Tag: læring

selvværd, selvtillid,

Jeg var faktisk lige pludselig god!

Har du prøvet at overraske dig selv og klare dig bedre i for eksempel skolen, på arbejdet eller i noget andet fagligt, end du troede, du kunne? Har du opdaget nye sider af dig selv for nylig?
Det gjorde jeg nemlig den anden dag!

Jeg har de sidste seks uger gået på et seks ugers kursus for ledige i Digital Markedsføring, og jeg har hele kurset været meget interesseret i emnerne. Jeg oplevede faktisk mig selv være enormt ”tændt” på faget, og jeg oplevede også mig selv række hånden op, tage styringen i min gruppe, sige min mening – hvilket er en helt ny Sabine! Det var enormt fedt at opdage, at jeg også kan være lidt fremme i skoene i en helt ny gruppe af mennesker, at jeg godt tør tage styringen, og at jeg – når jeg fik en hurtig automattanke ”åh, synes de nu, at jeg var lidt for meget” -formåede at tænke:

”Det er ikke mit problem, hvis de synes, jeg er for meget. Jeg er okay, og det skal jeg ikke bekymre mig om. Jeg må gerne fylde lidt mere, og så kan vi tale om det, hvis de fortæller mig, at jeg har gjort noget forkert”.

Og helt ærligt? Hvad er der egentlig galt med at række hånden op, stille spørgsmål, sige sig mening og tage styringen i en gruppe, hvis der ikke er andre, der gør det? Ikke noget! At jeg tænker, at ”sådan må jeg ikke være” er jo et tillært tankemønster, som ikke nødvendigvis er sundt for mig.

En anden ting, der overraskede mig, var, at jeg begyndte at sige helt åbent til familie og venner, at jeg gik efter et 12-tal til eksamen. Sådan har jeg aldrig sagt før! Jeg har altid været lidt underspillet og mere ligeglad med karakterer – men nu kunne jeg mærke, at jeg virkelig gerne ville gøre det godt, forstå stoffet og frem for alt vise mig selv, at jeg kunne klare det godt.

Og det gik heldigvis rigtig godt til eksamen, selvom jeg ikke fik 12 – og jeg er så stolt over mig selv.

Så jeg fik set nogle helt nye sider af mig selv i forbindelse med det kursus, og jeg opdagede, at jeg også kan være lidt ”stræberagtig” (jeg mener stræber som en god ting – det er jo fantastisk at turde gå efter at være god, turde stille sig derud, hvor man viser andre, at man er dygtig, og at man arbejder frem imod et mål!).
I løbet af foråret og sommeren er jeg også ved at uddanne mig til Skyggevejleder, og det er netop det, som skyggearbejdet handler om:

at turde være hel, at give alle sine sider og egenskaber plads og at turde vise hele sin personlighed frem for omverdenen.

Skyggearbejdet er enormt spændende, og jeg øver mig på at lokke de sider frem, som jeg har undertrykt siden barndommen. Og her på mit Digital Markedsføringskursus var der jo sørme nogle af dem: den styrende side, den initiativrige side og den ambitiøse side. Og så er der vist ikke andet at sige end:

”Velkommen til, skyggesider! I må gerne være her hos mig, for jeg ved, at I kan berige mit liv, hvis jeg bruger jer rigtigt og i de passende situationer! Tak, fordi I viser mig, at sådan er jeg også.”

Hvornår har du overrasket dig selv? Har du også fundet nogle gemte sider af dig selv frem? Og turde du tage imod den?

Brug gerne kommentarfeltet, skriv til mig på Facebook, eller på mailen.

Det handler slet ikke om dig.. Del 2

I del 1 fortalte jeg om nogle af mine oplevelser i gymnasiet, hvor jeg brugte rigtig meget krudt på at bekymre mig om, hvad andre tænkte om mig. Jeg var blevet overbevist om, at de fleste nok ikke kunne lide mig, og at de dømte mig på en negativ måde på grund af mit tøj og udseende.

Senere har jeg indset en del ting, som jeg kan bruge, når usikkerheden rammer mig – for det gør den stadig engang imellem. Men nu er det meget sjældent, at jeg pludselig tænker ”hm, ser jeg mærkelig ud i dag? Jeg synes, folk kigger på mig”.

Her er, hvad jeg lærte:

– For det første det helt banale: at du kun kan se, at folk kigger på dig, hvis du kigger på dem. Hvis dine øjne ikke er rettet imod andres ansigter, så kan du ikke se, hvor de kigger hen. Set i bakspejlet er der måske mange af de andre unge på mit gymnasium, som har haft en følelse af, at jeg kiggede på dem (og hvem ved – måske var de også bange for, hvad jeg tænkte om dem? Så har vi siddet to usikre sjæle, der bare har tænkt på, hvad den anden tænkte..)

Alle folk kigger jo på alle. De vil aldrig holde op med at kigge på dig – og ja, de tænker nok også et eller andet. Du kan prøve at gemme dig, tilpasse dig eller ændre dig – men de vil stadig kigge.
Men du kigger jo også på dem, ikke? Og hvad tænker du så? Noget negativt? Noget positivt? Noget overfladisk? Noget, som de egentlig ikke behøver bekymre sig om?
Vi bruger jo vores øjne til at orientere os og til at vurdere vores omgivelser, så det behøver altså ikke være noget alvorligt, når folk kigger på dig.

– Hver gang folk kigger på dig, og du får en negativ følelse, så kommer den følelse fra dig selv. Med mindre folk siger noget direkte til dig, så er det dig selv og dine ”briller”, der går ind og tolker på situationen. Når du tolker og vurderer, hvad andre mennesker tænker og føler om dig (uden at du overhovedet ved noget om det), så er det blandt andet dine tidligere oplevelser, dine gamle traumer og dine tillærte tankemønstre, som går ind og ”hjælper” dig med at vurdere situationen. Det vil sige, at du faktisk ikke kan vurdere situationen neutralt.

En person, der er vant til at møde søde mennesker og få komplimenter, tænker måske, at folk kun tænker gode ting om dem – for hvorfor skulle de andet? Mens en person, der har mødt kritik, måske tænker, at de møder mere kritik.
Hvis man satte to, fem eller hundrede mennesker op foran ”et kiggende publikum”, så ville de alle fortælle om forskellige oplevelser – nogle ville føle sig godt tilpas, andre ville føle sig bedømt negativt, andre usikre, og andre ville måske slet ikke rigtigt få nogen følelser på den baggrund.

Kan du blive bevidst om, hvilke ”briller” du ser verden med, så bliver det meget nemmere at se udover dine egne vurderinger af verden og give plads til, at det hele måske ikke er, som du tror.

Læs indlægget om at passe på sine tanker.

– Jeg har også lært, at de fleste faktisk bare travlt med deres eget liv, og hvad der nu lige sker for dem. Jeg er overbevist om, at jeg i gymnasiet har været enormt optaget af, hvad andre tænkte om mig, og har tænkt, at de gik og var meget optaget af mig. Men set i bakspejlet var de nok mest bare optaget af sig selv. De havde måske selv nogle ting at slås med, travlt med venner og fester, masser af lektier, og de skulle finde ud af, hvem de var, og hvad de ville bruge deres liv på. Hvorfor skulle de dog gå og bruge så meget krudt på mig?
Pointen er, at man har tendens til at tænke, at andre bruger meget mere krudt på én, end de rent faktisk gør.

– Jeg fik selv rigtigt meget ud af at flytte mig fysisk. Da jeg gik i gymnasiet, var det det eneste, jeg kendte til. Men da jeg flyttede til Frankrig og senere København, så mødte jeg pludselig en masse mennesker, som var rigtig søde, og som slet ikke dømte mig. Det hjalp mig til at forstå, at virkeligheden ikke nødvendigvis var, som jeg gik og troede. Det gav mig et perspektiv på det hele og viste mig, at der nok var problemer i min hjemby, men at jeg slet ikke blev mødt sådan alle steder. Og så kunne jeg pludselig begynde at tro på, at jeg måske alligevel var god nok.
Det kan altså hjælpe at flytte sig fra det negative og gøre noget nyt, så du kan få et nyt perspektiv på tingene.

Alt i dit liv former, hvem du er. Hvis du har oplevet noget svært tidligere eller går igennem noget svært lige nu, så er det med til at gøre dig stærkere og gøre dig til den, du er. Alt det svære kan du vende til en styrke på et senere tidspunkt. Kræver det hårdt arbejde? Ja! Er det det værd? JA!
At blive mobbet har givet mig meget bedre forståelse for andre, der har det svært. Jeg har fået mere empati og har fået lyst til at hjælpe folk. Jeg ved, at ord og handlinger kan gøre ondt, så jeg er mere opmærksom på at være et godt menneske. Fordi mit eget selvværd har været i stykker, ved jeg, hvor vigtigt det er at reparere det, og jeg ved, hvordan der kan se ud på den anden side.

– Ifølge mange teorier har folk, der mobber andre, det selv svært. Lavt selvværd kan for eksempel gøre, at man har behov for at hævde sig over for andre. At man trykker andre ned, så man selv kan få en højere status. At man fortæller andre, at de ikke er ”gode nok”, for selv at have følelsen af, at man er ”bedre end andre” og derved god nok.

Folk, der er i balance, har ikke behov for at mobbe andre og være ubehagelige. Folk, der har et godt selvværd og ved, at de er ligeså meget værd som andre, får ikke noget ud af at give andre en følelse af, at de er mindre værd. Ved du det, så kan det blive nemmere at tage tingene mindre personligt, når folk opfører sig ubehageligt over for dig. Det kan give et perspektiv, der hjælper dig til at huske, at der måske ligger mere bagved, og at det ikke nødvendigvis handler om dig.

Jo bedre et selvværd, vi kan få, jo mere kan vi acceptere, at vi alle er forskellige, men at vi er lige meget værd. Vi kan lade andres irrationelle kritik prelle af på os, som om vi havde en flot regnjakke på. Indeni ved vi nemlig godt, at vi er gode nok. Vi kan se bag andres kritik og se, at de måske selv har ondt et sted indeni. Og vi er bevidste om, at vi ikke må tro på alt, hvad vi tænker. Vores briller farver hele vores verdenssyn, og vi må ikke lade brillerne vurdere verden, så den kun er kedelige grå og dystre sorte farver.

”If you can’t see anything beautiful about yourself, get a better mirror, look a little closer, stare a little longer. ’Cause there’s something inside you that made you keep trying despite everyone who told you to quit. You build a cast around your broken heart and signed it yourself and signed it ”They were wrong!””

– Shane Koyczan, TED talk ”To this day…. For the bullied and beautiful”

Se videoer om mobning på TED