Tag: handling

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du har altid et valg

Der er sket mange nye ting i mit liv de sidste 6 måneder – jeg er blandt andet startet på mit selvstændige selvværdsprojekt, og jeg har fået to faste freelancejobs (og der er to på bedding). Jeg har mange idéer, og jeg har arrangeret min første workshop – og aflyst den igen. Jeg promoverer mig selv på Instagram. Jeg er for første gang i mange år på røven økonomisk. Det er en lidt overvældende tid, for der sker meget (og det er dejligt!), og jeg prøver at finde mine ben i det hele. Jeg er overbevist om, at det hele lander et godt sted snart, men jeg føler mig lidt utålmodig.

Og det er ikke det eneste, som jeg føler. Jeg føler mange ting for tiden, og jeg har været på noget af følelsesmæssig rutsjetur på det sidste. Der sker meget, og samtidig føler jeg, at jeg står stille. (Men jeg står ikke stille sammenlignet med nogle måneder siden – og det skal jeg huske!). Min kæreste har lagt skuldre til utroligt mange grædeture og fortvivlede monologer, men han lader til at have en glemsom hjerne, så han siger, at han ikke synes, det er så slemt.

Men for et par dage siden slog det mig: nu har jeg rodet rundt i de her følelser længe nok. Jeg har grædt nok, og jeg har været overvældet nok. Det betyder ikke, at jeg har tænkt mig at prøve at lade være med at føle noget (who are you kidding?!?), men at jeg fremover vil handle mere. Observere følelsen og derefter mærke, hvad jeg har brug for, og hvad der kunne løfte mit humør. Være aktiv i stedet for passiv. Det føles som en god beslutning. Det føles empowering. Det er jo mig, der styrer mit liv, og når jeg tager handling på ting, så sker der noget.

Fik du læst interviewet med Aiyana Maria?

Vi har følelser af en grund – de vil gerne fortælle os noget om de situationer, vi står i. Og det er ikke sundt for selvværdet at afvise de følelser – på den måde går vi både glip af de beskeder, som de kommer med, og får en følelse af at være forkerte mennesker med forkerte følelser. Følelser er i mine øjne naturlige, og der er altid en grund til, at de er der. De er alle sammen legitime, MEN! De skal ikke altid have lov til at overtage det hele. I mange tilfælde kan man blive fanget i følelserne (og her tænker jeg på de såkaldte ”negative” følelser), måske både fordi man føler forvirring og skam over dem, og fordi man begynder at fortælle sig selv historier om følelserne, eller man ryger tilbage til fortiden, hvor de følelser er genkendelige.

Men det er, når vi handler, at der sker en forandring. Vi kan aktivt vælge at fokusere på noget andet end de følelser, vi oplever. Vi kan for eksempel fokusere på taknemmelighed, glæde eller kreativitet. Vi kan ”narre” vores hjerner, så vi i stedet for at svælge i følelserne vælger at kultivere andre følelser. Måske skal vi danse det ud? Måske skal vi gå en tur og trækker vejret dybt, mens vi kigger på naturen omkring os? Måske skal vi bage nogle boller, så vi kommer ud af hovedet og over i en aktivitet? Måske skal vi ringe til en ven og høre om deres dag for at få nogle andre inputs?

Vi kan gøre tusinde ting, men pointen er, at du altid har et valg. Så hvad vil du have mere af? Hvad drømmer du om? Hvad fylder din mave med glædesbobler og grin? Skal du ikke have lidt mere af det?

Jeg skal male mere akvarel og spille klaver og ukulele. Jeg skal ud og gå ture i naturen, og jeg skal svinge mine hulahopringe mere herhjemme. Jeg skal skrive dagbog og høre musik. Jeg skal danse mere. Jeg skal stadig føle og give plads til følelserne – men de behøver ikke altid diktere mit humør og mine handlinger. Det er mig, der har styringen.

Simon Frederiksen

Interview: Simon Frederiksen om at finde guldet i kriserne

Simon Frederiksen er uddannet Serviceøkonom, Sexolog, Mastercoach og har også 1/3 af en tømreruddannelse. Han er 33 år gammel og bor på Nørrebro i København.

Han driver et eventfirma i københavn, går på en speaker uddannelse og arbejder som DJ. Han tager også klienter som coach og sexolog, holder foredrag og er mentor på både Joan Ørtings sexologuddannelse og Mindjuice Academys coachuddannelse.


Simon Frederiksen interesserer sig for personlig udvikling, lykke, sangskrivning, DJing, fotoblogs, klatring, motorcykling, backpacking.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Som barn og ung havde jeg rigtig lavt selvværd, og når jeg ser tilbage, er det lige netop det svigtende selvværd, der lå til grund for en følelse af manglende livskvalitet, der gennemsyrede min tilværelse helt ind i voksenlivet.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Først og fremmest med ordet “igangværende”. Selvværd har været et stort tema i mit liv og er det stadig. Efter 15 års arbejde med mig selv er det stadig et af de helt centrale emner i min personlige udvikling. Som de fleste indre rejser i mit liv startede denne med en krise. Jeg var 18 år, var blevet dumpet af min gymnasiekæreste og følte, at mit liv var ved at falde fra hinanden. En virkelig sej lærer på mit gymnasium tilbød samtaler, og en dag valgte jeg at gå ind af hans dør og åbne op omkring det, der tyngede. Han var hurtig til at se ind bag kærestesorgerne og hjalp mig bl.a. til at se hvordan jeg – indtil da – aldrig havde set mine forældres kærlighed til mig. Jeg var i tvivl om, om jeg var elsket, og jeg elskede bestemt ikke mig selv.

Så hvad gjorde du?

Først og fremmest så blev jeg nysgerrig på, hvad det var for nogle historier, der styrede mit liv. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at være hudløst ærlig overfor mig selv og øvede mig i at se både mig selv og min omverden mere objektivt – forholde mig til fakta frem for at følge med en – ofte ubevidst – trang til at bekræfte gamle, negative historier. At nedfælde tanker og følelser i dagbog har været et simpelt, men enormt kraftfuldt værktøj til at reflektere over vigtige processer. Særligt i krisetider kan der være enormt meget at hente her.

Jeg har lært, at indsigter er fucking vigtige, men at de alligevel sjældent er nok i sig selv. Drømme er heller ikke nok i sig selv. Jeg drømmer f.eks. om et liv, hvor jeg kan være fri til at udtrykke alle sider af mig selv. Jeg drømmer om at turde leve som det hele menneske, jeg blev født som, og at vide, at jeg er okay i alle sider af mig selv. Men skal jeg så bare læne mig tilbage og håbe, at det sker? Nej, jeg må jo gøre noget.

Den gøren, jeg taler om, kan se ud på rigtig mange måder. Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at det at gøre noget – i denne sammenhæng – meget vel kan være at gøre ingenting. Altså at stoppe al den overfladiske handlen og så i stedet turde mærke efter.

Selv backpackede jeg rundt i verden i to år i min søgen på det meningsfulde liv. Den største indsigt, som det – ironisk nok – gav, var, at mening ikke findes nogen steder ude i verden, men ultimativt kun kan findes indeni mig selv. Men de to års rejse var nødvendige for at få den læring, og det er det vigtigste. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage i utilfredshed og frustration, jeg må ligesom gøre noget. Vi må prioritere det, der er vigtigt for os. Jeg har brugt en kæmpe del af min tid, min energi, mine penge og mit fokus på eksempelvis kurser, uddannelser, rejser, læsning, ceremonier og praksisser, som jeg ser vil bevæge mig mod min drøm om at være et helt menneske med evnen til at elske mig selv ubetinget.

Hvad vil det sige for dig at være et helt menneske?

At kunne føle, eje og udtrykke alle sider af det at være menneske. Jeg har altid følt mig meget hæmmet og gør det til dels stadig. I mit ønske om at blive elsket har jeg allerede fra barndommen skruet voldsomt ned for mange sider af mig selv i forsøg på at opnå den kærlighed, jeg længtes efter. Jeg blev rigtig god til at være hjælpsom og medgørlig og lærte, hvordan jeg undgik at være besværlig eller krævende. Men der er masser af gaver i det at kunne være besværlig og krævende, og uden adgang til disse sider vil jeg aldrig føle mig hel. Jeg vil dømme de sider hos andre og være frastødt, når jeg møder dem i mig selv. Kærligheden til mig selv handler derfor i høj grad om at turde se disse sider i mig selv, tage dem til mig, elske dem og udtrykke dem.




Egne historier og
guldet i kriserne

Hvilke historier har du haft om dig selv, og hvordan har du opløst dem?

Min stærkeste historie er, at jeg er uden betydning. Den har jeg troet på i mange år, og jeg har underkendt, at jeg på nogen måde kunne have en impact. Jeg har samlet beviser på, hvor uduelig jeg var, hvor indadvendt, socialt akavet, frygtsom, doven og svag jeg var. Jeg har fået øje på, at det gav mig noget at samle beviser for dette. For hvis jeg er uduelig og uden betydning, så har jeg heller ikke noget ansvar. Der er ikke noget, jeg skal, for jeg duer jo ikke til noget. Sikke en belejlig undskyldning for at blive i komfortzonen – at forblive et hjælpeløst offer frem for en kraftfuld mand, der tager ansvar for mit liv – en undskyldning for at gøre det nemme. Den indsigt har hjulpet til at opløse mine historier. Altså sådan da… for de lever stadig og trangen til at forblive komfortabel lever stadig, og tvivlen banker stadig ofte på døren.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

Uddannelser. Længerevarende, faciliterede forløb, hvor jeg bliver udfordret og støttet i at udvikle hengemte sider af mig selv. Jeg uddannede mig til sexolog hos Joan Ørting og har siden taget flere uddannelser hos Mindjuice Academy – en skole hvor de virkelig har forstået at indsigter i sig selv ikke er nok, men at personlig udvikling kræver handling. Livet er dog tilsyneladende så smart indrettet, at vi ikke behøver påbegynde en uddannelse for at igangsætte vigtige processer. Før eller siden vil vi altid møde en krise, der tvinger os til at se på det, der er svært.

Hvordan håndterer du kriser?

Først kæmper jeg med næb og kløer for at skubbe den fra mig. Tidligere var det måske i form af to måneders fest og druk, senere er det blevet til to dage sammenkrøllet under dynen, og i dag er det – i mange tilfælde – nede for en stund med forvirring og fortvivlelse. Hvad jeg efterhånden har lært er, at det er i kriserne, vi udvikler os. Joan Ørting taler om, at guldet ligger i krisen, og hos Mindjuice Academy minder de om, at krise rent faktisk betyder vendepunkt. Så frem for at flygte som tidligere, så forsøger jeg nu – ærligt – at undersøge, hvad der virkelig sker. Jeg gør mit bedste for at byde sorgen, frustrationen, utilfredsheden og vreden velkommen. Jeg spørger, hvad den vil mig, og hvis jeg virkelig lytter, så taler den og hjælper mig på sporet af områder af mit liv, hvor jeg har mistet mig selv.

Hvad er den største indsigt, du har gjort dig omkring dit selvværd?

Kærlighed er i bund og grund det eneste, jeg virkelig ønsker. Jeg vil aldrig kunne tage imod mere kærlighed fra andre, end hvad jeg kan give mig selv. Derfor er og bliver selvværdet det vigtigste og mest centrale punkt i min søgen på fred, lykke, succes og kærlighed.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  • Lyt til dig selv. Se klart. Vid, hvad der er vigtigt for dig. Drop sammenligningen med andre – ikke mindst reklamer og polerede instagram-profiler.
  • Gør noget. Gå ind i det, der gør ondt frem for at flygte – spørg smerten, hvad du har brug for at gøre, og gør det så. Hvis du tør lytte til dig selv, så ved du godt, hvad du har brug for at gøre.
  • Find en udfordrende og støttende setting, hvor du kan bearbejde dine største sår og længsler. Prioriter pengene, tiden og energien på det.

Er der mere, du vil tilføje?

Al transformation starter med indsigt, og denne kan komme på mange måder. Livet kaster indsigter efter os konstant, hvis vi tør lytte. Og oplever jeg ikke det, så kan jeg ganske enkelt spørge mig selv: “Hvad længes jeg efter?” og så virkelig lytte.


Du kan se og læse mere om Simon Frederiksen og hans arbejde med musik og events her:
www.facebook.com/music.simonf,
www.facebook.com/MissWorldCPH og www.facebook.com/silenteventsdk.

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du skal handle, hvis du vil ændre dig

Det er ikke nok at bruge hovedet, hvis du vil have andre resultater, end dem du får nu. Det er ikke nok at forestille sig, hvad der skal gøres anderledes, og planlægge, hvordan du skal nå dit mål. Hvis du vil ændre dig, opnå et mål eller i det hele taget rykke dig ud af stedet, må du rykke kroppen også, bevæge læberne og gå derud, hvor det måske er lidt farligt.

Du skal handle, hvis du vil skabe forandring. Det er simpelt, men det kan nu godt være ganske svært. Som da jeg skulle starte den her blog, hvor jeg tog mig sammen til det i et helt år, inden jeg trykkede på ”publicér”-knappen på hjemmesiden og tvang mig selv til at lave en Facebook-side og invitere alle mine Facebook-venner.

Jeg drømte om at lave en blog om selvværd – men jeg fik den altså først, da jeg besluttede mig for at trykke på knappen og gå ”live”. Men nu har jeg den, og den lever, og jeg skriver til den hver uge.

Er du klar over, hvordan det føltes at springe ud i det?

Det var den skønneste, mest nervepirrende og stolte følelse. Jeg gjorde det fandme. Havde jeg ikke sat en dato og fulgt igennem med den, havde jeg nok stadig stået med en uforløst drøm og en masse usikre hvad nu hvis-tanker.

Hvad drømmer du om?

Er du god til at rykke på dine drømme? Og hvad gør du, hvis du gerne vil gøre noget andet end det, du plejer, men det føles uoverskueligt? Hopper du så ud i det, eller går du rundt om den varme grød?

Åh, jeg gør meget det sidste. Danser og hopper, men ikke desto mindre rundt om i stedet for at hoppe op i grøden. Med en masse hvad nu hvis-tanker, overspringshandlinger og overbevisende ord om, at det måske ikke er så vigtigt alligevel. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne handle lidt mere. De gange jeg har handlet, har jeg fået nogle fantastiske oplevelser – og jeg har styrket mit selvværd, fordi jeg har vist mig selv, at jeg kan.

Da jeg besluttede mig for at flytte hjemmefra til Frankrig – og tog af sted igen, selvom jeg havde en ubehagelig oplevelse på min første tur. Da jeg lettere spontant tog til optagelsesprøve på journaliststudiet på SDU og kom ind. Da jeg købte en enkeltbillet til Thailand efter et break-up. Da jeg meldte mig til uddannelsen som Selvværdsvejleder, selvom jeg ikke vidste, hvad der ventede.

Og det handler jo slet ikke kun om de store, flotte, vilde drømme. Det handler i høj grad også om at turde kigge indad og arbejde med sig selv. Hvis man for eksempel gerne vil være mere modig, arbejde med sit selvværd eller lære at sætte grænser. Det hele kræver mod og vilje, og det, der ser nemt ud for andre, kan trække tænder ud hos en anden.

Der er jo en grund til, at forskellige ting er svære for os. Nogle gange er grunden ikke lige til at få øje på, men der må jo være en grund til, at vi er, som vi er. Igennem hele vores opvækst og liv har vi lært, hvad der er rigtigt og forkert i for eksempel vores forældres øjne. Vi har følt os accepteret og ikke accepteret, og vi har alle fået knubs med på vejen. Vi har indrettet os efter alle de oplevelser på forskellige måder. Og det er helt normalt. 

Klap dig selv på skulderen, og start fra, hvor du står. Tag nogle små skridt derud, hvor det er farligt, og opdag, at du godt kan stå oprejst derude også. Hvis du gerne vil være mere modig, så bliver du nødt til at opføre dig mere modigt. Hvis du gerne vil lære at sætte grænser, så bliver du nødt til at mærke efter, hvor de går, og sætte dem. Og vil du gerne arbejde med dit selvværd, så må du gøre noget andet for at få det bedre med dig selv.

Uanset hvad du gerne vil arbejde med, bliver du nødt til at handle for at opnå det. Det kan være rigtigt godt at bruge hovedet også, og der kan for eksempel være nogle negative tankemønstre eller overbevisninger, som du skal arbejde med og give slip på.

Også her er der gode, udviklende oplevelser i vente, hvis man tør handle.

Som da jeg begyndte i terapi, fordi en masse ting begyndte at boble op til overfladen. Når jeg øver mig på at mærke efter, hvad jeg har brug for. Når jeg øver mig på at sige min ærlige mening og sætte grænser. Når jeg rækker hånden op for at sige noget foran en masse mennesker, selvom jeg ikke tør. Og når jeg tør være sårbar, selvom der er risiko for afvisning.

Hvad vil du gøre anderledes i dag?

 

PS Jeg tror på dig!