Tag: balance

skyggearbejde, selvværd, selvtillid

Interview: Britt Ladefoged Priskorn om guldklumpen i skyggearbejdet

Britt Ladefoged Priskorn er uddannet Shadow Facilitator (ved Pernille Melsted) samt Selvværdsvejleder og Parterapeut (ved Joan Ørting). Hun bor på Amager i København og har egen klinik med individuelle skyggeforløb. Her tilbyder hun også Pernille Melsteds 8 ugers forløb ”Sæt dig selv fri”, som er et 1:1 skyggecoachingforløb.
Derudover holder hun også skyggeforløb for grupper hos linebassoe.dk i Hillerød.
Se mere om Britt på hendes Facebook-side og www.brittladefoged.dk.

Vil du læse mere om skyggearbejde, inden du læser interviewet, så kan du læse min skyggeføljeton her.

Hvordan vil du beskrive skyggearbejde?

Carl Jung sagde ”skyggen er den person, du ikke vil være”. Det synes jeg beskriver det rigtigt fint. Der er mange måder at arbejde med sine skygger og mange forskellige indgange til at finde sine skyggesider. Når vi laver skyggearbejde, kigger vi på de egenskaber, som vi har dømt forkerte, og som vi har valgt at udelukke fra vores bevidste billede af os selv. Udover at kigge på disse egenskaber, kigger vi også på, hvorfor det er lige præcis de egenskaber, vi har taget afstand fra. Vi undersøger vores historie omkring egenskaberne, og hvem der har lært os, at de er forkerte. Vi er ikke født med skyggesider. Vores skyggesider opstår, når vi mærker skam. Når vores forældre skældte os ud for at være for grådige, egoistiske eller larme for meget. Så fik vi en følelse af at være forkerte og uønskede, og så skynder vi os at gemme den egenskab væk for at undgå at mærke den skam. Så skygger er skabt ud af skam.

Det er helt naturligt at have skyggesider, det har vi alle sammen. Det er ikke nødvendigvis et problem at have skyggesider – problemet kommer, når vi fornægter og ikke vil forholde os til dem. For så vil de poppe op og spænde ben for os og sabotere os. Når vi vedkender os skyggesiderne og begynder at kigge nærmere på dem, så kan de vise os områder i vores liv, som vi kunne have gavn af at give opmærksomhed. De kalder på vores opmærksomhed, når de popper op.

Hvad kan man bruge skyggearbejde til?

Som jeg ser det, er skyggearbejde mere frihed til at være dem, vi allerede er. Med den frihed kommer der et større selvværd, for der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Og vi kan få mere empati over for os selv og andre. Vi kan få flere nuancer, så vi kan gå fra den sorte-hvide tankegang, der handler om enten/eller, og i stedet gå til både/og. Det kan bringe os tættere på vores drømme og mål, fordi vi ikke er bange for at blive dømt.

Det giver også større mod og større rummelighed – både over for andre og en selv. Hvis jeg kan rumme min egen egoisme, reagerer jeg heller ikke på andres egoisme, når jeg møder den derude. Skyggearbejde giver mere balance, for jeg kan være det hele. Jeg får mulighed for at vælge et sted midt på aksen, hvis vi forestiller os to modsatrettede egenskaber på en akse. Meget skyggearbejde handler om balance. Vi overkompenserer, når vi vil væk fra en bestemt egenskab, og bliver det modsatte alt for meget, og det er der heller ikke noget frihed i.

Arbejdet med skygger giver også mere autencitet, og jeg føler mig mere ægte og mere tro mod mig selv. Og alt det her kan give mig en følelse af fred både i forhold til mig selv og mine relationer.

Hvis man ikke kigger på sine skygger, er der risiko for at leve et facadeliv, fordi man får lukket ned for halvdelen af sig selv. Og det kan ende med, at man sidder tilbage og føler sig helt offeragtig, vred og frustreret – uden at vide, hvad der egentlig er på spil, og at man faktisk har haft en mulighed for at tage ansvar for de her ting.

Hvorfor skal man vælge skyggearbejdet frem for andre metoder til personlig udvikling?

Jeg tænker, man skal vælge skyggearbejde, fordi det er et virkelig trygt arbejde. Jeg har følt mig meget omfavnet fra dag et. Skyggearbejde er et meget dybt, personligt indre arbejde. Der er ikke noget facit og ikke noget mål – du skal ikke et bestemt sted hen, og den tanke kan jeg vildt godt lide. Det er heller et udviklingsarbejde, du som sådan bliver færdig med, men det er en ny måde at forholde sig til dig selv på.

Der er meget selvudviklingsarbejde, som handler om at blive nyt og bedre menneske – du skal være mere glad, positiv, åben, rummelig osv. Men i skyggearbejde skal du ikke lave dig selv om, for du er allerede det hele. Skyggearbejde er en invitation til at lære sig selv at kende på et dybere plan. Her kan man give mere plads til ens undertrykte sider. Her kan man byde de sider velkommen og give dem plads – men uden at skulle give slip på noget andet af sig selv. Derfor er det enormt trygt for mig at arbejde med skygger, og jo mere jeg giver plads til mig selv, jo mere vil jeg vokse og udvikle mig. Der er ikke noget, du kan gøre forkert i skyggearbejde.


Hvordan arbejder du med
dit eget skyggearbejde?

Skyggearbejde fylder rigtig meget i min egen bevidsthed. Jeg har virkelig fået det integreret, så jeg bruger det meget uden at tænke over det.

Når jeg mærker, at jeg reagerer på en negativ egenskab i et andet menneske, så prøver jeg at være opmærksom på at finde den egenskab, som jeg reagerer på. Så prøver jeg at undersøge, hvad min historie er med den egenskab – hvor har jeg lært det, jeg tænker, og hvorfor har jeg sådan en modstand på den egenskab? Jeg prøver at fokusere på egenskaben, for når jeg kan adskille egenskaben fra personen, bliver det nemmere at arbejde med.

Et eksempel kan være egenskaben grådighed, som jeg reagerer på i en anden.

Så kigger jeg på, om jeg mon selv har den egenskab et sted, og om jeg udlever den et sted i mit liv?

Og hvis jeg ikke kan finde den egenskab i mit liv, så kigger jeg på den modsatte egenskab – har jeg den? Jeg spørger mig selv, om jeg er i gang med at overkompensere for at komme væk fra grådigheden?

Derefter spørger jeg mig selv, om jeg kan finde et sted, hvor grådigheden kan give mig noget godt, og hvor jeg kan udleve den egenskab lidt i mit liv? Jeg behøver ikke være grådig på samme måde som den person, jeg har bedømt negativt, men måske kan jeg få gavn af den egenskab et eller sted i mit liv.

En anden måde at finde gaven i egenskaben er også at kigge på, hvad jeg går glip af, hvis jeg aldrig tillader den egenskab at komme til udtryk. Egenskaben er nemmere at tage til mig, når jeg kan finde guldklumpen i den.

Og når jeg har opdaget, at det måske er okay at være den egenskab en lille smule, så kan jeg gå i gang med at øve mig på at udleve den. Jeg kan øve mig i nogle trygge situationer, hvor der ikke er så meget på spil, og tage museskridt for at komme lidt tættere på at tage egenskaben til mig.

I forhold til klienter er det meget den samme proces. Det er vigtigt at finde de egenskaber, de reagerer på i andre. Og når de skal til at integrere de egenskaber, kan jeg godt lide at lave en brainstorm med klienten, hvor vi kigger på alle de handlinger, klienten kunne gøre for at tage egenskaben til sig. Det giver klienten et overblik over alle de muligheder, der faktisk er for at handle. Vi tømmer bare hovedet, og vi dømmer ikke de forskellige ideer. Når vi har gjort det, ser vi, om der er nogle handlinger fra listen (eller andre steder), som klienten vil binde sig til at gøre inden vores næste session. Her er det rigtig vigtigt, at det bliver et så lille skridt som muligt, så det er noget, klienten virkelig føler, han/hun kan gøre. Hvis klienten har meget modstand mod at gøre handlingen, kan vi kigge på egenskaben igen, men med andre øjne. Hvis vi kunne se den helt rene version af den egenskab, så bliver det måske nemmere for klienten at gøre det. Det kan være ved at finde den positive version af egenskaben. Man kan også prøve at tage nogle andre briller på ved at forestille sig, hvordan andre ville se på den her adfærd, og hvad de ville kalde den egenskab, det handler om.

Hvad har du lært af skyggearbejdet?

Det, jeg har fået ud af skyggearbejde, er, at jeg er blevet meget mere nysgerrig på både mig selv og andre. Gad vide hvorfor de mennesker er, som de er? Hvorfor opfører de sig, som de gør? Jeg har egentlig altid været nysgerrig på andre,men det er blevet nemmere at gå dybere med dem. Jeg synes også, at jeg er blevet en bedre terapeut af at have lært skyggearbejde. Jeg er fx blevet bedre til at stille spørgsmål, der går i dybden. Måske handler det også om, at jeg selv har gået hele vejen på Shadow Facilitator-uddannelsen, og at jeg har prøvet alle aspekter af skyggearbejde.

Jeg er blevet mere modig og er kommet mere i kontakt med mit mod. Jeg er ikke længere så bange for at fejle, og jeg er blevet mere tryg i den proces, det er at kaste mig ud i noget, jeg ikke har prøvet før. Jeg er blevet bedre til at indrømme, at jeg er bange, nervøs eller spændt, men så gøre det alligevel. At stå i det spændingsfelt, hvor jeg faktisk ikke tør, men jeg gør det alligevel. Jeg er blevet mere tryg på et dybere plan, for det, der sker, det er okay. Jeg er også blevet bedre til at sige tingene, som de er, og at give udtryk for, hvad jeg føler.

Et eksempel på min modighed er, at jeg holder gruppeforløb, hvor jeg underviser i skygger – det havde jeg slet ikke turde, før jeg tog den her uddannelse. Jeg har oplevet, at hvis jeg fortæller fra start af, hvordan jeg har det (nervøs fx), er ærlig og ikke prøver at lade som om, jeg har styr på det, og at jeg tør være med det, der er, så bliver jeg mere tydelig i min kommunikation, og folk kan mærke, hvor jeg er. Jeg har brugt det bevidst, når jeg har undervist grupperne, og jeg har oplevet, at jeg bliver mødt med empati, for alle kender til det at være nervøs. Så tager jeg virkelig brodden af nervøsiteten. Det giver mig en frihed, fordi jeg behøver ikke undertrykke den side af mig, og jeg er ikke bange for at blive ”afsløret”, for den side er også en del af mig, og den må gerne være der.

Også det at tage uddannelsen er modigt i sig selv, føler jeg. Der er mange ting igennem den, hvor jeg har skullet være modig. Fx var der en øvelse, hvor man skal bede sine nærmeste om at beskrive de ting, som de mindst kan lide ved én. Det kommer tæt på. Jeg har forholdt mig til alle sider af mig selv i løbet af uddannelsen. Der var også en øvelse, hvor vi skulle kigge på alle de ting, som vi dømmer andre for. Det er virkelig pinligt nogle gange, fordi jeg nogle gange har tænkt ”hvad er jeg for et menneske?”.

Hvilke skygger har du arbejdet meget med?

Nogle af mine store skygger er grådig, egoistisk, krævende og besværlig.

Fx besværlig har jeg arbejdet meget med, og det er stadig en stor skygge, for jeg er meget bange for at, at andre skal opfatte mig som besværlig. Derfor er jeg i mange situationer meget nem at have med at gøre, og jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg har overkompenseret for at undgå at være besværlig. Det har jeg gjort ved at sætte mig selv for meget til side, og jeg har haft svært ved at give udtryk for, hvad jeg selv har lyst til og har brug for.

De skygger har begrænset min lyst og mit mod i at udfolde mig og opnå mine mål. Men jeg har alligevel skullet bruge nogle af de egenskaber i min proces med at blive selvstændig.

Jeg har fået en bevidsthed omkring at give mig selv lov til at være fx grådig og egoistisk– fordi der er nogle gode ting at hente der. Jeg når ikke mine drømme, hvis ikke jeg tør være grådig og egoistisk engang imellem.

Et andet eksempel er, at jeg har haft en skygge på det at ”fylde meget”, og den skygge har holdt mig tilbage fra fx at undervise, men nu, hvor jeg har fået kigget på den, så kan jeg også undervise.

Hvad har været det bedste ved skyggearbejdet?

Det er svært at sige, hvad der har givet mig mest. Men det at lege en detektiv i mit eget liv, det har været super interessant. Og det med at blive opmærksom på, at der i alle egenskaber gemmer sig noget godt – det har virkelig rykket mig. Jeg har fået flere sider af mig selv i spil, fordi jeg har opdaget, at det er værdifuldt at få de undertrykte sider i spil. Jeg ved ikke, om andre kan mærke forskel, men jeg kan virkelig mærke forskel indeni mig. Jeg føler mig ikke så fastlåst længere, og jeg kan smide masken uden at dømme mig selv. Og det er måske det vigtigste: at jeg ikke er så hård ved mig selv mere.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere afslappet omkring nogle af de egenskaber, som jeg har kritiseret, efter uddannelsen, og jeg har fået det nemmere i nogle relationer.

Det har også gjort en forskel, at jeg har kunnet se noget andet i de personer, som jeg har dømt og kritiseret for bestemte egenskaber. Jeg har lært at se bagom de egenskaber, der har trigget mig, for de mennesker er jo også så meget andet end lige den egenskab. Fx har jeg arbejdet med at finde nogle gode egenskaber, som jeg har kunnet rose personen for, selvom jeg også har været fokuseret på de negative egenskaber. Jeg har øvet mig i at se, hvad der også er sandt om den person?

Samtidig har jeg givet mig selv lov til at føle de følelser, jeg nu har haft.
Hele skyggearbejdet har i det hele taget givet mig en tro på, at jeg også har noget at bidrage med, og at jeg også er interessant.




Hvad har skyggearbejdet
betydet for dit selvværd?

Jeg kan mærke en større empati, forståelse og medfølelse for mig selv. Det har jeg fået ved at dykke ned i, hvorfor jeg har de skyggesider, jeg har. Hvad er det for en skam, som bor i mig, og som har gjort, at jeg har sat de sider af mig selv væk. Jeg har fået en større forståelse for, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør – og det giver en større medfølelse for mig selv. Det gør, at jeg ikke dømmer mig selv så hårdt, ikke er bange for at fejle og ikke være god nok. Jeg har fundet mere fred med den, jeg er – og hele tiden har været.

Jeg ser flere muligheder nu. Der er ikke nogen døre, der er lukkede for mig mere. Jeg ved, at hvis jeg får brug for det eller får lyst til det, så har jeg frihed til at gå ind i mine forskellige egenskaber. Jeg kan udforske hvad som helst. Jeg har de samme muligheder som alle andre for at gå ind i de egenskaber og undersøge, hvordan jeg kan bruge dem.

Jeg kommer nok aldrig derhen, hvor fx egoisme bliver en stor del af min personlighed, men jeg ved, at jeg kan trække på den egenskab, hvis og når jeg får brug på den.

Hvordan kan man højne sit selvværd ved hjælp af skyggearbejdet?

Igennem skyggearbejdet flytter man fokus fra at blive et bedre menneske til at være et helt menneske, og det gør det svært at fejle i det arbejde. Det er med til at gøre, at man ikke kommer til at tænke dårligt om sig selv. Og når man finder gaven i de egenskaber, som vi har undertrykt, så bliver det mere trygt for os at udleve de egenskaber på en god og passende måde. Jeg skal ikke være noget andet end det, jeg er. Jeg er nemlig helt okay med alt, hvad jeg indeholder. Jeg er bevidst om, at alle egenskaber er værdifulde, og vi har brug for dem alle sammen – for det var aldrig meningen, at det hele skulle dømmes ude som noget skamfuldt.

Dine 3 bedste råd/øvelser til at arbejde med sine skygger?

Stol på dig selv:
Noget af det vigtigste for mig i det her arbejde er, at man kan være med det, der er. Og stole på det, man mærker, og have tillid til processen. Man kan ikke tænke sig til det hele, så man må stole på, at det, man kan mærke, og som hiver i én, er rigtigt. Når vi får sluppet ideen om, at vi skal tænke os til alting, kan vi komme mere ned i kroppen og slippe noget kontrol og mærke efter.

Brainstorm handlinger:
Brainstormen, hvor man får øjnene op for alle de små handlinger og muligheder for at udleve sine skygger, har gjort meget for mig.
Man kan fx lave brainstormen ud fra disse spørgsmål:
– Hvad kunne jeg gøre for at komme tættere på mit mål?
– Hvad kunne jeg gøre, hvis jeg var ligeglad med andres holdninger?
– Hvordan kan jeg være fx egoistisk igennem små handlinger?

Det med at forpligte sig til en handling – det er det, der rykker. Når du gør noget andet, end du plejer. For nogle vil det måske være godt at lave en aftale med en ven/kæreste/søster og sige det, som man har gang i, højt. Man kan fx aftale, at de skal spørge ind til, om man har fået det gjort. Det er godt at vælge noget så småt som muligt – fx kan man spørge sig selv: ”hvad er det mindste, jeg kunne gøre?”

Hvad er dine bedste råd til at højne selvværdet?

Find den måde, der virker for dig:
Det er helt naturligt at møde modstand, når vi skal gøre noget andet, end vi plejer. Det kan føles kunstigt, og bare det at vide, at den følelse kommer, kan gøre det nemmere.

En kærlig indre dialog:
Vi kan øve os på at tale pænere til os selv ved at takke den indre kritiker. Den stemme har virkelig passet godt på os og gavnet os tidligere i vores liv.

Fx kan man sige: ”Tak, fordi du har passet på mig, men nu har jeg faktisk ikke brug for dig længere. Jeg tager styringen herfra”.

Kontakt til sit indre barn:
Det har virket godt for mig at finde barndomsbilleder af mig selv og have fremme. Jeg fandt hende den sprudlende, glade, dansende pige, som slet ikke var bange for, hvad andre tænkte om hende. Det at komme i kontakt med hende, jeg engang var, har rykket meget for mig.
Hæng hende op, og hav hende synligt fremme.

Sæt dig i en andens sted:
Hvis man har en udfordring, kan man forestille sig, at det er ens veninde, der står i den, og tænke over, hvad ville man så ville sige til hende? Her fjerner man sig lidt fra sig selv og kan se situationen udefra, men man bliver også bevidst omkring, hvordan man egentlig taler til dig selv – og hvor grimt vi nogle gange taler til os selv. Sådan ville vi aldrig tale til dem, vi holder af.

Hav tålmodighed:
Din indre dialog bliver ikke ændret på en uge, så vær tålmodig med dig selv. Tag de små skridt, og fejr dig selv, hver gang du gør noget andet/taler pænt til dig selv.

Del dit arbejde:
Fortæl din omgangskreds, hvad du arbejder med for tiden. Det gør det nemmere at bede om hjælp, og det at sige det højt give en højere forpligtelse over for de nye handlinger.

Lav dit eget mantra, og omgiv dig med det:
Lav et mantra med ord og sætninger, som du har brug for at tro om dig selv. Det kan være med til at vende den kritiske indre dialog til en mere positiv dialog. Et mantra kunne fx være: ”Jeg er en modig, selvstændig kvinde”

selvværd, skyggearbejde, lyse skygger

Hvad er lyse skygger? * Skyggearbejde 4.0

Dette er en del af en føljeton om begreberne inden for skyggearbejde, og dette er del 4. Du kan læse de tre første indlæg her, her og her

Lyse skygger består ligesom mørke skygger af fortrængte egenskaber – men modsat de mørke skygger er de lyse skygger ikke egenskaber, som vi frastødes af eller skammer os over. Det er derimod egenskaber, som vi tiltrækkes af og gerne selv vil have.

Derfor kan vi spotte vores lyse skygger, når vi ser noget i andre, som vi bliver fascineret af eller misundelige på. Det kan for eksempel være, at man bliver fascineret af sin ven, der er super modig, der tager på en jordomrejse helt alene. ”Åh, hvor er du modig! Det ville jeg aldrig turde”, ville man måske tænke.

Men ifølge skyggeteorien kan du ikke se noget i andre, som du ikke selv har. Så hvis du ser egenskaben ”modig” i andre, så er det, fordi du selv har den egenskab inde i dig et sted. Du har måske ikke trænet den eller gjort så meget brug af den, men den er der stadig. Det kan også være, at du er blind over for, hvornår du selv er modig. ”If you spot it, you got it” er en sætning, jeg har hørt meget på min Skyggevejlederuddannelse hos Mette Holm, og det er dejligt betryggende at vide, at alt det gode, vi ser i andre, det har vi også selv. Det handler om at være bevidst om, hvad vi ser i andre, og derefter være modig nok til at finde egenskaben frem i os selv.

Hvad bliver du fascineret af i andre mennesker?

En lys skygge er altså en egenskab, som man selv ville ønske, at man havde. En egenskab eller et karaktertræk, som man fascineres og tiltrækkes af hos andre. Det kan både være hos folk, man kender, og folk, man ikke kender personligt, fx kendisser, musikere eller politikere.

“Det er ikke kun vore negative træk, vi projicerer over på andre; det er også de positive. De fleste, jeg arbejder med, projicerer deres geni og kreativitet, deres styrke og succes. Hvis du gerne vil være som en anden, er det, fordi du ejer evnen i dig selv til at være sådan. Hvis du er betaget af superstjerner og bruger tid og penge på at læse om deres liv, så find den side, du elsker hos dem, i dit indre. Du fortjener at få det, du ser og for alvor ønsker. (…) Når du begynder at opfylde dine egne drømme og mål, bliver du mindre optaget af, hvad andre mennesker foretager sig. Vi har hver især et behov for at være vor egen helt.”

– Debbie Ford i bogen “Kast lys over skyggen”

Det kan være svært at tage de lyse skygger til sig, fordi det både kræver selvtillid at tro på, at man faktisk kan være den egenskab, men også fordi vi her i Jantelovsdanmark har lært, at vi ikke skal skinne for meget. Vi skal ikke vise os frem, fylde for meget eller være for meget fremme i skoene. Det kommer selvfølgelig an på, hvilke egenskaber vi taler om, og hvordan folk ser på forskellige egenskaber (det vil altid være forskelligt fra person til person, hvad vi tolker som positivt eller negativt). Men generelt kan det være sværere at integrere de lyse skygger end de mørke, fordi det kræver mod at tage ”for sig af retterne” og begynde at stråle helt vildt. Det kan nemlig godt afføde kritik fra ens omverden, hvis man pludselig ændrer sig og begynder at fylde mere og gøre mere af det, som man drømmer om. Det kan aktivere både janteloven, folks misundelse og prikke til folks egne skygger.

Noget andet, der knytter sig til integrationen af lyse skygger, er, at der kan være mørke skygger i vejen. De skal integreres, før man kan integrere ”sit lys”, altså sine lyse skygger. Jeg bliver fx meget fascineret af folk, der kan tale foran mange mennesker eller helt ubekymret være på en scene. Det ville jeg ønske, at jeg kunne (og jeg ved, at jeg har den egenskab, for jeg var meget ubekymret som barn og spillede teater og sang i vilden sky). Men! Før jeg kan integrere den scenevante egenskab – eller skal vi kalde den ”performeren” – så skal jeg lige integrere de mørke skygger, som handler om, at jeg ikke må være ”for meget”, ”selvpromoverende” og ”selvglad”. Jeg skal derfor først skabe fred og balance med nogle af de egenskaber, som jeg ikke vil acceptere i mig selv, før jeg kan tage de egenskaber til mig, som jeg drømmer om at udleve. Jeg kan ikke finde min gamle performer frem, hvis jeg ikke accepterer, at jeg også engang imellem er ”for meget” eller viser mig frem fx .

Øvelse:

  • Prøv at lave en liste over alle de personer, som du ser op til eller er fascineret af.
  • Hvad er det, de kan eller gør, som du bliver interesseret i?
  • Hvilken egenskab ligger der bag?
  • Hvor kommer de egenskaber til udtryk i dit liv nu (eller tidligere)?
  • Er der nogen mørke skygger, der står i vejen for at integrere disse egenskaber?

Ved at lære at acceptere og tage ejerskab over vores lyse skygger, kan vi skabe endnu mere balance i vores liv. Skyggearbejdet handler netop om at skabe balance ved at acceptere og gøre brug af ALLE vores egenskaber. Derudover kan de lyse skygger hjælpe os med at nå vores mål og det, vi drømmer om, og de kan hjælpe os til at stråle i al vores eget lys og at stå mere ved os selv. En bivirkning ved at tage sine lyse skygger mere til sig er, at man kan inspirere andre til at gøre det samme. For hvis du tør være fx sej, modig, bramfri, vidende, ambitiøs, fri, handlekraftig (eller hvad du nu ville ønske, du var), så må alle de andre skønne mennesker ude i verden også tage deres fascinerende egenskaber til sig.

Og hvis du nu sidder og tænker ”åh, man kan man godt være alt det, man drømmer om?” Ja, så er det korte svar ifølge skyggeteorien:

”Ja! Hvis du ser en god egenskab i andre, så har du den selv! Og så handler det om at finde modet frem til at prøve at være mere af den egenskab, så du kan stå mere ved dig selv og være mere af alt det, du drømmer om!”

Kommentér gerne med dine tanker eller dine lyse skygger i kommentarfeltet – jeg elsker at høre, hvad I tænker om mine blogindlæg!

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdet støder på bakker

Nogle gange ville jeg ønske, at når jeg først havde fået et godt selvværd, så blev bare ved med at være godt, uden at jeg skulle arbejde på det mere. Det er desværre ikke tilfældet. For det første er mit selvværd aldrig kommet helt op på 100 procent, og for det andet er livet jo op- og nedture i en stor, kontinuerlig cyklus, der bare bumler derudad.

Her i weekenden har jeg følt mig lidt underligt tilpas. Fredag var jeg til en fest, hvor jeg ikke rigtigt følte mig hjemme, og jeg følte mig stille, introvert og passiv. Jeg havde ikke så meget at byde ind med, følte jeg. Dagen efter havde jeg en vagt på mit bar-arbejde, hvor jeg faktisk havde det lidt på samme måde, og hvor jeg følte mig underligt stille. Det var ligesom om, at jeg bare ikke havde lyst til at tale. Søndagen brugte jeg på et loppemarked i København med en god veninde, og der var sol, kaffe og gode loppefund. Men igen havde jeg den her underliggende følelse af, at jeg var trukket lidt ind i mig selv og ikke bød ind med så meget. At jeg måske ikke var så sjov at være sammen med, og at jeg ikke gjorde det godt nok.

Alle tre dages følelser gav mit humør et dyk nedad, og jeg begyndte at føle, at jeg måske ikke var så interessant at hænge ud med, og at jeg slet ikke var mit eget glade selv. Søndag aften blev jeg overvældet af en uforklarlig tristhed og begyndte at græde. Da jeg skulle prøve at sætte ord på det hele, kunne jeg pludselig se en sammenhæng. Jeg er nemlig blevet arbejdsløs som journalist for en måned siden, og jeg befinder mig ikke så godt i dagpengesystemet, hvor jeg lynhurtigt føler mig uduelig, ikke god nok og har meget svært ved at motivere mig selv. Her føler jeg heller ikke, at jeg ”har noget at byde ind med”, eller ”at jeg ikke er god nok (til at få et arbejde)”. Jeg kunne pludselig se, at den måde, jeg ser på mig selv og føler mig som arbejdsløs, smitter af på andre dele af mit liv. Jeg bliver påvirket af at være arbejdsløs, og så spreder det sig til min generelle selvværdsfølelse.

Det er noget rigtigt skidt, når enkeltstående episoder eller i princippet adskilte faser får lov til at hive hele ens selvværd med ned under overfladen. Men det er også helt naturligt, og jeg giver mig selv lov til at have alle de her følelser. Jeg må godt føle mig uduelig, og at jeg ikke har noget at byde ind med. Men jeg skal passe rigtigt meget på, at alle de tanker ikke får lov til at blive en integreret del af mit selvbillede. For de er ikke sande, og de viser i hvert fald ikke hele billedet af, hvem jeg er.

Så jeg forsøger at være opmærksom på, hvad der sker omkring mig og indeni mig. Jeg ved, at jeg er påvirket af min situation, og at det kan gøre nogle ting ved mig. Så jeg prøver at have et fokus på, hvad det er, mine følelser og tanker gør ved mig – både så jeg kan mærke mig selv og tillade mig selv at føle alt det, jeg føler, men også så jeg kan gøre noget aktivt for også at komme et andet sted hen følelsesmæssigt. Det betyder, at jeg prøver at passe godt på mig selv i de her dage. Jeg går til yoga- og dansetimer i mit fitnesscenter, og jeg prøver at fastholde nogle sunde vaner (for eksempel øver jeg mig rigtig meget på ikke at snooze om morgenen), så jeg holder mig selv i gang – men jeg passer også rigtigt meget på Den indre kritiker og forsøger at være endnu mere selvkærlig over for mig selv. Jeg har brug for at være ekstra selvkærlig, og det har vi jo nok alle sammen, når vi støder på de der bakker, som livet kommer med. Den hårde kritiker, som kommer med hammeren, så snart vi gør det mindste forkert, gør altså ikke tingene bedre. Læs Jeg fik et tilbagefald

Det er den svære balancegang mellem at skubbe mig selv, men også give mig selv lov. Som når jeg prøver at gå på biblioteket og skrive ansøgninger, men også giver mig selv lov til at holde fri en dag midt i ugen. Som når jeg prøver at lære ikke at snooze, når alarmen ringer om morgenen. Jeg klapper mig selv på skulderen, når det lykkes, men jeg tilgiver mig selv, når jeg – som i dag – snoozer i halvanden time. Når jeg prøver at komme ned og træne hver dag, men også giver mig selv lov til at stene i sengen med Netflix. Når jeg prøver at spise flere grøntsager, men tilgiver mig selv, når jeg kommer til at spise for meget sødt. Det er okay, det hele. Jeg er god nok, som jeg er – også når jeg ”fejler”…

Selvværdsarbejdet er – desværre og også heldigvis – et dagligt arbejde, som det er bedst ikke at slække på. Så når jeg får nogle negative tanker, der giver mig følelsen ikke at være god nok, så prøver jeg at modsvare det med nogle positive tanker, der kan give mig et bredere selvbillede. Jeg er faktisk ret sej nogle gange, og jeg er altså ikke en fiasko, selvom jeg er arbejdsløs. Det er systemet og den måde, som omverdenen taler om arbejdsløse på, der er med til at skabe den diskurs i samfundet. Og selvom det ikke er lykkedes mig at få et job endnu, så behøver det ikke sige noget om, hvem jeg er som person eller som ven, kæreste eller datter. De ting skal helst holdes adskilt, selvom det er svært.

Har du også oplevet livets små og store bakker? Kan du mærke, hvordan det kan påvirke din selvtillid og dit selvværd? Hvad gør du så? Hvordan holder du dig oven vande, når de dystre tanker bliver for overvældende? Jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker, så du er altid velkommen til at skrive i kommentarfeltet her, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com.

Husk at lytte til dig selv

For et stykke tid siden havde jeg en ret hård uge. Der var uventet travlt på arbejdet, og jeg følte, at jeg løb rundt for at nå alting. Oveni det var jeg kommet til at lave aftaler hver aften. Når jeg skriver ”kommet til”, så er det, fordi jeg for længst er blevet klar over, at jeg har brug for alenetid for at lade op. Jeg bliver overstimuleret, irriteret og overvældet, hvis jeg er omgivet af mennesker hele tiden, men gang på gang glemmer jeg at tage hensyn til mine behov og laver i stedet for mange aftaler.

I den her uge var jeg allerede træt om onsdagen. Det var ellers hyggelige aftaler med venner, der inkluderede biografture, popkorn og gode snakke. Men bare tanken om, at der ville komme aftale på aftale, gjorde mig nærmest fortvivlet, og samtidig kunne jeg heller ikke få mig selv til at aflyse nogen af dem. ”Jamen, jeg vil jo rigtig gerne se den her veninde”, tænkte jeg. Da jeg i weekenden havde besøg af min mor, blev jeg totalt sur på ”den lille lort” af en pandekage, der ikke ville blive god (og det var endda den første, og de er jo aldrig gode!), og jeg glædede mig bare til, at jeg kunne være alene.

Da ugens syv dage med travl arbejdsuge og hyggelige aftaler var gået, havde jeg bestilt en hel palle brænde, som jeg skulle bære op på fjerde sal. ”Det kan jeg gøre på en time”, tænkte jeg mandag aften, og så skulle resten af aftenen bare stå på blognight og den tiltrængte alenetid. Hvad, jeg blot troede, ville være en times hårdt arbejde, tog mig to hele aftener, og jeg fik kun hjælp på andendagen. Hvilket resulterede i gråd over for min kæreste, der meget hjælpsomt spurgte mig, om han skulle blive og sove, fordi jeg var ked af det. Hvilket fik mig til nærmest at råbe ”jeg har brug for at være alene!!!”

Puha, det var en hård omgang. Min pointe er, at det er rigtig godt at kende sig selv og sine behov – og så skal man huske at lytte til dem (ellers bliver man træt ligesom mig, der egentlig godt kender mine behov, men som nogle gange overser dem).

Hvis ikke du har tænkt over dine behov før, så kan du prøve at svare på disse spørgsmål nedenfor. Når du kender dem, kan du begynde at prøve at indrette dit liv efter dem – det vil med garanti gøre dig gladere med mere ro og overskud – og så er der også overskud til at arbejde på dit selvværd!

  • Hvordan slapper du af?
  • Hvad giver dig energi?
  • Hvad stresser dig?
  • Hvilke signaler kommer fra din krop og dit sind, når du bliver stresset eller overser dine behov?
  • Hvordan lader du op?
  • Hvad kan du allerbedst lide at lave, hvis du selv kan bestemme?
  • Er der nogen steder i dit liv, hvor du ikke lytter til dine behov?
  • Hvad kan du gøre for at få mere energi og overskud ind i dit liv?

Find selv på flere 🙂

Efter min hårde uge vidste jeg, at jeg skulle slappe så meget af som muligt, så jeg havde et minimum af aftaler og hyggede i stedet med mig selv næsten hver aften. Åh, det var så skønt! Der var god tid, ro og plads til at gøre lige, hvad jeg ville.
Det handler om at finde balancen. Og kan man mærke sine egne behov og agere efter dem, så vil det også hjælpe på ens selvværd, fordi man er bevidst om sig selv og lytter. Man viser respekt for sig selv og accepterer sine egne behov – også selvom de måske ikke lige passer ned i andres forventninger. Det er nemlig en rigtig god selvværdsøvelse at være god ved sig selv hver dag.