Nogle gange skal du ikke tænke så meget – om at slå hjernen fra

I dag handler det om at slå hjernen fra – den er nemlig ikke altid på vores side. Mit sidste blogindlæg blev måske lige alvorligt nok, og derfor er pointen i dag lidt i den anden grøft. For nogle gange kan man tænke for meget over tingene og fokusere for meget på én lille prik i stedet for hele billedet.

Kender du det? At du tænker for meget over tingene? At du kommer til at fokusere helt snævert på én eller flere ting, men glemmer det store billede?

I sidste uges blogindlæg, hvor jeg i forhold til at få børn har fokuseret enormt meget på min alder, og i forhold til arbejde har jeg fokuseret enormt meget på konkurrencen – i begge tilfælde handler det jo ikke kun om de to ting. Det handler om alt muligt andet også!

Og det gør det jo tit, livet. Det handler om alt muligt, og når det kommer til lavt selvværd, kan man også have tendens til at fokusere på nogle få ting – fx at man har det dårligt, at man ikke tror på, det kan blive bedre, eller følelsen af at sidde fast i et bestemt mønster.

Jeg tror virkelig på, at det er godt at bruge sin hjerne og sit sind, når man går rundt og tumler med nogle ting – fx kan man med fordel kigge rationelt på sine oplevelser, analysere (en smule) på, hvad der er sket, og bruge sindet til at forstå sammenhænge eller finde løsninger.

Men jeg synes også, sindet kan tage overhånd.

”You have probably come across ”mad” people in the street incessantly talking or muttering to themselves. Well, it’s not that much different from what you and other ”normal” people do, except that you don’t do it out loud. The voice comments, speculates, judges, compares, complains, likes, dislikes, and so on. The voice isn’t necessarily relevant to the situation you find yourself in at the time; it may be reviving the recent or distant past or rehearsing or imagining future situations. Here it often imagines things going wrong and negative outcomes; this is called worry. (…) It is not uncommon for the voice to be a person’s own worst enemy.”
– Eckhart Tolle i The Power of Now

Her er det den indre kritiker, som forfatteren Eckhart Tolle beskriver i citatet – og det er blandt andet den stemme, der kan komme og forpurre vores tanker og tage over vores sind på en negativ måde.
Vi mennesker er bygget til at fokusere mere på det negative end det positive, og studier har vist, at der skal fem gode ting til for at udligne én dårlig.

Læs mere i disse to artikler:
https://www.psychologytoday.com/us/articles/200306/our-brains-negative-bias

https://www.huffingtonpost.com/renee-jain/negativity-bias_b_3517365.html

Husk hjertet og kroppen

Derfor giver det rigtig god mening, at vi kommer til at fokusere på de ting, der frustrerer os mest – men det betyder jo ikke, at vi ikke kan prøve at slå hjernen fra engang imellem.

Det er nemlig ikke kun sindet, vi skal bruge, hvis vi vil arbejde med vores selvværd. Vi skal også have hjertet og kroppen med. Hjertet skal vi bruge til at mærke efter, hvordan vi har det, og hvad vi længes efter. Hjertet skal også bruges til at føle medfølelse, både over for os selv og andre.
Kroppen kan vi for eksempel bruge til at trække fokus væk fra hovedet og over i nuet. At være i kontakt med kroppen gør også, at du kan mærke, hvordan du har det.

Så det handler om at finde balancen. Det er fint at bruge hjernen og sindet, når det giver mening, og du får noget ud af det. Tager det overhånd, så bliver du hvirvlet ind i dine tanker og taber dig selv i det.

Husk at bruge kroppen også, og det kan du for eksempel gøre på disse måder:

– Ved at trække vejret dybt kommer du ned i kroppen og tilbage til nuet

– Meditere

– Lave vejrtrækningsøvelser

– Lave afspændingsøvelser eller body scan-øvelser

– Bevæge kroppen, fx yoga, danse, fri leg på gulvet osv.

– Dyrke sport og mærke dine muskler

– Sætte dig stille med en hånd på hjertet og en hånd på maven

– Bruge kroppen og hænderne kreativt

❤️ Jeg har en lille udfordring til dig – er du frisk? Positive tanker kan være med til at sætte et nyt og bedre fokus…

Slået op af Stjerne Selvværd4. maj 2018

Men du kan også træne dit sind til at arbejde med dig fremfor i mod dig.
Så du min udfordring på Facebook? Den handlede nemlig om at være taknemmelig for alt det, som du har, og at skrive det ned hver dag i en uge. På den måde træner du langsomt dit sind til også at være opmærksom på alle de positive ting, der sker i dit liv – for lad os være ærlige: selvom du føler, at du er helt ude at skide, så må der være noget, som du kan være taknemmelig for? Har du tag over hovedet og mad på bordet? Har du rent vand i vandhanen? Har du nogle gode mennesker omkring dig? Det er ting, der ofte tages for givet (især i et land som Danmark, hvor vi er så vant til, at det er sådan), men som i høj grad er værd at være taknemmelig for – for det er altså ikke alle, der er så heldige. Og det kan også være det helt små ting: en blå himmel, en fin ukrudtsblomst i vejkanten, den slidte, men elskede sweater i skabet.

”Der er altid et eller andet, vi kan være taknemmelige for, selv på de dårlige dage er der jo alligevel et lille lys i mørket… vores gode dyne, en varm kop te eller et smil fra en forbipasserende. Der er altid noget, vi kan værdsætte. Allerede efter et par uger kan vi mærke forskellen fra før og nu, fordi vores sind er blevet kodet til at finde det gode i stedet for det dårlige. Det gør faktisk en stor forskel.”
– Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Hvordan bruger du din hjerne i hverdagen?
Og hvad gør du for at komme ned i kroppen?

Skriv gerne dine tanker og kommentarer her i kommentarfeltet – jeg vil elske at høre, hvad du synes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *