Tag: barndom

selvværd, skyggearbejde, mørke skygger

Hvad er en mørk skygge * Skyggearbejde 3.0

Dette blogindlæg er tredje del af en føljeton omkring skyggearbejde, og du kan læse del 1 og del 2 her.

En skygge er en undertrykt egenskab, som vi enten helt har glemt, at vi har (en ubevidst skygge), eller som vi prøver at skjule for omverdenen (en bevidst skygge). Skygger kan deles op i mørke og lyse skygger.

En mørk skygge er en egenskab, som vi ikke vil kendes ved, og som vi derfor har undertrykt. Som jeg skrev om i sidste afsnit, så danner vi skygger, når vi oplever modstand eller kritik fra omverdenen på vores opførsel eller egenskaber. De mørke skygger består af de egenskaber, som vi har lært er ”forkerte” eller ”negative” – og for at blive i fællesskabet og få kærlighed tilpasser vi vores personlighed, så de andre kan lide os. Måske fortalte vores forældre os, at vi skulle holde op med at være egoistiske, eller vi fik af vide i børnehaven, at vi ikke skulle larme så meget. Vi lærte måske af vores bedsteforældre, at der blev en køligere stemning i stuen, når vi var næsvise, og vi opdagede, at vi blev smidt i seng uden dessert, når vi viste vores følelser igennem gråd.

Hvad blev opfattet som negativt i din familie eller i dine omgivelser som barn?

Forfatteren Debbie Ford, som jeg også citerer i det her blogindlæg, har et fantastisk billede på skyggerne – især de mørke. Forestil dig, at du er i en svømmehal, og du skal forsøge at holde en masse badebolde under vandet. Badeboldene er de mørke skygger, som du vil holde væk fra andres øjne, derfor skal du holde dem nede. Men det kræver enormt meget energi at holde badebolde nede under vand – og jo længere nede de er (altså, jo mere undertrykte skyggerne er), jo mere kraft kan de få på, hvis de slipper ud af dit greb. Og du kommer højst sandsynligt til at slippe dit greb engang imellem. Når du er træt, når du føler dig presset, når du er fuld (og har smidt hæmningerne), eller hvis du på anden måde mister kontrollen, så kommer de mørke skygger op til overfladen og siger hej. Og det er ikke altid en rar oplevelse at møde sine ”uacceptable sider”, for der kommer en masse skam og mindreværdsfølelse med.

Som vi vokser op, glemmer vi måske helt, at vi engang har haft en bestemt egenskab, for det er blevet normalt for os at undertrykke den. Da vi har lært, at egenskaben er ”dårlig”, lærer vi også at adoptere den holdning. Pludselig synes vi også, at den egenskab er uacceptabel, og når vi ser egenskaben i andre, dømmer vi dem på en negativ måde. Fordi det, som vi ikke kan acceptere i os selv (det, vi har lært er uacceptabelt: de mørke skygger), det kan vi heller ikke acceptere i andre.

Det kender du sikkert godt fra dig selv. Hvis du skulle nævne 5 ting ved andre, der irriterer dig grusomt, så kan du sikkert godt komme på nogle rimelig nemt.

”Alt, hvad vi hader, har modstand på eller ikke vil vedkende os, lever sit eget liv og undergraver vores selvværdsfølelse. Når vi står ansigt til ansigt med den mørke side, er vor første indskydelse at vende hovedet væk, og den næste reaktion er at prøve at overtale den til at lade os være i fred. (…) Men ironisk nok er det netop de skjulte aspekter, vi har forkastet, som har mest brug for vores opmærksomhed. Da vi låste de sider af os inde,, som vi ikke brød os om, afskar vi os samtidig- uden at vide det – fra vores mest værdifulde skatte.”

Debbie Ford ”Kast lys over skyggen”

Og netop det at kigge på, hvad man bliver irriteret over hos andre, er en rigtig god måde at finde nogle af sine mørke skygger på. Ifølge skyggeteorien projicerer man nemlig sine ubevidste skygger over på andre. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis selv kan se sine skygger, men fordi man ser sine undertrykte egenskaber i andre, kan man få øje på dem. Et andet trick til at afdække sine mørke skygger er at kigge på, hvad du skammer dig over. Hvad vil du ikke have, at nogen opdager om dig? Hvad laver du derhjemme, som ingen andre må se? Hvilken historie ville være den mest pinlige at fortælle om på Facebook – og hvilken egenskab repræsenterer historien?

Vil du prøve at finde nogle af dine mørke skygger, kan du tænke over disse spørgsmål:

  • Hvad bliver du irriteret over i andre mennesker?
  • Hvad dømmer du andre mennesker for?
  • Hvad skammer du dig over?
  • Hvornår har du sidst ”mistet kontrollen” og gjort noget pinligt over for andre?
  • Færdiggør sætningen ”Meget kan du kalde mig, men jeg er fandme ikke…..(egenskab)”
  • Færdiggør sætningen ”Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at….. (gøre hvad: hvilken egenskab?)”
  • Hvilke sider af dig selv viser sig, når du er fuld – og hvilke af dem kan du ikke lide?

Vær ærlig. Mærk den modstand, der kommer op. Prøv at være åben over for, om du måske har de egenskaber et sted dybt inde i dig. Kan du huske, om du har udvist de egenskaber før? Og hvordan der blev reageret på dig, når du viste dem?

”Afdækning er det første skridt i skyggeprocessen. Afdækning kræver betingelsesløs ærlighed og vilje til at se det, du ikke har kunnet se før. Indrømmelsen af skyggeselvet er begyndelsen til integrations- og healingsprocessen. Husk, at hvert af disse ”negative ord” karaktertræk rummer en positiv gave til dig og en større værdi, end du nogensinde kan forestille dig.”

Debbie Ford “Kast lys over skyggen”

skyggearbejde, selvværd

Sådan opstår en skygge * Skyggearbejde 2.0

Dette blogindlæg er del 2 af en skyggeføljeton, som går i dybden med flere af elementerne i skyggeteorien. Du kan læse det første indlæg her.

En skygge, hvad enten den er lys eller mørk, kan opstå igennem hele livet, når vi for eksempel bliver udsat for kritik eller bliver usikre på, om vi passer ind i fællesskabet. Vi begynder allerede at danne skygger, når vi er helt små børn, og det er også i den periode, hvor mange af vores skygger bliver dannet. Når vi er helt små, og når vi vokser op, er vi nemlig afhængige af vores forældres kærlighed, og det er også her, vores personlighed dannes.

En skygge er en undertrykt egenskab. Når vi bliver født, har vi alle egenskaber til rådighed for os, og børn har til at starte med ikke lært, hvordan de skal opføre sig. Derfor udtrykker de deres behov og lyster helt naturligt, og når de kommer. Men i forbindelse med opdragelsen begynder forældrene, andre omsorgspersoner og for eksempel børnehavepædagoger eller skolelærere at fortælle og vise børnene, hvordan de skal opføre sig. Barnet vil gøre alt for at passe ind i familien og få kærlighed eller passe ind i fællesskabet, og derfor begynder de at tilpasse sig og undertrykke de sider, som, det lærer, er uacceptable eller ”negative”.

”Den (skyggen, red.) rummer alle de dele af os selv, som vi forsøger at skjule eller benægte. Den omfatter de mørke aspekter, som vi ikke tror kan accepteres af familie, venner og, vigtigst at alle, af os selv. Denne mørke side er pakket dybt ned i bevidstheden og gemt for os selv og andre. Og det signal, vi hele tiden modtager fra fortrængningens sted, er enkelt: Der er noget galt med mig. Jeg er ikke i orden. Jeg kan ikke elskes. Jeg fortjener ikke noget. Jeg har ikke nogen værdi.”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen”

 

Hvilke egenskaber, som vi som børn begynder at undertrykke, er forskellige fra familie til familie – det er nemlig forskelligt, hvad forældre og andre anser som ”negative” egenskaber. I nogle familier kan det måske være de larmende, dominerende og voldsomme egenskaber, der ikke er okay, mens det i andre familier måske er de egenskaber, der handler om at vise følelser, være doven eller være svag, der er uacceptable. Det kan også variere, i hvilken grad man lærer at undertrykke sine egenskaber. I nogle familier er der måske flere ting, ”som man simpelthen ikke gør i den her familie. Vi gør ikke sådan!” – og her vil et barn måske undertrykke en egenskab så kraftigt, at det overbeviser sig selv om, at det slet ikke har den egenskab (en såkaldt ubevidst skygge), mens det i andre familier måske er mindre udtalt, hvor slem en egenskab er.

Hvilke egenskaber var ikke velsete i din familie?

Jeg tror helt klart, at jeg meget tidligt i min barndom har dannet en skygge på at være krævende, for jeg plagede stort set aldrig som barn. Hvordan den er skabt, kan jeg ikke huske. Til gengæld er den måske kun blevet stærkere op igennem mit liv, fordi jeg har generelt meget lidt lyst til, at folk tænker, at jeg er krævende eller til besvær. Det er nemmere for mig at se, hvordan jeg har dannet en masse skygger igennem mine teenageår. Det var i de år, at jeg for alvor blev afvist af flere forskellige fællesskaber – inklusiv min far (dvs. af ”familien”). Her lærte jeg, at det var dumt at vise følelser, at stikke næsen frem, at sige sin mening og at være ”anderledes”, fordi så kunne folk ikke lide én. Min far kunne ikke lide, når jeg viste følelser, og så afviste han mig med ordene ”hold op med at skabe dig”. Nede i sportsklubben blev jeg afvist (ja, jeg ved faktisk stadig ikke, hvorfor de alle sammen en dag vendte mig ryggen), muligvis fordi jeg havde stillet spørgsmål ved et hierarki, der var ved at blive skabt (og havde sagt min mening). Den store gruppe af ”smarte” i byen afviste mig, fordi jeg var ”anderledes” og gik i noget mere farverigt og ikke-moderigtigt tøj. Store dele af min familie kritiserede også mit tøj, og hvordan jeg så ud, så jeg oplevede fra flere sider, at jeg var ”forkert”. Det var i de år, at jeg opdagede, hvor ondt det gør, når man møder kritik fra de fællesskaber, man indgår i, og hvor jeg vendte det hele indad i én stor ”der må være noget galt med mig” skamfølelse.

Vi kan som børn, teenagere eller voksne opleve, at der er en eller flere af vores egenskaber, som møder kritik eller modstand fra omgivelserne. Der er flere måder, hvorpå det kan ske, og hvor vi kan vælge – bevidst eller ubevidst – at gemme en side af os væk for at bevare vores plads i fællesskabet.

1) Det kan for eksempel være direkte kritik eller irettesættelse: ”Jeg gider ikke tale med dig, når du er så dominerende!” kan være en meget tydelig besked at få. Her er det ikke svært at gætte, at ”dominerende” er en negativ egenskab, som ikke falder i god jord.

2) En anden måde, vi kan opleve modstand på, er, når folk omkring os reagerer negativt på os. En kritisk eller afvisende adfærd eller kropssprog kan give os et hint om, at der er noget ved os, der ikke er ”godt nok”, og alene ud fra andres reaktioner mod os kan vi beslutte os for at tilpasse os. For vi vil jo gerne have, at folk reagerer godt på os, ikke?

3) Endelig kan vi også ved at observere andre lave konklusioner omkring, hvordan det er godt at opføre sig, hvis man skal have kærlighed fra forældre eller andre. Oplever man for eksempel som barn, at et andet barn får en skideballe for at plage for at få en is, kan barnet for at beskytte sig selv mod en fremtidig skideballe (som jo kan tolkes som en afvisning) ved at gemme sin krævende plage-egenskab væk.

”Skygger opstår, når mennesker, der har stor indflydelse på os, har en kraftig holdning til, hvordan vi er. (…) De får lov til at have en kraftfuld indflydelse på os, fordi vi har så vanvittigt meget behov for at høre til som mennesker. Det bliver derfor afgørende at navigere, så de elsker os og ikke hader os. (…) Især som børn er vi hele tiden på vej mod mere kærlighed og på flugt fra afvisning”.

Mette Holm i bogen “Det du siger er du selv”

Kan du huske nogen eksempler, hvor du er blevet irettesat eller har observeret andre, hvorefter du har valgt at gemme en eller flere af dine egenskaber væk?

Kan du efter at have læst det her blogindlæg se, hvor du måske har dannet nogle skygger? Hvor du har mødt modstand eller kritik og har valgt at tilpasse dig? Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller gerne vil dele dine tanker. Jeg elsker at høre, hvad I synes! 🙂

selvværd, skamløs,

Sådan bliver du skamløs

Som jeg skrev i sidste blogindlæg, så har jeg nu besluttet mig for at være skamløs. Skamløs er et ord, der er ved at gå lidt i glemmebogen i min verden. Men det, der er tilbage af ordet, har en ret negativ klang.

”Se hende derovre, hun er fuldstændig skamløs, tsk, tsk!”

Kan du høre det for dig? Hvordan det lægger sig meget tæt op ad sætninger som ”skam dig” og ”hvem tror hun, at hun er?”

Men jeg synes faktisk, det er et meget smukt ord. Man er fri for skam. Man skammer sig ikke over, hvem man er, eller hvad man gør. Og det er der, vi skal arbejde på at komme hen! Tænk at kunne være sig selv og vise verden, hvem man er – uden at skamme sig eller føle sig forkert. Åh, hvilken befrielse!

Dermed ikke sagt, at jeg helt uproblematisk kan være fri for skam fra nu af – sådan er det med udvikling. Det går op og ned og rundt i spiraler. Og det er okay.

Men jeg har virkelig haft det godt med beslutningen, som har frigivet en masse energi, stolthed og glæde. Jeg har trampet smilende rundt i pedalerne på cyklen, jeg har gået med rankere ryg, og jeg har fået sagt min mening. Jeg synes, du skal prøve det!

Derfor vil jeg forsøge at lave en liste over, hvordan du også kan blive skamløs. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har tilføjelser, tanker eller holdninger til listen. Sammen kan vi måske lave verdens bedste liste til at blive skamløse?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Sådan bliver du skamløs:

  1. Find ud af, hvad du skammer dig over 
    Lav en liste, hvor du skriver det hele ned. Svar på spørgsmål som ”hvad skammer jeg mig over?”, ”hvornår føler jeg mig forkert?” og ”hvad har andre skammet mig ud for/kritiseret mig for?”
  2. Undersøg listen
    Hvor kommer de forskellige ting, du skammer dig over, fra? Er det noget, du har lært af dine forældre? Dine venner i folkeskolen? En gammel kæreste? Kan du placere dine skamfulde sider/følelser i enten relationer eller tidsperioder, er du godt på vej til at få en dybere forståelse for, hvorfor du skammer dig.
  3. Mærk efter hver ting på listen 
    Gå igennem hver enkelt ting, og mærk efter, hvad du har brug for dér. Har du brug for at give noget til dig selv, har du brug for at tage en snak med personen, der er tilknyttet, eller måske skrive et brev (du behøver ikke sende det). Eller skal du tilgive nogen?
  4. Tag et opgør med listen
    Gå kritisk til listen, og spørg dig selv, om hver enkelt ting virkelig havde noget med dig at gøre, eller om det er noget, der stadig er gældende for dig. Behøver du stadig skamme dig over noget, som du lærte af dine forældre i en presset situation, da du var lille? Måske er der flere ting på listen, som du kan slippe, fordi du kan stille dig op i helikopteren og få en anden forståelse for, hvad der skete dengang.
    Brug gerne lang tid her, det er et vigtigt skridt, og det kan have brug for tid.
  5. Beslut dig for, at NU vil du slippe skammen og være skamløs
    Kan du finde noget kraft indeni dig, der enten virkelig har fået nok af at skamme sig, eller som er enormt motiveret for at komme over på den skamløse side, vil det være rigtig godt. Læg noget energi i beslutningen. Fortæl eventuelt andre om din beslutning, skriv den ned, og sig den højt for dig selv.
  6. Vær opmærksom
    Læg mærke til, hvad der sker indeni dig, når du nu går ud i verden og er skamløs. Hvordan føles det? Hvor er det let, og hvor er det svært? Hvad sker der i dine tanker? I starten kan det være, du vil opleve, at skammen kommer snigende – og her skal du være på vagt, så du fanger følelsen og får den sendt ud af døren igen. Måske skal du sige “Hej skam, jeg kan godt se dig, men vi to har jo sagt farvel til hinanden, og det må jeg holde fast i. Tak for alt det, du har lært mig.”
  7. Øv dig 
    Øv dig, øv dig, øv dig. Være selvkærlig, hvis du falder tilbage i skammen, undersøg den, bearbejd den, og prøv igen. Vælg det skamløse til hver dag. Arbejd med dit selvværd, så du står stærkere. Arbejd med din selvtillid, så du er mere selvsikker. Vær kærlig over for dig selv.
    Acceptér dig selv, som det fantastiske menneske du er – også med alle dine kanter, skrammer, buler og huller. Du er god nok. For helvede, du er god nok – og du fortjener et liv uden skam!

Hvad tænker du om listen? Mangler den noget? Har du mod på at hoppe ud i det? Og hvad skete der med dig, da du gik i gang med den? Kommentér gerne herunder, så jeg kan følge med i din udvikling – det vil betyde meget for mig!

En anbefaling

Jeg har for nylig læst en ret fantastisk bog. Den hedder ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” og er skrevet af ph.d i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe. Den handler om kærlighed, og om hvordan vi mennesker vælger hinanden. Det gør vi nemlig ikke kun ud fra kemi, lækkert hår og humor – det viser sig, at vores gamle sår fra barndommen spiller en stor rolle, når vi forelsker os. Vores ubevidste selv kan simpelthen – ifølge Jytte Vikkelsøe – skanne andre mennesker for, om de indeholder både det, som vi mangler, og det, som vi allerede har mødt tidligere.

Bogen forklarer, hvordan vi, når vi møder én, der sætter gang i vores forelskelseshormoner, allerede ubevidst har set, at den person indeholder både det, som Jytte Vikkelsøe kalder ”det forløsende aspekt”, og det, som hun kalder ”den indre krænker”. Det forløsende aspekt er en egenskab eller en side, som vi selv føler, at vi mangler – derfor får vi ofte følelsen af at blive ”hele”, når vi er forelskede. Vi kan låne vores partners egenskab og måske selv begynde at udvikle den hos os selv. Men den andens krænker er derimod en egenskab, som minder om en ”ubehagelig” egenskab, som vi har mødt i vores tidlige barndom.

Læs om skyggearbejde her.

Et par møder som regel først deres partners krænker, når forelskelsen er faldet, og så begynder parret at have konflikter. Konflikter, der måske minder om noget, som de har prøvet før. Derfor er det ikke længere kun de to, der diskuterer og skændes, nu er det nemlig også de to kæresters personlige historier, der kommer med ind i konflikten. Når parret langsomt låser sig fast i hinandens gamle mønstre og ikke kan komme ud af dem igen, kalder Jytte Vikkelsøe det for ”den mytiske hårdknude”.

”Den mytiske hårdknude er et dramatisk sammenstød mellem to uforløste personlige historier, der søger forløsning igennem den anden. Disse uforløste historier lever i os som skjulte ”infrastrukturer”. Og de organiserer vores liv på den mest gennemgribende måde, hvad enten vi er klar over det eller ej.”

Uddrag fra bogen.

Det er i det hele taget en enormt spændende bog, som jeg vil anbefale alle, der interesserer sig for kærlighedens psykologi, hvad barndommen betyder for vores voksne liv, og hvordan man kan overvinde svære situationer i et parforhold. Hun gør brug af flere spændende case-historier, som grundigt beskriver parrenes barndom og traumer, og hvordan de spiller ind i deres hverdag som par som voksne.

Hun fortæller om hjernens opbygning, og hvordan den langsomt udvikler sig i de første år af vores liv. Her kommer hun ind på den skam, som små børn skal opleve for at forstå at begå sig i en civiliseret verden, men som også kan være ødelæggende, hvis den får lov til at fylde for meget.
Hun peger også fremad af med løsninger, fordi vi netop igennem parforholdets konflikter kan tage det endelige opgør med vores gamle krænker og derigennem blive mere frie. Hvis vi har modet til at gøre noget andet, end vi plejer, når vi møder krænkeren i vores partner, så kan vi endelig udvikle os som mennesker og udvikle de sider af os selv, som vi har undertrykt (og som vi har fundet i partnerens forløsende aspekt).

”Svaret er, at det lige netop er her, rejsen tilbage til samhørigheden med os selv og dermed muligheden for samhørighed med vores partner begynder. Men vi må lære at bryde frygtcyklussen for at tage livtag med de overbevisninger og overlevelsesstrategier, der hæmmer det frie samspil mellem to fundamentale, men modstridende menneskelige behov – behovet for tryghed og længslen efter fornyelsen – der er brændstoffet bag al personlig vækst.”

Uddrag fra bogen ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” af Jytte Vikkelsøe.

Bogen har bekræftet mig i, at vi skal tage ansvar for vores eget liv og for vores egne sår. Når det bliver svært i for eksempel parforhold, skal vi forstå, at vores gamle sår og oplevelser kan være medspillere i en konflikt. Når man bliver bevidst om det, er det nemmere at tage et skrift tilbage og observere, hvad der sker. Måske er det ikke kun kærestens skyld? Måske er der noget i dig, der går ind og reagerer på bestemte (og nogle gange temmelig uhensigtsmæssige) måder, selvom en situation udefra set er neutral. Måske har du reageret sådan hele dit liv, når du bliver ”trigget” på bestemte måder – og her handler det blandt andet om at finde ud af, hvad det egentlig handler om (var det det, han sagde lige nu, eller mindede det mig om noget, min mor sagde, da jeg var barn?), hvad dine behov er, og hvordan du kan få det formidlet så konstruktivt, sårbart og roligt videre til fx din partner. Jo mere lys, man kan kaste over fortidens skygger, jo nemmere er det at se nutiden for, hvad den er. Den er nemlig ofte en ubevidst legeplads for fortiden.