Måned: september 2018

jaloux, jalousi, selvværd

Når gamle spøgelser kommer tilbage og bider én i r….

Jeg fik et chok i weekenden. Jeg havde besøg af en veninde, og alt var helt stille og roligt, og jeg stod og rullede en tærtedej ud og hakkede løg. Inde i stuen sad min veninde og min kæreste og snakkede. Jeg kunne ikke rigtigt høre, hvad de snakkede om, men jeg bed alligevel mærke i, at min veninde ofte grinede lidt. Ikke sådan en høj, lang latter, men sådan et lille grin i enden af en sætning. ”Er han virkelig så sjov, min kæreste?”, tænkte jeg, mens jeg skar tomater ud (og glemte at lægge dem til tørre på et stykke køkkenrulle). Og så kom de, tankerne. Stille og roligt krøb de op ad min ryg og gav mig kuldegysninger, da de nåede til nakkehårene. De gled umærkeligt ind i ørerne og forgiftede mine tanker. Jeg fik det mere og mere underligt. Jeg havde sådan en irriteret følelse i kroppen, der langsomt forvandlede sig til noget ubehag i brystet.

Jeg var jaloux. Hvad snakkede de om? Og havde de glemt alt om mig? Synes de, at hinanden var pæne og charmerende? Sad min kæreste og ønskede, at han kunne være kærester med min veninde i stedet for mig? Ville de begge svigte mig, fordi jeg ikke var god nok?

Jeg har ikke mærket de her følelser for alvor i flere år, så jeg fik et gedigent chok, da det pludselig gik op for mig, hvad det var, der var kommet tilbage. Det handlede nemlig slet ikke om min kæreste og min veninde. Det handler om et gammelt sår af svigt, afvisning og mobning, som gør, at jeg til tider kan være utroligt bange for at miste. Jeg har oplevet at blive afvist af personer, som, jeg aldrig havde drømt om, skulle vende mig ryggen. Og alligevel gjorde de netop det fra den ene dag til den anden – uden at jeg forstod det eller fik af vide hvorfor. Jeg er blevet skubbet ud af fællesskaber af folk, som, jeg troede, var mine venner. Jeg er blevet afvist fra mit barndomshjem, som jeg tidligere havde følt mig hjemme i – ikke bare én gang. Utallige gange.

Hvilke sår har du, som springer op engang imellem?

Fordi jeg har arbejdet så meget med de ting i mine teenageår, og fordi jeg har talt så meget om det og fået hjælp til at forstå det og placere det indeni mig, så troede jeg, at såret var helet. Jeg troede virkelig, at det var slut med at være jaloux i sådan en grad – både fordi jeg har arbejdet så meget med at hele mit sår, men også fordi jeg har en kæreste, som stort set ikke trigger det sår i mig.

Oplevelsen var ubehagelig af mange årsager. Jeg havde nogle rigtig ubehagelige tanker, som gjorde mig usikker og ked af det. Jeg trak mig lidt fra de andre, og jeg blev mere stille. Om natten kunne jeg ikke sove, og jeg vågnede midt om natten efter et mareridt, der havde kredset om jalousien, og jeg lå og vendte og drejede mig i måske en times tid, før jeg endelig faldt i søvn igen. Jeg tror godt, min veninde og min kæreste kunne mærke, at der var et eller andet. Og jeg har været ked af det i flere dage over det. Men jeg blev allermest ked af, at det kom tilbage. Jeg tænker, at jeg nok har været naiv, når jeg godmodigt har troet og håbet, at det var et afsluttet kapitel. Det er det åbenbart ikke.

Det er et kapitel, der minder mig om hårde tider og svære parforhold. Det minder mig om følelsen af at være smidt ud på åbent, dybt og sort hav, rådvild og ude af mig selv. Det er ødelæggende at være jaloux, både for én selv og for ens partner. Det tærer og river i stykker. Det giver næring til det der monster, der kontinuerligt hvisker ”Jamen, hvad nu hvis…? Du kan jo aldrig vide!”.

Hvordan tacklede jeg at være jaloux?

Da jeg var kommet mig lidt over chokket, fik jeg talt lidt med min kæreste om det i generelle vendinger. Han er heldigvis utroligt rummelig og forstående, så han trøstede mig og lod mig græde ud på hans t-shirt. Bagefter brugte jeg noget tid på at skrive dagbog, hvor jeg beskrev, hvad der skete, og jeg forsøgte at finde hoved og hale i det hele. Så skrev jeg til min veninde og forklarede, hvad der var sket, og lagde stor vægt på, at det ikke havde noget med hende at gøre, og at hun ikke havde gjort noget forkert. Og så ringede jeg til min mor og græd i en halv time og fortalte hende, hvor ked af det jeg var over, at det gamle sår var sprunget op igen.

Langsomt har det sluppet sit tag i mig, og jeg er kommet mere ovenpå.

Der har været enormt mange følelser på spil i de her dage. Usikkerheden og frygten fra jalousien. Skammen efterfølgende for overhovedet at være jaloux. Den enorme tristhed over at møde et gammelt spøgelse, som, jeg troede, var rejst væk. Ensomheden i at stå med de følelser alene og være den eneste, der er nede i lortet og stå ansigt til ansigt med gamle traumer. Dårlig samvittighed over for både veninde og kæreste. Og så en følelse af at være en dårlig ven og kæreste, ikke at være god nok, måske endda fortjene at blive forladt, fordi jeg er sådan en dum, irrationel kælling?

Jeg prøvede at gribe det hele lidt anderledes an. Jeg følte mig modig, da jeg skrev til min veninde og forklarede, hvad der var sket. Og det er også længe siden, jeg har ringet grædende til min mor (hun var vist meget glad for stadig at kunne udfylde den rolle). Selvom jeg ofte taler med min kæreste om svære følelser, så er det stadig en øvelse for mig at åbne op og være sårbar, for jeg er så bange for at blive afvist og udskammet. Jeg har så ofte oplevet, at mine følelser ikke blev rummet hos andre, og at jeg bare var til besvær. Det er en løbende øvelse at turde åbne op.

Mit håb er, at modet til at være sårbar leder til en opløsning af min skam.

”If we share our story with someone who responds with empathy and understanding, shame can’t survive” 

– så jeg på Instagram den anden dag, det skulle være et citat af Brené Brown. (Hun lyder i øvrigt som en klog kvinde, måske skulle jeg undersøge hende lidt.)

Min kæreste har mødt mig med forståelse og empati. Jeg håber, min veninde gør det samme. Min mor mødte mig med kærlighed og omsorg. Og det hjælper at blive mødt og rummet i de følelser, jeg går igennem. Det heler den del af mig, som er bange for at blive afvist i mine følelser.

Nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg får helet såret endnu mere, så jeg kan mindske risikoen for nye besøg.

Har du fået besøg af et spøgelse for nylig?

Sådan integrerer du dine skygger * Skyggearbejde 6.0

Dette blogindlæg er en del af en føljeton om skyggearbejde. Har du ikke læst de foregående, kan du starte her.

Når vi er blevet bevidst om, hvilke skygger vi går rundt med, kan vi begynde at arbejde aktivt med dem. Måske har vi været opmærksomme i noget tid og har opdaget flere undertrykte sider af os selv ved at kigge på, hvem vi bliver irriterede på, eller hvem vi bliver fascineret af. Måske kunne vi hurtigt spore os ind på, hvad vi har lært i barndommen, fordi der bare er nogle ting, som ”man ikke gør i den her familie”. Måske har du lavet nogle af øvelserne i de tidligere indlæg og har fået lavet dig en god liste med både mørke og lyse skygger.

Debbie Ford, forfatter og skygge-ekspert, fortæller i sin bog ”Kast lys over skyggen” om en øvelse, som fjerner den indre modstand mod de forskellige ord og egenskaber. Den minder lidt om Spejløvelsen, fordi du skal stå foran et spejl og se dig selv i øjnene. Derefter skal du sige højt ”Jeg er (indsæt egenskab, mørk eller lys)”. Jeg ville for eksempel sige ”Jeg er hensynsløs”, fordi det at være hensynsløs er en mørk skygge for mig. Læg mærke til, hvordan du har det med at sige den sætning. Det er jo bare ord, men ord kan være enormt kraftfulde, og du vil måske opleve, at det er meget svært at få den sætning ud af munden. Mærk efter, om der er en modstand indeni dig. Øvelsen går ud på at sige sætningerne (gør det med alle dine skygger), indtil den indre modstand er opløst. Måske begynder du at grine, eller du forstår pludselig ikke, hvorfor du havde så meget imod det ord.

Ifølge Debbie Ford er øvelsen meget kraftfuld. Du kan også lave den med en ven, en kæreste eller en anden person. Sid over for hinanden, og sig sætningen til din makker. Personen skal nu spejle dig og gentage sætningen ”Du er hensynsløs”. Så gentager du den igen: ”Jeg er hensynsløs”. Sådan bliver I ved med at skiftes, indtil du mærker modstanden slippe.

https://www.instagram.com/p/BnQJL-NAZ-F/?taken-by=sasselade

En anden måde at arbejde med skyggerne på er ved at kigge på, hvor du udlever skyggen i dit liv. Det kan både være, du har udlevet den i fortiden, eller at du kan se, at du udlever den nu. Kan du se, at du har udlevet en egenskab, kan du se, at du allerede har egenskaber. Det er din egenskab, og den er en del af dig. Kan du slet ikke finde nogen steder i dit liv nu eller tidligere, hvor du har udlevet egenskaber i en eller anden skala, så kan du prøve at forestille dig, hvor du i fremtiden kunne have brug for den. Kunne du forestille dig et scenarie, hvor omstændighederne gjorde, at du kunne finde på at udleve den egenskab? Måske skal du være åben for, at hvis du var vokset op under andre omstændigheder, eller hvis du blev udsat for noget ekstremt, at så kunne du se dig selv udleve den. Ved at få en forståelse for, hvor du har eller kunne udleve egenskaben, åbner du op for at rumme den i dig.

Derefter skal du kigge på, hvad gaven i dine skygger er. Det her er helt essentielt i skyggearbejde, for det ligger i teorien, at alle egenskaber er naturlige og nogle, som du skal bruge på et tidspunkt. De har alle noget at give til dig, hvis du tør tage imod dem. Det kan være nemt at se, hvad gaven kan være i dine mørke skygger. Har du lyse skygger på at være handlekraftig og modig, er det måske ganske tydeligt for dig, hvad gaven i de egenskaber er. Måske kan du opnå dine drømme og få alle de oplevelser, som du drømmer om.

Langt sværere kan det være at finde gaven i de mørke skygger. For hvad er det gode ved at være egoistisk? Påtrængende? Krævende? En led kælling? Ja, det er spørgsmålet, som du skal grave ned i. Her kan det hjælpe at se på, hvordan en egenskab har gjort noget godt for dig tidligere. Fik du sat dig i respekt, da du var en led kælling, så du slap for mobning? Fik du opfyldt dine behov, da du var påtrængende? Passede du på dig selv, da du var egoistisk?

Det kan være rigtig svært at finde gaven – især jo større skyggen er, jo mere skam der er tilknyttet den egenskab, og jo mere overbevist om, at det er rigtig dårligt at være sådan, du er. Derfor skal man nogle gange være kreativ med sit gavegraveri, og det kan være godt at prøve at fortolke egenskaben på nye måder. Måske betyder det at være egoistisk ikke kun for eksempel at forlade sin familie, for der er en hel skala af egoisme, som måske starter helt nede i det små med at sige nej, selvom der bliver forventet, at man siger ja.

Hvordan kan du fortolke nogle af dine ”mørke” egenskaber på en anden måde?

Når du har fundet gaven og fået en bredere forståelse af egenskaben, kan du begynde at udleve den i små skridt. Ifølge Mette Holm, min underviser på Skyggevejlederuddannelsen, integrerer man kun sine skygger igennem handling. Det betyder, at vi skal øve os på at tage små skridt ud i at udleve vores skamfulde egenskaber. Med tanke på gaven og hvor skyggerne kan gavne os i vores liv nu, skal vi begynde at være vores skygger. Her kan det være en god idé at lave konkrete skridt, som man kan planlægge – det kan være at udleve sin egoistiske skygge ved at prøve at aflyse en aftale, at sige nej til et arrangement eller at give sig selv lov til at tage det største stykke kage på arbejdet.

Ved at lave aftaler med dig selv eller andre om at udleve dine skygger lidt af gangen og i små skridt, får du langsomt åbent op for, at du kan tage egenskaben til dig. Du oplever, hvad egenskaben kan gøre for dig, og forhåbentligt at du ikke dør af at være lidt mere på den måde. Du får nemmere ved at acceptere, at ”sådan er du også”. Arbejd med at slippe skammen og at ændre dine forestillinger om, hvordan du skal være. Tillad dig selv at blive et menneske med mange flere muligheder, flere farver i din farvepalette og langt mere accept af dig selv. Øv dig i at se dig selv som en med alle egenskaber.

Det er vigtigt at sige, at vi ikke skal kaste os ud i at integrere for mange skygger ad gangen. Det kan være et stort og hårdt arbejde, så fokuser på et par stykker af gangen. Giv dig selv tid til at arbejde med det uden at stresse. Og så er det vigtigt at sige, at du med fordel kan passe lidt på dine omgivelser, mens du integrerer. De skal nok opdage, at du begynder at forandre dig, men hav gerne dine nærmeste med i tankerne, når du planlægger, hvordan du vil udleve dine undertrykte egenskaber. De skal nødig blive sårede over dine handlinger, hvis du begynder at bevæge dig ud i dine mørke skygger.

Til gengæld er det helt naturligt, at vi, når vi integrerer, ikke helt har fundet balancen i starten, så vi kommer til at virke voldsomme i vores forsøg med vores ”nye” egenskaber. Med tiden vil du opdage, hvordan egenskaben passer til dig, og hvordan du bruger den bedste muligt.

Efter noget tid skulle vi gerne komme mere i balance med de forskellige egenskaber. Vi slipper den skam, der har været hægtet op på egenskaberne, og vi lærer, at vi godt må være de egenskaber, når de passer ind i vores liv. Vi kan se, hvor meget de enkelte egenskaber beriger vores liv, og vi kan glide naturligt ind og ud af vores mange medfødte egenskaber, når de giver mening for os.

Med hvilke konkrete skridt vil du udleve dine mørke eller lyse skygger?

Fortæl mig gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker om indlægget, skyggearbejdet eller dit eget skyggearbejde – jeg elsker at høre, hvad I tænker!