Tag: inspiration

selvværd, lavt selvværd, personlig udvikling

Når den personlige udvikling bliver overvældende

Jeg delte et tidligere blogindlægFacebook den anden dag, og det handlede om, at man skal passe på med at gøre sit selvværdsarbejde til en sur pligt, hvor den indre kritiker kan tage fat i vores tanker og kritisere os. Og det gik op for mig, at det stadig er aktuelt for mig, så dette blogindlæg er både til dig og mig selv. En kærlig påmindelse om, at personlig udvikling tager den tid, den tager, og at det mest konstruktive er at være kærlige over for os selv – og nogle gange betyder det, at vi får tingene gjort, og andre gange betyder det, at vi tilgiver os selv for ikke at nå alting.

Der er så mange spændende bøger derude og så mange spændende mennesker, der har noget på hjerte. Det har jeg jo også selv. Og det er fantastisk! Der er meget fokus på selvværd, personlig udvikling og det gode liv for tiden, og det er skønt, at der er så mange muligheder for at lære nyt og arbejde med sig selv.

Men mange muligheder kommer også nogle gange med forvirring. Jeg elsker at lære nyt, og jeg ved, der stadig er meget, som jeg skal arbejde med. Oven i det elsker jeg gratis ting, så jeg skriver mig meget tit op til folks nyhedsbreve for at få den der freebie, det kan være e-bogen, arbejdsarket, webinar osv. Men problemet er, at jeg ikke altid får de der ting set og læst. Og så ligger de i indbakken og giver mig dårlig samvittighed. Eller de udprintede arbejdsark ligger på mit skrivebord og giver mig dårlig samvittighed. Og det handler ikke kun om freebies, det kan også være dokumentarer, bøger, podcasts osv. Listen er uendelig.

Jeg har helt klart tendens til at blive nysgerrig og tage for mig af retterne, men så ikke færdiggøre det, jeg starter på. Og det er ærgerligt, men det mest ærgerlige er altså, at jeg får dårlig samvittighed, bliver overvældet og slår mig selv i hovedet med det. Det er jo ikke meningen, og en stor del af selvværdsarbejdet handler jo om at mindske den indre kritiker – eller i hvert fald forstå, at den ikke taler sandt og ikke behøver have magt over en.

Bliver du også nogle gange overvældet af alle de ting, du vil lære inden for personlig udvikling?

En liste med inspiration

Her er en liste over nogle af de ting, som jeg er interesseret i, men som jeg ikke nødvendigvis er gået i gang med endnu:

Speaker Mel Robbins har for eksempel dette gratis Spring it on-forløb.

Dr. Nicole LePera kalder sig The Holistic Psychologist, og hun har gang i et ret spændende projekt, hun kalder ”Self Healers”, hvor hun arbejder med dagbogskrivning og indre barn-arbejde. Jeg er totalt fan – jeg er bare ikke gået i gang endnu.

Jeg har lånt to bøger om skygger af Pernille Melsted på biblioteket, og det går temmelig langsomt med at få dem læst. Øv, altså!

Jeg har købt et online akupressurkursus hos Katrine Birk, og det er super spændende, men jeg har bare ikke lige sat mig ned endnu og kigget på det…

Jeg trøster mig selv med, at jeg nok skal nå det hele, og at jeg slet ikke behøver lære alt på én gang. Nogle gange kaster livet os ud i en ordentlig hvirvelstorm, og så er vi tvunget til at kigge på os selv og verden omkring os. Men når det egentlig går fint, så må udvikling i mine øjne handle om nysgerrighed, tålmodighed og lyst til at lære sig selv bedre at kende – for bliver det til en sur pligt, så kommer vi ikke nogen vegne, fordi lysten mangler.

Hvad er du i gang med lige nu?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Folk, der kæmper for et rummeligt og positivt kropsideal

Fik du læst mit blogindlæg om kroppen? Om hvordan du egentlig har det med din krop? Og hvad du sammenligner dig med? Hvad du opfanger fra din omverden og fører over på din egen krop af umulige kropsidealer?

Jeg har samlet en lille liste over konti på Instagram, der arbejder på en mere rummelig og positiv kropsforståelse – og står du og mangler netop det i din feed, der måske ellers flyder over af smukke mænd og kvinder i perfekte photoshoot-billeder, kan det være, at de her konti kan være lidt en modvægt til alt det.

Instagram: 

@bodyposipanda (farverig kvinde, der arbejder for positive kropsopfattelser – og hun har vist lige skrevet en bog om emnet!)

@sophaaaaa (flotte billeder af hendes “curvy fashion”, og hun lover “self love” i hendes profiltekst.)

@abeauty_and_abeast (temmelig mange selfier, men også med tekster, der kæmper for, at alle typer kvinder er gode nok.)

@graceofvictory (“mental health and self love” og en masse flotte billeder med gode tekster omkring kropspositivitet. Også en del mode.)

@lexiemanion (gode betragtninger omkring ligeværd og insisteren på, at hendes krop er okay.)

@selfloveliv (selvkærlighed, ligeværd og godt mentalt helbred.)

@zinteta (farverig feed med billeder af kroppe – blandt andet hvor “skønhedsfejl” bliver til små kunstværker. Dog en del på spansk.)

 

Jeg er sikker på, at der findes mange profiler derude, der promoverer selvkærlighed og positive og rummelige kropsidealer. Kender du nogle gode profiler? Så del dem gerne i kommentarfeltet, så vi kan tippe hinanden.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Husk at fejre dig selv

I dag har jeg været til jobsamtale på et teater i København. Det er faktisk halvandet måned siden, jeg søgte jobbet, men pludselig ringede de og ville gerne indkalde mig til samtale. Jeg nåede både at blive vildt overrasket, glad og nervøs.

Fordi hvad nu hvis det ikke gik godt? Hvad hvis det blev endnu en samtale, hvor jeg ikke fik jobbet? Jeg har faktisk ikke været til så mange samtaler i mit liv, og selvom nogle af dem er gået godt (både med en god følelse bagefter, og fordi jeg fik jobbet), så er det stadig nogle af de samtaler, der ikke er gået så godt, som jeg husker. Dem, hvor det var akavet, og hvor jeg ikke kunne svare på spørgsmålene, og hvor jeg slet ikke følte mig god nok og derfor også følte, at det var det indtryk, jeg gav arbejdsgiveren.

Det gik faktisk meget fint i dag, og selvom jeg ikke har alle kvalifikationerne til stilling, så følte jeg, at jeg var god til at være ligesom Pippi. Hun siger nemlig ”Det har jeg ikke prøvet før, men det kan jeg godt!” eller noget i den stil. Det er langt fra sikkert, at jeg får jobbet, men jeg har nu alligevel en god følelse med det.

Og det skal fejres! Hvis der er noget, jeg er god til, så er det at fejre alle mine små successer. Jeg har købt cappuccino og en bolle med ost til toget (er på vej på mit vikararbejde, mens jeg skriver dette), og det må jeg godt, fordi jeg fejrer. Jeg fejrer, at samtalen gik godt. At jeg ikke blev så nervøs. At jeg både havde overskud til at være ligesom Pippi, smile og fortælle ivrigt om mig selv og mine erfaringer. Det er godt gået, synes jeg, og jeg er stolt af mig selv.

For et par uger siden fejrede jeg med min kæreste og en flaske Asti, at jeg havde fået et nyt vikariat. Det er kun to og en halv måned, men det er lige meget. I weekenden spiste jeg brunch med min kæreste for at fejre, at vi snart har månedsdag. For mig drysser det stjerner ud over min hverdag, når jeg fejrer. Det gør mig glad, giver mig overskud, og jeg føler, at jeg er selvkærlig over for mig selv.

Og det behøver ikke være dyrt at fejre. Du kan gå en tur i parken og fejre, mens du slænger dig på græsset og læser i en god bog. Du kan gå på biblioteket og læse i gode magasiner eller låne bøger. Du kan gå til et gratis foredrag. Du kan spise det, du i forvejen havde planlagt at spise til aftensmad, og fejre med det. Du kan tage en hat på eller læbestift eller den flotte bluse eller drysse glimmer på øjnene eller klippe dine hårspidser eller finde en is i fryseren.

Det er lige meget, hvad du gør. Det handler om din indstilling. Hvis det gør dig glad at fejre dig selv og alle dine små successer, så gør det. Forkæl dig selv. Fejr, at der er noget, der er gået dig godt. Det er selvkærligt – og så kan du jo passende fejre, når du kan mærke, at det går fremad med selvværdet.

Du er det værd. Du må godt fejre dig selv. Du må godt være stolt og klappe dig selv på skulderen. Du må gerne fortælle om det til andre og være glad på dine egne vegne – men du må også gerne fejre alene uden at dele det.

I morgen har jeg månedsdag med ham den søde, og på fredag tager jeg på ferie, og det skal alt sammen fejres. Fordi jeg fortjener det, og fordi det er så hyggeligt!

Hvad skal du fejre i dag? Hvad kan du fejre i løbet af de næste par uger? Og hvordan vil du gøre det? Del gerne dine tanker og ideer i kommentarfeltet, jeg vil meget gerne høre om dine fejringer!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Da jeg mødte mit indre barn

Det er lidt svært for mig at sige, præcis hvornår jeg mødte mit indre barn for første gang. Jeg ved, at jeg mødte hende ”sådan rigtigt”, da jeg gik på Selvværdsvejlederuddannelsen i 2015, men jeg havde mødt hende før det også. Inden jeg uddannede mig til Selvværdsvejleder, havde jeg bare kun mødt hende, når det hele blev rigtigt svært.

Det gjorde det ofte i forhold, hvor jeg kunne blive enormt usikker og bange – fx for at min kæreste ville gå fra mig eller være mig utro. Kort sagt at blive svigtet, som jeg havde prøvet før. Et eksempel kunne være, at der var noget, en kæreste gjorde, ikke gjorde eller sagde (en såkaldt trigger), som gjorde mig usikker på, om jeg nu var god nok, eller om han hellere ville være sammen med en anden. Så ville jeg begynde at blive ked af det, få hjertebanken og få underlige fornemmelser i kroppen. Jeg ville måske fortælle, at jeg blev usikker, og vi ville måske snakke lidt om det, men det ville måske ikke gå væk, og mine tanker ville løbe mere og mere løbsk, og mine følelser i kroppen ville også trappe op. Der var dér, jeg ville møde mit indre barn. Når hun skreg, var rystende bange eller forsøgte at gemme sin usikre krop bag et kæmpe vredesskjold, som hun havde bygget op over årene.

Når jeg mødte hende der, havde jeg det altid dårligt, og hun føltes som et gammelt monster, der rejste sig fra graven og hev mig med ned i et kvælende kviksand. Jeg kunne nogle gange helt bogstaveligt ikke trække vejret – jeg hulkede og hyperventilerede og var helt ude af det. Det har jeg heldigvis ikke oplevet mere end en håndfuld gange.

Kender du dit indre barn? Kender du de her følelser, hvor du reagerer kraftigt på nogle ting, og hvor det føles, som om fortiden kommer og flår i dit hjerte? Eller er det helt volapyk, det med det indre barn?

Dit indre barn er dig, da du var et lille barn på omkring tre og fem år. Det er dig, da du måske ikke fik opmærksomhed nok, ikke fik nok kærlighed, eller hvad det nu kan være. Dit indre barn er på en måde en samling af alt det, du har oplevet i din barndom, og som har været godt og skidt. Men hvis sårene ikke er helet, så er dit sårede barn stadig indeni dig, og det er ham eller hende, der reagerer højlydt, når noget i din nutid trigger følelser fra din fortid.

”In popular psychology and analytical psychology, inner child is our childlike aspect. It includes all that we learned and experienced as children, before puberty. The inner child denotes a semi-independent entity subordinate to the waking conscious mind.”

– Wikipedia

For nogle år siden, da de her episoder var værst, blev jeg mere og mere bevidst om, hvordan mit indre barn havde det – men hun stak kun hovedet frem, når jeg var bange og ked af det. Jeg kunne fornemme, hvordan hun begyndte at røre på sig, og jeg kunne mærke, om hun blev helt utrøstelig, eller om hun pustede sig op og gemte sig bag vrede. Det var jo mig, der var vred og sagde de hårde ord, men jeg kunne mærke hende reagere indeni mig.

”Tænk på, hvor perfekt du var, da du var et ganske lille barn. Spædbørn behøver ikke at gøre noget for at være gode nok, de er allerede perfekte, og de opfører sig, som om de ved det. De ved, at de er verdens navle. De er ikke bange for at bede om det, de har brug for. De udtrykker frit deres følelser.(…) Sådan har du også været. Sådan har vi alle været. Så begyndte vi at lytte til de voksne og deres angst, og vi begyndte at fornægte vores egen storhed.”

– Louise Hay i bogen ”Helbred dit liv”

På selvværdsvejlederuddannelsen skulle vi en dag på en trommerejse. Vi skulle ligge på gulvet på tæpper, slappe af og lukke øjnene. På gulvet imellem os gik en mand rundt med en tromme (Robert Lubarski, hvis du vil slå ham op), og han lavede en guidet meditation, hvor vi skulle finde en nedgang til vores egen underverden. Her skulle vi møde vores indre barn, som ville gå os i møde. Jeg kom ned på en stor græsplæne, og der kom lille Sabine gående imod mig. Hun var storsmilende og grinede. Vi krammede og sagde hej,og så brugte vi ellers resten af tiden på at rulle rundt i græsset og kilde hinanden, grine og have det helt enormt rart. Solen skinnede, og der var vand i bunden af haven. Det var en kæmpe oplevelse for mig, en oplevelse, som jeg den dag i dag – her to år efter – stadig kan få tårer i øjnene over. Jeg mødte mit indre barn, og jeg så, at hun havde det godt. Hun var ikke længere helt vildt sårbar og ked af det. Hun var glad, og hun var helt sin egen. Fjollet, ubekymret, kreativ, unik, kærlig og frygtløs. Hun var, som jeg husker mig selv, inden jeg blev bange og svigtet.

Det møde var så vigtigt for mig og min videre rejse mod et godt selvværd. Det har været en kæmpe gave at møde hende, for nu kender jeg hende, og jeg møder hende ikke længere kun, når hun føler sig såret og skal trøstes. Jeg ved, at hun altid er der, og at hun for det meste har det godt. Og når hun er ked af det, så er det mig, der skal trøste hende. Jeg er den voksne, der skal tage mig af hende og give hende det, som hun ikke har fået dengang. Når hun bliver bange for, at folk omkring hende forlader hende, så er det mig, der skal fortælle hende, at jeg altid vil være der for hende, og at jeg elsker hende, præcis som hun er. Når hun bliver vred (fordi hun inderst inde er ked af det og sårbar), så er det mig, der skal lokke hende frem bag det store skjold og give hende en kæmpe krammer og en masse kærlighed. For det fortjener hun (og hun er jo mig, så jeg fortjener det).

Forstår du? Det er dit indre barn, du skal tale til, når du laver spejløvelsen. Når du kan mærke, at der sker noget inden i dig. Du kan komme langt, hvis du kan lære dit indre barn at kende og forstå, hvilke behov det har. Og hvis du kan opfylde dine behov, kan du hele dig selv.

Forleden fandt jeg en artikel om det indre barn i magasinet Psykologi, og den kan du læse her

Jeg ser helt vildt op til mit indre barn. Jeg vil gerne være som hende, for hun er mega sej, og hun bekymrer sig ikke om, hvad andre tænker, og hun gør, hvad hun vil.

Som da vi sagde farvel ved vandet, og hun løb op af en trappe op til en lille træhule i et træ (der boede hun åbenbart!), og jeg spurgte hende ”Bor du dér? Er du ikke bange for højder?” (Det er jeg nemlig), og hun svarede: ”Nej, ikke endnu!”
Den besked blæste mig fuldstændig bagover. Hun er ikke bange endnu. Jeg skal hele mine svigt og mine sår, så jeg kan komme tilbage til, hvor hun er. Et fredfyldt og lykkeligt sted.

Kender du dit indre barn? Hvad har det været udsat for? Hvad har det brug for – og hvornår? Hvad kan du gøre for at lære det bedre at kende? Hvad skal du give dit indre barn?

Fortæl mig gerne om dine egne oplevelser, erfaringer eller tanker om det her emne – det er jo helt vildt spændende!

De her mennesker er inspirerende…

Jeg elsker at blive inspireret, og jeg bliver meget inspireret af modige mennesker, som går efter deres drømme, og som tør stikke lidt ud, fordi det føles rigtigt sådan.

For eksempel er jeg ret vild med det sociale medie Instagram, hvor jeg følger nogle spændende mennesker, som lægger inspirerende ting op. Og mit indlæg i dag handler om inspiration, og jeg vil tippe dig om nogle af dem, som jeg bliver inspireret af.

På de sociale medier følger jeg:

– Jake Ducey: rimeligt ung fyr, der går benhårdt efter sine drømme, og som virkelig er fortaler for, at man skal bruge sit liv på at følge sine drømme – også selvom det kan møde kritik. Jeg synes, han er meget inspirerende, og jeg føler, han har ret i meget af det, han siger. Instagram  Facebook 

– Mel Robbins: amerikansk forfatter, der blandt andet er fortaler for, at man skal rykke inden for fem sekunder, hvis der er noget, man vil eller brænder for. Og gør man ikke det, får ens hjerne én overbevist om, at man også bare kan lade være. Det kan jeg virkelig relatere til, så hun er også virkelig spændende i mine øjne! Instagram  Facebook

– Prince Ea: også en amerikaner, der taler meget om at turde gå imod strømmen og tænke kritisk. Han har blandt andet lavet den mest fantastiske video om at turde gå efter sine drømme, som jeg har set utroligt mange gange. Instagram  Facebook

Læs indlægget om at være bange for sine drømme, og se videoen her.

Yoga Girl: svensk kvinde, der bor på Aruba, og som har ufatteligt mange følgere. Hun er både inspirerende på grund af hendes viden og syn på yoga, men hun er også virkelig sej, fordi hun har startet flere firmaer, der blandt andet har et humanitært fokus, hvilket, jeg synes, er meget inspirerende – især fordi hun er ret ung! Instagram  Facebook

Hvem følger du af inspirerende mennesker? Kommentér gerne herunder, så vi kan blive inspireret af hinanden! 🙂

Vil du gerne have af vide, hvornår der kommer nye indlæg op på Stjerne Selvværd? Så kan du like min Facebook-side.