Interview: Aiyana Maria om vores forbindelse til naturen

Aiyana Maria er berejst i forskellige kulturer og har studeret og praktiseret forskellige naturspirituelle traditioner både i Nord og Syd. 
Hun er i øjeblikket ved at nedskrive sine erfaringer med magi, forbundethed og shamanistiske værktøjer. Hun tilbyder shamanistisk mentoring til dem som ønsker at fordybe deres relation til naturen og heraf opleve en større indre og ydre balance .

I november 2019 starter Aiyana Maria en rejse rundt i Årshjulet. En indre og ydre rejse, guidet af jordens cyklus med de to Jævndøgn, Vintersolhvervet og Sommersolhvervet.

Hun ønsker at genopfriske vores erindring om, hvordan vi kan leve med naturen, så vi kan bevæge os i samklang med dens kræfter og rytme. Essensen er at skabe balance. At hjælpe mennesker med at tage kraften hjem. At få klarhed over, hvordan og hvornår de mister deres energi – hvor er der ubalance i deres indre og/eller ydre verden? Aiyana Maria bruger bl.a. et medicinhjul til at tune ind på, hvordan hun kan arbejde med den enkelte klient eller en gruppe.

Hun bor delvis i sin nyttehave i Vestegnen og i sin lejlighed i Valby. Se mere om Aiyana Maria på Facebook her (privat profil)og her (Sharing Urban Nature). 

Hvad er shamanisme?

Shamanisme er en åndelig praksis brugt verden over til at opretholde balancen mellem mennesker og naturen. Shamaner rådslog sig med den åndelige verden for at sikre balance og harmoni. I disse kulturer levede man i samklang med naturens rytme, fulgte årshjulet cyklus og fejrede de naturlige højtider. Der blev udvist respekt for de forskellige verdener: planter, dyr og mineraler. Specielt den åndelige verden fandt man det vigtig at være i en nær og god relation med. Shamaner er kendt for at rejse til åndeverden, fx på rytmen af trommen, for at hente healing, vejledning, kraft eller visdom med sig tilbage til et enkelt individ eller til hele landsbyen. Som almindelige mennesker kan vi også tage på en trommerejser og skabe forbindele til vores kraftdyr. Via både simple og mere avancerede øvelser samt guidede visualiseringer kan vi træne det at ændre vores bevidsthedstilstand, åbne os op og lytte – med andet end vores fysiske ører. Det er at praktisere shamanisme. Hvilket mange mennesker, også her i Norden, praktiserer. Shamanisme, kan man sige, er et håndværk i magi.

Hvad er dit forhold til naturen?

Det er et ret bredt spørgsmål – for hvordan definerer vi egentlig, hvad naturen betyder? Hvis man slår det op i en ordbog, står der noget a la ”alt det, der ikke er menneskeskabt”. Så naturen indbefatter skovsøen, hvert enkelt sandkorn, nattergalen, solen, en brændenælde, natuglen, hjorten, bøgen, strandengen, løvskoven, planeterne, klipperne, de usynlige kræfter, dem som vogter over de forskellige steder osv. Hver især har de en unik energi – et unikt udtryk, som er spændende at lære at kende. Jeg relaterer mig derfor til dem på samme måde, som jeg gør med et menneske. Med respekt og nysgerrighed. Nogle føler jeg mig mere draget mod end andre. Men jeg lærer dem at kende ved at bruge tid sammen med dem. Være nærværende – øve mig i at lytte og være nysgerrig på den kvalitet, som den enkelte – fx. månen eller en rødgran – kommer med.

Planter har forskellige egenskaber, som man kan studere og blive klogere på. Det er en god idé at starte med en enkelte plante eller to – og at starte med at lære deres fysiske egenskaber at kende. Sanke dem. Indtage dem og mærke deres medicin på egen krop.
Også steder har sin egen kraft / energi, som man kan mærke sig ind i. Der er fx. stor forskel på en bøgeskov i Norden og en regnskov i Amazonas. Der kan også være stor forskel i energien i den samme skov. En del af skoven kan være imødekommende og en anden del mere lukket. Det er en god idé at hilse på skoven og fortælle, hvorfor man er kommet. Dét skaber forbindelse.

Hvorfor er det vigtigt at være forbundet med naturen?

Vi ER forbundet med naturen. Vi er naturen. Vi kan ikke være “ikke forbundet”. Jorden er vores ultimative liv-giver – vores allesammens bedstemor. Så hvordan behandler vi vores bedstemor?
De chok og traumer, som vi udsættes for, bliver ofte givet videre til til vores børn, hvis vi ikke arbejder os igennem dem. Gennem kvinden bliver traumer givet videre på et cellulær plan til hendes barn igennem graviditeten og fødslen. Så det, vi gør mod en kvinde, gør vi også mod hendes barn og den næste generation.
Det samme med jorden. Det, vi gør imod hende, gør vi også imod os selv. Forurener vi grundvandet med pesticider, forurener vi vores eget drikkevand. Nedbrændingen og fældningen af skovene kan få store konsekvenser. Ikke kun for biodiversiteten, de dyr og mennesker, som lever der, men også for resten af verden. Det er så vigtigt at forstå og erkende, at vi ER forbundet.

Før i tiden levede vi i direkte kontakt med naturen. Her var vi dybt afhængige af vores lokale miljø, de rette vejrforhold, afgrøderne og den årlige høst. Det kunne få store konsekvenser, hvis en jagt eller høst gik galt. Her var det tydeligt, hvordan moderjord gav os alt, hvad vi skulle bruge. Brænde, bomuld, jern osv. Idag er denne forbindelse ikke så åbenlyst, og det kræver en indsats at bevare og nære denne udveksling.

Vores planet giver os alt, hvad vi har brug for. Men er vi taknemmelige for det, vi modtager? Oprigtigt taknemmelig. Hvis vi ikke er, er det der, vi er, men hvis vi kun tager og tager af hendes ressourcer uden – i det mindste – at føle en taknemmelighed, så vokser ubalancen. Og det er det, vi kan se i verden nu. Moderjord forsøger på alle mulige måder at kommunikere med os, men vi lytter ikke ordentligt. Vi kan genskabe harmoni og balancen ved at respektere og ære jorden, os selv og alle levende væsner.

Hvordan kommer vi tættere på naturen? 

Ved at prioritere kvalitetstid med den. Med planterne, dyrene, bjergene og andre mennesker og vores egen indre natur. Vi skal ud og sanke! Ud på strandengen og plukke bær og hyben til vores morgensmoothie. Eller ud i skoven og samle svampe og brændenælder. Når man tilbereder fødevarer, som man har samlet, så opstår der ofte en naturlig glæde og taknemmelighed. Taknemmeligheden får os tættere på naturen. Og det er så meget mere sjovere og næringsrigt at høste sin egen mad – frem for at købe den i Netto, som er den hurtige løsning.
Vi kan studere planterne ved at slå op i urtebøger og finde den lokale plantemedicin, som kan skabe balance i kroppen. Herefter kan man gå ud i sanke dem og erfare, hvad den gør ved én, hvis man bruger dem i fx en te, som ekstrakt eller i en salve. Vi kan også bare spørge planten… men det kræver lidt øvelse.

Vi kan også prøve at mærke, hvordan en svømmetur i havet føles. Evt. gå til vandet med en specifik intention om at slippe en blokering eller et fastløst tankemønster. Mærk derefter, hvad en svømmetur gør ved hovedet og tankerne? Hvad gør det ved kroppen?

Det er faktisk ikke så vigtigt, hvad vi gør, men mere hvordan vi gør det, vi gør. Her ligger nøglen. Fx er der stor forskel på at lave et bål for derefter at sidde og kigge ned i mobilen og være fanget af tankerne. Modsat at lave et bål for at bede om afklaring og klarhed over, hvad det er, man virkelig brænder for og ønsker i sit liv. Intention-sætning er vigtigt i dette arbejde. Hvad er hensigten med det, du gør?

Hvordan kan vi bruge naturen som et spejl, der kan give os dybere indsigt i os selv?

Som kvinder har vi en fordel, da vi, biologisk set, følger månens cyklus og bløder en gang om måneden. Vi er naturligt stærkere forbundet til jordens cyklus fra forår til vinter. Indsigt i jordens rytme skaber indsigt i os selv. Der opstår en dybere forståelse, når vi tuner ind på årshjulets cyklus; de to Jævndøgn – balancepunkter, hvor nat og dag er lige lange – samt de to Solhverv – vintersolhverv og sommersolhverv. Der er en energi og en kraft, som følger sæsonerne og årshjulets cyklus. Nu er det for eksempel snart Efterårsjævndøgn d. 23 september. Det betyder, at det er tid til at høste. Tid til at se tilbage på de frø, man har plantet – også i overført betydning – og høste resultaterne.  

Solhverv og jævndøgn ses som tærskler eller porte til den næste fase i årshjulets cyklus. Naturens energi er særligt stærk på de tidspunkter, så det er gode tidspunkter at aligne sig med naturens energi, sige sine intentioner højt og tune ind på sin drøm, længsel og vision.
At lave ceremonielt arbejde på disse højtider er en måde at samarbejde med naturen på og komme i samklang med den energi, der er til rådighed for os – og som dyrene og planterne også lever efter.

Sommersolhvervet repræsenterer årets længste dag og er kulminationen på solens kraft og ildens væsen. Her er det at skabe og transformere i fokus – at træde frem i sit eget lys.
I stedet er denne højtid blevet erstattet med Sankt Hans herhjemme. En kristen fejring af Johannes Døberen, hvor vi brænder en heks af på bålet som symbolet på det onde. Ved at deltage i dette arrangement samskaber vi vores kultur. En kultur, hvor vi brænder heksen / det onde og fejrer Johannes Døberen. Man kunne istedet fejre sommerens komme og årets længste dag. Men det er selvfølgelig individuelt, hvad der er meningsfuldt for den enkelte.

Jeg oplever, at der er en dyb længsel efter at samles om noget. Ilden har en tillokkende kraft, og det skaber fællesskab at synge sammen rundt om et bålet. Og igen.. det er ikke, hvad vi gør – men hvordan vi gør det, vi gør.
Jeg vil i stedet invitere til, at vi samles om bålet og fejrer årets længste dag. At vi fejrer vores indre flamme ved at nære vores passioner og drømme. Her kan vi give det til bålet, som vi gerne vil transformere eller give slip på. Når vi siger vores intention højt i cirklen – ærer os selv der, hvor vi er og hvor vi er på vej hen – skaber vi et kraftfuldt felt.

Hvordan har din egen rejse været i forhold til at finde din egen vej og komme tættere på naturen?

Jeg er en globetrotter der har rejst meget. Jeg er vokset op i en lille by i Vestjylland, men oplevet i en ung alder en stor udlængsel efter at komme ud i verden. Så jeg har været vidt omkring og besøgt alle kontinenter. Det var nok først, da jeg kom til Syd- og Mellemamerika, at jeg for alvor åbnede mig op for en anden måde at leve på og være med naturen.
I 2010 oplevede jeg, hvordan folk levede i samklang med naturen, og hvordan fx det spanske sprog omfavner naturen og forbindelsen mellem os på en anderledes måde. Da jeg mødte disse naturspirituelle medicinmænd- og kvinder, var det en helt ny verden, som åbnede sig op for mig. Jeg havde længtes efter noget, som jeg ikke helt kunne definere. Her var det!

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg startede med at rejse i den ydre verden og søgte efter noget udefinerbart. Det ydre verden hjælp mig så med at åbne op til min indre skattekammer, og det var først, da jeg begyndte at rejse i mit indre, at jeg fandt mit kald i livet. Jeg kunne se, at alt omkring os er det spejl på noget inden i os selv, og at det, vi gør i den ydre verden, gør vi mod os selv. Sammenhængen gik op for mig. Og magien og medicinen i at væve verdenerne sammen.

Jeg har siddet med naturfolk flere steder i verden, blandt andet Shipibo (Peru), Huni Kuin (Brasilien), Hopi- og Lakota (Native Americans) + medicinmænd og kvinder fra Syd- og Centralamerika. Jeg blev så dybt berørt over deres teachings og alt det, de sagde. Når man rejser ud i verden siger man, lidt kliche-agtigt, at det er for at finde sig selv. Men det var faktisk det, jeg gjorde. Lille Aiyana Maria, fra den lille by i vestjylland, sad der i regnskoven i Peru og havde alle mulige indsigter. Det var stort. Der fik jeg virkelig, for første gang, kontakt til noget, som var større end mig selv.

Jeg rejste tilbage til Danmark og tænkte, at der måtte være sådanne folk i vores del af verden også. Der kom jeg i kontakt med nogle dygtige læremestre i den nordiske og keltiske tradition, som generøst har delt deres viden med mig. Dem er jeg så taknemmelig for.

Da mine rejser og oplevelser i udlandet har været med til at forme mig mere end noget andet, er det kun naturligt, at jeg blander en nordisk tilgang med alt det, jeg har lært ude i verden. Jeg har taget det, der virker – og meget af det minder faktisk om hinanden. Mange teknikker og øvelser går igen på forskellige måder og med en forskellig tilgang, men lighedstrækkene ved de mere simple øvelser er ret utrolige.

Hvor er du nu på din rejse?

Jeg er et ret ydmygt sted i øjeblikket. Der er så meget, jeg ikke ved. Og jo mere jeg accepterer det faktum – og slapper af ind i det. Jo mere afslappet og modig bliver jeg så i forhold til at dele det, jeg ved. Og jeg har, egentlig, en hel del viden kulmineret på nuværende tidspunkt, som jeg gerne vil dele ud af for at åbne op for en anden måde at være i verden på.

Det føltes sårbart at dele sit hjertebarn med verden. At stå i sin kraft og præsentere alt det, man er, og alt det, man står for. Det er mega sårbart. Men jeg er nu er sted på min rejse, hvor jeg virkelig kan se styrken i sårbarheden. Wow, sikke en kraft, der ligger der. Og sikken en kraft, der ligger i at gå sin frygt i møde med oprejst panden. Og sige “hey, jeg ser dig. Og nej, jeg falder ikke for dine tricks, og nej, jeg skal ikke den velkendte vej, jeg skal herover… udover klippen.” Det har taget mig mange år og mange tusinde små finjusteringer, før jeg følte mig modig og klar til at dele det, som jeg oplever er mit bidrag til verden. Men nu er jeg klar. Og jeg deler mine erfaringer i en-en sessioner, i cirkler og i de bøger, som jeg arbejder på.

At mærke – virkelig mærke mine dybeste behov, mine drømme og mit kald. Og at handle på dem – følge dem helt til dørs – til den gyldne port. Det er nogenlunde der, jeg er lige nu. En længsel efter at bidrage til en bedre verden for de kommende generationer. At gøre mit til at højne bevidstheden og styrke forbundethed med Moderjord og alle de kosmiske kræfter. At primært børn og unge bliver inspireret til, at der er en anden måde at være i verden på, og at der er magi derude – masser at magi, som vi alle kan tappe ind i.

Hvad betyder det for vores selvfølelse og selvværd, at vi forstår, at vi er en lille del af et stort univers? 

Det ikke føle sig god nok er jo en reel følelse, men i stedet for at skubbe den væk, kan vi invitere den inden for og være nysgerrig på at lære af den at kende. Hvorfor mon den er kommet på besøg? Hvad forsøger den at fortælle? Hvilket behov ligger bagved følelsen?
Jo mere vi undertrykker vores følelser,  jo mere anmassende bliver de. De vil gerne velkomnes, anerkendes og mærkes. Feeling is healing.
Det er dog også være opmærksom på, hvor meget vores følelser fylder. Det er en hårfin balance. Er det vores følelser, som styrer os, eller kan vi lade sjælen komme til? Hvem er kaptajnen på skibet? Jeg tror først, vi kan først komme ind til vores selvværd, når vi lærer at komme ind forbi de overfladiske og frygtbaserede følelser og tanker.

Når vi går i skoven og ser alle træerne og planterne, så accepterer vi dem, som de er. Men når vi møder andre mennesker, så begynder vi at dømme dem – ligesom vi dømmer os selv. Accept af andre fremmer selvaccept og selvkærlighed. Når vi opdager, at vi dømmer andre, så kan vi fange tanken, spejle den tilbage på os selv – eller vi kan sige “stop” og fokusere på noget andet. Simpelthen. Det er igen det med at være kaptajnen og tage lederskab. Nogle gange skal vi være benhårde over for de tanker, der ikke hjælper os, men istedet fastholder os nede i sumpen. Hvis vi lader os styre af hverdagens tanker og følelser, kan vi ikke rigtigt mærke os selv, og vi kan ende de helt forkerte steder i livet. I det forkerte job. Med den forkerte partner. Og så kommer ensomheden. Hvis vi i en lang periode undertrykker vores essens og slavisk følger andres forestillinger eller samfundets struktur, så bliver livet nemt trist og meningsløst.

Det er først, når vi begynder at give af vores gaver – det, som vi er kommet for at dele, og når vi begynder at udforske vores kreativitet, at vi føler os i live og sprudlende. Jo mere vi kan komme tilbage til vores eget center og gøre, hvad der skal til for, at vi oplever afslappethed og indre ro, jo mere kan vi mærke, hvem vi egentligt er. Uden masker. Mærke hvem vi er, hvad er det, vi gerne vil, og hvad vores dybe længsel er – så har vi fat i noget vigtigt.

Og husk  – vi sidder på en stor sten, der bare flyver gennem i universet med maximal fart. Jeg tror, det handler om at få et andet perspektiv på det hele og kigge lidt op fra sin egen navle indimellem. Humoren er en god læremester – så man ikke tager sig selv så højtideligt. Det kan være rigtig godt at se tingene lidt oppefra. At se sig selv, sit liv og verden fra ørnens perspektiv.

Hvilke metoder har du selv brugt i forhold til at forstå dig selv bedre i forhold til naturen?

Jeg følger årshjulet og den energi/kraft, som er aktuel i Moderjords cyklus. Lige nu er det tid til at høste. Så jeg ser på de frø, jeg plantede i foråret. Ikke kun de fysiske plante-frø, men også frø i form af intentioner og drømme: fik de nok næring, nok vand, nok lys/opmærksomhed? Eller glemte jeg dem? Havde jeg plantet for mange?  

Udover at fejre årshjulets højtider og følge min månedlige cyklus går jeg i ceremoni, når der er noget, som fylder i mit liv. Jeg laver forskellige ceremonier for mig selv og sammen med andre. En ceremoni kan vare i nogen timer, en aften eller henover nogle dage, det afhænger af, hvad der arbejdes med. Det er her, jeg virkelig oplever, at jeg får skruet ned for tankerne og skruet op for sanserne og min forbundethed til noget større. Man kan arbejde på mange forskellige måder, og det, man arbejder med, kan også være meget forskelligt. Temaet kan fx. være at opnå klarhed, afklaring, kraft og styrke, finde indtil rodårsagen, modtage vejledning, rådgivning eller healing.

Det er virkelig gavnligt at have et dagligt ritual. Gerne i de tidlige morgentimer. Det kan for eksempel indeholde yoga, meditation, en gåtur i naturen, hvad som helst som skaber ro og styrker vores forbindelse til vores krop. Også smudging (rensning med urter, red.), at tænde et lys og sætte en intention for dagen. At lave et dagligt ritual, hvor jeg forbinder mig til noget større og træner det at lytte – med andet end mine ører. Beskeder kan blive leveret på mange mystiske måder.
Disciplinen i at møde op hver morgen, for sig selv og sine drømme, er kraftfuld medicin. Mærke, hvordan man har det og bede om hjælp og støtte til det, man kan have brug for. Det er med til at skabe forbundethed til noget, der er større end os selv.

At gå i skoven med en specifik intention er noget, jeg har brugt en del.
Her kan man bede om hjælp, klarhed, vejledning eller rådgivning til en situation eller et aktuelt tema i ens liv. Først finder man et uforstyrret sted i skoven og sætter sig ned. Herefter åbner man op for sine sanser og lader roen sprede sig i det indre univers. Trækker vejret dybt. Ind og ned. Forestiller sig, at man slår rødder ned i jorden og forbinder sig med jorden. Man skaber forbindelse ned og åbner sig tilsvarende op.
Herfra mærker man sig ind i, hvad man ønsker et svar på eller hjælp til. Siger sin intention højt og lader sig blive ledt rundt i skoven. Lyt ud i naturen, og mærk ind i kroppen. Man skal ikke analysere det, man oplever – selvom tankerne har rigtigt meget lyst til det. I stedet gentager man sin intention og observerer, hvad der sker. Hvad bliver man tiltrukket af? Hvad taler til en? Efter en times tid går man tilbage og skriver sine oplevelser ned. Det er ret magisk, hvad sådan en vandring kan give af input og svar.

Jeg har også arbejdet med:
– Trommerejser
– Svedhytten
– Yoga, åndedræt, meditation, følelsesmæssig terapi
– Mange forskellige slags ceremonier: vandceremoni, ildceremoni, indvielseceremonier, overgangsritualer og ceremonier med bevidsthedsudvidende planter
– Magi og alkymi

I dette arbejde er det helt essentielt, at man tager de indsigter til sig, som kommer til en, og integrerer dem i sin hverdag. Hver dag er en ceremoni. Ceremonierne fungerer som et mikrokosmos og et spejl, hvor man kan se sin hverdag og det større billede af ens liv med mere klarhed.
Dagligt øver jeg mig i at være nærværende, kærlig og at tage imod de gaver, som bliver mig givet med taknemmelighed. Og lige nu føles det helt afgørende og presserende, at jeg giver tilbage med de gaver, som jeg nu har at bidrage med til det store hele, så det bliver skabt balance i vores udveksling.

Hvad er dine tre bedste råd til at arbejde med sig selv og naturen?

  • Tag ud og vær med naturen. Tag ud i skoven, sluk din mobil, og vær til stede. Sov i shelter, lav bål og hop i vandet. Det er kraftfyldt at opleve skumringen og morgengryet – udforsk, hvad der sker i naturen og inde i dig i de timer. Hvis der er noget, som fylder i dit liv, noget du gerne vil have hjælp til – tag en intention med derud. Naturen står til rådighed. Du har selv svarene på det, som fylder i dit liv. Bed om hjælp, og øv dig i at lytte. Du er din egen medicin.

  • Brug naturen. Tag ud og sank. Her er der forskellige apps, der kan hjælpe en med, hvad man sanker i de forskellige sæsoner af råvarer. Fx “Vild Mad”. Bøgerne “Spis dit Ukrudt”, ”Naturens Spisekammer” eller ”Mere energi med urter” er også gode. Og man kan jo finde alt online nu til dags. Der er masser af viden at finde derude. Men husk at at brugehele kroppen. Ikke kun hovedet. Vær tilstede med planten, når du tager fra den. Fortæl den, hvad du gør, hvorfor du tager fra den, og hvad du skal bruge det til. Giv noget igen, som føltes naturligt for dig – sig tak.

  • Hjælp med det, du kan, så vi kan samskabe en smuk og sund verden til de kommende generationer. Husk, at det handler om, hvordan du gør det, du gør? Er du tilstede, når du er sammen med dine familie og venner? Når du går i skoven, når du er i bad… Kan du mærke vandet ramme din krop? Er det dejligt – kan det blive endnu mere dejligt og selvkærligt? – eller er du allerede på arbejde i dine tanker? Træk vejret dybere. Og når du spiser, tænk på, at denne lækre mad, højst sandsynligt er kommet fra et frø, næret af vandet og jorden, vinden og solen. Nogen har plantet frøet, høstet det, bragt det frem til køkkengryderne, og andre har tilberedt det. Et dyreliv er en endnu mere kompleks proces. Kan vi værdsætte den næring, vi fylder vores krop med. Være til stede i nuet. Være venlig og kærlige overfor os selv, andre mennesker og for naturen. Tænk på tre ting, du er taknemmelig for, hver aften. Spred kærlighed – også indad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *