Tag: drømme

selvværd, selvtillid

Hvad skal 2019 bringe?

December tramper derudad med sine juleklokker og to do-lister, og lige som lidt er det jul. Et nyt år venter, og med det kommer der utallige muligheder, udvikling, nye minder og nye mennesker og oplevelser. Men hvad vil du egentlig gøre med det nye år? Hvad drømmer du om? Hvad vil du fokusere på?

Det er ikke fordi, vi skal snakke om nytårsforsætter i dag, men jeg vil gerne have dig til at gøre dig nogle tanker omkring det nye år. Vi kan starte en ny vane eller begynde at gøre noget andet når som helst, men det er alligevel så meget tradition omkring nytåret, at det er oplagt at hægte sig på og tænke bevidst over sit liv.

Jeg har set, at der er mange events rundt omkring på de sociale medier, der handler om at slippe det gamle år og sætte intentionerne for det nye. Jeg tror, det kan være ganske kraftfuldt at gøre det i en gruppe og have én, der styrer en workshop. Men i dag vil jeg invitere dig til, at du laver dit eget nytårsritual. Hvordan har du lyst til at slippe det gamle år? Hvordan har du lyst til at sætte nogle intentioner eller mål for det nye? Hvad giver mening for dig?

Måske skal du reflektere over året i din notesbog og skrive en masse ting ned? Måske skal du meditere og mærke efter, hvad du vil fokusere på i det nye år? Måske skal du tage ud og danse med dine venner (eller alene) og danse det gamle år ud af kroppen? Måske skal du tage på et retreat? Måske skal du snakke med dine kære om, hvad der giver mening for dig og jer i forhold til jeres relationer, og hvordan I måske kan støtte hinanden i det kommende år?

Der er ufatteligt mange muligheder, og jeg håber, du kan finde en måde, der føles god for dig. Måske skal du slet ikke gøre noget. Det kan også være et pres, at man skal tænke over alle mulige ting, sætte mål og andre overvældende ting.

Jeg plejer at skrive nogle emner ned i min notesbog og tænke året igennem. Det er ofte en form for kort status, hvor jeg prøver at ”kåre” årets bedste minde, bedste ven, bedste fest, sjoveste oplevelse, største læring, værste oplevelse, og hvad jeg er taknemmelig for osv. Det er en ret sjov måde for mig at tænke tilbage på mit år på.

Mangler du inspiration til at komme i gang, kan du plukke fra disse spørgsmål:

  • Hvad har været mine største oplevelser igennem 2018?
  • Hvad har jeg lært i 2018?
  • Hvad er mine bedste minder?
  • Hvordan har jeg udviklet mig igennem 2018?
  • Hvad har jeg haft fokus på i 2018?
  • Hvordan er de fokuspunkter gået?
  • Hvad er jeg lykkes med i 2018?
  • Hvad er jeg stolt over at have opnået/gjort/oplevet osv. i 2018?
  • Hvor har jeg holdt mig tilbage?
  • Hvad er de næste skridt, som jeg vil fokusere på i 2019?
  • Hvilke nye vaner vil jeg prøve at etablere?
  • Hvad drømmer jeg om at opnå i 2019?
  • Hvordan vil jeg opnå dem?
  • Med hvilke ord vil jeg gerne kunne beskrive 2019, når året er slut?
  • Hvilke konkrete handlinger vil jeg tage for at få det bedste år?
  • Hvad vil jeg gøre for at arbejde med mit selvværd i 2019?
  • Hvordan vil jeg være selvkærlig i 2019?

Jeg håber, at du får lavet det nytårsritual, som passer til dig og dine behov, og at du kan finde nogle rolige timer, hvor du har tid til at hygge om dig selv og reflektere lidt dybere over, hvad du egentlig gerne vil have ud af 2019. Men husk! Dit nytårsritual kan være stort eller småt, og det er helt i orden, uanset hvad du vælger at gøre. Det er dit liv, og du bestemmer.

Har du lyst til at dele dit ritual eller dine tanker omkring 2018/2019, så kommentér gerne i kommentarfeltet, så jeg kan læse med!

Dette er årets sidste blogindlæg, og jeg vil gerne sige TUSIND TAK, fordi du læser med. Det betyder så meget for mig! Jeg ønsker dig den dejligste, sjoveste, hyggeligste, rareste, roligste (indsæt selv flere adjektiver) jul, juleferie og nytårsaften. Jeg glæder mig til næste år – forhåbentlig er du stadig med her på bloggen og på Facebook.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvad nu, hvis du…

Hvad nu hvis du tog den der flotte kjole på, som du går og kigger på i skabet, men ikke helt tør tage på?

Hvad nu hvis du meldte dig til den der sport, som du længe har drømt om at dyrke?

Hvad nu hvis du gik i biografen alene og købte alt det bland selv-slik, som du havde lyst til?

Hvad nu hvis du kontaktede ham eller hende den flotte og søde, selvom du bliver lidt nervøs, hver gang du tænker på det?

Hvad nu hvis du sagde din mening på arbejdet, i skolen eller et andet sted?

Hvad hvis du tog på ferie alene, fordi du drømmer om at se et bestemt sted eller gøre noget bestemt?

Hvad nu hvis du lavede en liste over alle de ting, som dit hjerte hvisker til dig, at det drømmer om – og så udførte dem én efter én?

Hvad ville der så ske med dig? Med dit liv? Med dit humør, din energi, dit selvværd, din selvtillid?

Jeg tror på, at hvis vi lytter lidt mere til hjertet og faktisk handler på det, som det lille, smukke organ fortæller os, så får vi et rigere liv med mere mening, kreativitet, oplevelser og glæde.

Så hvad drømmer du om? Og kan du se for dig, hvad det ville gøre ved dig, hvis du fulgte nogle af dem?

Jeg har skrevet lidt om det her emne tidligere, og dem kan du læse her: Dengang jeg tog alene til ThailandAt være bange for sine drømmeBevæg dig lidt ud af din komfortzone og .

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Når jeg er demotiveret..

Jeg har besluttet mig for at have blog night hver mandag. Og her sidder jeg. Det er mandag aften, og jeg har spist god mad, jeg har set lidt serier, og jeg har også fået skrevet et halvt indlæg. Og nu gider jeg bare ikke mere. Men jeg er egentlig ikke tilfreds med min indsats, for det er jo meningen, at jeg skal bruge nogle timer på at være seriøs omkring min blog hver mandag aften.

Kender du det? At du har besluttet dig for at gøre noget, og så har du pludselig alverdens gode undskyldninger for at gøre noget andet end netop det. Jeg har for eksempel allerede rejst mig op nogle sætninger tilbage for at putte noget olie i mit hår – fordi det er da utroligt vigtigt at gøre det lige midt i det her.

Jeg er meget interesseret i det her med, at jeg har brug for at overspringshandle og lade være med at gøre det, som jeg egentlig gerne vil, eller som, jeg har besluttet, vil være godt for mig.

Og jeg har stadig ikke forstået, hvad det er, der sker. Det føles, som om min krop er i konflikt med sig selv. Den vil rigtigt gerne, men så saboterer den det for sig selv alligevel.

Nogle gange tænker jeg, om det er, fordi jeg er bange for at gøre det, jeg har besluttet mig for eller drømmer om – for hvad hvis jeg fejler? Jeg ved, det er et tema for mig – at jeg er bange for at fejle og ikke være god nok. Og så er det måske bare lettere at give op på forhånd, for så er der i hvert fald ikke nogen, der kan komme og sige, at jeg ikke kunne. Til gengæld kan de sige, at jeg ikke engang prøvede.. Og det er faktisk endnu værre.

Der er en kvinde, der hedder Mel Robbins, som holder inspirerende taler, og hun har fundet på et koncept, der hedder ”the 5 second rule”, som går ud på, at man skal gøre noget, så snart man får en impuls til det. Hvis jeg har besluttet eller får lyst til at skrive et blogindlæg, så skal jeg bare skynde mig at åbne computeren og begynde at skrive. Hendes teori er, at hvis ikke vi rykker på vores lyster og impulser, så går hjernen i gang og lokker os til at lade være. Måske siger den ”du har alligevel ikke brug for det der, du har det da godt, som du har det” eller ”det bliver nok ikke godt alligevel”, og så bliver det aldrig til noget. Men så går vi også glip af den tilfredsstillelse, der ligger i at gøre noget for sig selv, udfordre sig selv, arbejde for sine drømme og mål, udrette noget.

Se Mel Robbins inspirerende video

Jeg elsker den video. Jeg får tårer i øjnene og et sug i maven, hver gang jeg ser den. Hun har jo så meget ret!

Hun har lige udgivet en bog om sin ”5 second rule”, og selvom jeg kun er en tredjedel inde, så har den allerede givet mig meget, og den er helt vildt spændende.

”The fear of sucking, of not being good enough, of feeling like a loser – none of us wants to face that reality. So we avoid it like the plague. (…) That’s why we dodge challenges – to protect our egos, even if it means eliminating the possibility of getting what we want”

– Mel Robbins, ”The 5 Second Rule”

Derefter kommer hun med tre gode spørgsmål, nemlig ”What if you’re wrong”/Hvad hvis du ikke har ret, ”So what?!”/Og hvad så? og ”What are you waiting for?”/Hvad venter du på?

Det første handler om, at vi måske ikke har ret i vores forestillinger om, at ting ikke vil lykkes, eller at vi ikke er gode nok. Hvad nu hvis vi faktisk ikke har ret i den vurdering?

Det næste spørgsmål er rettet mod det scenarie, som vi er bange for – for eksempel ikke at være gode nok. Og hvad så? Så prøvede vi i det mindste, og vi lærte noget, er hendes pointe.
Det sidste spørgsmål handler om bare at kaste sig ud i det, for som hun skriver, så kommer der måske ikke en chance til.

”Sometimes there is no next time, no second chance, or no time out. Stop waiting. It’s now or never. When you wait, you aren’t procrastinating. You are doing something more dangerous. You are deliberately convincing yourself ”now is not the time”. You are actively working against your dreams.”

– Mel Robbins, ”The 5 Second Rule”

Heldigvis fik jeg lige i aften brugt ”5 second rule”, fordi jeg fik brugt min modvilje til at skrive til faktisk at skrive på min blog. Ved at skrive om, at jeg ikke gad skrive, fik jeg alligevel skrevet et indlæg. Nogle gange kan man bruge sin dovenskab eller sin modvilje på en kreativ måde, så man alligevel får taget et skridt i den rigtige retning.

Jeg ved jo godt, hvor fantastisk det føles, når jeg faktisk tager et skridt i retning af en drøm. Som dengang jeg købte en billet til Thailand og bare tog af sted uden en returbillet. Hvor jeg endte med at være på mit livs rejse i tre måneder, hvor jeg backpackede igennem Thailand i to måneder og bagefter tog en yogainstruktør-uddannelse i Indien. Eller dengang hvor jeg fik lyst til at købe en ukulele, og tre dage efter havde jeg købt en flot, gul én, og nu kan jeg faktisk spille på den. Eller da jeg havde skrevet mit første blogindlæg efter at have talt om det i flere måneder uden at kunne tage mig sammen til at åbne et dokument og begynde at skrive.

Hvad drømmer du om? Og hvornår overspringshandler du? Ved du hvorfor? Hvad holder dig tilbage? Og hvordan får du dig selv tilbage på sporet?
Del gerne, hvis du har nogle tips og tricks til at komme ud over ens demotiverede tilstand – jeg vil nemlig virkelig gerne blive bedre til at gøre det, jeg sætter mig for.

Hvad venter du egentlig på???

At være bange for sine drømme

Jeg skal være helt ærlig over for dig. Jeg har simpelthen været så bange for at starte den her blog om selvværd. Jeg blev uddannet som Selvværdsvejleder i december 2015, og jeg kan mærke, at jeg har fået meget mere selvværd af at tage den et-årige uddannelse, men alligevel så skræmmer den her blog mig bare mega meget – fordi hvad nu, hvis folk synes, den er vildt dårlig?

Da jeg var færdig med uddannelsen som Selvværdsvejleder, vidste jeg godt, at jeg gerne ville have klienter, som jeg kunne hjælpe med at få bedre selvværd, og drømmen om at starte en blog blev også hurtigt formet i mine tanker. Det virkede jo som en genial idé! Jeg er uddannet journalist og er vant til at skrive og formidle, og jeg havde lige fået alle de her nye, seje værktøjer hos Joan Ørting, hvor jeg har taget mit kursus.

Mine venner heppede på mig og sagde, at det var en god idé, og at det ville jeg være god til. Det var super dejligt at få den opbakning og støtte, men der var også noget andet, der rumsterede inde i kroppen på mig. Det var den her velkendte frygt for at eksponere mig selv. For at fejle. Og for at blive bedømt af andre mennesker.

For hvad nu hvis den her blog bliver en kæmpe fiasko? At folk, jeg både kender og ikke kender, synes, den er noget værre lort? At jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger om at drive en blog?

De her tanker har fyldt rigtigt meget, og selvom jeg har taget små skridt i retning af faktisk at starte bloggen, så har jeg mest bare skubbet den foran mig. Ubevidst valgt ikke at prioritere det og tænkt, at det havde jeg ikke tid til lige nu. Men når man har en drøm, så bliver man jo nødt til at prioritere den, hvis den skal lykkes. Tingene sker desværre ikke af sig selv.
Én ting er i hvert fald sikker: vi når ikke vores drømme, hvis vi ikke tør risikere noget. Og selvom det er farligt, så er det netop de skridt ud af vores komfortzone, der gør, at vi vokser som mennesker. Jeg vil gerne vokse og være modig – vil du være med?

Så nu står jeg lige foran beslutningen om at starte den her blog. Jeg vil sindssygt gerne, fordi jeg ved, at det vil udfordre mig både fagligt og personligt. Og den udfordring vil forhåbentlig rykke mig og gøre mig til et stærkere og mere modigt menneske. Samtidig vil det give mig en enorm tilfredsstillelse at arbejde for at opnå min drøm, og bloggen kan måske endda hjælpe mig med at finde klienter, der gerne vil arbejde med deres selvværd, hvilket er en anden drøm.

Og ja, jeg er vildt bange for at stille mig derud, hvor alle kan se mig og vurdere mig for det, jeg laver. Men jeg er også ved at være så ulykkelig over ikke at følge min drøm, at jeg snart tør tage springet. Fordi hvad er det værste, der kan ske? Og kan det være værre end følelsen af ikke at gøre noget som helst?

Kender du det her med at være bange for at følge dine drømme? Hvad går du og drømmer om? Hvad er du bange for? Og hvad holder dig tilbage?

Kommentér gerne herunder, hvad du tænker om de her ting. Måske kan vi motivere hinanden og hjælpe hinanden med gode råd og opmuntring.

Her er en virkelig stærk video af Prince Ea, der handler om det her med ikke at følge sine drømme. Jeg har set den så mange gange, og måske vil den også motivere dig.