Tag: god nok

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Perfektionismen skaber problemer

Det bliver et kort blogindlæg i dag, fordi jeg har ikke helt tænkt det her færdigt. Men i sidste uge skrev jeg om, hvordan det kan åbne op for en masse velvære, nydelse og ro, hvis man tillader sig nogle ting. Jeg tillod for eksempel mig selv at slappe fuldstændig af i en hel uge, og det gjorde, at mit hoved var så roligt og stille, som det ikke har været længe.

Det fik mig til at tænke på, om ikke vi alle sammen kan få meget mere ud af livet – og måske få et bedre selvværd – hvis vi faktisk tillader os selv fuldt og helt nogle af de ting, som vi går og længes efter. I den forbindelse nævnte jeg, at jeg gerne ville tillade mig selv at lave flere fejl og være uperfekt – for selvom jeg godt ved, at jeg ER uperfekt, så tillader jeg faktisk ikke mig selv at være det. Det kan jeg mærke ved, at jeg ofte slår mig selv i hovedet med kritik og lede sætninger, når jeg ikke lever op til mine høje forventninger. (Og hvorfor har jeg overhovedet de forventninger? Hvordan kan jeg have høje forventninger på den ene side og prædike uperfekthed på den anden?)

For et par dage siden lavede jeg et lille e-mail minikursus om selvværd, som jeg havde tilmeldt mig for et halvt år siden hos den canadiske coach Cassie Jeans. Det havde ligget i min mailboks og ventet på mig siden januar, og selvom der ikke var så meget nyt i det for mig, så fik jeg alligevel en ret god erkendelse, nemlig at det faktisk er min underliggende perfektionisme, som er skyld i, at jeg kæmper med følelser som modløshed, manglende motivation og struktur og en følelse af ikke at være god nok.

Og det er netop de følelser, der fylder meget i mit liv lige nu (og endnu mere fordi jeg er arbejdsløs, så er det godt nok svært at få motivationen op at køre og meget nemmere at føle sig ikke god nok) – og det er også netop de følelser, der holder mig tilbage.
Tænk, hvad jeg kunne udrette, hvis jeg kunne tage mig sammen til at føre mine ideer ud i livet? Tænk, hvordan jeg ville have det med mig selv, hvis jeg ikke skulle bruge så meget energi på at føle mig lidt forkert og ikke god nok?
Tænk, hvordan jeg kunne få den her blog og mine selvværdssamtaler ud over rampen, fordi jeg bare havde knald i røven og turde gøre det?

Det her vil jeg i hvert fald undersøge lidt mere, for der ligger noget guld gemt her, kan jeg mærke!

Så derfor slutter jeg indlægget af med et par spørgsmål til dig:

– Hvordan har du det med perfektionisme?

– Hvordan prøver du at være perfekt?

– I hvilke områder af dit liv fylder perfektionismen meget/for meget?

– Hvad gør perfektionismen ved dig?

– Hvor holder perfektionismen dig tilbage?

– Hvor gør perfektionismen dig godt?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker om og oplever med perfektionisme. Jeg vil elske at høre dine tanker!

selvværd, selvtillid,

Jeg var faktisk lige pludselig god!

Har du prøvet at overraske dig selv og klare dig bedre i for eksempel skolen, på arbejdet eller i noget andet fagligt, end du troede, du kunne? Har du opdaget nye sider af dig selv for nylig?
Det gjorde jeg nemlig den anden dag!

Jeg har de sidste seks uger gået på et seks ugers kursus for ledige i Digital Markedsføring, og jeg har hele kurset været meget interesseret i emnerne. Jeg oplevede faktisk mig selv være enormt ”tændt” på faget, og jeg oplevede også mig selv række hånden op, tage styringen i min gruppe, sige min mening – hvilket er en helt ny Sabine! Det var enormt fedt at opdage, at jeg også kan være lidt fremme i skoene i en helt ny gruppe af mennesker, at jeg godt tør tage styringen, og at jeg – når jeg fik en hurtig automattanke ”åh, synes de nu, at jeg var lidt for meget” -formåede at tænke:

”Det er ikke mit problem, hvis de synes, jeg er for meget. Jeg er okay, og det skal jeg ikke bekymre mig om. Jeg må gerne fylde lidt mere, og så kan vi tale om det, hvis de fortæller mig, at jeg har gjort noget forkert”.

Og helt ærligt? Hvad er der egentlig galt med at række hånden op, stille spørgsmål, sige sig mening og tage styringen i en gruppe, hvis der ikke er andre, der gør det? Ikke noget! At jeg tænker, at ”sådan må jeg ikke være” er jo et tillært tankemønster, som ikke nødvendigvis er sundt for mig.

En anden ting, der overraskede mig, var, at jeg begyndte at sige helt åbent til familie og venner, at jeg gik efter et 12-tal til eksamen. Sådan har jeg aldrig sagt før! Jeg har altid været lidt underspillet og mere ligeglad med karakterer – men nu kunne jeg mærke, at jeg virkelig gerne ville gøre det godt, forstå stoffet og frem for alt vise mig selv, at jeg kunne klare det godt.

Og det gik heldigvis rigtig godt til eksamen, selvom jeg ikke fik 12 – og jeg er så stolt over mig selv.

Så jeg fik set nogle helt nye sider af mig selv i forbindelse med det kursus, og jeg opdagede, at jeg også kan være lidt ”stræberagtig” (jeg mener stræber som en god ting – det er jo fantastisk at turde gå efter at være god, turde stille sig derud, hvor man viser andre, at man er dygtig, og at man arbejder frem imod et mål!).
I løbet af foråret og sommeren er jeg også ved at uddanne mig til Skyggevejleder, og det er netop det, som skyggearbejdet handler om:

at turde være hel, at give alle sine sider og egenskaber plads og at turde vise hele sin personlighed frem for omverdenen.

Skyggearbejdet er enormt spændende, og jeg øver mig på at lokke de sider frem, som jeg har undertrykt siden barndommen. Og her på mit Digital Markedsføringskursus var der jo sørme nogle af dem: den styrende side, den initiativrige side og den ambitiøse side. Og så er der vist ikke andet at sige end:

”Velkommen til, skyggesider! I må gerne være her hos mig, for jeg ved, at I kan berige mit liv, hvis jeg bruger jer rigtigt og i de passende situationer! Tak, fordi I viser mig, at sådan er jeg også.”

Hvornår har du overrasket dig selv? Har du også fundet nogle gemte sider af dig selv frem? Og turde du tage imod den?

Brug gerne kommentarfeltet, skriv til mig på Facebook, eller på mailen.