Tag: egenskaber

selvværd, skyggearbejde, mørke skygger

Hvad er en mørk skygge * Skyggearbejde 3.0

Dette blogindlæg er tredje del af en føljeton omkring skyggearbejde, og du kan læse del 1 og del 2 her.

En skygge er en undertrykt egenskab, som vi enten helt har glemt, at vi har (en ubevidst skygge), eller som vi prøver at skjule for omverdenen (en bevidst skygge). Skygger kan deles op i mørke og lyse skygger.

En mørk skygge er en egenskab, som vi ikke vil kendes ved, og som vi derfor har undertrykt. Som jeg skrev om i sidste afsnit, så danner vi skygger, når vi oplever modstand eller kritik fra omverdenen på vores opførsel eller egenskaber. De mørke skygger består af de egenskaber, som vi har lært er ”forkerte” eller ”negative” – og for at blive i fællesskabet og få kærlighed tilpasser vi vores personlighed, så de andre kan lide os. Måske fortalte vores forældre os, at vi skulle holde op med at være egoistiske, eller vi fik af vide i børnehaven, at vi ikke skulle larme så meget. Vi lærte måske af vores bedsteforældre, at der blev en køligere stemning i stuen, når vi var næsvise, og vi opdagede, at vi blev smidt i seng uden dessert, når vi viste vores følelser igennem gråd.

Hvad blev opfattet som negativt i din familie eller i dine omgivelser som barn?

Forfatteren Debbie Ford, som jeg også citerer i det her blogindlæg, har et fantastisk billede på skyggerne – især de mørke. Forestil dig, at du er i en svømmehal, og du skal forsøge at holde en masse badebolde under vandet. Badeboldene er de mørke skygger, som du vil holde væk fra andres øjne, derfor skal du holde dem nede. Men det kræver enormt meget energi at holde badebolde nede under vand – og jo længere nede de er (altså, jo mere undertrykte skyggerne er), jo mere kraft kan de få på, hvis de slipper ud af dit greb. Og du kommer højst sandsynligt til at slippe dit greb engang imellem. Når du er træt, når du føler dig presset, når du er fuld (og har smidt hæmningerne), eller hvis du på anden måde mister kontrollen, så kommer de mørke skygger op til overfladen og siger hej. Og det er ikke altid en rar oplevelse at møde sine ”uacceptable sider”, for der kommer en masse skam og mindreværdsfølelse med.

Som vi vokser op, glemmer vi måske helt, at vi engang har haft en bestemt egenskab, for det er blevet normalt for os at undertrykke den. Da vi har lært, at egenskaben er ”dårlig”, lærer vi også at adoptere den holdning. Pludselig synes vi også, at den egenskab er uacceptabel, og når vi ser egenskaben i andre, dømmer vi dem på en negativ måde. Fordi det, som vi ikke kan acceptere i os selv (det, vi har lært er uacceptabelt: de mørke skygger), det kan vi heller ikke acceptere i andre.

Det kender du sikkert godt fra dig selv. Hvis du skulle nævne 5 ting ved andre, der irriterer dig grusomt, så kan du sikkert godt komme på nogle rimelig nemt.

”Alt, hvad vi hader, har modstand på eller ikke vil vedkende os, lever sit eget liv og undergraver vores selvværdsfølelse. Når vi står ansigt til ansigt med den mørke side, er vor første indskydelse at vende hovedet væk, og den næste reaktion er at prøve at overtale den til at lade os være i fred. (…) Men ironisk nok er det netop de skjulte aspekter, vi har forkastet, som har mest brug for vores opmærksomhed. Da vi låste de sider af os inde,, som vi ikke brød os om, afskar vi os samtidig- uden at vide det – fra vores mest værdifulde skatte.”

Debbie Ford ”Kast lys over skyggen”

Og netop det at kigge på, hvad man bliver irriteret over hos andre, er en rigtig god måde at finde nogle af sine mørke skygger på. Ifølge skyggeteorien projicerer man nemlig sine ubevidste skygger over på andre. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis selv kan se sine skygger, men fordi man ser sine undertrykte egenskaber i andre, kan man få øje på dem. Et andet trick til at afdække sine mørke skygger er at kigge på, hvad du skammer dig over. Hvad vil du ikke have, at nogen opdager om dig? Hvad laver du derhjemme, som ingen andre må se? Hvilken historie ville være den mest pinlige at fortælle om på Facebook – og hvilken egenskab repræsenterer historien?

Vil du prøve at finde nogle af dine mørke skygger, kan du tænke over disse spørgsmål:

  • Hvad bliver du irriteret over i andre mennesker?
  • Hvad dømmer du andre mennesker for?
  • Hvad skammer du dig over?
  • Hvornår har du sidst ”mistet kontrollen” og gjort noget pinligt over for andre?
  • Færdiggør sætningen ”Meget kan du kalde mig, men jeg er fandme ikke…..(egenskab)”
  • Færdiggør sætningen ”Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at….. (gøre hvad: hvilken egenskab?)”
  • Hvilke sider af dig selv viser sig, når du er fuld – og hvilke af dem kan du ikke lide?

Vær ærlig. Mærk den modstand, der kommer op. Prøv at være åben over for, om du måske har de egenskaber et sted dybt inde i dig. Kan du huske, om du har udvist de egenskaber før? Og hvordan der blev reageret på dig, når du viste dem?

”Afdækning er det første skridt i skyggeprocessen. Afdækning kræver betingelsesløs ærlighed og vilje til at se det, du ikke har kunnet se før. Indrømmelsen af skyggeselvet er begyndelsen til integrations- og healingsprocessen. Husk, at hvert af disse ”negative ord” karaktertræk rummer en positiv gave til dig og en større værdi, end du nogensinde kan forestille dig.”

Debbie Ford “Kast lys over skyggen”

selvværd, lavt selvværd, vrede

Det handler om at give følelserne plads de rigtige steder


”Du skal fandme ikke vække mig så tidligt, når vi har aftalt, at jeg skal sove så længe som muligt, og det er jo fuldstændig umuligt at sove, når du ikke engang gider lukke døren ind til soveværelset, og jeg kan høre den fucking brødrister bippe hele tiden! Det kan du fandme ikke være bekendt!”

råbte jeg vredt af min kæreste i weekenden, hvorefter jeg smækkede med døren og trampede ud i badeværelset for at gå i bad.

Vi skulle ud og kigge på lejlighed, og jeg havde været på bartender natarbejde dagen før. Derfor kunne jeg ikke få mine sædvanlige otte timer, så vi havde aftalt, at jeg skulle sove så længe som muligt for derefter at skynde mig op og i bad. Hvilket jeg troede, at jeg havde gjort klart, at jeg kunne gøre på 15 minutter – så da min kæreste kom ind og vækkede mig med ordene ”Hej, har du sovet godt? Der er 30 minutter til, at vi skal køre”, blev jeg simpelthen så vred. Det var ikke det, vi havde aftalt, og han forstod tydeligvis ikke, hvor vigtig min søvn var, og at jeg kunne gøre mig klar hurtigt. Det var dyrebare spildte soveminutter, forstod han ikke det??? Og han forsøgte ikke engang at passe på mig og min søvn, så han havde både spurgt, om jeg havde sovet godt, inden jeg skulle op, og ladet døren stå åbent, mens han lavede morgenmad, vi kunne spise i toget. Jeg følte mig forrådt og behandlet uden respekt.

Men måske var det alligevel alt for meget ligefrem at råbe af ham og at blive så vred? Ja, det var det i høj grad, kom jeg frem til lidt senere. Og endnu senere på dagen gik det op for mig, at jeg måske blev så vred, fordi jeg ikke får udtrykt min vrede ordentligt alle de andre steder, hvor jeg også får en vred følelse, og derfor kommer min opsamlede vrede uhensigtsmæssigt ud de steder, hvor jeg føler, at jeg kan få afløb for den. Og det er jo desværre ofte sammen med vores kære, hvor vi kan lade maskerne falde lidt, og hvor vi ikke altid føler, at vi behøver at opføre os ”som pæne og ordentlige mennesker”.

Jeg blev vred over at blive vækket så ”tidligt”, og jeg følte virkelig ikke, at min kæreste respekterede, at jeg havde arbejdet hele natten og derfor skulle have ro til at sove. Men jeg blev altså kun vækket 15 minutter før planlagt, og jeg havde måske ikke formuleret mig ordentligt, da jeg dagen før forklarede ham, hvornår jeg skulle op – og jeg havde altså selv valgt at tage en bartendervagt OG at tage med ud og kigge på lejlighed dagen efter. Jeg havde i høj grad selv et ansvar i situationen – om ikke andet i hvert fald for at formidle mine følelser og reaktioner på en ordentlig måde.

Vrede er en helt naturlig følelse, som godt må være her – men det er også godt at få den ud på en sund måde. Det kan føles godt at smække med døren i øjeblikket, men hvis det ikke stemmer overens med, hvordan du gerne vil opføre dig, så kan det enten være et tegn på, at du måske skal kanalisere vreden ud på en anden måde, eller at du skal kigge på, hvorfor du ikke vil være sådan.

Og sådan er det med skygger, altså de egenskaber, som vi ikke vil kendes ved i os selv. Jo mere vi prøver at undertrykke dem, jo kraftigere springer de op, når de ikke kan undertrykkes længere. Det sker ofte, når vi er trætte eller stressede, fulde eller på anden måde har sluppet kontrollen lidt.

”Lad os se vores fortrængte følelser og uerkendte egenskaber som menneskelig lava. Lava findes nede under jordens overflade. Hvis der oppe på overfladen ikke findes åbninger, som dampen kan strømme ud igennem og lette presset på den mægtige kraft, som ligge nedenunder, er den eneste mulighed for udløb en udbrud. På samme måde bygges der dunkle tilskyndelser og impulser op i vores psyke, og med mindre vi finder en sund og risikofri måde at give dem afløb på, kommer de af sig selv til udtryk på uhensigtsmæssige og potentielt farlige måder. Ved at anerkende, acceptere og vedkende os vores mørke side skaber vi naturlige sikkerhedsventiler inden i os selv.”

Debbie Ford i bogen ”Når skyggen tager over”

Jeg tror aldrig, at jeg har lært at få min vrede ud på en god måde. Jeg var meget vred som teenager, men det kom mest ud, når jeg var fuld og enten blev aggressiv (det værste eksempel er, at jeg faktisk engang har slået én i hovedet med en knytnæve i et blackout!), eller at jeg fx kastede flasker ned i jorden. Der var en god grund til, at jeg var vred, men det kom ikke særligt konstruktivt ud. I mit voksenliv har jeg også været vred, og jeg tror, det er på tide, at jeg lærer at rumme følelsen, sætte ord på den på en god måde, sætte grænser og komme af med den, så den ikke sidder tilbage i min krop.

Der er et tankemønster i mig, der ikke har det godt med at være vred. Der har ellers været en del vrede i mit barndomshjem, hvor mine forældre skændtes meget i flere år, indtil de blev skilt, da jeg var teenager. Måske har jeg set, hvad vrede kan gøre ved en stemning og en familie, og derfor besluttet mig for, at det ikke er noget, jeg skal udtrykke. (Men det er så alligevel lige præcis, hvad der sker, når jeg råber af min kæreste.) Jeg har ikke lært at sætte gode ord på min vrede, og det har min forældre heller ikke kunnet. Kritik og passive-aggressive vendinger er fløjet igennem luften og hen over middagsbordet, og ingen af dem har vist mig, hvordan man får respekteret sin vrede, samtidig med at man respekterer dem omkring sig.

Derfor er det det, jeg ubevidst tyr til, når jeg bliver overmandet af en vred følelse. Enten undertrykker jeg den, fordi jeg ikke kan være med den og ikke ved, hvordan jeg skal give udtryk for den uden at være ”en dum kælling”, og ellers kommer den ud på en kritisk og passiv-aggressiv måde.

Kender du det? Hvordan har du det med vrede? Eller andre ”ubehagelige, såkaldt negative” følelser? Hvordan håndterer du din vrede?

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal arbejde mere med min vrede. Det betyder, at jeg skal arbejde på at integrere min vrede (det vil sige at acceptere den egenskab som en del af mig, øve mig på at udtrykke den, hvor det giver mening og stoppe med at skamme mig over at være vred), og at jeg også skal finde konstruktive måder at få afløb for min vrede på, når jeg oplever den.

Jeg er for eksempel ret vred over min situation som arbejdsløs og den håbløshed, der ligger i, at der altid er nogle, der er bedre end mig og har mere erfaring. Og det må jeg godt være vred over, for det er hårdt.

Jeg er også vred over, at mine naboer har larmet og repareret og lavet ting i opgangen uden at fortælle os andre om, hvad der foregår og hvorfor. Måske skulle jeg bare selv spørge, hvad der sker, og sige, at det havde været rart at have fået noget af vide på forhånd? (Sådan på den helt rolige og ærlige måde?)

Jeg er vred over, at mange af mine venskaber har ændret sig eller er blevet helt væk. Men det må jeg jo enten acceptere, tale med vennerne om eller gøre noget for at ændre på.

Jeg er vred på mig selv over, at jeg på den ene side stiller for høje krav til mig selv og er for hård ved mig selv, og at jeg på den anden side ikke gør nok, ikke er god nok osv. Der skal måske en ærlig snak på bordet med mig selv efterfulgt af en ordentlig portion selvkærlighed?

Hvad går du og kæmper med? Er der nogen følelser eller egenskaber, som du ikke kan rumme ved dig selv? Og hvad gør du for at være i det?

Jeg vil elske at høre, hvad du tænker om det her indlæg, så kommentér gerne her eller på Facebook.

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du kan udtrykke dine følelser og reaktioner på sunde og konstruktive måder! 🙂

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Masken og alle dine skygger

Kan du huske den øvelse med kærlighedsbarometeret, som jeg skrev om for et par uger siden? Den hjalp dig med at finde dine ”positive skygger”, som er de egenskaber, som du gerne vil have mere af eller have i det hele taget. (Men du har dem allerede, du ved det bare ikke!)

I dag vil jeg fortælle, hvordan du kan finde din ”maske” og dine ”skygger”. Det er en øvelse, som kan hjælpe dig med at få bedre selvværd, for det handler dybest set om, at du skal øve dig på at acceptere alle sider af dig selv. Når du kan det, kan du elske dig selv mere, end du måske kan nu, og det betyder nemlig også, at du derfor kan elske andre endnu mere.

Teorien er, at vi som børn fødes som hele mennesker. Vi fødes simpelthen med alle de egenskaber, der findes. Vi er og kan det hele. Men som vi vokser op, opdager vi, at der er visse egenskaber, som ikke er så velsete i familien. Vi opdager måske, at vi ikke får så meget kærlighed, når vi larmer, er egoistiske eller er for vilde. Som barn er det vigtigste at få kærlighed og at være en del af sin familie og af det fællesskab, så derfor begynder vi at tilpasse os. Vi gemmer de egenskaber, som ikke er så gode i vores forældres øjne. Vi holder op med at larme og lærer måske, at vi får mere kærlighed, hvis vi hjælper med at rydde op. Pludselig er vi ikke så hele længere, fordi vi har undertrykt en masse egenskaber ved os selv.

”Masken bliver nu vores personlige vinderformular. Masken består af de egenskaber, som vi blev mest accepteret for i vores barndomshjem, og det er nu de egenskaber, som vi benytter os af, og som vi identificerer os med som vores personlighed.

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Først skal du finde din maske, det vil sige den ”maske”, du har på foran omverdenen. Det er den personlighed, som du viser andre. Og din personlighed er selvfølgelig kompleks og bred, men prøv alligevel at tænke på tre ord, som du føler beskriver dig. De skal være positive. Hvordan er du for eksempel, hvis du er til en jobsamtale? Når du møder nye mennesker?

Min maske er glad, sød og sjov. Jeg er ofte i godt humør og smilende, og jeg er venlig, lyttende og hjælpsom. Jeg prikker også tit til folk, så de begynder at grine, og jeg laver små jokes. Jeg har faktisk arbejdet sammen med folk, som flere gange har sagt til mig ”Du er da altid glad. Jeg troede ikke, du kunne blive ked af det” – men selvfølgelig kan jeg det.

Hvad er dine tre ord og din maske?

Nu kan du finde dine skygger ved at finde din maskes modsatte ord. Altså, jeg skal finde de ord, der er det modsatte af glad, sød og sjov. Det kunne for eksempel være trist/alvorlig, egoistisk og kedelig. Det kan være svært at finde ordene, så prøv at tænke lidt over, hvad dine ord i masken betyder for dig, og hvad der svarer til dets modsætning. De ord, som du finder, er dine skygger.

Dine skygger er de egenskaber, som du har undertrykt, og som du nu ikke vil kendes ved. Jeg reagerer for eksempel ret voldsomt, hvis jeg bare tænker på, at folk skulle tænke, at jeg er kedelig. For det er jeg fandme ikke, det kan jeg godt love dig for! Jeg kan til enhver tid kaste rundt med noget glimmer, tage noget (endnu mere) farverigt tøj på og bunde en øl. Jeg er ikke kedelig. Prøv at ”smage” på de ord, som du har fundet. Hvad gør de ved dig? Er det egenskaber, som du føler, at du har, eller er det nogle, som du ærligt talt helst ikke vil kendes ved?

Du kan lave listen meget længere, hvis du graver lidt mere i, hvad du ikke vil være. Hvis du tænker over, hvad du dømmer andre for, er det også en rigtig god måde at finde dine skygger på. Er der nogen kendte mennesker, som du dømmer – og for hvad? Hvornår tænker du, at nogen er noget negativt? Hvad kan du bare ikke klare, at nogen gør? Og hvis du nu skulle sætte det ord på dig selv, hvad ville det så gøre ved dig?

Jeg dømmer for eksempel folk, der hele tiden taler som sig selv. Folk, der er dominerende i en gruppesammenhæng, og folk, der ikke lytter til andre. Jeg dømmer folk, der ikke gider sortere deres affald eller på anden måde virker til at være ligeglade med miljøet. Jeg dømmer folk, der praler med deres egne bedrifter, og folk, som er hensynsløse – for eksempel i trafikken. Jeg dømmer kvinder, der viser deres kraftige lår frem i korte kjoler.

Og hvorfor gør jeg det? Fordi jeg er et dårligt menneske? Nej, jeg gør det, fordi jeg har skygger på de ting – og det betyder, at jeg slet ikke tillader mig selv at gøre det samme. Når jeg ikke kan acceptere bestemte ting i mig selv, kan jeg heller ikke acceptere det hos andre. Den anden dag fik jeg vildt dårlig samvittighed over, at jeg smed noget plastik i en almindelig skraldespand og ikke over i plastik-skraldespanden, og jeg tillader ikke mig selv at tale om mig selv hele tiden, og jeg må ikke vise mine lår frem i noget meget kort.

”Umiddelbart kan vi jo ikke lide vores skygger. Vi fordømmer dem, og vi lader, som om de slet ikke er os. Men. Vores skyggesider er faktisk vores personlige udvikling. Det betyder, at jo mere vi tager ejerskab af dem, befrier dem fra deres fangenskab, står ved dem og viser dem til verden, des større kærlighed får vi til os selv og til andre. Vi bliver hele igen, som da vi blev født.”

Joan Ørting, ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det handler om at blive bevidst om, hvad vi har undertrykt ved os selv, og derefter gradvist øve os på at tage de egenskaber tilbage. De fleste egenskaber er gode at have ved hånden i bestemte situationer. Der er ikke noget galt med at være egoistisk, for ved at være egoistisk mærker du dig selv og dine behov. Du sætter dig selv først – og hvis ikke du gør det, hvem skal så? Det er også okay at være vred – vrede hjælper dig med at mærke dine grænser og sætte dem. Nogle gange er det godt at være kedelig, hvis det betyder, at du slapper af og gør det, du har lyst til.

Der er en anden god måde at finde sine skygger på. Hvis du forestiller dig, at du peger med pegefingeren på dem, du dømmer og for eksempel siger: ”Du er så egoistisk, du er!” – hvor peger de andre fingre så hen? Tilbage på dig selv. For det er du også. Og det er okay. Du er det hele, du er et fantastisk menneske i al din skønhed og kompleksitet. Du har det hele indeni dig, og jo mere du tillader dig selv at være alt det, som du er, jo mere kan du acceptere en verden, der er præcis lige så kompleks som du selv.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den her øvelse. Giver den mening for dig? Hvad fandt du frem til? Var det svært eller let at finde din maske og dine skygger? Hvad kan du bruge det til?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, eller send mig en mail (også hvis du har spørgsmål eller andet) på stjerneselvvaerd@gmail.com.