Måned: januar 2017

Når blæsevejret vælter én omkuld

Her i efteråret havde jeg en uge, hvor jeg var ret ked af det. Pludselig var det hele bare galt. Jeg var ked af, at jeg ikke havde noget fast arbejde, og at den jobsamtale, jeg havde været til, i mit hoved var gået dårligt.

Den ene negative følelse tog den anden, og før jeg så mig om, havde jeg isoleret mig i min lejlighed og havde meget travlt med at se tv-serier om unge, norske piger, der havde lige så lidt styr på deres liv som mig. Jeg flygtede ind min computer, mens jeg spiste chokolade og blev mere og mere deprimeret over mit liv.

Læs indlægget om at gøre noget godt for dig selv her

Men jeg har faktisk et rigtig godt liv, og jeg er som regel meget glad og tilfreds. Det kan godt være, jeg ikke har et fast arbejde lige nu, men der er masser af glæde, frihed og kærlighed i mit liv. Så hvad var det, der gik galt?

Jeg blev usikker på mig selv, og jeg lod ubevidst en masse ydre ting påvirke mig dybt. Det er blandt andet det, som godt selvværd handler om. Hvis du grundlæggende ved (sådan helt inderst inde), at du er god nok, som du er – så er det altså ikke jobbet, der kan vælte dig!

Et godt selvværd betyder, at man ved, at uanset hvad der sker, så er man noget værd. Man har værdi – lige så meget som ham den hjemløse på gaden eller ham den dygtige direktør i den store virksomhed. Vi er alle sammen lige meget værd, for vi er alle mennesker på den her jord. Hvorfor skulle hun være bedre end mig? Hvorfor skulle jeg være bedre end dig?

”Selvværd er følelsen af, at du er god nok – lige meget hvad. At du har værdi som menneske, uanset hvilken indtægt du har, hvilken familie du kommer fra, eller hvilken situation du står i. Når du tør være tro overfor dig selv og autentisk stå ved, hvem du er, og hvad du har lyst til, lige meget hvordan responsen er, så hviler du godt i dig selv.”

– Joan Ørting i bogen ”Elsk dig selv og bliv elsket”.

Ét af problemerne er i mine øjne, at vi lever i et samfund, hvor vi godt nok er meget lige i forhold til andre steder i verden, men hvor vi hele tiden skal præstere, være så dygtige til dit og dat, se enormt godt ud og i det hele taget finde vores værdi i nogle ydre ting. Men hvorfor har man værdi som menneske, bare fordi man har den flotte kæreste eller den dyre bil? Hvad betyder det egentlig – andet end et flot image?

Men når det er sådan omkring os hele tiden, og der er reklamer for kunstige bryster på busserne, og folk kigger medlidende på dig, når du siger, du er arbejdsløs, så kan det være rigtig svært at føle sig god nok. Og hvis man ikke har et godt selvværd, så kan man blive i tvivl. Det blev jeg lige i den uge – også selvom jeg føler, at jeg har fået et meget bedre selvværd i de sidste par år.

Ens selvværd handler også om, hvor man kommer fra, og hvad der er sket i ens liv. Vi har jo alle levet helt forskellige liv, hvor vi er blevet udsat for både fantastiske og nedbrydende ting. Og det er blandingsforholdet imellem de to poler, der kan være afgørende for, hvordan man har det med sig selv. Er man usikker på sig selv, så bliver man nemmere blæst omkuld, når livets vinde blæser på én.

Jeg har fx haft en god, tryg barndom, hvor jeg stort set ikke oplevede noget negativt, og derfor gik jeg ind i mine teenageår med en god, sund selvværdsfølelse. Jeg vidste, jeg var elsket, og jeg havde ikke prøvet at blive forladt.
Men det ændrede sig, da jeg blev 15 år. Jeg begyndte at opleve en masse kritik af, hvem jeg var, og hvad jeg gjorde, og jeg følte mig meget afvist på mange fronter. Der var både den der gruppe af andre unge, der kritiserede mig for mit tøj og råbte efter mig på gaden, og så var der mine venner i den sportsklub, jeg gik i, som pludselig vendte mig ryggen og frøs mig ude fra den ene dag til den anden – uden at jeg vidste hvorfor.
Og så var der min far, der i flere år opførte sig meget afvisende over for mig efter mine forældres skilsmisse.

Dengang var jeg meget uforstående over for det hele, fordi hvad var det, jeg gjorde galt? Hvorfor kunne folk ikke lide mig? Var jeg ikke god nok?

Det værste var min fars afvisninger, fordi jeg gik fra at føle mig elsket (af en primær omsorgsperson) til pludselig at føle, at jeg ikke var en god nok datter – eller et godt nok menneske ligefrem. Den følelse blev naturligvis forstærket af de andre oplevelser, der foregik samtidig, og efter et par års indædt kamp og følelse af uretfærdighed knækkede mit selvværd bare.
Jeg kan stadig huske den aften, det skete; den store dråbe, der fik champagnen til at løbe ud over kanten. Fra den dag begyndte jeg at tvivle på mig selv og mit eget værd. Og pludselig var mit selvbillede et helt andet: jeg var hende den mærkelige, som folk ikke så godt kunne lide.

Læs indlægget om Den indre kritiker her

Vi har alle sammen en masse negative oplevelser med i vores rygsæk – og har der været for mange, eller er det sket for længe eller i en sårbar periode af vores liv, så er det helt naturligt, at selvværdet får et ordentligt hak i tuden.
Spørgsmålet er, hvordan vi genopretter selvværdet. Det vil jeg dykke ned i her på bloggen. Målet er at give dig redskaber til at arbejde med dit selvværd, så du kan blive et stærkt, selvsikkert og glad menneske! Jeg håber, du vil følge med – og du er altid velkommen til at komme med spørgsmål eller kommentarer. Jeg er selv på vej, og jeg har så meget at lære endnu.

Gør noget godt for dig selv

En af de mange kilder til at have det godt er at give plads og tid til sig selv. At gøre noget godt for sig selv og forkæle sig selv – og det er jo ikke nødvendigvis det samme, der er godt for dig som for mig.

Jeg vil i dag invitere dig til at lave en liste over alle eller nogle af de ting, som du kan lide at gøre for at forkæle dig selv.

Nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv, mens du laver listen, er for eksempel:

  1. Hvad gør mig glad?
  2. Hvad elsker jeg at gøre?
  3. Hvad kan jeg gøre for mig selv, så jeg får det rart?
  4. Hvad giver mig den der boblende glædesfølelse i maven?
  5. Hvad har jeg brug for?
  6. Hvornår havde jeg sidst en følelse af at forkæle mig selv – og hvad var det, der gav mig den følelse?

Her er nogle af de ting, som jeg elsker at gøre for mig selv:

  • Lave ansigtsmaske
  • Tage et fodbad
  • Putte regnbuefarvet neglelak på mine tæer
  • Ringe til en god ven
  • Læse en god bog
  • Sige søde ting til mig selv i spejlet
  • Dyrke yoga eller meditere
  • Få ordnet nogle ting på min to do-liste (men kun hvis jeg ved, at det vil være godt for mig bagefter – ikke hvis det er, fordi jeg prøver at presse mig selv)
  • Se tv-serier
  • Lave en god morgenmad til mig selv og læse avis
  • Kramme nogle søde venner
  • Være kreativ – fx spille på min ukulele, male i min malebog eller dimse med fjer
  • Skrive dagbog
  • Spise chokolade
  • Gå en tur
  • Høre god musik og danse

Det vigtigste er, at du finder ud af, hvad der virker for dig!

Når du er blevet klar over, hvad der gør dig glad, får dig til at slappe af og giver dig fornyet energi, så husk at give dig selv de ting engang imellem. Hvordan kan du få flere af de ting ind i din hverdag?

Det er kun godt at være god ved sig selv, og jeg er ikke fan af, at man skal have det dårligt over for eksempel at være ”doven”. Når jeg føler mig doven, så slapper jeg egentlig af og lader mine batterier op, og det er jo virkelig vigtigt for mig! Lyt til dig selv og din krop, og sørg for at passe på dig selv. Måske skal du ligefrem sætte tid af til det i kalenderen hver uge, så du husker at få det gjort?

Husk, at det er okay at sætte dig selv først – fordi hvis du ikke har nogen energi eller kærlighed til dig selv, hvordan vil du så give energi og kærlighed til andre?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Den indre kritiker

Kender du det dér med, at der er en stemme inde i hovedet, som kommenterer på alt, hvad du laver? Som kritiserer dig, når du ser dig selv i spejlet om morgenen med morgenhår og dårlig ånde? Eller som giver dig et ordentlig møgfald, når du kommer til at sige noget ”dumt” i kantinen?

Den stemme har vi alle, og den bliver kaldt den ”indre kritiker”. Den er ofte meget negativ. Den kontrollerer, dømmer og skælder ud, og den kan være vildt ubehagelig at høre på. Jeg tror, at mange mennesker slet ikke har tænkt over, at de har den stemme.

Den har måske været der meget længe, ja, måske endda hele livet, og så er det jo blevet helt normalt, og måske er man holdt op med at lytte aktivt til den.

Problemet med den indre kritiker er, at den prøver at få dig ned med nakken i stedet for at støtte dig og hjælpe dig fremad og opad. Den er absolut ikke en god ven.

Og det allerværste er, at din krop og din underbevidsthed hører det hele og reagerer på det – også selvom du ikke rigtigt er opmærksom på den.

Min indre kritiker siger for eksempel til mig, at jeg har fede lår, at jeg er pinlig og socialt akavet over for nye mennesker, og at mine tænder er grimme, og at jeg ikke skal tro, at jeg er noget. Og at folk sikkert synes, jeg er underlig, og at de ikke kan lide mig. At jeg er kedelig og ikke rigtig dygtig til noget.

Den fortæller mig faktisk nogle af de samme ting, som jeg har hørt før. Det vil sige, at stemmen reproducerer den kritik, jeg har mødt fra andre, og de historier, som jeg har taget til mig og er begyndt at tro på. Min indre kritiker forstærker mine negative tanker om mig selv, og den gør det endnu sværere for mig at forbedre mit selvværd.

Hvad fortæller din stemme dig?

Jeg har læst, at vi mennesker tænker op mod 70.000 tanker om dagen, og hvis den indre kritiker har fat i en stor del af de tanker, så er vi altså i problemer. Dag ud og dag ind fortæller den os måske, at vi ikke er gode nok, at vi er forkerte, eller at vi skal være kede af os selv.

Hvad gør man så ved sin indre kritiker?

Første skridt er at blive bevidst om den – det vil sige at lægge mærke til den og lægge mærke til, hvad det er, den siger. Hvad fortæller den dig? Hvilke temaer fokuserer den på?

Andet skridt er at få et indtryk af, hvornår den indre kritiker er i gang. Er det foran spejlet eller i sociale sammenhænge? Er det, når du er hjemme, eller når du er ude? Er det, når du spiser, eller når du skal præstere noget? Tidspunkter og temaer er guld værd, hvis du vil dykke ned i en forståelse af, hvor din indre kritiker får sit krudt fra. Har du hørt de her ting før? Er der nogen, der har kritiseret dig i nogle bestemte situationer, og nu gør stemmen det samme?

Tredje skridt er at begynde at modarbejde den indre kritiker og vende det negative til noget positivt.

Hvis kritikeren siger til dig, at du har en grim og fed krop, så kan du – hver gang du opdager, den siger det – sige (højt eller inde i hovedet) det modsatte. Altså, at du har en flot, skøn og sund krop.

På den måde kan man langsomt begynde at blokere for og overdøve den indre og negative kritiker med positiv modstand. Efter noget tid skulle det gerne have den virkning, at stemmen enten får mindre magt over dig, eller at du bliver gladere for dig selv, fordi du er mere selvkærlig.

Nu tænker du måske, at det er noget værre pjat at sige alt muligt til sig selv, som man måske ikke engang rigtigt mener.

Og det kan godt føles akavet at sige positive ting til sig selv, men i enhver situation har du jo et valg. I tilfældet med din indre kritiker kan du vælge at lytte til alt det negative (der sikkert slet ikke passer!), eller du kan vælge at sige noget positivt til dig selv i stedet. Begge dele er måske ikke 100 procent sande i dine øjne eller føles komfortable – men den positive version vil i mine øjne ALTID være at foretrække.

Jeg er kommet mig over det akavede i det, så nu får det mig bare til at smile hver gang. Det er ret skønt!

Derfor fortæller jeg mig selv hver dag i spejlet (og i hovedet), at jeg elsker mig selv, at jeg er god nok, som jeg er, og at jeg er alverdens gode ting som kærlig, fantastisk, sød, hjælpsom, kreativ, dygtig, modig, smuk, stærk, selvsikker og så videre.

Negative kommentarer kan give én lavt selvværd – også når kritikken kommer fra én selv. Mens positive kommentarer kan give et godt eller bedre selvværd. Og hvem vil ikke gerne have et godt selvværd og et godt selvbillede?

Og du fortjener det jo (jo, du gør!). Du er med garanti et smukt, fantastisk og vidunderligt menneske ligesom alle os andre – så pres den indre kritiker ud af dit sind, og fyld hovedet og kroppen med glade og kærlige sætninger.

At være bange for sine drømme

Jeg skal være helt ærlig over for dig. Jeg har simpelthen været så bange for at starte den her blog om selvværd. Jeg blev uddannet som Selvværdsvejleder i december 2015, og jeg kan mærke, at jeg har fået meget mere selvværd af at tage den et-årige uddannelse, men alligevel så skræmmer den her blog mig bare mega meget – fordi hvad nu, hvis folk synes, den er vildt dårlig?

Da jeg var færdig med uddannelsen som Selvværdsvejleder, vidste jeg godt, at jeg gerne ville have klienter, som jeg kunne hjælpe med at få bedre selvværd, og drømmen om at starte en blog blev også hurtigt formet i mine tanker. Det virkede jo som en genial idé! Jeg er uddannet journalist og er vant til at skrive og formidle, og jeg havde lige fået alle de her nye, seje værktøjer hos Joan Ørting, hvor jeg har taget mit kursus.

Mine venner heppede på mig og sagde, at det var en god idé, og at det ville jeg være god til. Det var super dejligt at få den opbakning og støtte, men der var også noget andet, der rumsterede inde i kroppen på mig. Det var den her velkendte frygt for at eksponere mig selv. For at fejle. Og for at blive bedømt af andre mennesker.

For hvad nu hvis den her blog bliver en kæmpe fiasko? At folk, jeg både kender og ikke kender, synes, den er noget værre lort? At jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger om at drive en blog?

De her tanker har fyldt rigtigt meget, og selvom jeg har taget små skridt i retning af faktisk at starte bloggen, så har jeg mest bare skubbet den foran mig. Ubevidst valgt ikke at prioritere det og tænkt, at det havde jeg ikke tid til lige nu. Men når man har en drøm, så bliver man jo nødt til at prioritere den, hvis den skal lykkes. Tingene sker desværre ikke af sig selv.
Én ting er i hvert fald sikker: vi når ikke vores drømme, hvis vi ikke tør risikere noget. Og selvom det er farligt, så er det netop de skridt ud af vores komfortzone, der gør, at vi vokser som mennesker. Jeg vil gerne vokse og være modig – vil du være med?

Så nu står jeg lige foran beslutningen om at starte den her blog. Jeg vil sindssygt gerne, fordi jeg ved, at det vil udfordre mig både fagligt og personligt. Og den udfordring vil forhåbentlig rykke mig og gøre mig til et stærkere og mere modigt menneske. Samtidig vil det give mig en enorm tilfredsstillelse at arbejde for at opnå min drøm, og bloggen kan måske endda hjælpe mig med at finde klienter, der gerne vil arbejde med deres selvværd, hvilket er en anden drøm.

Og ja, jeg er vildt bange for at stille mig derud, hvor alle kan se mig og vurdere mig for det, jeg laver. Men jeg er også ved at være så ulykkelig over ikke at følge min drøm, at jeg snart tør tage springet. Fordi hvad er det værste, der kan ske? Og kan det være værre end følelsen af ikke at gøre noget som helst?

Kender du det her med at være bange for at følge dine drømme? Hvad går du og drømmer om? Hvad er du bange for? Og hvad holder dig tilbage?

Kommentér gerne herunder, hvad du tænker om de her ting. Måske kan vi motivere hinanden og hjælpe hinanden med gode råd og opmuntring.

Her er en virkelig stærk video af Prince Ea, der handler om det her med ikke at følge sine drømme. Jeg har set den så mange gange, og måske vil den også motivere dig.