Måned: maj 2017

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Holder du fast i dit lave selvværd?

Dengang jeg var yngre, var jeg så stærkt identificeret med min teenagehistorie, at jeg nærmest følte, at jeg skulle fortælle den til alle, som jeg lærte at kende. Jeg følte simpelthen ikke, at folk kunne lære den “rigtige” mig at kende, hvis ikke de hørte alle mine historier om, hvordan jeg var blevet mobbet i min sportsklub og mobbet af alle de ”smarte” i min hjemby, og hvordan det hele bare havde været så hårdt, da min far var afvisende over for mig efter mine forældres skilsmisse.

I flere år var min historie (den hårde mobbehistorie, altså, ikke den om den trygge, gode barndom) så vigtig for, hvem jeg var. Som jeg har skrevet om i Hvilke historier fortæller du dig selv, så blev min egen historie en historie, som jeg fortalte igen og igen. Jeg var jo hende, der helt uretfærdigt havde oplevet svigt, mobning og afvisning, men som var kommet ovenpå igen – dog med ar på sjælen. Lige indtil den dag, hvor jeg fik nok. Jeg blev så træt af at skulle fortælle den samme, triste historie igen og igen, og pludselig følte jeg slet ikke, at den passede til, hvem jeg var blevet. Hvis jeg skulle starte ethvert nyt venskab med min teenagehistorie, så følte jeg pludselig, at jeg i deres øjne blev fastholdt i en form for offerrolle – som jeg ikke længere selv var tilpas i.

I går hørte jeg psykolog Mette Holm fortælle om, hvordan man træffer de rigtige valg, og på et tidspunkt kommer hun ind på det her med, at man kan blive afhængig af sine kriser. Selvom man har det utroligt dårligt, er det i krisen, at man får masser af opmærksomhed, nærvær og medlidenhed fra sin omverden, og det er de positive oplevelser, man kan blive afhængig af. Det fik mig til at tænke på, at man også kan blive afhængig af sit lave selvværd. Både fordi det er trygt, hvis man længe har haft det sådan. Det er lidt bagvendt, at man holder fast i det dårlige, men vi mennesker er vanemennesker og tryghedsnarkomaner, så vi er meget glade for det, vi kender. Og kender vi følelsen af lavt selvværd, så kan det være skræmmende at forlade den. Hvem ved, hvad der venter på den anden side? Samtidig får vi måske noget ekstra opmærksomhed fra venner og familie, og det er jo så dejligt at få en krammer og nogle søde ord, når man deler sine følelser.

Jeg fortæller stadig min historie til mennesker, der kommer tæt på. Jeg er stadig lidt identificeret med den, og jeg kan sagtens fange mig selv i at glide ned i historien og lade mig svælge i den opmærksomhed, jeg får ud af det. Derudover kan der være nogle reaktionsmønstre fra dengang, som kan være gode at forstå for andre. At føle mig udenfor og afvist er mine temaer, så jeg får måske lettere de følelser end andre, og det kan være fint at forklare til andre, hvad der sker, når jeg pludselig reagerer på et eller andet. Men jeg ved også, at min historie ikke gør mig til den, jeg er. Den skal ikke styre mit liv fremadrettet, og jeg skal ikke hele tiden rode rundt i de ting, der skete dengang. Så jeg øver mig på ikke at fortælle om den periode, med mindre det er relevant.

Derimod prøver jeg at fokusere på alt det gode, jeg har i mit liv. Søde venner, skønne forældre, en fantastisk kæreste og i det hele taget et privilegeret liv. Det er det, jeg har lige nu her i nutiden. Det er faktisk det eneste, jeg har. Min historie er vigtig, men den er også kun et fatamorgana af oplevelser, jeg havde engang i fortiden. Jeg har lært en masse af det, og det skal jeg tage med mig videre. Alt det negative, som jeg i nogle tilfælde stadig ikke engang forstår hvorfor skete, det skal jeg bare lade ligge.

Det her er ikke en løftet pegefinger, der skal få dig til at føle, at du ”bare” skal slippe dine historier og dit lave selvværd. Det er slet ikke så let, og der kan også være en god grund til, at du holder fast i nogle ting. Men det kan være rigtigt godt at blive bevidst om, hvad der sker i dit hoved, og hvad du får ud af evt. at holde fast i nogle af dine følelser eller historier. Hvis du gerne vil slippe nogle oplevelser, tanker, mønstre eller andet, så kan du altid arbejde aktivt på det – men husk, at ting tager tid, og at du skal være selvkærlig i processen.

Hvordan har du det med dit eget selvværd? Holder du også lidt fast i det? Hvad får du ud af at holde fast i det? Hvad er dine tanker omkring at give slip på det? Hvad skal der til, for at du kan slippe dine lave selvværdsfølelser lidt mere?

Husk, at jeg tilbyder op til fem gratis samtaler, hvis du har brug for at få vendt nogle ting.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdet støder på bakker

Nogle gange ville jeg ønske, at når jeg først havde fået et godt selvværd, så blev bare ved med at være godt, uden at jeg skulle arbejde på det mere. Det er desværre ikke tilfældet. For det første er mit selvværd aldrig kommet helt op på 100 procent, og for det andet er livet jo op- og nedture i en stor, kontinuerlig cyklus, der bare bumler derudad.

Her i weekenden har jeg følt mig lidt underligt tilpas. Fredag var jeg til en fest, hvor jeg ikke rigtigt følte mig hjemme, og jeg følte mig stille, introvert og passiv. Jeg havde ikke så meget at byde ind med, følte jeg. Dagen efter havde jeg en vagt på mit bar-arbejde, hvor jeg faktisk havde det lidt på samme måde, og hvor jeg følte mig underligt stille. Det var ligesom om, at jeg bare ikke havde lyst til at tale. Søndagen brugte jeg på et loppemarked i København med en god veninde, og der var sol, kaffe og gode loppefund. Men igen havde jeg den her underliggende følelse af, at jeg var trukket lidt ind i mig selv og ikke bød ind med så meget. At jeg måske ikke var så sjov at være sammen med, og at jeg ikke gjorde det godt nok.

Alle tre dages følelser gav mit humør et dyk nedad, og jeg begyndte at føle, at jeg måske ikke var så interessant at hænge ud med, og at jeg slet ikke var mit eget glade selv. Søndag aften blev jeg overvældet af en uforklarlig tristhed og begyndte at græde. Da jeg skulle prøve at sætte ord på det hele, kunne jeg pludselig se en sammenhæng. Jeg er nemlig blevet arbejdsløs som journalist for en måned siden, og jeg befinder mig ikke så godt i dagpengesystemet, hvor jeg lynhurtigt føler mig uduelig, ikke god nok og har meget svært ved at motivere mig selv. Her føler jeg heller ikke, at jeg ”har noget at byde ind med”, eller ”at jeg ikke er god nok (til at få et arbejde)”. Jeg kunne pludselig se, at den måde, jeg ser på mig selv og føler mig som arbejdsløs, smitter af på andre dele af mit liv. Jeg bliver påvirket af at være arbejdsløs, og så spreder det sig til min generelle selvværdsfølelse.

Det er noget rigtigt skidt, når enkeltstående episoder eller i princippet adskilte faser får lov til at hive hele ens selvværd med ned under overfladen. Men det er også helt naturligt, og jeg giver mig selv lov til at have alle de her følelser. Jeg må godt føle mig uduelig, og at jeg ikke har noget at byde ind med. Men jeg skal passe rigtigt meget på, at alle de tanker ikke får lov til at blive en integreret del af mit selvbillede. For de er ikke sande, og de viser i hvert fald ikke hele billedet af, hvem jeg er.

Så jeg forsøger at være opmærksom på, hvad der sker omkring mig og indeni mig. Jeg ved, at jeg er påvirket af min situation, og at det kan gøre nogle ting ved mig. Så jeg prøver at have et fokus på, hvad det er, mine følelser og tanker gør ved mig – både så jeg kan mærke mig selv og tillade mig selv at føle alt det, jeg føler, men også så jeg kan gøre noget aktivt for også at komme et andet sted hen følelsesmæssigt. Det betyder, at jeg prøver at passe godt på mig selv i de her dage. Jeg går til yoga- og dansetimer i mit fitnesscenter, og jeg prøver at fastholde nogle sunde vaner (for eksempel øver jeg mig rigtig meget på ikke at snooze om morgenen), så jeg holder mig selv i gang – men jeg passer også rigtigt meget på Den indre kritiker og forsøger at være endnu mere selvkærlig over for mig selv. Jeg har brug for at være ekstra selvkærlig, og det har vi jo nok alle sammen, når vi støder på de der bakker, som livet kommer med. Den hårde kritiker, som kommer med hammeren, så snart vi gør det mindste forkert, gør altså ikke tingene bedre. Læs Jeg fik et tilbagefald

Det er den svære balancegang mellem at skubbe mig selv, men også give mig selv lov. Som når jeg prøver at gå på biblioteket og skrive ansøgninger, men også giver mig selv lov til at holde fri en dag midt i ugen. Som når jeg prøver at lære ikke at snooze, når alarmen ringer om morgenen. Jeg klapper mig selv på skulderen, når det lykkes, men jeg tilgiver mig selv, når jeg – som i dag – snoozer i halvanden time. Når jeg prøver at komme ned og træne hver dag, men også giver mig selv lov til at stene i sengen med Netflix. Når jeg prøver at spise flere grøntsager, men tilgiver mig selv, når jeg kommer til at spise for meget sødt. Det er okay, det hele. Jeg er god nok, som jeg er – også når jeg ”fejler”…

Selvværdsarbejdet er – desværre og også heldigvis – et dagligt arbejde, som det er bedst ikke at slække på. Så når jeg får nogle negative tanker, der giver mig følelsen ikke at være god nok, så prøver jeg at modsvare det med nogle positive tanker, der kan give mig et bredere selvbillede. Jeg er faktisk ret sej nogle gange, og jeg er altså ikke en fiasko, selvom jeg er arbejdsløs. Det er systemet og den måde, som omverdenen taler om arbejdsløse på, der er med til at skabe den diskurs i samfundet. Og selvom det ikke er lykkedes mig at få et job endnu, så behøver det ikke sige noget om, hvem jeg er som person eller som ven, kæreste eller datter. De ting skal helst holdes adskilt, selvom det er svært.

Har du også oplevet livets små og store bakker? Kan du mærke, hvordan det kan påvirke din selvtillid og dit selvværd? Hvad gør du så? Hvordan holder du dig oven vande, når de dystre tanker bliver for overvældende? Jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker, så du er altid velkommen til at skrive i kommentarfeltet her, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Bevæg dig lidt ud af din komfortzone

Jeg var til min første funk dansetime i Fitness World for et par uger siden. Jeg elsker at danse, men det bliver mest til noget hjemmegjort danseri, hvor jeg enten står og ikke helt ved, hvor jeg skal gøre af mig selv, eller hvor jeg giver den maks gas på et dansegulv (dette sker gerne med et par genstande i blodet!) eller derhjemme med hjemmelavede, men ofte meget funky, dansetrin. Jeg er sådan en type, der taler meget om, at jeg gerne vil gå til dans, men som meget sjældent får gjort noget ved det.

Læs Hvilke historier fortæller du dig selv?

Det var anden gang, jeg var til funk i fitnesscenteret. Jeg endte med at stå midt i klassen – hvilket egentlig er et ret fint sted at stå, hvis man gerne vil kunne se instruktøren det meste af tiden – og det gav mig hurtigt en følelse af, at alle ville kigge i min retning, når de kiggede i spejlet eller på instruktøren. Det var nogle svære dansetrin, og jeg havde både svært ved at huske koreografien og få mine arme og ben til at lystre. Selvom jeg er ganske rytmisk, så er det godt nok svært at få ens lemmer til at flagre i den rigtige retning og på det rigtige tidspunkt, når der er en bestemt koreografi. Jeg var til timen med en af mine rigtigt gode venner, og han grinede jævnligt af mig og mit forvirrede ansigtsudtryk, når jeg igen opdagede, at jeg var en takt bagud. På et tidspunkt opdagede jeg, at jeg havde et hul i mine gamacher – midt i skridtet! I slutningen af timen faldt jeg faktisk ned på røven, fordi vi skulle ”grinde” os helt ned i skovskiderstilling, og så fik jeg overbalance. Ret pinligt!

Uh, der var mange tanker, der kørte rundt i mit hoved, og jeg fik faktisk overbevist mig selv om, at var den eneste, der ikke kunne finde ud af det. Men helt ærligt! Vi var 20 mennesker, så mon ikke nogle af de andre også havde lidt svært ved det? Men lige dér syntes jeg, at alle de andre havde godt styr på det, og at jeg var den eneste, som stod og kludrede i det.

Trods alle følelserne af at være rigtig dårlig til funk og at være konstant akavet, så var det jo også rigtigt sjovt! Jeg lærte nogle nye trin, jeg opdagede, hvad jeg havde svært ved, og jeg grinede og koncentrerede mig. Jeg var glad bagefter, og jeg følte, at jeg havde overvundet en udfordring.
Det er fedt at danse, og jeg besluttede, at selvom jeg fik/får alle de tanker, så vil jeg blive ved med at møde op til de timer. For på et eller andet tidspunkt skal jeg nok få fat i det, og til sidst bliver jeg måske helt god til at følge med. Tænk lige, hvor fedt det ville være! Og så føles det bare helt fantastisk faktisk at tage dansetimer (også selvom de ”kun” er i Fitness World!), når jeg nu har drømt om det, tænkt på det og talt om det så længe.

”If you have the courage to start, you have the courage to succeed”, som Mel Robbins skriver i sin bog ”The 5 Second Rule” (som jeg virkelig kan anbefale!).

Jeg tror på, at det er helt vildt vigtigt at komme ud af sin komfortzone, hvis vi skal udvikle os. Hvis vi gør det samme i dag, som vi gjorde i går, så er vi det samme sted i morgen. Og vores grænser kan måske endda snævre ind omkring os, så vi bliver mere og mere bange for at gøre forskellige ting. Som når jeg bliver mere og mere bange for højder, men prøver at tvinge mig selv til at hoppe ud fra 3 meter vippen i friluftsbadet i København hver sommer – fordi jeg ved, at hvis jeg ikke gør det, så bliver jeg en dag utryg ved at hoppe fra 1 meter vippen. Sidste sommer tog det mig 45 minutter at springe fra 3 meter vippen, og frygten havde virkelig godt tag i mig. Men jeg gjorde det – endda to gange – og det er vigtigt. Grænserne skal skubbes, fordi det ikke er dem, der skal bestemme over vores liv, og fordi vi skal udvikle os.

Læs om dengang, jeg tog til Thailand uden returbillet

Sådan er det også med selvværdet. Det skal trænes, og der skal skubbes til nogle grænser, hvis vi skal få det bedre med os selv. Hvis vi i dag ikke tør gøre bestemte ting og ikke for eksempel tør sige vores mening, så er det vigtigt, at vi forsøger at tage små skridt ud i det utrygge land. Her kan vi lære en masse om os selv, og vi kan vokse, hvis vi oplever, at det faktisk ikke er så farligt. Måske oplever vi, at vi kan meget mere, end vi troede, og det kan både styrke selvværdet og selvtilliden.

Vi skal turde lave spejløvelsen, selvom den kan være dybt ubehagelig. Om ikke andet starte i det små, for eksempel ved at kigge os selv kærligt i øjnene og tænke en sød tanke. Derefter kan man udvide repertoiret, så man en dag kan sige højt ”Jeg elsker dig, (navn)”. Vi skal turde tage det farverige tøj på, vi skal turde at gå alene i biografen, og vi skal turde at stå fast på, hvem vi er. Sådan kan vi blive mere og mere godt tilpas i vores krop, i vores sind og i vores liv.

Jeg skal i hvert fald til flere dansetimer! Jeg skal også øve mig på at ringe til folk i firmaer, inden jeg søger et job, øve mig på at promovere den her blog, øve mig i at tale foran mennesker (også bare små grupper på 5+) og øve mig på at stå ved, hvem jeg er.

Hvad taler du om at gøre, men som du aldrig får gjort? Hvorfor gør du det ikke? Og hvad kunne du få ud af det, hvis du turde hoppe ud i det?

Kommentér som altid gerne herunder, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com

”Hvad vil være det mest vanvittige, skøre, befriende, impulsive, nytænkende, kreative, tossede, spændende, spontane, dejlige, udvidende, livsbekræftende, oplivende, livgivende, sjoveste, skæggeste, mest fantastiske, du kunne gøre i dag?”

-Gitte Jørgensen i sin bog ”Pippi Power” (som jeg også virkelig kan anbefale).

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

At sige nej kan være selvkærligt

Lige inden jeg lancerede Stjerne Selvværd, følte jeg mig forpustet. Bagud. Og irriterende rastløs, fordi jeg ikke følte, at jeg nåede det, jeg gerne ville. Jeg var irriteret over at være sammen med mennesker, og jeg fik på forunderlig vis fået lavet en masse planer uden at have overblik over, hvad der ellers skete i mine uger. Det betød, at jeg ikke fik nok af min nødvendige og elskede alenetid, og at jeg meget ofte gik i seng med en ærgerlig følelse, fordi jeg igen ikke nåede at bruge tid på mig selv og mine små hobbyer.

Et symptom på min forpustede tilstand var for eksempel, at jeg har også haft en – for mig ret ekstrem – trang til at rydde op, og det ligner mig ellers ikke. Jeg er et rodehoved, og jeg har godt kunnet se, hvorfor jeg havde sådan en lyst til at rydde op hele tiden. Jeg forsøgte nemlig at få kontrol over det ydre kaos på mit værelse og i min lejlighed, fordi der var så rodet indeni mit hoved.

Pludselig ramte jeg en form for mur, og jeg tog en beslutning om at prioritere min tid meget mere bevidst. Jeg ved jo godt, hvad jeg gerne vil bruge min tid på: at arbejde på denne blog, se mine venner og min kæreste, have god alenetid, lave kreative projekter som fx at spille på min ukulele – og så er jeg lige begyndt i et fitnesscenter. Der er umiddelbart nok at se til, så derfor går det heller ikke, at jeg overbooker mine uger, så jeg ikke får skrevet blogindlæg eller slappet af.

Beslutningen betød, at jeg fik sagt til mit ene vikararbejde, at jeg ikke ønskede nogen vagter i den næste måned, og jeg fik skrevet en mail til et kreativt projekt, som jeg skulle være en del af, og meldt ud, at jeg ikke kan overskue det. Jeg besluttede, at jeg kun måtte lave to venneaftaler om ugen. Selvom det bare var to mails og en ny form for struktur, så frigav beslutningerne og de efterfølgende handlinger så meget energi, at jeg mødte op på arbejde mandag morgen og var totalt hyper og enormt motiveret til at arbejde på denne blog. Jeg lavede to do-lister over, hvad jeg skulle gøre klar for at lancere bloggen, og jeg fik skrevet til min søster og spurgt, om hun ville hjælpe mig med at lave et logo. Jeg havde ærligt talt en super fed mandag, hvor jeg var glad og fuld af energi – en energi, som jeg ikke har haft meget længe.

Læs indlægget om at gøre noget godt for sig selv.

Pointen er, at det er selvkærligt at sige nej til ting og mennesker. Når man siger nej til ting, der egentlig ikke lige er plads til energi- eller lystmæssigt, så får man mere energi til det, man gerne vil fokusere på. Det er godt at være bevidst omkring, hvad man vil med sin tid, og hvad der er vigtigt for en.

At sige nej handler også om respekt. Jeg respekterer mig selv, når jeg lytter til min krop, mit sind og mit energiniveau. Hvis jeg bare kører derudad på autopilot, får jeg gentagne gange overtrådt mine egne behov og grænser, fordi jeg for eksempel glemmer at sætte tid af til at være alene. Og jeg får heller ikke nødvendigvis prioriteret mig selv og mit eget selvværd. Der skal nemlig også være energi til at arbejde på selvværdet, hvis det er en prioritet – og tonser man af sted og er mentalt forpustet, så er det måske lettere at springe selvværdsøvelserne over.

Læs indlægget om spejløvelsen.

Så hvad bruger du din tid på? Har du en god følelse omkring, hvordan du prioriterer din tid? Er der noget, der stresser dig? Noget, der ikke giver dig mere energi? Er der noget, du gerne vil nå, men som du ofte skubber foran dig?

Hvad giver dig energi? Hvad gør dig glad? Og kan du få mere af det ind i dit liv?

Er der noget, du skal bruge mindre tid på? Noget, der stjæler energi fra dig?

Du kan jo lave en liste over, hvad der giver dig energi, og en over, hvad der ikke gør. Så kan du sammenligne og prøve at kigge på, hvad du bruger mest tid på. Det er altid muligt at lave ændringer i sit liv, i sine prioriteringer, og i hvordan man ser på sit liv.

Kommentér gerne herunder, om du opdagede noget, da du lavede de to lister 🙂