Måned: maj 2018

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Find dit indre legebarn frem

I går hoppede jeg i trampolin på en legeplads, og det var virkelig sjovt! Jeg var egentlig bare på vej hjem fra en gåtur, da jeg kom forbi legepladsen. Jeg endte med at hoppe i trampolin, gynge og prøve en lille forhindringsbane, og det er et godt eksempel på den hverdagsglæde, jeg kan opleve, når jeg slipper mit indre barn løs!

 

Hvordan kan du lade dit indre legebarn komme til udtryk? Hvad kan du gøre i dag, der kan være legende eller kreativt? Hvornår har du sidst leget? Og hvilke kreative ting går du og drømmer om, men som du sjældent får gjort?

Jeg har sådan nogle “tryllestave” i mine kopper med blyanter og farveblyanter. Indeni er der farverige små bobler og små pailetter. Og jeg elsker bare de tryllestave! Jeg fik nemlig engang én med grønne bobler, da jeg var barn – og jeg elskede den! Den var så fin og magisk! Jeg mistede den sidenhen, men som voksen har jeg købt to store og en lille. Skal jeg lige have en pause, vender jeg dem om og ser bobler og pailetter løbe nedad.

Andre eksempler er, at jeg laver glimmermasker, når jeg skal ud og danse, at jeg tegner engle, når jeg taler i telefon, og at jeg altid nysgerrigt åbner de små skabe og hemmelige døre, jeg støder på på min vej – tænk, hvis der var noget magisk i eller bag dem!

Til gengæld drømmer jeg om at tage mig sammen til at lave collager, lære at male akvarel pg spille mere på min ukulele. Måske kommer det en dag?! Måske i denne uge, hvis jeg beslutter mig for det!

Der kan være meget spontan glæde og en frihed i at lade sit indre legebarn få plads – og kan du skabe en bedre hverdag for dig selv, så får du måske mere overskud til at arbejde med dit selvværd?

Hvis du skulle finde på én sjov, legende ting, du kunne gøre i dag eller i denne uge, hvad skulle det så være?

 

 

selvværd, kropsopfattelse

Mit arbejde med selvværdet virker

At arbejde med sit selvværd kan være hårdt arbejde, og nogle gange kan det være svært at se, om man overhovedet rykker sig. Forandringerne sker gradvist og nogle gange helt lydløst, men jeg tror inderligt på, at arbejdet virker, hvis man er konsekvent og opmærksom. Meget udvikling sker ikke linært, men mere i kurver, der kører op og ned, eller skridt, der går både frem og tilbage. Ofte møder vi de samme udfordringer igen og igen – men hver gang er der en mulighed for at lære noget nyt og rykke sig et lille stykke fremad.

For nylig har jeg opdaget, hvor meget mit selvværdsarbejde har rykket mig fremad. Der er flere eksempler, men i dag vil jeg fortælle om mit kropsarbejde. Min vægt plejer nemlig at ligge rimelig stabilt på et par kilos forskel, men for et par år siden tog jeg lidt på og endte med en højere vægt end normalt. Jeg opdagede det faktisk ikke med det samme, men da jeg gjorde, meldte jeg mig ind i et fitnesscenter. Både for at tabe mig, men mest for at røre mig, fordi jeg opdagede, at jeg brugte det meste af min tid på at pendle (siddende) til arbejde, hvor jeg også brugte mange timer foran en computer (siddende), inden jeg steg på toget hjem igen (siddende). Jeg havde brug for mere bevægelse i mit liv.

Og det seneste år har jeg egentlig været ret aktiv med flere timers træning om ugen, og jeg er også begyndt til hulahop (og det er så sjovt!) – men vigtigst af alt begyndte jeg også at arbejde selvkærligt med min krop. Det gik ud på at prøve at acceptere min krop, som den er. Ikke at stresse over, at jeg havde taget på. At acceptere, at det var dér, min krop var lige nu, og at det var okay. Og når jeg står på en kondimaskine i fitnesscenteret, har jeg gjort det til en vane at tænke disse sætninger for mig selv:

– Jeg elsker min krop, præcis som den er!

– Jeg respekterer og værdsætter min krop, præcis som den er!

– Jeg træffer nogle gode og sunde valg for min krop og for mit sind!

– Jeg er taknemmelig for min krop og alt det, den gør for mig!

På den måde fodrer jeg min underbevidsthed med positive tanker.  Læs om tankernes kraft her.

I går vejede jeg mig (havde ellers lagt vægten langt væk, da jeg ikke synes, vi er gode venner), og jeg fik simpelthen et chok. Jeg vejer nu ikke kun to kilo mere end, hvad jeg plejede at gøre. Nu vejer jeg 5-7 kilo mere, end jeg plejede. Jeg kan analysere længe på, hvorfor jeg gør det, men her vil jeg bare nøjes med at påpege det, der gik op for mig:

For selvom jeg godt kan mærke, der er noget af mit tøj, som ikke sidder helt, som det plejer, og noget af det kan jeg faktisk slet ikke passe, så har jeg det faktisk godt med min krop. Jeg vil gerne tabe mig en lille smule, men jeg synes faktisk, den gør det godt. Den er flot og stærk. Den er sund og rask, og den hjælper mig hver eneste dag. Jeg er virkelig glad for min krop! Hvad skulle jeg dog gøre uden den?! Her kan jeg virkelig mærke, at det fokus og arbejde, som jeg har lagt i min kropsopfattelse, virker. Det virker!

Hvordan har du det med kroppen?

Her er, hvad jeg har gjort:

– Forsøgt at minimere de negative tanker om min krop (hvad godt gør de?)

– Forsøgt at øge de positive tanker om min krop

– Lavet en vane med at sige de fire positive sætninger til mig selv, hver eneste gang jeg står på en step maskine, cross trainer eller et løbebånd. Ikke kun én gang, men i al den tid, som jeg står der.

– Givet min krop tilladelse til at være der, hvor den er

– Forsøgt at undgå panik og stress og i stedet tænkt, at det nok skal komme på et tidspunkt

– Udtrykt taknemmelighed over for min krop

– Sagt positive ting til og om min krop

Hvad kan du gøre for at få et bedre forhold til din krop?

Selvom jeg blev lidt nedtrykt over vægten, så blev det også tydeligt for mig, hvordan min kropsopfattelse ikke passede til vægten. Jeg blev nedtrykt over vægten, fordi det tal, der kom frem, ikke passer til min selvopfattelse – ikke fordi jeg har et problem med min krop egentlig. Jeg har formået at skabe et okay forhold til min krop, selvom den er større og tungere, end den plejer. Og det gjorde mig stolt og glad. For hvad er egentlig vigtigst? Tallet på vægten, eller hvordan du har det med dig selv og din krop?

Jeg var ude og kigge på tøj med en veninde for noget tid siden, og hun kiggede på nogle bestemte bluser, som hun godt kunne lide.
”Men jeg kan ikke gå i de her bluser, fordi min mave ikke ser godt ud i dem!”, sagde hun og gjorde det samtidig klart, at det var hendes krop, der var forkert, og ikke bluserne.

Den kunne jeg godt tænke mig at vende om – for det er altså aldrig kroppen, der er forkert! Hvis der er noget tøj, der ikke passer til din krop, så er det altså tøjet, der er forkert på den. Din krop er altid okay, uanset hvordan den ser ud. Vi og vores kroppe var her altså før det tøj, der lige er blevet produceret (og som sikkert er designet ud fra et temmelig snævert kropsideal!), så det logiske må da være, at tøjet skal tilpasses kroppene og ikke omvendt!

Derfor ved jeg ved godt, hvad jeg vælger! At have en god kropsopfattelse og give min krop plads og accept må til enhver tid komme før et tal på en vægt! Og så tror jeg for øvrigt ikke på, at det at gøre kroppen til problemet eller hade sin krop gør noget godt for os eller for vores motivation for at ændre den. Jeg synes, det er okay, at man gerne vil tabe sig – men jeg tror, det er enormt sundt at kigge på, hvorfor man vil det. I mine øjne er den bedste måde at skabe ændringer i sin kropsopfattelse at begynde at være mere sød ved sin krop. Prøve at elske den, være taknemmelig for den – for jo gladere du er for din krop, jo bedre vil du behandle den.

Derfor kommer vægten ned under brusekabinen igen, hvor den kan samle støv, og jeg fortsætter med at tænke positivt om min krop og at have det sjovt med forskellige former for bevægelse.

Ovre på Facebook er ugens udfordring at lave spejløvelsen hver dag – og har du problemer med din kropsopfattelse, er du meget velkommen til at hoppe med på udfordringen! Den vil helt sikkert kunne give dig en mere positiv tilgang til din krop.

selvværd, slå hjernen fra

Nogle gange skal du ikke tænke så meget – om at slå hjernen fra

I dag handler det om at slå hjernen fra – den er nemlig ikke altid på vores side. Mit sidste blogindlæg blev måske lige alvorligt nok, og derfor er pointen i dag lidt i den anden grøft. For nogle gange kan man tænke for meget over tingene og fokusere for meget på én lille prik i stedet for hele billedet.

Kender du det? At du tænker for meget over tingene? At du kommer til at fokusere helt snævert på én eller flere ting, men glemmer det store billede?

I sidste uges blogindlæg, hvor jeg i forhold til at få børn har fokuseret enormt meget på min alder, og i forhold til arbejde har jeg fokuseret enormt meget på konkurrencen – i begge tilfælde handler det jo ikke kun om de to ting. Det handler om alt muligt andet også!

Og det gør det jo tit, livet. Det handler om alt muligt, og når det kommer til lavt selvværd, kan man også have tendens til at fokusere på nogle få ting – fx at man har det dårligt, at man ikke tror på, det kan blive bedre, eller følelsen af at sidde fast i et bestemt mønster.

Jeg tror virkelig på, at det er godt at bruge sin hjerne og sit sind, når man går rundt og tumler med nogle ting – fx kan man med fordel kigge rationelt på sine oplevelser, analysere (en smule) på, hvad der er sket, og bruge sindet til at forstå sammenhænge eller finde løsninger.

Men jeg synes også, sindet kan tage overhånd.

”You have probably come across ”mad” people in the street incessantly talking or muttering to themselves. Well, it’s not that much different from what you and other ”normal” people do, except that you don’t do it out loud. The voice comments, speculates, judges, compares, complains, likes, dislikes, and so on. The voice isn’t necessarily relevant to the situation you find yourself in at the time; it may be reviving the recent or distant past or rehearsing or imagining future situations. Here it often imagines things going wrong and negative outcomes; this is called worry. (…) It is not uncommon for the voice to be a person’s own worst enemy.”
– Eckhart Tolle i The Power of Now

Her er det den indre kritiker, som forfatteren Eckhart Tolle beskriver i citatet – og det er blandt andet den stemme, der kan komme og forpurre vores tanker og tage over vores sind på en negativ måde.
Vi mennesker er bygget til at fokusere mere på det negative end det positive, og studier har vist, at der skal fem gode ting til for at udligne én dårlig.

Læs mere i disse to artikler:
https://www.psychologytoday.com/us/articles/200306/our-brains-negative-bias

https://www.huffingtonpost.com/renee-jain/negativity-bias_b_3517365.html

Husk hjertet og kroppen

Derfor giver det rigtig god mening, at vi kommer til at fokusere på de ting, der frustrerer os mest – men det betyder jo ikke, at vi ikke kan prøve at slå hjernen fra engang imellem.

Det er nemlig ikke kun sindet, vi skal bruge, hvis vi vil arbejde med vores selvværd. Vi skal også have hjertet og kroppen med. Hjertet skal vi bruge til at mærke efter, hvordan vi har det, og hvad vi længes efter. Hjertet skal også bruges til at føle medfølelse, både over for os selv og andre.
Kroppen kan vi for eksempel bruge til at trække fokus væk fra hovedet og over i nuet. At være i kontakt med kroppen gør også, at du kan mærke, hvordan du har det.

Så det handler om at finde balancen. Det er fint at bruge hjernen og sindet, når det giver mening, og du får noget ud af det. Tager det overhånd, så bliver du hvirvlet ind i dine tanker og taber dig selv i det.

Husk at bruge kroppen også, og det kan du for eksempel gøre på disse måder:

– Ved at trække vejret dybt kommer du ned i kroppen og tilbage til nuet

– Meditere

– Lave vejrtrækningsøvelser

– Lave afspændingsøvelser eller body scan-øvelser

– Bevæge kroppen, fx yoga, danse, fri leg på gulvet osv.

– Dyrke sport og mærke dine muskler

– Sætte dig stille med en hånd på hjertet og en hånd på maven

– Bruge kroppen og hænderne kreativt

❤️ Jeg har en lille udfordring til dig – er du frisk? Positive tanker kan være med til at sætte et nyt og bedre fokus…

Slået op af Stjerne Selvværd4. maj 2018

Men du kan også træne dit sind til at arbejde med dig fremfor i mod dig.
Så du min udfordring på Facebook? Den handlede nemlig om at være taknemmelig for alt det, som du har, og at skrive det ned hver dag i en uge. På den måde træner du langsomt dit sind til også at være opmærksom på alle de positive ting, der sker i dit liv – for lad os være ærlige: selvom du føler, at du er helt ude at skide, så må der være noget, som du kan være taknemmelig for? Har du tag over hovedet og mad på bordet? Har du rent vand i vandhanen? Har du nogle gode mennesker omkring dig? Det er ting, der ofte tages for givet (især i et land som Danmark, hvor vi er så vant til, at det er sådan), men som i høj grad er værd at være taknemmelig for – for det er altså ikke alle, der er så heldige. Og det kan også være det helt små ting: en blå himmel, en fin ukrudtsblomst i vejkanten, den slidte, men elskede sweater i skabet.

”Der er altid et eller andet, vi kan være taknemmelige for, selv på de dårlige dage er der jo alligevel et lille lys i mørket… vores gode dyne, en varm kop te eller et smil fra en forbipasserende. Der er altid noget, vi kan værdsætte. Allerede efter et par uger kan vi mærke forskellen fra før og nu, fordi vores sind er blevet kodet til at finde det gode i stedet for det dårlige. Det gør faktisk en stor forskel.”
– Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Hvordan bruger du din hjerne i hverdagen?
Og hvad gør du for at komme ned i kroppen?

Skriv gerne dine tanker og kommentarer her i kommentarfeltet – jeg vil elske at høre, hvad du synes!

selvtillid, selvværd

Jeg har opdaget, at jeg har lav selvtillid

Det gik op for mig for nylig, at jeg har lavere selvtillid, end jeg troede. Jeg har haft store problemer med mit selvværd, og jeg har da godt vidst, at jeg ikke gik rundt og var super selvsikker og propfuld af selvtillid.

Men her for nylig opdagede jeg, at jeg næsten hele tiden er fuld af tanker, der kredser om, at jeg ikke tror, at jeg kan klare dit og dat, eller at jeg ikke er dygtig nok til at få et arbejde.

Selvtillid kan godt være bundet op på selvværd, men de to ting er ikke det samme. Selvværd er ens følelse af værd. Om man føler sig god nok eller ikke god nok. Selvværd er den indre grundfølelse af, om man er noget værd som menneske. Selvtillid er derimod ens tillid til egne evner, eller noget man har. For eksempel kan man føle sig dygtig til sit arbejde eller have god tillid til, at man kan lære nye ting. Eller have god selvtillid, fordi man ser godt ud eller har noget, der er status i.

Min selvtillid er høj på nogle punkter og lav på andre, og det er helt naturligt, tror jeg. Det er svært at være god til det hele, og livets oplevelser kan være med til at forme ens selvtillid. Men jeg er ærlig talt blevet lidt skræmt over, hvor lav min selvtillid er på nogle punkter.

For eksempel er det blevet ret tydeligt for mig, at én af grundene til, at jeg ikke har et fast arbejde (og er arbejdsløs lige pt.) er, at jeg ikke tror, jeg er god nok til at få et fast arbejde. Jeg bliver meget påvirket af konkurrencen og de mange krav, der kan være i et jobopslag, og selvom jeg på den ene side tænker, at jeg ville kunne være god til et vist job, så er der et tankemønster nedenunder, der er overbevist om, at jeg ikke er god nok til at få et fast arbejde. Flere år med løse ansættelser og vikariater har nok også været med til at danne den overbevisning – men den skal jeg jo have gjort op med, for det, jeg tænker, er i høj grad med til at skabe min virkelighed.

En anden ting, mine tanker kredser meget om for tiden, er børn. Altså, det at få nogle. Jeg bliver ikke yngre, som man siger, og de tanker fylder mere og mere. Men de mest dominerende tanker (udover ”åh, bliver det ikke lidt hårdt?” og ”ej, hvor spændende med sådan en lille én”) er tanker omkring, om jeg nu kan klare det at være mor. Der er ikke rigtigt noget, der taler for, at jeg ikke skulle kunne det – jeg er en ressourcestærk kvinde, der kommer fra et kærligt middelklassehjem, hvor jeg har haft en tryg barndom. Jeg er god til at passe på mine penge, og jeg er helt almindeligt velfungerende. Men alligevel bliver jeg ved med at tænke usikre tanker omkring det, og jeg er helt igennem bange for, at jeg ikke kan finde ud af det. Det er helt sikkert naturligt at have sådan nogle følelser, men jeg føler alligevel, at de tanker fylder intimiderende meget.

Nå, jeg ved ikke helt, hvad jeg vil sige med det her blogindlæg. Det er en stor mundfuld at opdage, at man også skal arbejde på selvtilliden. Der er ligesom nok at se til med at prøve at finde et arbejde (og ikke gå nedenom og hjem i dagpengesystemet), holde styr på selvværdet, køre en blog og forsøge at stable en vejleder-business på benene, tage en Skyggevejleder-uddannelse og i det hele taget bevæge sig rundt i det her liv! 🙂

Samtidig ved jeg jo godt, hvad vejen frem er:

  • arbejde med Spejløvelsen og fokusere på selvtilliden
  • holde fokus på at tænke positive tanker og lade de negative passere
  • øve mig på det, som jeg vil være god til – så får jeg langsomt mere selvtillid på de punkter
  • være selvkærlig og ikke slå mig selv oveni hovedet

Hvordan står det til med din selvtillid? Og har du nogle gode tips til, hvordan man kan arbejde med den?