Tag: kærlighed

En anbefaling

Jeg har for nylig læst en ret fantastisk bog. Den hedder ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” og er skrevet af ph.d i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe. Den handler om kærlighed, og om hvordan vi mennesker vælger hinanden. Det gør vi nemlig ikke kun ud fra kemi, lækkert hår og humor – det viser sig, at vores gamle sår fra barndommen spiller en stor rolle, når vi forelsker os. Vores ubevidste selv kan simpelthen – ifølge Jytte Vikkelsøe – skanne andre mennesker for, om de indeholder både det, som vi mangler, og det, som vi allerede har mødt tidligere.

Bogen forklarer, hvordan vi, når vi møder én, der sætter gang i vores forelskelseshormoner, allerede ubevidst har set, at den person indeholder både det, som Jytte Vikkelsøe kalder ”det forløsende aspekt”, og det, som hun kalder ”den indre krænker”. Det forløsende aspekt er en egenskab eller en side, som vi selv føler, at vi mangler – derfor får vi ofte følelsen af at blive ”hele”, når vi er forelskede. Vi kan låne vores partners egenskab og måske selv begynde at udvikle den hos os selv. Men den andens krænker er derimod en egenskab, som minder om en ”ubehagelig” egenskab, som vi har mødt i vores tidlige barndom.

Læs om skyggearbejde her.

Et par møder som regel først deres partners krænker, når forelskelsen er faldet, og så begynder parret at have konflikter. Konflikter, der måske minder om noget, som de har prøvet før. Derfor er det ikke længere kun de to, der diskuterer og skændes, nu er det nemlig også de to kæresters personlige historier, der kommer med ind i konflikten. Når parret langsomt låser sig fast i hinandens gamle mønstre og ikke kan komme ud af dem igen, kalder Jytte Vikkelsøe det for ”den mytiske hårdknude”.

”Den mytiske hårdknude er et dramatisk sammenstød mellem to uforløste personlige historier, der søger forløsning igennem den anden. Disse uforløste historier lever i os som skjulte ”infrastrukturer”. Og de organiserer vores liv på den mest gennemgribende måde, hvad enten vi er klar over det eller ej.”

Uddrag fra bogen.

Det er i det hele taget en enormt spændende bog, som jeg vil anbefale alle, der interesserer sig for kærlighedens psykologi, hvad barndommen betyder for vores voksne liv, og hvordan man kan overvinde svære situationer i et parforhold. Hun gør brug af flere spændende case-historier, som grundigt beskriver parrenes barndom og traumer, og hvordan de spiller ind i deres hverdag som par som voksne.

Hun fortæller om hjernens opbygning, og hvordan den langsomt udvikler sig i de første år af vores liv. Her kommer hun ind på den skam, som små børn skal opleve for at forstå at begå sig i en civiliseret verden, men som også kan være ødelæggende, hvis den får lov til at fylde for meget.
Hun peger også fremad af med løsninger, fordi vi netop igennem parforholdets konflikter kan tage det endelige opgør med vores gamle krænker og derigennem blive mere frie. Hvis vi har modet til at gøre noget andet, end vi plejer, når vi møder krænkeren i vores partner, så kan vi endelig udvikle os som mennesker og udvikle de sider af os selv, som vi har undertrykt (og som vi har fundet i partnerens forløsende aspekt).

”Svaret er, at det lige netop er her, rejsen tilbage til samhørigheden med os selv og dermed muligheden for samhørighed med vores partner begynder. Men vi må lære at bryde frygtcyklussen for at tage livtag med de overbevisninger og overlevelsesstrategier, der hæmmer det frie samspil mellem to fundamentale, men modstridende menneskelige behov – behovet for tryghed og længslen efter fornyelsen – der er brændstoffet bag al personlig vækst.”

Uddrag fra bogen ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” af Jytte Vikkelsøe.

Bogen har bekræftet mig i, at vi skal tage ansvar for vores eget liv og for vores egne sår. Når det bliver svært i for eksempel parforhold, skal vi forstå, at vores gamle sår og oplevelser kan være medspillere i en konflikt. Når man bliver bevidst om det, er det nemmere at tage et skrift tilbage og observere, hvad der sker. Måske er det ikke kun kærestens skyld? Måske er der noget i dig, der går ind og reagerer på bestemte (og nogle gange temmelig uhensigtsmæssige) måder, selvom en situation udefra set er neutral. Måske har du reageret sådan hele dit liv, når du bliver ”trigget” på bestemte måder – og her handler det blandt andet om at finde ud af, hvad det egentlig handler om (var det det, han sagde lige nu, eller mindede det mig om noget, min mor sagde, da jeg var barn?), hvad dine behov er, og hvordan du kan få det formidlet så konstruktivt, sårbart og roligt videre til fx din partner. Jo mere lys, man kan kaste over fortidens skygger, jo nemmere er det at se nutiden for, hvad den er. Den er nemlig ofte en ubevidst legeplads for fortiden.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvordan har du det med kroppen?

Hvordan har du det egentlig med din krop? Føler du dig tilpas i den? Er du glad for den? Eller kritiserer du den, hver gang du ser den i spejlet? Dækker du den til med løst tøj eller trækker konsekvent maven ind, når du er sammen med andre mennesker?

Har du lavt selvværd, vil det påvirke dig i mange aspekter af dit liv – inklusiv din kropsopfattelse. Det, kombineret med at vi lever i et samfund med nogle meget faste og snævre skønhedsidealer og eksponeringen af dem på de sociale medier, gør, at det meget nemt kan være svært at føle sig god nok, smuk nok, slank nok, ”perfekt” nok.

Jeg har selv et ganske ambivalent forhold til min krop. Jeg har heldigvis et rimelig naturligt forhold til kroppe generelt, og jeg har ikke problemer med at gå i bikini på stranden om sommeren eller med at tage bad i svømmehallen. Jeg ved, at vi alle er forskellige, og at kroppen er noget naturligt, der ser ud på tusindvis af forskellige måder. Jeg er opvokset med forældre, der tullede rundt nøgne derhjemme, og det betyder i dag, at jeg anser det som normalt og naturligt. På den anden side har jeg siden teenageårene kritiseret min krop for at være for tyk og forkert. Mine lår har næsten altid været for store og min mave for blød og dellet. Jeg har i mange år haft et kæmpe fokus på andre kvinders lår – hvordan ser de ud, hvor slanke er deres inderlår, hvor glatte er deres lår i huden – som jeg så har sammenlignet med mine egne.

Det er en rigtig dårlig strategi, det der med at sammenligne. Ofte vil vi jo finde de ”bedre udgaver” og sammenligne os med dem, og i den konkurrence vil vi altid tabe. Jeg taber altid, når jeg sammenligner mine lår med modellernes på de store plakater (og de er ovenikøbet photoshoppede!). Hvis jeg så bare sammenlignede mig med andre med større lår, ville jeg i det mindste føle, at jeg måske var heldig med mine ben, men det gør jeg jo aldrig. Sammenligninger kan hurtigt blive en endeløs kamp, der får næring fra vores negative tanker og lave selvværd, og som ryger mere og mere ud af kontrol.

Problemet med at sammenligne sig med andre er jo, at det kan man objektivt slet ikke. Vi er alle født med forskellige kroppe og forskellige gener, og vi lever alle forskellige liv. Vi kan jo ikke sammenligne os med andre, der er født med en helt anden type krop, har en anden forbrænding, lever et helt andet liv og spiser helt anderledes end os. Det vil jo aldrig give mening at forsøge at sammenligne to helt forskellige størrelser. Derudover har vi ofte et snævert fokus, når vi sammenligner os med andre, og det betyder, at vi kun kigger efter det fokus. I mit tilfælde: har hun slankere ben end mig? Kigger jeg kun på modemodeller, så ja, de har ALTID slankere ben end mig. I modeverdenen skal man være tynd og have et lavt BMI – og det skal man jo ikke i den ”virkelige” verden. At de derudover er photoshoppede, så det minimale fedt på inderlårene også er fjernet, så er det jo næsten som at sammenligne sig med en tegneseriefigur.

Derudover så tror jeg også, at vores øjne snyder. Det er vores hjerne og dermed vores tanker, der bestemmer, hvad vi ser, når vi kigger på vores krop. Man skulle tro, at øjnene så virkeligheden, som den er, men det er jo desværre ikke tilfældet. Et godt eksempel er anorektikere, der oplever, at de ser tykke ud, når de kigger sig i spejlet – mens alle andre kun ser skind og knogler. Sådan har jeg det også for tiden. Det ene øjeblik føler jeg mig ganske tilfreds med min krop, men så bliver jeg overrasket, når jeg ser et billede af mig selv. Hvorfor ser jeg så tyk ud på det billede, når jeg nu lige er kommet frem til, at jeg har en flot, almindelig krop? Eller omvendt: hov, jeg ser da ret slank ud på det billede, hvordan kan det være, når jeg nu går rundt og føler mig så tyk? Det kan faktisk være en ganske forvirrende oplevelse for mig at finde ud af, hvordan jeg skal have det med min krop. Det skifter hele tiden. Jeg føler mig for eksempel mere slank, hvis jeg dyrker sport (også nogle gange bare efter én omgang), og jeg har det omvendt, hvis jeg ikke rører mig så meget. Men det er jo ikke, fordi min krop svinger med fem kilo frem og tilbage fra dag til dag, og det viser igen, hvor meget kropsopfattelsen faktisk handler om det mentale.

Her er en video om modemagasiner og skønhedsidealer fra Oskar T. Brand

Stay Beautiful: Ugly Truth In Beauty Magazines

EVERY WOMAN SHOULD WATCH THIS! A shocking video about the ugly truth hidden in beauty and fashion magazines. Second part: https://www.facebook.com/oskar.t.brand.official/videos/2122098377816441music: Muciojad – Before I Sleep (Oskar T. Brand remix)More of my music / free download here:http://music.oskartbrand.comhttp://soundcloud.com/oskartbrand/tracksMore of my videos:http://www.youtube.com/oskartbrand/videoshttp://www.instagram.com/oskartbrandhttp://www.twitter.com/oskartbrandhttp://www.oskartbrand.blogspot.comhttp://www.oskartbrand.comhttps://theartistunion.com/oskartbrandSubtitles available (Arabic, Chinese, Croatian, Dutch, Finnish, French, German, Greek, Hebrew, Hungarian, Italian, Latvian, Malaysian, Norwegian, Polish, Portuguese, Russian, Spanish, Swedish, Thai, Turkish) on Facebook and YouTubeWould you like to volunteer with subtitles? Please send me a message for a timing file. Languages required: other than the ones aboveThanks to www.GlobalDemocracy.com for allowing me to use their Body Evolution video.

Slået op af Oskar T. Brand i 24. september 2016

 

Det samme gør sig måske gældende for dig? Hvad ser du, når du kigger dig i spejlet? Hvilke historier fortæller du dig selv om din krop? Og er det historierne, der styrer, hvad du ser?

Prøv at stille dig foran spejlet og observér, hvilke tanker der kommer, når du kigger på dig selv. Skriv dem eventuelt ned på et stykke papir. Prøv at være åben og ikke dømmende, når du observerer, hvad der sker i tankerne. Er der nogen områder på din krop, som du er hårdere ved end andre? Er der nogen områder, der ikke fremkalder nogen kritik? Er der nogen områder, som du tænker positivt om? Kommer der minder om andres kommentarer om din krop op, når du kigger på den?

Herefter har du et overblik over, hvilke dele af din krop som møder kritik fra din indre kritiker, og herefter kan du lægge en plan for, hvordan du vil arbejde henimod en bedre kropsopfattelse.

Her er nogle ideer til dig:

– Vær opmærksom på de negative tanker om din krop, og hvornår de popper op i dit hoved

– Vær selvkærlig over for hele din krop, især de områder som du er ked af

– Sig søde og positive ting om og til din krop  Læs om Spejløvelsen her

– Undgå at tale grimt om og til din krop

– Vælg aktivt, at du ikke vil sammenligne dig med andre, og øv dig på det

– Vær taknemlig for din krop og alt det, som den gør for dig hver eneste dag

– Undersøg, hvordan du kan få et bedre forhold til de dele af din krop, som du kritiserer

– Bevæg dig og brug kroppen på en god måde, som gør dig glad og giver dig energi

– Gennemgå dine sociale medier, og undersøg, om der er nogle af de ting, du følger/får ind i dine feeds, som er dårlige for din kropsopfattelse (for eksempel konti med ”perfekte” modeller – gør det noget godt for dig at følge dem? Hvordan får du det, når du kigger på de billeder?)

– Hold op med at følge de konti på sociale medier, som ikke er gode for dig

– Find i stedet konti, som gør dig glad og inspireret og eventuelt promoverer selvkærlighed og rummelige kropsidealer

– Behandl din krop godt: giv den god næring, plej den udvendigt (hvis det gør dig glad), pas på den

– Ønsker du virkelig at tabe dig, så sæt dig nogle mål og forfølg dem – men pas på, at det ikke er den lave selvfølelse, der styrer det hele. Så bliver du nemlig aldrig tilfreds

Hvad tænker du om det her emne? Hvilke tanker sætter indlægget i gang hos dig?

Husk, at alle kroppe er gode kroppe. Din krop er okay. Min krop er okay. Alle kroppe er perfekte i deres uperfekthed. Der er plads til os alle. Vi skal være taknemlige for vores krop, som arbejder for os hver eneste dag. Den fordøjer al den mad, vi putter ind i kroppen, den holder os oprejst, og den er stærk. Vi kan træne den op til alt muligt, og vi kan de mest utrolige ting med den.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvem leder du efter?

Kender du det med, at du bliver ved med at blive tiltrukket af de samme typer? Og at det ikke nødvendigvis er lige lutter lagkage, når du så har været sammen med ham eller hende i længere tid, fordi du opdager nogle andre sider af personen?

Der er en sidste krølle på halen i forhold til de øvelser, som jeg har beskrevet de sidste par uger. Du kan nemlig også bruge øvelsen med skyggerne og masken til at blive klogere på, hvad det er, du ubevidst leder efter i en partner.

Dine skygger fandt du ved at finde de modsatte ord af dem i din maske.

Når du ved, hvad dine skygger er, så kan du nemlig igen lave sådan en ”modsat” øvelse og prøve at finde nogle ord, som betyder næsten det samme, men som er positivt ladede. Altså, positive synonymer.

Min maske er sød, glad og sjov. Det vil sige, at mine skygger er noget à la egoistisk, alvorlig og kedelig.

Men de positive ord, der svarer til mine tre skygger er tro mod sig selv, reflekteret og rolig.

Hvis man er egoistisk, lytter man jo til sine egne behov og gør, hvad man synes, der er bedst for sig selv. Derved er den positive version, at man er tro mod sig selv – og det er jo noget, som man kan beundre.

Igen skal du her prøve at tænke over, hvad det er, du lægger i de forskellige ord og prøve at finde de ord, der passer til. Der ligger meget gemt i nuancerne. For eksempel er kedelig og rolig ikke nødvendigvis det samme, men når jeg tænker over de to ord, så er kedelig noget med, at man siger nej til ting, og at man ikke gider lave noget (sjovt.) Og her passer rolig godt som et positivt synonym, fordi det betyder, at man ikke hele tiden skal lave noget, og at det er okay bare at være og slappe af.

Teorien er, at de positive ord, som du finder, er de egenskaber, som du går ud og leder efter i en partner. Og det giver faktisk rigtig god mening. For som jeg skrev i det andet indlæg, så fødes vi som ”hele” mennesker med alle egenskaber. Men hvis vi derefter forkaster nogle af de egenskaber og derved ikke er hele længere, så vil vi jo længes efter at finde de forsvundne dele igen, så vi igen kan blive hele. Alt det her foregår ubevidst, for vi føler jo nok ikke et behov efter at være mere egoistiske, alvorlige eller kedelige – eller hvad du nu har af skygger. De positive ord, som du finder og leder efter, det er så din partners maske.

”Når du har alle tre ord, har du et overblik over, hvilken type person du forelsker dig i, og du kan også se under Mine skygger (dine egne skygger, red.), hvad du senere vil hade ham for”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Prøv at se, om de ord, du har fundet, passer på din partner, dine tidligere partnere, eller hvem du ellers går og synes er interessante. Passer det?

Mine ord (tro mod sig selv, reflekteret og rolig) passer nemlig rigtig godt på min kæreste. Han er sådan en rolig fyr, der godt kan sætte grænser, når han kan mærke, at noget er for meget. Han siger sin mening (både det positive og det negative) uden at det lader til, han har nogen problemer med det, og han tænker en del over tingene. Han er selvfølgelig også alt muligt andet, men lige de tre egenskaber passer rigtigt godt på ham.

Der er forskellige faser i et parforhold, og ifølge Joan Ørting er der først forelskelsen, derefter magtkampene og til sidst kærligheden. Og her bliver skyggerne interessante. For det, vi bliver tiltrukket af i forelskelsen (for mit vedkommende det rolige, reflekterede og tro mod sig selv), ændrer sig nemlig, når forelskelsen langsomt forsvinder.

Så opdager man nemlig, at ens kæreste ikke kun er hans eller hendes maske, men at han også er alt det, som man er træt af – nemlig ens egne skygger. Så jeg opdager måske snart, at min kæreste også er egoistisk, kedelig og alvorlig – alt det, som jeg ikke kan acceptere, at jeg også er. Og så er det magtkampene begynder, og den fase handler om, at man gerne vil ændre på hinanden. Lyder det bekendt?

Pointen her er vigtig: det handler ikke om at ændre på sin partner, fordi gør man det, vil det blive en meget lang kamp. Kan du overhovedet ændre på et andet menneske? Og bør du?
Det handler i stedet om at se, at det, du pludselig opdager hos din partner, er dine egne skygger, og hvis du vil have et harmonisk parforhold og udvikle dig selv, så må du øve dig på at acceptere dine egne skygger – både hos dig selv og hos din partner.

”Men i stedet for at prøve at lave ham om, så handler skyggearbejde om selv at kunne rumme de sider ved ham, som vi i virkeligheden selv indeholder, men som vi ikke vil stå ved.”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Så når min kæreste kommer med sine platte jokes, og min automatreaktion er ”ih, hvor er du bare plat!”, så skal jeg se i øjnene, at jeg selv er virkelig plat engang imellem. Og når han roder og passivt insisterer på at have fire ekstra spisebordsstole placeret rundt omkring i sin stue, som han kun bruger til at hænge tøj på, så skal jeg måske acceptere, at jeg også selv roder og er utjekket indimellem (jeg føler mig faktisk tit utjekket, men det er ikke en følelse, som jeg er glad for). Når han igen igen foreslår, at vi bare skal ligge i sengen og se Netflix, så skal jeg bare sige ja til at være ”kedelig”, for det skal jeg lære at acceptere i mig selv (og det er godt for mig at slappe af uden at skulle nå noget).

Jeg øver mig på det her, og det interessante er, at hver gang jeg bliver lidt irriteret på min kæreste (eller andre for den sags skyld) og jeg når at fange mig selv i det, så viser det sig altid, at det, som jeg bliver irriteret over, er egenskaber/handlinger/følelser, som jeg ikke tillader hos mig selv. Og derved bliver det meget nemmere at dele min opdagelse med kæresten fremfor at begynde at kritisere ham. Det lykkes i hvert fald nogle gange!

Målet er, at du accepterer, at du også er alle dine skygger (sammen med alt det andet, som du er), og at du derigennem kan acceptere de sider hos andre. Så stopper krigen, hvor du prøver at ændre på den anden og få ret. Derefter kan du forhåbentlig komme til fasen, hvor du kan favne din partner i alt det, som han eller hun er.

Hvad tænker du om denne øvelse? 🙂

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Kærlighedsbarometeret

Da jeg tog min uddannelse som Selvværdsvejleder hos Joan Ørting, lavede vi en øvelse, der handlede om et ”kærlighedsbarometer”. Jeg håber, du har lyst til at prøve at lave øvelsen, for den kan vise nogle interessante ting om dig, om dine relationer til din familie og andre, og den kan hjælpe dig med at fokusere på nogle positive ”skygger”. Jeg vil komme nærmere ind på skygger og masker i et andet blogindlæg, men skygger er nogle af de egenskaber, som vi har lært at undertrykke ved os selv.

Øvelsen går ud på, at du skal tegne et barometer, eller i hvert fald en linje med tal fra 1-100 på. Her skal du sætte alle dine familiemedlemmer ind – og dig selv. Du skal placere folk på barometeret, alt efter hvor meget du elsker dem. Altså, dem, du elsker højest, sætter du højest.

Det med at sætte et tal eller en procent på, hvor meget man elsker folk omkring sig (og især hvor meget man elsker sig selv!) er en ret svær øvelse, synes jeg. Men prøv alligevel. Hvor hører dine forældre til? Dine bedsteforældre og dine søskende? Dine onkler og tanter? Hvis der er familiemedlemmer, der er døde, må du også gerne sætte dem på.

Husk at sætte dig selv på. Hvor hører du til på skalaen? Hvor højt elsker du dig selv?

Når du har placeret din familie, dig selv og andre, som er dig meget kær, så prøv at undersøge dit resultat. Hvem ligger i toppen? Er det mænd eller kvinder? Er der nogen fællestræk mellem dem i toppen? Hvor ligger du egentlig selv henne? Højt eller lavt? Og hvorfor?

Teorien er, at alle dem, der er højere end dig selv på kærlighedsbarometeret, er nogle, som du har sat op på en piedestal. Og at du faktisk ikke kan elske nogen mere, end du elsker dig selv.

”Alle, der ligger over dig på kærlighedsbarometeret, har du sat op på en piedestal, og det betyder, at du projicerer dine egne skønne egenskaber over på dem. Det er dem, der er fantastiske, det er dem, der er dygtige. Men kan vi elske eller hade noget ved nogen, som vi ikke selv indeholder? Nej, du har selv de kvaliteter, som du ser i dine børn, din mor, din bror osv.”

– Citat fra Joan Ørtings bog ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det vil sige, at hvis du kun elsker dig selv 70 procent, så kan du kun elske andre 70 procent. Du har ikke mere kærlighed at give af. Så de sidste 30 procent er forgudelse, og det skal ikke forveksles med kærlighed.

Øvelsen slutter ikke her. Nu skal du nemlig prøve at kigge på de mennesker, som du har sat over dig selv, og skrive nogle af de gode kvaliteter ned, som du synes, de har. Er din mor kærlig, og din far social? Er din morfar helt fantastisk, og din lillebror klog?

Alle de positive egenskaber, som du oplever, at de mennesker har, kaldes for positive skygger. Det er egenskaber, som vi gerne selv vil have. Egenskaber, som vi ser op til eller drømmer om også at være. Vi lærer nemlig igennem vores opvækst, at der er nogle egenskaber, der ikke er så velsete, så dem gemmer vi væk. Men det betyder, at vi faktisk mister dele af os selv, og at vi i løbet af livet vil lede efter de egenskaber for at blive hele igen.

Når du har de positive ord, som du har skrevet ned, så kan du lave en sætning, som handler om dig selv. Tag ordene, som du har beskrevet de andre med, og brug dem om dig selv.
For eksempel: Jeg er en kærlig, social og klog kvinde/mand.

På den måde kan du begynde at tage nogle af de egenskaber til dig, som du har glemt hos dig selv, men som du ser i andre. Der er en god sandsynlighed for, at de ord, som du finder frem til, er egenskaber, som du gerne selv ville have eller have mere af. Måske skal du grave lidt, for det kan godt være, at du for eksempel allerede føler dig social. Men er der noget i din opvækst, hvor du har oplevet kritik eller ikke har fået kærlighed omkring det at være social?

”Den sætning, du har skrevet, er nu din nye udvikling. Sig den til dig selv igen og igen, hver dag mange gange, og hæng sætningen op på din væg, så du ikke glemmer den. Når du har sådan en positiv sætning om dig selv, så vil du stille og roligt integrere de positive skygger, så de bliver dine egne. Det er følelsen, du lægger i ordene, der er vigtigst. Det er ikke nok blot at sige dem og tænke dem. Du skal føle dem.”

– Citat fra Elsk dig selv og bliv elsket

Joan Ørting anbefaler også, at man laver øvelsen flere gange. Når man har brugt sætningen længe, så kan det være, den skal fornys, og det kan man gøre ved at lave øvelsen eller ved at mærke efter, hvilke ord man har brug for. Næste gang kan man også sætte sine venner, idoler eller andre ind.

Jeg fandt frem til en sætning på kurset, som lød noget i stil med ”Jeg er en selvsikker, kreativ og modig kvinde, det er hende, jeg er!”, og da vi var cirka halvvejs igennem, ændrede jeg på et ord eller to. Jeg følte simpelthen, at jeg havde fået mere af den egenskab ved at sige sætningen dagligt, og så fandt jeg et nyt ord, som jeg gerne ville øve mig på at føle, at jeg var.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om øvelsen. Du er altid velkommen til at kommentere herinde.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Husk at fejre dig selv

I dag har jeg været til jobsamtale på et teater i København. Det er faktisk halvandet måned siden, jeg søgte jobbet, men pludselig ringede de og ville gerne indkalde mig til samtale. Jeg nåede både at blive vildt overrasket, glad og nervøs.

Fordi hvad nu hvis det ikke gik godt? Hvad hvis det blev endnu en samtale, hvor jeg ikke fik jobbet? Jeg har faktisk ikke været til så mange samtaler i mit liv, og selvom nogle af dem er gået godt (både med en god følelse bagefter, og fordi jeg fik jobbet), så er det stadig nogle af de samtaler, der ikke er gået så godt, som jeg husker. Dem, hvor det var akavet, og hvor jeg ikke kunne svare på spørgsmålene, og hvor jeg slet ikke følte mig god nok og derfor også følte, at det var det indtryk, jeg gav arbejdsgiveren.

Det gik faktisk meget fint i dag, og selvom jeg ikke har alle kvalifikationerne til stilling, så følte jeg, at jeg var god til at være ligesom Pippi. Hun siger nemlig ”Det har jeg ikke prøvet før, men det kan jeg godt!” eller noget i den stil. Det er langt fra sikkert, at jeg får jobbet, men jeg har nu alligevel en god følelse med det.

Og det skal fejres! Hvis der er noget, jeg er god til, så er det at fejre alle mine små successer. Jeg har købt cappuccino og en bolle med ost til toget (er på vej på mit vikararbejde, mens jeg skriver dette), og det må jeg godt, fordi jeg fejrer. Jeg fejrer, at samtalen gik godt. At jeg ikke blev så nervøs. At jeg både havde overskud til at være ligesom Pippi, smile og fortælle ivrigt om mig selv og mine erfaringer. Det er godt gået, synes jeg, og jeg er stolt af mig selv.

For et par uger siden fejrede jeg med min kæreste og en flaske Asti, at jeg havde fået et nyt vikariat. Det er kun to og en halv måned, men det er lige meget. I weekenden spiste jeg brunch med min kæreste for at fejre, at vi snart har månedsdag. For mig drysser det stjerner ud over min hverdag, når jeg fejrer. Det gør mig glad, giver mig overskud, og jeg føler, at jeg er selvkærlig over for mig selv.

Og det behøver ikke være dyrt at fejre. Du kan gå en tur i parken og fejre, mens du slænger dig på græsset og læser i en god bog. Du kan gå på biblioteket og læse i gode magasiner eller låne bøger. Du kan gå til et gratis foredrag. Du kan spise det, du i forvejen havde planlagt at spise til aftensmad, og fejre med det. Du kan tage en hat på eller læbestift eller den flotte bluse eller drysse glimmer på øjnene eller klippe dine hårspidser eller finde en is i fryseren.

Det er lige meget, hvad du gør. Det handler om din indstilling. Hvis det gør dig glad at fejre dig selv og alle dine små successer, så gør det. Forkæl dig selv. Fejr, at der er noget, der er gået dig godt. Det er selvkærligt – og så kan du jo passende fejre, når du kan mærke, at det går fremad med selvværdet.

Du er det værd. Du må godt fejre dig selv. Du må godt være stolt og klappe dig selv på skulderen. Du må gerne fortælle om det til andre og være glad på dine egne vegne – men du må også gerne fejre alene uden at dele det.

I morgen har jeg månedsdag med ham den søde, og på fredag tager jeg på ferie, og det skal alt sammen fejres. Fordi jeg fortjener det, og fordi det er så hyggeligt!

Hvad skal du fejre i dag? Hvad kan du fejre i løbet af de næste par uger? Og hvordan vil du gøre det? Del gerne dine tanker og ideer i kommentarfeltet, jeg vil meget gerne høre om dine fejringer!

selvværd, selvtillid, bedre selvværd

Hvad er dit kærlighedssprog?

Kender du det der med, at du har gjort dig umage med at planlægge en hyggelig aften med kæresten, så I kan få god kvalitetstid sammen, og når han så kommer, så kigger han bare ned i sin telefon? Eller når du har givet en gave til en af dine kære, og de så slet ikke virker glade og glemmer at sige tak? Og det gør dig ked af det, fordi du gerne ville vise dem din kærlighed.

Så kan det være, at I ikke har samme kærlighedssprog. Ifølge amerikaneren Gary Chapman findes der fem kærlighedssprog. Og vi bruger ikke nødvendigvis dem alle sammen. Vi har nemlig et primært kærlighedssprog, og så kan vi have et par sekundære. Et kærlighedssprog er måden, som vi opfatter kærlighed på – og den måde vi selv viser kærlighed til andre på. Kender du dit primære og dine sekundære kærlighedssprog, kan du både bruge den viden til at være mere selvkærlig over for dig selv, og du kan bedre forstå kærligheden i dine andre relationer.

De fem kærlighedssprog er disse:

1) Verbal anerkendelse – her føler du, at du får kærlighed, når andre roser dig eller siger pæne ting til dig.

2) Tid sammen – her sætter du pris på kvalitetstid med dine kære, og du viser din kærlighed ved at sætte tid af til andre. Her er opmærksomhed vigtigt, så der virkelig er tid til at være sammen, snakke og lave ting sammen.

3) Gaver – har du gaver som dit kærlighedssprog, så viser du din kærlighed ved at give gaver, og du oplever også at få kærlighed fra andre, når de giver dig gaver.

4) Tjenester – her føler du dig elsket, hvis din partner, familie eller venner hjælper dig med ting og gør ting for dig. Og du viser selv din kærlighed ved at gøre tjenester for andre.

5) Fysisk kontakt – i dette kærlighedssprog er det den fysiske nærhed, der fylder dig med kærlighed. Kram, nus, et klap på skulderen og sex er alle sammen eksempler på fysiske kontakter, hvor du viser din kærlighed og oplever at få kærlighed.

Hvilket sprog er dit primære, tror du? Og hvilket eller hvilke er dine sekundære?

Hvilket sprog taler mest til dig? Hvis du skulle vælge ét, som din partner, ven eller familiemedlem skulle give dig, hvilket ville du så vælge? Hvis du gerne vil vise kærlighed til nogen, hvad er det så, du giver?

Ifølge Joan Ørting kan du gøre flere forskellige ting, hvis du er i tvivl om, hvilke kærlighedssprog der passer bedst til dig. Du kan tænke tilbage på din barndom og på, hvordan dine forældre viste dig kærlighed – nogle gange kan man nemlig arve sine forældres kærlighedssprog. Derudover kan du lægge mærke til, hvad det er, du brokker dig over, at du mangler. Mangler du kram eller ros? Mangler du tid sammen med dine venner, eller ville du ønske, der var nogen, der gad fikse din cykel?

Du kan også lave udelukkelsesmetoden – hvad ville du helst undvære af de fem?

Gary Chapman har også lavet en test på sin hjemmeside.

Mit primære kærlighedssprog er ”tid sammen”. Det er ret tydeligt for mig, at det er det, jeg gør, når jeg gerne vil være sød ved mine venner eller min kæreste. Vi skal hygge os, have god tid og snakke sammen. Og ligeså tydeligt er det, at jeg føler mig glemt og overset, når folk omkring mig ikke tager initiativ til at se mig eller sætte tid af til mig. Jeg tror, mit sekundære sprog er ”fysisk kontakt”. Det er rart at kramme mine venner, jeg nusser ofte folk på ryggen og armene, og jeg elsker at være tæt med min kæreste. Det er jo det bedste bare at blive holdt om! Så føler jeg mig elsket og tryg.

Der er to ting, der er gode ved at kende sine kærlighedssprog.

Den ene er, at du kan bruge dine kærlighedssprog aktivt over for dig selv. Er dit sprog gaver og fysisk kontakt? Så giv dig selv små gaver indimellem og vær god ved dig krop. Giv dig selv en massage (eller få en af en anden!), smør dig ind i creme, nus dig selv. Er det derimod tid sammen og verbal anerkendelse, så er det vigtigt, at du sætter tid af til dig selv – og taler pænt til dig selv. Du kan give dig selv den kærlighed, som du fortjener og har brug for. Det er altså vigtigt, det her! At arbejde med sit selvværd handler om at være god mod sig selv på mange planer, og kender du dit kærlighedssprog, så kan du i højere grad lytte til dine egne behov og give dig selv det, du har brug for. Så behøver du ikke absolut ud og finde det i din omverden.

Den anden er, at du kan forstå, hvad det er der sker i dine relationer. Har du nogen relationer, hvor det er lidt svært, og hvor I går skævt af hinanden? Så kan det være, fordi I har forskellige kærlighedssprog, men ikke kan forstå, hvad det er, I hver især giver til hinanden. Jeg havde engang en kæreste, som havde tjenester som sit primære kærlighedssprog, men når han sad nede i gården og rodede med min cykel (for at vise mig kærlighed ved at gøre mig en tjeneste), så sad jeg og ønskede, at han ville være hos mig og lytte til, hvordan min dag var gået. Samtidig forstod han jo også min kærlighed ud fra sit kærlighedssprog, så han manglede jo kærlighed, fordi jeg ikke lavede så mange tjenester – det er faktisk det sprog, jeg slet ikke gør mig i.

Da mine forældre blev skilt i mine teenageår, gik det også galt med min far og jeg. Og der gik vi virkelig galt af hinanden, når det kom til at vise kærlighed til hinanden. Jeg er ret sikker på, at hans kærlighedssprog er ”gaver”, for han giver mig ofte gaver og forkæler mig meget materialistisk. Men dengang hvor jeg hungrede efter hans kærlighed, forstod jeg ikke, hvad han prøvede at udtrykke. Jeg ville jo bare gerne være sammen med ham og have tid til at snakke, og så havde jeg altså ikke brug for en ny bog eller penge. Igennem årene har jeg fået bygget en mental maskine, hvor jeg kan putte de dejlige gaver ind i, og ud kommer ordene ”Jeg elsker dig”. Det har hjulpet meget at forstå, at han bare viste mig sin kærlighed på en anden måde, og i dag har vi et godt forhold, hvor jeg kan oversætte hans kærlighedssprog.

”Det er selvfølgelig godt at kende hinandens kærlighedssprog, så vi kan give hinanden det, vi hver især ønsker, men kan et menneske udenfor os selv fylde hele vores kærlighedsbeholder? Nej, det er ikke muligt. Vi må selv tage det største ansvar og først og fremmest give det kærlighedssprog til os selv, som vi normalt synes, andre burde give os.”

– Joan Ørting i “Elsk dig selv og bliv elsket”

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Spejløvelsen – gå fra lavt selvværd til et godt selvværd 

Har du lavt selvværd, findes der en meget enkel øvelse, som du kan lave hver dag for at få bedre selvværd. Flere undervisere sværger til den, blandt andet Louise Hay og Joan Ørting, og jeg kan også mærke en rigtig god effekt af den.

Det skal lige siges, at den både lyder lidt syret for det utrænede øre og kan være overraskende svær at udføre – men bliv ikke bange!

Øvelsen hedder Spejløvelsen – og stod det til mig, skulle alle begynde at lave den her øvelse hver eneste dag. Den er enormt effektiv, hvis du vil arbejde med dit lave selvværd, for den går aktivt ind og taler imod din indre kritiker og viser din underbevidsthed, at du vil have det bedre med dig selv.

Du gør sådan her:

  • Stil dig foran spejlet, eller tag et spejl op foran ansigtet.
  • Kig dig selv ind i øjnene, og prøv at se dig selv. Se dig selv som dit indre barn (den lille pige eller dreng, som har brug for at høre søde ord), og lad være med at fokusere på dit udseende.
  • Sig til dig selv, gerne højt og tydeligt: ”Jeg elsker dig, (dit navn).”

Jo flere søde og gode ting, du siger til dig selv, jo bedre vil effekten på dit selvværd være. Sig for eksempel, at du elsker dig selv flere gange. At du værdsætter dig selv, og at du altid vil være der for dig selv. At du er stolt over dig selv, eller at du er smuk, vidunderlig, sød, spændende, interessant og sjov. Du kan sige alle de ting til dig selv, som du har lyst til – men husk at sige nogle af de svære også. Nogle af de ting, som du måske ikke helt tror på, men som måske er områder af din krop eller personlighed, som du enten er ked af eller gerne vil være mere af.

Det er vigtigt, at du bliver bevidst om, hvad dit indre barn har brug for at høre. Det kan være, du skal sige det modsatte af, hvad din indre kritiker fortæller dig? Eller at du finder ud af, hvilke temaer du har lidt under i barndommen for eksempel, og prøver at lave gode sætninger til Spejløvelsen ud fra dem. Eller at du kigger på, hvilke temaer du slås med lige nu.
Du kan altid ændre det, du siger til dig selv i spejlet. I nogle perioder har du måske brug for at fokusere på din krop, i andre måske at tale om din frygt for at blive forladt osv.

Jeg plejer at sige, at jeg ”elsker, elsker, elsker” mig selv, og så siger jeg tit en lang række ord, som, jeg både synes, beskriver mig, men som jeg også gerne vil være mere af. Kreativ, stærk, fantastisk og dygtig osv. Jeg siger også til mig selv, at jeg er en god ven, en god datter og et godt menneske.

Det, der umiddelbart sker for mig, er, at jeg ikke kan lade være med at smile til mig selv. Det føles simpelthen rigtig godt at få de ting af vide, selvom det er mig selv, der siger dem. Det er super hyggeligt, og jeg tror på, at ordene synker ned i min underbevidsthed og forplanter sig dernede. Og jeg kan mærke, at smilet sender værdifulde endorfiner ud i min krop, og at det igen skaber nogle gode tanker og en dejlig fornemmelse i kroppen. Og når jeg har det godt, ja, så er jeg jo meget mere positiv og kan møde verden på en god måde, som igen vil skabe gode resultater for mig. Derfor kan en øvelse som spejløvelsen få stor indvirkning på dit liv, fordi den kan sprede positive ringe ud i alle aspekter af dit liv. Du vil på sigt ændre din opfattelse af dig selv, og du vil balancere de negative ord, som du måske dagligt fortæller dig selv. Og det vil hjælpe på dit lave selvværd.

Det kan godt være svært, men prøv alligevel!

Men hvis det føles helt vildt svært at sige til dig selv, at du elsker dig, så er det også helt okay. De fleste er jo slet ikke vant til at tale sådan til sig selv, og måske føler man sig lidt åndssvag, som man står der og sludrer med sig selv i spejlet. Samtidig bor vi også i danske Jantelovsland, hvor man helst ikke skal tro, man er noget – og er man så ikke for selvfed, når man står og roser sig selv i spejlet? Måske, men hvis det virker, hvorfor så ikke skide på den Jantelov?

Læs indlægget om Den indre kritiker.

For det første må du gerne starte med at sige det indeni dig selv, hvis det er svært at sige det højt.

For det andet så er det også helt okay at starte blidt ud. Hvis det for eksempel er sætningen ”jeg elsker dig, (dit navn)”, du kløjes i, så kan du starte med at sige ”jeg er villig til at lære at elske dig”.

På den måde er du i gang, og du fortæller din krop og dit sind, hvad du gerne vil arbejde henimod.

Som Louise Hay skriver i sin (virkelig spændende) bog ”Helbred dit liv”:

”Jeg beder folk om at se sig selv i øjnene og sige noget positivt om sig selv, hver gang de går forbi et spejl. Den mest virkningsfulde måde at arbejde med bekræftelser på er at se sig selv i spejlet og sige dem højt.” (side 73)

Prøv det. Find et spejl, og kig dig selv dybt i øjnene. Du kan godt, og du fortjener det. Gør det hver dag i minimum en måned, og se, om du kan mærke en forskel.

Jeg vil meget gerne høre om dine oplevelser med spejløvelsen, så du er altid velkommen til at skrive til mig eller kommentere her på indlægget.