Måned: juli 2019

selvværd, lavt selvværd

Interview: Anniqa Dahlia om selvværd og kropsarbejde

Anniqa Leoni Lykke Dahlia på 34 år er uddannet Psykomotorisk Terapeut og Selvværdsvejleder. Hun holder pt workshoppen ”Dating med bevidsthed” i Silkeborg og snart flere steder i Jylland, hvor kvinder og mænd lærer at få en bedre kontakt til sig selv og hinanden gennem parøvelser og gruppeøvelser. Hun og en veninde har lige startet en podcast, som hedder ”Den slemme slemme podcast”. Se mere her på hendes side Optursliv.

Hvornår begyndte du at interessere dig for selvværd?

Min selvudviklingsrejse startede, da jeg opdagede en bog, der hedder ”Helbred dit liv” af Louise L. Hay. Hun ændrede min tankegang til at begynde at tage ansvaret for mit liv i mine egne hænder. Sammen med hendes oplysende ”nye” viden om, hvordan psyken hænger sammen med kroppen, fandt jeg ud af, at jeg selv havde en del problemer med mit selvværd. Hendes bedste råd til alle sygdomme er nemlig at elske dem og yde omsorg for dem, indtil de bliver bedre. Så alt i alt, så elskede jeg mig selv meget lidt. Og det var det på tide at lave om på.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Jeg har haft en ret speciel opvækst med tre ældre brødre, som fandt det deres mest fornemme opgave at passe på mig og ”beskytte” mig fra omverden – dog uden selv at gide være synderligt meget sammen med mig. Det resulterede jo så i, at jeg begyndte at tro, at kærlighed var ”fraværende”. Hvilket vil sige, at de drenge og senere mænd, som kun viste spartansk interesse, var dem, jeg faldt for og fandt mest tiltrækkende af alle. Det var samtidig den slags fyre, der ville komme til at såre mig mere end noget andet. Senere hen fandt jeg dog roden til mit mønster, hvilket gjorde mig opmærksom på det, og det var starten til at gå en ny vej i min søgen på kærlighed.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

I min søgen på kærlighed fandt jeg i forbindelse med min uddannelse som selvværdsvejleder også ud af, at jeg var nødt til at fylde min egen kærlighedsbeholder, før jeg kunne opleve at få kærlighed fra andre. Dermed ikke sagt, at jeg ikke fik kærlighed fra andre, men at jeg netop ikke kunne tage imod den, når jeg nu ikke elskede mig selv. Jeg arbejder stadig på den ”betingede kærlighed”. Jeg elsker mig selv lidt højere, hvis jeg er i bedre form, eller hvis jeg spiser sundere eller er meget produktiv i løbet af dagen. Det er et fultidsarbejde og en livslang proces at elske sig selv. Og bare jeg ”glemmer det” to dage, så kan jeg mærke, at jeg bliver mere vred og dømmende overfor andre og derigennem også mig selv. Jo mere omsorgsfuld jeg er overfor mig selv, jo bedre har jeg det også.

Hvilke metoder og redskaber har du brugt for at arbejde med dit selvværd?

Jeg har først og fremmest forsøgt at finde mit eget kærlighedssprog. Her har jeg efter længere tids søgen fundet frem til ”anerkendende ord” og ”tjenester”. Så den første vej til bedre selvværd var for mig ”Spejløvelsen”. Jeg kigger mig selv i spejlet med omsorg. Jeg ser gerne på mit indre barn igennem mine morgentrætte øjne, hende har jeg lettere ved at vise omsorg for. Her siger jeg højt ”Jeg elsker dig, Anniqa. Tusind tak, fordi du er dig. Du er lige, som du skal være på alle måder”. Hvis jeg har haft en episode med fx at have sagt noget dumt eller grænseoverskridende, siger jeg ”selvom du nogen gange siger noget, der er lidt fjollet, eller kommer til at overskride nogle grænser, så elsker jeg dig alligevel”. Så smiler jeg til mig selv og sender kærlige øjne, så jeg ved, at det passer, når jeg siger det. Det er lidt som at have et forhold med den vigtigste person i mit liv igennem et spejl.

Ud over det har jeg brugt små sedler med positive formuleringer, som jeg har klistret op i køkkenet, i stuen, i badet, på alle spejle og i gangen på døren. En af dem lød ”Jeg trækker vejret dybt og indånder glæde. Jeg elsker livet”.

Herudover har jeg brugt skyggearbejde, masser af egenomsorg, små modighedsopgaver (fx at være mere fjollet), overbærenhed (med mig selv), tålmodighed (fx ved at give mig selv lov til at fejle, så jeg kunne lære at spille ukulele), uperfekthed (at være mere uperfekt i alt, jeg foretager mig), visualisering (både ved at visualisere mig selv fx som underviser eller på en scene som sanger, men også ved at tage mine skyggesider og sige dem højt. En af mine sætninger lød: ”Jeg er en sårbar, interessant, dansende kvinde, det er den, jeg er”). Det vil sige, at det var ting, som jeg bestemt ikke kunne identificere mig med engang. Jeg har stadig ikke helt fået den sårbare del på plads, men det er et work in progress.
Så er der vane-tanke ændringer, hvilket fx har været, når jeg kritiserede mig selv, så skulle jeg sige tre gode ting om mig selv også.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

Efter jeg startede på min uddannelse som Psykomotorisk terapeut, fandt jeg ud af, hvor godt alle de andre ting virkede, hvis jeg blandede det med kropslig styrke/udfoldelse. Jeg fandt altså ud af, at man kun kan nå langt ved at fokusere på enten kroppen eller i mit tilfælde psyken. Men at man kan nå længst, hvis man har både krop, psyke og socialisering med i processen.

Selvværd og kroppen

Hvordan hænger kroppen sammen med ens selvværd?

Hvis vi tænker på at være robust, så bliver det i ordbogen beskrevet som, at man er modstandsdygtig overfor slag, slid og anden fysisk belastning. Men når man i et jobopslag læser, at jobbet kræver robusthed, så menes det oftest, at man er robust både fysisk og psykisk. Man kan godt være fysisk robust uden at være psykisk robust, for man kan sagtens træne hver dag og være enormt stærk, men hvis man gør det, fordi man ikke føler, at man ellers er god nok, så mangler den mentale træning og den psykiske robusthed. Mit postulat er så, at man ikke kan være psykisk robust uden også at være kropsligt robust. En person, der ved, at han/hun er noget værd, gør nemlig også ting, der er gode for dem. Dvs. at de bevæger sig regelmæssigt, spiser nærende måltider, får søvn nok og har nærende relationer. De kender kort sagt deres behov og opfylder dem.

Jeg kan prøve at beskrive det med en personlig historie også. Jeg var forrige år i Ghana i tre uger for at få undervisning i dans, sang og trommespil. Vi (min veninde og jeg) blev undervist i to timer hver morgen, hver dag undtaget weekenden. Første uge var for mit vedkommende benhård og ganske enkelt forfærdelig. Men som dagene gik, blev jeg stærkere og stærkere. Pludselig var der trin, som jeg ikke kunne før, men som nu ikke var nogen sag. Det gjorde noget ved mig psykisk. Jeg troede ikke, jeg kunne, men det kunne jeg faktisk. Det krævede bare, at jeg var tålmodig og overbærende overfor mig selv. Det skal lige siges, at hvis man hyrer en Ghanianer til at undervise, så bliver man også undervist. Her er ingen kære mor og ingen danske undskyldninger med ”jeg er for tyk til at gøre det her” eller ”mine fødder/ hænder bløder”, du bliver bare ved, til der er kommet hård hud, og imens bider du smerten i dig. Min selvfølelse blev stærkere, fordi jeg pludselig kunne regne med, at min krop kunne gøre det, mit hoved satte sig for at gøre. Da jeg kom hjem og kom i skole igen, skulle jeg op på 3. sal i kantinen. Mine ben bar mig uden problemer, og jeg hverken svedte eller blev stakåndet, som jeg ellers altid blev når jeg skulle derop. Det var en kæmpe lettelse og styrke, at jeg bare kunne gøre det uden problemer. Min krop var pludselig en kæmpe ressource, som jeg helt havde glemt. Med min nye ressource blev jeg mere modig og turde gøre flere ting, som jeg ikke turde før. Små ting, som holdt mig fra at leve livet, var nu helt uden betydning, og jeg kunne bruge min energi på at fokusere på større og vigtigere ting i livet.

Hvordan kan lavt selvværd påvirke kroppen?

Som psykomotorisk terapeut har jeg lært at læse kroppens sprog på et helt andet niveau. Enhver kropsholdning signalerer en mental tilstand. Fx kan tågængere være bange for at træde forkert og/eller have travlt med at komme væk (tænk over, hvis du skal liste eller sætte af i løb, så bruger du selv at gå/sætte af på tæer). Eller folk, hvis skuldre er fremadroterede, dvs at den øverste del af kroppen syner til at være bøjet en lille smule fremover og med skuldrene ind mod brystet. Disse mennesker har højest sandsynligt prøvet at gemme sig lidt væk for omverdenen, siden de var yngre, måske fordi de ikke føler, at de er gode nok, som de er, eller ikke har haft noget godt at byde på alligevel. Så på den måde kan et liv fyldt med skam eller mindreværd sætte sit præg på kroppen.

Kan man arbejde med kroppen for at få det bedre med sig selv?

Det er vigtigt at starte det rigtige sted. Ved bevægelse opstår der naturlige endorfiner i din hjerne, som vil gøre dig i bedre humør. Giver du den til gengæld for meget gas, fordi du har en ”enten/eller” mentalitet, så kan du godt ende med at få for meget/bliver ked af det/overanstrengt og trænger til trøst. Og så skal du være forsigtig med din fremgangsmåde. Hvis det kropslige arbejde er svært, er det måske en god ide at finde ud af, hvorfor det er svært, og så starte mere hensigtsmæssigt. Tvang, skyld og skam er ikke vejen frem. Det skal komme af lyst. Så hvis lysten ikke er der, så start med at finde din lyst generelt. Gør noget, du elsker, lyt til musik, se en god film, lav et dejligt bad, spil et spil. Alt, hvad der kan få dig til at smile, gælder.

Hvis du synes, at du er nået dertil, hvor det kun er det kropslige, der mangler, så kan du starte med 10 minutters bevægelse hver dag. Det kan være dans, yoga, dynamisk styrketræning, en gåtur, eller hvad du selv kan komme i tanke om. Iltning af blodet og smørelse af led i kroppen – dvs. din vejrtrækning og dynamisk bevægelse – er vigtig, både for at undgå skader, men også for at det, du laver, rigtigt kommer ind i kroppen. Dine muskler lever ved at blive iltet, og dine led bliver stærkere ved at blive smurt.

Hvad er dine tre bedste råd til at arbejde med sit selvværd?

  1. Behandl din krop, som var den dit yndlingskæledyr.
  2. Yd samme omsorg for dine følelser, som var du din egen bedste veninde/ven.
  3. Gør noget, der får dig til at smile hver dag.

Se mere til Anniqa på Den Slemme, Slemme Podcast og på Facebook-siden Optursliv