Måned: august 2018

skyggearbejde, projektion, selvværd

Hvordan skyggerne skaber konflikter i vores liv * Skyggearbejde 5.0

Dette blogindlæg er en del af en skyggeføljeton, og du kan læse det første indlæg her.

Kender du det med, at du bliver voldsomt irriteret over noget, som andre mennesker gør? Og andre omkring dig synes ikke, at den bestemte opførsel eller udstråling er specielt irriterende? Men det rammer dig, og du får en kraftig følelsesmæssig reaktion. Det kan være, når andre udviser en adfærd, som du aldrig selv kunne finde på. Eller det kan være noget relativt harmløst, som når folk kommer for sent, fråser med pålægget eller svarer lidt kort for hovedet.

Når vi undertrykker nogle af vores egenskaber, er de nemlig ikke helt væk. Vi bruger meget energi på at presse dem ned i vores underbevidsthed, men skyggerne popper alligevel op i vores liv på forskellige måder. Og hvis man er opmærksom, kan man spotte sine egne skygger ved at kigge på, hvordan man reagerer på andre.

Vi vil ikke vedkende os de egenskaber, som vi har lært er forkerte, og det betyder, at vi i stedet ser de egenskaber i folk omkring os. En af læresætninger inden for skyggearbejde er nemlig:

”Det, du ikke kan acceptere i dig selv, kan du heller ikke acceptere i andre”

Derfor vil vi gå rundt og lave ubevidste projektioner. En projektion er en kraftig reaktion på noget – for eksempel et andet menneske. Det vil sige, at vores ubevidste opdager en egenskab, som vi har undertrykt i os selv, i andre. Når vi oplever den egenskab i andre, får vi en kraftig reaktion. Er det vores mørke skygge, vi opdager i andre, vil vi få en følelse af frastødelse (husk, de mørke skygger er de egenskaber, vi ser som negative). Ser vi en lys skygge i andre, vil vi opleve en følelse af tiltrækning og beundring. Det, at vi får en kraftig reaktion på andre, viser os, at der højst sandsynligt er nogle skygger på spil i os, som vi kan kigge på og arbejde med.

På den måde kan man sige, at alle andre mennesker fungerer som vores spejle. Der er nogle mennesker, som vi er neutrale over for – de rammer ikke noget i os, og vi projicerer ikke vores skygger over på dem. Andre trigger os mere eller mindre kraftigt, fordi vi ser vores egne forbilledlige eller uacceptable sider i andre.

Dagens blogindlæg er et gæsteindlæg, som jeg har skrevet til Luca Sofia, der driver webmagasinet lucasofia.dk – og her…

Slået op af Stjerne SelvværdTirsdag den 11. september 2018

Konflikterne opstår, når det er de mørke skygger, vi projicerer over på andre. Et eksempel kan være, at jeg bliver meget irriteret på min kæreste over, at det første, han gør, når han kommer hjem, er at lægge sig i sofaen med benene op. På den ene side beundrer jeg hans evne til at mærke sine egne behov for at slappe af og at opfylde dem. På den anden side kan jeg få en kraftig følelse af, at han er doven og ugidelig. Her skal jeg både være obs på de lyse og mørke skygger, der er på spil. Min kæreste er god til at slappe af, og det vil jeg gerne lære af ham. Jeg har også brug for at kaste mig på langs i sofaen og flade helt ud – og slippe to do-listerne! På den anden side viser irritationen mig, at der er noget på spil med ordene ”doven” og ”ugidelig”. Her kan jeg undersøge, hvorfor jeg ikke må være doven og ugidelig. Hvem har sagt eller vist mig det?

Hvem eller hvad bliver du irriteret på? Hvem dømmer du negativt? Hvem peger du fingre ad?

Hvem beundrer du? Hvem bliver du tiltrukket af – og hvilke egenskaber handler det om?

Jeg tror, mange sure opstød, løftede pegefingre, Jantelovs-kritik og hverdagsirritation handler om mørke skygger. Vi ser noget i andre, som vi ikke kan acceptere i os selv, og derfor må de andre fandme heller ikke være sådan! Men det må de godt, og hvis vi tillader os selv også at være sådan engang imellem, ville vi slet ikke have behov for at kritisere eller dømme andre. Fordi hvis vi når dertil, hvor vi kan være det hele eller være lidt mere af det hele, så bliver vi slet ikke ramt, når andre også er lidt af det hele. Hvis du selv er for eksempel egoistisk, vred, arrogant og svag, så forstår du, hvorfor andre også kan have behov for at være sådan. Hvis du sprang over i køen i supermarkedet i sidste uge, kan du nemmere sige ”Herregud”, når andre gør det i dag.

”Den mørke side er tærskelvogteren til sand frihed. Vi må hver især være parate til hele tiden at undersøge og afdække dette aspekt af selvet. Uanset om du kan lide det eller ej, hvis du er et menneske, har du en skygge. Hvis du ikke kan se den, så bare spørg i din familie eller blandt dem, du arbejder sammen med. De kan pege på den for dig. Vi tror, at vore masker kan skjule det indre selv, men uanset hvad det er, vi har svært ved at erkende om os selv, så har det en tendens til at stikke hovedet frem og gøre sig synligt, når vi mindst af alt venter det”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen” – som jeg vil anbefale til alle, der er interesseret i skygger.

Hvor kan du fange dig selv i nogle af dine projektioner? Har du allerede opdaget en projektion, og hvad opdagede du?

Når vi forstår skyggearbejdet og kan blive opmærksomme på vores egne projektioner og skygger, kan vi tage ejerskab over vores egne historier og vaner. Vi kan lære at stoppe med at bebrejde andre for det, som vi egentlig selv skal kigge på og udleve. Vi kan få mindre drama i vores liv, hvis du ikke hele tiden er ”ovre i andre” og kan skille tingene lidt mere ad. Ligeledes kan vi forstå, at meget af det, som andre gør omkring og mod os, slet ikke handler om os. Det handler om dem. Reagerer de kraftigt på dig, er det muligvis deres egen projektion, der er på spil, og den er deres ansvar. Dine projektioner er dit ansvar. Det giver en enorm frihed i forhold til al interaktion med andre mennesker, synes jeg, at forstå de her ting. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det, da jeg var 17 år. Hvor jeg tror, at en stor del af den kritik, som jeg mødte, egentlig var andre menneskers projektioner. Måske havde de skygger på det at være farvestrålende, storgrinende, anderledes (hvad det så end betyder), modig i forhold til ikke at tilpasse sig den store grå masse. Hvem ved? Men jeg var nok ikke klar til den læring på det tidspunkt, men jeg er så sindssygt taknemmelig for, at den er kommet til mig nu. Jeg kan nu ændre mine fortolkninger af min historie, og hvad jeg har oplevet, og jeg kan øve mig fremadrettet på ikke at tage ting så personligt. Og jeg kan tage ansvar for det, der er mig, og skabe kærligere og dybere relationer til andre, uden at kritisere dem for noget, der egentlig er mine egne skygger/fortrængte egenskaber.

selvværd, skyggearbejde, lyse skygger

Hvad er lyse skygger? * Skyggearbejde 4.0

Dette er en del af en føljeton om begreberne inden for skyggearbejde, og dette er del 4. Du kan læse de tre første indlæg her, her og her

Lyse skygger består ligesom mørke skygger af fortrængte egenskaber – men modsat de mørke skygger er de lyse skygger ikke egenskaber, som vi frastødes af eller skammer os over. Det er derimod egenskaber, som vi tiltrækkes af og gerne selv vil have.

Derfor kan vi spotte vores lyse skygger, når vi ser noget i andre, som vi bliver fascineret af eller misundelige på. Det kan for eksempel være, at man bliver fascineret af sin ven, der er super modig, der tager på en jordomrejse helt alene. ”Åh, hvor er du modig! Det ville jeg aldrig turde”, ville man måske tænke.

Men ifølge skyggeteorien kan du ikke se noget i andre, som du ikke selv har. Så hvis du ser egenskaben ”modig” i andre, så er det, fordi du selv har den egenskab inde i dig et sted. Du har måske ikke trænet den eller gjort så meget brug af den, men den er der stadig. Det kan også være, at du er blind over for, hvornår du selv er modig. ”If you spot it, you got it” er en sætning, jeg har hørt meget på min Skyggevejlederuddannelse hos Mette Holm, og det er dejligt betryggende at vide, at alt det gode, vi ser i andre, det har vi også selv. Det handler om at være bevidst om, hvad vi ser i andre, og derefter være modig nok til at finde egenskaben frem i os selv.

Hvad bliver du fascineret af i andre mennesker?

En lys skygge er altså en egenskab, som man selv ville ønske, at man havde. En egenskab eller et karaktertræk, som man fascineres og tiltrækkes af hos andre. Det kan både være hos folk, man kender, og folk, man ikke kender personligt, fx kendisser, musikere eller politikere.

“Det er ikke kun vore negative træk, vi projicerer over på andre; det er også de positive. De fleste, jeg arbejder med, projicerer deres geni og kreativitet, deres styrke og succes. Hvis du gerne vil være som en anden, er det, fordi du ejer evnen i dig selv til at være sådan. Hvis du er betaget af superstjerner og bruger tid og penge på at læse om deres liv, så find den side, du elsker hos dem, i dit indre. Du fortjener at få det, du ser og for alvor ønsker. (…) Når du begynder at opfylde dine egne drømme og mål, bliver du mindre optaget af, hvad andre mennesker foretager sig. Vi har hver især et behov for at være vor egen helt.”

– Debbie Ford i bogen “Kast lys over skyggen”

Det kan være svært at tage de lyse skygger til sig, fordi det både kræver selvtillid at tro på, at man faktisk kan være den egenskab, men også fordi vi her i Jantelovsdanmark har lært, at vi ikke skal skinne for meget. Vi skal ikke vise os frem, fylde for meget eller være for meget fremme i skoene. Det kommer selvfølgelig an på, hvilke egenskaber vi taler om, og hvordan folk ser på forskellige egenskaber (det vil altid være forskelligt fra person til person, hvad vi tolker som positivt eller negativt). Men generelt kan det være sværere at integrere de lyse skygger end de mørke, fordi det kræver mod at tage ”for sig af retterne” og begynde at stråle helt vildt. Det kan nemlig godt afføde kritik fra ens omverden, hvis man pludselig ændrer sig og begynder at fylde mere og gøre mere af det, som man drømmer om. Det kan aktivere både janteloven, folks misundelse og prikke til folks egne skygger.

Noget andet, der knytter sig til integrationen af lyse skygger, er, at der kan være mørke skygger i vejen. De skal integreres, før man kan integrere ”sit lys”, altså sine lyse skygger. Jeg bliver fx meget fascineret af folk, der kan tale foran mange mennesker eller helt ubekymret være på en scene. Det ville jeg ønske, at jeg kunne (og jeg ved, at jeg har den egenskab, for jeg var meget ubekymret som barn og spillede teater og sang i vilden sky). Men! Før jeg kan integrere den scenevante egenskab – eller skal vi kalde den ”performeren” – så skal jeg lige integrere de mørke skygger, som handler om, at jeg ikke må være ”for meget”, ”selvpromoverende” og ”selvglad”. Jeg skal derfor først skabe fred og balance med nogle af de egenskaber, som jeg ikke vil acceptere i mig selv, før jeg kan tage de egenskaber til mig, som jeg drømmer om at udleve. Jeg kan ikke finde min gamle performer frem, hvis jeg ikke accepterer, at jeg også engang imellem er ”for meget” eller viser mig frem fx .

Øvelse:

  • Prøv at lave en liste over alle de personer, som du ser op til eller er fascineret af.
  • Hvad er det, de kan eller gør, som du bliver interesseret i?
  • Hvilken egenskab ligger der bag?
  • Hvor kommer de egenskaber til udtryk i dit liv nu (eller tidligere)?
  • Er der nogen mørke skygger, der står i vejen for at integrere disse egenskaber?

Ved at lære at acceptere og tage ejerskab over vores lyse skygger, kan vi skabe endnu mere balance i vores liv. Skyggearbejdet handler netop om at skabe balance ved at acceptere og gøre brug af ALLE vores egenskaber. Derudover kan de lyse skygger hjælpe os med at nå vores mål og det, vi drømmer om, og de kan hjælpe os til at stråle i al vores eget lys og at stå mere ved os selv. En bivirkning ved at tage sine lyse skygger mere til sig er, at man kan inspirere andre til at gøre det samme. For hvis du tør være fx sej, modig, bramfri, vidende, ambitiøs, fri, handlekraftig (eller hvad du nu ville ønske, du var), så må alle de andre skønne mennesker ude i verden også tage deres fascinerende egenskaber til sig.

Og hvis du nu sidder og tænker ”åh, man kan man godt være alt det, man drømmer om?” Ja, så er det korte svar ifølge skyggeteorien:

”Ja! Hvis du ser en god egenskab i andre, så har du den selv! Og så handler det om at finde modet frem til at prøve at være mere af den egenskab, så du kan stå mere ved dig selv og være mere af alt det, du drømmer om!”

Kommentér gerne med dine tanker eller dine lyse skygger i kommentarfeltet – jeg elsker at høre, hvad I tænker om mine blogindlæg!

selvværd, skyggearbejde, mørke skygger

Hvad er en mørk skygge * Skyggearbejde 3.0

Dette blogindlæg er tredje del af en føljeton omkring skyggearbejde, og du kan læse del 1 og del 2 her.

En skygge er en undertrykt egenskab, som vi enten helt har glemt, at vi har (en ubevidst skygge), eller som vi prøver at skjule for omverdenen (en bevidst skygge). Skygger kan deles op i mørke og lyse skygger.

En mørk skygge er en egenskab, som vi ikke vil kendes ved, og som vi derfor har undertrykt. Som jeg skrev om i sidste afsnit, så danner vi skygger, når vi oplever modstand eller kritik fra omverdenen på vores opførsel eller egenskaber. De mørke skygger består af de egenskaber, som vi har lært er ”forkerte” eller ”negative” – og for at blive i fællesskabet og få kærlighed tilpasser vi vores personlighed, så de andre kan lide os. Måske fortalte vores forældre os, at vi skulle holde op med at være egoistiske, eller vi fik af vide i børnehaven, at vi ikke skulle larme så meget. Vi lærte måske af vores bedsteforældre, at der blev en køligere stemning i stuen, når vi var næsvise, og vi opdagede, at vi blev smidt i seng uden dessert, når vi viste vores følelser igennem gråd.

Hvad blev opfattet som negativt i din familie eller i dine omgivelser som barn?

Forfatteren Debbie Ford, som jeg også citerer i det her blogindlæg, har et fantastisk billede på skyggerne – især de mørke. Forestil dig, at du er i en svømmehal, og du skal forsøge at holde en masse badebolde under vandet. Badeboldene er de mørke skygger, som du vil holde væk fra andres øjne, derfor skal du holde dem nede. Men det kræver enormt meget energi at holde badebolde nede under vand – og jo længere nede de er (altså, jo mere undertrykte skyggerne er), jo mere kraft kan de få på, hvis de slipper ud af dit greb. Og du kommer højst sandsynligt til at slippe dit greb engang imellem. Når du er træt, når du føler dig presset, når du er fuld (og har smidt hæmningerne), eller hvis du på anden måde mister kontrollen, så kommer de mørke skygger op til overfladen og siger hej. Og det er ikke altid en rar oplevelse at møde sine ”uacceptable sider”, for der kommer en masse skam og mindreværdsfølelse med.

Som vi vokser op, glemmer vi måske helt, at vi engang har haft en bestemt egenskab, for det er blevet normalt for os at undertrykke den. Da vi har lært, at egenskaben er ”dårlig”, lærer vi også at adoptere den holdning. Pludselig synes vi også, at den egenskab er uacceptabel, og når vi ser egenskaben i andre, dømmer vi dem på en negativ måde. Fordi det, som vi ikke kan acceptere i os selv (det, vi har lært er uacceptabelt: de mørke skygger), det kan vi heller ikke acceptere i andre.

Det kender du sikkert godt fra dig selv. Hvis du skulle nævne 5 ting ved andre, der irriterer dig grusomt, så kan du sikkert godt komme på nogle rimelig nemt.

”Alt, hvad vi hader, har modstand på eller ikke vil vedkende os, lever sit eget liv og undergraver vores selvværdsfølelse. Når vi står ansigt til ansigt med den mørke side, er vor første indskydelse at vende hovedet væk, og den næste reaktion er at prøve at overtale den til at lade os være i fred. (…) Men ironisk nok er det netop de skjulte aspekter, vi har forkastet, som har mest brug for vores opmærksomhed. Da vi låste de sider af os inde,, som vi ikke brød os om, afskar vi os samtidig- uden at vide det – fra vores mest værdifulde skatte.”

Debbie Ford ”Kast lys over skyggen”

Og netop det at kigge på, hvad man bliver irriteret over hos andre, er en rigtig god måde at finde nogle af sine mørke skygger på. Ifølge skyggeteorien projicerer man nemlig sine ubevidste skygger over på andre. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis selv kan se sine skygger, men fordi man ser sine undertrykte egenskaber i andre, kan man få øje på dem. Et andet trick til at afdække sine mørke skygger er at kigge på, hvad du skammer dig over. Hvad vil du ikke have, at nogen opdager om dig? Hvad laver du derhjemme, som ingen andre må se? Hvilken historie ville være den mest pinlige at fortælle om på Facebook – og hvilken egenskab repræsenterer historien?

Vil du prøve at finde nogle af dine mørke skygger, kan du tænke over disse spørgsmål:

  • Hvad bliver du irriteret over i andre mennesker?
  • Hvad dømmer du andre mennesker for?
  • Hvad skammer du dig over?
  • Hvornår har du sidst ”mistet kontrollen” og gjort noget pinligt over for andre?
  • Færdiggør sætningen ”Meget kan du kalde mig, men jeg er fandme ikke…..(egenskab)”
  • Færdiggør sætningen ”Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at….. (gøre hvad: hvilken egenskab?)”
  • Hvilke sider af dig selv viser sig, når du er fuld – og hvilke af dem kan du ikke lide?

Vær ærlig. Mærk den modstand, der kommer op. Prøv at være åben over for, om du måske har de egenskaber et sted dybt inde i dig. Kan du huske, om du har udvist de egenskaber før? Og hvordan der blev reageret på dig, når du viste dem?

”Afdækning er det første skridt i skyggeprocessen. Afdækning kræver betingelsesløs ærlighed og vilje til at se det, du ikke har kunnet se før. Indrømmelsen af skyggeselvet er begyndelsen til integrations- og healingsprocessen. Husk, at hvert af disse ”negative ord” karaktertræk rummer en positiv gave til dig og en større værdi, end du nogensinde kan forestille dig.”

Debbie Ford “Kast lys over skyggen”

skyggearbejde, selvværd

Sådan opstår en skygge * Skyggearbejde 2.0

Dette blogindlæg er del 2 af en skyggeføljeton, som går i dybden med flere af elementerne i skyggeteorien. Du kan læse det første indlæg her.

En skygge, hvad enten den er lys eller mørk, kan opstå igennem hele livet, når vi for eksempel bliver udsat for kritik eller bliver usikre på, om vi passer ind i fællesskabet. Vi begynder allerede at danne skygger, når vi er helt små børn, og det er også i den periode, hvor mange af vores skygger bliver dannet. Når vi er helt små, og når vi vokser op, er vi nemlig afhængige af vores forældres kærlighed, og det er også her, vores personlighed dannes.

En skygge er en undertrykt egenskab. Når vi bliver født, har vi alle egenskaber til rådighed for os, og børn har til at starte med ikke lært, hvordan de skal opføre sig. Derfor udtrykker de deres behov og lyster helt naturligt, og når de kommer. Men i forbindelse med opdragelsen begynder forældrene, andre omsorgspersoner og for eksempel børnehavepædagoger eller skolelærere at fortælle og vise børnene, hvordan de skal opføre sig. Barnet vil gøre alt for at passe ind i familien og få kærlighed eller passe ind i fællesskabet, og derfor begynder de at tilpasse sig og undertrykke de sider, som, det lærer, er uacceptable eller ”negative”.

”Den (skyggen, red.) rummer alle de dele af os selv, som vi forsøger at skjule eller benægte. Den omfatter de mørke aspekter, som vi ikke tror kan accepteres af familie, venner og, vigtigst at alle, af os selv. Denne mørke side er pakket dybt ned i bevidstheden og gemt for os selv og andre. Og det signal, vi hele tiden modtager fra fortrængningens sted, er enkelt: Der er noget galt med mig. Jeg er ikke i orden. Jeg kan ikke elskes. Jeg fortjener ikke noget. Jeg har ikke nogen værdi.”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen”

 

Hvilke egenskaber, som vi som børn begynder at undertrykke, er forskellige fra familie til familie – det er nemlig forskelligt, hvad forældre og andre anser som ”negative” egenskaber. I nogle familier kan det måske være de larmende, dominerende og voldsomme egenskaber, der ikke er okay, mens det i andre familier måske er de egenskaber, der handler om at vise følelser, være doven eller være svag, der er uacceptable. Det kan også variere, i hvilken grad man lærer at undertrykke sine egenskaber. I nogle familier er der måske flere ting, ”som man simpelthen ikke gør i den her familie. Vi gør ikke sådan!” – og her vil et barn måske undertrykke en egenskab så kraftigt, at det overbeviser sig selv om, at det slet ikke har den egenskab (en såkaldt ubevidst skygge), mens det i andre familier måske er mindre udtalt, hvor slem en egenskab er.

Hvilke egenskaber var ikke velsete i din familie?

Jeg tror helt klart, at jeg meget tidligt i min barndom har dannet en skygge på at være krævende, for jeg plagede stort set aldrig som barn. Hvordan den er skabt, kan jeg ikke huske. Til gengæld er den måske kun blevet stærkere op igennem mit liv, fordi jeg har generelt meget lidt lyst til, at folk tænker, at jeg er krævende eller til besvær. Det er nemmere for mig at se, hvordan jeg har dannet en masse skygger igennem mine teenageår. Det var i de år, at jeg for alvor blev afvist af flere forskellige fællesskaber – inklusiv min far (dvs. af ”familien”). Her lærte jeg, at det var dumt at vise følelser, at stikke næsen frem, at sige sin mening og at være ”anderledes”, fordi så kunne folk ikke lide én. Min far kunne ikke lide, når jeg viste følelser, og så afviste han mig med ordene ”hold op med at skabe dig”. Nede i sportsklubben blev jeg afvist (ja, jeg ved faktisk stadig ikke, hvorfor de alle sammen en dag vendte mig ryggen), muligvis fordi jeg havde stillet spørgsmål ved et hierarki, der var ved at blive skabt (og havde sagt min mening). Den store gruppe af ”smarte” i byen afviste mig, fordi jeg var ”anderledes” og gik i noget mere farverigt og ikke-moderigtigt tøj. Store dele af min familie kritiserede også mit tøj, og hvordan jeg så ud, så jeg oplevede fra flere sider, at jeg var ”forkert”. Det var i de år, at jeg opdagede, hvor ondt det gør, når man møder kritik fra de fællesskaber, man indgår i, og hvor jeg vendte det hele indad i én stor ”der må være noget galt med mig” skamfølelse.

Vi kan som børn, teenagere eller voksne opleve, at der er en eller flere af vores egenskaber, som møder kritik eller modstand fra omgivelserne. Der er flere måder, hvorpå det kan ske, og hvor vi kan vælge – bevidst eller ubevidst – at gemme en side af os væk for at bevare vores plads i fællesskabet.

1) Det kan for eksempel være direkte kritik eller irettesættelse: ”Jeg gider ikke tale med dig, når du er så dominerende!” kan være en meget tydelig besked at få. Her er det ikke svært at gætte, at ”dominerende” er en negativ egenskab, som ikke falder i god jord.

2) En anden måde, vi kan opleve modstand på, er, når folk omkring os reagerer negativt på os. En kritisk eller afvisende adfærd eller kropssprog kan give os et hint om, at der er noget ved os, der ikke er ”godt nok”, og alene ud fra andres reaktioner mod os kan vi beslutte os for at tilpasse os. For vi vil jo gerne have, at folk reagerer godt på os, ikke?

3) Endelig kan vi også ved at observere andre lave konklusioner omkring, hvordan det er godt at opføre sig, hvis man skal have kærlighed fra forældre eller andre. Oplever man for eksempel som barn, at et andet barn får en skideballe for at plage for at få en is, kan barnet for at beskytte sig selv mod en fremtidig skideballe (som jo kan tolkes som en afvisning) ved at gemme sin krævende plage-egenskab væk.

”Skygger opstår, når mennesker, der har stor indflydelse på os, har en kraftig holdning til, hvordan vi er. (…) De får lov til at have en kraftfuld indflydelse på os, fordi vi har så vanvittigt meget behov for at høre til som mennesker. Det bliver derfor afgørende at navigere, så de elsker os og ikke hader os. (…) Især som børn er vi hele tiden på vej mod mere kærlighed og på flugt fra afvisning”.

Mette Holm i bogen “Det du siger er du selv”

Kan du huske nogen eksempler, hvor du er blevet irettesat eller har observeret andre, hvorefter du har valgt at gemme en eller flere af dine egenskaber væk?

Kan du efter at have læst det her blogindlæg se, hvor du måske har dannet nogle skygger? Hvor du har mødt modstand eller kritik og har valgt at tilpasse dig? Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller gerne vil dele dine tanker. Jeg elsker at høre, hvad I synes! 🙂

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.