Tag: integration

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Masken og alle dine skygger

Kan du huske den øvelse med kærlighedsbarometeret, som jeg skrev om for et par uger siden? Den hjalp dig med at finde dine ”positive skygger”, som er de egenskaber, som du gerne vil have mere af eller have i det hele taget. (Men du har dem allerede, du ved det bare ikke!)

I dag vil jeg fortælle, hvordan du kan finde din ”maske” og dine ”skygger”. Det er en øvelse, som kan hjælpe dig med at få bedre selvværd, for det handler dybest set om, at du skal øve dig på at acceptere alle sider af dig selv. Når du kan det, kan du elske dig selv mere, end du måske kan nu, og det betyder nemlig også, at du derfor kan elske andre endnu mere.

Teorien er, at vi som børn fødes som hele mennesker. Vi fødes simpelthen med alle de egenskaber, der findes. Vi er og kan det hele. Men som vi vokser op, opdager vi, at der er visse egenskaber, som ikke er så velsete i familien. Vi opdager måske, at vi ikke får så meget kærlighed, når vi larmer, er egoistiske eller er for vilde. Som barn er det vigtigste at få kærlighed og at være en del af sin familie og af det fællesskab, så derfor begynder vi at tilpasse os. Vi gemmer de egenskaber, som ikke er så gode i vores forældres øjne. Vi holder op med at larme og lærer måske, at vi får mere kærlighed, hvis vi hjælper med at rydde op. Pludselig er vi ikke så hele længere, fordi vi har undertrykt en masse egenskaber ved os selv.

”Masken bliver nu vores personlige vinderformular. Masken består af de egenskaber, som vi blev mest accepteret for i vores barndomshjem, og det er nu de egenskaber, som vi benytter os af, og som vi identificerer os med som vores personlighed.

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Først skal du finde din maske, det vil sige den ”maske”, du har på foran omverdenen. Det er den personlighed, som du viser andre. Og din personlighed er selvfølgelig kompleks og bred, men prøv alligevel at tænke på tre ord, som du føler beskriver dig. De skal være positive. Hvordan er du for eksempel, hvis du er til en jobsamtale? Når du møder nye mennesker?

Min maske er glad, sød og sjov. Jeg er ofte i godt humør og smilende, og jeg er venlig, lyttende og hjælpsom. Jeg prikker også tit til folk, så de begynder at grine, og jeg laver små jokes. Jeg har faktisk arbejdet sammen med folk, som flere gange har sagt til mig ”Du er da altid glad. Jeg troede ikke, du kunne blive ked af det” – men selvfølgelig kan jeg det.

Hvad er dine tre ord og din maske?

Nu kan du finde dine skygger ved at finde din maskes modsatte ord. Altså, jeg skal finde de ord, der er det modsatte af glad, sød og sjov. Det kunne for eksempel være trist/alvorlig, egoistisk og kedelig. Det kan være svært at finde ordene, så prøv at tænke lidt over, hvad dine ord i masken betyder for dig, og hvad der svarer til dets modsætning. De ord, som du finder, er dine skygger.

Dine skygger er de egenskaber, som du har undertrykt, og som du nu ikke vil kendes ved. Jeg reagerer for eksempel ret voldsomt, hvis jeg bare tænker på, at folk skulle tænke, at jeg er kedelig. For det er jeg fandme ikke, det kan jeg godt love dig for! Jeg kan til enhver tid kaste rundt med noget glimmer, tage noget (endnu mere) farverigt tøj på og bunde en øl. Jeg er ikke kedelig. Prøv at ”smage” på de ord, som du har fundet. Hvad gør de ved dig? Er det egenskaber, som du føler, at du har, eller er det nogle, som du ærligt talt helst ikke vil kendes ved?

Du kan lave listen meget længere, hvis du graver lidt mere i, hvad du ikke vil være. Hvis du tænker over, hvad du dømmer andre for, er det også en rigtig god måde at finde dine skygger på. Er der nogen kendte mennesker, som du dømmer – og for hvad? Hvornår tænker du, at nogen er noget negativt? Hvad kan du bare ikke klare, at nogen gør? Og hvis du nu skulle sætte det ord på dig selv, hvad ville det så gøre ved dig?

Jeg dømmer for eksempel folk, der hele tiden taler som sig selv. Folk, der er dominerende i en gruppesammenhæng, og folk, der ikke lytter til andre. Jeg dømmer folk, der ikke gider sortere deres affald eller på anden måde virker til at være ligeglade med miljøet. Jeg dømmer folk, der praler med deres egne bedrifter, og folk, som er hensynsløse – for eksempel i trafikken. Jeg dømmer kvinder, der viser deres kraftige lår frem i korte kjoler.

Og hvorfor gør jeg det? Fordi jeg er et dårligt menneske? Nej, jeg gør det, fordi jeg har skygger på de ting – og det betyder, at jeg slet ikke tillader mig selv at gøre det samme. Når jeg ikke kan acceptere bestemte ting i mig selv, kan jeg heller ikke acceptere det hos andre. Den anden dag fik jeg vildt dårlig samvittighed over, at jeg smed noget plastik i en almindelig skraldespand og ikke over i plastik-skraldespanden, og jeg tillader ikke mig selv at tale om mig selv hele tiden, og jeg må ikke vise mine lår frem i noget meget kort.

”Umiddelbart kan vi jo ikke lide vores skygger. Vi fordømmer dem, og vi lader, som om de slet ikke er os. Men. Vores skyggesider er faktisk vores personlige udvikling. Det betyder, at jo mere vi tager ejerskab af dem, befrier dem fra deres fangenskab, står ved dem og viser dem til verden, des større kærlighed får vi til os selv og til andre. Vi bliver hele igen, som da vi blev født.”

Joan Ørting, ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det handler om at blive bevidst om, hvad vi har undertrykt ved os selv, og derefter gradvist øve os på at tage de egenskaber tilbage. De fleste egenskaber er gode at have ved hånden i bestemte situationer. Der er ikke noget galt med at være egoistisk, for ved at være egoistisk mærker du dig selv og dine behov. Du sætter dig selv først – og hvis ikke du gør det, hvem skal så? Det er også okay at være vred – vrede hjælper dig med at mærke dine grænser og sætte dem. Nogle gange er det godt at være kedelig, hvis det betyder, at du slapper af og gør det, du har lyst til.

Der er en anden god måde at finde sine skygger på. Hvis du forestiller dig, at du peger med pegefingeren på dem, du dømmer og for eksempel siger: ”Du er så egoistisk, du er!” – hvor peger de andre fingre så hen? Tilbage på dig selv. For det er du også. Og det er okay. Du er det hele, du er et fantastisk menneske i al din skønhed og kompleksitet. Du har det hele indeni dig, og jo mere du tillader dig selv at være alt det, som du er, jo mere kan du acceptere en verden, der er præcis lige så kompleks som du selv.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den her øvelse. Giver den mening for dig? Hvad fandt du frem til? Var det svært eller let at finde din maske og dine skygger? Hvad kan du bruge det til?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, eller send mig en mail (også hvis du har spørgsmål eller andet) på stjerneselvvaerd@gmail.com.