Måned: december 2017

En anbefaling

Jeg har for nylig læst en ret fantastisk bog. Den hedder ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” og er skrevet af ph.d i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe. Den handler om kærlighed, og om hvordan vi mennesker vælger hinanden. Det gør vi nemlig ikke kun ud fra kemi, lækkert hår og humor – det viser sig, at vores gamle sår fra barndommen spiller en stor rolle, når vi forelsker os. Vores ubevidste selv kan simpelthen – ifølge Jytte Vikkelsøe – skanne andre mennesker for, om de indeholder både det, som vi mangler, og det, som vi allerede har mødt tidligere.

Bogen forklarer, hvordan vi, når vi møder én, der sætter gang i vores forelskelseshormoner, allerede ubevidst har set, at den person indeholder både det, som Jytte Vikkelsøe kalder ”det forløsende aspekt”, og det, som hun kalder ”den indre krænker”. Det forløsende aspekt er en egenskab eller en side, som vi selv føler, at vi mangler – derfor får vi ofte følelsen af at blive ”hele”, når vi er forelskede. Vi kan låne vores partners egenskab og måske selv begynde at udvikle den hos os selv. Men den andens krænker er derimod en egenskab, som minder om en ”ubehagelig” egenskab, som vi har mødt i vores tidlige barndom.

Læs om skyggearbejde her.

Et par møder som regel først deres partners krænker, når forelskelsen er faldet, og så begynder parret at have konflikter. Konflikter, der måske minder om noget, som de har prøvet før. Derfor er det ikke længere kun de to, der diskuterer og skændes, nu er det nemlig også de to kæresters personlige historier, der kommer med ind i konflikten. Når parret langsomt låser sig fast i hinandens gamle mønstre og ikke kan komme ud af dem igen, kalder Jytte Vikkelsøe det for ”den mytiske hårdknude”.

”Den mytiske hårdknude er et dramatisk sammenstød mellem to uforløste personlige historier, der søger forløsning igennem den anden. Disse uforløste historier lever i os som skjulte ”infrastrukturer”. Og de organiserer vores liv på den mest gennemgribende måde, hvad enten vi er klar over det eller ej.”

Uddrag fra bogen.

Det er i det hele taget en enormt spændende bog, som jeg vil anbefale alle, der interesserer sig for kærlighedens psykologi, hvad barndommen betyder for vores voksne liv, og hvordan man kan overvinde svære situationer i et parforhold. Hun gør brug af flere spændende case-historier, som grundigt beskriver parrenes barndom og traumer, og hvordan de spiller ind i deres hverdag som par som voksne.

Hun fortæller om hjernens opbygning, og hvordan den langsomt udvikler sig i de første år af vores liv. Her kommer hun ind på den skam, som små børn skal opleve for at forstå at begå sig i en civiliseret verden, men som også kan være ødelæggende, hvis den får lov til at fylde for meget.
Hun peger også fremad af med løsninger, fordi vi netop igennem parforholdets konflikter kan tage det endelige opgør med vores gamle krænker og derigennem blive mere frie. Hvis vi har modet til at gøre noget andet, end vi plejer, når vi møder krænkeren i vores partner, så kan vi endelig udvikle os som mennesker og udvikle de sider af os selv, som vi har undertrykt (og som vi har fundet i partnerens forløsende aspekt).

”Svaret er, at det lige netop er her, rejsen tilbage til samhørigheden med os selv og dermed muligheden for samhørighed med vores partner begynder. Men vi må lære at bryde frygtcyklussen for at tage livtag med de overbevisninger og overlevelsesstrategier, der hæmmer det frie samspil mellem to fundamentale, men modstridende menneskelige behov – behovet for tryghed og længslen efter fornyelsen – der er brændstoffet bag al personlig vækst.”

Uddrag fra bogen ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” af Jytte Vikkelsøe.

Bogen har bekræftet mig i, at vi skal tage ansvar for vores eget liv og for vores egne sår. Når det bliver svært i for eksempel parforhold, skal vi forstå, at vores gamle sår og oplevelser kan være medspillere i en konflikt. Når man bliver bevidst om det, er det nemmere at tage et skrift tilbage og observere, hvad der sker. Måske er det ikke kun kærestens skyld? Måske er der noget i dig, der går ind og reagerer på bestemte (og nogle gange temmelig uhensigtsmæssige) måder, selvom en situation udefra set er neutral. Måske har du reageret sådan hele dit liv, når du bliver ”trigget” på bestemte måder – og her handler det blandt andet om at finde ud af, hvad det egentlig handler om (var det det, han sagde lige nu, eller mindede det mig om noget, min mor sagde, da jeg var barn?), hvad dine behov er, og hvordan du kan få det formidlet så konstruktivt, sårbart og roligt videre til fx din partner. Jo mere lys, man kan kaste over fortidens skygger, jo nemmere er det at se nutiden for, hvad den er. Den er nemlig ofte en ubevidst legeplads for fortiden.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du skal handle, hvis du vil ændre dig

Det er ikke nok at bruge hovedet, hvis du vil have andre resultater, end dem du får nu. Det er ikke nok at forestille sig, hvad der skal gøres anderledes, og planlægge, hvordan du skal nå dit mål. Hvis du vil ændre dig, opnå et mål eller i det hele taget rykke dig ud af stedet, må du rykke kroppen også, bevæge læberne og gå derud, hvor det måske er lidt farligt.

Du skal handle, hvis du vil skabe forandring. Det er simpelt, men det kan nu godt være ganske svært. Som da jeg skulle starte den her blog, hvor jeg tog mig sammen til det i et helt år, inden jeg trykkede på ”publicér”-knappen på hjemmesiden og tvang mig selv til at lave en Facebook-side og invitere alle mine Facebook-venner.

Jeg drømte om at lave en blog om selvværd – men jeg fik den altså først, da jeg besluttede mig for at trykke på knappen og gå ”live”. Men nu har jeg den, og den lever, og jeg skriver til den hver uge.

Er du klar over, hvordan det føltes at springe ud i det?

Det var den skønneste, mest nervepirrende og stolte følelse. Jeg gjorde det fandme. Havde jeg ikke sat en dato og fulgt igennem med den, havde jeg nok stadig stået med en uforløst drøm og en masse usikre hvad nu hvis-tanker.

Hvad drømmer du om?

Er du god til at rykke på dine drømme? Og hvad gør du, hvis du gerne vil gøre noget andet end det, du plejer, men det føles uoverskueligt? Hopper du så ud i det, eller går du rundt om den varme grød?

Åh, jeg gør meget det sidste. Danser og hopper, men ikke desto mindre rundt om i stedet for at hoppe op i grøden. Med en masse hvad nu hvis-tanker, overspringshandlinger og overbevisende ord om, at det måske ikke er så vigtigt alligevel. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne handle lidt mere. De gange jeg har handlet, har jeg fået nogle fantastiske oplevelser – og jeg har styrket mit selvværd, fordi jeg har vist mig selv, at jeg kan.

Da jeg besluttede mig for at flytte hjemmefra til Frankrig – og tog af sted igen, selvom jeg havde en ubehagelig oplevelse på min første tur. Da jeg lettere spontant tog til optagelsesprøve på journaliststudiet på SDU og kom ind. Da jeg købte en enkeltbillet til Thailand efter et break-up. Da jeg meldte mig til uddannelsen som Selvværdsvejleder, selvom jeg ikke vidste, hvad der ventede.

Og det handler jo slet ikke kun om de store, flotte, vilde drømme. Det handler i høj grad også om at turde kigge indad og arbejde med sig selv. Hvis man for eksempel gerne vil være mere modig, arbejde med sit selvværd eller lære at sætte grænser. Det hele kræver mod og vilje, og det, der ser nemt ud for andre, kan trække tænder ud hos en anden.

Der er jo en grund til, at forskellige ting er svære for os. Nogle gange er grunden ikke lige til at få øje på, men der må jo være en grund til, at vi er, som vi er. Igennem hele vores opvækst og liv har vi lært, hvad der er rigtigt og forkert i for eksempel vores forældres øjne. Vi har følt os accepteret og ikke accepteret, og vi har alle fået knubs med på vejen. Vi har indrettet os efter alle de oplevelser på forskellige måder. Og det er helt normalt. 

Klap dig selv på skulderen, og start fra, hvor du står. Tag nogle små skridt derud, hvor det er farligt, og opdag, at du godt kan stå oprejst derude også. Hvis du gerne vil være mere modig, så bliver du nødt til at opføre dig mere modigt. Hvis du gerne vil lære at sætte grænser, så bliver du nødt til at mærke efter, hvor de går, og sætte dem. Og vil du gerne arbejde med dit selvværd, så må du gøre noget andet for at få det bedre med dig selv.

Uanset hvad du gerne vil arbejde med, bliver du nødt til at handle for at opnå det. Det kan være rigtigt godt at bruge hovedet også, og der kan for eksempel være nogle negative tankemønstre eller overbevisninger, som du skal arbejde med og give slip på.

Også her er der gode, udviklende oplevelser i vente, hvis man tør handle.

Som da jeg begyndte i terapi, fordi en masse ting begyndte at boble op til overfladen. Når jeg øver mig på at mærke efter, hvad jeg har brug for. Når jeg øver mig på at sige min ærlige mening og sætte grænser. Når jeg rækker hånden op for at sige noget foran en masse mennesker, selvom jeg ikke tør. Og når jeg tør være sårbar, selvom der er risiko for afvisning.

Hvad vil du gøre anderledes i dag?

 

PS Jeg tror på dig!