Måned: marts 2017

Jeg fik et tilbagefald 

Det er rigtigt stort for mig at have startet den her blog. Der ligger utroligt mange timers usikkerhed i tilblivelsen af Stjerne Selvværd, og det var først, da jeg satte en endelig deadline på, at det lykkedes mig at trykke ”publish” på de blogindlæg og fortælle om det på Facebook. Og jeg satte kun den deadline, fordi jeg var ved at blive rigtig ked af det over, at jeg ligesom ikke rigtigt turde gøre noget ordentligt ved det hele.

Siden bloggen er blevet lagt frem, så er det gået godt. Jeg har tålmodighed med, at tingene sker i deres eget tempo, og så længe at jeg faktisk holder bloggen kørende, så er jeg meget stolt af mig selv. Men her den anden dag fik jeg et ”tilbagefald” og blev rigtigt usikker på mig selv – igen.

”Hvad nu hvis jeg slet ikke kan finde ud af at køre en blog?”

”Hvad nu hvis den (og jeg) bliver en kæmpe fiasko?”

”Har jeg overhovedet nok styr på det her emne til at kunne skrive en blog omkring det?”

Alle de tanker kørte rundt i hovedet på mig. Det var enormt frustrerende at blive hevet ind i den følelse af usikkerhed, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg endte med at spise en hel rulle Oreo’s kiks, selvom jeg godt vidste, at det ikke ville hjælpe på noget som helst.

Jeg blev bare så frustreret over, at jeg igen havde alle de usikre følelser. Jeg har arbejdet på at få et bedre selvværd, hele mine gamle traumer og finde fred i, hvem jeg er, i omkring ti år – og så vælter det hele og kaster mig 200 kilometer tilbage på ruten?! Årh!!
Hvorfor fanden kan jeg ikke bare tro på mig selv og det, som jeg kan? Hvorfor skal jeg tvivle på mig selv på den måde?

Når jeg tænker mig om, møder jeg stadig mange situationer i min hverdag, hvor jeg kan blive usikker på, om jeg er god nok, og hvor jeg tænker meget på, hvad andre tænker om mig. Jeg har sgu bare ikke knækket koden for, hvordan jeg slipper usikkerheden 100 procent.

Det er helt normalt at tage to skridt frem og så et tilbage, og jeg ved også godt, at jeg er kommet virkelig langt på den her rejse til et godt selvværd. Jeg ville bare – lige dér i det øjeblik – ønske, at det var let.

At arbejde på sit selvværd er hårdt arbejde. Hvis du i nogle af de andre blogindlæg har fået indtrykket af, at man bare kan lave spejløvelsen i en måned i træk, og så er usikkerheden pist væk… Ja, så kan du godt tro om igen. Der skal arbejdes hver dag. Gamle sår skal heles, tilgives og accepteres, du skal være kærlig over for dig selv hver dag, og negative og destruktive vaner skal vendes til positive og selvkærlige. Og du må ikke holde op, når du synes, det går godt. Du skal blive ved med at have et positivt fokus på dit selvværd. Den gode nyhed er, at det for det meste er rigtig dejligt at arbejde med sit selvværd. Det er hyggeligt, fandens lærerigt og det hele værd, når du kan se resultaterne og føle forskellen.

Læs om Spejløvelsen her

Hvornår har du sidst følt dig usikker? Kan du godt give dig selv lov til at være usikker uden at banke dig selv i hovedet med dårlig samvittighed? Og hvad gør du så for at komme ovenpå igen?

At vælge at tænke positivt

De sidste mange morgener har jeg haft utroligt svært ved at komme ud af sengen. Dynens lette tyngde, der hviler på min krop, og søvnens langstrakte drømmeland, der stadig er viklet rundt om mine øjenlåg, gør det virkelig rart at ligge i sengen. Og så er det så mørkt og koldt udenfor, og jeg har lidt – for ikke at sige meget – svært ved at tage mig sammen til at gå i bad og i det hele taget bare stikke en fod uden for dynens varme tryghed.

Men når jeg så endelig er kommet op, har jeg været god til at sige pænt godmorgen til mig selv i spejlet.

“Godmorgen, min skat. I dag bliver en fantastisk dag!”

Og så har jeg smilet lidt, fordi det var alligevel så hyggeligt at høre, at jeg ikke har kunnet forblive morgenmuggen.

Og i løbet af morgenen og på vejen til arbejdet har jeg været fokuseret på at tænke nogle rigtigt gode tanker, for eksempel:

“Jeg er glad, og jeg har det godt.”

“Jeg har et dejligt liv med en masse kærlighed, overskud, søde mennesker og kreativitet”

“Jeg er glad for mit arbejde, og i dag bliver en god, hyggelig og produktiv dag.”

“Jeg er en god ven, datter, kæreste og kollega.”

Jeg har gentaget dem mange gange i træk, og jeg har øvet mig i at finde på flere og flere sætninger, som, jeg synes, rummer noget godt, som jeg enten gerne vil forstærke eller have ind i mit liv. Og det kan godt være, det lyder fjollet, men det virker altså! I hvert fald på mig. Jeg kan mærke, hvordan mit humør bliver bedre, og hvordan hele min energi bliver stærkere. Og så går jeg rundt dér på gaden og smiler fjoget, og det er altså bare rart.

Jeg laver mine sætninger ud fra de ting, som jeg gerne vil være, og hvordan jeg gerne vil have det. Så jeg spørger mig selv om, hvad jeg drømmer om, og hvilke følelser jeg godt kunne tænke mig at have i kroppen. Derudover prøver jeg at forstærke de gode tanker, jeg allerede har om mig selv og om mit liv – for eksempel at jeg er glad for mit arbejde, og at jeg er glad.

Det handler nemlig om at være bevidst om sine tanker og det, som tankerne gør ved en. Det er muligt at aktivt vælge at tænke positive tanker eller kigge efter det positive i alle situationer. Men det kræver opmærksomhed, for det er meget let at blive hevet ned af negative tanker, der kan starte en ubehagelig spiral. Psykolog Mette Holm sender daglige morgenmails ud, og i dem taler hun ofte om det med ”søge op i tankerne”. Det betyder ifølge hende altid at tænke positive og konstruktive tanker – også i de svære situationer. At vende sit fokus hen imod det, som man gerne vil have, frem for at hænge fast i det, som man er utilfreds med.

Det at være opmærksom på og aktivt tænke positive tanker kan bruges på alle tidspunkter af døgnet, og det kan både bruges som en måde at styrke sit selvværd på og en måde at tackle en svær situation på. Hvis der sker noget i ens liv, der er svært, eller som giver en nogle ubehagelige følelser, så kan man i mange tilfælde bedre håndtere situationen, hvis det er muligt at holde et positivt fokus.

Hvorimod at hvis de knap så rare følelser får lov til at diktere, hvad hovedet skal tænke, så kan tankerne hurtigt blive negative, drænende og ubehagelige. Og før man har set sig om, så kan følelser og tanker blive ved med at påvirke hinanden i en nedadgående spiral, og pludselig har man det utroligt dårligt.

Et eksempel på dette er, at jeg engang var i et forhold, hvor jeg ofte blev meget usikker. Det startede som regel med nogle usikre tanker (om at min kæreste måske var mig utro), og det blev naturligvis til nogle ubehagelige følelser i kroppen som ondt i maven, hjertebanken og uro. Det var enormt svært for mig at få de usikre tanker til at gå væk, så følelserne fik endnu flere katastrofetanker til at blusse op i hovedet, og det gav mig endnu mere uro i kroppen, som igen fik mine tanker til at løbe løbsk. Til sidst kunne jeg slet ikke styre mine tanker, og jeg mistede fornemmelsen for, hvad der var realistisk, og hvad der ”bare” var utopiske katastrofetanker.

Dengang oplevede jeg mange nedadgående spiraler, hvor jeg mistede kontrollen med både tanker og følelser, men nu føler jeg, at jeg er blevet lidt bedre til at opdage, når der er negative tanker i hovedet, og når de ikke så rare følelser popper op i kroppen. Og så gælder det bare om at forsøge at få spiralen vendt til en positiv én eller i det mindste en neutral én.

Kender du det? Og hvad gør du i den situation? Tænker du over, at du har et valg – at tænke enten positivt eller lade dig rive med af det negative?

Som Louise Hay skriver i sin bog ”Helbred dit liv”:

”Det eneste, det drejer sig om, er en tanke – og en tanke kan ændres. Ligegyldigt hvad problemet er, så er vore oplevelser blot ydre manifestationer af indre tanker. Endog selvhad er kun at hade en tanke, som du har om dig selv. Du har en tanke, der siger ”Jeg er en dårlig person”. Denne tanke skaber en følelse, og du tager den følelse til dig. Men hvis du ikke har tanken, så kan du heller ikke få følelsen. Og tanker kan ændres. Hvis du ændrer tanken, så må følelsen forsvinde.”

Hvad tænker eller siger du, når du prøver at være positiv? Og virker det? Del gerne dine tanker og erfaringer herunder – måske kan vi alle sammen blive inspireret.

 

PS Dette indlæg er skrevet i efteråret 2016, så det er derfor, jeg skriver, at det er meget mørkt om morgenen 🙂

Det handler slet ikke om dig.. Del 2

I del 1 fortalte jeg om nogle af mine oplevelser i gymnasiet, hvor jeg brugte rigtig meget krudt på at bekymre mig om, hvad andre tænkte om mig. Jeg var blevet overbevist om, at de fleste nok ikke kunne lide mig, og at de dømte mig på en negativ måde på grund af mit tøj og udseende.

Senere har jeg indset en del ting, som jeg kan bruge, når usikkerheden rammer mig – for det gør den stadig engang imellem. Men nu er det meget sjældent, at jeg pludselig tænker ”hm, ser jeg mærkelig ud i dag? Jeg synes, folk kigger på mig”.

Her er, hvad jeg lærte:

– For det første det helt banale: at du kun kan se, at folk kigger på dig, hvis du kigger på dem. Hvis dine øjne ikke er rettet imod andres ansigter, så kan du ikke se, hvor de kigger hen. Set i bakspejlet er der måske mange af de andre unge på mit gymnasium, som har haft en følelse af, at jeg kiggede på dem (og hvem ved – måske var de også bange for, hvad jeg tænkte om dem? Så har vi siddet to usikre sjæle, der bare har tænkt på, hvad den anden tænkte..)

Alle folk kigger jo på alle. De vil aldrig holde op med at kigge på dig – og ja, de tænker nok også et eller andet. Du kan prøve at gemme dig, tilpasse dig eller ændre dig – men de vil stadig kigge.
Men du kigger jo også på dem, ikke? Og hvad tænker du så? Noget negativt? Noget positivt? Noget overfladisk? Noget, som de egentlig ikke behøver bekymre sig om?
Vi bruger jo vores øjne til at orientere os og til at vurdere vores omgivelser, så det behøver altså ikke være noget alvorligt, når folk kigger på dig.

– Hver gang folk kigger på dig, og du får en negativ følelse, så kommer den følelse fra dig selv. Med mindre folk siger noget direkte til dig, så er det dig selv og dine ”briller”, der går ind og tolker på situationen. Når du tolker og vurderer, hvad andre mennesker tænker og føler om dig (uden at du overhovedet ved noget om det), så er det blandt andet dine tidligere oplevelser, dine gamle traumer og dine tillærte tankemønstre, som går ind og ”hjælper” dig med at vurdere situationen. Det vil sige, at du faktisk ikke kan vurdere situationen neutralt.

En person, der er vant til at møde søde mennesker og få komplimenter, tænker måske, at folk kun tænker gode ting om dem – for hvorfor skulle de andet? Mens en person, der har mødt kritik, måske tænker, at de møder mere kritik.
Hvis man satte to, fem eller hundrede mennesker op foran ”et kiggende publikum”, så ville de alle fortælle om forskellige oplevelser – nogle ville føle sig godt tilpas, andre ville føle sig bedømt negativt, andre usikre, og andre ville måske slet ikke rigtigt få nogen følelser på den baggrund.

Kan du blive bevidst om, hvilke ”briller” du ser verden med, så bliver det meget nemmere at se udover dine egne vurderinger af verden og give plads til, at det hele måske ikke er, som du tror.

Læs indlægget om at passe på sine tanker.

– Jeg har også lært, at de fleste faktisk bare travlt med deres eget liv, og hvad der nu lige sker for dem. Jeg er overbevist om, at jeg i gymnasiet har været enormt optaget af, hvad andre tænkte om mig, og har tænkt, at de gik og var meget optaget af mig. Men set i bakspejlet var de nok mest bare optaget af sig selv. De havde måske selv nogle ting at slås med, travlt med venner og fester, masser af lektier, og de skulle finde ud af, hvem de var, og hvad de ville bruge deres liv på. Hvorfor skulle de dog gå og bruge så meget krudt på mig?
Pointen er, at man har tendens til at tænke, at andre bruger meget mere krudt på én, end de rent faktisk gør.

– Jeg fik selv rigtigt meget ud af at flytte mig fysisk. Da jeg gik i gymnasiet, var det det eneste, jeg kendte til. Men da jeg flyttede til Frankrig og senere København, så mødte jeg pludselig en masse mennesker, som var rigtig søde, og som slet ikke dømte mig. Det hjalp mig til at forstå, at virkeligheden ikke nødvendigvis var, som jeg gik og troede. Det gav mig et perspektiv på det hele og viste mig, at der nok var problemer i min hjemby, men at jeg slet ikke blev mødt sådan alle steder. Og så kunne jeg pludselig begynde at tro på, at jeg måske alligevel var god nok.
Det kan altså hjælpe at flytte sig fra det negative og gøre noget nyt, så du kan få et nyt perspektiv på tingene.

Alt i dit liv former, hvem du er. Hvis du har oplevet noget svært tidligere eller går igennem noget svært lige nu, så er det med til at gøre dig stærkere og gøre dig til den, du er. Alt det svære kan du vende til en styrke på et senere tidspunkt. Kræver det hårdt arbejde? Ja! Er det det værd? JA!
At blive mobbet har givet mig meget bedre forståelse for andre, der har det svært. Jeg har fået mere empati og har fået lyst til at hjælpe folk. Jeg ved, at ord og handlinger kan gøre ondt, så jeg er mere opmærksom på at være et godt menneske. Fordi mit eget selvværd har været i stykker, ved jeg, hvor vigtigt det er at reparere det, og jeg ved, hvordan der kan se ud på den anden side.

– Ifølge mange teorier har folk, der mobber andre, det selv svært. Lavt selvværd kan for eksempel gøre, at man har behov for at hævde sig over for andre. At man trykker andre ned, så man selv kan få en højere status. At man fortæller andre, at de ikke er ”gode nok”, for selv at have følelsen af, at man er ”bedre end andre” og derved god nok.

Folk, der er i balance, har ikke behov for at mobbe andre og være ubehagelige. Folk, der har et godt selvværd og ved, at de er ligeså meget værd som andre, får ikke noget ud af at give andre en følelse af, at de er mindre værd. Ved du det, så kan det blive nemmere at tage tingene mindre personligt, når folk opfører sig ubehageligt over for dig. Det kan give et perspektiv, der hjælper dig til at huske, at der måske ligger mere bagved, og at det ikke nødvendigvis handler om dig.

Jo bedre et selvværd, vi kan få, jo mere kan vi acceptere, at vi alle er forskellige, men at vi er lige meget værd. Vi kan lade andres irrationelle kritik prelle af på os, som om vi havde en flot regnjakke på. Indeni ved vi nemlig godt, at vi er gode nok. Vi kan se bag andres kritik og se, at de måske selv har ondt et sted indeni. Og vi er bevidste om, at vi ikke må tro på alt, hvad vi tænker. Vores briller farver hele vores verdenssyn, og vi må ikke lade brillerne vurdere verden, så den kun er kedelige grå og dystre sorte farver.

”If you can’t see anything beautiful about yourself, get a better mirror, look a little closer, stare a little longer. ’Cause there’s something inside you that made you keep trying despite everyone who told you to quit. You build a cast around your broken heart and signed it yourself and signed it ”They were wrong!””

– Shane Koyczan, TED talk ”To this day…. For the bullied and beautiful”

Se videoer om mobning på TED

Det handler slet ikke om dig… Del 1

Da jeg gik i gymnasiet, spurgte jeg dagligt min veninde, om jeg ”så mærkelig ud”. Jeg stillede spørgsmålet, fordi jeg hver eneste dag følte, at folk omkring mig kiggede meget på mig på en negativ og dømmende måde.

Forhistorien – som du måske har læst andre steder på bloggen  – er, at jeg i mine teenageår oplevede meget kritik og afvisning fra andre teenagere (og i andre sammenhænge også mine venner og min familie). De andre unge sagde, at mit tøj var grimt, og at jeg var en ”klam hippie” og alt muligt andet, der set i bakspejlet har været overfladisk kritik fra mennesker, der ikke kendte mig eller måske selv havde noget at bøvle med. Men fordi det stod på omkring fem år og også i løbet af de år eskalerede til ikke kun at handle om mit skøre, farverige tøj, så var jeg i gymnasiet helt enormt bevidst om, at der var nogle, der ikke kunne lide mig.

Jeg blev så selvbevidst, at jeg hele tiden kom til at gå og kigge efter, om de andre kiggede på mig. Og jeg havde hele tiden følelsen af, at de kiggede og hviskede bag min ryg. Det var ærligt talt ret ubehageligt, og de første år på gymnasiet var ikke vildt sjove, fordi det også tog mig noget tid at komme ordentlig ind i sammenholdet i min klasse.

Så min kære veninde måtte hver dag svare på, om jeg så ”mærkelig ud”. Hun svarede altid nej, fordi jeg jo havde ikke mad siddende i hovedet eller toiletpapir hængende ud af bukserne. Jeg så helt normal ud, og jeg var bare mig – men problemet var jo ikke så meget mit tøj.

Problemet var, at jeg på det her tidspunkt havde taget al den kritik, jeg havde mødt, til mig. Jeg var begyndt at tro på historien om, at jeg så mærkelig ud, gik i noget mærkeligt tøj, at jeg selv måske var mærkelig, og at ingen kunne lide mig. Jeg fortalte mig selv den historie hver dag. Det vil sige, at jeg faktisk brugte ordet ”mærkelig” som det første ord til at beskrive mig selv, hvis jeg blev spurgt om, hvem jeg var. ”Jeg er sådan lidt mærkelig”, ville jeg sige.
Jeg reproducerede alle de negative ord, som folk havde råbt efter mig (også selvom det bare var en eller anden ligegyldig, smart fyr, der råbte, at jeg havde grimme bukser på) eller sagt til mig. Jeg lod stille og roligt kritikken sive ind i min krop og mit hoved, og jeg overtog den, så det blev min egen selvopfattelse.

Og når det var så stor en del af mit eget selvbillede, så begyndte jeg jo også ubevidst at kigge efter beviser på, at det var sådan, verden hang sammen. Derfor var jeg hele tiden meget bevidst om, om de andre elever kiggede på mig i timen eller på gangene. Det første år turde jeg knap nok gå igennem kantinen af frygt for, hvor mange øjne jeg ville se lande på mig. Så jeg stormede altid igennem kantinen med bøjet hoved – og gik ud og spiste min frokost på toilettet. Min veninde fortalte mig, at hendes klassekammerater havde sagt om mig, at jeg ”virkede så arrogant”, når jeg gik igennem kantinen. Hvis de bare havde vidst, hvordan jeg havde det indeni!

Når jeg kiggede efter, om de andre elever kiggede på mig, så fangede jeg selvfølgelig en del af dem gøre netop det. Man kigger jo rundt på sin omverden – og mit tøj stak vitterligt meget ud med mange forskellige farver blandet sammen. Hver gang jeg fangede nogens blik, kunne jeg bruge det til at forstærke min følelse af, at jeg nok ”så mærkelig ud”.

Senere har jeg indset, at det meget sjældent handler om mig, når folks øjne falder på mig. Og at jeg i hvert fald ikke behøver tolke det negativt – for jeg kan vitterligt ikke vide, hvad de tænker. Måske synes de, mine sko er vildt flotte, eller at mit hår sidder lidt sjovt, eller bare at de også gerne vil have en grøn Fjällräven.

Bliv klogere på at styre dine tanker her.

Læs med i del 2, hvor jeg fortæller, hvad jeg har lært af den her oplevelse.

Kan du genkende noget af det her? Har du også haft nogle ideer om, hvad andre har tænkt om dig? Har du ladet frygten styre? Har du også (haft) et negativt selvbillede, fordi du har overtaget nogens kritik af dig? Hvad har det betydet for dig, og hvad har du gjort for at komme videre?

Kom meget gerne med kommentarer herunder – det kan være forløsende at dele sin historie, og her på bloggen er der plads til at være sårbar, stærk, usikker og uperfekt 🙂