Måned: juli 2019

selvkærlighed, selvværd

Selvkærlighed er mange ting for mig

Selvkærlighed bliver ofte præsenteret som noget, der ligner et spaophold med ansigtsmasker, agurker på øjnene og en hårkur i håret – men selvkærlighed er meget mere end det. Selvom jeg elsker alt, der giver mig en fornemmelse af et spaophold – og som jeg aktivt bruger som en afslappende og kærlig oplevelse for mig selv – så er selvkærlighed en langt mere nuanceret praksis, som man kan arbejde med.

For mig handler selvkærlighed nemlig om balance. Det handler ikke kun om at forkæle mig selv, når jeg har lyst – for hvis det så sådan ud, ville jeg ikke lave andet end at spise kage, lave ansigtsmasker og se tv-serier! Det handler derimod om at finde balancen mellem at være god ved mig selv, stoppe den kritiske stemme og at skubbe mig selv ud i de ting, der er gode og nødvendige for mig – også selvom jeg ikke altid har lyst. Selvkærlighed kan også bestå af at se det større billede og gå efter mine drømme, selvom der er nogle skridt på den rejse, der er lidt kedelige eller føles grænseoverskridende. Det er også selvkærligt at stå op for mig selv ved at sige min mening, sætte grænser eller sige ja/nej til ting.
Jeg skriver lidt mere om det i mit opslag fra Instagram.

Balancen handler for mig om at kunne se mit liv på den længere bane, så alle mine handlinger ikke bliver impulsstyrede af mine følelser. Jeg kan godt have lyst til alt muligt i øjeblikket, men hvis jeg kan se, at det modarbejder mit humør, min selvfølelse, mine relationer eller mine drømme på sigt, så mener jeg, at det er selvkærligt at tænke sig om en ekstra gang. Det er her, udtrykket “reparenting” kommer ind i billedet. Flere behandlere taler om det begreb, der kort fortalt betyder, at du skal være din egen “forælder”, hvor du opfylder dine egne behov (som måske ikke altid blev opfyldt i barndommen), og hvor du holder dig selv på sporet af den person, du gerne vil være, ved hjælp af selvdisciplin.

En ting er reparenting, selvdisciplin og at have fokus på det store billede. Den anden del af min opfattelse og praksis af selvkærlighed er netop en kærlig tilgang til mig selv. At jeg lytter til mig selv, og at jeg er kærlig over for mig selv. Det betyder, at jeg er opmærksom på, hvordan jeg taler til mig selv, og at jeg tilgiver mig selv, når jeg laver en fejl eller “gør noget forkert”. Jeg ved, at den indre kritiker ikke hjælper på selvfølelsen, og at det er menneskeligt at lave fejl. Så jeg øver mig i at give mig selv plads og sige “pyt”, når tingene ikke går som planlagt.

Herunder er der nogle eksempler på, hvad selvkærlighed er for mig:

Hvad er selvkærlighed for dig?

selvværd, negative overbevisninger

Negative overbevisninger begrænser vores selvopfattelse og liv

Vi er alle rundet og formet af vores opvækst og de oplevelser, som vi har mødt på vores vej. Igennem livet former vi vores identitet og dermed vores selvopfattelse – og den kan desværre indeholde nogle negative overbevisninger. Med os får vi nemlig historier om os selv, og om hvordan verden hænger sammen.

”Jeg er sådan én, der …” – hvilke ord ville du beskrive dig selv med i sådan en sætning?

”Jeg kan ikke finde ud af at…” – hvilke ord ville du sætte efter her?

”Jeg tror på, at vi…” – hvilke værdier og livsopfattelser tror du på?

”Verden er …” – ja, hvad er verden i dine øjne?

Mange af vores overbevisninger, negative som positive, bliver synlige i sproget. Vi afslører os selv, når vi taler med hinanden, og når vi fortæller om vores oplevelser.

Én af mine negative overbevisninger er blevet tydelig for mig igennem mit sprog det seneste års tid. Jeg har lagt mærke til, at jeg fortæller mine venner om, hvor meget jeg føler hele tiden. Hvor meget jeg svinger i mine følelser, og hvordan jeg føler ”for meget”. Jeg spejler mig især i min kæreste, når jeg fortæller – for han er så rolig og ensartet i sin energi. Jeg forestiller mig tit en graf, hvor min kæreste ligger i en jævn, vandret linje hen over grafen, men hvor min streg skøjter hen over grafen i noget, der ligner Tivolis vildeste rutsjebane i op- og nedture.

Problemet er, at jeg oplever, at jeg ”føler for meget”. At det er forkert, at jeg føler så meget, og at jeg er til besvær og irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Det er – når jeg tænker over det – en følelse, der går langt tilbage. Jeg er til tider blevet udskammet i min familie, når jeg har været ked af det, frustreret og vred. Jeg har fået af vide, at jeg skal slappe af, når jeg er begyndt at græde – og det har sat sig som skam i mit system. Det at få af vide, at man er forkert, når man oplever og udtrykker naturlige følelser (der jo er der af en grund), kan give en negativ overbevisning, som man tager med sig i sit liv. Det kan også samtidig skabe en skygge, som man derefter prøver at skjule for omverdenen, fordi man skammer sig. I mit tilfælde er det ikke muligt for mig at skjule mine følelser, så de kommer til udtryk uanset hvad, men skammen er der stadig, og jeg føler, at jeg helst skal være glad, fordi det er sådan jeg opnår mest kærlighed.

Og ja, der er helt klart forskel på, hvordan min kæreste og jeg udtrykker vores følelser, og hvordan vi bliver påvirket af ting. Jeg græder til film og sørgelige Facebook-videoer, jeg bliver vred over avisartikler, der skriver om uretfærdige ting, og jeg bliver virkelig glad, når jeg ser noget magisk, danser eller hulahopper. Men at jeg reagerer på tingene anderledes end ham er jo ikke forkert. Jeg er ikke forkert, fordi jeg er følsom. Det er helt naturligt og menneskeligt at føle en masse ting – og følelserne er jo en god indikator på, hvad der sker i vores liv. De fortæller os, om noget føles rigtigt eller forkert. Der er intet galt med at spejle sig i andre mennesker, men vi skal passe på, at vi ikke danner en negativ overbevisning om os selv, fordi vi sammenligner os med andre.

Jeg fangede mig selv i at fortælle historien om ”alle mine følelser” igen til en af mine venner for nylig, og bagefter kunne jeg mærke, at det ikke var rart, at jeg satte mig selv i bås på den måde, fordi der er noget negativt i den måde, jeg fortæller det på. Fordi overbevisningen er negativ, kommer jeg også til at tale om mig selv på en negativ måde. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil lade være med at fortælle den historie om mig selv – for jeg behøver ikke gå ind i den slags beskrivelser af mig selv, og de negative overbevisninger holder mig tilbage.
En ting er at afholde mig fra at fortælle historien, men det er ikke nok. Jeg bliver også nødt til at sætte noget andet og mere positivt i stedet for, så jeg kan nuancere og udvide min fortælling om mig selv.

En simpel øvelse til de negative overbevisninger

En simpel øvelse er at skrive de overbevisninger, man har, ned:

Fx:

”Jeg føler for meget for ofte. Jeg er irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er til besvær, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er for følsom. Jeg er for meget. Jeg skaber problemer med mine følelser. Jeg er svær at elske, når jeg føler så meget.”

Derefter kan man prøve at finde modsætningerne til de sætninger, fx:

”Mine følelser er naturlige og almindelige. Jeg kommunikerer klart, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg tør være sårbar og skabe forbindelser til andre mennesker, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er i god kontakt med mine følelser. Jeg er god nok, som jeg er. Jeg tager initiativ til at løse problemer, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er værd at elske, præcis som jeg er.”

Nu kan jeg begynde at fortælle mig selv (og andre) disse sætninger i stedet. Jeg kan gentage dem for mig selv flere gange om dagen, fx sætte en alarm på telefonen, hænge sætningerne op på spejlet eller skrive dem i min notesbog. Løbende kan jeg mærke efter, om de sætninger er gode, eller om de skal justeres lidt eller meget. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert her, og sætningerne skal passe til den, der skal bruge dem. Det vigtigste er, at sætningerne er i nutid og enten positive eller neutrale. Og så skal de føles gode. Det er okay, hvis de er lidt uden for vores komfortzone, for det betyder, at de kan ændre noget, men hvis de er for voldsomme og føles helt forkerte, har vi brug for at justere, så de indeholder noget, som vi kan tro på, og som giver mening for os.

Hvilke negative overbevisninger hører du dig selv fortælle?

Følg med ovre på min Facebook-side, hvis de vil have flere tips og tricks, blive inspireret, se videoer eller få af vide, hvornår der kommer nye blogindlæg op.

selvstændig, selvværd, selvtillid

Status på det selvstændige liv

Photo by Darren DeLoach on Unsplash

Jeg tog springet ud i at være selvstændig for et par måneder siden, og jeg vil i dette blogindlæg forsøge at komme med en status på, hvordan det går. Måske er der nogle af overvejelserne, du kan bruge i dit eget liv?

Jeg var fra start forberedt på, at det ville blive en proces, der går meget op og ned. Jeg vidste godt, jeg ville få dårlige dage, hvor det ville være svært at motivere mig selv, og hvor jeg ville blive overvældet af negative tanker. Derfor besluttede jeg mig for at sætte forventningerne lavt – både for at imødekomme, at det ville blive ”a bumpy ride”, men også fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke altid har det godt med høje forventninger. Hvis jeg kræver for meget af mig selv, har jeg tendens til at give op, fordi ”det hele kan være lige meget”, og det vil jeg gerne undgå.

Og det var rigtigt gættet. Det er indtil videre noget af en rutsjebanetur at være selvstændig, og der er dage, hvor jeg er fuld af idéer, som jeg handler på, og hvor jeg rækker ud til andre for at lave samarbejder og interview osv. Men der er også dage, hvor jeg bliver forvirret, har svært ved at prioritere og kæmper med usikre tanker omkring mine egne evner. Det er nok den største udfordring indtil videre: at jeg bliver usikker på, om jeg kan lykkes med det, og om jeg ved nok til at få en bæredygtig forretning op at stå.

Det startede med…

Det pudsige var, at da jeg efter et par måneders tænketid, hoppede ud i at gå fuldtid ind i Stjerne Selvværd, gik der kun to dage, før der kom to tilbud dumpende ned i min turban. Det ene var et tilbud om et 5 ugers-vikariat i et journalistjob, som jeg har haft tidligere. Det andet var fra én fra mit Skyggevejlederhold, som spurgte, om jeg ville være med til at holde en workshop sammen med hende. Altså et tilbud om noget velkendt med god løn og trygge rammer, men som ikke handlede om selvværd. Og et tilbud, som talte direkte ind i mit projekt. Jeg sagde ja til begge dele – men set i bakspejlet fjernede vikariatet mig for meget fra mit projekt, og jeg blev mindet om, at jeg ikke trives i korte, ustabile job.

https://www.instagram.com/p/BxeoBERBYg3/?utm_source=ig_web_button_share_sheet
Følg mig på Instagram for tips, selvværds- og skyggeteori og et indblik i Stjerne Selvværd på @stjerneselvvaerd

Mine største udfordringer

De fleste af mine udfordringer handler om mig selv og mine tanker:

  • Usikre tanker
  • Manglende motivation og mod
  • Manglende struktur
  • Utålmodighed

De usikre tanker handler om, at jeg bliver bange for, om jeg er dygtig nok, og om jeg ved nok. Jeg bliver også usikker på, om der overhovedet er en plads til mig og min biks i den her coaching-verden. Der er jo så mange i forvejen, og hvad er det egentlig, jeg kan bidrage med? Jeg ved, at disse tanker er helt normale, og jeg prøver at give plads til dem uden at lade mig styre af dem. ”Feel the fear and do it anyway”-agtigt.

De usikre tanker kan starte en spiral af manglende motivation, hvor det bliver sværere at handle på tingene. Det kan give nogle dage, hvor jeg kæmper med at fuldføre tingene, eller hvor jeg føler mig bange for at gøre tingene (fx optage video, række ud til folk osv.). Igen prøver jeg virkelig at være selvkærlig og acceptere, at der er nogle dage, som er langsomme og mere passive, og dem skal der også være plads til. Jeg vidste jo godt, at de ville komme.

Noget, der ikke hjælper på min manglende motivation, er en mangel på struktur. Jeg arbejder for det meste hjemme, og det kan være lidt for nemt at blive distraheret af andre ting. Derfor tester jeg lige i øjeblikket at tage hen på mit lokale bibliotek hver formiddag for at arbejde. Jeg lader telefonen blive derhjemme og går først hjem til frokost, når jeg er sulten. Det er indtil videre en rigtig god måde at få nogle effektive timer ud af morgenen (og dermed få en følelse af succes), mindske distraktionerne og få en god struktur på dagen. Om eftermiddagen arbejder jeg også, men her kan det blive mere legende og kreativt, fordi jeg ikke behøver sidde ved computeren. Her kan jeg for eksempel læse i haven, være kreativ, have samtaler eller møder, bevæge mig eller arbejde på telefonen.

Jeg har det godt med struktur, men det kan være svært for mig at opretholde min egen struktur, hvis der ikke er nogen ydre ”autoritet/forpligtelse”, og mit biblioteksforsøg er derfor en god måde at træne min selvdisciplinære muskel.

Hvilke strukturer virker godt for dig?

Selvom jeg har sat forventningerne lavt og givet mig selv plads til at undersøge, om jeg kan få forretningen op at køre, uden at sætte krav til, hvor meget jeg skal producere, så mærker jeg alligevel nogle stik af utålmodighed. Det går for langsomt, synes jeg. Jeg når ikke nok på en uge. Helt præcist hvad det er, jeg skal producere, er mere uklart, men følelsen er der, og den kan være med til at tænde op under de usikre tanker, og på den måde kan en negativ tankespiral starte.

Overordnet forsøger jeg at acceptere det, der er – hvad end det er tanker, følelser eller omstændigheder. Der er en årsag til, at det hele er der, og jeg er altså ude af min komfortzone meget af tiden. Det er nyt at være selvstændig, men det er også spændende, grænseoverskridende og lidt farligt. Men jeg prøver at fremelske mod, handling og en tro på det hele, samtidig med at jeg forsøger at lave de bedste rammer for mig selv, der kan holde gang i de gode spiraler. En god morgen giver unægtelig en bedre dag, og en god dag giver mere overskud til at skabe en god dag dagen efter. Sådan kan små handlinger skabe positive ringe i vandet.

Hvad har jeg lært

Jeg har lært, at:

  • det er godt for mig at arbejde uden for mit hjem
  • jeg føler mig nøgen uden min smartphone, men at jeg arbejder meget mere effektivt uden den
  • det er godt at finde det næste skridt, som føles overskueligt og ikke ”for farligt”
  • livet som selvstændig går op og ned, men at struktur og mentalt arbejde kan stabilisere det lidt
  • jeg har brug for at arbejde med mig selv – med mine skygger, tanker og mit selvværd
  • mod er en nødvendig spiller i at bygge noget op
  • jeg ikke behøver gøre alting (hele tiden og selv)
  • sparring og samarbejde med andre giver gejst og motivation
  • accept er en god måde at holde den indre kritiker fra døren
  • pauser er vigtige, og at jo mere jeg tillader mig selv at holde pause engang imellem, jo mere glad og motiveret bliver jeg
  • der er uendelige muligheder, og selvom det er skræmmende, er det også det, der er mega sjovt

Alt i alt går det godt med projektet og at være selvstændig, og jeg er i fuld gang med at udvikle produkter og undersøge, hvordan jeg kan bygge forretningen op. Jeg er bevidst om, at det er en undersøgelse, jeg er i gang med, og at jeg skal tage stilling til senere, om jeg kan se en fremtid i projektet på fuldtid lige nu eller ej. Og begge dele er okay – for jeg har ikke sat et bestemt succeskriterie op. Jeg undersøger det hele, projektet og mig selv, og hvad end der sker, er det godt. Jeg er stolt af mig selv, fordi jeg tør undersøge det, og jeg ved, at det vil jeg også være stolt af, selvom jeg finder ud af, at jeg ikke skal gå den vej fuldtid.

Hvilke tanker sætter dette blogindlæg gang i hos dig?

selvværd, lavt selvværd

Interview: Anniqa Dahlia om selvværd og kropsarbejde

Anniqa Leoni Lykke Dahlia på 34 år er uddannet Psykomotorisk Terapeut og Selvværdsvejleder. Hun holder pt workshoppen ”Dating med bevidsthed” i Silkeborg og snart flere steder i Jylland, hvor kvinder og mænd lærer at få en bedre kontakt til sig selv og hinanden gennem parøvelser og gruppeøvelser. Hun og en veninde har startet en podcast, som hedder ”Den slemme slemme podcast”. Se mere her på hendes side Optursliv.

Hvornår begyndte du at interessere dig for selvværd?

Min selvudviklingsrejse startede, da jeg opdagede en bog, der hedder ”Helbred dit liv” af Louise L. Hay. Hun ændrede min tankegang til at begynde at tage ansvaret for mit liv i mine egne hænder. Sammen med hendes oplysende ”nye” viden om, hvordan psyken hænger sammen med kroppen, fandt jeg ud af, at jeg selv havde en del problemer med mit selvværd. Hendes bedste råd til alle sygdomme er nemlig at elske dem og yde omsorg for dem, indtil de bliver bedre. Så alt i alt, så elskede jeg mig selv meget lidt. Og det var det på tide at lave om på.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Jeg har haft en ret speciel opvækst med tre ældre brødre, som fandt det deres mest fornemme opgave at passe på mig og ”beskytte” mig fra omverden – dog uden selv at gide være synderligt meget sammen med mig. Det resulterede jo så i, at jeg begyndte at tro, at kærlighed var ”fraværende”. Hvilket vil sige, at de drenge og senere mænd, som kun viste spartansk interesse, var dem, jeg faldt for og fandt mest tiltrækkende af alle. Det var samtidig den slags fyre, der ville komme til at såre mig mere end noget andet. Senere hen fandt jeg dog roden til mit mønster, hvilket gjorde mig opmærksom på det, og det var starten til at gå en ny vej i min søgen på kærlighed.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

I min søgen på kærlighed fandt jeg i forbindelse med min uddannelse som selvværdsvejleder også ud af, at jeg var nødt til at fylde min egen kærlighedsbeholder, før jeg kunne opleve at få kærlighed fra andre. Dermed ikke sagt, at jeg ikke fik kærlighed fra andre, men at jeg netop ikke kunne tage imod den, når jeg nu ikke elskede mig selv. Jeg arbejder stadig på den ”betingede kærlighed”. Jeg elsker mig selv lidt højere, hvis jeg er i bedre form, eller hvis jeg spiser sundere eller er meget produktiv i løbet af dagen. Det er et fultidsarbejde og en livslang proces at elske sig selv. Og bare jeg ”glemmer det” to dage, så kan jeg mærke, at jeg bliver mere vred og dømmende overfor andre og derigennem også mig selv. Jo mere omsorgsfuld jeg er overfor mig selv, jo bedre har jeg det også.

Hvilke metoder og redskaber har du brugt for at arbejde med dit selvværd?

Jeg har først og fremmest forsøgt at finde mit eget kærlighedssprog. Her har jeg efter længere tids søgen fundet frem til ”anerkendende ord” og ”tjenester”. Så den første vej til bedre selvværd var for mig ”Spejløvelsen”. Jeg kigger mig selv i spejlet med omsorg. Jeg ser gerne på mit indre barn igennem mine morgentrætte øjne, hende har jeg lettere ved at vise omsorg for. Her siger jeg højt ”Jeg elsker dig, Anniqa. Tusind tak, fordi du er dig. Du er lige, som du skal være på alle måder”. Hvis jeg har haft en episode med fx at have sagt noget dumt eller grænseoverskridende, siger jeg ”selvom du nogen gange siger noget, der er lidt fjollet, eller kommer til at overskride nogle grænser, så elsker jeg dig alligevel”. Så smiler jeg til mig selv og sender kærlige øjne, så jeg ved, at det passer, når jeg siger det. Det er lidt som at have et forhold med den vigtigste person i mit liv igennem et spejl.

Ud over det har jeg brugt små sedler med positive formuleringer, som jeg har klistret op i køkkenet, i stuen, i badet, på alle spejle og i gangen på døren. En af dem lød ”Jeg trækker vejret dybt og indånder glæde. Jeg elsker livet”.

Herudover har jeg brugt skyggearbejde, masser af egenomsorg, små modighedsopgaver (fx at være mere fjollet), overbærenhed (med mig selv), tålmodighed (fx ved at give mig selv lov til at fejle, så jeg kunne lære at spille ukulele), uperfekthed (at være mere uperfekt i alt, jeg foretager mig), visualisering (både ved at visualisere mig selv fx som underviser eller på en scene som sanger, men også ved at tage mine skyggesider og sige dem højt. En af mine sætninger lød: ”Jeg er en sårbar, interessant, dansende kvinde, det er den, jeg er”). Det vil sige, at det var ting, som jeg bestemt ikke kunne identificere mig med engang. Jeg har stadig ikke helt fået den sårbare del på plads, men det er et work in progress.
Så er der vane-tanke ændringer, hvilket fx har været, når jeg kritiserede mig selv, så skulle jeg sige tre gode ting om mig selv også.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

Efter jeg startede på min uddannelse som Psykomotorisk terapeut, fandt jeg ud af, hvor godt alle de andre ting virkede, hvis jeg blandede det med kropslig styrke/udfoldelse. Jeg fandt altså ud af, at man kun kan nå langt ved at fokusere på enten kroppen eller i mit tilfælde psyken. Men at man kan nå længst, hvis man har både krop, psyke og socialisering med i processen.

Selvværd og kroppen

Hvordan hænger kroppen sammen med ens selvværd?

Hvis vi tænker på at være robust, så bliver det i ordbogen beskrevet som, at man er modstandsdygtig overfor slag, slid og anden fysisk belastning. Men når man i et jobopslag læser, at jobbet kræver robusthed, så menes det oftest, at man er robust både fysisk og psykisk. Man kan godt være fysisk robust uden at være psykisk robust, for man kan sagtens træne hver dag og være enormt stærk, men hvis man gør det, fordi man ikke føler, at man ellers er god nok, så mangler den mentale træning og den psykiske robusthed. Mit postulat er så, at man ikke kan være psykisk robust uden også at være kropsligt robust. En person, der ved, at han/hun er noget værd, gør nemlig også ting, der er gode for dem. Dvs. at de bevæger sig regelmæssigt, spiser nærende måltider, får søvn nok og har nærende relationer. De kender kort sagt deres behov og opfylder dem.

Jeg kan prøve at beskrive det med en personlig historie også. Jeg var forrige år i Ghana i tre uger for at få undervisning i dans, sang og trommespil. Vi (min veninde og jeg) blev undervist i to timer hver morgen, hver dag undtaget weekenden. Første uge var for mit vedkommende benhård og ganske enkelt forfærdelig. Men som dagene gik, blev jeg stærkere og stærkere. Pludselig var der trin, som jeg ikke kunne før, men som nu ikke var nogen sag. Det gjorde noget ved mig psykisk. Jeg troede ikke, jeg kunne, men det kunne jeg faktisk. Det krævede bare, at jeg var tålmodig og overbærende overfor mig selv. Det skal lige siges, at hvis man hyrer en Ghanianer til at undervise, så bliver man også undervist. Her er ingen kære mor og ingen danske undskyldninger med ”jeg er for tyk til at gøre det her” eller ”mine fødder/ hænder bløder”, du bliver bare ved, til der er kommet hård hud, og imens bider du smerten i dig. Min selvfølelse blev stærkere, fordi jeg pludselig kunne regne med, at min krop kunne gøre det, mit hoved satte sig for at gøre. Da jeg kom hjem og kom i skole igen, skulle jeg op på 3. sal i kantinen. Mine ben bar mig uden problemer, og jeg hverken svedte eller blev stakåndet, som jeg ellers altid blev når jeg skulle derop. Det var en kæmpe lettelse og styrke, at jeg bare kunne gøre det uden problemer. Min krop var pludselig en kæmpe ressource, som jeg helt havde glemt. Med min nye ressource blev jeg mere modig og turde gøre flere ting, som jeg ikke turde før. Små ting, som holdt mig fra at leve livet, var nu helt uden betydning, og jeg kunne bruge min energi på at fokusere på større og vigtigere ting i livet.

Hvordan kan lavt selvværd påvirke kroppen?

Som psykomotorisk terapeut har jeg lært at læse kroppens sprog på et helt andet niveau. Enhver kropsholdning signalerer en mental tilstand. Fx kan tågængere være bange for at træde forkert og/eller have travlt med at komme væk (tænk over, hvis du skal liste eller sætte af i løb, så bruger du selv at gå/sætte af på tæer). Eller folk, hvis skuldre er fremadroterede, dvs at den øverste del af kroppen syner til at være bøjet en lille smule fremover og med skuldrene ind mod brystet. Disse mennesker har højest sandsynligt prøvet at gemme sig lidt væk for omverdenen, siden de var yngre, måske fordi de ikke føler, at de er gode nok, som de er, eller ikke har haft noget godt at byde på alligevel. Så på den måde kan et liv fyldt med skam eller mindreværd sætte sit præg på kroppen.

Kan man arbejde med kroppen for at få det bedre med sig selv?

Det er vigtigt at starte det rigtige sted. Ved bevægelse opstår der naturlige endorfiner i din hjerne, som vil gøre dig i bedre humør. Giver du den til gengæld for meget gas, fordi du har en ”enten/eller” mentalitet, så kan du godt ende med at få for meget/bliver ked af det/overanstrengt og trænger til trøst. Og så skal du være forsigtig med din fremgangsmåde. Hvis det kropslige arbejde er svært, er det måske en god ide at finde ud af, hvorfor det er svært, og så starte mere hensigtsmæssigt. Tvang, skyld og skam er ikke vejen frem. Det skal komme af lyst. Så hvis lysten ikke er der, så start med at finde din lyst generelt. Gør noget, du elsker, lyt til musik, se en god film, lav et dejligt bad, spil et spil. Alt, hvad der kan få dig til at smile, gælder.

Hvis du synes, at du er nået dertil, hvor det kun er det kropslige, der mangler, så kan du starte med 10 minutters bevægelse hver dag. Det kan være dans, yoga, dynamisk styrketræning, en gåtur, eller hvad du selv kan komme i tanke om. Iltning af blodet og smørelse af led i kroppen – dvs. din vejrtrækning og dynamisk bevægelse – er vigtig, både for at undgå skader, men også for at det, du laver, rigtigt kommer ind i kroppen. Dine muskler lever ved at blive iltet, og dine led bliver stærkere ved at blive smurt.

Hvad er dine tre bedste råd til at arbejde med sit selvværd?

  1. Behandl din krop, som var den dit yndlingskæledyr.
  2. Yd samme omsorg for dine følelser, som var du din egen bedste veninde/ven.
  3. Gør noget, der får dig til at smile hver dag.

Se mere til Anniqa på Den Slemme, Slemme Podcast og på Facebook-siden Optursliv