Interview: Britt Ladefoged Priskorn om guldklumpen i skyggearbejdet

Britt Ladefoged Priskorn er uddannet Shadow Facilitator (ved Pernille Melsted) samt Selvværdsvejleder og Parterapeut (ved Joan Ørting). Hun bor på Amager i København og har egen klinik med individuelle skyggeforløb. Her tilbyder hun også Pernille Melsteds 8 ugers forløb ”Sæt dig selv fri”, som er et 1:1 skyggecoachingforløb.
Derudover holder hun også skyggeforløb for grupper hos linebassoe.dk i Hillerød.
Se mere om Britt på hendes Facebook-side og www.brittladefoged.dk.

Vil du læse mere om skyggearbejde, inden du læser interviewet, så kan du læse min skyggeføljeton her.

Hvordan vil du beskrive skyggearbejde?

Carl Jung sagde ”skyggen er den person, du ikke vil være”. Det synes jeg beskriver det rigtigt fint. Der er mange måder at arbejde med sine skygger og mange forskellige indgange til at finde sine skyggesider. Når vi laver skyggearbejde, kigger vi på de egenskaber, som vi har dømt forkerte, og som vi har valgt at udelukke fra vores bevidste billede af os selv. Udover at kigge på disse egenskaber, kigger vi også på, hvorfor det er lige præcis de egenskaber, vi har taget afstand fra. Vi undersøger vores historie omkring egenskaberne, og hvem der har lært os, at de er forkerte. Vi er ikke født med skyggesider. Vores skyggesider opstår, når vi mærker skam. Når vores forældre skældte os ud for at være for grådige, egoistiske eller larme for meget. Så fik vi en følelse af at være forkerte og uønskede, og så skynder vi os at gemme den egenskab væk for at undgå at mærke den skam. Så skygger er skabt ud af skam.

Det er helt naturligt at have skyggesider, det har vi alle sammen. Det er ikke nødvendigvis et problem at have skyggesider – problemet kommer, når vi fornægter og ikke vil forholde os til dem. For så vil de poppe op og spænde ben for os og sabotere os. Når vi vedkender os skyggesiderne og begynder at kigge nærmere på dem, så kan de vise os områder i vores liv, som vi kunne have gavn af at give opmærksomhed. De kalder på vores opmærksomhed, når de popper op.

Hvad kan man bruge skyggearbejde til?

Som jeg ser det, er skyggearbejde mere frihed til at være dem, vi allerede er. Med den frihed kommer der et større selvværd, for der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Og vi kan få mere empati over for os selv og andre. Vi kan få flere nuancer, så vi kan gå fra den sorte-hvide tankegang, der handler om enten/eller, og i stedet gå til både/og. Det kan bringe os tættere på vores drømme og mål, fordi vi ikke er bange for at blive dømt.

Det giver også større mod og større rummelighed – både over for andre og en selv. Hvis jeg kan rumme min egen egoisme, reagerer jeg heller ikke på andres egoisme, når jeg møder den derude. Skyggearbejde giver mere balance, for jeg kan være det hele. Jeg får mulighed for at vælge et sted midt på aksen, hvis vi forestiller os to modsatrettede egenskaber på en akse. Meget skyggearbejde handler om balance. Vi overkompenserer, når vi vil væk fra en bestemt egenskab, og bliver det modsatte alt for meget, og det er der heller ikke noget frihed i.

Arbejdet med skygger giver også mere autencitet, og jeg føler mig mere ægte og mere tro mod mig selv. Og alt det her kan give mig en følelse af fred både i forhold til mig selv og mine relationer.

Hvis man ikke kigger på sine skygger, er der risiko for at leve et facadeliv, fordi man får lukket ned for halvdelen af sig selv. Og det kan ende med, at man sidder tilbage og føler sig helt offeragtig, vred og frustreret – uden at vide, hvad der egentlig er på spil, og at man faktisk har haft en mulighed for at tage ansvar for de her ting.

Hvorfor skal man vælge skyggearbejdet frem for andre metoder til personlig udvikling?

Jeg tænker, man skal vælge skyggearbejde, fordi det er et virkelig trygt arbejde. Jeg har følt mig meget omfavnet fra dag et. Skyggearbejde er et meget dybt, personligt indre arbejde. Der er ikke noget facit og ikke noget mål – du skal ikke et bestemt sted hen, og den tanke kan jeg vildt godt lide. Det er heller et udviklingsarbejde, du som sådan bliver færdig med, men det er en ny måde at forholde sig til dig selv på.

Der er meget selvudviklingsarbejde, som handler om at blive nyt og bedre menneske – du skal være mere glad, positiv, åben, rummelig osv. Men i skyggearbejde skal du ikke lave dig selv om, for du er allerede det hele. Skyggearbejde er en invitation til at lære sig selv at kende på et dybere plan. Her kan man give mere plads til ens undertrykte sider. Her kan man byde de sider velkommen og give dem plads – men uden at skulle give slip på noget andet af sig selv. Derfor er det enormt trygt for mig at arbejde med skygger, og jo mere jeg giver plads til mig selv, jo mere vil jeg vokse og udvikle mig. Der er ikke noget, du kan gøre forkert i skyggearbejde.


Hvordan arbejder du med
dit eget skyggearbejde?

Skyggearbejde fylder rigtig meget i min egen bevidsthed. Jeg har virkelig fået det integreret, så jeg bruger det meget uden at tænke over det.

Når jeg mærker, at jeg reagerer på en negativ egenskab i et andet menneske, så prøver jeg at være opmærksom på at finde den egenskab, som jeg reagerer på. Så prøver jeg at undersøge, hvad min historie er med den egenskab – hvor har jeg lært det, jeg tænker, og hvorfor har jeg sådan en modstand på den egenskab? Jeg prøver at fokusere på egenskaben, for når jeg kan adskille egenskaben fra personen, bliver det nemmere at arbejde med.

Et eksempel kan være egenskaben grådighed, som jeg reagerer på i en anden.

Så kigger jeg på, om jeg mon selv har den egenskab et sted, og om jeg udlever den et sted i mit liv?

Og hvis jeg ikke kan finde den egenskab i mit liv, så kigger jeg på den modsatte egenskab – har jeg den? Jeg spørger mig selv, om jeg er i gang med at overkompensere for at komme væk fra grådigheden?

Derefter spørger jeg mig selv, om jeg kan finde et sted, hvor grådigheden kan give mig noget godt, og hvor jeg kan udleve den egenskab lidt i mit liv? Jeg behøver ikke være grådig på samme måde som den person, jeg har bedømt negativt, men måske kan jeg få gavn af den egenskab et eller sted i mit liv.

En anden måde at finde gaven i egenskaben er også at kigge på, hvad jeg går glip af, hvis jeg aldrig tillader den egenskab at komme til udtryk. Egenskaben er nemmere at tage til mig, når jeg kan finde guldklumpen i den.

Og når jeg har opdaget, at det måske er okay at være den egenskab en lille smule, så kan jeg gå i gang med at øve mig på at udleve den. Jeg kan øve mig i nogle trygge situationer, hvor der ikke er så meget på spil, og tage museskridt for at komme lidt tættere på at tage egenskaben til mig.

I forhold til klienter er det meget den samme proces. Det er vigtigt at finde de egenskaber, de reagerer på i andre. Og når de skal til at integrere de egenskaber, kan jeg godt lide at lave en brainstorm med klienten, hvor vi kigger på alle de handlinger, klienten kunne gøre for at tage egenskaben til sig. Det giver klienten et overblik over alle de muligheder, der faktisk er for at handle. Vi tømmer bare hovedet, og vi dømmer ikke de forskellige ideer. Når vi har gjort det, ser vi, om der er nogle handlinger fra listen (eller andre steder), som klienten vil binde sig til at gøre inden vores næste session. Her er det rigtig vigtigt, at det bliver et så lille skridt som muligt, så det er noget, klienten virkelig føler, han/hun kan gøre. Hvis klienten har meget modstand mod at gøre handlingen, kan vi kigge på egenskaben igen, men med andre øjne. Hvis vi kunne se den helt rene version af den egenskab, så bliver det måske nemmere for klienten at gøre det. Det kan være ved at finde den positive version af egenskaben. Man kan også prøve at tage nogle andre briller på ved at forestille sig, hvordan andre ville se på den her adfærd, og hvad de ville kalde den egenskab, det handler om.

Hvad har du lært af skyggearbejdet?

Det, jeg har fået ud af skyggearbejde, er, at jeg er blevet meget mere nysgerrig på både mig selv og andre. Gad vide hvorfor de mennesker er, som de er? Hvorfor opfører de sig, som de gør? Jeg har egentlig altid været nysgerrig på andre,men det er blevet nemmere at gå dybere med dem. Jeg synes også, at jeg er blevet en bedre terapeut af at have lært skyggearbejde. Jeg er fx blevet bedre til at stille spørgsmål, der går i dybden. Måske handler det også om, at jeg selv har gået hele vejen på Shadow Facilitator-uddannelsen, og at jeg har prøvet alle aspekter af skyggearbejde.

Jeg er blevet mere modig og er kommet mere i kontakt med mit mod. Jeg er ikke længere så bange for at fejle, og jeg er blevet mere tryg i den proces, det er at kaste mig ud i noget, jeg ikke har prøvet før. Jeg er blevet bedre til at indrømme, at jeg er bange, nervøs eller spændt, men så gøre det alligevel. At stå i det spændingsfelt, hvor jeg faktisk ikke tør, men jeg gør det alligevel. Jeg er blevet mere tryg på et dybere plan, for det, der sker, det er okay. Jeg er også blevet bedre til at sige tingene, som de er, og at give udtryk for, hvad jeg føler.

Et eksempel på min modighed er, at jeg holder gruppeforløb, hvor jeg underviser i skygger – det havde jeg slet ikke turde, før jeg tog den her uddannelse. Jeg har oplevet, at hvis jeg fortæller fra start af, hvordan jeg har det (nervøs fx), er ærlig og ikke prøver at lade som om, jeg har styr på det, og at jeg tør være med det, der er, så bliver jeg mere tydelig i min kommunikation, og folk kan mærke, hvor jeg er. Jeg har brugt det bevidst, når jeg har undervist grupperne, og jeg har oplevet, at jeg bliver mødt med empati, for alle kender til det at være nervøs. Så tager jeg virkelig brodden af nervøsiteten. Det giver mig en frihed, fordi jeg behøver ikke undertrykke den side af mig, og jeg er ikke bange for at blive ”afsløret”, for den side er også en del af mig, og den må gerne være der.

Også det at tage uddannelsen er modigt i sig selv, føler jeg. Der er mange ting igennem den, hvor jeg har skullet være modig. Fx var der en øvelse, hvor man skal bede sine nærmeste om at beskrive de ting, som de mindst kan lide ved én. Det kommer tæt på. Jeg har forholdt mig til alle sider af mig selv i løbet af uddannelsen. Der var også en øvelse, hvor vi skulle kigge på alle de ting, som vi dømmer andre for. Det er virkelig pinligt nogle gange, fordi jeg nogle gange har tænkt ”hvad er jeg for et menneske?”.

Hvilke skygger har du arbejdet meget med?

Nogle af mine store skygger er grådig, egoistisk, krævende og besværlig.

Fx besværlig har jeg arbejdet meget med, og det er stadig en stor skygge, for jeg er meget bange for at, at andre skal opfatte mig som besværlig. Derfor er jeg i mange situationer meget nem at have med at gøre, og jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg har overkompenseret for at undgå at være besværlig. Det har jeg gjort ved at sætte mig selv for meget til side, og jeg har haft svært ved at give udtryk for, hvad jeg selv har lyst til og har brug for.

De skygger har begrænset min lyst og mit mod i at udfolde mig og opnå mine mål. Men jeg har alligevel skullet bruge nogle af de egenskaber i min proces med at blive selvstændig.

Jeg har fået en bevidsthed omkring at give mig selv lov til at være fx grådig og egoistisk– fordi der er nogle gode ting at hente der. Jeg når ikke mine drømme, hvis ikke jeg tør være grådig og egoistisk engang imellem.

Et andet eksempel er, at jeg har haft en skygge på det at ”fylde meget”, og den skygge har holdt mig tilbage fra fx at undervise, men nu, hvor jeg har fået kigget på den, så kan jeg også undervise.

Hvad har været det bedste ved skyggearbejdet?

Det er svært at sige, hvad der har givet mig mest. Men det at lege en detektiv i mit eget liv, det har været super interessant. Og det med at blive opmærksom på, at der i alle egenskaber gemmer sig noget godt – det har virkelig rykket mig. Jeg har fået flere sider af mig selv i spil, fordi jeg har opdaget, at det er værdifuldt at få de undertrykte sider i spil. Jeg ved ikke, om andre kan mærke forskel, men jeg kan virkelig mærke forskel indeni mig. Jeg føler mig ikke så fastlåst længere, og jeg kan smide masken uden at dømme mig selv. Og det er måske det vigtigste: at jeg ikke er så hård ved mig selv mere.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere afslappet omkring nogle af de egenskaber, som jeg har kritiseret, efter uddannelsen, og jeg har fået det nemmere i nogle relationer.

Det har også gjort en forskel, at jeg har kunnet se noget andet i de personer, som jeg har dømt og kritiseret for bestemte egenskaber. Jeg har lært at se bagom de egenskaber, der har trigget mig, for de mennesker er jo også så meget andet end lige den egenskab. Fx har jeg arbejdet med at finde nogle gode egenskaber, som jeg har kunnet rose personen for, selvom jeg også har været fokuseret på de negative egenskaber. Jeg har øvet mig i at se, hvad der også er sandt om den person?

Samtidig har jeg givet mig selv lov til at føle de følelser, jeg nu har haft.
Hele skyggearbejdet har i det hele taget givet mig en tro på, at jeg også har noget at bidrage med, og at jeg også er interessant.




Hvad har skyggearbejdet
betydet for dit selvværd?

Jeg kan mærke en større empati, forståelse og medfølelse for mig selv. Det har jeg fået ved at dykke ned i, hvorfor jeg har de skyggesider, jeg har. Hvad er det for en skam, som bor i mig, og som har gjort, at jeg har sat de sider af mig selv væk. Jeg har fået en større forståelse for, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør – og det giver en større medfølelse for mig selv. Det gør, at jeg ikke dømmer mig selv så hårdt, ikke er bange for at fejle og ikke være god nok. Jeg har fundet mere fred med den, jeg er – og hele tiden har været.

Jeg ser flere muligheder nu. Der er ikke nogen døre, der er lukkede for mig mere. Jeg ved, at hvis jeg får brug for det eller får lyst til det, så har jeg frihed til at gå ind i mine forskellige egenskaber. Jeg kan udforske hvad som helst. Jeg har de samme muligheder som alle andre for at gå ind i de egenskaber og undersøge, hvordan jeg kan bruge dem.

Jeg kommer nok aldrig derhen, hvor fx egoisme bliver en stor del af min personlighed, men jeg ved, at jeg kan trække på den egenskab, hvis og når jeg får brug på den.

Hvordan kan man højne sit selvværd ved hjælp af skyggearbejdet?

Igennem skyggearbejdet flytter man fokus fra at blive et bedre menneske til at være et helt menneske, og det gør det svært at fejle i det arbejde. Det er med til at gøre, at man ikke kommer til at tænke dårligt om sig selv. Og når man finder gaven i de egenskaber, som vi har undertrykt, så bliver det mere trygt for os at udleve de egenskaber på en god og passende måde. Jeg skal ikke være noget andet end det, jeg er. Jeg er nemlig helt okay med alt, hvad jeg indeholder. Jeg er bevidst om, at alle egenskaber er værdifulde, og vi har brug for dem alle sammen – for det var aldrig meningen, at det hele skulle dømmes ude som noget skamfuldt.

Dine 3 bedste råd/øvelser til at arbejde med sine skygger?

Stol på dig selv:
Noget af det vigtigste for mig i det her arbejde er, at man kan være med det, der er. Og stole på det, man mærker, og have tillid til processen. Man kan ikke tænke sig til det hele, så man må stole på, at det, man kan mærke, og som hiver i én, er rigtigt. Når vi får sluppet ideen om, at vi skal tænke os til alting, kan vi komme mere ned i kroppen og slippe noget kontrol og mærke efter.

Brainstorm handlinger:
Brainstormen, hvor man får øjnene op for alle de små handlinger og muligheder for at udleve sine skygger, har gjort meget for mig.
Man kan fx lave brainstormen ud fra disse spørgsmål:
– Hvad kunne jeg gøre for at komme tættere på mit mål?
– Hvad kunne jeg gøre, hvis jeg var ligeglad med andres holdninger?
– Hvordan kan jeg være fx egoistisk igennem små handlinger?

Det med at forpligte sig til en handling – det er det, der rykker. Når du gør noget andet, end du plejer. For nogle vil det måske være godt at lave en aftale med en ven/kæreste/søster og sige det, som man har gang i, højt. Man kan fx aftale, at de skal spørge ind til, om man har fået det gjort. Det er godt at vælge noget så småt som muligt – fx kan man spørge sig selv: ”hvad er det mindste, jeg kunne gøre?”

Hvad er dine bedste råd til at højne selvværdet?

Find den måde, der virker for dig:
Det er helt naturligt at møde modstand, når vi skal gøre noget andet, end vi plejer. Det kan føles kunstigt, og bare det at vide, at den følelse kommer, kan gøre det nemmere.

En kærlig indre dialog:
Vi kan øve os på at tale pænere til os selv ved at takke den indre kritiker. Den stemme har virkelig passet godt på os og gavnet os tidligere i vores liv.

Fx kan man sige: ”Tak, fordi du har passet på mig, men nu har jeg faktisk ikke brug for dig længere. Jeg tager styringen herfra”.

Kontakt til sit indre barn:
Det har virket godt for mig at finde barndomsbilleder af mig selv og have fremme. Jeg fandt hende den sprudlende, glade, dansende pige, som slet ikke var bange for, hvad andre tænkte om hende. Det at komme i kontakt med hende, jeg engang var, har rykket meget for mig.
Hæng hende op, og hav hende synligt fremme.

Sæt dig i en andens sted:
Hvis man har en udfordring, kan man forestille sig, at det er ens veninde, der står i den, og tænke over, hvad ville man så ville sige til hende? Her fjerner man sig lidt fra sig selv og kan se situationen udefra, men man bliver også bevidst omkring, hvordan man egentlig taler til dig selv – og hvor grimt vi nogle gange taler til os selv. Sådan ville vi aldrig tale til dem, vi holder af.

Hav tålmodighed:
Din indre dialog bliver ikke ændret på en uge, så vær tålmodig med dig selv. Tag de små skridt, og fejr dig selv, hver gang du gør noget andet/taler pænt til dig selv.

Del dit arbejde:
Fortæl din omgangskreds, hvad du arbejder med for tiden. Det gør det nemmere at bede om hjælp, og det at sige det højt give en højere forpligtelse over for de nye handlinger.

Lav dit eget mantra, og omgiv dig med det:
Lav et mantra med ord og sætninger, som du har brug for at tro om dig selv. Det kan være med til at vende den kritiske indre dialog til en mere positiv dialog. Et mantra kunne fx være: ”Jeg er en modig, selvstændig kvinde”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *