Tag: forventninger

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Lad ikke dit selvværdsarbejde blive en dum hammer

Der findes en hel masse ”burde” i vores samfund. Vi skal hele tiden løbe stærkt for at nå mange ting, vi skal knokle på arbejdet, nyde en god slat kultur, følge med i nyhederne og holde vores krop slank og trænet. Ovenikøbet skal vi også hele tiden optimere os selv, udvikle os og blive bedre mennesker. Eller er det bare mig?

Jeg har i hvert fald lidt for mange ting på min mentale to do-liste, og det kan let give dårlig samvittighed, når jeg ikke når dem. Så er jeg pludselig en ”dårlig journalist”, hvis jeg ikke får fulgt med i nyhederne, jeg er ”doven og selv ude om det”, hvis jeg ikke får trænet, og jeg er ”kedelig og bagud”, hvis jeg ikke lige har set de nyeste tv-programmer, teaterstykker eller har været ude i byen og opleve noget kultur.

Og jeg er en ”dårlig selvværdsvejleder og elev”, når jeg ikke får lavet mine spejløvelser, ikke får øvet mig på at fange mig selv i negative tankemønstre og ikke får læst bøger om skyggearbejde.

Det kan hurtigt blive til en dårlig cirkel af negative tanker, og så kommer den indre kritiker på banen. Den kritiserer, fordømmer og udskammer. Det er faktisk ikke særligt rart. Kender du det?

Jeg fungerer ikke særligt godt med kritik, og min indre kritiker giver mig ikke ligefrem lyst til at hanke op i mig selv og krydse flere ting af på to do-listen. Den giver mig tværtimod dårlig samvittighed og en følelse af selvhad og modløshed.

Hvordan får du det, når din indre kritiker går i gang?

Derfor er mit budskab til dig i dag, at du skal passe på med at gøre din personlige og/eller spirituelle udvikling til en kedelig pligt, der kan aktivere din indre kritiker. Det handler både om forventninger, men også meget om at give dig selv lidt plads. Det er altså okay, at du ikke når det hele. Det er okay, at du springer over dine øvelser nogle dage. Det er helt fint, at du ikke udvikler dig lige så hurtigt, som du havde planlagt.

Det vigtigste er jo ikke, om du arbejder med dig selv på en bestemt måde, hvor hurtigt du gør det, eller hvor hurtigt du kan komme fra a til b. Det handler derimod om, at du GØR noget. At du ønsker at udvikle dig og tør arbejde for det. Min selvværdsfilosofi er helt klart at tage små skridt og være god ved sig selv på vejen. Kan du tage store skridt, så gør endelig det! Giv den gas, så længe du kan. Men hvis du pludselig ikke kan leve op til dine egne forventninger og krav, så vær kærlig over for dig selv. Du gør det godt.

Får du også dårlig samvittighed over dit selvværdsarbejde engang imellem? Og hvad gør du, når du oplever det? Kan du tilgive dig selv og være selvkærlig?

Fortæl mig gerne, hvad du tænker om emnet i kommentarfeltet eller på Facebook.

selvværd, selvtillid, selvkærlighed

Tag et kig på dig selv

Den anden dag havde jeg en snak med en ven. Vi talte om, hvordan det gik med os begge to, og hvad der skete i vores liv. På et tidspunkt kom vi ind på hans personlige udvikling, og hvordan han forsøgte at arbejde sig hen imod ”et bedre jeg”. Det handlede blandt andet om, at han gerne ville være lidt anderledes, og at han ikke var tilfreds med den person, han var – fordi den, han var, ikke levede op til hans værdier omkring, hvordan han skulle være, og hvordan han gerne ville bidrage til verden.

Det lød alt sammen meget godt, for det er godt at have nogle sunde værdier, og det er godt at have nogle mål, som man går efter. Jeg går selv meget op i personlig udvikling, og jeg er selv i gang med at prøve at blive ”et bedre menneske”, når jeg tager kurser, læser bøger og reflekterer over, hvad jeg kan gøre anderledes. Alligevel var der noget, der skurrede lidt i ørerne, og jeg spurgte ham, om hans vej til udvikling altid gik fra, at den, han var, skulle ændre sig for at leve op til hans forventninger – eller om det nogensinde gik den anden vej også. Altså, at forventningerne engang imellem blev sænket og tilpasset, hvem han var. Det viste sig, at det havde han faktisk slet ikke tænkt over i sit stærke fokus på at leve mere op til sine idealer.

Det overraskede mig, at han slet ikke havde tænkt over, om hans forventninger måske var for høje. Fordi mit fokus næsten altid er på bedre selvværd og selvkærlighed, så synes jeg, at man skal passe på med de høje forventninger. Og man skal passe på med at ville ændre for meget på sig selv. Det betyder ikke, at man ikke kan ”optimere” sig selv eller arbejde hen imod nogle gode mål. Men hvis forventningerne bliver brugt som en urealistisk målestok, som man hver dag kan slå sig selv i hovedet med, fordi man ikke kan leve op til dem – så er det ikke godt for selvværdet. Så har man måske en aktiv indre kritiker, der kritiserer én for ikke at være god nok, arbejde hårdt nok eller være et godt nok menneske.
Det er skadeligt i længden at have sådan en stemme kørende i hovedet, og derfor ville min tilgang altid være: vær kærlig mod dig selv, acceptér og respektér dig selv, og arbejd langsomt hen imod de mål, du har.

Jeg tror på, at man når længere – og er et sundere menneske, når man når derhen – hvis man kan være selvkærlig på vejen og stoppe den kritiske stemme, når man ikke lever op til de forbandede forventninger.

Senere talte jeg med min kæreste om den snak, jeg havde haft med min ven, og jeg påpegede, at vi var helt forskellige mennesker i forhold til forventninger. Men det var min kæreste ikke enig i, og han sagde:

”Du har da selv ret høje forventninger, og du har ofte krav til dig selv omkring, hvor mange ting du skal nå i løbet af en dag.”

Lige dér indså jeg, at han havde ret. Jeg har også vildt høje forventninger til mig selv – og jeg skrev jo faktisk et blogindlæg om netop det for noget tid siden. Det havde jeg så lige glemt i mellemtiden, hvor jeg sad og prøvede at give min ven gode råd. Men jeg gør jo præcis det samme, og jeg er også kritisk over for mig selv, når jeg ikke lever op til forventningerne. Det er det, der er pointen med det her blogindlæg:

Tag et kig på dig selv, når du har en mening om andre. Handler det også om dig selv? Når du dømmer andre, er det så i virkeligheden, fordi du dømmer dig selv for netop den egenskab?

Jeg er lige startet på et nyt kursus, der handler om skyggearbejde. Og her er teorien helt kort: ”Det, du siger, er du selv”, som underviseren Mette Holms bog om skyggearbejde også hedder.

Når du peger på andre, så er der tre fingre, der peger tilbage på dig selv. Kig på dig selv i stedet for. Hvad har du et problem med, som du ser i andre?

Mette Holms pointe er blandt andet, at verden omkring dig er et spejl, og at det, du ser i andre, faktisk handler om dig selv. Fordi alle mennesker rummer alle egenskaber (men de fleste af os har undertrykt en del af vores egenskaber for at passe ind i fællesskabet), så hvis du ser på et menneske og tænker, at den person er for eksempel stærk, egoistisk eller modig, så glemmer vi både, at den person også rummer alle andre egenskaber (og derfor også er svag, selvopofrende og bange), men også at vi selv indeholder de egenskaber, som vi ser i den anden.

Så da jeg hørte min ven fortælle, og jeg tænkte ”du gør det jo helt forkert”, så var det måske, fordi hans måde at gøre tingene på triggede noget i mig – fordi jeg gør det samme.
Skyggearbejdet er enormt interessant, og jeg vil skrive mere om det løbende under kurset.

Har du oplevet for nylig, at det, du så i et andet menneske, faktisk handlede om dig selv? Hvad gjorde du så, da du opdagede det?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Forventer du også for meget?

Jeg har tit lidt dårlig samvittighed. Over alt det, som jeg ikke når. Over alle de kreative projekter og ideer, som jeg slet ikke får startet på. Over alt det, som jeg føler, jeg burde gøre.

Kender du det?

Jeg føler, at jeg efter flere år på arbejdsmarkedet har fået et større behov for ro. Jeg kan ikke overskue så mange ting som tidligere. Jeg har slet ikke så mange aftaler længere, og jeg bliver hurtigere overstimuleret af lyde, travlhed og menneskemylder.

Men jeg har stadig nogle usagte krav over for mig selv, som handler om, at jeg skal være lige så aktiv som før.

Problemet er forventninger. De små sataner kommer snigende over alt og viser sig først, når jeg opdager, at de ikke er blevet mødt. Så bliver jeg skuffet og irriteret over, at det ikke var, som jeg forventede.

Læs Dine tanker skaber dit liv – så pas på dem

Men det giver jo slet ikke mening, at jeg skal være lige så aktiv, som jeg var i mine studieår. Dengang var jeg jo studerende med meget mere frihed og på en eller anden måde mindre ansvar. Jeg arbejdede frivilligt, pendlede fra København til studiet i Odense, var med til at skrive en bog, var aktiv på mit kollegium, hvor jeg også festede hver weekend, og jeg så mange af mine venner hver uge.
Jeg bliver helt forpustet ved tanken, når jeg tænker på dengang.

Nu er det meste af min tid låst fast i arbejde, der ikke efterlader lige så meget frihed. Derimod er der meget mere ansvar, og jeg er træt, når jeg kommer hjem. Og jeg skal stadig se kæresten, ordne alt det praktiske, drive den her blog, se mine venner, træne og slappe af. Der er sådan set nok at se til.

Jeg har de sidste par år følt, at jeg ikke var lige så aktiv som tidligere – og det var indirekte klart for mig, at det var et problem. Der kommer den dårlige samvittighed ind i billedet. Fordi hvorfor kan jeg ikke lave nogle flere aftaler? Træne lidt mere? Lave alle mulige kreative (og tidskrævende) projekter?

Men hvorfor er det egentlig et problem, at min hverdag (helt naturligt) har ændret sig? Det er jo helt normalt? Og jeg skal ikke lave de samme ting, have de samme behov eller føle de samme ting som for fem til ti år siden.

Læs At sige nej kan være selvkærligt

Min kæreste sagde noget klogt den anden dag, da jeg (igen) snakkede om den her problematik.

”Måske har du hele tiden haft brug for den ro, men måske kunne du ikke mærke det dengang. Måske er du blevet bedre til at mærke efter.”

Jeg ved ikke, om jeg havde lige så meget brug for ro dengang, men det giver faktisk rigtig god mening i mine ører. Det er i hvert fald vildt godt og selvkærligt, hvis jeg kan give mig selv det, som jeg har brug for – men jeg skal også huske at justere mine forventninger derefter. De skal nemlig passe sammen med virkeligheden.

Læs Husk at lytte til dig selv

Kender du det, at dine forventninger hænger fast i fortiden, og din virkelighed har rykket sig, så de to ikke længere passer sammen? I hvilke situationer eller områder af dit liv oplever du det?

Læs Giv slip på fortiden 

Faktisk oplever jeg, at forventninger er noget rod i mange dele af mit liv. Jeg kommer ubevidst til at forvente noget, og pludselig opdager jeg, at det er dem, der har forstyrret min opfattelse af virkeligheden.

Prøv at holde øje med, hvornår dine forventninger fucker med dig. Og hvor langt de muligvis er fra din virkelighed eller dine behov. Og prøv derefter at give slip på dem. Øv dig i at forvente mindre – for så er der mindre risiko for skuffelse, og det bliver nemmere at tage tingene, som de kommer, og lade dem udfolde sig.

Jeg glæder mig til at høre, hvilke tanker det sætter i gang hos dig. Brug gerne kommentarfeltet!