Tag: drømme

Simon Frederiksen

Interview: Simon Frederiksen om at finde guldet i kriserne

Simon Frederiksen er uddannet Serviceøkonom, Sexolog, Mastercoach og har også 1/3 af en tømreruddannelse. Han er 33 år gammel og bor på Nørrebro i København.

Han driver et eventfirma i københavn, går på en speaker uddannelse og arbejder som DJ. Han tager også klienter som coach og sexolog, holder foredrag og er mentor på både Joan Ørtings sexologuddannelse og Mindjuice Academys coachuddannelse.


Simon Frederiksen interesserer sig for personlig udvikling, lykke, sangskrivning, DJing, fotoblogs, klatring, motorcykling, backpacking.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Som barn og ung havde jeg rigtig lavt selvværd, og når jeg ser tilbage, er det lige netop det svigtende selvværd, der lå til grund for en følelse af manglende livskvalitet, der gennemsyrede min tilværelse helt ind i voksenlivet.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Først og fremmest med ordet “igangværende”. Selvværd har været et stort tema i mit liv og er det stadig. Efter 15 års arbejde med mig selv er det stadig et af de helt centrale emner i min personlige udvikling. Som de fleste indre rejser i mit liv startede denne med en krise. Jeg var 18 år, var blevet dumpet af min gymnasiekæreste og følte, at mit liv var ved at falde fra hinanden. En virkelig sej lærer på mit gymnasium tilbød samtaler, og en dag valgte jeg at gå ind af hans dør og åbne op omkring det, der tyngede. Han var hurtig til at se ind bag kærestesorgerne og hjalp mig bl.a. til at se hvordan jeg – indtil da – aldrig havde set mine forældres kærlighed til mig. Jeg var i tvivl om, om jeg var elsket, og jeg elskede bestemt ikke mig selv.

Så hvad gjorde du?

Først og fremmest så blev jeg nysgerrig på, hvad det var for nogle historier, der styrede mit liv. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at være hudløst ærlig overfor mig selv og øvede mig i at se både mig selv og min omverden mere objektivt – forholde mig til fakta frem for at følge med en – ofte ubevidst – trang til at bekræfte gamle, negative historier. At nedfælde tanker og følelser i dagbog har været et simpelt, men enormt kraftfuldt værktøj til at reflektere over vigtige processer. Særligt i krisetider kan der være enormt meget at hente her.

Jeg har lært, at indsigter er fucking vigtige, men at de alligevel sjældent er nok i sig selv. Drømme er heller ikke nok i sig selv. Jeg drømmer f.eks. om et liv, hvor jeg kan være fri til at udtrykke alle sider af mig selv. Jeg drømmer om at turde leve som det hele menneske, jeg blev født som, og at vide, at jeg er okay i alle sider af mig selv. Men skal jeg så bare læne mig tilbage og håbe, at det sker? Nej, jeg må jo gøre noget.

Den gøren, jeg taler om, kan se ud på rigtig mange måder. Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at det at gøre noget – i denne sammenhæng – meget vel kan være at gøre ingenting. Altså at stoppe al den overfladiske handlen og så i stedet turde mærke efter.

Selv backpackede jeg rundt i verden i to år i min søgen på det meningsfulde liv. Den største indsigt, som det – ironisk nok – gav, var, at mening ikke findes nogen steder ude i verden, men ultimativt kun kan findes indeni mig selv. Men de to års rejse var nødvendige for at få den læring, og det er det vigtigste. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage i utilfredshed og frustration, jeg må ligesom gøre noget. Vi må prioritere det, der er vigtigt for os. Jeg har brugt en kæmpe del af min tid, min energi, mine penge og mit fokus på eksempelvis kurser, uddannelser, rejser, læsning, ceremonier og praksisser, som jeg ser vil bevæge mig mod min drøm om at være et helt menneske med evnen til at elske mig selv ubetinget.

Hvad vil det sige for dig at være et helt menneske?

At kunne føle, eje og udtrykke alle sider af det at være menneske. Jeg har altid følt mig meget hæmmet og gør det til dels stadig. I mit ønske om at blive elsket har jeg allerede fra barndommen skruet voldsomt ned for mange sider af mig selv i forsøg på at opnå den kærlighed, jeg længtes efter. Jeg blev rigtig god til at være hjælpsom og medgørlig og lærte, hvordan jeg undgik at være besværlig eller krævende. Men der er masser af gaver i det at kunne være besværlig og krævende, og uden adgang til disse sider vil jeg aldrig føle mig hel. Jeg vil dømme de sider hos andre og være frastødt, når jeg møder dem i mig selv. Kærligheden til mig selv handler derfor i høj grad om at turde se disse sider i mig selv, tage dem til mig, elske dem og udtrykke dem.




Egne historier og
guldet i kriserne

Hvilke historier har du haft om dig selv, og hvordan har du opløst dem?

Min stærkeste historie er, at jeg er uden betydning. Den har jeg troet på i mange år, og jeg har underkendt, at jeg på nogen måde kunne have en impact. Jeg har samlet beviser på, hvor uduelig jeg var, hvor indadvendt, socialt akavet, frygtsom, doven og svag jeg var. Jeg har fået øje på, at det gav mig noget at samle beviser for dette. For hvis jeg er uduelig og uden betydning, så har jeg heller ikke noget ansvar. Der er ikke noget, jeg skal, for jeg duer jo ikke til noget. Sikke en belejlig undskyldning for at blive i komfortzonen – at forblive et hjælpeløst offer frem for en kraftfuld mand, der tager ansvar for mit liv – en undskyldning for at gøre det nemme. Den indsigt har hjulpet til at opløse mine historier. Altså sådan da… for de lever stadig og trangen til at forblive komfortabel lever stadig, og tvivlen banker stadig ofte på døren.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

Uddannelser. Længerevarende, faciliterede forløb, hvor jeg bliver udfordret og støttet i at udvikle hengemte sider af mig selv. Jeg uddannede mig til sexolog hos Joan Ørting og har siden taget flere uddannelser hos Mindjuice Academy – en skole hvor de virkelig har forstået at indsigter i sig selv ikke er nok, men at personlig udvikling kræver handling. Livet er dog tilsyneladende så smart indrettet, at vi ikke behøver påbegynde en uddannelse for at igangsætte vigtige processer. Før eller siden vil vi altid møde en krise, der tvinger os til at se på det, der er svært.

Hvordan håndterer du kriser?

Først kæmper jeg med næb og kløer for at skubbe den fra mig. Tidligere var det måske i form af to måneders fest og druk, senere er det blevet til to dage sammenkrøllet under dynen, og i dag er det – i mange tilfælde – nede for en stund med forvirring og fortvivlelse. Hvad jeg efterhånden har lært er, at det er i kriserne, vi udvikler os. Joan Ørting taler om, at guldet ligger i krisen, og hos Mindjuice Academy minder de om, at krise rent faktisk betyder vendepunkt. Så frem for at flygte som tidligere, så forsøger jeg nu – ærligt – at undersøge, hvad der virkelig sker. Jeg gør mit bedste for at byde sorgen, frustrationen, utilfredsheden og vreden velkommen. Jeg spørger, hvad den vil mig, og hvis jeg virkelig lytter, så taler den og hjælper mig på sporet af områder af mit liv, hvor jeg har mistet mig selv.

Hvad er den største indsigt, du har gjort dig omkring dit selvværd?

Kærlighed er i bund og grund det eneste, jeg virkelig ønsker. Jeg vil aldrig kunne tage imod mere kærlighed fra andre, end hvad jeg kan give mig selv. Derfor er og bliver selvværdet det vigtigste og mest centrale punkt i min søgen på fred, lykke, succes og kærlighed.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  • Lyt til dig selv. Se klart. Vid, hvad der er vigtigt for dig. Drop sammenligningen med andre – ikke mindst reklamer og polerede instagram-profiler.
  • Gør noget. Gå ind i det, der gør ondt frem for at flygte – spørg smerten, hvad du har brug for at gøre, og gør det så. Hvis du tør lytte til dig selv, så ved du godt, hvad du har brug for at gøre.
  • Find en udfordrende og støttende setting, hvor du kan bearbejde dine største sår og længsler. Prioriter pengene, tiden og energien på det.

Er der mere, du vil tilføje?

Al transformation starter med indsigt, og denne kan komme på mange måder. Livet kaster indsigter efter os konstant, hvis vi tør lytte. Og oplever jeg ikke det, så kan jeg ganske enkelt spørge mig selv: “Hvad længes jeg efter?” og så virkelig lytte.


Du kan se og læse mere om Simon Frederiksen og hans arbejde med musik og events her:
www.facebook.com/music.simonf,
www.facebook.com/MissWorldCPH og www.facebook.com/silenteventsdk.

selvværd, lavt selvværd

Jeg ser min drøm lige ind i øjnene

Som du måske har set på Facebook, så er jeg hoppet ud i at arbejde fuldtid med Stjerne Selvværd de næste fire måneder. Og det er virkelig en drøm at prøve af! Jeg skal undersøge, hvad der sker med forretningen, når jeg nu lægger mere energi i den, og om det føles godt, rigtigt og tilfredsstillende for mig at være min egen chef. Jeg har givet mig selv de fire måneder, så jeg har en god tidsramme, hvor jeg kan nå at mærke ordentligt efter, og hvor jeg også kan få noget op at stå. Det er alt sammen meget spændende, nervepirrende og dejligt!

Beslutningen kom, efter at en af mine venner havde spurgt lidt ind til, hvorfor jeg ikke prøvede selvværdsvejledningen af fuldtid. Jeg er jo også uddannet journalist, men har været arbejdsløs i en længere periode. Jo mere jeg talte med min ven om det og lod det summe i min krop, jo mere rigtigt føltes det. Jeg er jo virkelig passioneret omkring selvværd og personlig udvikling! Jeg har taget to kurser, og jeg har haft den her blog i over to år. Og når der ikke er andet end lukkede døre ovre i journalistlandet, hvorfor så ikke prøve at kaste terningerne på en anden måde?

Det, der holdt mig tilbage, var selvfølgelig frygt. For ikke at lykkes med det. For at være en rigtig dårlig, slap chef over for mig selv. For at få afslag og afvisninger, fordi jeg ikke klarer det godt nok. Der er sådan set ikke noget galt med frygt. Jeg har ikke prøvet at være selvstændig før, så hvis det ikke kildede gevaldigt i maven, så ville jeg jo næsten være et supermenneske. Det er naturligt at være bange – men jeg ved også, at nogle af mine frygtbaserede tanker handler om mine negative overbevisninger. De lyder blandt andet sådan her:

  • Jeg er ikke god til at være min egen chef.
  • Jeg er ikke dygtig nok.
  • Jeg ved ikke nok til at kunne starte op på fuld tid.
  • Jeg er ikke god til at konkurrere, så jeg kan ikke konkurrere med alle de andre coaches derude.

Hvem siger, frygten har ret?

Og hvem ved? Måske kan jeg modbevise dem alle eller nogle af de overbevisninger, når jeg prøver? Måske er jeg faktisk god til at være min egen chef, når det handler om noget, jeg er super passioneret omkring? Måske er jeg dygtig nok – ellers må jeg jo lære noget mere hen ad vejen. Jeg burde vide nok med mine kurser og al den viden, jeg har suget til mig i løbet af årene. Jeg har trods alt arbejdet med mit eget selvværd de sidste 10-20 år (alt efter hvordan man tæller!). Måske skal jeg ikke konkurrere med alle de andre, men finde min egen stemme og min egen vej i det hele og på den måde tiltrække folk, der kan lide min tilgang?

Hvad er du passioneret omkring? Og hvor i dit liv lader du frygten styre dine beslutninger?

Nu har jeg valgt at give frygten en fuckfinger. Jeg prøver min drøm af og lærer alt, jeg kan undervejs! Heldigvis har jeg været realistisk nok til at sætte mine forventninger lavt og neutralt. (Og hvorfor nu det, tænker du? Jeg har dårlige erfaringer med at sætte for høje forventninger til mig selv. Det giver mig lyst til at give op, og det går ikke!)
Succeskriteriet er nemlig ikke, at jeg bliver en rig og succesrig selvværdsvejleder. Heller ikke at jeg fortsætter med at arbejde fuldtid på det efter de fire måneder. Det er faktisk en succes allerede nu, fordi jeg har trodset frygten og er hoppet ud i det (og har råbt det ud på Facebook, så ”alle” ved det!). Selve processen og forsøget er vigtigere end, hvad der sker på den anden side. Afklaringen af, hvordan det går, og hvordan jeg har det med det, er vigtigere end et bestemt resultat. Måske opdager jeg, at jeg virkelig er dårlig til at være min egen chef, og at jeg slet ikke trives med at arbejde alene eller på den her måde. Måske kan jeg ikke tjene nok penge på det og må finde en anden model. Og måske bliver jeg en bragende succes og bliver glad for det. Uanset hvad der sker, så er det okay. Jeg er her for at lære, teste og være modig.

Snart kan jeg sige, at jeg virkelig prøvede den her drøm af – så jeg slipper for at tænke over min selvværdsbiks og dens potentiale resten af mit liv. Prøv at forestille dig den ærgrelse, jeg ville sidde med som 70-årig, fordi jeg aldrig prøvede den her drøm af?!

Er der en drøm, du gerne vil prøve af? Fortæl gerne om det i kommentarfeltet, jeg vil elske at høre om dine passionsprojekter!

Tak, fordi du læser med her – det betyder meget!
Du kan følge med på Instagram her.

selvværd, selvtillid

Hvad skal 2019 bringe?

December tramper derudad med sine juleklokker og to do-lister, og lige som lidt er det jul. Et nyt år venter, og med det kommer der utallige muligheder, udvikling, nye minder og nye mennesker og oplevelser. Men hvad vil du egentlig gøre med det nye år? Hvad drømmer du om? Hvad vil du fokusere på?

Det er ikke fordi, vi skal snakke om nytårsforsætter i dag, men jeg vil gerne have dig til at gøre dig nogle tanker omkring det nye år. Vi kan starte en ny vane eller begynde at gøre noget andet når som helst, men det er alligevel så meget tradition omkring nytåret, at det er oplagt at hægte sig på og tænke bevidst over sit liv.

Jeg har set, at der er mange events rundt omkring på de sociale medier, der handler om at slippe det gamle år og sætte intentionerne for det nye. Jeg tror, det kan være ganske kraftfuldt at gøre det i en gruppe og have én, der styrer en workshop. Men i dag vil jeg invitere dig til, at du laver dit eget nytårsritual. Hvordan har du lyst til at slippe det gamle år? Hvordan har du lyst til at sætte nogle intentioner eller mål for det nye? Hvad giver mening for dig?

Måske skal du reflektere over året i din notesbog og skrive en masse ting ned? Måske skal du meditere og mærke efter, hvad du vil fokusere på i det nye år? Måske skal du tage ud og danse med dine venner (eller alene) og danse det gamle år ud af kroppen? Måske skal du tage på et retreat? Måske skal du snakke med dine kære om, hvad der giver mening for dig og jer i forhold til jeres relationer, og hvordan I måske kan støtte hinanden i det kommende år?

Der er ufatteligt mange muligheder, og jeg håber, du kan finde en måde, der føles god for dig. Måske skal du slet ikke gøre noget. Det kan også være et pres, at man skal tænke over alle mulige ting, sætte mål og andre overvældende ting.

Jeg plejer at skrive nogle emner ned i min notesbog og tænke året igennem. Det er ofte en form for kort status, hvor jeg prøver at ”kåre” årets bedste minde, bedste ven, bedste fest, sjoveste oplevelse, største læring, værste oplevelse, og hvad jeg er taknemmelig for osv. Det er en ret sjov måde for mig at tænke tilbage på mit år på.

Mangler du inspiration til at komme i gang, kan du plukke fra disse spørgsmål:

  • Hvad har været mine største oplevelser igennem 2018?
  • Hvad har jeg lært i 2018?
  • Hvad er mine bedste minder?
  • Hvordan har jeg udviklet mig igennem 2018?
  • Hvad har jeg haft fokus på i 2018?
  • Hvordan er de fokuspunkter gået?
  • Hvad er jeg lykkes med i 2018?
  • Hvad er jeg stolt over at have opnået/gjort/oplevet osv. i 2018?
  • Hvor har jeg holdt mig tilbage?
  • Hvad er de næste skridt, som jeg vil fokusere på i 2019?
  • Hvilke nye vaner vil jeg prøve at etablere?
  • Hvad drømmer jeg om at opnå i 2019?
  • Hvordan vil jeg opnå dem?
  • Med hvilke ord vil jeg gerne kunne beskrive 2019, når året er slut?
  • Hvilke konkrete handlinger vil jeg tage for at få det bedste år?
  • Hvad vil jeg gøre for at arbejde med mit selvværd i 2019?
  • Hvordan vil jeg være selvkærlig i 2019?

Jeg håber, at du får lavet det nytårsritual, som passer til dig og dine behov, og at du kan finde nogle rolige timer, hvor du har tid til at hygge om dig selv og reflektere lidt dybere over, hvad du egentlig gerne vil have ud af 2019. Men husk! Dit nytårsritual kan være stort eller småt, og det er helt i orden, uanset hvad du vælger at gøre. Det er dit liv, og du bestemmer.

Har du lyst til at dele dit ritual eller dine tanker omkring 2018/2019, så kommentér gerne i kommentarfeltet, så jeg kan læse med!

Dette er årets sidste blogindlæg, og jeg vil gerne sige TUSIND TAK, fordi du læser med. Det betyder så meget for mig! Jeg ønsker dig den dejligste, sjoveste, hyggeligste, rareste, roligste (indsæt selv flere adjektiver) jul, juleferie og nytårsaften. Jeg glæder mig til næste år – forhåbentlig er du stadig med her på bloggen og på Facebook.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvad nu, hvis du…

Hvad nu hvis du tog den der flotte kjole på, som du går og kigger på i skabet, men ikke helt tør tage på?

Hvad nu hvis du meldte dig til den der sport, som du længe har drømt om at dyrke?

Hvad nu hvis du gik i biografen alene og købte alt det bland selv-slik, som du havde lyst til?

Hvad nu hvis du kontaktede ham eller hende den flotte og søde, selvom du bliver lidt nervøs, hver gang du tænker på det?

Hvad nu hvis du sagde din mening på arbejdet, i skolen eller et andet sted?

Hvad hvis du tog på ferie alene, fordi du drømmer om at se et bestemt sted eller gøre noget bestemt?

Hvad nu hvis du lavede en liste over alle de ting, som dit hjerte hvisker til dig, at det drømmer om – og så udførte dem én efter én?

Hvad ville der så ske med dig? Med dit liv? Med dit humør, din energi, dit selvværd, din selvtillid?

Jeg tror på, at hvis vi lytter lidt mere til hjertet og faktisk handler på det, som det lille, smukke organ fortæller os, så får vi et rigere liv med mere mening, kreativitet, oplevelser og glæde.

Så hvad drømmer du om? Og kan du se for dig, hvad det ville gøre ved dig, hvis du fulgte nogle af dem?

Jeg har skrevet lidt om det her emne tidligere, og dem kan du læse her: Dengang jeg tog alene til ThailandAt være bange for sine drømmeBevæg dig lidt ud af din komfortzone og .

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Når jeg er demotiveret..

Jeg har besluttet mig for at have blog night hver mandag. Og her sidder jeg. Det er mandag aften, og jeg har spist god mad, jeg har set lidt serier, og jeg har også fået skrevet et halvt indlæg. Og nu gider jeg bare ikke mere. Men jeg er egentlig ikke tilfreds med min indsats, for det er jo meningen, at jeg skal bruge nogle timer på at være seriøs omkring min blog hver mandag aften.

Kender du det? At du har besluttet dig for at gøre noget, og så har du pludselig alverdens gode undskyldninger for at gøre noget andet end netop det. Jeg har for eksempel allerede rejst mig op nogle sætninger tilbage for at putte noget olie i mit hår – fordi det er da utroligt vigtigt at gøre det lige midt i det her.

Jeg er meget interesseret i det her med, at jeg har brug for at overspringshandle og lade være med at gøre det, som jeg egentlig gerne vil, eller som, jeg har besluttet, vil være godt for mig.

Og jeg har stadig ikke forstået, hvad det er, der sker. Det føles, som om min krop er i konflikt med sig selv. Den vil rigtigt gerne, men så saboterer den det for sig selv alligevel.

Nogle gange tænker jeg, om det er, fordi jeg er bange for at gøre det, jeg har besluttet mig for eller drømmer om – for hvad hvis jeg fejler? Jeg ved, det er et tema for mig – at jeg er bange for at fejle og ikke være god nok. Og så er det måske bare lettere at give op på forhånd, for så er der i hvert fald ikke nogen, der kan komme og sige, at jeg ikke kunne. Til gengæld kan de sige, at jeg ikke engang prøvede.. Og det er faktisk endnu værre.

Der er en kvinde, der hedder Mel Robbins, som holder inspirerende taler, og hun har fundet på et koncept, der hedder ”the 5 second rule”, som går ud på, at man skal gøre noget, så snart man får en impuls til det. Hvis jeg har besluttet eller får lyst til at skrive et blogindlæg, så skal jeg bare skynde mig at åbne computeren og begynde at skrive. Hendes teori er, at hvis ikke vi rykker på vores lyster og impulser, så går hjernen i gang og lokker os til at lade være. Måske siger den ”du har alligevel ikke brug for det der, du har det da godt, som du har det” eller ”det bliver nok ikke godt alligevel”, og så bliver det aldrig til noget. Men så går vi også glip af den tilfredsstillelse, der ligger i at gøre noget for sig selv, udfordre sig selv, arbejde for sine drømme og mål, udrette noget.

Se Mel Robbins inspirerende video

Jeg elsker den video. Jeg får tårer i øjnene og et sug i maven, hver gang jeg ser den. Hun har jo så meget ret!

Hun har lige udgivet en bog om sin ”5 second rule”, og selvom jeg kun er en tredjedel inde, så har den allerede givet mig meget, og den er helt vildt spændende.

”The fear of sucking, of not being good enough, of feeling like a loser – none of us wants to face that reality. So we avoid it like the plague. (…) That’s why we dodge challenges – to protect our egos, even if it means eliminating the possibility of getting what we want”

– Mel Robbins, ”The 5 Second Rule”

Derefter kommer hun med tre gode spørgsmål, nemlig ”What if you’re wrong”/Hvad hvis du ikke har ret, ”So what?!”/Og hvad så? og ”What are you waiting for?”/Hvad venter du på?

Det første handler om, at vi måske ikke har ret i vores forestillinger om, at ting ikke vil lykkes, eller at vi ikke er gode nok. Hvad nu hvis vi faktisk ikke har ret i den vurdering?

Det næste spørgsmål er rettet mod det scenarie, som vi er bange for – for eksempel ikke at være gode nok. Og hvad så? Så prøvede vi i det mindste, og vi lærte noget, er hendes pointe.
Det sidste spørgsmål handler om bare at kaste sig ud i det, for som hun skriver, så kommer der måske ikke en chance til.

”Sometimes there is no next time, no second chance, or no time out. Stop waiting. It’s now or never. When you wait, you aren’t procrastinating. You are doing something more dangerous. You are deliberately convincing yourself ”now is not the time”. You are actively working against your dreams.”

– Mel Robbins, ”The 5 Second Rule”

Heldigvis fik jeg lige i aften brugt ”5 second rule”, fordi jeg fik brugt min modvilje til at skrive til faktisk at skrive på min blog. Ved at skrive om, at jeg ikke gad skrive, fik jeg alligevel skrevet et indlæg. Nogle gange kan man bruge sin dovenskab eller sin modvilje på en kreativ måde, så man alligevel får taget et skridt i den rigtige retning.

Jeg ved jo godt, hvor fantastisk det føles, når jeg faktisk tager et skridt i retning af en drøm. Som dengang jeg købte en billet til Thailand og bare tog af sted uden en returbillet. Hvor jeg endte med at være på mit livs rejse i tre måneder, hvor jeg backpackede igennem Thailand i to måneder og bagefter tog en yogainstruktør-uddannelse i Indien. Eller dengang hvor jeg fik lyst til at købe en ukulele, og tre dage efter havde jeg købt en flot, gul én, og nu kan jeg faktisk spille på den. Eller da jeg havde skrevet mit første blogindlæg efter at have talt om det i flere måneder uden at kunne tage mig sammen til at åbne et dokument og begynde at skrive.

Hvad drømmer du om? Og hvornår overspringshandler du? Ved du hvorfor? Hvad holder dig tilbage? Og hvordan får du dig selv tilbage på sporet?
Del gerne, hvis du har nogle tips og tricks til at komme ud over ens demotiverede tilstand – jeg vil nemlig virkelig gerne blive bedre til at gøre det, jeg sætter mig for.

Hvad venter du egentlig på???

At være bange for sine drømme

Jeg skal være helt ærlig over for dig. Jeg har simpelthen været så bange for at starte den her blog om selvværd. Jeg blev uddannet som Selvværdsvejleder i december 2015, og jeg kan mærke, at jeg har fået meget mere selvværd af at tage den et-årige uddannelse, men alligevel så skræmmer den her blog mig bare mega meget – fordi hvad nu, hvis folk synes, den er vildt dårlig?

Da jeg var færdig med uddannelsen som Selvværdsvejleder, vidste jeg godt, at jeg gerne ville have klienter, som jeg kunne hjælpe med at få bedre selvværd, og drømmen om at starte en blog blev også hurtigt formet i mine tanker. Det virkede jo som en genial idé! Jeg er uddannet journalist og er vant til at skrive og formidle, og jeg havde lige fået alle de her nye, seje værktøjer hos Joan Ørting, hvor jeg har taget mit kursus.

Mine venner heppede på mig og sagde, at det var en god idé, og at det ville jeg være god til. Det var super dejligt at få den opbakning og støtte, men der var også noget andet, der rumsterede inde i kroppen på mig. Det var den her velkendte frygt for at eksponere mig selv. For at fejle. Og for at blive bedømt af andre mennesker.

For hvad nu hvis den her blog bliver en kæmpe fiasko? At folk, jeg både kender og ikke kender, synes, den er noget værre lort? At jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger om at drive en blog?

De her tanker har fyldt rigtigt meget, og selvom jeg har taget små skridt i retning af faktisk at starte bloggen, så har jeg mest bare skubbet den foran mig. Ubevidst valgt ikke at prioritere det og tænkt, at det havde jeg ikke tid til lige nu. Men når man har en drøm, så bliver man jo nødt til at prioritere den, hvis den skal lykkes. Tingene sker desværre ikke af sig selv.
Én ting er i hvert fald sikker: vi når ikke vores drømme, hvis vi ikke tør risikere noget. Og selvom det er farligt, så er det netop de skridt ud af vores komfortzone, der gør, at vi vokser som mennesker. Jeg vil gerne vokse og være modig – vil du være med?

Så nu står jeg lige foran beslutningen om at starte den her blog. Jeg vil sindssygt gerne, fordi jeg ved, at det vil udfordre mig både fagligt og personligt. Og den udfordring vil forhåbentlig rykke mig og gøre mig til et stærkere og mere modigt menneske. Samtidig vil det give mig en enorm tilfredsstillelse at arbejde for at opnå min drøm, og bloggen kan måske endda hjælpe mig med at finde klienter, der gerne vil arbejde med deres selvværd, hvilket er en anden drøm.

Og ja, jeg er vildt bange for at stille mig derud, hvor alle kan se mig og vurdere mig for det, jeg laver. Men jeg er også ved at være så ulykkelig over ikke at følge min drøm, at jeg snart tør tage springet. Fordi hvad er det værste, der kan ske? Og kan det være værre end følelsen af ikke at gøre noget som helst?

Kender du det her med at være bange for at følge dine drømme? Hvad går du og drømmer om? Hvad er du bange for? Og hvad holder dig tilbage?

Kommentér gerne herunder, hvad du tænker om de her ting. Måske kan vi motivere hinanden og hjælpe hinanden med gode råd og opmuntring.

Her er en virkelig stærk video af Prince Ea, der handler om det her med ikke at følge sine drømme. Jeg har set den så mange gange, og måske vil den også motivere dig.