Måned: december 2018

selvværd, selvtillid

Hvad skal 2019 bringe?

December tramper derudad med sine juleklokker og to do-lister, og lige som lidt er det jul. Et nyt år venter, og med det kommer der utallige muligheder, udvikling, nye minder og nye mennesker og oplevelser. Men hvad vil du egentlig gøre med det nye år? Hvad drømmer du om? Hvad vil du fokusere på?

Det er ikke fordi, vi skal snakke om nytårsforsætter i dag, men jeg vil gerne have dig til at gøre dig nogle tanker omkring det nye år. Vi kan starte en ny vane eller begynde at gøre noget andet når som helst, men det er alligevel så meget tradition omkring nytåret, at det er oplagt at hægte sig på og tænke bevidst over sit liv.

Jeg har set, at der er mange events rundt omkring på de sociale medier, der handler om at slippe det gamle år og sætte intentionerne for det nye. Jeg tror, det kan være ganske kraftfuldt at gøre det i en gruppe og have én, der styrer en workshop. Men i dag vil jeg invitere dig til, at du laver dit eget nytårsritual. Hvordan har du lyst til at slippe det gamle år? Hvordan har du lyst til at sætte nogle intentioner eller mål for det nye? Hvad giver mening for dig?

Måske skal du reflektere over året i din notesbog og skrive en masse ting ned? Måske skal du meditere og mærke efter, hvad du vil fokusere på i det nye år? Måske skal du tage ud og danse med dine venner (eller alene) og danse det gamle år ud af kroppen? Måske skal du tage på et retreat? Måske skal du snakke med dine kære om, hvad der giver mening for dig og jer i forhold til jeres relationer, og hvordan I måske kan støtte hinanden i det kommende år?

Der er ufatteligt mange muligheder, og jeg håber, du kan finde en måde, der føles god for dig. Måske skal du slet ikke gøre noget. Det kan også være et pres, at man skal tænke over alle mulige ting, sætte mål og andre overvældende ting.

Jeg plejer at skrive nogle emner ned i min notesbog og tænke året igennem. Det er ofte en form for kort status, hvor jeg prøver at ”kåre” årets bedste minde, bedste ven, bedste fest, sjoveste oplevelse, største læring, værste oplevelse, og hvad jeg er taknemmelig for osv. Det er en ret sjov måde for mig at tænke tilbage på mit år på.

Mangler du inspiration til at komme i gang, kan du plukke fra disse spørgsmål:

  • Hvad har været mine største oplevelser igennem 2018?
  • Hvad har jeg lært i 2018?
  • Hvad er mine bedste minder?
  • Hvordan har jeg udviklet mig igennem 2018?
  • Hvad har jeg haft fokus på i 2018?
  • Hvordan er de fokuspunkter gået?
  • Hvad er jeg lykkes med i 2018?
  • Hvad er jeg stolt over at have opnået/gjort/oplevet osv. i 2018?
  • Hvor har jeg holdt mig tilbage?
  • Hvad er de næste skridt, som jeg vil fokusere på i 2019?
  • Hvilke nye vaner vil jeg prøve at etablere?
  • Hvad drømmer jeg om at opnå i 2019?
  • Hvordan vil jeg opnå dem?
  • Med hvilke ord vil jeg gerne kunne beskrive 2019, når året er slut?
  • Hvilke konkrete handlinger vil jeg tage for at få det bedste år?
  • Hvad vil jeg gøre for at arbejde med mit selvværd i 2019?
  • Hvordan vil jeg være selvkærlig i 2019?

Jeg håber, at du får lavet det nytårsritual, som passer til dig og dine behov, og at du kan finde nogle rolige timer, hvor du har tid til at hygge om dig selv og reflektere lidt dybere over, hvad du egentlig gerne vil have ud af 2019. Men husk! Dit nytårsritual kan være stort eller småt, og det er helt i orden, uanset hvad du vælger at gøre. Det er dit liv, og du bestemmer.

Har du lyst til at dele dit ritual eller dine tanker omkring 2018/2019, så kommentér gerne i kommentarfeltet, så jeg kan læse med!

Dette er årets sidste blogindlæg, og jeg vil gerne sige TUSIND TAK, fordi du læser med. Det betyder så meget for mig! Jeg ønsker dig den dejligste, sjoveste, hyggeligste, rareste, roligste (indsæt selv flere adjektiver) jul, juleferie og nytårsaften. Jeg glæder mig til næste år – forhåbentlig er du stadig med her på bloggen og på Facebook.

lavt selvværd, selvtillid, selvrespekt

Jeg respekterer mig selv, når jeg rydder op

At rydde op i mine skuffer og skabe har længe været et tema for mig. Jeg har de sidste par år jævnligt haft kløende fingre og haft en trang til at smide ting ud (altså, til genbrug selvfølgelig!). Jeg har længe tænkt, at mit behov for at rydde op stammede fra et behov for at rydde op i mit hoved. Altså, det, at jeg har været forvirret over karriere, livssituation og andet, har givet mig et behov for at rydde op i mit liv. Og når de forskellige situationer ikke har løst sig, eller det har været svært at rydde op i mit indre, så har jeg kanaliseret det behov for mindre forvirring ud i min lejlighed. Det har betydet, at jeg har smidt utroligt mange poser tøj til genbrug og fjernet omkring 50 bøger fra min bogreol. Det har været en lettelse, og det har givet mig en god følelse, når mit hjem er blevet lettere. Men trangen er hele tiden kommet tilbage. Det skal også siges, at jeg ejer mange ting og dippedutter. Jeg elsker at gå på loppemarkeder og finde nyt tøj, jeg elsker bøger, og jeg gemmer på de ting, jeg finder og får i gave. Så der har været noget at tage af! Men for nylig fik jeg et nyt perspektiv på min oprydningstrang. En veninde skrev på Instagram, at man kan fastholde sin energi lille, når man omgiver sig med ting, som man egentlig ikke er så glad for. At man ikke skinner så meget, som man kan, når man fx sover i andres aflagte sengetøj eller går i den der bluse, man har fået i gave, men som man ikke føler sig så godt tilpas i. Det ræsonnerede godt hos mig. Og for nylig oplevede jeg det faktisk på egen krop. Jeg har nemlig i mange år sovet i pyjamasser, som jeg har fået i gave for 10-15 år siden, og jeg har ”nedgraderet” sports t-shirts og reklame t-shirts til at være nattøj. For et par måneder siden besluttede jeg mig for at købe noget ordentligt nattøj, og jeg havde fundet et vildt fint stribet multifarvet sæt, som jeg savlede over på nettet. Da jeg fik det købt, blev jeg SÅ glad. Altså, sådan virkelig (overraskende!) glad! Jeg følte mig så dejligt tilpas i det, og jeg følte, jeg forkælede mig selv. Jeg var oppe at køre over det nattøj i flere uger – og jeg nyder det stadig, hver gang jeg har det på. Men det er jo bare nattøj? Ja, det er det, men det er samtidig et skift i hele den måde, jeg behandler mig selv på. Når jeg tillader mig selv at gå efter det, som gør mig rigtig glad, så respekterer jeg mig selv. Jeg lader mig ikke ”nøjes” med noget, der ikke føles godt. Jeg fortæller mig selv, at jeg fortjener det bedste. Jeg gør ikke mig selv mindre, end jeg er, og jeg tillader mig selv at sprudle. For det handler jo ikke om nattøjet (eller prisen på det) – det her gælder alle aspekter af livet. For et par dage siden gjorde jeg det samme med mit lager af skønhedsprodukter. Jeg elsker at finde cremer og andre ting på tilbud, hvilket har gjort, at jeg har et lille lager af body lotion, håndcreme, sæber og shampooer. Jeg gik dem alle sammen igennem og endte med at sende en del af det til genbrug. Der er ikke noget galt med de ting, men jeg vil ikke nyde at bruge dem – og derfor behøver jeg ikke holde fast i dem. Jeg må godt sende ting videre, som ikke gør mig glad (selvom det er svært for mig at skille mig af med brugbare ting) – det vil kun fjerne mængden af ting, som forstyrrer. Og måske er der nogle andre, der kan blive glad for den der Elvital balsam til farvet hår 🙂 Nu kommer det hele til at lyde meget materialistisk, men det gælder som sagt i alle aspekter af livet. Det kan være godt at rydde op i relationer, hvor man ikke længere føler sig godt tilpas. Det kan være godt at skille sig af med de opgaver, som hænger én ud af halsen på arbejdet – hvis man kan. Det kan være rigtig fint at kigge på de traditioner, som man blindt følger (fx her i juletiden), men som egentlig ikke fylder én op med glæde. Fordi for hvis skyld gør man det?

Hvor kan du rydde op?

Hvor kan du få mere glæde ind i dit liv?

Hvor nøjes du?

Ofte er vi bange for, hvad andre tænker eller forventer af os. Jeg har flere gange tænkt, at jeg ikke kan smide en bluse eller en taske ud, fordi jeg ”har jo fået den af en eller anden, og måske bliver de kede af, at jeg ikke ville have den” – men altså, derfor skal jeg jo ikke holde fast i den, hvis jeg ikke bruger den!

Prøv at lægge mærke til, om du også holder fast i ting, relationer, vaner eller fx traditioner, fordi du har en idé om, at andre forventer noget af dig?

Kender du sætningen ”If it’s not a hell yes, it’s a no”? Den florerer på Instagram for tiden, og den er faktisk meget god, synes jeg. Det er også lidt svært at efterleve, at jeg skal være oppe at køre over alt i mit liv, men det er en fin måde at tænke på. Fordi hvorfor skal vi egentlig ikke kun vælge det til, som virkelig tænder noget i os? Hvorfor skal vi også sige ja til ting, som kun vækker en lidt lunken følelse i os? Og det er ikke, fordi jeg tænker, at vi alle sammen skal gå ud og bruge en masse penge på dyre ting. Det handler udelukkende om, hvordan de forskellige ting får os til at føle. Tænk, hvis vi alle sammen turde tænke vildere og større. Fordi måske fortjener du faktisk det allerbedste. Måske må du godt kun vælge alt det bedste til – og du må gerne sortere alt det mindre gode fra. Hvem siger, du skal nøjes? Hvor har du lært det? Når jeg vælger det bedste til og skiller mig af med det gamle og kedelige, så respekterer jeg mig selv. Og når jeg respekterer mig selv, er det langt nemmere at stå ved mig selv, sætte grænser og i det hele taget opgradere mit liv. Selvrespekt er en rigtig god øvelse til selvværdet, og du kan jo prøve at se, om en oprydning kan gøre underværker for dig.

Hvor bliver du inspireret til at rydde op?

lavt selvværd, selvtillid, krop

Gæsteindlæg: Luca Sofia om vejen til et bedre selvværd

Hvordan vil du introducere dig selv??

“Jeg hedder Luca Sofia, er 34 år (29. Maj 1984) og har en professionsbachelor i psykomotorisk terapi. Jeg bor i det gamle Sydhavnen i København, hvor der er højt til himlen, langt mellem bygningerne og masser af natur (inkl. lamaer!) Jeg har lidt en provinsfølelse her i Sydhavnen, fordi her er så roligt og luftigt, og samtidig er indre by meget tæt på. Det bedste af begge verdener, som Hannah Montana ville sige. Jeg kendte ikke Sydhavnen særligt godt, før jeg flyttede hertil, men jeg er så glad for at bo her!

Mine interesser er holistisk livsstil, relationer, psykologi, autoimmun trivsel, selvudvikling, Human Design, spiritualitet, psykomotorisk terapi… Jeg integrerer spiritualitet, psykologi og kroppen i min private praksis, hvor jeg arbejder med manifestation, Human Design og psykomotorisk terapi. Disse emner skriver jeg også om på www.lucasofia.dk.

Jeg lytter altid til podcasts (hvis ikke, jeg lytter til musik) og efter at have gået om katten som den varmegrød i et par år, besluttede jeg mig for at starte min egen (TheDichotomy.) Jeg interesserer mig utroligt meget for at lave podcastsog spændende interviews med mine dejlige gæster (bl.a. har den skønne indehaver af stjerneselvværd.dk gæstet The Dichotomy til en god snak om skyggearbejde, den er bestemt et lyt værd!)

Musik og sangskrivning, at blogge og skrive i det hele taget, at male, digtning, at rejse, være i natur, yoga & dans er ligeledes interesser (jeg er tvilling og har vitterligt interesser, som dagen er lang!)

lavt selvværd, selvtillid, krop
Luca Sofia, lucasofia.dk

Hvornår begyndte du at interessere dig for selvværd?

Det ligger så langt tilbage, at jeg næsten ikke kan huske det. Jeg var helt sikkert stadig barn. Det gik meget tidligt op for mig, at vores selvværd er fundamentet for hele vores liv. Jeg var et lidt atypisk barn på en måde, fordi jeg i en virkelig ung alder var reflekterende omkring mig selv og andre mennesker – sådan lidt gammelklog. Jeg kan huske, at jeg som barn lyttede med, når mine forældre, som er hhv. talepædagog og lærer, diskuterede pædagogik og forskellige cases ved aftenbordet. Mine forældre blev tit forbløffede, når jeg pludselig kom med mit klare perspektiv på situationen midt i pasta bolognesen, fordi der var en indsigt hos mig, som ikke rigtig passede til min alder. At kunne se og forstå andres bevæggrunde og indre mekanik hænger helt sikkert sammen med at være projector inden for Human Design. Når jeg læser tilbage i mine dagbøger, begyndte jeg at skrive meget om selvværd fra omkring 12-års alderen.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Som jeg ser det, fødes vi alle med vores selvværd intakt, autentisk solidt og stærkt. Som babyer har vi intet koncept om, at der skulle være noget som helst galt med os. Små børn er helt i deres autentiske selv – de synes ikke, at noget ved dem er ulækkert eller forkert, og de giver udtryk for de følelser og behov de har – uden filter. Op igennem tilværelsen kan vi så indoptage begrænsende overbevisninger, opleve traumer og blive påvirket på måder, som kan lægge sig som hæmmende lag over vores oprindeligt skinnende stærke stjerne-selvværd.

Sådan har det også været for mig. Jo ældre jeg blev igennem min opvækst, jo mere usikker blev jeg på mig selv og sent i teenageårerne og først i 20’erne, var mit selvværd lavest. Jeg har altid været et meget sensitivt menneske og har også altid haft tendens til at være hård ved mig selv og stillet store krav til mig selv – en kombination, som har krævet, at jeg har arbejdet bevidst med mit selvværd og med kærligheden til mig selv.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Min rejse med mit selvværd kan jeg ikke adskille fra rejsen med mit helbred og min krop. Jeg har en autoimmun sygdom – cøliaki – som påvirker hele kroppen og særligt tarmen. Vi ved nu, at tarmens balance har enormt stor indflydelse på psyken. De år, hvor jeg var allermest syg med udiagnosticeret cøliaki var også de år, hvor mit selvværd var allerlavest. Det tror jeg ikke er helt tilfældigt. I takt med at min krop blev støttet i sin helingsproces, faldt store aspekter på plads ift. mit selvværd. Selvom man ikke har en autoimmun sygdom, kan psyken stadig være påvirket af en krop i ubalance (det hele hænger jo sammen), så jeg ser kropslig omsorg som en vigtig komponent ift. selvværd.

Et andet vigtigt element er, at jeg altid har været drevet af udvikle, forstå og forbedre. Ikke på sådan en stresset ”must do better”-måde; snarere ud fra en dyb forståelse af, at vi er her på jorden for at lære, for at blive klogere på hinanden og verden, og for at følge vores glæde. Lige fra barnsben har jeg haft en intuitiv forståelse af, at vi er medskabere af vore egne liv. At vi har ALT at skulle have sagt. At vi har evnerne og magten til at ændre vores verden. Forståelse og mening er vigtig for mig i selvværdsarbejdet, for når jeg forstår, og jeg kan tilskrive meningsfuldhed – så kan jeg acceptere. Og accept ser jeg som en stor del af kærlighed til både mig selv og andre.

Spiritualitet har også fyldt meget på min rejse med mit selvværd i den forstand, at jeg har en forståelse af, at vi alle er guddommelige, at vi alle er her på lige fod, og at vi intet kan gøre forkert. Som jeg ser det, er vi hinandens lærere. Jo ældre, jeg er blevet, jo bedre har jeg kunnet indoptage denne (for mig) sandhed.

Jeg har oplevet en del skift og ændringer i mit liv. Også en del tab – det har de fleste af os. Gennem hver udfordring synes jeg, at jeg er kommet stærkere ud på den anden side, fordi jeg har haft netop dén drivkraft – at jeg ville lære, at jeg ville forstå, at jeg ville finde mening og blive klogere og komme ud på den anden side med fornyet styrke og endnu mere solidt forankret i min autenticitet. Det er aldrig sket over night, men har taget sin tid med god plads til bearbejdning – og det er en proces, jeg tror, vi altid vil være i. Vi bliver, som jeg ser det, aldrig ”færdigudviklede” (i hvert fald ikke i dette liv) – vi kan derimod blive ved at gro og lære. Jeg tror, at når vi kan have denne bevidsthed med os og vide, at intet sker IMOD os og samtidig huske, at vi er medskabere – så åbner livet sig for os på en helt ny måde på et solidt fundament af autentisk selvværd.

Hvilke metoder og redskaber har du brugt for at arbejde med dit selvværd?

Jeg har skrevet utroligt meget dagbog. Det har hjulpet mig meget at skrive ned og vende tanker og følelser på papir eller computer, og jeg har brugt dette redskab ligeså længe, jeg kan huske. Når jeg skriver, kan jeg let fange mig i at være hård ved mig selv – det bliver tydeligere, når jeg ser det sort på hvidt, og derfor lettere at ændre, fordi der kommer bevidsthed på. De begrænsende overbevisninger, vi alle render rundt med, kan virkelig komme for bevidsthedens lys, når man udtrykker sig gennem dagbog – og bevidsthed er altafgørende for at skabe ændringer.

Det har også hjulpet mig at finde støtte i andres perspektiver og lærdom – jeg har læst masser af inspirerende bøger, som har været med til at åbne mine øjne for, at vi alle virkelig er højt elskede børn af universet (for at bruge lidt spirituel lingo). Fx bøgerne Sjælerejser, Nuets Kraft og Helbred dit liv.

Siden jeg var 17 har jeg endvidere set en spirituel lærer, som udover at lære mig om esoterisk visdom også har fungeret som en form for mentor, vejleder eller guide udi spirituel selvudvikling. Denne mentor har spillet en stor rolle i min forståelse for mig selv og andre, og jeg er sikker på, at mit liv havde set helt og aldeles anderledes ud, hvis jeg ikke havde kunnet lære af ham. Hans perspektiver har ræsonneret utroligt meget med mine egne og samtidig var han det guidende lys, jeg havde brug for i de perioder, hvor jeg ikke selv kunne se mit eget.

At inddrage kroppen har for mig været uvurderligt. Både helbredsmæssigt, som jeg tidligere har nævnt, men også terapeutisk. Jeg har arbejdet med kroppen gennem bl.a. yoga, dans og psykomotorisk terapi. Krop og psyke hænger jo sammen, så når vi sætter ind ift. både livsstil, krop og psyke, kan vi skabe enorme, potente ændringer. Hypnomeditationer og kropsterapi har jeg brugt meget, sammen med dagbogsskriverier til at få lys på begrænsende overbevisninger om mig selv, som lå som hæmmende lag over mit autentiske selvværd.

Som eksempel kan jeg nævne en begrænsende overbevisning, jeg har arbejdet med. Den gik på, at jeg inderst inde var forkert/dårlig/slem/”bad.” Da jeg var i gang med at arbejde med mit underbevidste materiale gennem hypnomeditation og psykomotorisk terapi, dukkede et minde engang frem fra mørket: Da jeg var teenager, havde jeg en veninde, som jeg var gledet gradvist fra på grund af noget teenage-veninde-trekantshalløj. Som 15-16-årig stødte jeg på hende og nogle fælles venner på en festival, og vi gav hinanden en krammer og smalltalkede lidt. Efterfølgende mødte jeg én af de fælles venner igen, som fortalte mig, at min veninde havde sagt, at det godt kunne være, at jeg virkede sød, men når man lærte mig at kende, var jeg en rigtig heks. Jeg tudede hele aftenen. AV. Jeg glemte det med tiden med min bevidste hjerne, men dén udtalelse fra en person, jeg holdt meget af, var røget lige direkte ind i min underbevidsthed, som en fortælling om, at jeg i virkeligheden var en rigtig rådden person (sammen med andre narrativer, der passede perfekt sammen med denne.) Ved at få bevidsthed og lys på denne begrænsende overbevisning, kunne jeg via hypnomeditation og psykomotorisk terapi komme i proces med at bearbejde den.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

  • Dagbog (hvis man ikke bryder sig om at skrive, kan man lydoptage eller lave videoer til sig selv)
  • En mentor eller vejleder, som virkelig ræsonnerer med én, og som kan være lygteholder, mens man selv går i mørket eller skumringen
  • Oprydning i underbevidsthedens begrænsende overbevisninger gennem hypnomeditationer og psykomotorisk terapi (kropsterapi)
  • Skyggearbejde a la Debbie Ford

Hvad er den største indsigt, du har gjort dig omkring dit selvværd?

Selvværdet sidder i underbevidstheden, og underbevidstheden udgør ca. 95% af vores bevidsthed. Det er dermed kun sølle fem procent, vi har adgang til med vores bevidste hjerne. Derfor kan vi ikke nødvendigvis komme særligt langt ved blot at bruge affirmationer, ved at tale om vores problematikker eller ved at arbejde med selvværdet med den bevidste hjerne. Derimod skal vi have fat i underbevidstheden for at hæve selvværdet. Vi skal have ryddet op og bragt heling til de blokeringer og sår, som befinder sig dernede hos os alle. Hvis vi har et lavt selvværd, er det fordi vi har indoptaget en fortælling et andet sted fra – det er aldrig autentisk for os at have et lavt selvværd. Husk, som små børn elsker vi jo os selv helt og holdent. Jo lavere vort selvværd er, jo mere hengemt materiale og begrænsende overbevisninger har vi i underbevidstheden.

Det nytter ikke meget at fortælle sig selv, at man skal tænke positivt eller dunke sig selv oveni hovedet med de fejl, man synes, man begår, hvis ikke man tager fat om problemet ved roden – og roden sidder altså som sagt altid i underbevidstheden.

Med fx hypnomeditationer, hypnoterapi og psykomotorisk terapi kan man få bragt lys til underbevidsthedens mørke og få hevet de begrænsende overbevisninger frem for at ændre dem.

Selvværdet og dets
forhold til kroppen

Hvordan hænger kroppen sammen med ens selvværd?

Når man taler om selvværdet, kan man med fordele tale om selvbilledet, som er det overordnede billede vi har af os selv – dén, vi opfatter os selv at være inkl. tanker, følelser, evner, handlekompetencer, talenter, vaner osv.

Kropsbilledet er en del af selvbilledet, dvs. krop og psyke hænger unægtelig sammen. Således har jeg heller aldrig stødt på nogen, som har et højt selvværd, men et dårligt forhold til kroppen eller omvendt. Kroppen er en del af den person vi er i dette liv.

Hvis vi gerne vil hæve vores selvværd, kan vi med fordel tage os af kroppen og give den omsorg og næring, for derigennem giver vi os selv omsorg og næring.

Hvordan kan lavt selvværd påvirke kroppen?

Når man har et lavt selvværd, har man som regel en masse stresshormoner i sin krop. Det er rent ud sagt ganske hårdt for både krop og psyke at have lavt selvværd. Amygdalaen, den del af hjernen, som har til opgave at holde os i sikkerhed for farer, er ganske aktiv ved lavt selvværd, fordi utroligt meget opfattes som en trussel. Neutrale kommentarer kan tages som kritik, vi bliver let triggede og tager udsagn, handlinger eller adfærd personligt, eller vi er generelt mere nedtrykte, fordi vi ikke har det godt med os selv. Det påvirker selvfølgelig kroppen. Måske har man mavepine eller får problemer med fordøjelsen, måske giver det sig udslag i hormonel ubalance, eller måske er man energifattig. Eller man kan slet og ret blive stresset.

Det er dog ikke kun psyken, som påvirker kroppen – kroppen påvirker i høj grad også psyken, som tidligere nævnt. Derfor er det, set med mine øjne, af overordentlig stor vigtighed at inddrage kroppen, når vi skal arbejde med vores selvværd. Meget ubevidst materiale sidder ligeledes i kroppen – følelser, stemninger og minder, som vi ikke har adgang til med vores bevidste hjerne.

Vores måde at bruge kroppen på har en stor indflydelse på vores hjernekemi, og denne viden kan vi bruge bevidst i arbejdet med selvværdet. Hvis vi fx bruger såkaldte power poses (særlige kropspositurer, som skal holdes i mindst to minutter), kan vi sænke kortisol og hæve testosteron – to hormoner, som har stor indflydelse på vores adfærd.

Selvværd og kroppen hænger sammen og heldigvis for det, for det gør det lettere at arbejde med, at der så at sige ”smutveje” ind til selvværdet ved at arbejde med kroppen.

Hvad har dit eget forhold været til din krop?

Jeg var som barn glad for min krop, fordi den var adræt, fleksibel og udholdende, og jeg var hurtigere og stærkere end de fleste drenge i min klasse. Men jeg havde et betinget forhold til kroppen og holdt af den, fordi den udfyldte de roller, som var prestigefyldte i vores samfund (slank, hurtig osv.) Da jeg sent i teenageårerne tog mere på, havde jeg det straks sværere med min krop, og da min autoimmune sygdom for alvor slog ud, var det endnu sværere. Da syntes jeg ikke, min krop vingede ret mange af de bokse af, som jeg havde lært var værdifulde i samfundet.

Jeg har været på en lang rejse ift. kærlighed til min krop, hvor jeg skulle lære den at kende på ny efter at have fået forståelse for min autoimmune sygdom. Jeg skulle lære at elske den ubetinget – upåagtet af udseende. Det har ikke altid været let, men jeg er taknemmelig for alt det, jeg har lært. Da jeg var yngre, troede jeg, det ideelle var at være tynd, og hvis jeg havde kunnet se, hvordan min krop ser ud nu (kurver og runde vinkler), havde jeg nok græmmes. Jeg har dog aldrig haft så stor en kærlighed til min krop (og mig selv i det hele taget), som jeg har nu.

Hvordan kan man arbejde med kroppen for at få det bedre med sig selv?

Når jeg arbejder med mine klienter, arbejder vi både med krop og psyke, fordi de to aspekter jo uvægerligt hænger sammen. Når vi skal fokusere direkte på kroppen, anbefaler jeg at tage sig rigtig godt af den livsstilsmæssigt. Dét er i sig selv med til at højne selvværdet, for vores kærlighed vokser til dét, vi giver omsorg. Dernæst anbefaler jeg at arbejde med at give sin krop plads til at fylde og udtrykke sig. Hvordan kan du lide at fylde og udtrykke dig? Jeg giver min krop plads til at fylde gennem dans og fri bevægelse, power poses og yoga. Når kroppen får lov at fylde helt fysisk, sendes automatisk signaler til amygdala om, at alt er sikkert, og at den (amygdalaen) skal tage en slapper. Således sænkes stresshormonerne, og der bliver plads til at endorfinerne, oxytocin og dopamin kan surfe rundt i blodet.

Dernæst anbefaler jeg psykomotorisk terapi for at nære og afbalancere nervesystemet. Nervesystemets balance er i høj grad baggrunden for, hvordan vi navigerer i verden. Nervesystemet afgør, hvor reaktive vi er og spiller ind ift. hvad vi bliver trigget af, vrede af og kede af det over. Når vi rekalibrerer nervesystemet og bringer det i balance, kan vi gribe helt ind i selvværdet på afgørende vis. Gennem psykomotorisk terapi har vi også adgang til, som nævnt, det ubevidste materiale, som bliver siddende i kroppen. Det kan være større eller mindre traumer, eller det kan være mindre hændelser eller følelser, som ikke tidligere er blevet udtrykt, forløst eller bearbejdet.

Power poses er endvidere et meget håndgribeligt og anvendeligt værktøj, vi kan bruge når som helst til at ændre vores sindsstemning.

Hvad har været dine største indsigter omkring dit eget selvværd eller selvværd generelt?

At lavt selvværd er en dårlig historie, man har indoptaget – aldrig sandheden. Dit selvværd er inderst inde højt og ubeskadiget. Du er ikke broken; du er ikke i stykker eller en lost case. Det er ikke for sent. Aldrig. Dit autentiske høje, skinnende selvværd er der stadig, der kan bare være lag af alt muligt andet ovenpå. Det behøver ikke at være svært at fjerne de lag. Det kræver ikke 10 år i terapi. Det kræver bare, at vi har modet og lysten til at gå i kommunikation med vores underbevidsthed og krop. Heling kan være enormt hurtig – det behøver ikke tage lang tid.

Hvordan arbejder du med klienters følelse af værd i din praksis?

Jeg arbejder med klienters følelse af værd ved at støtte dem i den proces, det er at få lys på deres begrænsende overbevisninger, traumer og gamle sår. Jeg er den lygteholder i mørket, som ser deres lys, når de ikke selv kan se det, og dén, som bringer næring og heling til de steder, som gør ondt. Gennem min værktøjskasse faciliterer jeg udvikling hos klienterne, hvor de slipper det gamle, som holder dem tilbage, samtidig med at de integreres i deres autentiske selvværd, som de strålende mennesker, de er kommet her på planeten for at være. Gennem psykomotorisk terapi, Human Design og manifestationsvejledning finder klienterne frihed og mod til at være dem, de altid har drømt om at være – dem, de altid har været inderst inde.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  1. Find dine begrænsende overbevisninger – for dé er dine sår, som dit selvværd er skabt på baggrund af. Hvad tror du om dig selv? Når du forstår roden, kan du hive den op og smide hele ukrudtsplanten ud!
  2. Kultivér en egenterapeutisk praksis (eller brug mental tandtråd, som jeg kalder det). Skriv dagbog, meditér, lav hypnomeditationer, hvad end som giver mening for dig i den dur. Det er oprydningsarbejdet, som ikke kan springes over.
  3. Nær og giv dig selv og din krop omsorg. Vær din egen gode mor. Indse, at der er INTET, du kan gøre forkert. Du er dybt elsket, og der er intet at frygte. Du er medskaber af din egen virkelighed og kan altid skabe noget nyt. Når du skaber på baggrund af et autentisk selvværd, bliver dit liv ligeså skønt, som du tør drømme om!

Er der mere, du vil tilføje?

Vi er, som jeg ser det, dumpet ned på planeten for at udvikle os og lære gennem kontraster. Human Design viser os det blue print, vi kommer med og kan give os en utroligt dyb forståelse og omsorg for os selv og hinanden. Forståelse og omsorg hænger sammen. Det er svært at have omsorg for noget, man ikke forstår. Jo bedre og mere indgående, du forstår dig selv, jo nemmere er det at have selvomsorg og således højne sit selvværd.

Sider af mig selv, som jeg opfattede som fejl, fik jeg et nyt perspektiv på efter at have lært mit Human Design. Faktisk fandt jeg ud af, det dét, jeg opfattede som allermest fejlagtigt hos mig, i virkeligheden dækkede over mine største styrker.

Og således ender vi med en kliché, som netop er en kliché, fordi den er sand: Dét, du opfatter som din svaghed, dine fejl og dine mangler, er egentlig dine største styrker, når du bringer lys og bevidsthed og transformation ind. Har du kæmpet hele dit liv med misbrug? Så er én af dine største styrker måske, at du er i stand til at hjælpe andre ud af deres misbrug. Er du tynget af skam? Så er én af dine største styrker måske at vise andre, hvordan man kan slippe skammen og skinne, som den man virkelig er. Har du et dårligt forhold til din krop? Så er én af din største styrker måske, at du kan lære andre at elske deres kroppe gennem din særlige rejse og dit særlige perspektiv.

Du er her af en helt særlig årsag, og du har en helt særlig rolle at spille i dette liv. Et højt selvværd er dit autentiske selvværd, og du har adgang til det hele tiden. Når vi fjerner de hæmmende lag, kan det skinne stærkere end nogensinde.

Vil du læse mere om og af Luca Sofia, så blogger hun på www.lucasofia.dk.