Det handler om at give følelserne plads de rigtige steder


”Du skal fandme ikke vække mig så tidligt, når vi har aftalt, at jeg skal sove så længe som muligt, og det er jo fuldstændig umuligt at sove, når du ikke engang gider lukke døren ind til soveværelset, og jeg kan høre den fucking brødrister bippe hele tiden! Det kan du fandme ikke være bekendt!”

råbte jeg vredt af min kæreste i weekenden, hvorefter jeg smækkede med døren og trampede ud i badeværelset for at gå i bad.

Vi skulle ud og kigge på lejlighed, og jeg havde været på bartender natarbejde dagen før. Derfor kunne jeg ikke få mine sædvanlige otte timer, så vi havde aftalt, at jeg skulle sove så længe som muligt for derefter at skynde mig op og i bad. Hvilket jeg troede, at jeg havde gjort klart, at jeg kunne gøre på 15 minutter – så da min kæreste kom ind og vækkede mig med ordene ”Hej, har du sovet godt? Der er 30 minutter til, at vi skal køre”, blev jeg simpelthen så vred. Det var ikke det, vi havde aftalt, og han forstod tydeligvis ikke, hvor vigtig min søvn var, og at jeg kunne gøre mig klar hurtigt. Det var dyrebare spildte soveminutter, forstod han ikke det??? Og han forsøgte ikke engang at passe på mig og min søvn, så han havde både spurgt, om jeg havde sovet godt, inden jeg skulle op, og ladet døren stå åbent, mens han lavede morgenmad, vi kunne spise i toget. Jeg følte mig forrådt og behandlet uden respekt.

Men måske var det alligevel alt for meget ligefrem at råbe af ham og at blive så vred? Ja, det var det i høj grad, kom jeg frem til lidt senere. Og endnu senere på dagen gik det op for mig, at jeg måske blev så vred, fordi jeg ikke får udtrykt min vrede ordentligt alle de andre steder, hvor jeg også får en vred følelse, og derfor kommer min opsamlede vrede uhensigtsmæssigt ud de steder, hvor jeg føler, at jeg kan få afløb for den. Og det er jo desværre ofte sammen med vores kære, hvor vi kan lade maskerne falde lidt, og hvor vi ikke altid føler, at vi behøver at opføre os ”som pæne og ordentlige mennesker”.

Jeg blev vred over at blive vækket så ”tidligt”, og jeg følte virkelig ikke, at min kæreste respekterede, at jeg havde arbejdet hele natten og derfor skulle have ro til at sove. Men jeg blev altså kun vækket 15 minutter før planlagt, og jeg havde måske ikke formuleret mig ordentligt, da jeg dagen før forklarede ham, hvornår jeg skulle op – og jeg havde altså selv valgt at tage en bartendervagt OG at tage med ud og kigge på lejlighed dagen efter. Jeg havde i høj grad selv et ansvar i situationen – om ikke andet i hvert fald for at formidle mine følelser og reaktioner på en ordentlig måde.

Vrede er en helt naturlig følelse, som godt må være her – men det er også godt at få den ud på en sund måde. Det kan føles godt at smække med døren i øjeblikket, men hvis det ikke stemmer overens med, hvordan du gerne vil opføre dig, så kan det enten være et tegn på, at du måske skal kanalisere vreden ud på en anden måde, eller at du skal kigge på, hvorfor du ikke vil være sådan.

Og sådan er det med skygger, altså de egenskaber, som vi ikke vil kendes ved i os selv. Jo mere vi prøver at undertrykke dem, jo kraftigere springer de op, når de ikke kan undertrykkes længere. Det sker ofte, når vi er trætte eller stressede, fulde eller på anden måde har sluppet kontrollen lidt.

”Lad os se vores fortrængte følelser og uerkendte egenskaber som menneskelig lava. Lava findes nede under jordens overflade. Hvis der oppe på overfladen ikke findes åbninger, som dampen kan strømme ud igennem og lette presset på den mægtige kraft, som ligge nedenunder, er den eneste mulighed for udløb en udbrud. På samme måde bygges der dunkle tilskyndelser og impulser op i vores psyke, og med mindre vi finder en sund og risikofri måde at give dem afløb på, kommer de af sig selv til udtryk på uhensigtsmæssige og potentielt farlige måder. Ved at anerkende, acceptere og vedkende os vores mørke side skaber vi naturlige sikkerhedsventiler inden i os selv.”

Debbie Ford i bogen ”Når skyggen tager over”

Jeg tror aldrig, at jeg har lært at få min vrede ud på en god måde. Jeg var meget vred som teenager, men det kom mest ud, når jeg var fuld og enten blev aggressiv (det værste eksempel er, at jeg faktisk engang har slået én i hovedet med en knytnæve i et blackout!), eller at jeg fx kastede flasker ned i jorden. Der var en god grund til, at jeg var vred, men det kom ikke særligt konstruktivt ud. I mit voksenliv har jeg også været vred, og jeg tror, det er på tide, at jeg lærer at rumme følelsen, sætte ord på den på en god måde, sætte grænser og komme af med den, så den ikke sidder tilbage i min krop.

Der er et tankemønster i mig, der ikke har det godt med at være vred. Der har ellers været en del vrede i mit barndomshjem, hvor mine forældre skændtes meget i flere år, indtil de blev skilt, da jeg var teenager. Måske har jeg set, hvad vrede kan gøre ved en stemning og en familie, og derfor besluttet mig for, at det ikke er noget, jeg skal udtrykke. (Men det er så alligevel lige præcis, hvad der sker, når jeg råber af min kæreste.) Jeg har ikke lært at sætte gode ord på min vrede, og det har min forældre heller ikke kunnet. Kritik og passive-aggressive vendinger er fløjet igennem luften og hen over middagsbordet, og ingen af dem har vist mig, hvordan man får respekteret sin vrede, samtidig med at man respekterer dem omkring sig.

Derfor er det det, jeg ubevidst tyr til, når jeg bliver overmandet af en vred følelse. Enten undertrykker jeg den, fordi jeg ikke kan være med den og ikke ved, hvordan jeg skal give udtryk for den uden at være ”en dum kælling”, og ellers kommer den ud på en kritisk og passiv-aggressiv måde.

Kender du det? Hvordan har du det med vrede? Eller andre ”ubehagelige, såkaldt negative” følelser? Hvordan håndterer du din vrede?

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal arbejde mere med min vrede. Det betyder, at jeg skal arbejde på at integrere min vrede (det vil sige at acceptere den egenskab som en del af mig, øve mig på at udtrykke den, hvor det giver mening og stoppe med at skamme mig over at være vred), og at jeg også skal finde konstruktive måder at få afløb for min vrede på, når jeg oplever den.

Jeg er for eksempel ret vred over min situation som arbejdsløs og den håbløshed, der ligger i, at der altid er nogle, der er bedre end mig og har mere erfaring. Og det må jeg godt være vred over, for det er hårdt.

Jeg er også vred over, at mine naboer har larmet og repareret og lavet ting i opgangen uden at fortælle os andre om, hvad der foregår og hvorfor. Måske skulle jeg bare selv spørge, hvad der sker, og sige, at det havde været rart at have fået noget af vide på forhånd? (Sådan på den helt rolige og ærlige måde?)

Jeg er vred over, at mange af mine venskaber har ændret sig eller er blevet helt væk. Men det må jeg jo enten acceptere, tale med vennerne om eller gøre noget for at ændre på.

Jeg er vred på mig selv over, at jeg på den ene side stiller for høje krav til mig selv og er for hård ved mig selv, og at jeg på den anden side ikke gør nok, ikke er god nok osv. Der skal måske en ærlig snak på bordet med mig selv efterfulgt af en ordentlig portion selvkærlighed?

Hvad går du og kæmper med? Er der nogen følelser eller egenskaber, som du ikke kan rumme ved dig selv? Og hvad gør du for at være i det?

Jeg vil elske at høre, hvad du tænker om det her indlæg, så kommentér gerne her eller på Facebook.

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du kan udtrykke dine følelser og reaktioner på sunde og konstruktive måder! 🙂

4 thoughts on “Det handler om at give følelserne plads de rigtige steder

  1. Kære Sabine.

    Jeg er vokset op i en familie med enormt meget vrede. Og den eneste måde at overleve på, var ved at gøre det modsatte. Overkompensere med sødme og godhed. Indtil videre har jeg stadig ikke formået at få min vrede ud på en god måde. Men har opdaget at jo mindre konkliktsky jeg er, jo mindre er der at blive vred over. Altså, jo hurtigere jeg fx får sagt til naboen at han ikke skal fodre min (og andres) katte med dårligt foder, jo kortere tid kan jeg gå at hidse mig op over det.
    Jeg har også fundet ud af at vreden er en generator for mig. Hvis jeg kan formå at lave den om til agression, så er der fremdrift og handling i vreden. Og handling er noget jeg mangler enormt meget af i mit liv. Lige i denne periode er det bedre og jeg håber det fortsætter sådan. Men hvis ikke, så er det at jeg skal kigge indad og finde ud af hvad jeg bruger min vrede til. Bruger jeg den til at være sur på mig selv og verden, samt skyde med skyld og skam eller bruger jeg den til at handle. Mit mønster har været det første. Jeg ønsker at det skal laves om, og derfor må jeg prøve noget nyt, noget jeg ikke har prøvet før. Så jeg vil være mere modig og dermed mindre konfliktsky. Det tror jeg kan føre mig et godt sted hen <3

    Jeg vil slutte af med at sige tak for din blog og for dine selvindsigter. Du får mig til at reflektere over mit liv. Og alle der kan få mig til det, er jeg fan af<3

    Knus og kram Anniqa

    1. Hej Anniqa

      Tusind tak for din fine besked! 🙂 Jeg synes, det er en mega fin pointe, det med at være mindre konfliktsky. Jeg er selv utrolig konfliktsky, og derfor ender jeg med at ophobe følelserne i mig selv i stedet for at få dem kanaliseret ordentligt ud. Jeg tror, det er rigtigt, at man skal tage fat i vredesfølelsen, når den kommer, og gøre noget ved den med det samme. Jeg vil også være mindre konfliktsky og prøve at bruge min vrede som fremdrift og handling. Tak for dine gode ideer og inputs! 🙂
      Hvor er det dejligt, at jeg kan få dig til at reflektere – det er jeg stolt over! Jeg er glad for, du kan bruge det. Kram Sabine

  2. Halløjsovs Sabine.
    Jeg synes vrede er en mærkelig størrelse. Jeg kan så godt nikke genkendende til, at stille urimeligt høje krav til mig selv, samtidig med, at jeg synes jeg er alt for passiv og inaktiv.
    Jeg kommer fra et hjem uden tydelig vrede, hvis folk blev sure trak man sig. Blandt andet derfor, har jeg i dag rigtig svært ved at være sur. Jeg har ikke lært det, og hvad værre er, så har jeg udviklet en kedelig idé om, at jeg ikke er typen der kan/er blive rigtig sur og vred. Så når der bare er lidt snært af utilfredshed i farvandet, så lukker jeg lynhurtigt ned for det uvejr.
    Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne få adgang til vreden og bruge den som drivkraft, som Anniqa også er inde på. Det arbejder jeg forsat med; at mærke vreden og kanalisere den hen til fremdrift.

    Knus,
    Seb

    1. Hej Seb 🙂

      Tak for din kommentar. Ja, det betyder virkelig meget, hvordan man er vokset op, tror jeg. Har man ikke lært at håndtere bestemte følelser, så skal man selv som voksen prøve at finde sin vej igennem det. Har man som dig helt fortrængt egenskaben, så er der endnu længere vej. Ifølge skyggeteorien har vi alle følelser og egenskaber, så den er måske derinde et sted… 🙂 Dog er der mine øjne ingen tvivl om, at det er naturligt, normalt og tilladt at være vred 🙂 Jeg håber, du finder den på et tidspunkt og kan bruge den på en konstruktiv måde. Kram Sabine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *