Tag: fortiden

En anbefaling

Jeg har for nylig læst en ret fantastisk bog. Den hedder ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” og er skrevet af ph.d i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe. Den handler om kærlighed, og om hvordan vi mennesker vælger hinanden. Det gør vi nemlig ikke kun ud fra kemi, lækkert hår og humor – det viser sig, at vores gamle sår fra barndommen spiller en stor rolle, når vi forelsker os. Vores ubevidste selv kan simpelthen – ifølge Jytte Vikkelsøe – skanne andre mennesker for, om de indeholder både det, som vi mangler, og det, som vi allerede har mødt tidligere.

Bogen forklarer, hvordan vi, når vi møder én, der sætter gang i vores forelskelseshormoner, allerede ubevidst har set, at den person indeholder både det, som Jytte Vikkelsøe kalder ”det forløsende aspekt”, og det, som hun kalder ”den indre krænker”. Det forløsende aspekt er en egenskab eller en side, som vi selv føler, at vi mangler – derfor får vi ofte følelsen af at blive ”hele”, når vi er forelskede. Vi kan låne vores partners egenskab og måske selv begynde at udvikle den hos os selv. Men den andens krænker er derimod en egenskab, som minder om en ”ubehagelig” egenskab, som vi har mødt i vores tidlige barndom.

Læs om skyggearbejde her.

Et par møder som regel først deres partners krænker, når forelskelsen er faldet, og så begynder parret at have konflikter. Konflikter, der måske minder om noget, som de har prøvet før. Derfor er det ikke længere kun de to, der diskuterer og skændes, nu er det nemlig også de to kæresters personlige historier, der kommer med ind i konflikten. Når parret langsomt låser sig fast i hinandens gamle mønstre og ikke kan komme ud af dem igen, kalder Jytte Vikkelsøe det for ”den mytiske hårdknude”.

”Den mytiske hårdknude er et dramatisk sammenstød mellem to uforløste personlige historier, der søger forløsning igennem den anden. Disse uforløste historier lever i os som skjulte ”infrastrukturer”. Og de organiserer vores liv på den mest gennemgribende måde, hvad enten vi er klar over det eller ej.”

Uddrag fra bogen.

Det er i det hele taget en enormt spændende bog, som jeg vil anbefale alle, der interesserer sig for kærlighedens psykologi, hvad barndommen betyder for vores voksne liv, og hvordan man kan overvinde svære situationer i et parforhold. Hun gør brug af flere spændende case-historier, som grundigt beskriver parrenes barndom og traumer, og hvordan de spiller ind i deres hverdag som par som voksne.

Hun fortæller om hjernens opbygning, og hvordan den langsomt udvikler sig i de første år af vores liv. Her kommer hun ind på den skam, som små børn skal opleve for at forstå at begå sig i en civiliseret verden, men som også kan være ødelæggende, hvis den får lov til at fylde for meget.
Hun peger også fremad af med løsninger, fordi vi netop igennem parforholdets konflikter kan tage det endelige opgør med vores gamle krænker og derigennem blive mere frie. Hvis vi har modet til at gøre noget andet, end vi plejer, når vi møder krænkeren i vores partner, så kan vi endelig udvikle os som mennesker og udvikle de sider af os selv, som vi har undertrykt (og som vi har fundet i partnerens forløsende aspekt).

”Svaret er, at det lige netop er her, rejsen tilbage til samhørigheden med os selv og dermed muligheden for samhørighed med vores partner begynder. Men vi må lære at bryde frygtcyklussen for at tage livtag med de overbevisninger og overlevelsesstrategier, der hæmmer det frie samspil mellem to fundamentale, men modstridende menneskelige behov – behovet for tryghed og længslen efter fornyelsen – der er brændstoffet bag al personlig vækst.”

Uddrag fra bogen ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” af Jytte Vikkelsøe.

Bogen har bekræftet mig i, at vi skal tage ansvar for vores eget liv og for vores egne sår. Når det bliver svært i for eksempel parforhold, skal vi forstå, at vores gamle sår og oplevelser kan være medspillere i en konflikt. Når man bliver bevidst om det, er det nemmere at tage et skrift tilbage og observere, hvad der sker. Måske er det ikke kun kærestens skyld? Måske er der noget i dig, der går ind og reagerer på bestemte (og nogle gange temmelig uhensigtsmæssige) måder, selvom en situation udefra set er neutral. Måske har du reageret sådan hele dit liv, når du bliver ”trigget” på bestemte måder – og her handler det blandt andet om at finde ud af, hvad det egentlig handler om (var det det, han sagde lige nu, eller mindede det mig om noget, min mor sagde, da jeg var barn?), hvad dine behov er, og hvordan du kan få det formidlet så konstruktivt, sårbart og roligt videre til fx din partner. Jo mere lys, man kan kaste over fortidens skygger, jo nemmere er det at se nutiden for, hvad den er. Den er nemlig ofte en ubevidst legeplads for fortiden.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Forventer du også for meget?

Jeg har tit lidt dårlig samvittighed. Over alt det, som jeg ikke når. Over alle de kreative projekter og ideer, som jeg slet ikke får startet på. Over alt det, som jeg føler, jeg burde gøre.

Kender du det?

Jeg føler, at jeg efter flere år på arbejdsmarkedet har fået et større behov for ro. Jeg kan ikke overskue så mange ting som tidligere. Jeg har slet ikke så mange aftaler længere, og jeg bliver hurtigere overstimuleret af lyde, travlhed og menneskemylder.

Men jeg har stadig nogle usagte krav over for mig selv, som handler om, at jeg skal være lige så aktiv som før.

Problemet er forventninger. De små sataner kommer snigende over alt og viser sig først, når jeg opdager, at de ikke er blevet mødt. Så bliver jeg skuffet og irriteret over, at det ikke var, som jeg forventede.

Læs Dine tanker skaber dit liv – så pas på dem

Men det giver jo slet ikke mening, at jeg skal være lige så aktiv, som jeg var i mine studieår. Dengang var jeg jo studerende med meget mere frihed og på en eller anden måde mindre ansvar. Jeg arbejdede frivilligt, pendlede fra København til studiet i Odense, var med til at skrive en bog, var aktiv på mit kollegium, hvor jeg også festede hver weekend, og jeg så mange af mine venner hver uge.
Jeg bliver helt forpustet ved tanken, når jeg tænker på dengang.

Nu er det meste af min tid låst fast i arbejde, der ikke efterlader lige så meget frihed. Derimod er der meget mere ansvar, og jeg er træt, når jeg kommer hjem. Og jeg skal stadig se kæresten, ordne alt det praktiske, drive den her blog, se mine venner, træne og slappe af. Der er sådan set nok at se til.

Jeg har de sidste par år følt, at jeg ikke var lige så aktiv som tidligere – og det var indirekte klart for mig, at det var et problem. Der kommer den dårlige samvittighed ind i billedet. Fordi hvorfor kan jeg ikke lave nogle flere aftaler? Træne lidt mere? Lave alle mulige kreative (og tidskrævende) projekter?

Men hvorfor er det egentlig et problem, at min hverdag (helt naturligt) har ændret sig? Det er jo helt normalt? Og jeg skal ikke lave de samme ting, have de samme behov eller føle de samme ting som for fem til ti år siden.

Læs At sige nej kan være selvkærligt

Min kæreste sagde noget klogt den anden dag, da jeg (igen) snakkede om den her problematik.

”Måske har du hele tiden haft brug for den ro, men måske kunne du ikke mærke det dengang. Måske er du blevet bedre til at mærke efter.”

Jeg ved ikke, om jeg havde lige så meget brug for ro dengang, men det giver faktisk rigtig god mening i mine ører. Det er i hvert fald vildt godt og selvkærligt, hvis jeg kan give mig selv det, som jeg har brug for – men jeg skal også huske at justere mine forventninger derefter. De skal nemlig passe sammen med virkeligheden.

Læs Husk at lytte til dig selv

Kender du det, at dine forventninger hænger fast i fortiden, og din virkelighed har rykket sig, så de to ikke længere passer sammen? I hvilke situationer eller områder af dit liv oplever du det?

Læs Giv slip på fortiden 

Faktisk oplever jeg, at forventninger er noget rod i mange dele af mit liv. Jeg kommer ubevidst til at forvente noget, og pludselig opdager jeg, at det er dem, der har forstyrret min opfattelse af virkeligheden.

Prøv at holde øje med, hvornår dine forventninger fucker med dig. Og hvor langt de muligvis er fra din virkelighed eller dine behov. Og prøv derefter at give slip på dem. Øv dig i at forvente mindre – for så er der mindre risiko for skuffelse, og det bliver nemmere at tage tingene, som de kommer, og lade dem udfolde sig.

Jeg glæder mig til at høre, hvilke tanker det sætter i gang hos dig. Brug gerne kommentarfeltet!