Tag: indre kritiker

selvkærlighed, selvværd

Selvkærlighed er mange ting for mig

Selvkærlighed bliver ofte præsenteret som noget, der ligner et spaophold med ansigtsmasker, agurker på øjnene og en hårkur i håret – men selvkærlighed er meget mere end det. Selvom jeg elsker alt, der giver mig en fornemmelse af et spaophold – og som jeg aktivt bruger som en afslappende og kærlig oplevelse for mig selv – så er selvkærlighed en langt mere nuanceret praksis, som man kan arbejde med.

For mig handler selvkærlighed nemlig om balance. Det handler ikke kun om at forkæle mig selv, når jeg har lyst – for hvis det så sådan ud, ville jeg ikke lave andet end at spise kage, lave ansigtsmasker og se tv-serier! Det handler derimod om at finde balancen mellem at være god ved mig selv, stoppe den kritiske stemme og at skubbe mig selv ud i de ting, der er gode og nødvendige for mig – også selvom jeg ikke altid har lyst. Selvkærlighed kan også bestå af at se det større billede og gå efter mine drømme, selvom der er nogle skridt på den rejse, der er lidt kedelige eller føles grænseoverskridende. Det er også selvkærligt at stå op for mig selv ved at sige min mening, sætte grænser eller sige ja/nej til ting.
Jeg skriver lidt mere om det i mit opslag fra Instagram.

Balancen handler for mig om at kunne se mit liv på den længere bane, så alle mine handlinger ikke bliver impulsstyrede af mine følelser. Jeg kan godt have lyst til alt muligt i øjeblikket, men hvis jeg kan se, at det modarbejder mit humør, min selvfølelse, mine relationer eller mine drømme på sigt, så mener jeg, at det er selvkærligt at tænke sig om en ekstra gang. Det er her, udtrykket “reparenting” kommer ind i billedet. Flere behandlere taler om det begreb, der kort fortalt betyder, at du skal være din egen “forælder”, hvor du opfylder dine egne behov (som måske ikke altid blev opfyldt i barndommen), og hvor du holder dig selv på sporet af den person, du gerne vil være, ved hjælp af selvdisciplin.

En ting er reparenting, selvdisciplin og at have fokus på det store billede. Den anden del af min opfattelse og praksis af selvkærlighed er netop en kærlig tilgang til mig selv. At jeg lytter til mig selv, og at jeg er kærlig over for mig selv. Det betyder, at jeg er opmærksom på, hvordan jeg taler til mig selv, og at jeg tilgiver mig selv, når jeg laver en fejl eller “gør noget forkert”. Jeg ved, at den indre kritiker ikke hjælper på selvfølelsen, og at det er menneskeligt at lave fejl. Så jeg øver mig i at give mig selv plads og sige “pyt”, når tingene ikke går som planlagt.

Herunder er der nogle eksempler på, hvad selvkærlighed er for mig:

Hvad er selvkærlighed for dig?

selvværd, negative overbevisninger

Negative overbevisninger begrænser vores selvopfattelse og liv

Vi er alle rundet og formet af vores opvækst og de oplevelser, som vi har mødt på vores vej. Igennem livet former vi vores identitet og dermed vores selvopfattelse – og den kan desværre indeholde nogle negative overbevisninger. Med os får vi nemlig historier om os selv, og om hvordan verden hænger sammen.

”Jeg er sådan én, der …” – hvilke ord ville du beskrive dig selv med i sådan en sætning?

”Jeg kan ikke finde ud af at…” – hvilke ord ville du sætte efter her?

”Jeg tror på, at vi…” – hvilke værdier og livsopfattelser tror du på?

”Verden er …” – ja, hvad er verden i dine øjne?

Mange af vores overbevisninger, negative som positive, bliver synlige i sproget. Vi afslører os selv, når vi taler med hinanden, og når vi fortæller om vores oplevelser.

Én af mine negative overbevisninger er blevet tydelig for mig igennem mit sprog det seneste års tid. Jeg har lagt mærke til, at jeg fortæller mine venner om, hvor meget jeg føler hele tiden. Hvor meget jeg svinger i mine følelser, og hvordan jeg føler ”for meget”. Jeg spejler mig især i min kæreste, når jeg fortæller – for han er så rolig og ensartet i sin energi. Jeg forestiller mig tit en graf, hvor min kæreste ligger i en jævn, vandret linje hen over grafen, men hvor min streg skøjter hen over grafen i noget, der ligner Tivolis vildeste rutsjebane i op- og nedture.

Problemet er, at jeg oplever, at jeg ”føler for meget”. At det er forkert, at jeg føler så meget, og at jeg er til besvær og irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Det er – når jeg tænker over det – en følelse, der går langt tilbage. Jeg er til tider blevet udskammet i min familie, når jeg har været ked af det, frustreret og vred. Jeg har fået af vide, at jeg skal slappe af, når jeg er begyndt at græde – og det har sat sig som skam i mit system. Det at få af vide, at man er forkert, når man oplever og udtrykker naturlige følelser (der jo er der af en grund), kan give en negativ overbevisning, som man tager med sig i sit liv. Det kan også samtidig skabe en skygge, som man derefter prøver at skjule for omverdenen, fordi man skammer sig. I mit tilfælde er det ikke muligt for mig at skjule mine følelser, så de kommer til udtryk uanset hvad, men skammen er der stadig, og jeg føler, at jeg helst skal være glad, fordi det er sådan jeg opnår mest kærlighed.

Og ja, der er helt klart forskel på, hvordan min kæreste og jeg udtrykker vores følelser, og hvordan vi bliver påvirket af ting. Jeg græder til film og sørgelige Facebook-videoer, jeg bliver vred over avisartikler, der skriver om uretfærdige ting, og jeg bliver virkelig glad, når jeg ser noget magisk, danser eller hulahopper. Men at jeg reagerer på tingene anderledes end ham er jo ikke forkert. Jeg er ikke forkert, fordi jeg er følsom. Det er helt naturligt og menneskeligt at føle en masse ting – og følelserne er jo en god indikator på, hvad der sker i vores liv. De fortæller os, om noget føles rigtigt eller forkert. Der er intet galt med at spejle sig i andre mennesker, men vi skal passe på, at vi ikke danner en negativ overbevisning om os selv, fordi vi sammenligner os med andre.

Jeg fangede mig selv i at fortælle historien om ”alle mine følelser” igen til en af mine venner for nylig, og bagefter kunne jeg mærke, at det ikke var rart, at jeg satte mig selv i bås på den måde, fordi der er noget negativt i den måde, jeg fortæller det på. Fordi overbevisningen er negativ, kommer jeg også til at tale om mig selv på en negativ måde. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil lade være med at fortælle den historie om mig selv – for jeg behøver ikke gå ind i den slags beskrivelser af mig selv, og de negative overbevisninger holder mig tilbage.
En ting er at afholde mig fra at fortælle historien, men det er ikke nok. Jeg bliver også nødt til at sætte noget andet og mere positivt i stedet for, så jeg kan nuancere og udvide min fortælling om mig selv.

En simpel øvelse til de negative overbevisninger

En simpel øvelse er at skrive de overbevisninger, man har, ned:

Fx:

”Jeg føler for meget for ofte. Jeg er irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er til besvær, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er for følsom. Jeg er for meget. Jeg skaber problemer med mine følelser. Jeg er svær at elske, når jeg føler så meget.”

Derefter kan man prøve at finde modsætningerne til de sætninger, fx:

”Mine følelser er naturlige og almindelige. Jeg kommunikerer klart, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg tør være sårbar og skabe forbindelser til andre mennesker, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er i god kontakt med mine følelser. Jeg er god nok, som jeg er. Jeg tager initiativ til at løse problemer, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er værd at elske, præcis som jeg er.”

Nu kan jeg begynde at fortælle mig selv (og andre) disse sætninger i stedet. Jeg kan gentage dem for mig selv flere gange om dagen, fx sætte en alarm på telefonen, hænge sætningerne op på spejlet eller skrive dem i min notesbog. Løbende kan jeg mærke efter, om de sætninger er gode, eller om de skal justeres lidt eller meget. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert her, og sætningerne skal passe til den, der skal bruge dem. Det vigtigste er, at sætningerne er i nutid og enten positive eller neutrale. Og så skal de føles gode. Det er okay, hvis de er lidt uden for vores komfortzone, for det betyder, at de kan ændre noget, men hvis de er for voldsomme og føles helt forkerte, har vi brug for at justere, så de indeholder noget, som vi kan tro på, og som giver mening for os.

Hvilke negative overbevisninger hører du dig selv fortælle?

Følg med ovre på min Facebook-side, hvis de vil have flere tips og tricks, blive inspireret, se videoer eller få af vide, hvornår der kommer nye blogindlæg op.

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Lad ikke dit selvværdsarbejde blive en dum hammer

Der findes en hel masse ”burde” i vores samfund. Vi skal hele tiden løbe stærkt for at nå mange ting, vi skal knokle på arbejdet, nyde en god slat kultur, følge med i nyhederne og holde vores krop slank og trænet. Ovenikøbet skal vi også hele tiden optimere os selv, udvikle os og blive bedre mennesker. Eller er det bare mig?

Jeg har i hvert fald lidt for mange ting på min mentale to do-liste, og det kan let give dårlig samvittighed, når jeg ikke når dem. Så er jeg pludselig en ”dårlig journalist”, hvis jeg ikke får fulgt med i nyhederne, jeg er ”doven og selv ude om det”, hvis jeg ikke får trænet, og jeg er ”kedelig og bagud”, hvis jeg ikke lige har set de nyeste tv-programmer, teaterstykker eller har været ude i byen og opleve noget kultur.

Og jeg er en ”dårlig selvværdsvejleder og elev”, når jeg ikke får lavet mine spejløvelser, ikke får øvet mig på at fange mig selv i negative tankemønstre og ikke får læst bøger om skyggearbejde.

Det kan hurtigt blive til en dårlig cirkel af negative tanker, og så kommer den indre kritiker på banen. Den kritiserer, fordømmer og udskammer. Det er faktisk ikke særligt rart. Kender du det?

Jeg fungerer ikke særligt godt med kritik, og min indre kritiker giver mig ikke ligefrem lyst til at hanke op i mig selv og krydse flere ting af på to do-listen. Den giver mig tværtimod dårlig samvittighed og en følelse af selvhad og modløshed.

Hvordan får du det, når din indre kritiker går i gang?

Derfor er mit budskab til dig i dag, at du skal passe på med at gøre din personlige og/eller spirituelle udvikling til en kedelig pligt, der kan aktivere din indre kritiker. Det handler både om forventninger, men også meget om at give dig selv lidt plads. Det er altså okay, at du ikke når det hele. Det er okay, at du springer over dine øvelser nogle dage. Det er helt fint, at du ikke udvikler dig lige så hurtigt, som du havde planlagt.

Det vigtigste er jo ikke, om du arbejder med dig selv på en bestemt måde, hvor hurtigt du gør det, eller hvor hurtigt du kan komme fra a til b. Det handler derimod om, at du GØR noget. At du ønsker at udvikle dig og tør arbejde for det. Min selvværdsfilosofi er helt klart at tage små skridt og være god ved sig selv på vejen. Kan du tage store skridt, så gør endelig det! Giv den gas, så længe du kan. Men hvis du pludselig ikke kan leve op til dine egne forventninger og krav, så vær kærlig over for dig selv. Du gør det godt.

Får du også dårlig samvittighed over dit selvværdsarbejde engang imellem? Og hvad gør du, når du oplever det? Kan du tilgive dig selv og være selvkærlig?

Fortæl mig gerne, hvad du tænker om emnet i kommentarfeltet eller på Facebook.

selvværd, slå hjernen fra

Nogle gange skal du ikke tænke så meget – om at slå hjernen fra

I dag handler det om at slå hjernen fra – den er nemlig ikke altid på vores side. Mit sidste blogindlæg blev måske lige alvorligt nok, og derfor er pointen i dag lidt i den anden grøft. For nogle gange kan man tænke for meget over tingene og fokusere for meget på én lille prik i stedet for hele billedet.

Kender du det? At du tænker for meget over tingene? At du kommer til at fokusere helt snævert på én eller flere ting, men glemmer det store billede?

I sidste uges blogindlæg, hvor jeg i forhold til at få børn har fokuseret enormt meget på min alder, og i forhold til arbejde har jeg fokuseret enormt meget på konkurrencen – i begge tilfælde handler det jo ikke kun om de to ting. Det handler om alt muligt andet også!

Og det gør det jo tit, livet. Det handler om alt muligt, og når det kommer til lavt selvværd, kan man også have tendens til at fokusere på nogle få ting – fx at man har det dårligt, at man ikke tror på, det kan blive bedre, eller følelsen af at sidde fast i et bestemt mønster.

Jeg tror virkelig på, at det er godt at bruge sin hjerne og sit sind, når man går rundt og tumler med nogle ting – fx kan man med fordel kigge rationelt på sine oplevelser, analysere (en smule) på, hvad der er sket, og bruge sindet til at forstå sammenhænge eller finde løsninger.

Men jeg synes også, sindet kan tage overhånd.

”You have probably come across ”mad” people in the street incessantly talking or muttering to themselves. Well, it’s not that much different from what you and other ”normal” people do, except that you don’t do it out loud. The voice comments, speculates, judges, compares, complains, likes, dislikes, and so on. The voice isn’t necessarily relevant to the situation you find yourself in at the time; it may be reviving the recent or distant past or rehearsing or imagining future situations. Here it often imagines things going wrong and negative outcomes; this is called worry. (…) It is not uncommon for the voice to be a person’s own worst enemy.”
– Eckhart Tolle i The Power of Now

Her er det den indre kritiker, som forfatteren Eckhart Tolle beskriver i citatet – og det er blandt andet den stemme, der kan komme og forpurre vores tanker og tage over vores sind på en negativ måde.
Vi mennesker er bygget til at fokusere mere på det negative end det positive, og studier har vist, at der skal fem gode ting til for at udligne én dårlig.

Læs mere i disse to artikler:
https://www.psychologytoday.com/us/articles/200306/our-brains-negative-bias

https://www.huffingtonpost.com/renee-jain/negativity-bias_b_3517365.html

Husk hjertet og kroppen

Derfor giver det rigtig god mening, at vi kommer til at fokusere på de ting, der frustrerer os mest – men det betyder jo ikke, at vi ikke kan prøve at slå hjernen fra engang imellem.

Det er nemlig ikke kun sindet, vi skal bruge, hvis vi vil arbejde med vores selvværd. Vi skal også have hjertet og kroppen med. Hjertet skal vi bruge til at mærke efter, hvordan vi har det, og hvad vi længes efter. Hjertet skal også bruges til at føle medfølelse, både over for os selv og andre.
Kroppen kan vi for eksempel bruge til at trække fokus væk fra hovedet og over i nuet. At være i kontakt med kroppen gør også, at du kan mærke, hvordan du har det.

Så det handler om at finde balancen. Det er fint at bruge hjernen og sindet, når det giver mening, og du får noget ud af det. Tager det overhånd, så bliver du hvirvlet ind i dine tanker og taber dig selv i det.

Husk at bruge kroppen også, og det kan du for eksempel gøre på disse måder:

– Ved at trække vejret dybt kommer du ned i kroppen og tilbage til nuet

– Meditere

– Lave vejrtrækningsøvelser

– Lave afspændingsøvelser eller body scan-øvelser

– Bevæge kroppen, fx yoga, danse, fri leg på gulvet osv.

– Dyrke sport og mærke dine muskler

– Sætte dig stille med en hånd på hjertet og en hånd på maven

– Bruge kroppen og hænderne kreativt

❤️ Jeg har en lille udfordring til dig – er du frisk? Positive tanker kan være med til at sætte et nyt og bedre fokus…

Slået op af Stjerne Selvværd4. maj 2018

Men du kan også træne dit sind til at arbejde med dig fremfor i mod dig.
Så du min udfordring på Facebook? Den handlede nemlig om at være taknemmelig for alt det, som du har, og at skrive det ned hver dag i en uge. På den måde træner du langsomt dit sind til også at være opmærksom på alle de positive ting, der sker i dit liv – for lad os være ærlige: selvom du føler, at du er helt ude at skide, så må der være noget, som du kan være taknemmelig for? Har du tag over hovedet og mad på bordet? Har du rent vand i vandhanen? Har du nogle gode mennesker omkring dig? Det er ting, der ofte tages for givet (især i et land som Danmark, hvor vi er så vant til, at det er sådan), men som i høj grad er værd at være taknemmelig for – for det er altså ikke alle, der er så heldige. Og det kan også være det helt små ting: en blå himmel, en fin ukrudtsblomst i vejkanten, den slidte, men elskede sweater i skabet.

”Der er altid et eller andet, vi kan være taknemmelige for, selv på de dårlige dage er der jo alligevel et lille lys i mørket… vores gode dyne, en varm kop te eller et smil fra en forbipasserende. Der er altid noget, vi kan værdsætte. Allerede efter et par uger kan vi mærke forskellen fra før og nu, fordi vores sind er blevet kodet til at finde det gode i stedet for det dårlige. Det gør faktisk en stor forskel.”
– Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Hvordan bruger du din hjerne i hverdagen?
Og hvad gør du for at komme ned i kroppen?

Skriv gerne dine tanker og kommentarer her i kommentarfeltet – jeg vil elske at høre, hvad du synes!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdsøvelse: Hvad vil du øve dig på?

Det er nemt at blive fanget i sine vaner og gøre det samme hver dag, tænke de samme tanker hver dag og i det hele taget gentage meget af det, man gjorde i går. Men det er muligt at bryde ud af sine vaner og gøre noget andet. Det betyder ikke, at du bare kan ændre dine vaner fra den ene dag til den anden, men det betyder, at du kan aktivt vælge, hvad du vil fokusere på og så øve dig. Øve, øve, øve dig.

Det kan for eksempel være at gøre det, du har valgt, i fem minutter hver dag. Eller aktivt prøve at være bevidst om at reagere på en anden måde. Vi har jo altid et valg, selvom det ikke altid føles sådan. Og så snart du er blevet bevidst om, at du gerne vil ændre noget, så kan du gå i gang. Det er super nemt – og alligevel så svært!

At arbejde sig henimod nogle personlige mål er godt, for det betyder, at du tager ansvar for (i hvert fald dele af) dit liv, og samtidig viser du også dig selv, at du er stærk, modig og målrettet. Det kan være med til at rykke dig ud af din komfortzone og gøre dig til et stærkere menneske – og forhåbentlig har det en meget positiv effekt på dit selvværd og din selvforståelse. Du viser dig selv, at du godt kan rykke dig væk fra det, som, du ikke synes, er tilfredsstillende. Det er godt for selvværdet!

Så her er en øvelse til dig:

  • Skriv ned på et stykke papir, hvad du gerne vil ændre. Du må gerne skrive flere ting på, og de må gerne være både store og små. Tøm gerne hovedet, og tænk både over din opførsel, dine tanker og dine reaktioner. Hvad skal der til for, at dit liv ser bare en lille smule bedre ud?
  • Vælg derefter den ting eller de ting ud, som du vil begynde at øve dig på. Start allerede i dag, og se, hvordan det føles. Hvad sker der indeni dig, når du prøver at gøre noget anderledes? Giver det energi? En følelse af overraskelse? Eller en følelse af, at det var helt forkert?
  • Du bestemmer og vælger selv, hvad der giver mening for dig. Men husk, at du godt kan ændre både dine tanker (og dermed dine følelser), dine reaktioner og din opførsel. Du kan lægge en plan, aflægge et løfte eller bare tage det, som det nu kommer. Det er op til dig.
  • Når du kommer i gang, er det meget vigtigt, at du husker at være selvkærlig. For der vil ganske sandsynligt være dage eller perioder, hvor det ikke lige går efter planen. Måske glemmer du dine mål, måske har du ikke energien til at gøre det, eller måske kan du slet ikke lykkes med det, selvom du prøver. Det er helt okay! Det er naturligt, at din proces vil gå op og ned, og vaner er ikke til at spøge med. De sidder super godt fast, så det er ikke, fordi du er ”dårlig” eller ”ikke god nok”, men fordi det er sådan, livet er. Kritiserer du dig selv, kan du skade dit selvværd frem for at styrke det. I stedet for at slå dig selv oveni hovedet med, at du ikke fik det gjort, så send en masse kærlige ord og tanker i din egen retning, tilgiv dig selv, og gør noget godt for dig selv. Og så op på hesten igen!

Så hvad skal DU øve dig på? Skriv gerne dine tanker, oplevelser eller de ting, du gerne vil øve dig på, i kommentarfeltet 🙂 Jeg vil elske at høre, hvad du kommer frem til og får ud af det.

Jeg vil øve mig på de her ting:

  • at blive mindre irriteret på min kæreste. Han er lige flyttet ind i min lejlighed, og det hele roder, og han ved ikke, hvor tingene er. Jeg bliver generelt nemt irriteret (måske skal jeg finde ud af, hvad det handler om??), men jeg vil gerne øve mig på at blive mindre irriteret på ham. Han er så sød og fantastisk, og jeg skal behandle ham ordentligt.
  • at drikke mere vand i løbet af dagen (for jeg er lidt for god til at glemme det, og så får jeg hovedpine. Det er dumt – og hvem ved? Måske bliver jeg irritabel, fordi jeg er dehydreret?).
  • at tage tingene én ad gangen og øve mig på ikke at blive overvældet. Jeg føler virkelig, at en stor del af det at blive voksen er, at der hele tiden er ting, der skal laves. Og lige for tiden er det lidt for meget for mig, så jeg vil øve mig på at ikke at have mere end tre ting på min to do-liste hver dag og sige lidt med ”pyt”.

God fornøjelse!

selvværd, selvtillid, selvkærlighed

Tag et kig på dig selv

Den anden dag havde jeg en snak med en ven. Vi talte om, hvordan det gik med os begge to, og hvad der skete i vores liv. På et tidspunkt kom vi ind på hans personlige udvikling, og hvordan han forsøgte at arbejde sig hen imod ”et bedre jeg”. Det handlede blandt andet om, at han gerne ville være lidt anderledes, og at han ikke var tilfreds med den person, han var – fordi den, han var, ikke levede op til hans værdier omkring, hvordan han skulle være, og hvordan han gerne ville bidrage til verden.

Det lød alt sammen meget godt, for det er godt at have nogle sunde værdier, og det er godt at have nogle mål, som man går efter. Jeg går selv meget op i personlig udvikling, og jeg er selv i gang med at prøve at blive ”et bedre menneske”, når jeg tager kurser, læser bøger og reflekterer over, hvad jeg kan gøre anderledes. Alligevel var der noget, der skurrede lidt i ørerne, og jeg spurgte ham, om hans vej til udvikling altid gik fra, at den, han var, skulle ændre sig for at leve op til hans forventninger – eller om det nogensinde gik den anden vej også. Altså, at forventningerne engang imellem blev sænket og tilpasset, hvem han var. Det viste sig, at det havde han faktisk slet ikke tænkt over i sit stærke fokus på at leve mere op til sine idealer.

Det overraskede mig, at han slet ikke havde tænkt over, om hans forventninger måske var for høje. Fordi mit fokus næsten altid er på bedre selvværd og selvkærlighed, så synes jeg, at man skal passe på med de høje forventninger. Og man skal passe på med at ville ændre for meget på sig selv. Det betyder ikke, at man ikke kan ”optimere” sig selv eller arbejde hen imod nogle gode mål. Men hvis forventningerne bliver brugt som en urealistisk målestok, som man hver dag kan slå sig selv i hovedet med, fordi man ikke kan leve op til dem – så er det ikke godt for selvværdet. Så har man måske en aktiv indre kritiker, der kritiserer én for ikke at være god nok, arbejde hårdt nok eller være et godt nok menneske.
Det er skadeligt i længden at have sådan en stemme kørende i hovedet, og derfor ville min tilgang altid være: vær kærlig mod dig selv, acceptér og respektér dig selv, og arbejd langsomt hen imod de mål, du har.

Jeg tror på, at man når længere – og er et sundere menneske, når man når derhen – hvis man kan være selvkærlig på vejen og stoppe den kritiske stemme, når man ikke lever op til de forbandede forventninger.

Senere talte jeg med min kæreste om den snak, jeg havde haft med min ven, og jeg påpegede, at vi var helt forskellige mennesker i forhold til forventninger. Men det var min kæreste ikke enig i, og han sagde:

”Du har da selv ret høje forventninger, og du har ofte krav til dig selv omkring, hvor mange ting du skal nå i løbet af en dag.”

Lige dér indså jeg, at han havde ret. Jeg har også vildt høje forventninger til mig selv – og jeg skrev jo faktisk et blogindlæg om netop det for noget tid siden. Det havde jeg så lige glemt i mellemtiden, hvor jeg sad og prøvede at give min ven gode råd. Men jeg gør jo præcis det samme, og jeg er også kritisk over for mig selv, når jeg ikke lever op til forventningerne. Det er det, der er pointen med det her blogindlæg:

Tag et kig på dig selv, når du har en mening om andre. Handler det også om dig selv? Når du dømmer andre, er det så i virkeligheden, fordi du dømmer dig selv for netop den egenskab?

Jeg er lige startet på et nyt kursus, der handler om skyggearbejde. Og her er teorien helt kort: ”Det, du siger, er du selv”, som underviseren Mette Holms bog om skyggearbejde også hedder.

Når du peger på andre, så er der tre fingre, der peger tilbage på dig selv. Kig på dig selv i stedet for. Hvad har du et problem med, som du ser i andre?

Mette Holms pointe er blandt andet, at verden omkring dig er et spejl, og at det, du ser i andre, faktisk handler om dig selv. Fordi alle mennesker rummer alle egenskaber (men de fleste af os har undertrykt en del af vores egenskaber for at passe ind i fællesskabet), så hvis du ser på et menneske og tænker, at den person er for eksempel stærk, egoistisk eller modig, så glemmer vi både, at den person også rummer alle andre egenskaber (og derfor også er svag, selvopofrende og bange), men også at vi selv indeholder de egenskaber, som vi ser i den anden.

Så da jeg hørte min ven fortælle, og jeg tænkte ”du gør det jo helt forkert”, så var det måske, fordi hans måde at gøre tingene på triggede noget i mig – fordi jeg gør det samme.
Skyggearbejdet er enormt interessant, og jeg vil skrive mere om det løbende under kurset.

Har du oplevet for nylig, at det, du så i et andet menneske, faktisk handlede om dig selv? Hvad gjorde du så, da du opdagede det?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Tænker du også på, hvad folk tænker om dig?

Hvordan har du det med folks mening om dig? Kredser dine tanker meget om, hvad andre mon tænker om dig? Det kan være et tegn på, at du har problemer med dit selvværd.

Jo mere andres mening betyder for os mennesker, jo mindre føler vi os måske værd. Eller måske kan vi ikke sætte det så firkantet op – men hvis andres meninger om dig betyder så meget, er det jo, fordi du søger anerkendelse og godkendelse udefra i stedet for indefra.

Hvis du har det 100 procent godt med dig selv, og du føler dig lige så meget værd som alle andre, og du har en gennemgående følelse af, at du bare er helt okay – ja, så betyder andres mening ikke så meget. Den kan i hvert fald ikke ramme dig helt ind i hjertekulen og drive dig vanvittig med hvad nu hvis de ikke kan lide mig-tanker resten af ugen.

Hvor meget lader du dig påvirke af, hvad andre tænker om dig? Hvor meget tid bruger du på at bekymre dig, inden du overhovedet ved, hvad de tænker?

Jeg har selv brugt enormt meget energi på at bekymre mig om, hvad andre mon tænkte.
Læs Det handler slet ikke om dig del 1
Det startede i teenageårene, hvor jeg mødte meget kritik for blandt andet mit tøj. Det gik folk bare helt vildt meget op i – sådan føltes det i hvert fald for mig. Jeg fik mange kommentarer (og tilråb på gaden?!) omkring mit farverige tøj, og det gjorde, at jeg blev meget selvbevidst. Jeg ændrede heldigvis ikke tøjstil, men jeg brugte utrolige mængder energi på at føle mig forkert, usikker og bange for, hvad andre tænkte.

Sidenhen er det heldigvis langsomt blevet bedre, men jeg må indrømme, at jeg stadig tænker over det. For meget. Nu er det lidt mindre, hvad folk, jeg ikke kender, på gaden tænker, selvom jeg også stadig får de tanker, hvis jeg har noget ekstra ”vildt” eller farverigt tøj på (der sidder teenageårene på en måde stadig i mig, og bekymringen er blevet en slags automatisk tankegang). Nu er det mere folk, der er lidt tættere på mig. Hvad tænker kollegaerne egentlig? Og svigermor? Eller mine venner – kom jeg nu til at sige noget forkert, eller har jeg gjort noget forkert? Synes de nu, at det er lidt skørt, at jeg er begyndt at gå til hulahop? Hvad tænker de om, at jeg er arbejdsløs?

”For det er, når vi ikke har et godt selvværd, at vi kan komme til dels at fortælle om vores liv på en måde, der ikke støtter og bygger os op, og dels at leve for meget ude i vores relationer – ude i dét, vi tror, de andre mener, tænker og synes om os. For vi ved det jo ikke. Vi tror det bare. (…) Det er selvværdet og den gode historie om os selv, der får det hele til at vende og det hele til at virke.” Gitte Jørgensen i ”Pippi Power”

Det er helt vildt trættende at skulle bruge så meget energi på at bekymre sig om den slags. Ofte ved du ikke slet ikke, hvad folk tænker, så energien bliver brugt på en form for gætværk, hvor det mest er dine tanker, der faktisk styrer det hele. Læs Det handler slet ikke om dig del 2

Fordi hvorfor er det egentlig, at vi giver andre mennesker magten til at beslutte, om vi er gode nok? Hvad kan de, som vi ikke kan? Hvorfor har de autoriteten til at vurdere, om vi er gode nok som mennesker (og kærester, venner, familiemedlemmer og alt det andet)? Og kender de overhovedet os og kan se det fulde billede? Og hvis de ikke kan, så er der da endnu mindre grund til at give dem magten til at bestemme, om vi er okay.

Selvom jeg jo ikke helt har knækket koden, så er mit råd, at du kan være opmærksom på at give dig selv al den anerkendelse, godkendelse og kærlighed, som du har brug for.
Læs Gør noget godt for dig selv

Hvis du øver dig på det, så vil andres mening måske over tid begynde at betyde mindre. Du kan stå stærkere i dig selv, for i sidste ende er det jo kun dig, der skal synes, at du er okay. Det er enormt rart, hvis andre også synes det (og mon ikke de gør??), men det vigtigste er, at du har det godt med dig. Tag magten tilbage til dig selv – det er dig, der definerer, om du er okay. Andres meninger om dig siger faktisk mere om dem end om dig. Tag en beslutning om, at du ikke vil give magten fra dig længere, og arbejd dig frem imod at tænke positive, kærlige, stærke tanker om dig selv. Husk, at du ikke skal banke dig selv oven i hovedet, når det ikke lykkes – du er i gang med at ændre gamle tankemønstre, og det tager (desværre rigtig) lang tid. Vær god ved dig selv i processen, og fejr de små sejre.

”Det, du indstiller din opmærksomhed på, vokser og bliver varigt i dit liv. Gå væk fra det negative, og indstil din opmærksomhed på det, som du virkelig ønsker at få eller have. (…) Lær at tænke positive bekræftelser. En bekræftelse er ethvert udsagn, du siger. Alt for ofte tænker vi negative bekræftelser. Negative bekræftelser skaber blot mere af det, som vi siger, vi ikke ønsker. (…) Udtal altid dine udsagn i nutid, for eksempel ”jeg er” eller ”jeg har”.”
Louise Hay i ”Helbred dit liv”

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Dagpengesystemet kradser

Jeg har snart været arbejdsløs i fire uger. Det er både kort og lang tid. Det er ikke min første gang på dagpenge, for jeg har besøgt systemet mange gange, fordi jeg har haft mange tidsbegrænsede stillinger. De fleste besøg har været korte, fordi der kom altid et nyt vikariat. Men der var den dér ene periode, hvor jeg ledte efter et job i flere måneder, og til sidst blev jeg så deprimeret, at jeg gik til lægen og sagde ”jeg tror, jeg har en depression”.

Og det er lige præcis dét, som jeg er bange for. At jeg havner der igen. Med alle de følelser og alle de negative tanker. Fordi det er svært at være på dagpenge. Vi lever i et samfund, hvor man er så tæt identificeret med sit arbejde, at det er det første, vi spørger hinanden om, når vi møder hinanden.

”Hvad laver du til daglig?” Hvorfor spørger vi egentlig ikke hinanden om andre ting som ”Hvornår har du sidst været lykkelig – og hvorfor?”, ”Hvad er dine fem yndlingsting at lave?” eller ”Hvad er dine tanker omkring kærlighed?”.

Det er ret nemt for mig at føle mig uduelig og som en taber, når jeg er på dagpenge. Jeg ved godt, at vi alle er lige meget værd, og at alle, der prøver at fortælle mig noget andet, har fat i den helt forkerte ende, men jeg kan alligevel blive meget påvirket af det. Jeg kan huske, at jeg var til en fest hos en af mine venner i den der periode for nogle år tilbage. Jeg kendte ikke rigtigt nogen, så det betød, at jeg utroligt mange gange skulle forklare ”at jeg ikke lavede noget lige nu, fordi jeg var arbejdsløs”. Hvilket igen affødte alle de her – sikkert velmenende, men ærlig talt ret irriterende – kommentarer som ”Kan du ikke bare blive freelancer?”, ”Har du prøvet at søge uopfordret?” og ”Kan du ikke bruge dit netværk?”. Den slags banale råd til jobsøgning kender man altså godt, når man er på dagpenge.

Det værste for mig er min indre kritiker, der ser det som sin opgave at evaluere mig dagen lang. Og der er godt nok meget, jeg kan gøre ”forkert”, når jeg er på dagpenge. Så er jeg ikke aktiv nok, ikke god nok, ikke modig nok, ikke effektiv nok – og med den attitude får jeg nok aldrig et job. Og jeg har opdaget, at jo mere jeg lader den indre kritiker komme med sit anmelderkatalog, som den hælder ud over mig, jo mere går det ned ad bakke. Hurtigt.

Jeg kan allerede mærke det nu, her tre og en halv uge inde i systemet. Det kan godt være lidt svært at komme op om morgenen, og det er nærmest umuligt for mig at møde klokken 9.00 på biblioteket, som ellers er min aftale med mig selv. Jeg gider for det meste ikke skrive de der ansøgninger, og jeg er en verdensmester i at overspringshandle. Jeg taler også i mere negative vendinger, og jeg er blevet mere irritabel.

Så jeg øver mig på at være selvkærlig, fordi jeg ved, at jeg bedre kan holde humøret oppe og derved have mere overskud til at søge jobs, hvis jeg kan holde den indre kritiker i skak. Det går blandt andet ud på, at jeg har lavet en ugentlig struktur, hvor jeg skal på biblioteket mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Onsdag har jeg fri, fordi det er selvkærligt og motiverende. Jeg skal søge de job, som a-kassen kræver – og gerne lidt flere. Jeg holder også altid fri i weekenden, og jeg tilgiver mig selv, når det ikke lige gik som planlagt. Det er okay. Og jeg anerkender mig selv for alt det, jeg gør og opnår, selvom det måske ikke lyder af meget, når min kæreste kommer hjem fra arbejde og fortæller om sin dag. Og så fylder jeg min hverdag med gode mennesker, hyggelige aktiviteter, sport og andet, som gør mig glad og giver mig energi. Fordi det er med til at holde den gode spiral kørende, hvor jeg er god ved mig selv og derved har energi nok til at holde kritikeren i skak. Og den gode spiral er helt ekstremt vigtig – altid, men især når jeg er på dagpenge.

Læs Husk at fejre dig selv

Det handler også om at kende sig selv godt nok til at vide, hvad der får én op eller ned. Hvad der virker, og hvad der absolut ikke gør. Og så gå efter de gode ting og skære de dårlige fra. Det er egentlig så simpelt og dog så svært.

Har du prøvet at være arbejdsløs? Hvordan er det for dig? Hvad virker for dig? Og hvad virker slet ikke? Jeg vil som altid gerne høre, hvad du tænker om mine indlæg, og hvad det sætter i gang hos dig, så du er meget velkommen til at skrive her i kommentarfeltet.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Masken og alle dine skygger

Kan du huske den øvelse med kærlighedsbarometeret, som jeg skrev om for et par uger siden? Den hjalp dig med at finde dine ”positive skygger”, som er de egenskaber, som du gerne vil have mere af eller have i det hele taget. (Men du har dem allerede, du ved det bare ikke!)

I dag vil jeg fortælle, hvordan du kan finde din ”maske” og dine ”skygger”. Det er en øvelse, som kan hjælpe dig med at få bedre selvværd, for det handler dybest set om, at du skal øve dig på at acceptere alle sider af dig selv. Når du kan det, kan du elske dig selv mere, end du måske kan nu, og det betyder nemlig også, at du derfor kan elske andre endnu mere.

Teorien er, at vi som børn fødes som hele mennesker. Vi fødes simpelthen med alle de egenskaber, der findes. Vi er og kan det hele. Men som vi vokser op, opdager vi, at der er visse egenskaber, som ikke er så velsete i familien. Vi opdager måske, at vi ikke får så meget kærlighed, når vi larmer, er egoistiske eller er for vilde. Som barn er det vigtigste at få kærlighed og at være en del af sin familie og af det fællesskab, så derfor begynder vi at tilpasse os. Vi gemmer de egenskaber, som ikke er så gode i vores forældres øjne. Vi holder op med at larme og lærer måske, at vi får mere kærlighed, hvis vi hjælper med at rydde op. Pludselig er vi ikke så hele længere, fordi vi har undertrykt en masse egenskaber ved os selv.

”Masken bliver nu vores personlige vinderformular. Masken består af de egenskaber, som vi blev mest accepteret for i vores barndomshjem, og det er nu de egenskaber, som vi benytter os af, og som vi identificerer os med som vores personlighed.

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Først skal du finde din maske, det vil sige den ”maske”, du har på foran omverdenen. Det er den personlighed, som du viser andre. Og din personlighed er selvfølgelig kompleks og bred, men prøv alligevel at tænke på tre ord, som du føler beskriver dig. De skal være positive. Hvordan er du for eksempel, hvis du er til en jobsamtale? Når du møder nye mennesker?

Min maske er glad, sød og sjov. Jeg er ofte i godt humør og smilende, og jeg er venlig, lyttende og hjælpsom. Jeg prikker også tit til folk, så de begynder at grine, og jeg laver små jokes. Jeg har faktisk arbejdet sammen med folk, som flere gange har sagt til mig ”Du er da altid glad. Jeg troede ikke, du kunne blive ked af det” – men selvfølgelig kan jeg det.

Hvad er dine tre ord og din maske?

Nu kan du finde dine skygger ved at finde din maskes modsatte ord. Altså, jeg skal finde de ord, der er det modsatte af glad, sød og sjov. Det kunne for eksempel være trist/alvorlig, egoistisk og kedelig. Det kan være svært at finde ordene, så prøv at tænke lidt over, hvad dine ord i masken betyder for dig, og hvad der svarer til dets modsætning. De ord, som du finder, er dine skygger.

Dine skygger er de egenskaber, som du har undertrykt, og som du nu ikke vil kendes ved. Jeg reagerer for eksempel ret voldsomt, hvis jeg bare tænker på, at folk skulle tænke, at jeg er kedelig. For det er jeg fandme ikke, det kan jeg godt love dig for! Jeg kan til enhver tid kaste rundt med noget glimmer, tage noget (endnu mere) farverigt tøj på og bunde en øl. Jeg er ikke kedelig. Prøv at ”smage” på de ord, som du har fundet. Hvad gør de ved dig? Er det egenskaber, som du føler, at du har, eller er det nogle, som du ærligt talt helst ikke vil kendes ved?

Du kan lave listen meget længere, hvis du graver lidt mere i, hvad du ikke vil være. Hvis du tænker over, hvad du dømmer andre for, er det også en rigtig god måde at finde dine skygger på. Er der nogen kendte mennesker, som du dømmer – og for hvad? Hvornår tænker du, at nogen er noget negativt? Hvad kan du bare ikke klare, at nogen gør? Og hvis du nu skulle sætte det ord på dig selv, hvad ville det så gøre ved dig?

Jeg dømmer for eksempel folk, der hele tiden taler som sig selv. Folk, der er dominerende i en gruppesammenhæng, og folk, der ikke lytter til andre. Jeg dømmer folk, der ikke gider sortere deres affald eller på anden måde virker til at være ligeglade med miljøet. Jeg dømmer folk, der praler med deres egne bedrifter, og folk, som er hensynsløse – for eksempel i trafikken. Jeg dømmer kvinder, der viser deres kraftige lår frem i korte kjoler.

Og hvorfor gør jeg det? Fordi jeg er et dårligt menneske? Nej, jeg gør det, fordi jeg har skygger på de ting – og det betyder, at jeg slet ikke tillader mig selv at gøre det samme. Når jeg ikke kan acceptere bestemte ting i mig selv, kan jeg heller ikke acceptere det hos andre. Den anden dag fik jeg vildt dårlig samvittighed over, at jeg smed noget plastik i en almindelig skraldespand og ikke over i plastik-skraldespanden, og jeg tillader ikke mig selv at tale om mig selv hele tiden, og jeg må ikke vise mine lår frem i noget meget kort.

”Umiddelbart kan vi jo ikke lide vores skygger. Vi fordømmer dem, og vi lader, som om de slet ikke er os. Men. Vores skyggesider er faktisk vores personlige udvikling. Det betyder, at jo mere vi tager ejerskab af dem, befrier dem fra deres fangenskab, står ved dem og viser dem til verden, des større kærlighed får vi til os selv og til andre. Vi bliver hele igen, som da vi blev født.”

Joan Ørting, ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det handler om at blive bevidst om, hvad vi har undertrykt ved os selv, og derefter gradvist øve os på at tage de egenskaber tilbage. De fleste egenskaber er gode at have ved hånden i bestemte situationer. Der er ikke noget galt med at være egoistisk, for ved at være egoistisk mærker du dig selv og dine behov. Du sætter dig selv først – og hvis ikke du gør det, hvem skal så? Det er også okay at være vred – vrede hjælper dig med at mærke dine grænser og sætte dem. Nogle gange er det godt at være kedelig, hvis det betyder, at du slapper af og gør det, du har lyst til.

Der er en anden god måde at finde sine skygger på. Hvis du forestiller dig, at du peger med pegefingeren på dem, du dømmer og for eksempel siger: ”Du er så egoistisk, du er!” – hvor peger de andre fingre så hen? Tilbage på dig selv. For det er du også. Og det er okay. Du er det hele, du er et fantastisk menneske i al din skønhed og kompleksitet. Du har det hele indeni dig, og jo mere du tillader dig selv at være alt det, som du er, jo mere kan du acceptere en verden, der er præcis lige så kompleks som du selv.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den her øvelse. Giver den mening for dig? Hvad fandt du frem til? Var det svært eller let at finde din maske og dine skygger? Hvad kan du bruge det til?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, eller send mig en mail (også hvis du har spørgsmål eller andet) på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Tilgiv dig selv

Nå, jeg havde ikke så mange planer den anden aften: jeg skulle skrive et blogindlæg, vaske tøj og støvsuge. Jeg kom hjem klokken 18, fordi det for tiden tager en krig at komme hjem fra mit vikararbejde i Nordsjælland (og fordi der lige var gode tilbud i Matas…). Jeg satte en tøjvask over og begyndte at tørre mit værelse af for støv. Det trængte faktisk virkelig meget til at blive støvet af, så jeg var grundig og tørrede alle mine spil af (de ligger ovenpå min store reol), alle mine hylder i bogreolen og alle andre flader, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg er sådan en type, der har mange små dippedutter, så det tager ti minutter bare at tørre mit skrivebord af, fordi jeg skal fjerne hele den bagerste dippedutterække, før jeg kan tørre bordpladen af…

Så spiste jeg, og så støvsugede jeg hele lejligheden – igen meget grundigt på mit værelse. Nu havde klokken sneget sig op på omkring klokken 20, og da fik jeg den fikse idé, at jeg ville rykke hele værelset rundt! Sengen skulle over til vinduet (det er egentlig dér, den bor om sommeren… Jeg har bare ikke gjort det endnu, fordi jeg gerne vil fikse en ødelagt væg lige dér, men altså.. Det får jeg jo ikke gjort lige nu!), og mit keyboard og alle de skøre instrumenter skulle over i det hjørne, hvor sengen har stået over vinteren.

Det var altså ikke bare lige at flytte det rundt. Jeg prustede og fik lidt ondt i ryggen, og sengen skulle mosles rundt for overhovedet at kunne komme ind i hjørnet. Jeg bor jo ikke i et palæ med 20 m2 rundt om sengen, så den bare lige kan drejes, vel? Nu var klokken pludselig lidt i 22, som er min sengetid-ish – og jeg havde jo slet ikke åbnet computeren for at begynde på det her blogindlæg.

Her var det nemt at begynde at bebrejde mig selv og blive irritabel og skuffet. Den indre kritiker, du ved. Den der stemme, som kalder dig alle mulige grimme ting og giver dig en rigtig dårlig selvfølelse.

Men! Jeg valgte at tilgive mig selv. Det er nemlig en meget bedre strategi, hvis du vil være selvkærlig og undgå at hive dig selv derned, hvor det ikke er godt for dig. Det er okay, at jeg (igen!) overspringshandlede, så jeg (igen!) sad og skrev et blogindlæg lige før sengetid. Det er okay, at jeg ikke levede op til mine egne forventninger. Og lige i dette tilfælde var jeg jo temmelig effektiv og fik ordnet noget andet, som var rart.

Det er også okay, at jeg ikke har så meget energi for tiden. At jeg ikke er særlig social, selvom jeg føler, at jeg burde. At jeg er nervøs for at blive arbejdsløs igen i slutningen af august. At jeg har taget på, fordi jeg har spist for mange søde ting, og faktisk for første gang har noget tøj, som jeg ikke kan passe.
Alt det er egentlig lidt øv, men det er okay. Jeg er okay. Selvfølgelig er jeg det! Jeg tilgiver mig selv for alle mine små fejl – for de er jo slet ikke fejl, når det kommer til stykket. Det er livet, der går op og ned, og det er naturligt, at jeg får alle mulige følelser omkring det, som jeg oplever. Men jeg ved, hvad der sker, hvis jeg lader den indre kritiker tage scenen og råbe ind i mikrofonen – og derfor vælger jeg at tilgive mig selv. Tage det lidt stille og roligt. Være lidt sød ved mig selv (måske ikke med kage, men med noget andet!) og lytte til mine egne behov. Og derefter prøve at gøre det bedre næste gang.

Jeg tror, det er enormt vigtigt at acceptere det, som er lige nu. Det er, som det er. Jeg prøver at acceptere det, jeg oplever, og derefter er det nemmere at tilgive mig selv. Det frigiver noget energi til at kunne fokusere på, hvordan jeg kan ændre noget eller arbejde hen imod mine mål. Det hjælper den indre kritiker dig nemlig ikke med.

Det er klart, at hvis du virkelig har klokket i det, skal du tage ansvar for situationen, sige undskyld og gøre det godt igen, hvis du kan. Her taler jeg om de små ting i hverdagen, som man nemt kan komme til at kritisere sig selv over i en overdreven grad.

Hvornår har du sidst slået dig selv i hovedet over nogle ”fejl”, som du har lavet? (I dag?) Og hvad tænker du om at prøve at tilgive dig selv i stedet for? Hvad ville det gøre for dig?

Kommentér gerne herunder i kommentarfeltet, jeg vil vildt gerne høre, hvad du tænker.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Jeg er fandme okay!

Jeg har skrevet om det før, det her med at tankerne og følelserne går op og ned i én stor rutsjebanebevægelse. Nogle dage går det godt, andre dage går det mindre godt. Det er alt sammen en del af livet, at det hele går lidt op og ned. Men der er noget i mig, som simpelthen nægter at lade sig rive med af mine dårlige tanker.

Hvis jeg føler mig som et godt menneske den ene dag, hvorfor skal jeg så pludselig føle mig som et dårligt menneske den næste? Jeg har jo lært, at vi alle sammen er lige gode, og at vi alle sammen er noget værd. Hvem er det egentlig, der skal bestemme, om jeg er god nok? Mig selv? Hvad ved jeg egentlig om det? Hvorfor skulle jeg have mandat til at dømme andres værd – inklusiv mit eget?

Nogle gange lader jeg mig forblænde af min indre kritiker og min indre stemme, der gerne vil gøre sig til herre over mig. Den tror, den ved bedst. Men jeg tror faktisk ikke på, at den ved noget som helst om livet. Jeg tror ikke, den har et fint eksamensbevis, der gør den til en klog kone. Jeg tror ikke, den har rejst jorden rundt, så den kan forstå verden med et bredt perspektiv. Jeg tror ikke, den lytter til andre ”kloge koner” for at lære nyt, fordi den tror selv, den har ret.

Den lever af frygt og af drama, og den kan kun finde ud af at reproducere al den kritik og negative snak, som den har hørt ude i verden. Den er unuanceret og ubalanceret. Og jeg tror ikke på, at den kan finde ud af at give mig et sandfærdigt billede af verden, og af hvem jeg er.

Fordi selvfølgelig er jeg god nok, som jeg er. Jeg gør mit bedste med det, jeg har. Jeg prøver. Jeg elsker og holder af. Jeg gør en masse gode ting for mig selv og andre.
Jeg skal ikke tro på alt det negative, som min indre kritiker  prøver at fylde mig med. Jeg er helt unik og helt min egen. Ingen har gået i mine sko, og ingen har levet mit liv. Samtidig er jeg lige så normal som alle andre – jeg vil bare gerne have det rart, jeg vil gerne have et godt liv, jeg vil bare gerne elskes og forstås.

Så jeg kæmper – ofte hver eneste dag. Jeg kæmper med den negative stemme, der ærligt talt virker, som om den bare ønsker, at jeg holder mig hjemme under dynen. Jeg fylder på med positive tanker. Jeg taler pænt til mig selv, og jeg modbalancerer alt det, som min indre kritiker siger til mig. Jeg smiler og fortæller mig selv, at ”alt er godt”.

Har du det også sådan? Har du overvejet, at din indre kritiker måske ikke har ret? Lytter du til den? Er du kritisk over for den stemme, eller tager du det hele for gode varer?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdet støder på bakker

Nogle gange ville jeg ønske, at når jeg først havde fået et godt selvværd, så blev bare ved med at være godt, uden at jeg skulle arbejde på det mere. Det er desværre ikke tilfældet. For det første er mit selvværd aldrig kommet helt op på 100 procent, og for det andet er livet jo op- og nedture i en stor, kontinuerlig cyklus, der bare bumler derudad.

Her i weekenden har jeg følt mig lidt underligt tilpas. Fredag var jeg til en fest, hvor jeg ikke rigtigt følte mig hjemme, og jeg følte mig stille, introvert og passiv. Jeg havde ikke så meget at byde ind med, følte jeg. Dagen efter havde jeg en vagt på mit bar-arbejde, hvor jeg faktisk havde det lidt på samme måde, og hvor jeg følte mig underligt stille. Det var ligesom om, at jeg bare ikke havde lyst til at tale. Søndagen brugte jeg på et loppemarked i København med en god veninde, og der var sol, kaffe og gode loppefund. Men igen havde jeg den her underliggende følelse af, at jeg var trukket lidt ind i mig selv og ikke bød ind med så meget. At jeg måske ikke var så sjov at være sammen med, og at jeg ikke gjorde det godt nok.

Alle tre dages følelser gav mit humør et dyk nedad, og jeg begyndte at føle, at jeg måske ikke var så interessant at hænge ud med, og at jeg slet ikke var mit eget glade selv. Søndag aften blev jeg overvældet af en uforklarlig tristhed og begyndte at græde. Da jeg skulle prøve at sætte ord på det hele, kunne jeg pludselig se en sammenhæng. Jeg er nemlig blevet arbejdsløs som journalist for en måned siden, og jeg befinder mig ikke så godt i dagpengesystemet, hvor jeg lynhurtigt føler mig uduelig, ikke god nok og har meget svært ved at motivere mig selv. Her føler jeg heller ikke, at jeg ”har noget at byde ind med”, eller ”at jeg ikke er god nok (til at få et arbejde)”. Jeg kunne pludselig se, at den måde, jeg ser på mig selv og føler mig som arbejdsløs, smitter af på andre dele af mit liv. Jeg bliver påvirket af at være arbejdsløs, og så spreder det sig til min generelle selvværdsfølelse.

Det er noget rigtigt skidt, når enkeltstående episoder eller i princippet adskilte faser får lov til at hive hele ens selvværd med ned under overfladen. Men det er også helt naturligt, og jeg giver mig selv lov til at have alle de her følelser. Jeg må godt føle mig uduelig, og at jeg ikke har noget at byde ind med. Men jeg skal passe rigtigt meget på, at alle de tanker ikke får lov til at blive en integreret del af mit selvbillede. For de er ikke sande, og de viser i hvert fald ikke hele billedet af, hvem jeg er.

Så jeg forsøger at være opmærksom på, hvad der sker omkring mig og indeni mig. Jeg ved, at jeg er påvirket af min situation, og at det kan gøre nogle ting ved mig. Så jeg prøver at have et fokus på, hvad det er, mine følelser og tanker gør ved mig – både så jeg kan mærke mig selv og tillade mig selv at føle alt det, jeg føler, men også så jeg kan gøre noget aktivt for også at komme et andet sted hen følelsesmæssigt. Det betyder, at jeg prøver at passe godt på mig selv i de her dage. Jeg går til yoga- og dansetimer i mit fitnesscenter, og jeg prøver at fastholde nogle sunde vaner (for eksempel øver jeg mig rigtig meget på ikke at snooze om morgenen), så jeg holder mig selv i gang – men jeg passer også rigtigt meget på Den indre kritiker og forsøger at være endnu mere selvkærlig over for mig selv. Jeg har brug for at være ekstra selvkærlig, og det har vi jo nok alle sammen, når vi støder på de der bakker, som livet kommer med. Den hårde kritiker, som kommer med hammeren, så snart vi gør det mindste forkert, gør altså ikke tingene bedre. Læs Jeg fik et tilbagefald

Det er den svære balancegang mellem at skubbe mig selv, men også give mig selv lov. Som når jeg prøver at gå på biblioteket og skrive ansøgninger, men også giver mig selv lov til at holde fri en dag midt i ugen. Som når jeg prøver at lære ikke at snooze, når alarmen ringer om morgenen. Jeg klapper mig selv på skulderen, når det lykkes, men jeg tilgiver mig selv, når jeg – som i dag – snoozer i halvanden time. Når jeg prøver at komme ned og træne hver dag, men også giver mig selv lov til at stene i sengen med Netflix. Når jeg prøver at spise flere grøntsager, men tilgiver mig selv, når jeg kommer til at spise for meget sødt. Det er okay, det hele. Jeg er god nok, som jeg er – også når jeg ”fejler”…

Selvværdsarbejdet er – desværre og også heldigvis – et dagligt arbejde, som det er bedst ikke at slække på. Så når jeg får nogle negative tanker, der giver mig følelsen ikke at være god nok, så prøver jeg at modsvare det med nogle positive tanker, der kan give mig et bredere selvbillede. Jeg er faktisk ret sej nogle gange, og jeg er altså ikke en fiasko, selvom jeg er arbejdsløs. Det er systemet og den måde, som omverdenen taler om arbejdsløse på, der er med til at skabe den diskurs i samfundet. Og selvom det ikke er lykkedes mig at få et job endnu, så behøver det ikke sige noget om, hvem jeg er som person eller som ven, kæreste eller datter. De ting skal helst holdes adskilt, selvom det er svært.

Har du også oplevet livets små og store bakker? Kan du mærke, hvordan det kan påvirke din selvtillid og dit selvværd? Hvad gør du så? Hvordan holder du dig oven vande, når de dystre tanker bliver for overvældende? Jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker, så du er altid velkommen til at skrive i kommentarfeltet her, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Når jeg er demotiveret..

Jeg har besluttet mig for at have blog night hver mandag. Og her sidder jeg. Det er mandag aften, og jeg har spist god mad, jeg har set lidt serier, og jeg har også fået skrevet et halvt indlæg. Og nu gider jeg bare ikke mere. Men jeg er egentlig ikke tilfreds med min indsats, for det er jo meningen, at jeg skal bruge nogle timer på at være seriøs omkring min blog hver mandag aften.

Kender du det? At du har besluttet dig for at gøre noget, og så har du pludselig alverdens gode undskyldninger for at gøre noget andet end netop det. Jeg har for eksempel allerede rejst mig op nogle sætninger tilbage for at putte noget olie i mit hår – fordi det er da utroligt vigtigt at gøre det lige midt i det her.

Jeg er meget interesseret i det her med, at jeg har brug for at overspringshandle og lade være med at gøre det, som jeg egentlig gerne vil, eller som, jeg har besluttet, vil være godt for mig.

Og jeg har stadig ikke forstået, hvad det er, der sker. Det føles, som om min krop er i konflikt med sig selv. Den vil rigtigt gerne, men så saboterer den det for sig selv alligevel.

Nogle gange tænker jeg, om det er, fordi jeg er bange for at gøre det, jeg har besluttet mig for eller drømmer om – for hvad hvis jeg fejler? Jeg ved, det er et tema for mig – at jeg er bange for at fejle og ikke være god nok. Og så er det måske bare lettere at give op på forhånd, for så er der i hvert fald ikke nogen, der kan komme og sige, at jeg ikke kunne. Til gengæld kan de sige, at jeg ikke engang prøvede.. Og det er faktisk endnu værre.

Der er en kvinde, der hedder Mel Robbins, som holder inspirerende taler, og hun har fundet på et koncept, der hedder ”the 5 second rule”, som går ud på, at man skal gøre noget, så snart man får en impuls til det. Hvis jeg har besluttet eller får lyst til at skrive et blogindlæg, så skal jeg bare skynde mig at åbne computeren og begynde at skrive. Hendes teori er, at hvis ikke vi rykker på vores lyster og impulser, så går hjernen i gang og lokker os til at lade være. Måske siger den ”du har alligevel ikke brug for det der, du har det da godt, som du har det” eller ”det bliver nok ikke godt alligevel”, og så bliver det aldrig til noget. Men så går vi også glip af den tilfredsstillelse, der ligger i at gøre noget for sig selv, udfordre sig selv, arbejde for sine drømme og mål, udrette noget.

Se Mel Robbins inspirerende video

Jeg elsker den video. Jeg får tårer i øjnene og et sug i maven, hver gang jeg ser den. Hun har jo så meget ret!

Hun har lige udgivet en bog om sin ”5 second rule”, og selvom jeg kun er en tredjedel inde, så har den allerede givet mig meget, og den er helt vildt spændende.

”The fear of sucking, of not being good enough, of feeling like a loser – none of us wants to face that reality. So we avoid it like the plague. (…) That’s why we dodge challenges – to protect our egos, even if it means eliminating the possibility of getting what we want”

– Mel Robbins, ”The 5 Second Rule”

Derefter kommer hun med tre gode spørgsmål, nemlig ”What if you’re wrong”/Hvad hvis du ikke har ret, ”So what?!”/Og hvad så? og ”What are you waiting for?”/Hvad venter du på?

Det første handler om, at vi måske ikke har ret i vores forestillinger om, at ting ikke vil lykkes, eller at vi ikke er gode nok. Hvad nu hvis vi faktisk ikke har ret i den vurdering?

Det næste spørgsmål er rettet mod det scenarie, som vi er bange for – for eksempel ikke at være gode nok. Og hvad så? Så prøvede vi i det mindste, og vi lærte noget, er hendes pointe.
Det sidste spørgsmål handler om bare at kaste sig ud i det, for som hun skriver, så kommer der måske ikke en chance til.

”Sometimes there is no next time, no second chance, or no time out. Stop waiting. It’s now or never. When you wait, you aren’t procrastinating. You are doing something more dangerous. You are deliberately convincing yourself ”now is not the time”. You are actively working against your dreams.”

– Mel Robbins, ”The 5 Second Rule”

Heldigvis fik jeg lige i aften brugt ”5 second rule”, fordi jeg fik brugt min modvilje til at skrive til faktisk at skrive på min blog. Ved at skrive om, at jeg ikke gad skrive, fik jeg alligevel skrevet et indlæg. Nogle gange kan man bruge sin dovenskab eller sin modvilje på en kreativ måde, så man alligevel får taget et skridt i den rigtige retning.

Jeg ved jo godt, hvor fantastisk det føles, når jeg faktisk tager et skridt i retning af en drøm. Som dengang jeg købte en billet til Thailand og bare tog af sted uden en returbillet. Hvor jeg endte med at være på mit livs rejse i tre måneder, hvor jeg backpackede igennem Thailand i to måneder og bagefter tog en yogainstruktør-uddannelse i Indien. Eller dengang hvor jeg fik lyst til at købe en ukulele, og tre dage efter havde jeg købt en flot, gul én, og nu kan jeg faktisk spille på den. Eller da jeg havde skrevet mit første blogindlæg efter at have talt om det i flere måneder uden at kunne tage mig sammen til at åbne et dokument og begynde at skrive.

Hvad drømmer du om? Og hvornår overspringshandler du? Ved du hvorfor? Hvad holder dig tilbage? Og hvordan får du dig selv tilbage på sporet?
Del gerne, hvis du har nogle tips og tricks til at komme ud over ens demotiverede tilstand – jeg vil nemlig virkelig gerne blive bedre til at gøre det, jeg sætter mig for.

Hvad venter du egentlig på???

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvilke historier fortæller du egentlig dig selv?

Hver gang jeg har det mindste at gøre med matematik, plejer jeg at fortælle alle, der gider lytte, at jeg er ret dårlig til det. Det sker både i supermarkedet, over for mine journalistiske kilder (hvis vi på en eller anden måde bevæger os ind på matematik), mine venner og alle mulige andre. Det ryger simpelthen ud af munden på mig.

– Jeg er ikke så god til det med matematik.

– Jeg kan slet ikke finde ud af matematik.

– Puha, matematik er ikke min stærke side!

Sådan kan det lyde, og i mange situationer er det slet ikke nødvendigt, at jeg fortæller folk, hvor god eller dårlig jeg er til at regne. Ja, jeg har haft svært ved matematik i skolen, og ja, jeg bruger det stort set ikke i mit voksenliv, så selvfølgelig er jeg da ret rusten. Men måske er jeg ikke så dårlig, som jeg går rundt og siger hele tiden?

Det med matematikken er blot ét eksempel på alle de historier, jeg går rundt og fortæller mig selv. Vi skaber jo hele tiden fortællinger om os selv, og de kan blandt andet være skabt af tidligere oplevelser.

Jeg fik for eksempel af vide i folkeskolen, at jeg gjorde det svært for mig selv i matematiktimerne, og min fysiklærer spurgte mig faktisk engang, om jeg var dum (foran hele klassen), når jeg stillede så mange spørgsmål. Så jeg holdt op med at række hånden op, og jeg gav op på naturvidenskabelige fag. Min historie som ”dårlig til matematik” var skabt.

Vores virkelighed er i høj grad skabt af de tanker, som vi går og gør os om os selv og vores omverden. Vi prøver jo at finde ud af, hvem vi er som mennesker, så vi tager alle tidligere oplevelser, vores egenskaber og drømme og maser dem sammen til én stor modellervoksfigur.

– Se! Sådan er jeg! Jeg er dårlig til matematik, men rigtig god til at grine. Jeg går i farverigt tøj, og jeg er journalist. Jeg er socialt akavet, kan ikke finde ud af at tale foran mange mennesker, jeg kommer næsten altid for sent, jeg er skide dårlig til at finde vej, jeg er…. Bla bla bla…, siger modellerfiguren ud igennem min mund.

Læs Dine tanker skaber dit liv – så pas på dem

Jo, jeg kommer tit for sent – men hvad nu hvis jeg faktisk kommer mere for sent, fordi jeg hele tiden tænker, føler og siger, at jeg gør det? Jo, jeg er dårlig til at finde vej, men nogle gange går det faktisk meget godt med retningssansen. Ja, jeg kan blive rigtig usikker i sociale sammenhæng, men nogle gange har jeg været så selvsikker og god til alt det sociale, at folk er faldet ned af stolen, når jeg har sagt, at jeg nogle gange bliver usikker.

Kan du se det?

Verden er langt mere kompleks og nuanceret, end vores historier giver den lov til at være. Vi er langt mere komplekse, nuancerede (og fantastiske, må jeg lige tilføje!), end vi går rundt og bilder os selv ind. Især hvis du har lavt selvværd, kan du være præget af negative historier, som måske hænger fast fra fortiden, eller som har fundet sit eget liv og bliver ved med at vokse og tynge dig.

Lær Den indre kritiker at kende

Nu skal det ikke lyde, som om alle de historier, vi går rundt og fortæller os selv og om os selv, er dårlige og skal fjernes. Nogle historier kan jo være rigtige, fyldestgørende og gode. Men problemet er, når vi skaber negative fortællinger om os selv, og når vi ukritisk begynder at tro på dem. Så kan de begrænse os og måske endda vokse og blive selvforstærkende. Som når jeg efter et par dårlige oplevelser i folkeskolen skaber en historie om, at jeg er dårlig til alle naturvidenskabelige fag – og her 15 år efter stadig går rundt med den opfattelse. Det vil jo være rigtig godt for mig at få et mere neutralt forhold til matematik, så jeg ikke behøver føle mig dårlig, mindreværdig, dum og akavet, ikke?
Vi behøver nemlig ikke holde fast i vores historier hele livet igennem. En hovedrengøring engang imellem vil være utroligt godt!

Og hvis du kigger alle dine historier efter i sømmene, kan det være, at du opdager, at du er meget mere end dem. At du ikke har brug for de historier længere, fordi de holder dig tilbage, eller fordi de ikke er fyldestgørende længere. Så kan du bygge og skabe nye historier om dig selv. Historier med plads til dig, plads til gode følelser og energi.

Her er nogle spørgsmål, som du kan starte med:

– Hvilke historier fortæller du dig selv?

– Om din personlighed/hvem du er?

– Om hvad du kan?

– Hvad fortæller du om dig selv i forhold til dine personlige relationer, dit professionelle liv, og når du står foran spejlet?

Prøv at finde fem til ti historier, og udsæt dem hver især for disse spørgsmål:

– Hvor kommer den historie fra?

– Hvor sand er den historie?

– Hvad gør den historie ved dig? (Hvad får den dig til at føle, tænke og gøre?)

– Kunne det være, at den historie kun viser et begrænset udsnit af virkeligheden?

– Hvad kan du gøre for at gøre historien mere nuanceret, mere fyldestgørende, mere ægte?

– Skal denne historie have lov til at overleve og stadig være en del af din historiefortælling?

– Hvis ja, hvorfor?

Hvis du har lyst til at dele nogle af dine tanker, indsigter eller følelser efter det her blogindlæg, vil jeg meget gerne høre dem 🙂 Du kan kommentere herunder, sende en mail eller skrive til mig på Stjerne Selvværds Facebookside

Det handler slet ikke om dig… Del 1

Da jeg gik i gymnasiet, spurgte jeg dagligt min veninde, om jeg ”så mærkelig ud”. Jeg stillede spørgsmålet, fordi jeg hver eneste dag følte, at folk omkring mig kiggede meget på mig på en negativ og dømmende måde.

Forhistorien – som du måske har læst andre steder på bloggen  – er, at jeg i mine teenageår oplevede meget kritik og afvisning fra andre teenagere (og i andre sammenhænge også mine venner og min familie). De andre unge sagde, at mit tøj var grimt, og at jeg var en ”klam hippie” og alt muligt andet, der set i bakspejlet har været overfladisk kritik fra mennesker, der ikke kendte mig eller måske selv havde noget at bøvle med. Men fordi det stod på omkring fem år og også i løbet af de år eskalerede til ikke kun at handle om mit skøre, farverige tøj, så var jeg i gymnasiet helt enormt bevidst om, at der var nogle, der ikke kunne lide mig.

Jeg blev så selvbevidst, at jeg hele tiden kom til at gå og kigge efter, om de andre kiggede på mig. Og jeg havde hele tiden følelsen af, at de kiggede og hviskede bag min ryg. Det var ærligt talt ret ubehageligt, og de første år på gymnasiet var ikke vildt sjove, fordi det også tog mig noget tid at komme ordentlig ind i sammenholdet i min klasse.

Så min kære veninde måtte hver dag svare på, om jeg så ”mærkelig ud”. Hun svarede altid nej, fordi jeg jo havde ikke mad siddende i hovedet eller toiletpapir hængende ud af bukserne. Jeg så helt normal ud, og jeg var bare mig – men problemet var jo ikke så meget mit tøj.

Problemet var, at jeg på det her tidspunkt havde taget al den kritik, jeg havde mødt, til mig. Jeg var begyndt at tro på historien om, at jeg så mærkelig ud, gik i noget mærkeligt tøj, at jeg selv måske var mærkelig, og at ingen kunne lide mig. Jeg fortalte mig selv den historie hver dag. Det vil sige, at jeg faktisk brugte ordet ”mærkelig” som det første ord til at beskrive mig selv, hvis jeg blev spurgt om, hvem jeg var. ”Jeg er sådan lidt mærkelig”, ville jeg sige.
Jeg reproducerede alle de negative ord, som folk havde råbt efter mig (også selvom det bare var en eller anden ligegyldig, smart fyr, der råbte, at jeg havde grimme bukser på) eller sagt til mig. Jeg lod stille og roligt kritikken sive ind i min krop og mit hoved, og jeg overtog den, så det blev min egen selvopfattelse.

Og når det var så stor en del af mit eget selvbillede, så begyndte jeg jo også ubevidst at kigge efter beviser på, at det var sådan, verden hang sammen. Derfor var jeg hele tiden meget bevidst om, om de andre elever kiggede på mig i timen eller på gangene. Det første år turde jeg knap nok gå igennem kantinen af frygt for, hvor mange øjne jeg ville se lande på mig. Så jeg stormede altid igennem kantinen med bøjet hoved – og gik ud og spiste min frokost på toilettet. Min veninde fortalte mig, at hendes klassekammerater havde sagt om mig, at jeg ”virkede så arrogant”, når jeg gik igennem kantinen. Hvis de bare havde vidst, hvordan jeg havde det indeni!

Når jeg kiggede efter, om de andre elever kiggede på mig, så fangede jeg selvfølgelig en del af dem gøre netop det. Man kigger jo rundt på sin omverden – og mit tøj stak vitterligt meget ud med mange forskellige farver blandet sammen. Hver gang jeg fangede nogens blik, kunne jeg bruge det til at forstærke min følelse af, at jeg nok ”så mærkelig ud”.

Senere har jeg indset, at det meget sjældent handler om mig, når folks øjne falder på mig. Og at jeg i hvert fald ikke behøver tolke det negativt – for jeg kan vitterligt ikke vide, hvad de tænker. Måske synes de, mine sko er vildt flotte, eller at mit hår sidder lidt sjovt, eller bare at de også gerne vil have en grøn Fjällräven.

Bliv klogere på at styre dine tanker her.

Læs med i del 2, hvor jeg fortæller, hvad jeg har lært af den her oplevelse.

Kan du genkende noget af det her? Har du også haft nogle ideer om, hvad andre har tænkt om dig? Har du ladet frygten styre? Har du også (haft) et negativt selvbillede, fordi du har overtaget nogens kritik af dig? Hvad har det betydet for dig, og hvad har du gjort for at komme videre?

Kom meget gerne med kommentarer herunder – det kan være forløsende at dele sin historie, og her på bloggen er der plads til at være sårbar, stærk, usikker og uperfekt 🙂

Dine tanker skaber dine følelser og dit liv – så pas på dem!

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så er ens tanker enormt vigtige for, hvordan hele ens liv ser ud. Har man negative tanker har man højest sandsynligvis også et liv, der afspejler de tanker – og omvendt.

Læs indlægget om Den indre kritiker

Hvorfor nu det? Fordi vores tanker er med til at skabe vores følelser, og vores følelser har en enorm indvirkning på de valg, vi tager i livet. Lad mig give dig to fiktive eksempler:

1) Hvis man går rundt og tænker, at livet er hårdt, at man ikke er noget værd, og at folkene omkring én er dumme (kom gerne selv på flere), så går man måske også rundt med sænkede skuldre og nedadgående mundvige. Samtidig føler man sig måske ked af det, negativ, uduelig og ikke værd at elske. Måske går man også rundt med lidt ondt i maven eller andre steder i kroppen.

Når man så møder andre mennesker, kan det være, at man brokker sig, er negativ og har et lukket kropssprog. Og hvis man går rundt og har det sådan, og det er den indstilling, man har til livet, hvad vælger man så, når man står over for nye valgmuligheder? Tør man så springe ud i nye ting? Tør man stole på andre mennesker? Får man det bedste ud af livet?

2) Hvis man derimod vågner med et smil på læben og  dybt inde ved, at man er god nok, som man er. At man er værd at elske, og at man har gode tanker om livet, om sine muligheder og andre mennesker. At man stoler på livet og er taknemmelig for det, man har. Så har man højst sandsynligt nogle gode følelser i kroppen som glæde, entusiasme, åbenhed, kærlighed (til sig selv, andre og livet).

Så kan det være, at man går rundt og smiler lidt for sig selv på gaden, og at man er nysgerrig og åben over for nye mennesker. At man møder verden med glæde og latter. At man siger ja tak med et kæmpe smil, når der byder sig en spændende mulighed (selvom den måske også lyder lidt farlig). Og at man går i seng om aftenen og er glad for sit liv med alle dets op- og nedture.

Det er selvfølgelig lidt firkantet sat op, for vi er jo alle fyldt med både positive og negative tanker. Og det er jo ikke fordi, at hvis man har en dårlig dag eller negative tanker, så har man et dårligt liv.

Og min pointe er heller ikke, at vi alle sammen skal hoppe rundt og være lalleglade mennesker, der afviser alle negative tanker, fordi de skal også have lov til at være der, for de er en del af livet.

Men vores tanker er virkelig vigtige for vores livskvalitet, og vi kan ændre vores liv helt vildt meget, hvis vi kan kontrollere vores tanker og være bevidste om, hvad de gør ved os, og hvordan vi sørger for, at de gavner os i stedet for at modvirke os.

Prøv at lægge mærke til dine tanker i løbet af dagen eller endnu bedre hele ugen. Hvad tænker du på? Hvad tænker du på, når du vågner? Og når du går i seng? Når du bare stener og slår hjernen fra, hvilke tanker kommer så ind i dit hoved? Hvad tænker du på, når du er alene? Når du er sammen med andre mennesker? Og ændrer de sig, alt efter hvem du er sammen med? Hvad tænker du på, når du er træt (udover at du gerne vil lande i en seng snart)? Når du er stresset? Når du er glad? Når du får kritik?

Vi tænker tusindvis af tanker i løbet af en dag, og rigtig mange af dem har vi allerede tænkt før (i går og i forgårs og dagen før osv.), så de er blevet så automatiserede, at vi måske slet ikke tænker over dem. Men det er måske netop de farligste tanker, for de taler til din underbevidsthed på daglig basis og kan måske styre dit liv mere end noget andet.

Så lyt til dem. Vær opmærksom på dem. Når du er blevet bevidst om dem, kan du ændre dem. Hvis du ikke ved, hvad du tænker, er det svært at ændre på dine tanker. Én ting er at fylde på med gode tanker – det er super vigtigt – men hvis vi ikke får ryddet op i de ubevidste tanker (og de ideer om os selv, som tanker repræsenterer), så vil de stadig påvirke os.

Og det er jo dit liv – så det er dig, der skal stå ved roret.

”Det, vi tænker om os selv, bliver vores sandhed. Jeg tror på, at alle – jeg selv iberegnet – er 100 % ansvarlige for alt det, der sker i vores liv, det bedste og det værste. Hver en tanke, vi tænker, skaber vores fremtid. (…) De tanker, vi tænker, og de ord, vi udtaler, skaber vore oplevelser. (…) Når vi skaber fred og harmoni og balance i vores bevidsthed, så er det det, vi får i vores liv.”

– Citat af forfatteren bag bogen ”Helbred dit liv”, Louise Hay.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Den indre kritiker

Kender du det dér med, at der er en stemme inde i hovedet, som kommenterer på alt, hvad du laver? Som kritiserer dig, når du ser dig selv i spejlet om morgenen med morgenhår og dårlig ånde? Eller som giver dig et ordentlig møgfald, når du kommer til at sige noget ”dumt” i kantinen?

Den stemme har vi alle, og den bliver kaldt den ”indre kritiker”. Den er ofte meget negativ. Den kontrollerer, dømmer og skælder ud, og den kan være vildt ubehagelig at høre på. Jeg tror, at mange mennesker slet ikke har tænkt over, at de har den stemme.

Den har måske været der meget længe, ja, måske endda hele livet, og så er det jo blevet helt normalt, og måske er man holdt op med at lytte aktivt til den.

Problemet med den indre kritiker er, at den prøver at få dig ned med nakken i stedet for at støtte dig og hjælpe dig fremad og opad. Den er absolut ikke en god ven.

Og det allerværste er, at din krop og din underbevidsthed hører det hele og reagerer på det – også selvom du ikke rigtigt er opmærksom på den.

Min indre kritiker siger for eksempel til mig, at jeg har fede lår, at jeg er pinlig og socialt akavet over for nye mennesker, og at mine tænder er grimme, og at jeg ikke skal tro, at jeg er noget. Og at folk sikkert synes, jeg er underlig, og at de ikke kan lide mig. At jeg er kedelig og ikke rigtig dygtig til noget.

Den fortæller mig faktisk nogle af de samme ting, som jeg har hørt før. Det vil sige, at stemmen reproducerer den kritik, jeg har mødt fra andre, og de historier, som jeg har taget til mig og er begyndt at tro på. Min indre kritiker forstærker mine negative tanker om mig selv, og den gør det endnu sværere for mig at forbedre mit selvværd.

Hvad fortæller din stemme dig?

Jeg har læst, at vi mennesker tænker op mod 70.000 tanker om dagen, og hvis den indre kritiker har fat i en stor del af de tanker, så er vi altså i problemer. Dag ud og dag ind fortæller den os måske, at vi ikke er gode nok, at vi er forkerte, eller at vi skal være kede af os selv.

Hvad gør man så ved sin indre kritiker?

Første skridt er at blive bevidst om den – det vil sige at lægge mærke til den og lægge mærke til, hvad det er, den siger. Hvad fortæller den dig? Hvilke temaer fokuserer den på?

Andet skridt er at få et indtryk af, hvornår den indre kritiker er i gang. Er det foran spejlet eller i sociale sammenhænge? Er det, når du er hjemme, eller når du er ude? Er det, når du spiser, eller når du skal præstere noget? Tidspunkter og temaer er guld værd, hvis du vil dykke ned i en forståelse af, hvor din indre kritiker får sit krudt fra. Har du hørt de her ting før? Er der nogen, der har kritiseret dig i nogle bestemte situationer, og nu gør stemmen det samme?

Tredje skridt er at begynde at modarbejde den indre kritiker og vende det negative til noget positivt.

Hvis kritikeren siger til dig, at du har en grim og fed krop, så kan du – hver gang du opdager, den siger det – sige (højt eller inde i hovedet) det modsatte. Altså, at du har en flot, skøn og sund krop.

På den måde kan man langsomt begynde at blokere for og overdøve den indre og negative kritiker med positiv modstand. Efter noget tid skulle det gerne have den virkning, at stemmen enten får mindre magt over dig, eller at du bliver gladere for dig selv, fordi du er mere selvkærlig.

Nu tænker du måske, at det er noget værre pjat at sige alt muligt til sig selv, som man måske ikke engang rigtigt mener.

Og det kan godt føles akavet at sige positive ting til sig selv, men i enhver situation har du jo et valg. I tilfældet med din indre kritiker kan du vælge at lytte til alt det negative (der sikkert slet ikke passer!), eller du kan vælge at sige noget positivt til dig selv i stedet. Begge dele er måske ikke 100 procent sande i dine øjne eller føles komfortable – men den positive version vil i mine øjne ALTID være at foretrække.

Jeg er kommet mig over det akavede i det, så nu får det mig bare til at smile hver gang. Det er ret skønt!

Derfor fortæller jeg mig selv hver dag i spejlet (og i hovedet), at jeg elsker mig selv, at jeg er god nok, som jeg er, og at jeg er alverdens gode ting som kærlig, fantastisk, sød, hjælpsom, kreativ, dygtig, modig, smuk, stærk, selvsikker og så videre.

Negative kommentarer kan give én lavt selvværd – også når kritikken kommer fra én selv. Mens positive kommentarer kan give et godt eller bedre selvværd. Og hvem vil ikke gerne have et godt selvværd og et godt selvbillede?

Og du fortjener det jo (jo, du gør!). Du er med garanti et smukt, fantastisk og vidunderligt menneske ligesom alle os andre – så pres den indre kritiker ud af dit sind, og fyld hovedet og kroppen med glade og kærlige sætninger.