Folk siger…

Her kan du læse, hvad tidligere klienter har fået ud af at få selvværds- og/eller skyggevejledning fra mig:

Benny T., 36 år, København
(Selvværdsforløb på 5 gange):

“Jeg har deltaget i fem sessioner med Sabine som coach. Det var nogle rigtig gode samtaler, som gav mig mod og en følelse af, at det altid er værd at kæmpe videre med mine personlige udfordringer. Efter at være ved at drukne i selvhjælpsbøger, kom Sabine ind i billedet og beroligede mig gennem samtaler og øvelser, at der stadig kunne gøres noget konkret, men det kræver arbejde. Her er Sabine en rigtig god motivation og formidler, der er nede på jorden og møder klienter i øjenhøjde, så man kan slappe af. Jeg skal nok altid arbejde med min selvværd, men takket være Sabines viden og evne til at forklare og snakke om mine problemer, føler jeg mig nu bedre klædt på til at klare de akutte situationer. Jeg er yderst tilfreds med mine “behandlinger”, specielt selvværds øvelser som “spejløvelsen” har hjulpet mig langt af vejen, siden vi sluttede vores samtaler.

Sabine er et meget roligt, rart og imødekommende menneske, som er nem at åbne op overfor. Det kan være svært at sidde under 4 øjne og åbne op, når det netop er selvtilliden, der bøvler. Men det har jeg ikke tænkt et sekund med Sabine, hun er meget professionel og menneskelig på samme tid. Jeg har følt mig tryg selv i grænseoverskridende øvelser, som hun har lært mig at lave. Jeg har været rigtig glad for spejløvelsen efterfølgende. Den er jeg rigtig glad for at have fået med, ellers var jeg glad for, at selve samtalerne ikke føltes som terapi, det hele var en blød overgang, hvor man gennem samtaler blev klogere på sig selv, og det har været en fantastisk kombination for mig. I stedet for hvis man feks besøger en psykolog, kan det godt føles, som om man sidder til forhør i den varme stol. Vi afholdte også samtalerne hjemme hos mig, det er jeg sikker på også kun har været en fordel, da man herved undgår evt. spændinger og nye indtryk, der kan distrahere. Samtalerne mellem mig og Sabine var meget centreret omkring diverse sociale medier, og hvordan de påvirker, det har virkelig givet en masse positiv stof til eftertanke, og jeg har fået et langt mere afslappet forhold til det efterfølgende, og ellers tænker jeg på vores samtaler.

En simpel ting, som at Sabine skriver ned og tager notater undervejs, er også positivt, jeg føler mine problemer taget alvorligt herved. Det er meget svært at sætte en finger på noget dårligt, da det er min første gang hos en coach som Sabine. Men for mit vedkommende var det rigtig dejligt, at hun også kunne relatere til nogle af mine problemer, da hun havde oplevet lignende på visse ting. Men jeg tror, man skal passe på med det eller læse folk inden. Jeg er et meget følesesdrevet menneske af natur, og derfor føler jeg mig tilpads ved sammenligningen, men nogle vil have brug for at se op til Sabine som et forbillede, tror jeg, og der skal man måske passe på med det. Flere øvelser og lektier kunne måske være godt.

Ellers er jeg alt i alt rigtig glad for forløbet. Det har givet mig et stort skub op af det hul, jeg sad i. Jeg er blevet mere positiv, blevet bedre til at tænke rationelt fremfor med føleser, hvor det kræves. Jeg har gjort op med personlige ting, som hvordan jeg vil være på de sociale medier. Gennemgående er jeg blevet mere tilfreds med mig selv. Godt på vej til at acceptere den, jeg er som person. Kan dog også mærke, at evt. et par samtaler om året ville være meget godt.”

T. Danielsen, 29 år, København
(Skyggeforløb på 3 gange):

“Forløbet har været meget positivt og motiverende. Jeg har fået åbnet op for nogle ting, som jeg har haft svært ved at tale om tidligere og fået sat en masse tanker i gang, som helt sikkert bliver godt i længden. Det har været godt at få nogle konkrete øvelser til at arbejde med selvværdet, så jeg har nogle redskaber at arbejde videre med.

Sabine er enormt empatisk og rolig. Det har været rart at opdage, at det ikke er så farligt at være sårbar og åbne op over for et ellers ‘fremmed’ menneske. Hun har været god til at møde mig i øjenhøjde og give mig vejledning til, hvordan jeg bedst muligt får øvelserne brugt i relation til mine konkrete udfordringer.

Det har været rigtigt godt, at Sabine har bidraget med konkrete øvelser, som jeg har kunnet bruge hjemme under forløbet.  Jeg har fået italesat nogle ting over for familie og venner, som jeg ellers har haft svært ved tidligere, fordi jeg er meget konfliktsky og generelt har svært ved at tale om svære ting. Det tror jeg gør noget godt for mine relationer fremover.

Det er meget svært at sætte en finger på noget mindre godt ved forløbet. Det skulle lige være, at jeg tror, det ville have gavnet mig med et længere forløb. Men Sabine har efterfølgende givet mig tips til, hvor jeg selv kan opsøge mere inspiration, og forløbet har helt sikkert givet mig mod på at fortsætte arbejdet med selvværd og skygger.

Efter en svær periode som jobsøgende med lavt selvværd har forløbet hos Sabine været et rigtigt godt skub i den rigtige retning for mig. Spejløvelsen har givet mig rigtigt meget ift. forbedret selvværd, mens jeg også har fået et meget mere positivt mindset ved at lave mentale ‘taknemmelighedslister’. Jeg har desuden lært, at det er vigtigt at tænke på sig selv først, inden man kan være noget for andre.”

Karen, 34 år, København
(Selvværdsforløb på 5 gange):

“Forløbet hos Sabine har været inspirerende og føltes på mange måder meget ligeværdigt. Jeg oplevede, at Sabine fulgte og støttede mig i min udvikling, samtidig med at hun gav mig nye perspektiver og skabte nye koblinger. Perspektiver som jeg måske et eller andet sted var bevidst om, men som jeg havde gemt væk og lagt låg på, fordi det var for svært at se på… Sabine er sød og empatisk. Jeg følte mig i trygge hænder og var tryg ved at berette om stort og småt.  Det har været godt, at Sabine har været en god samtalepartner, der fik mine øjne op for nogle områder, som jeg selv havde “fortrængt” eller i hvert fald gemt væk. Jeg fik også flere gode øvelser, som jeg bruger i min hverdag efterfølgende. Sabine er sød, professionel og har været en god støtte. På nogen måder kunne jeg måske godt mærke, at Sabine er ved at finde sin egen stil i vejlednings-kunsten. Men hun er sød og virker sikker i sin vejledning, så jeg har ikke lige umiddelbart noget, jeg kan sætte en finger på.

Jeg har fået mod til at tage en svær samtale, som jeg ikke har turdet før… (Lige nu er besøg og samtale aftalt, men skal stadig føres ud i livet. – Men med Sabines støttende ord i baghovedet er jeg sikker på, at det skal jeg nok klare).”

Anonym, 24 år, Roskilde
(Selvværdsforløb på 5 gange)

“Jeg har netop afsluttet et fem-sessioners forløb med Sabine. På grund af afstanden og mit travle studieliv er samtalerne foregået via Skype, hvilket har fungeret rigtig fint. Samtalerne har altid været behagelige, og Sabine har givet mig lyst til at åbne op fra start. Vi har vendt både selvværdsproblemer og skyggesider undervejs, og det har givet anledning til en række øjenåbnere hos mig. Bare dét at nogen tager sig tid til at lytte er rart – men ud over at lytte opmærksomt, kunne Sabine også give mange faglige input undervejs. Det har givet mig nye perspektiver på nogle problemer, som jeg altid har kæmpet lidt med og gjort mig opmærksom på nogle mønstre, som jeg ubevidst tit vender tilbage til. Vi har arbejdet meget med konkrete problemer i min hverdag – negative tankespiraler, studietvivl og uoverensstemmelser med kæresten. De konkrete udgangspunkter har gjort det meget nemt for mig at bruge vores samtaler i min hverdag, så de ting, jeg har lært, er kommet i spil. 

Sabine er meget nede på jorden og fremstår menneskelig, blandt andet fordi hun også bringer personlige perspektiver på banen. Hun prøver ikke at lade som om, hun er et supermenneske, men siger det højt, hvis hun selv kan relatere til problemerne. Det har fået mig til at forstå, at selvom man kender sine mønstre og kan pinpointe sine problemer, så kræver det umage og arbejde at blive ved med at huske sig selv på dem. De personlige input skaber dog også en lidt sjov mellemvej mellem venskab og “professionel relation”, som man lige skal finde en balance i. Det kunne måske have været en hjælp, hvis Sabine på en eller anden måde havde italesat den balance undervejs eller i starten af forløbet. 

Alt i alt har forløbet været en meget positiv oplevelse, som har lært mig meget. Jeg er helt sikkert blevet klogere på mig selv og er blevet meget bedre til at deale med negative og urolige tanker om mit værd og min fremtid. Jeg er generelt blevet mere opmærksom på, hvordan jeg egentlig går og har det og hvorfor.”

Tanya B, 41 år, Vejby
(Skyggeforløb på 3 gange)

“Sabine er et utroligt behageligt menneske at tale med, og man føler sig med det samme i trygge og omsorgsfuld hænder. Med hendes hjælp fandt jeg frem til, hvilke skyggesider der igen og igen får mig til at falde for det, jeg troede var de forkerte mænd. I virkeligheden var det mænd, der spejlede de sider, jeg selv havde brug for at komme i kontakt med hos mig selv. Jeg øver mig nu i at acceptere og implementere de sider hos mig selv. Sabine har været en dygtig guide til, hvordan jeg kunne øve mig og finde små ting i hverdagen, hvor jeg kunne give mig selv lov til at mærke mine skyggesider og være ved dem. Det er stadig svært, men uden Sabines hjælp havde jeg nok aldrig vedkendt de sider hos mig selv. Jeg vil til hver en tid anbefale et lignende forløb hos Sabine. ”