Måned: juli 2018

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Nej blev der sagt!

Jeg siger meget nej for tiden. Jeg har lige sagt nej til et vikararbejde, jeg ellers var sikker på, at jeg gerne ville have. Men da jeg fik en anden besked omkring arbejdsvilkårene, end jeg havde fået til at starte med, kunne jeg mærke, at det ikke var rigtigt at sige ja. Selvom jeg kunne mærke, at jeg ikke ville blive glad for at arbejde der, så havde jeg det alligevel svært med at sige nej – fordi må man gerne sige nej til arbejde, når man er arbejdsløs? Må man godt sige nej til et job, man selv har søgt?

Jeg kom frem til, at det må jeg godt (haha, jeg sidder lige og hører en podcast, og ordene ”måske skal jeg slippe et job” blev sagt, mens jeg skrev det her!).

Og det er ikke det eneste nej, jeg har ytret eller handlet på på det sidste. Jeg har sagt op på mit bartenderarbejde, hvor jeg har været vikar i snart et år (og det betød i praksis, at jeg stod med ét ben inde og én ben ude). Jeg har også sagt op på mit tekstforfatterarbejde, hvor jeg hverken var glad for opgaverne eller for den måde, som tingene blev formidlet på.

Jeg har også sagt nej til aftaler og sex. Det føles simpelthen så rart at sige nej til det, som ikke føles rigtigt, både på kort og lang sigt! Har du prøvet det for nylig?

For mig har det handlet om at skrælle ting væk, for at jeg bedre kan fokusere på det, der er vigtigt for mig, når der ikke er for meget larm omkring mig. Og det er vigtigt for mig at finde et arbejde, som jeg kan blive glad for, og som er nok timer/udbetaler nok til, at jeg kan komme ud af dagpengesystemet. Det er dejligt med nogle småjobs, men set i bakspejlet er det mere distraherende og kræver mere energi af mig, end jeg får ud af det.

Og så er der den krølle på det hele, at når du siger nej til noget, så siger du ja til noget andet. I mange af de her tilfælde har jeg sagt ja til fokus, mere energi og ro, ja til prioritering og til det, der føles godt for mig. Og det, der føles godt for mig, skulle gerne lade mig op og give mig energi, som jeg så igen kan bruge på at arbejde for og på det, som jeg drømmer om.

Hvad bruger du for meget energi på, som ikke giver dig særligt meget tilbage? Hvad distraherer dig væk fra det vigtige i dit liv?

Foredragsholderen og forfatter Mel Robbins har også talt om det her på sine sociale medie-kanaler for nylig.

”You must learn to say NO. And this goes way beyond the words you speak. Saying no is about the actions you take. If you answer work email at 8pm or 6pm, you just said YES I’m available 24/7. (…) If you allow yourself to be distracted with shit that doesn’t matter, you just said YES to something that wasn’t important. If you listen to your friends spew gossip, you said YES I agree with smack talk. (…) When you stay focused and finish your to do-list, you say NO to distractions. And when you leave work email for tomorrow, you say NO to the guilt and fear that convinces you to be available 24/7.”

Mel Robbins på Instagram @melrobbinslive

Her handler det for Mel Robbins ikke kun om at sige nej, men ligeså meget om de handlinger, man foretager sig. Og det giver vildt god mening, synes jeg, og det er en god måde at se det på. Jeg kan især godt lide tanken omkring, hvad du egentlig siger ja til (altså prioriterer), når du siger nej til noget. I stedet for kun at tænke på, hvad man ”mister” eller går glip af, så er det en god idé at vende det om til, hvad man i stedet får ud af det.

Det har været godt for mig at sige nej. Det føles, som om jeg respekterer mig selv mere, og jeg kan mærke, at jeg øver mig på at mærke, hvad jeg gerne vil, og hvad der føles rigtigt.

Har man lavt selvværd, er man måske også trænet i at overhøre sin indre stemme, der fortæller én, om man skal gå den ene eller anden vej. Har man problemer med selvværdet, kan andre folks meninger om én betyde enormt meget, og derfor kan det blive andres mening om én eller éns egen frygt for, hvad andre tænker, der kommer til at styre mange af éns valg. Og det er ikke særlig sundt for selvværdet, for jo mere man overhører sig selv, sine behov og sine grænser, jo dårligere kan man risikere at få det med sig selv. Hvis ikke man tager sig selv alvorligt, hvem skulle så gøre det?

Derfor er det netop noget af det, som jeg selv arbejder med alene og sammen med mine selvværdsklienter: at gøre det, der er godt for én selv, at lytte til sig selv og at sætte grænser. Jo mere du respekterer dig selv, jo bedre vil du få det over tid med dig. Du vil blive stærkere, og du vil kunne mærke dig selv meget mere. Kan du træffe nogle sunde valg for dig (ikke for alle andre), vil du både mindske de ubehagelige oplevelser, som du kan havne i, når du lader dig rive med af flokken, men du vil også få mere selvrespekt og selvkærlighed.

Husk, at du skal være sammen med dig hele livet – og det er du nok den eneste, der skal. Jo mere du kan være det så klichéfyldte ”din egen bedste ven”, jo bedre et liv vil du få. Og det betyder måske, at du skal øve dig i at sige mere nej til ting? Og måske sige mere ja til det, som du ikke tidligere har turde sige ja til, men som du drømmer om? I hvert fald at blive mere bevidst om, hvad DU skal sige ja og nej til. Det er to kraftfulde ord – både hvis de bruges bevidst eller ubevidst. Men vil du bruge dem til din fordel, skal du bruge dem bevidst og vide, hvornår du skal sige det ene og ikke det andet – og omvendt.

Hvor kan du sige mere nej i dit liv? Hvor vil det berige dit liv at sige nej? Og hvor vil det berige det at sige ja tak? Skriv gerne i kommentarfeltet, jeg elsker at høre, hvad du tænker!

selvværd, lavt selvværd, vrede

Det handler om at give følelserne plads de rigtige steder


”Du skal fandme ikke vække mig så tidligt, når vi har aftalt, at jeg skal sove så længe som muligt, og det er jo fuldstændig umuligt at sove, når du ikke engang gider lukke døren ind til soveværelset, og jeg kan høre den fucking brødrister bippe hele tiden! Det kan du fandme ikke være bekendt!”

råbte jeg vredt af min kæreste i weekenden, hvorefter jeg smækkede med døren og trampede ud i badeværelset for at gå i bad.

Vi skulle ud og kigge på lejlighed, og jeg havde været på bartender natarbejde dagen før. Derfor kunne jeg ikke få mine sædvanlige otte timer, så vi havde aftalt, at jeg skulle sove så længe som muligt for derefter at skynde mig op og i bad. Hvilket jeg troede, at jeg havde gjort klart, at jeg kunne gøre på 15 minutter – så da min kæreste kom ind og vækkede mig med ordene ”Hej, har du sovet godt? Der er 30 minutter til, at vi skal køre”, blev jeg simpelthen så vred. Det var ikke det, vi havde aftalt, og han forstod tydeligvis ikke, hvor vigtig min søvn var, og at jeg kunne gøre mig klar hurtigt. Det var dyrebare spildte soveminutter, forstod han ikke det??? Og han forsøgte ikke engang at passe på mig og min søvn, så han havde både spurgt, om jeg havde sovet godt, inden jeg skulle op, og ladet døren stå åbent, mens han lavede morgenmad, vi kunne spise i toget. Jeg følte mig forrådt og behandlet uden respekt.

Men måske var det alligevel alt for meget ligefrem at råbe af ham og at blive så vred? Ja, det var det i høj grad, kom jeg frem til lidt senere. Og endnu senere på dagen gik det op for mig, at jeg måske blev så vred, fordi jeg ikke får udtrykt min vrede ordentligt alle de andre steder, hvor jeg også får en vred følelse, og derfor kommer min opsamlede vrede uhensigtsmæssigt ud de steder, hvor jeg føler, at jeg kan få afløb for den. Og det er jo desværre ofte sammen med vores kære, hvor vi kan lade maskerne falde lidt, og hvor vi ikke altid føler, at vi behøver at opføre os ”som pæne og ordentlige mennesker”.

Jeg blev vred over at blive vækket så ”tidligt”, og jeg følte virkelig ikke, at min kæreste respekterede, at jeg havde arbejdet hele natten og derfor skulle have ro til at sove. Men jeg blev altså kun vækket 15 minutter før planlagt, og jeg havde måske ikke formuleret mig ordentligt, da jeg dagen før forklarede ham, hvornår jeg skulle op – og jeg havde altså selv valgt at tage en bartendervagt OG at tage med ud og kigge på lejlighed dagen efter. Jeg havde i høj grad selv et ansvar i situationen – om ikke andet i hvert fald for at formidle mine følelser og reaktioner på en ordentlig måde.

Vrede er en helt naturlig følelse, som godt må være her – men det er også godt at få den ud på en sund måde. Det kan føles godt at smække med døren i øjeblikket, men hvis det ikke stemmer overens med, hvordan du gerne vil opføre dig, så kan det enten være et tegn på, at du måske skal kanalisere vreden ud på en anden måde, eller at du skal kigge på, hvorfor du ikke vil være sådan.

Og sådan er det med skygger, altså de egenskaber, som vi ikke vil kendes ved i os selv. Jo mere vi prøver at undertrykke dem, jo kraftigere springer de op, når de ikke kan undertrykkes længere. Det sker ofte, når vi er trætte eller stressede, fulde eller på anden måde har sluppet kontrollen lidt.

”Lad os se vores fortrængte følelser og uerkendte egenskaber som menneskelig lava. Lava findes nede under jordens overflade. Hvis der oppe på overfladen ikke findes åbninger, som dampen kan strømme ud igennem og lette presset på den mægtige kraft, som ligge nedenunder, er den eneste mulighed for udløb en udbrud. På samme måde bygges der dunkle tilskyndelser og impulser op i vores psyke, og med mindre vi finder en sund og risikofri måde at give dem afløb på, kommer de af sig selv til udtryk på uhensigtsmæssige og potentielt farlige måder. Ved at anerkende, acceptere og vedkende os vores mørke side skaber vi naturlige sikkerhedsventiler inden i os selv.”

Debbie Ford i bogen ”Når skyggen tager over”

Jeg tror aldrig, at jeg har lært at få min vrede ud på en god måde. Jeg var meget vred som teenager, men det kom mest ud, når jeg var fuld og enten blev aggressiv (det værste eksempel er, at jeg faktisk engang har slået én i hovedet med en knytnæve i et blackout!), eller at jeg fx kastede flasker ned i jorden. Der var en god grund til, at jeg var vred, men det kom ikke særligt konstruktivt ud. I mit voksenliv har jeg også været vred, og jeg tror, det er på tide, at jeg lærer at rumme følelsen, sætte ord på den på en god måde, sætte grænser og komme af med den, så den ikke sidder tilbage i min krop.

Der er et tankemønster i mig, der ikke har det godt med at være vred. Der har ellers været en del vrede i mit barndomshjem, hvor mine forældre skændtes meget i flere år, indtil de blev skilt, da jeg var teenager. Måske har jeg set, hvad vrede kan gøre ved en stemning og en familie, og derfor besluttet mig for, at det ikke er noget, jeg skal udtrykke. (Men det er så alligevel lige præcis, hvad der sker, når jeg råber af min kæreste.) Jeg har ikke lært at sætte gode ord på min vrede, og det har min forældre heller ikke kunnet. Kritik og passive-aggressive vendinger er fløjet igennem luften og hen over middagsbordet, og ingen af dem har vist mig, hvordan man får respekteret sin vrede, samtidig med at man respekterer dem omkring sig.

Derfor er det det, jeg ubevidst tyr til, når jeg bliver overmandet af en vred følelse. Enten undertrykker jeg den, fordi jeg ikke kan være med den og ikke ved, hvordan jeg skal give udtryk for den uden at være ”en dum kælling”, og ellers kommer den ud på en kritisk og passiv-aggressiv måde.

Kender du det? Hvordan har du det med vrede? Eller andre ”ubehagelige, såkaldt negative” følelser? Hvordan håndterer du din vrede?

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal arbejde mere med min vrede. Det betyder, at jeg skal arbejde på at integrere min vrede (det vil sige at acceptere den egenskab som en del af mig, øve mig på at udtrykke den, hvor det giver mening og stoppe med at skamme mig over at være vred), og at jeg også skal finde konstruktive måder at få afløb for min vrede på, når jeg oplever den.

Jeg er for eksempel ret vred over min situation som arbejdsløs og den håbløshed, der ligger i, at der altid er nogle, der er bedre end mig og har mere erfaring. Og det må jeg godt være vred over, for det er hårdt.

Jeg er også vred over, at mine naboer har larmet og repareret og lavet ting i opgangen uden at fortælle os andre om, hvad der foregår og hvorfor. Måske skulle jeg bare selv spørge, hvad der sker, og sige, at det havde været rart at have fået noget af vide på forhånd? (Sådan på den helt rolige og ærlige måde?)

Jeg er vred over, at mange af mine venskaber har ændret sig eller er blevet helt væk. Men det må jeg jo enten acceptere, tale med vennerne om eller gøre noget for at ændre på.

Jeg er vred på mig selv over, at jeg på den ene side stiller for høje krav til mig selv og er for hård ved mig selv, og at jeg på den anden side ikke gør nok, ikke er god nok osv. Der skal måske en ærlig snak på bordet med mig selv efterfulgt af en ordentlig portion selvkærlighed?

Hvad går du og kæmper med? Er der nogen følelser eller egenskaber, som du ikke kan rumme ved dig selv? Og hvad gør du for at være i det?

Jeg vil elske at høre, hvad du tænker om det her indlæg, så kommentér gerne her eller på Facebook.

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du kan udtrykke dine følelser og reaktioner på sunde og konstruktive måder! 🙂