Jeg har opdaget, at jeg har lav selvtillid

Det gik op for mig for nylig, at jeg har lavere selvtillid, end jeg troede. Jeg har haft store problemer med mit selvværd, og jeg har da godt vidst, at jeg ikke gik rundt og var super selvsikker og propfuld af selvtillid.

Men her for nylig opdagede jeg, at jeg næsten hele tiden er fuld af tanker, der kredser om, at jeg ikke tror, at jeg kan klare dit og dat, eller at jeg ikke er dygtig nok til at få et arbejde.

Selvtillid kan godt være bundet op på selvværd, men de to ting er ikke det samme. Selvværd er ens følelse af værd. Om man føler sig god nok eller ikke god nok. Selvværd er den indre grundfølelse af, om man er noget værd som menneske. Selvtillid er derimod ens tillid til egne evner, eller noget man har. For eksempel kan man føle sig dygtig til sit arbejde eller have god tillid til, at man kan lære nye ting. Eller have god selvtillid, fordi man ser godt ud eller har noget, der er status i.

Min selvtillid er høj på nogle punkter og lav på andre, og det er helt naturligt, tror jeg. Det er svært at være god til det hele, og livets oplevelser kan være med til at forme ens selvtillid. Men jeg er ærlig talt blevet lidt skræmt over, hvor lav min selvtillid er på nogle punkter.

For eksempel er det blevet ret tydeligt for mig, at én af grundene til, at jeg ikke har et fast arbejde (og er arbejdsløs lige pt.) er, at jeg ikke tror, jeg er god nok til at få et fast arbejde. Jeg bliver meget påvirket af konkurrencen og de mange krav, der kan være i et jobopslag, og selvom jeg på den ene side tænker, at jeg ville kunne være god til et vist job, så er der et tankemønster nedenunder, der er overbevist om, at jeg ikke er god nok til at få et fast arbejde. Flere år med løse ansættelser og vikariater har nok også været med til at danne den overbevisning – men den skal jeg jo have gjort op med, for det, jeg tænker, er i høj grad med til at skabe min virkelighed.

En anden ting, mine tanker kredser meget om for tiden, er børn. Altså, det at få nogle. Jeg bliver ikke yngre, som man siger, og de tanker fylder mere og mere. Men de mest dominerende tanker (udover ”åh, bliver det ikke lidt hårdt?” og ”ej, hvor spændende med sådan en lille én”) er tanker omkring, om jeg nu kan klare det at være mor. Der er ikke rigtigt noget, der taler for, at jeg ikke skulle kunne det – jeg er en ressourcestærk kvinde, der kommer fra et kærligt middelklassehjem, hvor jeg har haft en tryg barndom. Jeg er god til at passe på mine penge, og jeg er helt almindeligt velfungerende. Men alligevel bliver jeg ved med at tænke usikre tanker omkring det, og jeg er helt igennem bange for, at jeg ikke kan finde ud af det. Det er helt sikkert naturligt at have sådan nogle følelser, men jeg føler alligevel, at de tanker fylder intimiderende meget.

Nå, jeg ved ikke helt, hvad jeg vil sige med det her blogindlæg. Det er en stor mundfuld at opdage, at man også skal arbejde på selvtilliden. Der er ligesom nok at se til med at prøve at finde et arbejde (og ikke gå nedenom og hjem i dagpengesystemet), holde styr på selvværdet, køre en blog og forsøge at stable en vejleder-business på benene, tage en Skyggevejleder-uddannelse og i det hele taget bevæge sig rundt i det her liv! 🙂

Samtidig ved jeg jo godt, hvad vejen frem er:

  • arbejde med Spejløvelsen og fokusere på selvtilliden
  • holde fokus på at tænke positive tanker og lade de negative passere
  • øve mig på det, som jeg vil være god til – så får jeg langsomt mere selvtillid på de punkter
  • være selvkærlig og ikke slå mig selv oveni hovedet

Hvordan står det til med din selvtillid? Og har du nogle gode tips til, hvordan man kan arbejde med den?

2 thoughts on “Jeg har opdaget, at jeg har lav selvtillid

  1. Ja Hvad med at «lege Pippi» for en dag.
    At låne en andens attitude.. Hvad ville hun mon ha gjort i denne situation?

    «Det har jeg ikke prøvet før, det klarer jeg sikkert»

    Ønsker dig den dejligste dag, kære Sabine ❤
    Ps. Jeg syn’s du er modig med din blog og ærlige betragtninger. Befriende og inspirerende

    1. Hej Channe

      Tusind tak for din kommentar 🙂 Jeg tror, Pippi-legen er super god. Pippi er nemlig mega sej og selvsikker! Jeg kan helt klart anbefale bogen “Pippi power” af Gitte Jørgensen. Her bruger hun meget Pippi som et eksempel og en rollemodel i forhold til selvværd, kreativitet og liv 🙂
      Jeg føler mig også modig med bloggen, og det er en virkelig god udfordring – men det, der er mest fascinerende og lærerigt, er, at jeg jo også begynder at synes, det er helt normalt at have en blog, og at det holder op med at være farligt. På den måde udvider jeg min komfortzone og finder nye, “farlige” ting 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *