Tag: elsk dig selv

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du skal handle, hvis du vil ændre dig

Det er ikke nok at bruge hovedet, hvis du vil have andre resultater, end dem du får nu. Det er ikke nok at forestille sig, hvad der skal gøres anderledes, og planlægge, hvordan du skal nå dit mål. Hvis du vil ændre dig, opnå et mål eller i det hele taget rykke dig ud af stedet, må du rykke kroppen også, bevæge læberne og gå derud, hvor det måske er lidt farligt.

Du skal handle, hvis du vil skabe forandring. Det er simpelt, men det kan nu godt være ganske svært. Som da jeg skulle starte den her blog, hvor jeg tog mig sammen til det i et helt år, inden jeg trykkede på ”publicér”-knappen på hjemmesiden og tvang mig selv til at lave en Facebook-side og invitere alle mine Facebook-venner.

Jeg drømte om at lave en blog om selvværd – men jeg fik den altså først, da jeg besluttede mig for at trykke på knappen og gå ”live”. Men nu har jeg den, og den lever, og jeg skriver til den hver uge.

Er du klar over, hvordan det føltes at springe ud i det?

Det var den skønneste, mest nervepirrende og stolte følelse. Jeg gjorde det fandme. Havde jeg ikke sat en dato og fulgt igennem med den, havde jeg nok stadig stået med en uforløst drøm og en masse usikre hvad nu hvis-tanker.

Hvad drømmer du om?

Er du god til at rykke på dine drømme? Og hvad gør du, hvis du gerne vil gøre noget andet end det, du plejer, men det føles uoverskueligt? Hopper du så ud i det, eller går du rundt om den varme grød?

Åh, jeg gør meget det sidste. Danser og hopper, men ikke desto mindre rundt om i stedet for at hoppe op i grøden. Med en masse hvad nu hvis-tanker, overspringshandlinger og overbevisende ord om, at det måske ikke er så vigtigt alligevel. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne handle lidt mere. De gange jeg har handlet, har jeg fået nogle fantastiske oplevelser – og jeg har styrket mit selvværd, fordi jeg har vist mig selv, at jeg kan.

Da jeg besluttede mig for at flytte hjemmefra til Frankrig – og tog af sted igen, selvom jeg havde en ubehagelig oplevelse på min første tur. Da jeg lettere spontant tog til optagelsesprøve på journaliststudiet på SDU og kom ind. Da jeg købte en enkeltbillet til Thailand efter et break-up. Da jeg meldte mig til uddannelsen som Selvværdsvejleder, selvom jeg ikke vidste, hvad der ventede.

Og det handler jo slet ikke kun om de store, flotte, vilde drømme. Det handler i høj grad også om at turde kigge indad og arbejde med sig selv. Hvis man for eksempel gerne vil være mere modig, arbejde med sit selvværd eller lære at sætte grænser. Det hele kræver mod og vilje, og det, der ser nemt ud for andre, kan trække tænder ud hos en anden.

Der er jo en grund til, at forskellige ting er svære for os. Nogle gange er grunden ikke lige til at få øje på, men der må jo være en grund til, at vi er, som vi er. Igennem hele vores opvækst og liv har vi lært, hvad der er rigtigt og forkert i for eksempel vores forældres øjne. Vi har følt os accepteret og ikke accepteret, og vi har alle fået knubs med på vejen. Vi har indrettet os efter alle de oplevelser på forskellige måder. Og det er helt normalt. 

Klap dig selv på skulderen, og start fra, hvor du står. Tag nogle små skridt derud, hvor det er farligt, og opdag, at du godt kan stå oprejst derude også. Hvis du gerne vil være mere modig, så bliver du nødt til at opføre dig mere modigt. Hvis du gerne vil lære at sætte grænser, så bliver du nødt til at mærke efter, hvor de går, og sætte dem. Og vil du gerne arbejde med dit selvværd, så må du gøre noget andet for at få det bedre med dig selv.

Uanset hvad du gerne vil arbejde med, bliver du nødt til at handle for at opnå det. Det kan være rigtigt godt at bruge hovedet også, og der kan for eksempel være nogle negative tankemønstre eller overbevisninger, som du skal arbejde med og give slip på.

Også her er der gode, udviklende oplevelser i vente, hvis man tør handle.

Som da jeg begyndte i terapi, fordi en masse ting begyndte at boble op til overfladen. Når jeg øver mig på at mærke efter, hvad jeg har brug for. Når jeg øver mig på at sige min ærlige mening og sætte grænser. Når jeg rækker hånden op for at sige noget foran en masse mennesker, selvom jeg ikke tør. Og når jeg tør være sårbar, selvom der er risiko for afvisning.

Hvad vil du gøre anderledes i dag?

 

PS Jeg tror på dig! 

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du bliver ikke lykkelig af at tabe dig

Jeg er på højskole i denne uge. En aktiv ferie på Sydfyn, hvor jeg danser og lærer at massere. I går var der et foredrag om aftenen med Petra Nagel, journalist og tv-vært på DR3. Hun har for nylig lavet et tv-program, hvor hun undersøger, hvordan hun kan få et bedre selvværd – og især et bedre forhold til sin krop. Da de otte afsnit handler om selvværd, har jeg selvfølgelig set dem alle sammen. Og de kan godt anbefales! Selvom jeg nogle gange syntes, at der var for meget fokus på, at ”hvis jeg taber mig, så bliver jeg gladere”, så rammer programmet fuldstændig hovedet på sømmet i forhold til mange af de tanker, som jeg selv og sikkert tusindvis af andre kender.

Hun undersøger forskellige måder at arbejde med sin krop på, at arbejde med sine tanker og sit selvværd på, og det meste af det er meget interessant, og jeg synes, det sætter mange tanker i gang.

Du kan se afsnittene her

Selve foredraget i går var super spændende. Hun fortalte ærligt omkring, hvordan hun havde lavet programmet, og hvad det havde lært hende. Blandt andet sagde hun, at hun havde lært at blive opmærksom på sin indre kritiker og på at tale selvkærligt til sig selv. Meget af det, hun sagde, og det, hun havde lært, klingede meget velkendt inden i mig, så jeg vil helt klart anbefale dig at se programmerne.

Nogle af hendes pointer til sidst var:

– du bliver ikke lykkeligere af at tabe dig, fordi bagefter finder du bare noget nyt, der ikke er godt nok. Nissen følger med. Det er bedre at acceptere sig selv dér, hvor man er lige nu.

– hold op med at følge ”perfekte” mennesker på fx Instagram og andre sociale medier

– hold op med at sammenligne dig med andre og deres perfekte liv, deres liv er ikke perfekte, det er kun en virkelighed, som du selv stykker sammen ud fra de ”perfekte” brudstykker, du fx ser på sociale medier

– vær selv mere bevidst omkring, hvad du liker på sociale medier, og hvad du selv lægger op. Måske er der plads til også at vise det uperfekte?

Det synes jeg var nogle mega gode pointer, så hop du ind på dr.dk og se alle afsnittene! Jeg vil som altid gerne høre, hvad du tænker, så du er velkommen til at kommentere her på indlægget, på Facebook eller på mailen, stjerneselvvaerd@gmail.com

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Husk at fejre dig selv

I dag har jeg været til jobsamtale på et teater i København. Det er faktisk halvandet måned siden, jeg søgte jobbet, men pludselig ringede de og ville gerne indkalde mig til samtale. Jeg nåede både at blive vildt overrasket, glad og nervøs.

Fordi hvad nu hvis det ikke gik godt? Hvad hvis det blev endnu en samtale, hvor jeg ikke fik jobbet? Jeg har faktisk ikke været til så mange samtaler i mit liv, og selvom nogle af dem er gået godt (både med en god følelse bagefter, og fordi jeg fik jobbet), så er det stadig nogle af de samtaler, der ikke er gået så godt, som jeg husker. Dem, hvor det var akavet, og hvor jeg ikke kunne svare på spørgsmålene, og hvor jeg slet ikke følte mig god nok og derfor også følte, at det var det indtryk, jeg gav arbejdsgiveren.

Det gik faktisk meget fint i dag, og selvom jeg ikke har alle kvalifikationerne til stilling, så følte jeg, at jeg var god til at være ligesom Pippi. Hun siger nemlig ”Det har jeg ikke prøvet før, men det kan jeg godt!” eller noget i den stil. Det er langt fra sikkert, at jeg får jobbet, men jeg har nu alligevel en god følelse med det.

Og det skal fejres! Hvis der er noget, jeg er god til, så er det at fejre alle mine små successer. Jeg har købt cappuccino og en bolle med ost til toget (er på vej på mit vikararbejde, mens jeg skriver dette), og det må jeg godt, fordi jeg fejrer. Jeg fejrer, at samtalen gik godt. At jeg ikke blev så nervøs. At jeg både havde overskud til at være ligesom Pippi, smile og fortælle ivrigt om mig selv og mine erfaringer. Det er godt gået, synes jeg, og jeg er stolt af mig selv.

For et par uger siden fejrede jeg med min kæreste og en flaske Asti, at jeg havde fået et nyt vikariat. Det er kun to og en halv måned, men det er lige meget. I weekenden spiste jeg brunch med min kæreste for at fejre, at vi snart har månedsdag. For mig drysser det stjerner ud over min hverdag, når jeg fejrer. Det gør mig glad, giver mig overskud, og jeg føler, at jeg er selvkærlig over for mig selv.

Og det behøver ikke være dyrt at fejre. Du kan gå en tur i parken og fejre, mens du slænger dig på græsset og læser i en god bog. Du kan gå på biblioteket og læse i gode magasiner eller låne bøger. Du kan gå til et gratis foredrag. Du kan spise det, du i forvejen havde planlagt at spise til aftensmad, og fejre med det. Du kan tage en hat på eller læbestift eller den flotte bluse eller drysse glimmer på øjnene eller klippe dine hårspidser eller finde en is i fryseren.

Det er lige meget, hvad du gør. Det handler om din indstilling. Hvis det gør dig glad at fejre dig selv og alle dine små successer, så gør det. Forkæl dig selv. Fejr, at der er noget, der er gået dig godt. Det er selvkærligt – og så kan du jo passende fejre, når du kan mærke, at det går fremad med selvværdet.

Du er det værd. Du må godt fejre dig selv. Du må godt være stolt og klappe dig selv på skulderen. Du må gerne fortælle om det til andre og være glad på dine egne vegne – men du må også gerne fejre alene uden at dele det.

I morgen har jeg månedsdag med ham den søde, og på fredag tager jeg på ferie, og det skal alt sammen fejres. Fordi jeg fortjener det, og fordi det er så hyggeligt!

Hvad skal du fejre i dag? Hvad kan du fejre i løbet af de næste par uger? Og hvordan vil du gøre det? Del gerne dine tanker og ideer i kommentarfeltet, jeg vil meget gerne høre om dine fejringer!

selvværd, selvtillid, bedre selvværd

Hvad er dit kærlighedssprog?

Kender du det der med, at du har gjort dig umage med at planlægge en hyggelig aften med kæresten, så I kan få god kvalitetstid sammen, og når han så kommer, så kigger han bare ned i sin telefon? Eller når du har givet en gave til en af dine kære, og de så slet ikke virker glade og glemmer at sige tak? Og det gør dig ked af det, fordi du gerne ville vise dem din kærlighed.

Så kan det være, at I ikke har samme kærlighedssprog. Ifølge amerikaneren Gary Chapman findes der fem kærlighedssprog. Og vi bruger ikke nødvendigvis dem alle sammen. Vi har nemlig et primært kærlighedssprog, og så kan vi have et par sekundære. Et kærlighedssprog er måden, som vi opfatter kærlighed på – og den måde vi selv viser kærlighed til andre på. Kender du dit primære og dine sekundære kærlighedssprog, kan du både bruge den viden til at være mere selvkærlig over for dig selv, og du kan bedre forstå kærligheden i dine andre relationer.

De fem kærlighedssprog er disse:

1) Verbal anerkendelse – her føler du, at du får kærlighed, når andre roser dig eller siger pæne ting til dig.

2) Tid sammen – her sætter du pris på kvalitetstid med dine kære, og du viser din kærlighed ved at sætte tid af til andre. Her er opmærksomhed vigtigt, så der virkelig er tid til at være sammen, snakke og lave ting sammen.

3) Gaver – har du gaver som dit kærlighedssprog, så viser du din kærlighed ved at give gaver, og du oplever også at få kærlighed fra andre, når de giver dig gaver.

4) Tjenester – her føler du dig elsket, hvis din partner, familie eller venner hjælper dig med ting og gør ting for dig. Og du viser selv din kærlighed ved at gøre tjenester for andre.

5) Fysisk kontakt – i dette kærlighedssprog er det den fysiske nærhed, der fylder dig med kærlighed. Kram, nus, et klap på skulderen og sex er alle sammen eksempler på fysiske kontakter, hvor du viser din kærlighed og oplever at få kærlighed.

Hvilket sprog er dit primære, tror du? Og hvilket eller hvilke er dine sekundære?

Hvilket sprog taler mest til dig? Hvis du skulle vælge ét, som din partner, ven eller familiemedlem skulle give dig, hvilket ville du så vælge? Hvis du gerne vil vise kærlighed til nogen, hvad er det så, du giver?

Ifølge Joan Ørting kan du gøre flere forskellige ting, hvis du er i tvivl om, hvilke kærlighedssprog der passer bedst til dig. Du kan tænke tilbage på din barndom og på, hvordan dine forældre viste dig kærlighed – nogle gange kan man nemlig arve sine forældres kærlighedssprog. Derudover kan du lægge mærke til, hvad det er, du brokker dig over, at du mangler. Mangler du kram eller ros? Mangler du tid sammen med dine venner, eller ville du ønske, der var nogen, der gad fikse din cykel?

Du kan også lave udelukkelsesmetoden – hvad ville du helst undvære af de fem?

Gary Chapman har også lavet en test på sin hjemmeside.

Mit primære kærlighedssprog er ”tid sammen”. Det er ret tydeligt for mig, at det er det, jeg gør, når jeg gerne vil være sød ved mine venner eller min kæreste. Vi skal hygge os, have god tid og snakke sammen. Og ligeså tydeligt er det, at jeg føler mig glemt og overset, når folk omkring mig ikke tager initiativ til at se mig eller sætte tid af til mig. Jeg tror, mit sekundære sprog er ”fysisk kontakt”. Det er rart at kramme mine venner, jeg nusser ofte folk på ryggen og armene, og jeg elsker at være tæt med min kæreste. Det er jo det bedste bare at blive holdt om! Så føler jeg mig elsket og tryg.

Der er to ting, der er gode ved at kende sine kærlighedssprog.

Den ene er, at du kan bruge dine kærlighedssprog aktivt over for dig selv. Er dit sprog gaver og fysisk kontakt? Så giv dig selv små gaver indimellem og vær god ved dig krop. Giv dig selv en massage (eller få en af en anden!), smør dig ind i creme, nus dig selv. Er det derimod tid sammen og verbal anerkendelse, så er det vigtigt, at du sætter tid af til dig selv – og taler pænt til dig selv. Du kan give dig selv den kærlighed, som du fortjener og har brug for. Det er altså vigtigt, det her! At arbejde med sit selvværd handler om at være god mod sig selv på mange planer, og kender du dit kærlighedssprog, så kan du i højere grad lytte til dine egne behov og give dig selv det, du har brug for. Så behøver du ikke absolut ud og finde det i din omverden.

Den anden er, at du kan forstå, hvad det er der sker i dine relationer. Har du nogen relationer, hvor det er lidt svært, og hvor I går skævt af hinanden? Så kan det være, fordi I har forskellige kærlighedssprog, men ikke kan forstå, hvad det er, I hver især giver til hinanden. Jeg havde engang en kæreste, som havde tjenester som sit primære kærlighedssprog, men når han sad nede i gården og rodede med min cykel (for at vise mig kærlighed ved at gøre mig en tjeneste), så sad jeg og ønskede, at han ville være hos mig og lytte til, hvordan min dag var gået. Samtidig forstod han jo også min kærlighed ud fra sit kærlighedssprog, så han manglede jo kærlighed, fordi jeg ikke lavede så mange tjenester – det er faktisk det sprog, jeg slet ikke gør mig i.

Da mine forældre blev skilt i mine teenageår, gik det også galt med min far og jeg. Og der gik vi virkelig galt af hinanden, når det kom til at vise kærlighed til hinanden. Jeg er ret sikker på, at hans kærlighedssprog er ”gaver”, for han giver mig ofte gaver og forkæler mig meget materialistisk. Men dengang hvor jeg hungrede efter hans kærlighed, forstod jeg ikke, hvad han prøvede at udtrykke. Jeg ville jo bare gerne være sammen med ham og have tid til at snakke, og så havde jeg altså ikke brug for en ny bog eller penge. Igennem årene har jeg fået bygget en mental maskine, hvor jeg kan putte de dejlige gaver ind i, og ud kommer ordene ”Jeg elsker dig”. Det har hjulpet meget at forstå, at han bare viste mig sin kærlighed på en anden måde, og i dag har vi et godt forhold, hvor jeg kan oversætte hans kærlighedssprog.

”Det er selvfølgelig godt at kende hinandens kærlighedssprog, så vi kan give hinanden det, vi hver især ønsker, men kan et menneske udenfor os selv fylde hele vores kærlighedsbeholder? Nej, det er ikke muligt. Vi må selv tage det største ansvar og først og fremmest give det kærlighedssprog til os selv, som vi normalt synes, andre burde give os.”

– Joan Ørting i “Elsk dig selv og bliv elsket”

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du er god nok

Du er god nok, som du er. Du er altså helt vildt god nok, præcis som du er! Det er ikke andre, der skal bestemme, om du er god nok. Det er dig selv. Og i dag vil jeg bare fortælle dig, at du er helt, som du skal være.

Du er lige så meget værd som alle andre mennesker. Bare det, at du findes, gør, at du har værdi. Alle dine egenskaber er gode nok. Din personlighed er god nok. Dit udseende er godt nok. Dine tanker er gode nok, og dine følelser er gode nok. Alt, hvad du kommer med, er godt nok.

Din krop er god nok, som den er. Dit ansigt er godt nok, og dit hår er godt nok. Din overkrop er god nok. Din ryg er god nok. Dine arme og hænder er gode nok. Din mave er god nok. Din bagdel er god nok, som den er. Dine lår er gode nok (det minder jeg også mig selv om i dag), dine knæ er gode nok. Dine lægge er gode nok, og dine fødder er gode nok. Alt ved dit udseende er godt nok. Elsk din krop. Den arbejder for dig hver eneste dag. Den elsker dig. Og når den er på tværs, så prøver den at fortælle dig noget.

Elsk dig selv. Du er din egen bedste ven. Hvis der er nogen, du skal være sammen med resten af dit liv, så er det dig selv. Tal pænt til dig selv. Tal aldrig grimmere til dig selv, end du ville tale til din bedste ven.

Du er helt okay, som du er.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Forskellen på selvværd og selvtillid

Kender du forskellen på selvværd og selvtillid? De to begreber bliver nemlig ofte forvekslet med hinanden. Selvom de kan minde om hinanden, så er der en væsentlig og meget vigtig forskel på de to.

Som jeg ser det, så er selvtillid groft sagt orienteret imod ”ydre ting” som egne evner, materielle goder og udseende, hvorimod et godt selvværd er en grundfølelse af, at man er god nok, som man er.

Man kan have god selvtillid, hvis man er god til et fag i skolen, eller hvis man er dygtig til at spille musik. Selvtilliden er høj, når man har tiltro til egne evner. Hvis man har det rigtigt fede job, så har man måske en god selvfølelse, og man ved, at man er noget værd, fordi man har den titel. Eller måske har man igennem livet opbygget en god portion selvtillid, så man stoler på, at man kan klare de opgaver, der lander på ens bord. Det kan også være, at man er omgivet af en masse materielle goder, har en super veltrænet krop, en flot kæreste eller en masse kurser på cv’et.

Men hvad sker der så, når den flotte kæreste finder en anden, og man bliver fyret, eller man mister alle sine penge? Føler man så, at man er noget værd?

Hvis man samtidig har lavt selvværd, så vælter korthuset, når de ydre ting forsvinder. Ens identitet kan være knyttet gevaldigt op på de ydre omstændigheder i ens liv – og så får ens selvfølelse et ordentligt slag, når de ydre omstændigheder ændrer sig.

Læs om Spejløvelsen her.

”Det er helt tydeligt, at vi lever i et selvtillidssamfund, hvor vi dyrker konkurrencen, karaktererne, økonomien, udseendet… ja, survival of the fittest. Fra vi er helt unge, lever vi med sammenligningerne. Er jeg god, er jeg lige så god som hende, eller er jeg dårligere end hende? (…) Selvtillid har et indbygget barometer: Derfor holder vi øje med, om vi er foran eller bagud i forhold til andre. For at høste anerkendelse skal vi jo helst være en lille smule bedre end gennemsnittet.”

Joan Ørting i bogen ”Elsk dig selv og bliv elsket”

 

Selvværd er derimod en indre og mere varig tilstand. Her handler det om at vide, at man er god nok, som man er – uanset om man har et imponerende job eller er arbejdsløs. Uanset om man har lagt make-up eller ej. Uanset om man har fået høje karakterer i skolen eller dumpede en eksamen. Alt det ydre er i princippet lige meget for følelsen af selvværd, fordi man ved, at alle mennesker har samme værdi, og man ved, at man selv er værdifuld.

Det kræver ikke særlige egenskaber, et særligt udseende eller et vist beløb på bankbogen for at være værdifuld. Det, at vi eksisterer, er nok i sig selv.

”Det sunde selvværd handler om at have kærlighed til sig selv, til hele den, man er. Der er tale om en grundkærlighed, vi kan kalde det en sund grundstamme, der handler om, at lige meget hvad der sker i dit liv, så kan du sige til dig selv: ”Jeg elsker da i hvert fald mig selv”.”

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

 

Derfor kan der ske alverdens ting i vores liv (som der jo oftest og uundgåeligt gør!), uden at man bliver væltet helt omkuld, hvis man har et godt selvværd. Følelsen af at være god nok er nemlig den samme, selvom der sker forskellige op- og nedture i ens liv. Det betyder selvfølgelig ikke, at man slet ikke bliver ked af at miste en partner, et job, penge eller noget andet ”ydre”. Det gør jo ondt at miste – men det er, hvis man får følelsen af, at man pludselig ikke længere er noget værd, at man måske skal kigge på sit selvværd.

Det er rigtig godt at have god selvtillid, og det er rart at føle, at man er god til noget. Men hvis man hele tiden søger efter bekræftelse ude fra og ikke føler, at man er noget værd i sig selv, så bliver livet lidt svært. Det bliver jo en evig kamp om at holde fast i de ting, der giver én værdi. Men de fleste ting i livet mister vi igen, så det er en farlig leg. Derfor er det altid vigtigt at arbejde for at have et godt selvværd, for på den måde kan du sikre, at du altid vil føle dig god nok.

Joan Ørting beskriver selvværd og selvtillid med en tegning af et træ. Træets krone er selvtilliden – det er den, andre kan se. Den kan være stor og flot (hvis man har god selvtillid), eller den kan være lille (hvis man ikke føler, man er god til noget). Selvværdet er derimod rødderne på træet – og jo bedre selvværd, man har, jo større er rodnettet. Det betyder, at træet stadig står oprejst, selv hvis der kommer vilde storme, der rusker i trækronen.

Selvtillid er altså en følelse, der handler om ens tiltro til egne evner eller noget andet, man “kan eller har”, hvorimod selvværd er en grundfølelse omkring ens eget værd, som i princippet er upåvirkelig af ydre omstændigheder.

Giver det mening? Hvad har du selv mest af – selvværd eller selvtillid? Hvordan ser rødderne på dit træ ud? Hvor meget selvtillid har du? Og hvordan står det til med selvværdet? Ved du godt, at du er noget værd, bare fordi du er dig?
Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du tænker om emnet, så kommentér gerne herunder.