Det at bede om hjælp er en styrke

Jeg ser mig selv som en stærk, selvstændig kvinde. Der er nogle ting, jeg ikke kan (fx sådan noget håndværksarbejde), og dem prøver jeg at holde mig fra. Én af de ting, jeg ikke kan, er at bede om hjælp.

Men jeg kan mange andre ting, og jeg har altid været stolt af min selvstændige ”jeg kan selv”-tilgang. Jeg flyttede til Nice efter gymnasiet, og da mit au pair-ophold ikke gik særligt godt, slog det mig ikke ud. Jeg fandt selv en lejlighed i Paris og flyttede dertil, hvorefter jeg fandt et tjenerjob, nye steder at bo og åbnede en bankkonto. Jeg har altid kunnet klare mig selv (tak til mine forældre, der lavede en børneopsparing til mig, som jeg kunne låne lidt af engang imellem!). Jeg har nok ikke altid taget den nemme vej. For eksempel har jeg flyttet alle mine ting (havde ikke møbler i København dengang) fra Østerbro til Valby på cykel. Det betød mange cykelture med vandrerygsækken på ryggen og evt. en kuffert rullende på cykelstien. Ikke om jeg skulle tage bussen! Jeg har cyklet med alverdens ting bag på eller i armene: symaskine, flyttekasser, poser, indkøb osv.

Min ”I’m a strong independent woman”-attitude betyder også, at jeg har overordentligt svært ved at bede om hjælp. Jeg har afvist min kærestes hjælp mange gange, når han har spurgt, om han skulle bære min tunge bedstemorcykel op ad trapperne på S-togsstationer. ”Jeg kan godt selv,” pruster jeg op ad trappen og fortryder, for den er skide tung. Da vi skulle flytte fra Frederiksberg til Rødovre, havde jeg enormt svært ved at takke ja til min vens tilbud om at køre os i Ikea og købe skoskab – fordi var det nu ikke for meget besvær? Det var også min kæreste, der lokkede mig til at spørge min veninde, om hun ville hjælpe med at køre nogle kasser køkkenting på genbrugspladsen, fordi jeg havde ikke selv lyst til at spørge (jeg havde derimod store planer om at læsse en flyttekasse bag på cyklen og så gå hen til nærmeste genbrug. Og gentage det tre gange!).

Kender du det, at det er svært at bede om hjælp?

Min kæreste er af en helt anden støbning. Han beder gerne sine forældre eller sin bror om at fragte ting – også selvom det er en ting, man sagtens kunne have på cyklen! Det har gjort mig bevidst om, at jeg har nogle mørke skygger på det at bede om hjælp. Jeg er bange for at være til besvær (skygge: at være besværlig), og jeg tror, at jeg er bange for at virke svag, hvis jeg beder om hjælp.

Jeg vil gerne være stærk og være uafhængig af andre (min kæreste spørger faktisk også tit ”Hvorfor skal du være så stærk?”, hvis vi har en konflikt, og jeg hiver mit stærke skjold frem. Det hører vist til et andet blogindlæg).

Jeg har øvet mig de sidste par år på at spørge om hjælp og tage imod hjælp. Men det er svært. Det kan være svært at lade sin maske falde og tillade sig selv at være alt det, man ikke vil være.

Den anden dag havde min kæreste og jeg en snak om mit fuldtidsprojekt med Stjerne Selvværd. Jeg har følt mig overvældet over projektets størrelse og har mistet fokus, fordi jeg har forsøgt at overskue det hele på én gang. Han sagde, at jeg måske tog lidt for meget på mine skuldre, fordi jeg ikke rakte ud efter hjælp og ville gøre det hele selv. Og at han var ked af, at jeg ikke ville tage imod de gode råd, som han har givet mig.
Men alt stritter på mig, når jeg bliver fodret med gode råd, for jeg kan jo godt selv! Jeg vil finde ud af det selv! Men da gik det op for mig, at det måske vil være rigtigt godt, hvis jeg øver mig endnu mere. For min kæreste mener det så godt, når han gerne vil hjælpe. Og måske mener alle de andre, der siger, at de gerne vil hjælpe, det også godt?

Hvad er det egentlig, jeg kan miste ved at sige ja? (Stolthed? Illusionen om at være stærk?)
Og ved at sige nej? (Uoverskuelige opgaver, tid, livsglæde, motivation osv.?)
Tænk, hvad jeg kan bygge op, hvis jeg tør bede om hjælp til de svære opgaver?

Det er ikke meningen, at vi skal gøre det hele selv. Og alle kan jo ikke alting. Jeg kan i hvert fald slet ikke alting. Jeg knækker halsen, når jeg forsøger at gøre det hele – eller jeg springer over vigtige ting, fordi jeg ikke kan overskue dem. Vi mennesker vil jo gerne hjælpe hinanden, for det føles jo enormt godt at gøre noget for andre.

Hvordan har du det med at bede om hjælp? Hvor kan du bruge hjælp i dit liv? Hvor kan dit liv blive nemmere, hvis du rækker ud efter hjælp?

Hvis du skulle bede om hjælp én gang snart, hvad skulle det så være til?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *