Tag: gør noget godt for dig selv

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du skal handle, hvis du vil ændre dig

Det er ikke nok at bruge hovedet, hvis du vil have andre resultater, end dem du får nu. Det er ikke nok at forestille sig, hvad der skal gøres anderledes, og planlægge, hvordan du skal nå dit mål. Hvis du vil ændre dig, opnå et mål eller i det hele taget rykke dig ud af stedet, må du rykke kroppen også, bevæge læberne og gå derud, hvor det måske er lidt farligt.

Du skal handle, hvis du vil skabe forandring. Det er simpelt, men det kan nu godt være ganske svært. Som da jeg skulle starte den her blog, hvor jeg tog mig sammen til det i et helt år, inden jeg trykkede på ”publicér”-knappen på hjemmesiden og tvang mig selv til at lave en Facebook-side og invitere alle mine Facebook-venner.

Jeg drømte om at lave en blog om selvværd – men jeg fik den altså først, da jeg besluttede mig for at trykke på knappen og gå ”live”. Men nu har jeg den, og den lever, og jeg skriver til den hver uge.

Er du klar over, hvordan det føltes at springe ud i det?

Det var den skønneste, mest nervepirrende og stolte følelse. Jeg gjorde det fandme. Havde jeg ikke sat en dato og fulgt igennem med den, havde jeg nok stadig stået med en uforløst drøm og en masse usikre hvad nu hvis-tanker.

Hvad drømmer du om?

Er du god til at rykke på dine drømme? Og hvad gør du, hvis du gerne vil gøre noget andet end det, du plejer, men det føles uoverskueligt? Hopper du så ud i det, eller går du rundt om den varme grød?

Åh, jeg gør meget det sidste. Danser og hopper, men ikke desto mindre rundt om i stedet for at hoppe op i grøden. Med en masse hvad nu hvis-tanker, overspringshandlinger og overbevisende ord om, at det måske ikke er så vigtigt alligevel. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne handle lidt mere. De gange jeg har handlet, har jeg fået nogle fantastiske oplevelser – og jeg har styrket mit selvværd, fordi jeg har vist mig selv, at jeg kan.

Da jeg besluttede mig for at flytte hjemmefra til Frankrig – og tog af sted igen, selvom jeg havde en ubehagelig oplevelse på min første tur. Da jeg lettere spontant tog til optagelsesprøve på journaliststudiet på SDU og kom ind. Da jeg købte en enkeltbillet til Thailand efter et break-up. Da jeg meldte mig til uddannelsen som Selvværdsvejleder, selvom jeg ikke vidste, hvad der ventede.

Og det handler jo slet ikke kun om de store, flotte, vilde drømme. Det handler i høj grad også om at turde kigge indad og arbejde med sig selv. Hvis man for eksempel gerne vil være mere modig, arbejde med sit selvværd eller lære at sætte grænser. Det hele kræver mod og vilje, og det, der ser nemt ud for andre, kan trække tænder ud hos en anden.

Der er jo en grund til, at forskellige ting er svære for os. Nogle gange er grunden ikke lige til at få øje på, men der må jo være en grund til, at vi er, som vi er. Igennem hele vores opvækst og liv har vi lært, hvad der er rigtigt og forkert i for eksempel vores forældres øjne. Vi har følt os accepteret og ikke accepteret, og vi har alle fået knubs med på vejen. Vi har indrettet os efter alle de oplevelser på forskellige måder. Og det er helt normalt. 

Klap dig selv på skulderen, og start fra, hvor du står. Tag nogle små skridt derud, hvor det er farligt, og opdag, at du godt kan stå oprejst derude også. Hvis du gerne vil være mere modig, så bliver du nødt til at opføre dig mere modigt. Hvis du gerne vil lære at sætte grænser, så bliver du nødt til at mærke efter, hvor de går, og sætte dem. Og vil du gerne arbejde med dit selvværd, så må du gøre noget andet for at få det bedre med dig selv.

Uanset hvad du gerne vil arbejde med, bliver du nødt til at handle for at opnå det. Det kan være rigtigt godt at bruge hovedet også, og der kan for eksempel være nogle negative tankemønstre eller overbevisninger, som du skal arbejde med og give slip på.

Også her er der gode, udviklende oplevelser i vente, hvis man tør handle.

Som da jeg begyndte i terapi, fordi en masse ting begyndte at boble op til overfladen. Når jeg øver mig på at mærke efter, hvad jeg har brug for. Når jeg øver mig på at sige min ærlige mening og sætte grænser. Når jeg rækker hånden op for at sige noget foran en masse mennesker, selvom jeg ikke tør. Og når jeg tør være sårbar, selvom der er risiko for afvisning.

Hvad vil du gøre anderledes i dag?

 

PS Jeg tror på dig! 

Da jeg tog alene til Thailand uden en returbillet

I foråret 2016 tog jeg ud og rejse. Jeg havde haft et tre måneders vikariat på en avis, og i starten var det meningen, at jeg skulle rejse sammen med min daværende kæreste, men vi nåede at gå fra hinanden, inden mit vikariat sluttede. Men det skulle ikke stoppe mig fra at komme ud i verden, så jeg købte efter nogle overvejelser om destinationen en billet til Thailand.

Jeg købte ikke nogen billet tilbage til Danmark. Da jeg hverken havde et arbejde eller en kæreste, som jeg skulle tilbage til, tænkte jeg, at det var en rigtig god idé at holde mulighederne åbne. Det skulle vise sig at være en virkelig god idé.

I starten var jeg faktisk lidt nervøs ved tanken om at skulle rejse alene – jeg havde nemlig aldrig rejst så langt væk alene før – og jeg har nok lidt tendens til at tænke bange hvad nu hvis-tanker, når jeg skal gøre noget nyt eller noget, som jeg er bange for.

Da jeg tog af sted, var planen, at jeg skulle være af sted imellem fire og seks uger. Jeg troede, jeg ville få hjemve, og jeg tænkte, at jeg sikkert ville have fået nok af sol og strand på det tidspunkt. Men jeg blev væk i tre måneder, og det endte jo med at blive mit livs bedste tur, hvor jeg både fik nye venner og lærte en masse om mig selv.

Thailand er fyldt med smukke guldtempler, billige bukser med elefanter på, lækker mad og de mest fantastiske strande. Jeg tog et Advanced Open Water dykkercertifikat på Koh Tao, hvor jeg for første gang dykkede til 30 meter og ved et skibsvrag. Jeg badede sammen med elefanter i Chiang Mai og lærte at lave thailandsk mad, og jeg prøvede at dyrke Myui Thai (thaiboksning). Jeg kørte Koh Pha Ngan tynd på scooter og var til fuldmånefest. Jeg overvandt mig selv, da en kæmpe edderkop bogstavelig talt overraskede mig med buskerne nede på toilettet i min bungalow på Ko Phayam, og jeg blev stamgæst på Sabai Sabai Bar i Tonsai Beach. Jeg spillede ukuele på stranden og var til spontane junglefester, og jeg var til thailandsk nytår i Bangkok, der bare en én stor vandfestival, hvor alle skyder og kaster vand på hinanden.

Tiden i Thailand blev til to måneder, og jeg rejste både rundt alene og sammen med venner, som jeg mødte på turen. De fire til seks uger var pludselig slet ikke nok, hvis jeg skulle nå at se det, jeg gerne ville – sådan er det, når man for eksempel er to uger ét sted!

Da mit visum til Thailand var ved at udløbe, spurgte en af de venner, jeg har fået i Thailand, mig, hvorfor jeg egentlig ville hjem til Danmark, når jeg nu kunne blive og se noget mere. Da han spurgte mig, hvad jeg gerne ville se, svarede jeg, at jeg ikke syntes, jeg havde fået dyrket nok yoga på turen. Så foreslog han mig at tage til Indien og tage en yogainstruktør-uddannelse, og da han sagde det, var det, som om en kæmpe lyspære dukkede op over mit hoved. Selvfølgelig!! Jeg er vild med yoga, og jeg havde faktisk tænkt, at jeg gerne ville uddanne mig til yogainstruktør på et tidspunkt. Jeg gik i gang med at undersøge skoler, og på fjorten dage fik jeg søgt om et visum og meldt mig til at skole i Rishikesh i Nordindien.

Og den der følelse af bare at hoppe ud i noget nyt og tage en spontan og stor beslutning er jo ubeskrivelig! Det var sådan en blanding af spænding, kriblende nervøsitet og stolthed over at hoppe ud i ukendt territorium. For mig er det et rigtig godt eksempel på, at man kan ende med guld i lommen, hvis man tør tage nogle chancer og følge sit hjerte!

Kurset i Indien tog 28 dage, hvor der i løbet af 200 timer blev undervist i alt fra fysiske yogastillinger over åndedrætsøvelser til anatomi og mantra chanting. Det var en helt fantastisk og meget intens oplevelse, hvor jeg lærte utroligt meget om mig selv, mit sind og min krop.

Så efter tre måneder i Sydøstasien vendte jeg brun og meget klogere hjem til Danmark med helt fantastiske oplevelser og viden i rygsækken.

Min pointe med min rejsehistorie er blandt andet, at det er helt fantastisk at rejse – også alene – og jeg vil anbefale det til alle, der har lyst, penge og mod på det. Jeg tror, at det er meget sjældent, man faktisk fortryder en rejse, og det kan virkelig give nogle skønne oplevelser, en ny viden om én selv og et helt nyt perspektiv på ens forståelse af verden. Og man behøver ikke rejse om på den anden side af jorden for at lære noget nyt om sig selv. Rejser inden for landets grænser eller kortere ture over grænsen kan også gøre underværker!

Jeg lærte for eksempel, at min krop er stærkere, end jeg troede – især hvis jeg med mit sind beslutter mig for at være det. Jeg blev også klogere på, i hvilke situationer jeg blev usikker og begyndte at tænke negative tanker om mig selv, og jeg lærte, at det nogle gange er godt at sige nej og nogle gange godt at sige ja. Og jeg lærte, at jeg kan gøre, hvad jeg vil, og at jeg er modig, stærk og sej – også selvom jeg kan føle mig lille, bange og usikker.

I det store og hele har rejsen helt klart styrket mit selvværd, fordi jeg udfordrede mig selv og kom igennem det på den bedste måde. Jeg har set mig selv i nye situationer, som jeg har forsøgt at få det bedste ud af. Jeg har mødt mig selv, og jeg vil altid huske den rejse som noget helt fantastisk, som jeg gjorde for mig selv.

Hvad har du lyst til at gøre for dig selv? Og er du bange for at gøre det? Kommentér gerne herunder, hvad du har af tanker om det her emne, hvad du drømmer om, eller hvad du har gjort for dig selv, der lærte dig noget. Du må også gerne dele et godt rejseminde 🙂