Tag: interview

kropsterapi, selvværd, Siff Storm

Interview: Siff Storm om kroppens forbindelse til selvværdet

Siff Storm er 38 og har arbejdet som selvstændig Totum kropsterapeut, sexolog og life coach siden 2014. Hun har sin egen klinik – Klinik Storm Sorgenfri – i centrum af København, som hun deler med sin mand. Herfra hjælper hun mænd og kvinder – både 1:1 og i grupper – med at sætte sig selv fri til at leve det liv, de drømmer om.

Privat er Siff gift med Rudi, og de bor i en lille lejlighed i Københavns nordvestkvarter sammen med Rudis teenagesøn, Malthe, samt deres to fælles børn, Ellie og Sylvester.

Læs mere om Siff Storm her: https://siffstorm.com/

Hvad er Totum Kropsterapi?

Helt kort fortalt er Totum kropsterapi en manuel behandling – en massage – på en briks, kombineret med terapeutisk samtale. Totum kropsterapi behandler og kigger på det hele menneske – dvs. både krop, sind, tanker og følelser. De enkelte dele kan ikke adskilles. Din krop er et spejl af det liv, du har levet, og derfor vil det, du har været igennem, kunne ses og mærkes i din krop. Det betyder også at for at frigøre dig fra nogle af de uhensigtsmæssige ting, du har med dig fra dit liv – angst, traumer, dårlige mønstre, sorg, lavt selvværd mv. – så er det effektivt at tage fat i kroppen.  Behandlingen kan både tage udgangspunkt i noget psykisk og noget fysisk. Nogle kommer med en psykisk problemstilling som fx. angst, traumer, lavt selvværd eller noget relationelt, mens andre kommer med en fysisk smerte eller blokering som fx. hovedpine, skulder- og rygsmerter eller fordøjelsesproblemer. I begge tilfælde søger jeg ind under overfladen og leder efter årsagen til problemet, istedet for blot at behandle symptomet. 

Hvad kan kropsterapi gøre for én?

Kropsterapi kan hjælpe dig med at åbne, mærke, forstå, slippe og ændre. 
Kropsterapien åbner din krop op. Helt fysisk. Og når din krop og dit åndedræt åbner sig op, så bliver der plads. Der bliver plads til, at det gamle kan slippe, og noget nyt kan få plads. Det kan være en ny kropstilstand, nye tanker, ny bevidsthed, nye mønstre, andre følelser – en ny måde at være i verden på. Kropsterapien hjælper dig med at genskabe kontakten til din egen krop, så du igen kan mærke dig selv og de beskeder, din krop sender. Og så kommer du også til bedre at forstå dig selv, din krop og dens signaler, så du ved, hvordan du kan handle, agere og ændre din adfærd, så du får det absolut allerbedste ud af dit liv.

Hvilke problemstillinger kommer dine klienter med?

95% af alle mine klienter kommer til mig med psykiske problemstillinger. 
Det kan fx være sorg, problematiske relationer, følelsen af at sidde fast i livet, stress, traumer, overgreb, undertrykte og tilbageholdte  følelser, problemer med at sætte grænser og udtrykke sig selv – og så naturligvis selvværdsproblematikker (som en del af de nævnte problemstillinger også kan føres tilbage til).

Hvordan kan du og klienterne bruge kroppen til at arbejde med de problemstillinger?

Et af de vigtigste redskaber i kropsterapien er åndedrættet. Det er gennem et dybt og afslappet åndedræt, at magien starter. Når vi kan trække vejret dybt og godt, så kan vi pludselig begynde at mærke os selv, fordi vi får åbnet porten mellem hoved og krop. Kroppen kan også begynde alle sine selvhelende processer, når der kommer gennemstrømning og ilt til kroppen. Åndedrættet er også med til at dæmpe og berolige vores nervesystem, hvilket er gavnligt både ifht konkrete temaer som stress, angst og traumer, men det er også en forudsætning for alt andet arbejde med kroppen, da vi skal være trygge og afslappede for at åbne os op for forandring.
Så åndedrættet, det er nøglen. Og det er både noget, jeg arbejder med på briksen, og noget, alle kan gå igang med at øve sig på og træne derhjemme i stuen. Dybe rolige vejrtrækninger, hvor udåndingen slippes gennem munden som et suk, hvor både kæbe, hage og mund slapper fuldstændig af.

Læs mere om at komme ned i kroppen her.


Hvordan hænger vores selvværd sammen med kroppen?

Alt, hvad vi oplever i livet, sætter sig i kroppen. Vores krop er et spejl af vores liv. Så uanset om dit liv har været præget af hårde, svære, nedbrydende og udfordrende ting eller positive, glædesfyldte og opbyggende ting, så har de sat sig som et spor i din krop.
Vores selvværd er noget, der bliver etableret i løbet af vores første leveår i samspil med vores primære omsorgspersoner, og derefter kan det så blive påvirket i positiv eller negativ retning afhængig af, hvilke oplevelser vi har i vores ungdom og voksenliv. Men fundamentet for dit selvværd bliver skabt indenfor de første par leveår. 
Vi er et resultat af det liv, vi har levet – og det er din krop også.

Hvor sidder selvværdet i kroppen?

Selvværd handler om den værdi, vi tillægger os selv og vores egne værdier, drømme, ønsker, grænser osv. Så selvværdet kan “sidde” mange steder henne i kroppen, hvis vi skal tale om det på den måde, det afhænger af, hvad det lige præcis er, der er på spil for den enkelte.

Selvværd handler om at mærke sig selv, sine følelser og turde stå frem som den, man er, og det kan fx. sætte sig i maven.
Selvværd handler om at give sig selv plads og turde tage plads, og det kan ofte sætte sig omkring skuldrene og brystet.
Selvværd handler om at turde tale sin sandhed og blive hørt, og det kan ofte sætte sig i halsen.
Selvværd handler også om at kunne sige fra og sætte grænser, og det kan fx. sætte sig i yderlårene.
Og sådan kunne jeg fortsætte. Vores selvværd påvirker hele den måde, vi er i verden på, og derfor kan man også arbejde med det kropsligt mange forskellige steder.

Hvordan hjælper du klienter med deres selvværd igennem dine behandlinger?

Det kan foregå på mange forskellige måder, men typisk er der tre veje en behandling kan gå, og de kan alle tre bruges ifht at arbejde med selvværd. 

Der er den fysiske vej, hvor det handler om at få åbnet op til åndedrættet og kroppen, sætte gang i kroppens egne helende processer og på den måde skabe plads til noget nyt (og bedre). Når kroppen bliver låst op, så kan det, der før har siddet fast og fyldt det hele, som fx. et dårligt selvbillede og et lavt selvværd, pludselig bevæge sig og blive til noget andet. 

Så er der den mentale vej, hvor jeg bruger arbejdet med kroppen til at gøre klienten bevidst om, hvilke uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre han/hun går rundt med. Når bevidstheden er skabt, så kan behandlingen også hjælpe til med at give handlekraft til at ændre de ting, som klienten ønsker at forandre i sit liv. Gennem kroppen bliver der sat skub på udviklingen.

Den tredje vej er en mere følelsesmæssig vej, hvor kropsarbejdet bliver brugt til at åbne op for og forløse fastlåste følelser i kroppen. Når hengemte følelser kommer op til overfladen, kan det godt virke voldsomt, men det er også en fantastisk mulighed for at møde sig selv med større kærlighed og begynde at vende mindreværd til selvomsorg og styrke.


Hvordan har din egen rejse mod et godt selvværd/at stå stærkt i dig selv været?

Selvværd har været en udfordring for mig gennem hele mit liv. Det har påvirket mine venskaber og andre relationer, mit sexliv og mine valg i livet generelt. Der er virkelig meget, jeg ikke har givet mig selv lov til igennem mit liv, fordi jeg ikke følte, jeg fortjente det eller var værdig til det. 
Jeg har tilladt rigtig mange ting, som jeg dybest set ikke var villig til, men som jeg ikke følte, jeg kunne sige nej til. Jeg har haft masser af sex, som jeg ikke havde lyst til, og som gik over mine grænser, jeg har tilladt dårlig opførsel fra andre, og jeg har brugt min tid på ting og mennesker, som jeg egentlig ikke havde lyst til.

Men no more.

Rejsen hjem til mig selv startede for omkring 8 år siden, da jeg endnu en gang var blevet forladt af en kæreste. Jeg var helt til rotterne og følte mig mindre værd end et stykke brugt plaster. Lige der, i alt mit snot og gråd, der besluttede jeg mig for, at noget måtte ændre sig. Jeg måtte ændre mig. Og så startede min rejse hjem til mig selv. 
Den startede med en 2-årig life coach uddannelse, der lærte mig sindssygt meget om mine egne mønstre, og hvorfor jeg handlede, som jeg gjorde i forskellige situationer. Jeg tror, det var her, jeg virkelig indså, hvor skidt det egentlig stod til med mit selvværd.

Bevidsthed er første skridt. Vi kan ikke ændre noget, vi ikke er bevidste om. 
Men selv med al den nye indsigt følte jeg, at noget manglede. Jeg vidste, hvor skoen trykkede, men jeg fik ikke gjort så meget ved det. 

Det begyndte at ændre sig, da jeg fik min krop med og uddannede mig til kropsterapeut. Langsomt blev min krop åbnet op. Gamle mønstre og hengemte følelser blev blotlagt, og jeg begyndte at mærke overskud, energi og handlekraft. Og så begyndte der at ske noget. Pludselig var modet der. Modet til at prøve. Det var små ændringer i min adfærd og tænkemåde, der stille og roligt skabte mere ro, styrke og overskud indeni. 

Så min rejse hjem – min rejse mod et bedre selvværd – handler dybest set om tre ting:
1) at blive bevidst om mine selvværdsmønstre og alt det, jeg gør og har gjort for at spænde ben for mig selv og holde mig selv tilbage i livet.
2) at genskabe kontakt med min krop og mine følelser – så jeg kunne mærke, hvem jeg var, og hvad der var vigtigt for mig.
Og 3) at begynde at handle på det, jeg mærkede i mig selv – dvs. RIIIIIIIIGTIG meget øvelse i at sige ja og nej – særlig nej – på de rigtige tidspunkter, og så øve mig i at sige tingene højt. Sige højt, hvad jeg føler, hvad jeg tænker, og hvad jeg vil have!
Selvværd er et tema, der kommer til at følge mig – eller følges med mig – hele mit liv. Men vi bliver langsomt bedre og bedre venner. Heldigvis! 

Hvad er dine tre bedste råd til at arbejde med sit selvværd og/eller sin krop?

  1. Kom ned i din krop, og begynd at mærke, hvad din krop fortæller dig.
  2. Øv dig i at sige nej! Nej, nej, nej, nej, nej! Et nej til andre er et ja til DIG!
  3. Øv dig i at bede om det, du gerne vil have. Og sig det højt. Du må gerne!

Læs mit indlæg om vores forhold til vores krop her.

selvværd, lavt selvværd, frygt

Interview: Joan Elgum om frygten og vores historier

Joan Elgum på 47 år er Skyggevejleder, Coach, foredragsholder og formidler samt uddannet lærer og administrativt i offentlig administration.
Indehaver af hjemmesiden www.vaerdigheds-akademiet.dk. Hun arbejder som Coach, Skyggevejleder og foredragsholder i Det Blå Behandlerhus i Roskilde samt i Taastrup.
Joan Elgum bor på den københavnske vestegn.

Læs mere om hende her:
https://www.vaerdigheds-akademiet.dk/ og på Facebook.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Selvværdet er for mig en underlig størrelse. Kompleks og sammensat, varierende for mig og har været det på en diffus måde for mig igennem min opvækst, min barndom, ungdom og som voksen. På den ene side har jeg altid følt mig forkert, og på den anden side unik.

Som lille erindrer jeg, at jeg har været meget glad, og billederne fra mine tidlige år fysisk – samt dem, jeg har i mit indre – vidner om en glad pige i indre styrke, ro og balance.

Jeg husker også, hvornår dette begyndte at ændre sig. Omkring de 8-10 år og frem begyndte jeg at føle mig forkert, anderledes, som en outsider, og at jeg var anderledes end de fleste, og at jeg ikke var det samme værd som andre omkring mig – jeg følte mig for følsom.

Jeg græd meget som barn og ung. Jeg mærkede mine følelser stærkt, og gråden kom, når jeg ikke længere kunne være i mig selv, med det, jeg mærkede. Jeg græd i skolen, og det gjorde mig også til et let offer for mobning. Jeg stoppede med at græde i skolen i mellemtrinnet efter en dag, hvor en lærer bad de andre om at stoppe med at være efter mig og bad mig om at stoppe med at græde så let. Jeg husker tydeligt den time, hvor den samtale fandt sted, og hvor vi efterfølgende skulle ud og spille stikbold.

En bold ramte mig i hovedet og jeg skulle lige til at bryde ud i gråd, men i stedet bed jeg det i mig, jeg ville ikke græde mere. Jeg ville gøre det, min lærer bad mig om, da jeg gerne ville væk fra mobberiet og gerne ville vise, at jeg hørte efter. Indeni græd jeg, og når jeg kom hjem fra skole, græd jeg ofte på mit værelse.

Som ung mærkede jeg også denne anderledeshed af følsomhed, og jeg dyrkede den også. Jeg blev for eksempel senere kaldt voksen og følsom af mine klassekammerater – hvilket jeg på sin vis mærkede en indre stolthed over og forsvarede mig med, men samtidig ikke rigtig kunne lide ved mig selv. Jeg var stolt, og samtidig skammede jeg min følsomhed ud og kunne ikke lide den, når den ramte mig og gjorde mig ulykkelig indeni.

Mine forældre gjorde deres bedste for at forstå mig, men jeg ved også, at mit følsomme sind var svært at forstå og rumme for dem. I deres afmagt blev jeg gentagne gange mødt af sætningen ”om jeg ikke nok kunne lade være med at være følsom som et råddent æg”, nærtagende og lignende.

Da jeg var 16 år, kom jeg på efterskole, og der skete noget i mig det år.

Jeg opdagede, at min følsomme side også var en gave, og at jeg havde en evne til at se og forstå andre, til at spille en aktiv rolle og være en fortaler, en primusmotor i det sociale liv med den side af mig. Jeg var ikke blot accepteret, jeg var rummet, som jeg var, og fik venskaber og en kæreste, som ville mig med min følsomhed. Mit selvværd voksede, og jeg begyndte for eksempel at skabe min egen tøjstil omkring de 17 år og gik med hat og store øreringe, jeg selv lavede.

Da jeg efterfølgende kom på HF, blev jeg kåret som ” den gode kammerat”, der fremmede det sociale liv i klassen. Mit selvværd var blevet styrket, men indeni kæmpede jeg stadig den indre kamp imellem at være ok med min følsomme, dybt reflekterende side og de bump, jeg mærkede i mig, når følelserne tog over, eller jeg mærkede, at jeg ikke umiddelbart levede og var så letlevende og humoristisk som de fleste andre unge, jeg var sammen med.

Denne indre kamp har jeg båret med mig hele vejen ind i mit voksenliv. Mine relationer, mine egne evner til at stå ved mig har derfor været bølgegange af følelser og værd. Sikkerhed og selvværd mod usikkerhed, manglende værd.

Jeg har flere gange i mit voksenliv stået stærkt og tydeligt i mig selv, for derefter at tale mig selv ned og trække i land ved at undskylde mig selv efterfølgende for for eksempel at fylde for meget, tale for meget, være for dyb og dybsindig.

Ved eftertanke tror jeg, at jeg har været meget påvirket af det ydre og ydrestyret omkring mit selvværd. Jeg har været glad og følt mit selvværd, når jeg følte mig unik eller følte en forståelse for mig, og jeg har været afhængig af denne forståelse, samt anerkendelse for at mærke mit indre som en styrke. Sådan har jeg det ikke i dag.

I dag ved jeg, at jeg er mig, og min følsomhed er del af mig og en styrke, jeg har, som en del af mit hele jeg. Jeg ved, at jeg aldrig kan søge selvværd i kraft af andres forståelse og anerkendelse, men at kilden til mit eget værd er, når jeg rummer mig selv og fylder mit kærlighedskar op indefra. Andres forståelse og anerkendelse betyder da noget, men som en bonus til den balance, der er i indre ro, kærlighed og accept af hele mig i mit eget indre. Der vil altid være nogen, der kan lide mig, og andre, der ikke kan, og det har jeg det helt ok med i dag.

Hvilke historier har du fortalt dig selv i forhold til selvværd?

Jeg har fortalt historier om mig selv, som holdt mig fast i, at jeg var for følsom til livet, for følsom til at være elskelig, at jeg har været anderledes, for dyb, for reflekterende, for nærtagende.

At værd og værdighed, kærlighed var noget, jeg skulle gøre mig fortjent til.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Jeg vil beskrive min egen rejse mod et bedre selvværd som en livsrejse hjem. Som en rejse hjem til den efterladte pige, jeg lod tilbage på perronen grædende, udskældt og skammet ud. Som jeg igennem flere omgange skulle sendes retur for at genbesøge og møde. Først den dag jeg turde og blev sendt helt hjem til min indre pige, og da jeg tog hendes hånd i min hånd og tog hende med mig på rejsen væk fra barndommens land, da fandt jeg hele mig i værd, værdi, “vær-dig-heden” og selvværdet.

Hvilke metoder og redskaber har du brugt for at arbejde med dit selvværd?

Tankens kraft! Det kognitive, at ændre tanker, har været det absolut stærkeste redskab på min rejse hjem til bedre selvværd.

Skyggearbejdet i kombination af det kognitive har været revolutionerende for mig – den hele forskel. At have grebet mit mod til at se på mine skygger, de mørke og de lyse skygger, jeg har gemt væk i mig, og at integrere dem har i den grad styrket mit selvværd.

Prikken over i’et har været, da jeg opdagede, hvordan historier, jeg har fortalt mig selv om mig selv, kan ændres, når jeg har turde se på fakta i de fortællinger og derved har kunnet transformere historierne til styrkende fortællinger for mit værd. Sket er sket, der er, hvad der er, accept er også en kæmpe værdi i arbejdet med mit selvværd.

Det befriende i det personlige lederskab, væk fra offerrollen – at tage ansvar ved at handle og lytte til min intuition og faktisk følge det, mit indre kalder på i ansvarlighed for mit liv. Det vildeste i at vide og leve med bevidsthed og styrke i at – det er op til mig selv, hvordan jeg vil leve, hvordan jeg vil tage andres reaktioner ind, og hvad jeg vil lade påvirke mig.

Rollemodeller og at have læst om andre og hørt på andres livshistorier og transformationer til bedre selvværd har været en kæmpe guideline også.

Hvordan kan man arbejde med sine egne historier og overbevisninger?

Det er muligt at ændre sine overbevisninger og de historier, vi fortæller om os selv eller fastholder os selv i, ved at se det som et par briller, vi tager på. Tager vi rene briller på med pudsede glas, der ser alt som det er rent og faktisk, eller vælger vi at tage de fedtede briller på, som begrænser vores udsyn, så vi kan fastholde os selv i det, vi synes, at vi ser eller har set. Er det igennem mørke glas, eller er det igennem lyse glas, vi anskuer livet omkring os med.

Det handler med andre ord om, hvilket mindset vi vælger at se verden igennem. Vores vilje til at ville se klart og med åbent sind eller viljen til at ville fastholde de overbevisninger, vi har dannet os, som føles så rigtige, men ikke nødvendigvis er de mest konstruktive for os selv.

Gamle historier kan vi ændre i os selv ved at gå tilbage og se på dem med nye briller på, og så der spørge os selv, hvad skete der faktisk dengang… ”Hvad kunne fluen på væggen se og høre?”

Og dernæst spørge os selv: ”Hvad fik jeg det til at betyde, det der skete – og er det sandt?”

”Kan den betydning, jeg fik ud af det, der skete, være en anden?”

Endelig er det en styrkende tanke at gå med: ”at alle gør deres bedste i enhver situation med de ressourcer, de har til rådighed på det givne tidspunkt”

Et eksempel er min egen fortælling om, at min lærer fik mig til at føle, jeg ikke længere måtte være følsom og græde, da hun ville hjælpe mig ud af mobbeofferrollen. Den overbevisning har holdt mig fastlåst i årevis i en historie om, at jeg er forkert med min følsomhed. I stedet kan jeg se fakta, som at det, der skete, var en lærer, der ville hjælpe og gav råd i den bedste kærlige tilgang. Det kan jeg bruge som en styrkende overbevisning for mig til at vide, at hun så mig, og jeg er værd at se og tage vare på, og at hun gjorde det bedste, hun kunne, for mig i den givne situation.

Hvordan kan man arbejde med sin frygt?

Frygt er blot en følelse, derfor har vi egentlig ikke så meget at frygte. Følelser kommer og går, og der er intet farligt i følelser – følelser kan være ubehagelige at være i, men de er ikke farlige. Det er, når vi ikke tør eller kan være med vores følelser, at vi mister os selv i kampen mod at være med følelserne. Det er den kamp imod følelsen og alt det, vi gør for ikke at være i følelsen af frygt, som kan vælte os.

At arbejde med sin frygt kræver derfor mod, at vi tør gå dybt og røre ved det i os, som skaber følelsen af frygt.

Følelsen af frygt kan vi gøre til vores ven, vores guide – da den egentlig fortæller os så meget om, hvad vi mangler for at være i balance og ro med os selv – indefra.

Det simple spørgsmål at stille os selv er, “hvad er det, jeg er bange for at være?”. Frygten er vigtig at arbejde med, når vi arbejder med skygger og transformationer i vores liv.

De fleste mennesker har den samme grundfrygt, så det kan hjælpe at vide, at vi alle er ens i rødderne. De fleste af os er bange for ikke at høre til – at ryge ud af fællesskabet, ikke at være perfekte og for at blive afsløret for at være noget – fx for meget, eller for lidt.

Når vi opdager vores frygt, kan vi undersøge hvor den kommer fra, og hvad det for en væremåde, vi ikke tør være/vil være med.

Ved at vide, hvad det er for en egenskab/væremåde, vi ikke tør være, er der skabt en åbning for at komme frygten til livs. Derfra gælder det om at bruge sit mod til at tage frygten ind og vende den til en ressource i udvikling. Se på, hvilken ressource frygten kan byde på.

Derefter kan vi blive venner med frygten. Det kan gøres ved at gå igennem frygten, at se på værdien af en væremåde og gå ud og være det, vi ikke umiddelbart tør være og gøre. Igennem leg… leg med det… leg det ind i små steps i handling. Derved udvides komfortzonen, og mere frihed og mindre begrænsning vil være skabt til at leve og være som hele mennesker med alle følelser og alle måder at være på.

Når vi ser på frygten som budskab, vejviser og kvalitet i vores liv, vil vi leve mere frit.

Hvis vi går udenom frygten, vil den altid stå tilbage som et spøgelse, der dukker op igen og igen, og vi vil forblive i en dulme-smerte cyklus, der kun fjerner frygten kortvarigt og holder frygten fra døren kortvarigt.

Hvordan har det at arbejde med din frygt gjort en forskel for dig?

Jeg er blevet meget mere fri, mere glad, og jeg oplever mit værd vokser i takt med, at modet vokser i mig.. Selvom der stadig er frygt i mig og ting, jeg lige skal hente mere mod til, før jeg springer ud i det.

For mig har skyggearbejdet og min egen udvikling som coach og coaching bragt mig direkte i kontakt med min frygt. Min frygt for fx at være for meget, at fylde har tydeligt begrænset mig i at være den, jeg oprigtigt er, og som jeg nu mærker tydeligt er del af mig og har været det altid – autentisk – og det bruger jeg som en power, der nu kommer indefra. Jeg kan mærke hele mig selv og bruger det til at guide mig dagligt i valg og fravalg i mit liv. Jeg tror også, at det har gjort mig mere tydelig overfor andre. Mere karismatisk, elskelig eller ej.

Hvad har været dine største indsigter omkring dit eget selvværd eller selvværd generelt?

Omkring selvværd generelt synes jeg at fornemme, at vi er en kultur af skrantende selvværd, men høj selvtillid som ofte forveksles med selvværd. Det er interessant, at det er de samme følelser og tanker omring selvværd, der kommer til udtryk, når mennesker taler og åbner op om, hvad de bøvler med omkring deres eget værd og selvværd.

Selvværd er selvkærligt – men også fandens stærk næstekærlighed.

Hvis alle hviler i troen på eget værd og ”vær-dig-heden”, vil det give synergi i kærlighed af overskud og rummelighed overfor hinandens forskelligheder i vær-di og værdigheder.

Det er en erfaring, jeg synes at have gjort mig qua min egen udvikling og qua de mennesker, jeg kender og møder på min vej, som hviler i sig selv og kender sit værd.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  • Rum dig selv, som du rummer og tager dig af et lille barn, i kærlighed, omsorg og anerkendelse af alle følelser og alle egenskaber, du måtte se hos dig selv. Søg støtte, vejledning og sparring på din udviklingsvej – du kan godt selv, men styrket i samspil med andre.
  • Udvikling sker med hovedet, med kroppen og hjertet. Ved at arbejde med bevidstheden i hovedet, skabes indsigt og forståelse, men udvikling sker kun, når vi har hjertet med i følelser, og vi mærker de kropslige svar. Vi kan tænke os til meget, men udvikling sker i handling.
  • Vær frygten utro, og gift dig med dine drømme – den, du drømmer om at være, er du allerede – du skal blot turde folde hele ”vær-dig-heden ud” og genskabe dig som den, du er født til at være.
selvværd, natur, lavt selvværd

Interview: Aiyana Maria om vores forbindelse til naturen

Aiyana Maria er berejst i forskellige kulturer og har studeret og praktiseret forskellige naturspirituelle traditioner både i Nord og Syd. 
Hun er i øjeblikket ved at nedskrive sine erfaringer med magi, forbundethed og shamanistiske værktøjer. Hun tilbyder shamanistisk mentoring til dem som ønsker at fordybe deres relation til naturen og heraf opleve en større indre og ydre balance .

Hun ønsker at genopfriske vores erindring om, hvordan vi kan leve med naturen, så vi kan bevæge os i samklang med dens kræfter og rytme. Essensen er at skabe balance. At hjælpe mennesker med at tage kraften hjem. At få klarhed over, hvordan og hvornår de mister deres energi – hvor er der ubalance i deres indre og/eller ydre verden? Aiyana Maria bruger bl.a. et medicinhjul til at tune ind på, hvordan hun kan arbejde med den enkelte klient eller en gruppe.

Hun bor delvis i sin nyttehave på Vestegnen og i sin lejlighed i Valby. Se mere om Aiyana Maria på Facebook
her (privat profil)og her (Sharing Urban Nature). 

Hvad er shamanisme?

Shamanisme er en åndelig praksis brugt verden over til at opretholde balancen mellem mennesker og naturen. Shamaner rådslog sig med den åndelige verden for at sikre balance og harmoni. I disse kulturer levede man i samklang med naturens rytme, fulgte årshjulet cyklus og fejrede de naturlige højtider. Der blev udvist respekt for de forskellige verdener: planter, dyr og mineraler. Specielt den åndelige verden fandt man det vigtig at være i en nær og god relation med. Shamaner er kendt for at rejse til åndeverden, fx på rytmen af trommen, for at hente healing, vejledning, kraft eller visdom med sig tilbage til et enkelt individ eller til hele landsbyen. Som almindelige mennesker kan vi også tage på en trommerejser og skabe forbindele til vores kraftdyr. Via både simple og mere avancerede øvelser samt guidede visualiseringer kan vi træne det at ændre vores bevidsthedstilstand, åbne os op og lytte – med andet end vores fysiske ører. Det er at praktisere shamanisme. Hvilket mange mennesker, også her i Norden, praktiserer. Shamanisme, kan man sige, er et håndværk i magi.

Hvad er dit forhold til naturen?

Det er et ret bredt spørgsmål – for hvordan definerer vi egentlig, hvad naturen betyder? Hvis man slår det op i en ordbog, står der noget a la ”alt det, der ikke er menneskeskabt”. Så naturen indbefatter skovsøen, hvert enkelt sandkorn, nattergalen, solen, en brændenælde, natuglen, hjorten, bøgen, strandengen, løvskoven, planeterne, klipperne, de usynlige kræfter, dem som vogter over de forskellige steder osv. Hver især har de en unik energi – et unikt udtryk, som er spændende at lære at kende. Jeg relaterer mig derfor til dem på samme måde, som jeg gør med et menneske. Med respekt og nysgerrighed. Nogle føler jeg mig mere draget mod end andre. Men jeg lærer dem at kende ved at bruge tid sammen med dem. Være nærværende – øve mig i at lytte og være nysgerrig på den kvalitet, som den enkelte – fx. månen eller en rødgran – kommer med.

Planter har forskellige egenskaber, som man kan studere og blive klogere på. Det er en god idé at starte med en enkelte plante eller to – og at starte med at lære deres fysiske egenskaber at kende. Sanke dem. Indtage dem og mærke deres medicin på egen krop.
Også steder har sin egen kraft / energi, som man kan mærke sig ind i. Der er fx. stor forskel på en bøgeskov i Norden og en regnskov i Amazonas. Der kan også være stor forskel i energien i den samme skov. En del af skoven kan være imødekommende og en anden del mere lukket. Det er en god idé at hilse på skoven og fortælle, hvorfor man er kommet. Dét skaber forbindelse.

Hvorfor er det vigtigt at være forbundet med naturen?

Vi ER forbundet med naturen. Vi er naturen. Vi kan ikke være “ikke forbundet”. Jorden er vores ultimative liv-giver – vores allesammens bedstemor. Så hvordan behandler vi vores bedstemor?
De chok og traumer, som vi udsættes for, bliver ofte givet videre til til vores børn, hvis vi ikke arbejder os igennem dem. Gennem kvinden bliver traumer givet videre på et cellulær plan til hendes barn igennem graviditeten og fødslen. Så det, vi gør mod en kvinde, gør vi også mod hendes barn og den næste generation.
Det samme med jorden. Det, vi gør imod hende, gør vi også imod os selv. Forurener vi grundvandet med pesticider, forurener vi vores eget drikkevand. Nedbrændingen og fældningen af skovene kan få store konsekvenser. Ikke kun for biodiversiteten, de dyr og mennesker, som lever der, men også for resten af verden. Det er så vigtigt at forstå og erkende, at vi ER forbundet.

Før i tiden levede vi i direkte kontakt med naturen. Her var vi dybt afhængige af vores lokale miljø, de rette vejrforhold, afgrøderne og den årlige høst. Det kunne få store konsekvenser, hvis en jagt eller høst gik galt. Her var det tydeligt, hvordan moderjord gav os alt, hvad vi skulle bruge. Brænde, bomuld, jern osv. Idag er denne forbindelse ikke så åbenlyst, og det kræver en indsats at bevare og nære denne udveksling.

Vores planet giver os alt, hvad vi har brug for. Men er vi taknemmelige for det, vi modtager? Oprigtigt taknemmelig. Hvis vi ikke er, er det der, vi er, men hvis vi kun tager og tager af hendes ressourcer uden – i det mindste – at føle en taknemmelighed, så vokser ubalancen. Og det er det, vi kan se i verden nu. Moderjord forsøger på alle mulige måder at kommunikere med os, men vi lytter ikke ordentligt. Vi kan genskabe harmoni og balancen ved at respektere og ære jorden, os selv og alle levende væsner.

Hvordan kommer vi tættere på naturen? 

Ved at prioritere kvalitetstid med den. Med planterne, dyrene, bjergene og andre mennesker og vores egen indre natur. Vi skal ud og sanke! Ud på strandengen og plukke bær og hyben til vores morgensmoothie. Eller ud i skoven og samle svampe og brændenælder. Når man tilbereder fødevarer, som man har samlet, så opstår der ofte en naturlig glæde og taknemmelighed. Taknemmeligheden får os tættere på naturen. Og det er så meget mere sjovere og næringsrigt at høste sin egen mad – frem for at købe den i Netto, som er den hurtige løsning.
Vi kan studere planterne ved at slå op i urtebøger og finde den lokale plantemedicin, som kan skabe balance i kroppen. Herefter kan man gå ud i sanke dem og erfare, hvad den gør ved én, hvis man bruger dem i fx en te, som ekstrakt eller i en salve. Vi kan også bare spørge planten… men det kræver lidt øvelse.

Vi kan også prøve at mærke, hvordan en svømmetur i havet føles. Evt. gå til vandet med en specifik intention om at slippe en blokering eller et fastløst tankemønster. Mærk derefter, hvad en svømmetur gør ved hovedet og tankerne? Hvad gør det ved kroppen?

Det er faktisk ikke så vigtigt, hvad vi gør, men mere hvordan vi gør det, vi gør. Her ligger nøglen. Fx er der stor forskel på at lave et bål for derefter at sidde og kigge ned i mobilen og være fanget af tankerne. Modsat at lave et bål for at bede om afklaring og klarhed over, hvad det er, man virkelig brænder for og ønsker i sit liv. Intention-sætning er vigtigt i dette arbejde. Hvad er hensigten med det, du gør?

Hvordan kan vi bruge naturen som et spejl, der kan give os dybere indsigt i os selv?

Som kvinder har vi en fordel, da vi, biologisk set, følger månens cyklus og bløder en gang om måneden. Vi er naturligt stærkere forbundet til jordens cyklus fra forår til vinter. Indsigt i jordens rytme skaber indsigt i os selv. Der opstår en dybere forståelse, når vi tuner ind på årshjulets cyklus; de to Jævndøgn – balancepunkter, hvor nat og dag er lige lange – samt de to Solhverv – vintersolhverv og sommersolhverv. Der er en energi og en kraft, som følger sæsonerne og årshjulets cyklus. Nu er det for eksempel snart Efterårsjævndøgn d. 23 september. Det betyder, at det er tid til at høste. Tid til at se tilbage på de frø, man har plantet – også i overført betydning – og høste resultaterne.  

Solhverv og jævndøgn ses som tærskler eller porte til den næste fase i årshjulets cyklus. Naturens energi er særligt stærk på de tidspunkter, så det er gode tidspunkter at aligne sig med naturens energi, sige sine intentioner højt og tune ind på sin drøm, længsel og vision.
At lave ceremonielt arbejde på disse højtider er en måde at samarbejde med naturen på og komme i samklang med den energi, der er til rådighed for os – og som dyrene og planterne også lever efter.

Sommersolhvervet repræsenterer årets længste dag og er kulminationen på solens kraft og ildens væsen. Her er det at skabe og transformere i fokus – at træde frem i sit eget lys.
I stedet er denne højtid blevet erstattet med Sankt Hans herhjemme. En kristen fejring af Johannes Døberen, hvor vi brænder en heks af på bålet som symbolet på det onde. Ved at deltage i dette arrangement samskaber vi vores kultur. En kultur, hvor vi brænder heksen / det onde og fejrer Johannes Døberen. Man kunne istedet fejre sommerens komme og årets længste dag. Men det er selvfølgelig individuelt, hvad der er meningsfuldt for den enkelte.

Jeg oplever, at der er en dyb længsel efter at samles om noget. Ilden har en tillokkende kraft, og det skaber fællesskab at synge sammen rundt om et bålet. Og igen.. det er ikke, hvad vi gør – men hvordan vi gør det, vi gør.
Jeg vil i stedet invitere til, at vi samles om bålet og fejrer årets længste dag. At vi fejrer vores indre flamme ved at nære vores passioner og drømme. Her kan vi give det til bålet, som vi gerne vil transformere eller give slip på. Når vi siger vores intention højt i cirklen – ærer os selv der, hvor vi er og hvor vi er på vej hen – skaber vi et kraftfuldt felt.

Hvordan har din egen rejse været i forhold til at finde din egen vej og komme tættere på naturen?

Jeg er en globetrotter der har rejst meget. Jeg er vokset op i en lille by i Vestjylland, men oplevet i en ung alder en stor udlængsel efter at komme ud i verden. Så jeg har været vidt omkring og besøgt alle kontinenter. Det var nok først, da jeg kom til Syd- og Mellemamerika, at jeg for alvor åbnede mig op for en anden måde at leve på og være med naturen.
I 2010 oplevede jeg, hvordan folk levede i samklang med naturen, og hvordan fx det spanske sprog omfavner naturen og forbindelsen mellem os på en anderledes måde. Da jeg mødte disse naturspirituelle medicinmænd- og kvinder, var det en helt ny verden, som åbnede sig op for mig. Jeg havde længtes efter noget, som jeg ikke helt kunne definere. Her var det!

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg startede med at rejse i den ydre verden og søgte efter noget udefinerbart. Det ydre verden hjælp mig så med at åbne op til min indre skattekammer, og det var først, da jeg begyndte at rejse i mit indre, at jeg fandt mit kald i livet. Jeg kunne se, at alt omkring os er det spejl på noget inden i os selv, og at det, vi gør i den ydre verden, gør vi mod os selv. Sammenhængen gik op for mig. Og magien og medicinen i at væve verdenerne sammen.

Jeg har siddet med naturfolk flere steder i verden, blandt andet Shipibo (Peru), Huni Kuin (Brasilien), Hopi- og Lakota (Native Americans) + medicinmænd og kvinder fra Syd- og Centralamerika. Jeg blev så dybt berørt over deres teachings og alt det, de sagde. Når man rejser ud i verden siger man, lidt kliche-agtigt, at det er for at finde sig selv. Men det var faktisk det, jeg gjorde. Lille Aiyana Maria, fra den lille by i vestjylland, sad der i regnskoven i Peru og havde alle mulige indsigter. Det var stort. Der fik jeg virkelig, for første gang, kontakt til noget, som var større end mig selv.

Jeg rejste tilbage til Danmark og tænkte, at der måtte være sådanne folk i vores del af verden også. Der kom jeg i kontakt med nogle dygtige læremestre i den nordiske og keltiske tradition, som generøst har delt deres viden med mig. Dem er jeg så taknemmelig for.

Da mine rejser og oplevelser i udlandet har været med til at forme mig mere end noget andet, er det kun naturligt, at jeg blander en nordisk tilgang med alt det, jeg har lært ude i verden. Jeg har taget det, der virker – og meget af det minder faktisk om hinanden. Mange teknikker og øvelser går igen på forskellige måder og med en forskellig tilgang, men lighedstrækkene ved de mere simple øvelser er ret utrolige.

Hvor er du nu på din rejse?

Jeg er et ret ydmygt sted i øjeblikket. Der er så meget, jeg ikke ved. Og jo mere jeg accepterer det faktum – og slapper af ind i det. Jo mere afslappet og modig bliver jeg så i forhold til at dele det, jeg ved. Og jeg har, egentlig, en hel del viden kulmineret på nuværende tidspunkt, som jeg gerne vil dele ud af for at åbne op for en anden måde at være i verden på.

Det føltes sårbart at dele sit hjertebarn med verden. At stå i sin kraft og præsentere alt det, man er, og alt det, man står for. Det er mega sårbart. Men jeg er nu er sted på min rejse, hvor jeg virkelig kan se styrken i sårbarheden. Wow, sikke en kraft, der ligger der. Og sikken en kraft, der ligger i at gå sin frygt i møde med oprejst panden. Og sige “hey, jeg ser dig. Og nej, jeg falder ikke for dine tricks, og nej, jeg skal ikke den velkendte vej, jeg skal herover… udover klippen.” Det har taget mig mange år og mange tusinde små finjusteringer, før jeg følte mig modig og klar til at dele det, som jeg oplever er mit bidrag til verden. Men nu er jeg klar. Og jeg deler mine erfaringer i en-en sessioner, i cirkler og i de bøger, som jeg arbejder på.

At mærke – virkelig mærke mine dybeste behov, mine drømme og mit kald. Og at handle på dem – følge dem helt til dørs – til den gyldne port. Det er nogenlunde der, jeg er lige nu. En længsel efter at bidrage til en bedre verden for de kommende generationer. At gøre mit til at højne bevidstheden og styrke forbundethed med Moderjord og alle de kosmiske kræfter. At primært børn og unge bliver inspireret til, at der er en anden måde at være i verden på, og at der er magi derude – masser at magi, som vi alle kan tappe ind i.

Hvad betyder det for vores selvfølelse og selvværd, at vi forstår, at vi er en lille del af et stort univers? 

Det ikke føle sig god nok er jo en reel følelse, men i stedet for at skubbe den væk, kan vi invitere den inden for og være nysgerrig på at lære af den at kende. Hvorfor mon den er kommet på besøg? Hvad forsøger den at fortælle? Hvilket behov ligger bagved følelsen?
Jo mere vi undertrykker vores følelser,  jo mere anmassende bliver de. De vil gerne velkomnes, anerkendes og mærkes. Feeling is healing.
Det er dog også være opmærksom på, hvor meget vores følelser fylder. Det er en hårfin balance. Er det vores følelser, som styrer os, eller kan vi lade sjælen komme til? Hvem er kaptajnen på skibet? Jeg tror først, vi kan først komme ind til vores selvværd, når vi lærer at komme ind forbi de overfladiske og frygtbaserede følelser og tanker.

Når vi går i skoven og ser alle træerne og planterne, så accepterer vi dem, som de er. Men når vi møder andre mennesker, så begynder vi at dømme dem – ligesom vi dømmer os selv. Accept af andre fremmer selvaccept og selvkærlighed. Når vi opdager, at vi dømmer andre, så kan vi fange tanken, spejle den tilbage på os selv – eller vi kan sige “stop” og fokusere på noget andet. Simpelthen. Det er igen det med at være kaptajnen og tage lederskab. Nogle gange skal vi være benhårde over for de tanker, der ikke hjælper os, men istedet fastholder os nede i sumpen. Hvis vi lader os styre af hverdagens tanker og følelser, kan vi ikke rigtigt mærke os selv, og vi kan ende de helt forkerte steder i livet. I det forkerte job. Med den forkerte partner. Og så kommer ensomheden. Hvis vi i en lang periode undertrykker vores essens og slavisk følger andres forestillinger eller samfundets struktur, så bliver livet nemt trist og meningsløst.

Det er først, når vi begynder at give af vores gaver – det, som vi er kommet for at dele, og når vi begynder at udforske vores kreativitet, at vi føler os i live og sprudlende. Jo mere vi kan komme tilbage til vores eget center og gøre, hvad der skal til for, at vi oplever afslappethed og indre ro, jo mere kan vi mærke, hvem vi egentligt er. Uden masker. Mærke hvem vi er, hvad er det, vi gerne vil, og hvad vores dybe længsel er – så har vi fat i noget vigtigt.

Og husk  – vi sidder på en stor sten, der bare flyver gennem i universet med maximal fart. Jeg tror, det handler om at få et andet perspektiv på det hele og kigge lidt op fra sin egen navle indimellem. Humoren er en god læremester – så man ikke tager sig selv så højtideligt. Det kan være rigtig godt at se tingene lidt oppefra. At se sig selv, sit liv og verden fra ørnens perspektiv.

Hvilke metoder har du selv brugt i forhold til at forstå dig selv bedre i forhold til naturen?

Jeg følger årshjulet og den energi/kraft, som er aktuel i Moderjords cyklus. Lige nu er det tid til at høste. Så jeg ser på de frø, jeg plantede i foråret. Ikke kun de fysiske plante-frø, men også frø i form af intentioner og drømme: fik de nok næring, nok vand, nok lys/opmærksomhed? Eller glemte jeg dem? Havde jeg plantet for mange?  

Udover at fejre årshjulets højtider og følge min månedlige cyklus går jeg i ceremoni, når der er noget, som fylder i mit liv. Jeg laver forskellige ceremonier for mig selv og sammen med andre. En ceremoni kan vare i nogen timer, en aften eller henover nogle dage, det afhænger af, hvad der arbejdes med. Det er her, jeg virkelig oplever, at jeg får skruet ned for tankerne og skruet op for sanserne og min forbundethed til noget større. Man kan arbejde på mange forskellige måder, og det, man arbejder med, kan også være meget forskelligt. Temaet kan fx. være at opnå klarhed, afklaring, kraft og styrke, finde indtil rodårsagen, modtage vejledning, rådgivning eller healing.

Det er virkelig gavnligt at have et dagligt ritual. Gerne i de tidlige morgentimer. Det kan for eksempel indeholde yoga, meditation, en gåtur i naturen, hvad som helst som skaber ro og styrker vores forbindelse til vores krop. Også smudging (rensning med urter, red.), at tænde et lys og sætte en intention for dagen. At lave et dagligt ritual, hvor jeg forbinder mig til noget større og træner det at lytte – med andet end mine ører. Beskeder kan blive leveret på mange mystiske måder.
Disciplinen i at møde op hver morgen, for sig selv og sine drømme, er kraftfuld medicin. Mærke, hvordan man har det og bede om hjælp og støtte til det, man kan have brug for. Det er med til at skabe forbundethed til noget, der er større end os selv.

At gå i skoven med en specifik intention er noget, jeg har brugt en del.
Her kan man bede om hjælp, klarhed, vejledning eller rådgivning til en situation eller et aktuelt tema i ens liv. Først finder man et uforstyrret sted i skoven og sætter sig ned. Herefter åbner man op for sine sanser og lader roen sprede sig i det indre univers. Trækker vejret dybt. Ind og ned. Forestiller sig, at man slår rødder ned i jorden og forbinder sig med jorden. Man skaber forbindelse ned og åbner sig tilsvarende op.
Herfra mærker man sig ind i, hvad man ønsker et svar på eller hjælp til. Siger sin intention højt og lader sig blive ledt rundt i skoven. Lyt ud i naturen, og mærk ind i kroppen. Man skal ikke analysere det, man oplever – selvom tankerne har rigtigt meget lyst til det. I stedet gentager man sin intention og observerer, hvad der sker. Hvad bliver man tiltrukket af? Hvad taler til en? Efter en times tid går man tilbage og skriver sine oplevelser ned. Det er ret magisk, hvad sådan en vandring kan give af input og svar.

Jeg har også arbejdet med:
– Trommerejser
– Svedhytten
– Yoga, åndedræt, meditation, følelsesmæssig terapi
– Mange forskellige slags ceremonier: vandceremoni, ildceremoni, indvielseceremonier, overgangsritualer og ceremonier med bevidsthedsudvidende planter
– Magi og alkymi

I dette arbejde er det helt essentielt, at man tager de indsigter til sig, som kommer til en, og integrerer dem i sin hverdag. Hver dag er en ceremoni. Ceremonierne fungerer som et mikrokosmos og et spejl, hvor man kan se sin hverdag og det større billede af ens liv med mere klarhed.
Dagligt øver jeg mig i at være nærværende, kærlig og at tage imod de gaver, som bliver mig givet med taknemmelighed. Og lige nu føles det helt afgørende og presserende, at jeg giver tilbage med de gaver, som jeg nu har at bidrage med til det store hele, så det bliver skabt balance i vores udveksling.

Hvad er dine tre bedste råd til at arbejde med sig selv og naturen?

  • Tag ud og vær med naturen. Tag ud i skoven, sluk din mobil, og vær til stede. Sov i shelter, lav bål og hop i vandet. Det er kraftfyldt at opleve skumringen og morgengryet – udforsk, hvad der sker i naturen og inde i dig i de timer. Hvis der er noget, som fylder i dit liv, noget du gerne vil have hjælp til – tag en intention med derud. Naturen står til rådighed. Du har selv svarene på det, som fylder i dit liv. Bed om hjælp, og øv dig i at lytte. Du er din egen medicin.

  • Brug naturen. Tag ud og sank. Her er der forskellige apps, der kan hjælpe en med, hvad man sanker i de forskellige sæsoner af råvarer. Fx “Vild Mad”. Bøgerne “Spis dit Ukrudt”, ”Naturens Spisekammer” eller ”Mere energi med urter” er også gode. Og man kan jo finde alt online nu til dags. Der er masser af viden at finde derude. Men husk at at brugehele kroppen. Ikke kun hovedet. Vær tilstede med planten, når du tager fra den. Fortæl den, hvad du gør, hvorfor du tager fra den, og hvad du skal bruge det til. Giv noget igen, som føltes naturligt for dig – sig tak.

  • Hjælp med det, du kan, så vi kan samskabe en smuk og sund verden til de kommende generationer. Husk, at det handler om, hvordan du gør det, du gør? Er du tilstede, når du er sammen med dine familie og venner? Når du går i skoven, når du er i bad… Kan du mærke vandet ramme din krop? Er det dejligt – kan det blive endnu mere dejligt og selvkærligt? – eller er du allerede på arbejde i dine tanker? Træk vejret dybere. Og når du spiser, tænk på, at denne lækre mad, højst sandsynligt er kommet fra et frø, næret af vandet og jorden, vinden og solen. Nogen har plantet frøet, høstet det, bragt det frem til køkkengryderne, og andre har tilberedt det. Et dyreliv er en endnu mere kompleks proces. Kan vi værdsætte den næring, vi fylder vores krop med. Være til stede i nuet. Være venlig og kærlige overfor os selv, andre mennesker og for naturen. Tænk på tre ting, du er taknemmelig for, hver aften. Spred kærlighed – også indad.
Simon Frederiksen

Interview: Simon Frederiksen om at finde guldet i kriserne

Simon Frederiksen er uddannet Serviceøkonom, Sexolog, Mastercoach og har også 1/3 af en tømreruddannelse. Han er 33 år gammel og bor på Nørrebro i København.

Han driver et eventfirma i københavn, går på en speaker uddannelse og arbejder som DJ. Han tager også klienter som coach og sexolog, holder foredrag og er mentor på både Joan Ørtings sexologuddannelse og Mindjuice Academys coachuddannelse.


Simon Frederiksen interesserer sig for personlig udvikling, lykke, sangskrivning, DJing, fotoblogs, klatring, motorcykling, backpacking.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Som barn og ung havde jeg rigtig lavt selvværd, og når jeg ser tilbage, er det lige netop det svigtende selvværd, der lå til grund for en følelse af manglende livskvalitet, der gennemsyrede min tilværelse helt ind i voksenlivet.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Først og fremmest med ordet “igangværende”. Selvværd har været et stort tema i mit liv og er det stadig. Efter 15 års arbejde med mig selv er det stadig et af de helt centrale emner i min personlige udvikling. Som de fleste indre rejser i mit liv startede denne med en krise. Jeg var 18 år, var blevet dumpet af min gymnasiekæreste og følte, at mit liv var ved at falde fra hinanden. En virkelig sej lærer på mit gymnasium tilbød samtaler, og en dag valgte jeg at gå ind af hans dør og åbne op omkring det, der tyngede. Han var hurtig til at se ind bag kærestesorgerne og hjalp mig bl.a. til at se hvordan jeg – indtil da – aldrig havde set mine forældres kærlighed til mig. Jeg var i tvivl om, om jeg var elsket, og jeg elskede bestemt ikke mig selv.

Så hvad gjorde du?

Først og fremmest så blev jeg nysgerrig på, hvad det var for nogle historier, der styrede mit liv. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at være hudløst ærlig overfor mig selv og øvede mig i at se både mig selv og min omverden mere objektivt – forholde mig til fakta frem for at følge med en – ofte ubevidst – trang til at bekræfte gamle, negative historier. At nedfælde tanker og følelser i dagbog har været et simpelt, men enormt kraftfuldt værktøj til at reflektere over vigtige processer. Særligt i krisetider kan der være enormt meget at hente her.

Jeg har lært, at indsigter er fucking vigtige, men at de alligevel sjældent er nok i sig selv. Drømme er heller ikke nok i sig selv. Jeg drømmer f.eks. om et liv, hvor jeg kan være fri til at udtrykke alle sider af mig selv. Jeg drømmer om at turde leve som det hele menneske, jeg blev født som, og at vide, at jeg er okay i alle sider af mig selv. Men skal jeg så bare læne mig tilbage og håbe, at det sker? Nej, jeg må jo gøre noget.

Den gøren, jeg taler om, kan se ud på rigtig mange måder. Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at det at gøre noget – i denne sammenhæng – meget vel kan være at gøre ingenting. Altså at stoppe al den overfladiske handlen og så i stedet turde mærke efter.

Selv backpackede jeg rundt i verden i to år i min søgen på det meningsfulde liv. Den største indsigt, som det – ironisk nok – gav, var, at mening ikke findes nogen steder ude i verden, men ultimativt kun kan findes indeni mig selv. Men de to års rejse var nødvendige for at få den læring, og det er det vigtigste. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage i utilfredshed og frustration, jeg må ligesom gøre noget. Vi må prioritere det, der er vigtigt for os. Jeg har brugt en kæmpe del af min tid, min energi, mine penge og mit fokus på eksempelvis kurser, uddannelser, rejser, læsning, ceremonier og praksisser, som jeg ser vil bevæge mig mod min drøm om at være et helt menneske med evnen til at elske mig selv ubetinget.

Hvad vil det sige for dig at være et helt menneske?

At kunne føle, eje og udtrykke alle sider af det at være menneske. Jeg har altid følt mig meget hæmmet og gør det til dels stadig. I mit ønske om at blive elsket har jeg allerede fra barndommen skruet voldsomt ned for mange sider af mig selv i forsøg på at opnå den kærlighed, jeg længtes efter. Jeg blev rigtig god til at være hjælpsom og medgørlig og lærte, hvordan jeg undgik at være besværlig eller krævende. Men der er masser af gaver i det at kunne være besværlig og krævende, og uden adgang til disse sider vil jeg aldrig føle mig hel. Jeg vil dømme de sider hos andre og være frastødt, når jeg møder dem i mig selv. Kærligheden til mig selv handler derfor i høj grad om at turde se disse sider i mig selv, tage dem til mig, elske dem og udtrykke dem.




Egne historier og
guldet i kriserne

Hvilke historier har du haft om dig selv, og hvordan har du opløst dem?

Min stærkeste historie er, at jeg er uden betydning. Den har jeg troet på i mange år, og jeg har underkendt, at jeg på nogen måde kunne have en impact. Jeg har samlet beviser på, hvor uduelig jeg var, hvor indadvendt, socialt akavet, frygtsom, doven og svag jeg var. Jeg har fået øje på, at det gav mig noget at samle beviser for dette. For hvis jeg er uduelig og uden betydning, så har jeg heller ikke noget ansvar. Der er ikke noget, jeg skal, for jeg duer jo ikke til noget. Sikke en belejlig undskyldning for at blive i komfortzonen – at forblive et hjælpeløst offer frem for en kraftfuld mand, der tager ansvar for mit liv – en undskyldning for at gøre det nemme. Den indsigt har hjulpet til at opløse mine historier. Altså sådan da… for de lever stadig og trangen til at forblive komfortabel lever stadig, og tvivlen banker stadig ofte på døren.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

Uddannelser. Længerevarende, faciliterede forløb, hvor jeg bliver udfordret og støttet i at udvikle hengemte sider af mig selv. Jeg uddannede mig til sexolog hos Joan Ørting og har siden taget flere uddannelser hos Mindjuice Academy – en skole hvor de virkelig har forstået at indsigter i sig selv ikke er nok, men at personlig udvikling kræver handling. Livet er dog tilsyneladende så smart indrettet, at vi ikke behøver påbegynde en uddannelse for at igangsætte vigtige processer. Før eller siden vil vi altid møde en krise, der tvinger os til at se på det, der er svært.

Hvordan håndterer du kriser?

Først kæmper jeg med næb og kløer for at skubbe den fra mig. Tidligere var det måske i form af to måneders fest og druk, senere er det blevet til to dage sammenkrøllet under dynen, og i dag er det – i mange tilfælde – nede for en stund med forvirring og fortvivlelse. Hvad jeg efterhånden har lært er, at det er i kriserne, vi udvikler os. Joan Ørting taler om, at guldet ligger i krisen, og hos Mindjuice Academy minder de om, at krise rent faktisk betyder vendepunkt. Så frem for at flygte som tidligere, så forsøger jeg nu – ærligt – at undersøge, hvad der virkelig sker. Jeg gør mit bedste for at byde sorgen, frustrationen, utilfredsheden og vreden velkommen. Jeg spørger, hvad den vil mig, og hvis jeg virkelig lytter, så taler den og hjælper mig på sporet af områder af mit liv, hvor jeg har mistet mig selv.

Hvad er den største indsigt, du har gjort dig omkring dit selvværd?

Kærlighed er i bund og grund det eneste, jeg virkelig ønsker. Jeg vil aldrig kunne tage imod mere kærlighed fra andre, end hvad jeg kan give mig selv. Derfor er og bliver selvværdet det vigtigste og mest centrale punkt i min søgen på fred, lykke, succes og kærlighed.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  • Lyt til dig selv. Se klart. Vid, hvad der er vigtigt for dig. Drop sammenligningen med andre – ikke mindst reklamer og polerede instagram-profiler.
  • Gør noget. Gå ind i det, der gør ondt frem for at flygte – spørg smerten, hvad du har brug for at gøre, og gør det så. Hvis du tør lytte til dig selv, så ved du godt, hvad du har brug for at gøre.
  • Find en udfordrende og støttende setting, hvor du kan bearbejde dine største sår og længsler. Prioriter pengene, tiden og energien på det.

Er der mere, du vil tilføje?

Al transformation starter med indsigt, og denne kan komme på mange måder. Livet kaster indsigter efter os konstant, hvis vi tør lytte. Og oplever jeg ikke det, så kan jeg ganske enkelt spørge mig selv: “Hvad længes jeg efter?” og så virkelig lytte.


Du kan se og læse mere om Simon Frederiksen og hans arbejde med musik og events her:
www.facebook.com/music.simonf,
www.facebook.com/MissWorldCPH og www.facebook.com/silenteventsdk.

lavt selvværd, selvtillid, krop

Interview: Luca Sofia om vejen til et bedre selvværd

Hvordan vil du introducere dig selv??

“Jeg hedder Luca Sofia, er 34 år (29. Maj 1984) og har en professionsbachelor i psykomotorisk terapi. Jeg bor i det gamle Sydhavnen i København, hvor der er højt til himlen, langt mellem bygningerne og masser af natur (inkl. lamaer!) Jeg har lidt en provinsfølelse her i Sydhavnen, fordi her er så roligt og luftigt, og samtidig er indre by meget tæt på. Det bedste af begge verdener, som Hannah Montana ville sige. Jeg kendte ikke Sydhavnen særligt godt, før jeg flyttede hertil, men jeg er så glad for at bo her!

Mine interesser er holistisk livsstil, relationer, psykologi, autoimmun trivsel, selvudvikling, Human Design, spiritualitet, psykomotorisk terapi… Jeg integrerer spiritualitet, psykologi og kroppen i min private praksis, hvor jeg arbejder med manifestation, Human Design og psykomotorisk terapi. Disse emner skriver jeg også om på www.lucasofia.dk.

Jeg lytter altid til podcasts (hvis ikke, jeg lytter til musik) og efter at have gået om katten som den varmegrød i et par år, besluttede jeg mig for at starte min egen (TheDichotomy.) Jeg interesserer mig utroligt meget for at lave podcastsog spændende interviews med mine dejlige gæster (bl.a. har den skønne indehaver af stjerneselvværd.dk gæstet The Dichotomy til en god snak om skyggearbejde, den er bestemt et lyt værd!)

Musik og sangskrivning, at blogge og skrive i det hele taget, at male, digtning, at rejse, være i natur, yoga & dans er ligeledes interesser (jeg er tvilling og har vitterligt interesser, som dagen er lang!)

lavt selvværd, selvtillid, krop
Luca Sofia, lucasofia.dk

Hvornår begyndte du at interessere dig for selvværd?

Det ligger så langt tilbage, at jeg næsten ikke kan huske det. Jeg var helt sikkert stadig barn. Det gik meget tidligt op for mig, at vores selvværd er fundamentet for hele vores liv. Jeg var et lidt atypisk barn på en måde, fordi jeg i en virkelig ung alder var reflekterende omkring mig selv og andre mennesker – sådan lidt gammelklog. Jeg kan huske, at jeg som barn lyttede med, når mine forældre, som er hhv. talepædagog og lærer, diskuterede pædagogik og forskellige cases ved aftenbordet. Mine forældre blev tit forbløffede, når jeg pludselig kom med mit klare perspektiv på situationen midt i pasta bolognesen, fordi der var en indsigt hos mig, som ikke rigtig passede til min alder. At kunne se og forstå andres bevæggrunde og indre mekanik hænger helt sikkert sammen med at være projector inden for Human Design. Når jeg læser tilbage i mine dagbøger, begyndte jeg at skrive meget om selvværd fra omkring 12-års alderen.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Som jeg ser det, fødes vi alle med vores selvværd intakt, autentisk solidt og stærkt. Som babyer har vi intet koncept om, at der skulle være noget som helst galt med os. Små børn er helt i deres autentiske selv – de synes ikke, at noget ved dem er ulækkert eller forkert, og de giver udtryk for de følelser og behov de har – uden filter. Op igennem tilværelsen kan vi så indoptage begrænsende overbevisninger, opleve traumer og blive påvirket på måder, som kan lægge sig som hæmmende lag over vores oprindeligt skinnende stærke stjerne-selvværd.

Sådan har det også været for mig. Jo ældre jeg blev igennem min opvækst, jo mere usikker blev jeg på mig selv og sent i teenageårerne og først i 20’erne, var mit selvværd lavest. Jeg har altid været et meget sensitivt menneske og har også altid haft tendens til at være hård ved mig selv og stillet store krav til mig selv – en kombination, som har krævet, at jeg har arbejdet bevidst med mit selvværd og med kærligheden til mig selv.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Min rejse med mit selvværd kan jeg ikke adskille fra rejsen med mit helbred og min krop. Jeg har en autoimmun sygdom – cøliaki – som påvirker hele kroppen og særligt tarmen. Vi ved nu, at tarmens balance har enormt stor indflydelse på psyken. De år, hvor jeg var allermest syg med udiagnosticeret cøliaki var også de år, hvor mit selvværd var allerlavest. Det tror jeg ikke er helt tilfældigt. I takt med at min krop blev støttet i sin helingsproces, faldt store aspekter på plads ift. mit selvværd. Selvom man ikke har en autoimmun sygdom, kan psyken stadig være påvirket af en krop i ubalance (det hele hænger jo sammen), så jeg ser kropslig omsorg som en vigtig komponent ift. selvværd.

Et andet vigtigt element er, at jeg altid har været drevet af udvikle, forstå og forbedre. Ikke på sådan en stresset ”must do better”-måde; snarere ud fra en dyb forståelse af, at vi er her på jorden for at lære, for at blive klogere på hinanden og verden, og for at følge vores glæde. Lige fra barnsben har jeg haft en intuitiv forståelse af, at vi er medskabere af vore egne liv. At vi har ALT at skulle have sagt. At vi har evnerne og magten til at ændre vores verden. Forståelse og mening er vigtig for mig i selvværdsarbejdet, for når jeg forstår, og jeg kan tilskrive meningsfuldhed – så kan jeg acceptere. Og accept ser jeg som en stor del af kærlighed til både mig selv og andre.

Spiritualitet har også fyldt meget på min rejse med mit selvværd i den forstand, at jeg har en forståelse af, at vi alle er guddommelige, at vi alle er her på lige fod, og at vi intet kan gøre forkert. Som jeg ser det, er vi hinandens lærere. Jo ældre, jeg er blevet, jo bedre har jeg kunnet indoptage denne (for mig) sandhed.

Jeg har oplevet en del skift og ændringer i mit liv. Også en del tab – det har de fleste af os. Gennem hver udfordring synes jeg, at jeg er kommet stærkere ud på den anden side, fordi jeg har haft netop dén drivkraft – at jeg ville lære, at jeg ville forstå, at jeg ville finde mening og blive klogere og komme ud på den anden side med fornyet styrke og endnu mere solidt forankret i min autenticitet. Det er aldrig sket over night, men har taget sin tid med god plads til bearbejdning – og det er en proces, jeg tror, vi altid vil være i. Vi bliver, som jeg ser det, aldrig ”færdigudviklede” (i hvert fald ikke i dette liv) – vi kan derimod blive ved at gro og lære. Jeg tror, at når vi kan have denne bevidsthed med os og vide, at intet sker IMOD os og samtidig huske, at vi er medskabere – så åbner livet sig for os på en helt ny måde på et solidt fundament af autentisk selvværd.

Hvilke metoder og redskaber har du brugt for at arbejde med dit selvværd?

Jeg har skrevet utroligt meget dagbog. Det har hjulpet mig meget at skrive ned og vende tanker og følelser på papir eller computer, og jeg har brugt dette redskab ligeså længe, jeg kan huske. Når jeg skriver, kan jeg let fange mig i at være hård ved mig selv – det bliver tydeligere, når jeg ser det sort på hvidt, og derfor lettere at ændre, fordi der kommer bevidsthed på. De begrænsende overbevisninger, vi alle render rundt med, kan virkelig komme for bevidsthedens lys, når man udtrykker sig gennem dagbog – og bevidsthed er altafgørende for at skabe ændringer.

Det har også hjulpet mig at finde støtte i andres perspektiver og lærdom – jeg har læst masser af inspirerende bøger, som har været med til at åbne mine øjne for, at vi alle virkelig er højt elskede børn af universet (for at bruge lidt spirituel lingo). Fx bøgerne Sjælerejser, Nuets Kraft og Helbred dit liv.

Siden jeg var 17 har jeg endvidere set en spirituel lærer, som udover at lære mig om esoterisk visdom også har fungeret som en form for mentor, vejleder eller guide udi spirituel selvudvikling. Denne mentor har spillet en stor rolle i min forståelse for mig selv og andre, og jeg er sikker på, at mit liv havde set helt og aldeles anderledes ud, hvis jeg ikke havde kunnet lære af ham. Hans perspektiver har ræsonneret utroligt meget med mine egne og samtidig var han det guidende lys, jeg havde brug for i de perioder, hvor jeg ikke selv kunne se mit eget.

At inddrage kroppen har for mig været uvurderligt. Både helbredsmæssigt, som jeg tidligere har nævnt, men også terapeutisk. Jeg har arbejdet med kroppen gennem bl.a. yoga, dans og psykomotorisk terapi. Krop og psyke hænger jo sammen, så når vi sætter ind ift. både livsstil, krop og psyke, kan vi skabe enorme, potente ændringer. Hypnomeditationer og kropsterapi har jeg brugt meget, sammen med dagbogsskriverier til at få lys på begrænsende overbevisninger om mig selv, som lå som hæmmende lag over mit autentiske selvværd.

Som eksempel kan jeg nævne en begrænsende overbevisning, jeg har arbejdet med. Den gik på, at jeg inderst inde var forkert/dårlig/slem/”bad.” Da jeg var i gang med at arbejde med mit underbevidste materiale gennem hypnomeditation og psykomotorisk terapi, dukkede et minde engang frem fra mørket: Da jeg var teenager, havde jeg en veninde, som jeg var gledet gradvist fra på grund af noget teenage-veninde-trekantshalløj. Som 15-16-årig stødte jeg på hende og nogle fælles venner på en festival, og vi gav hinanden en krammer og smalltalkede lidt. Efterfølgende mødte jeg én af de fælles venner igen, som fortalte mig, at min veninde havde sagt, at det godt kunne være, at jeg virkede sød, men når man lærte mig at kende, var jeg en rigtig heks. Jeg tudede hele aftenen. AV. Jeg glemte det med tiden med min bevidste hjerne, men dén udtalelse fra en person, jeg holdt meget af, var røget lige direkte ind i min underbevidsthed, som en fortælling om, at jeg i virkeligheden var en rigtig rådden person (sammen med andre narrativer, der passede perfekt sammen med denne.) Ved at få bevidsthed og lys på denne begrænsende overbevisning, kunne jeg via hypnomeditation og psykomotorisk terapi komme i proces med at bearbejde den.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

  • Dagbog (hvis man ikke bryder sig om at skrive, kan man lydoptage eller lave videoer til sig selv)
  • En mentor eller vejleder, som virkelig ræsonnerer med én, og som kan være lygteholder, mens man selv går i mørket eller skumringen
  • Oprydning i underbevidsthedens begrænsende overbevisninger gennem hypnomeditationer og psykomotorisk terapi (kropsterapi)
  • Skyggearbejde a la Debbie Ford

Hvad er den største indsigt, du har gjort dig omkring dit selvværd?

Selvværdet sidder i underbevidstheden, og underbevidstheden udgør ca. 95% af vores bevidsthed. Det er dermed kun sølle fem procent, vi har adgang til med vores bevidste hjerne. Derfor kan vi ikke nødvendigvis komme særligt langt ved blot at bruge affirmationer, ved at tale om vores problematikker eller ved at arbejde med selvværdet med den bevidste hjerne. Derimod skal vi have fat i underbevidstheden for at hæve selvværdet. Vi skal have ryddet op og bragt heling til de blokeringer og sår, som befinder sig dernede hos os alle. Hvis vi har et lavt selvværd, er det fordi vi har indoptaget en fortælling et andet sted fra – det er aldrig autentisk for os at have et lavt selvværd. Husk, som små børn elsker vi jo os selv helt og holdent. Jo lavere vort selvværd er, jo mere hengemt materiale og begrænsende overbevisninger har vi i underbevidstheden.

Det nytter ikke meget at fortælle sig selv, at man skal tænke positivt eller dunke sig selv oveni hovedet med de fejl, man synes, man begår, hvis ikke man tager fat om problemet ved roden – og roden sidder altså som sagt altid i underbevidstheden.

Med fx hypnomeditationer, hypnoterapi og psykomotorisk terapi kan man få bragt lys til underbevidsthedens mørke og få hevet de begrænsende overbevisninger frem for at ændre dem.

Selvværdet og dets
forhold til kroppen

Hvordan hænger kroppen sammen med ens selvværd?

Når man taler om selvværdet, kan man med fordele tale om selvbilledet, som er det overordnede billede vi har af os selv – dén, vi opfatter os selv at være inkl. tanker, følelser, evner, handlekompetencer, talenter, vaner osv.

Kropsbilledet er en del af selvbilledet, dvs. krop og psyke hænger unægtelig sammen. Således har jeg heller aldrig stødt på nogen, som har et højt selvværd, men et dårligt forhold til kroppen eller omvendt. Kroppen er en del af den person vi er i dette liv.

Hvis vi gerne vil hæve vores selvværd, kan vi med fordel tage os af kroppen og give den omsorg og næring, for derigennem giver vi os selv omsorg og næring.

Hvordan kan lavt selvværd påvirke kroppen?

Når man har et lavt selvværd, har man som regel en masse stresshormoner i sin krop. Det er rent ud sagt ganske hårdt for både krop og psyke at have lavt selvværd. Amygdalaen, den del af hjernen, som har til opgave at holde os i sikkerhed for farer, er ganske aktiv ved lavt selvværd, fordi utroligt meget opfattes som en trussel. Neutrale kommentarer kan tages som kritik, vi bliver let triggede og tager udsagn, handlinger eller adfærd personligt, eller vi er generelt mere nedtrykte, fordi vi ikke har det godt med os selv. Det påvirker selvfølgelig kroppen. Måske har man mavepine eller får problemer med fordøjelsen, måske giver det sig udslag i hormonel ubalance, eller måske er man energifattig. Eller man kan slet og ret blive stresset.

Det er dog ikke kun psyken, som påvirker kroppen – kroppen påvirker i høj grad også psyken, som tidligere nævnt. Derfor er det, set med mine øjne, af overordentlig stor vigtighed at inddrage kroppen, når vi skal arbejde med vores selvværd. Meget ubevidst materiale sidder ligeledes i kroppen – følelser, stemninger og minder, som vi ikke har adgang til med vores bevidste hjerne. Vores måde at bruge kroppen på har en stor indflydelse på vores hjernekemi, og denne viden kan vi bruge bevidst i arbejdet med selvværdet. Hvis vi fx bruger såkaldte power poses (særlige kropspositurer, som skal holdes i mindst to minutter), kan vi sænke kortisol og hæve testosteron – to hormoner, som har stor indflydelse på vores adfærd.

Selvværd og kroppen hænger sammen og heldigvis for det, for det gør det lettere at arbejde med, at der så at sige ”smutveje” ind til selvværdet ved at arbejde med kroppen.

Hvad har dit eget forhold været til din krop?

Jeg var som barn glad for min krop, fordi den var adræt, fleksibel og udholdende, og jeg var hurtigere og stærkere end de fleste drenge i min klasse. Men jeg havde et betinget forhold til kroppen og holdt af den, fordi den udfyldte de roller, som var prestigefyldte i vores samfund (slank, hurtig osv.) Da jeg sent i teenageårerne tog mere på, havde jeg det straks sværere med min krop, og da min autoimmune sygdom for alvor slog ud, var det endnu sværere. Da syntes jeg ikke, min krop vingede ret mange af de bokse af, som jeg havde lært var værdifulde i samfundet.

Jeg har været på en lang rejse ift. kærlighed til min krop, hvor jeg skulle lære den at kende på ny efter at have fået forståelse for min autoimmune sygdom. Jeg skulle lære at elske den ubetinget – upåagtet af udseende. Det har ikke altid været let, men jeg er taknemmelig for alt det, jeg har lært. Da jeg var yngre, troede jeg, det ideelle var at være tynd, og hvis jeg havde kunnet se, hvordan min krop ser ud nu (kurver og runde vinkler), havde jeg nok græmmes. Jeg har dog aldrig haft så stor en kærlighed til min krop (og mig selv i det hele taget), som jeg har nu.

Hvordan kan man arbejde med kroppen for at få det bedre med sig selv?

Når jeg arbejder med mine klienter, arbejder vi både med krop og psyke, fordi de to aspekter jo uvægerligt hænger sammen. Når vi skal fokusere direkte på kroppen, anbefaler jeg at tage sig rigtig godt af den livsstilsmæssigt. Dét er i sig selv med til at højne selvværdet, for vores kærlighed vokser til dét, vi giver omsorg. Dernæst anbefaler jeg at arbejde med at give sin krop plads til at fylde og udtrykke sig. Hvordan kan du lide at fylde og udtrykke dig? Jeg giver min krop plads til at fylde gennem dans og fri bevægelse, power poses og yoga. Når kroppen får lov at fylde helt fysisk, sendes automatisk signaler til amygdala om, at alt er sikkert, og at den (amygdalaen) skal tage en slapper. Således sænkes stresshormonerne, og der bliver plads til at endorfinerne, oxytocin og dopamin kan surfe rundt i blodet.

Dernæst anbefaler jeg psykomotorisk terapi for at nære og afbalancere nervesystemet. Nervesystemets balance er i høj grad baggrunden for, hvordan vi navigerer i verden. Nervesystemet afgør, hvor reaktive vi er og spiller ind ift. hvad vi bliver trigget af, vrede af og kede af det over. Når vi rekalibrerer nervesystemet og bringer det i balance, kan vi gribe helt ind i selvværdet på afgørende vis. Gennem psykomotorisk terapi har vi også adgang til, som nævnt, det ubevidste materiale, som bliver siddende i kroppen. Det kan være større eller mindre traumer, eller det kan være mindre hændelser eller følelser, som ikke tidligere er blevet udtrykt, forløst eller bearbejdet.

Power poses er endvidere et meget håndgribeligt og anvendeligt værktøj, vi kan bruge når som helst til at ændre vores sindsstemning.

Hvad har været dine største indsigter omkring dit eget selvværd eller selvværd generelt?

At lavt selvværd er en dårlig historie, man har indoptaget – aldrig sandheden. Dit selvværd er inderst inde højt og ubeskadiget. Du er ikke broken; du er ikke i stykker eller en lost case. Det er ikke for sent. Aldrig. Dit autentiske høje, skinnende selvværd er der stadig, der kan bare være lag af alt muligt andet ovenpå. Det behøver ikke at være svært at fjerne de lag. Det kræver ikke 10 år i terapi. Det kræver bare, at vi har modet og lysten til at gå i kommunikation med vores underbevidsthed og krop. Heling kan være enormt hurtig – det behøver ikke tage lang tid.

Hvordan arbejder du med klienters følelse af værd i din praksis?

Jeg arbejder med klienters følelse af værd ved at støtte dem i den proces, det er at få lys på deres begrænsende overbevisninger, traumer og gamle sår. Jeg er den lygteholder i mørket, som ser deres lys, når de ikke selv kan se det, og dén, som bringer næring og heling til de steder, som gør ondt. Gennem min værktøjskasse faciliterer jeg udvikling hos klienterne, hvor de slipper det gamle, som holder dem tilbage, samtidig med at de integreres i deres autentiske selvværd, som de strålende mennesker, de er kommet her på planeten for at være. Gennem psykomotorisk terapi, Human Design og manifestationsvejledning finder klienterne frihed og mod til at være dem, de altid har drømt om at være – dem, de altid har været inderst inde.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  1. Find dine begrænsende overbevisninger – for dé er dine sår, som dit selvværd er skabt på baggrund af. Hvad tror du om dig selv? Når du forstår roden, kan du hive den op og smide hele ukrudtsplanten ud!
  2. Kultivér en egenterapeutisk praksis (eller brug mental tandtråd, som jeg kalder det). Skriv dagbog, meditér, lav hypnomeditationer, hvad end som giver mening for dig i den dur. Det er oprydningsarbejdet, som ikke kan springes over.
  3. Nær og giv dig selv og din krop omsorg. Vær din egen gode mor. Indse, at der er INTET, du kan gøre forkert. Du er dybt elsket, og der er intet at frygte. Du er medskaber af din egen virkelighed og kan altid skabe noget nyt. Når du skaber på baggrund af et autentisk selvværd, bliver dit liv ligeså skønt, som du tør drømme om!

Er der mere, du vil tilføje?

Vi er, som jeg ser det, dumpet ned på planeten for at udvikle os og lære gennem kontraster. Human Design viser os det blue print, vi kommer med og kan give os en utroligt dyb forståelse og omsorg for os selv og hinanden. Forståelse og omsorg hænger sammen. Det er svært at have omsorg for noget, man ikke forstår. Jo bedre og mere indgående, du forstår dig selv, jo nemmere er det at have selvomsorg og således højne sit selvværd.

Sider af mig selv, som jeg opfattede som fejl, fik jeg et nyt perspektiv på efter at have lært mit Human Design. Faktisk fandt jeg ud af, det dét, jeg opfattede som allermest fejlagtigt hos mig, i virkeligheden dækkede over mine største styrker.

Og således ender vi med en kliché, som netop er en kliché, fordi den er sand: Dét, du opfatter som din svaghed, dine fejl og dine mangler, er egentlig dine største styrker, når du bringer lys og bevidsthed og transformation ind. Har du kæmpet hele dit liv med misbrug? Så er én af dine største styrker måske, at du er i stand til at hjælpe andre ud af deres misbrug. Er du tynget af skam? Så er én af dine største styrker måske at vise andre, hvordan man kan slippe skammen og skinne, som den man virkelig er. Har du et dårligt forhold til din krop? Så er én af din største styrker måske, at du kan lære andre at elske deres kroppe gennem din særlige rejse og dit særlige perspektiv.

Du er her af en helt særlig årsag, og du har en helt særlig rolle at spille i dette liv. Et højt selvværd er dit autentiske selvværd, og du har adgang til det hele tiden. Når vi fjerner de hæmmende lag, kan det skinne stærkere end nogensinde.

Vil du læse mere om og af Luca Sofia, så blogger hun på www.lucasofia.dk.