Måned: oktober 2018

selvværd, udvikling, skyggearbejde

Jeg øver mig – på alt muligt

Jeg tænkte, at jeg lige ville følge lidt op på min egen proces. Jeg har jo skrevet om mange ting her på bloggen, men jeg vil prøve at indvie jer i, hvad der sker i mit liv, på en mere overordnet måde.

Skyggevejlederuddannelsen

Jeg startede jo på Skyggevejlederuddannelsen i foråret og har hver måned haft et modul i forskellige dele af skyggeteorien. Du kan læse mere om skyggearbejdet her. Det har været et sindssygt spændende kursus, og skyggeteorien i sig selv giver så meget mening på så mange planer. Og jeg ved ikke, om det var kurset, der satte det i gang, men jeg kom ret hurtigt i kontakt med andre sider af mig selv, end jeg plejede at se. For eksempel gik jeg på et andet kursus i foråret, og her oplevede jeg pludselig mig selv være både styrende i gruppearbejde, glad for at fremlægge og være ambitiøs på min eksamens vegne. Alt sammen egenskaber, som jeg ellers ikke gør meget ud af i min hverdag. Alt sammen egenskaber, som jeg faktisk nogle gange dømmer og kritiserer andre for – fordi egenskaberne er mine mørke skygger.

Det var interessant at opleve de sider af mig selv, og det var ret forfriskende faktisk. Det føles vildt fedt at være den, der står foran klassen og fremlægger, og som tager ordet, når ingen andre gør det. Jeg følte mig pludselig tryg ved at fremlægge, og det ligner ellers ikke mig, der normalt får røde kinder og svedige håndflader af at tale foran andre.

Senere i løbet af skyggevejlederkurset har jeg arbejdet med at være mere selvpromoverende i forhold til bloggen, og det har været udfordrende, men spændende. Jeg kan altid gøre mere, men det er dejligt at mærke, at jeg tør prøve nogle nye ting af. Jeg har også arbejdet med at sætte grænser, give udtryk for min vrede, være dominerende og flere andre ting, som jeg gerne vil integrere. Min mor bed faktisk mærke i det, da jeg var hjemme på besøg:

”Jeg kan mærke, du er i gang med at integrere nogle ting. Du er ikke flinkeskole-Sabine længere. Du er mere bestemt og fast i dit udtryk”, fortalte hun mig.

Min mor gik selv i gang med at udforske skyggearbejdet, da jeg startede på uddannelsen, og hun har læst mange bøger og udfyldt notesbøger med tanker om sit eget skyggearbejde, så hun forstår processen, som jeg går igennem.

Jeg vil løbende arbejde videre med mine skygger, og forhåbentlig vil jeg på et tidspunkt ramme en rigtig god balance, hvor der er plads til hele mig, og hvor jeg kan give udtryk for alle mine sider på passende måder.

Det introverte år

Derudover har jeg i en lang periode følt, at jeg har været meget introvert. Jeg har en oplevelse af, at jeg har lukket mig sammen om mig selv, og det har været nødvendigt, tror jeg. Jeg har haft brug for at lære at slappe af, hvilket min kæreste har lært mig. Jeg har altid været glad for mit eget selskab, og jeg har elsket at slappe af, men jeg har også altid haft ret meget gang i den. Haft mange venner, som jeg så ofte, haft studie og frivilligt arbejde, lavet fede projekter på sidelinjen, haft gang i kreative projekter. Der sker ofte noget, og der er så mange ting, som jeg føler, at jeg skal, og som jeg gerne vil. Da jeg mødte min kæreste for to år siden, havde jeg allerede skåret ned for tempoet, men alligevel fortalte han, ”at han aldrig havde oplevet så meget på et år, som han havde med mig” – og det forstod jeg jo slet ikke, for så skulle han have set mig for fem år siden! Han har lært mig at slappe af, og jeg øver mig på at lytte til mig selv og mine behov. Jeg har nemlig slet ikke behov for, at der hele tiden sker noget. Jeg har faktisk meget behov for at være alene, nulre rundt og ikke have planer. Jeg øver mig stadig, men jeg har lært meget de sidste par år.

Det introverte år (eller to) har også betydet, at jeg har mistet en del venner. Jeg er gledet fra en del mennesker, og jeg gik længe og bøvlede med, om der nu var noget galt, eller om jeg havde gjort noget forkert. Da jeg endelig gav slip på de forskellige venskaber (ingen brændte broer), slap jeg for at bekymre mig og være i vildrede over, hvad jeg skulle gøre. Det er livet, at man glider fra hinanden. Det er naturligt, at det sker nu, hvor vi går ind i faste forhold, får børn, får fuldtidsarbejde og i det hele taget bare får nogle andre prioriteter. Jeg er taknemmelig for det, der har været, og jeg er taknemmelig for de venner, der stadig er her.

Har du mistet nogen venner på det sidste? Og hvordan har du det med det?

Henover sommeren har jeg haft en fornemmelse af, at jeg har været en sommerfugl, der har lukket vingerne om sig selv for at finde ro, ny udvikling og fokus. Men der har også været en fornemmelse af, at det er på tide at åbne vingerne igen. At sprede dem bredt ud, fordi der skal flyves højt. Det introverte er godt, fordi det giver mig ro (når jeg tillader mig selv at slappe af og opnå ro), men der er også mange gode ting i det ekstroverte, som jeg mangler. Social glæde, fjollet dans sammen med mine venner, spændende foredrag, mere liv og glæde. Det skal jeg ud og invitere inden for igen.

Hvad skal du invitere inden for i dit liv i den kommende tid?

Det er nogle af de ting, som jeg har tænkt på og arbejdet med de sidste mange måneder. Jeg håber, du måske kan blive inspireret eller spejle dig i mine tanker.

Hvilken proces er du i for tiden? Hvor er du på vej hen?

Del gerne dine tanker i kommentarsporet (jeg elsker jeres kommentarer!), eller skriv til mig på stjerneselvvaerd@gmail.com.