Tag: lavt selvværd

lavt selvværd, selvtillid, krop

Gæsteindlæg: Luca Sofia om vejen til et bedre selvværd

Hvordan vil du introducere dig selv??

“Jeg hedder Luca Sofia, er 34 år (29. Maj 1984) og har en professionsbachelor i psykomotorisk terapi. Jeg bor i det gamle Sydhavnen i København, hvor der er højt til himlen, langt mellem bygningerne og masser af natur (inkl. lamaer!) Jeg har lidt en provinsfølelse her i Sydhavnen, fordi her er så roligt og luftigt, og samtidig er indre by meget tæt på. Det bedste af begge verdener, som Hannah Montana ville sige. Jeg kendte ikke Sydhavnen særligt godt, før jeg flyttede hertil, men jeg er så glad for at bo her!

Mine interesser er holistisk livsstil, relationer, psykologi, autoimmun trivsel, selvudvikling, Human Design, spiritualitet, psykomotorisk terapi… Jeg integrerer spiritualitet, psykologi og kroppen i min private praksis, hvor jeg arbejder med manifestation, Human Design og psykomotorisk terapi. Disse emner skriver jeg også om på www.lucasofia.dk.

Jeg lytter altid til podcasts (hvis ikke, jeg lytter til musik) og efter at have gået om katten som den varmegrød i et par år, besluttede jeg mig for at starte min egen (TheDichotomy.) Jeg interesserer mig utroligt meget for at lave podcastsog spændende interviews med mine dejlige gæster (bl.a. har den skønne indehaver af stjerneselvværd.dk gæstet The Dichotomy til en god snak om skyggearbejde, den er bestemt et lyt værd!)

Musik og sangskrivning, at blogge og skrive i det hele taget, at male, digtning, at rejse, være i natur, yoga & dans er ligeledes interesser (jeg er tvilling og har vitterligt interesser, som dagen er lang!)

lavt selvværd, selvtillid, krop
Luca Sofia, lucasofia.dk

Hvornår begyndte du at interessere dig for selvværd?

Det ligger så langt tilbage, at jeg næsten ikke kan huske det. Jeg var helt sikkert stadig barn. Det gik meget tidligt op for mig, at vores selvværd er fundamentet for hele vores liv. Jeg var et lidt atypisk barn på en måde, fordi jeg i en virkelig ung alder var reflekterende omkring mig selv og andre mennesker – sådan lidt gammelklog. Jeg kan huske, at jeg som barn lyttede med, når mine forældre, som er hhv. talepædagog og lærer, diskuterede pædagogik og forskellige cases ved aftenbordet. Mine forældre blev tit forbløffede, når jeg pludselig kom med mit klare perspektiv på situationen midt i pasta bolognesen, fordi der var en indsigt hos mig, som ikke rigtig passede til min alder. At kunne se og forstå andres bevæggrunde og indre mekanik hænger helt sikkert sammen med at være projector inden for Human Design. Når jeg læser tilbage i mine dagbøger, begyndte jeg at skrive meget om selvværd fra omkring 12-års alderen.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Som jeg ser det, fødes vi alle med vores selvværd intakt, autentisk solidt og stærkt. Som babyer har vi intet koncept om, at der skulle være noget som helst galt med os. Små børn er helt i deres autentiske selv – de synes ikke, at noget ved dem er ulækkert eller forkert, og de giver udtryk for de følelser og behov de har – uden filter. Op igennem tilværelsen kan vi så indoptage begrænsende overbevisninger, opleve traumer og blive påvirket på måder, som kan lægge sig som hæmmende lag over vores oprindeligt skinnende stærke stjerne-selvværd.

Sådan har det også været for mig. Jo ældre jeg blev igennem min opvækst, jo mere usikker blev jeg på mig selv og sent i teenageårerne og først i 20’erne, var mit selvværd lavest. Jeg har altid været et meget sensitivt menneske og har også altid haft tendens til at være hård ved mig selv og stillet store krav til mig selv – en kombination, som har krævet, at jeg har arbejdet bevidst med mit selvværd og med kærligheden til mig selv.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Min rejse med mit selvværd kan jeg ikke adskille fra rejsen med mit helbred og min krop. Jeg har en autoimmun sygdom – cøliaki – som påvirker hele kroppen og særligt tarmen. Vi ved nu, at tarmens balance har enormt stor indflydelse på psyken. De år, hvor jeg var allermest syg med udiagnosticeret cøliaki var også de år, hvor mit selvværd var allerlavest. Det tror jeg ikke er helt tilfældigt. I takt med at min krop blev støttet i sin helingsproces, faldt store aspekter på plads ift. mit selvværd. Selvom man ikke har en autoimmun sygdom, kan psyken stadig være påvirket af en krop i ubalance (det hele hænger jo sammen), så jeg ser kropslig omsorg som en vigtig komponent ift. selvværd.

Et andet vigtigt element er, at jeg altid har været drevet af udvikle, forstå og forbedre. Ikke på sådan en stresset ”must do better”-måde; snarere ud fra en dyb forståelse af, at vi er her på jorden for at lære, for at blive klogere på hinanden og verden, og for at følge vores glæde. Lige fra barnsben har jeg haft en intuitiv forståelse af, at vi er medskabere af vore egne liv. At vi har ALT at skulle have sagt. At vi har evnerne og magten til at ændre vores verden. Forståelse og mening er vigtig for mig i selvværdsarbejdet, for når jeg forstår, og jeg kan tilskrive meningsfuldhed – så kan jeg acceptere. Og accept ser jeg som en stor del af kærlighed til både mig selv og andre.

Spiritualitet har også fyldt meget på min rejse med mit selvværd i den forstand, at jeg har en forståelse af, at vi alle er guddommelige, at vi alle er her på lige fod, og at vi intet kan gøre forkert. Som jeg ser det, er vi hinandens lærere. Jo ældre, jeg er blevet, jo bedre har jeg kunnet indoptage denne (for mig) sandhed.

Jeg har oplevet en del skift og ændringer i mit liv. Også en del tab – det har de fleste af os. Gennem hver udfordring synes jeg, at jeg er kommet stærkere ud på den anden side, fordi jeg har haft netop dén drivkraft – at jeg ville lære, at jeg ville forstå, at jeg ville finde mening og blive klogere og komme ud på den anden side med fornyet styrke og endnu mere solidt forankret i min autenticitet. Det er aldrig sket over night, men har taget sin tid med god plads til bearbejdning – og det er en proces, jeg tror, vi altid vil være i. Vi bliver, som jeg ser det, aldrig ”færdigudviklede” (i hvert fald ikke i dette liv) – vi kan derimod blive ved at gro og lære. Jeg tror, at når vi kan have denne bevidsthed med os og vide, at intet sker IMOD os og samtidig huske, at vi er medskabere – så åbner livet sig for os på en helt ny måde på et solidt fundament af autentisk selvværd.

Hvilke metoder og redskaber har du brugt for at arbejde med dit selvværd?

Jeg har skrevet utroligt meget dagbog. Det har hjulpet mig meget at skrive ned og vende tanker og følelser på papir eller computer, og jeg har brugt dette redskab ligeså længe, jeg kan huske. Når jeg skriver, kan jeg let fange mig i at være hård ved mig selv – det bliver tydeligere, når jeg ser det sort på hvidt, og derfor lettere at ændre, fordi der kommer bevidsthed på. De begrænsende overbevisninger, vi alle render rundt med, kan virkelig komme for bevidsthedens lys, når man udtrykker sig gennem dagbog – og bevidsthed er altafgørende for at skabe ændringer.

Det har også hjulpet mig at finde støtte i andres perspektiver og lærdom – jeg har læst masser af inspirerende bøger, som har været med til at åbne mine øjne for, at vi alle virkelig er højt elskede børn af universet (for at bruge lidt spirituel lingo). Fx bøgerne Sjælerejser, Nuets Kraft og Helbred dit liv.

Siden jeg var 17 har jeg endvidere set en spirituel lærer, som udover at lære mig om esoterisk visdom også har fungeret som en form for mentor, vejleder eller guide udi spirituel selvudvikling. Denne mentor har spillet en stor rolle i min forståelse for mig selv og andre, og jeg er sikker på, at mit liv havde set helt og aldeles anderledes ud, hvis jeg ikke havde kunnet lære af ham. Hans perspektiver har ræsonneret utroligt meget med mine egne og samtidig var han det guidende lys, jeg havde brug for i de perioder, hvor jeg ikke selv kunne se mit eget.

At inddrage kroppen har for mig været uvurderligt. Både helbredsmæssigt, som jeg tidligere har nævnt, men også terapeutisk. Jeg har arbejdet med kroppen gennem bl.a. yoga, dans og psykomotorisk terapi. Krop og psyke hænger jo sammen, så når vi sætter ind ift. både livsstil, krop og psyke, kan vi skabe enorme, potente ændringer. Hypnomeditationer og kropsterapi har jeg brugt meget, sammen med dagbogsskriverier til at få lys på begrænsende overbevisninger om mig selv, som lå som hæmmende lag over mit autentiske selvværd.

Som eksempel kan jeg nævne en begrænsende overbevisning, jeg har arbejdet med. Den gik på, at jeg inderst inde var forkert/dårlig/slem/”bad.” Da jeg var i gang med at arbejde med mit underbevidste materiale gennem hypnomeditation og psykomotorisk terapi, dukkede et minde engang frem fra mørket: Da jeg var teenager, havde jeg en veninde, som jeg var gledet gradvist fra på grund af noget teenage-veninde-trekantshalløj. Som 15-16-årig stødte jeg på hende og nogle fælles venner på en festival, og vi gav hinanden en krammer og smalltalkede lidt. Efterfølgende mødte jeg én af de fælles venner igen, som fortalte mig, at min veninde havde sagt, at det godt kunne være, at jeg virkede sød, men når man lærte mig at kende, var jeg en rigtig heks. Jeg tudede hele aftenen. AV. Jeg glemte det med tiden med min bevidste hjerne, men dén udtalelse fra en person, jeg holdt meget af, var røget lige direkte ind i min underbevidsthed, som en fortælling om, at jeg i virkeligheden var en rigtig rådden person (sammen med andre narrativer, der passede perfekt sammen med denne.) Ved at få bevidsthed og lys på denne begrænsende overbevisning, kunne jeg via hypnomeditation og psykomotorisk terapi komme i proces med at bearbejde den.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

  • Dagbog (hvis man ikke bryder sig om at skrive, kan man lydoptage eller lave videoer til sig selv)
  • En mentor eller vejleder, som virkelig ræsonnerer med én, og som kan være lygteholder, mens man selv går i mørket eller skumringen
  • Oprydning i underbevidsthedens begrænsende overbevisninger gennem hypnomeditationer og psykomotorisk terapi (kropsterapi)
  • Skyggearbejde a la Debbie Ford

Hvad er den største indsigt, du har gjort dig omkring dit selvværd?

Selvværdet sidder i underbevidstheden, og underbevidstheden udgør ca. 95% af vores bevidsthed. Det er dermed kun sølle fem procent, vi har adgang til med vores bevidste hjerne. Derfor kan vi ikke nødvendigvis komme særligt langt ved blot at bruge affirmationer, ved at tale om vores problematikker eller ved at arbejde med selvværdet med den bevidste hjerne. Derimod skal vi have fat i underbevidstheden for at hæve selvværdet. Vi skal have ryddet op og bragt heling til de blokeringer og sår, som befinder sig dernede hos os alle. Hvis vi har et lavt selvværd, er det fordi vi har indoptaget en fortælling et andet sted fra – det er aldrig autentisk for os at have et lavt selvværd. Husk, som små børn elsker vi jo os selv helt og holdent. Jo lavere vort selvværd er, jo mere hengemt materiale og begrænsende overbevisninger har vi i underbevidstheden.

Det nytter ikke meget at fortælle sig selv, at man skal tænke positivt eller dunke sig selv oveni hovedet med de fejl, man synes, man begår, hvis ikke man tager fat om problemet ved roden – og roden sidder altså som sagt altid i underbevidstheden.

Med fx hypnomeditationer, hypnoterapi og psykomotorisk terapi kan man få bragt lys til underbevidsthedens mørke og få hevet de begrænsende overbevisninger frem for at ændre dem.

Selvværdet og dets
forhold til kroppen

Hvordan hænger kroppen sammen med ens selvværd?

Når man taler om selvværdet, kan man med fordele tale om selvbilledet, som er det overordnede billede vi har af os selv – dén, vi opfatter os selv at være inkl. tanker, følelser, evner, handlekompetencer, talenter, vaner osv.

Kropsbilledet er en del af selvbilledet, dvs. krop og psyke hænger unægtelig sammen. Således har jeg heller aldrig stødt på nogen, som har et højt selvværd, men et dårligt forhold til kroppen eller omvendt. Kroppen er en del af den person vi er i dette liv.

Hvis vi gerne vil hæve vores selvværd, kan vi med fordel tage os af kroppen og give den omsorg og næring, for derigennem giver vi os selv omsorg og næring.

Hvordan kan lavt selvværd påvirke kroppen?

Når man har et lavt selvværd, har man som regel en masse stresshormoner i sin krop. Det er rent ud sagt ganske hårdt for både krop og psyke at have lavt selvværd. Amygdalaen, den del af hjernen, som har til opgave at holde os i sikkerhed for farer, er ganske aktiv ved lavt selvværd, fordi utroligt meget opfattes som en trussel. Neutrale kommentarer kan tages som kritik, vi bliver let triggede og tager udsagn, handlinger eller adfærd personligt, eller vi er generelt mere nedtrykte, fordi vi ikke har det godt med os selv. Det påvirker selvfølgelig kroppen. Måske har man mavepine eller får problemer med fordøjelsen, måske giver det sig udslag i hormonel ubalance, eller måske er man energifattig. Eller man kan slet og ret blive stresset.

Det er dog ikke kun psyken, som påvirker kroppen – kroppen påvirker i høj grad også psyken, som tidligere nævnt. Derfor er det, set med mine øjne, af overordentlig stor vigtighed at inddrage kroppen, når vi skal arbejde med vores selvværd. Meget ubevidst materiale sidder ligeledes i kroppen – følelser, stemninger og minder, som vi ikke har adgang til med vores bevidste hjerne.

Vores måde at bruge kroppen på har en stor indflydelse på vores hjernekemi, og denne viden kan vi bruge bevidst i arbejdet med selvværdet. Hvis vi fx bruger såkaldte power poses (særlige kropspositurer, som skal holdes i mindst to minutter), kan vi sænke kortisol og hæve testosteron – to hormoner, som har stor indflydelse på vores adfærd.

Selvværd og kroppen hænger sammen og heldigvis for det, for det gør det lettere at arbejde med, at der så at sige ”smutveje” ind til selvværdet ved at arbejde med kroppen.

Hvad har dit eget forhold været til din krop?

Jeg var som barn glad for min krop, fordi den var adræt, fleksibel og udholdende, og jeg var hurtigere og stærkere end de fleste drenge i min klasse. Men jeg havde et betinget forhold til kroppen og holdt af den, fordi den udfyldte de roller, som var prestigefyldte i vores samfund (slank, hurtig osv.) Da jeg sent i teenageårerne tog mere på, havde jeg det straks sværere med min krop, og da min autoimmune sygdom for alvor slog ud, var det endnu sværere. Da syntes jeg ikke, min krop vingede ret mange af de bokse af, som jeg havde lært var værdifulde i samfundet.

Jeg har været på en lang rejse ift. kærlighed til min krop, hvor jeg skulle lære den at kende på ny efter at have fået forståelse for min autoimmune sygdom. Jeg skulle lære at elske den ubetinget – upåagtet af udseende. Det har ikke altid været let, men jeg er taknemmelig for alt det, jeg har lært. Da jeg var yngre, troede jeg, det ideelle var at være tynd, og hvis jeg havde kunnet se, hvordan min krop ser ud nu (kurver og runde vinkler), havde jeg nok græmmes. Jeg har dog aldrig haft så stor en kærlighed til min krop (og mig selv i det hele taget), som jeg har nu.

Hvordan kan man arbejde med kroppen for at få det bedre med sig selv?

Når jeg arbejder med mine klienter, arbejder vi både med krop og psyke, fordi de to aspekter jo uvægerligt hænger sammen. Når vi skal fokusere direkte på kroppen, anbefaler jeg at tage sig rigtig godt af den livsstilsmæssigt. Dét er i sig selv med til at højne selvværdet, for vores kærlighed vokser til dét, vi giver omsorg. Dernæst anbefaler jeg at arbejde med at give sin krop plads til at fylde og udtrykke sig. Hvordan kan du lide at fylde og udtrykke dig? Jeg giver min krop plads til at fylde gennem dans og fri bevægelse, power poses og yoga. Når kroppen får lov at fylde helt fysisk, sendes automatisk signaler til amygdala om, at alt er sikkert, og at den (amygdalaen) skal tage en slapper. Således sænkes stresshormonerne, og der bliver plads til at endorfinerne, oxytocin og dopamin kan surfe rundt i blodet.

Dernæst anbefaler jeg psykomotorisk terapi for at nære og afbalancere nervesystemet. Nervesystemets balance er i høj grad baggrunden for, hvordan vi navigerer i verden. Nervesystemet afgør, hvor reaktive vi er og spiller ind ift. hvad vi bliver trigget af, vrede af og kede af det over. Når vi rekalibrerer nervesystemet og bringer det i balance, kan vi gribe helt ind i selvværdet på afgørende vis. Gennem psykomotorisk terapi har vi også adgang til, som nævnt, det ubevidste materiale, som bliver siddende i kroppen. Det kan være større eller mindre traumer, eller det kan være mindre hændelser eller følelser, som ikke tidligere er blevet udtrykt, forløst eller bearbejdet.

Power poses er endvidere et meget håndgribeligt og anvendeligt værktøj, vi kan bruge når som helst til at ændre vores sindsstemning.

Hvad har været dine største indsigter omkring dit eget selvværd eller selvværd generelt?

At lavt selvværd er en dårlig historie, man har indoptaget – aldrig sandheden. Dit selvværd er inderst inde højt og ubeskadiget. Du er ikke broken; du er ikke i stykker eller en lost case. Det er ikke for sent. Aldrig. Dit autentiske høje, skinnende selvværd er der stadig, der kan bare være lag af alt muligt andet ovenpå. Det behøver ikke at være svært at fjerne de lag. Det kræver ikke 10 år i terapi. Det kræver bare, at vi har modet og lysten til at gå i kommunikation med vores underbevidsthed og krop. Heling kan være enormt hurtig – det behøver ikke tage lang tid.

Hvordan arbejder du med klienters følelse af værd i din praksis?

Jeg arbejder med klienters følelse af værd ved at støtte dem i den proces, det er at få lys på deres begrænsende overbevisninger, traumer og gamle sår. Jeg er den lygteholder i mørket, som ser deres lys, når de ikke selv kan se det, og dén, som bringer næring og heling til de steder, som gør ondt. Gennem min værktøjskasse faciliterer jeg udvikling hos klienterne, hvor de slipper det gamle, som holder dem tilbage, samtidig med at de integreres i deres autentiske selvværd, som de strålende mennesker, de er kommet her på planeten for at være. Gennem psykomotorisk terapi, Human Design og manifestationsvejledning finder klienterne frihed og mod til at være dem, de altid har drømt om at være – dem, de altid har været inderst inde.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  1. Find dine begrænsende overbevisninger – for dé er dine sår, som dit selvværd er skabt på baggrund af. Hvad tror du om dig selv? Når du forstår roden, kan du hive den op og smide hele ukrudtsplanten ud!
  2. Kultivér en egenterapeutisk praksis (eller brug mental tandtråd, som jeg kalder det). Skriv dagbog, meditér, lav hypnomeditationer, hvad end som giver mening for dig i den dur. Det er oprydningsarbejdet, som ikke kan springes over.
  3. Nær og giv dig selv og din krop omsorg. Vær din egen gode mor. Indse, at der er INTET, du kan gøre forkert. Du er dybt elsket, og der er intet at frygte. Du er medskaber af din egen virkelighed og kan altid skabe noget nyt. Når du skaber på baggrund af et autentisk selvværd, bliver dit liv ligeså skønt, som du tør drømme om!

Er der mere, du vil tilføje?

Vi er, som jeg ser det, dumpet ned på planeten for at udvikle os og lære gennem kontraster. Human Design viser os det blue print, vi kommer med og kan give os en utroligt dyb forståelse og omsorg for os selv og hinanden. Forståelse og omsorg hænger sammen. Det er svært at have omsorg for noget, man ikke forstår. Jo bedre og mere indgående, du forstår dig selv, jo nemmere er det at have selvomsorg og således højne sit selvværd.

Sider af mig selv, som jeg opfattede som fejl, fik jeg et nyt perspektiv på efter at have lært mit Human Design. Faktisk fandt jeg ud af, det dét, jeg opfattede som allermest fejlagtigt hos mig, i virkeligheden dækkede over mine største styrker.

Og således ender vi med en kliché, som netop er en kliché, fordi den er sand: Dét, du opfatter som din svaghed, dine fejl og dine mangler, er egentlig dine største styrker, når du bringer lys og bevidsthed og transformation ind. Har du kæmpet hele dit liv med misbrug? Så er én af dine største styrker måske, at du er i stand til at hjælpe andre ud af deres misbrug. Er du tynget af skam? Så er én af dine største styrker måske at vise andre, hvordan man kan slippe skammen og skinne, som den man virkelig er. Har du et dårligt forhold til din krop? Så er én af din største styrker måske, at du kan lære andre at elske deres kroppe gennem din særlige rejse og dit særlige perspektiv.

Du er her af en helt særlig årsag, og du har en helt særlig rolle at spille i dette liv. Et højt selvværd er dit autentiske selvværd, og du har adgang til det hele tiden. Når vi fjerner de hæmmende lag, kan det skinne stærkere end nogensinde.

Vil du læse mere om og af Luca Sofia, så blogger hun på www.lucasofia.dk. 

selvværd, lavt selvværd

Mine 10 bedste råd til bedre selvværd

Jeg har samlet mine bedste redskaber til at få bedre selvværd, og som du kan bruge til at arbejde med et lavt selvværd. Jeg håber, du kan bruge dem – og du er både velkommen til at dele blogindlægget med dine venner og at kommentere i bunden. Jeg vil elske at høre, hvad du har fået ud af redskaberne, eller om du kender andre gode måder at højne ens lave selvværd på.


1. Lav Spejløvelsen hver dag

– en daglig øvelse, hvor du giver kærlighed til dig selv, og hvor du giver dig selv det, som du har brug for.

Øvelsen vil på sigt give dig overskud, en bedre kontakt til dig selv og større omsorg for dig selv.

Læs om Spejløvelsen her.


2. Skriv i en taknemmelighedsdagbog hver eneste dag

– at fokusere på, hvad der gør dig taknemmelig, giver dig et positivt fokus, der over tid vil gøre dig gladere i hverdagen. Forskning viser blandt andet, at det også ændrer din hjernestruktur, og at du vil føle effekten af øvelsen flere måneder efter. Rimelig sejt, ikke?!

Læs mere om et taknemmelighedsstudie fra det amerikanske universitet Berkeley her,

eller denne artikel fra Harvard, der opsummerer forskellig taknemmlighedsforskning

eller denne artikel, der opsummerer 7 ting, som taknemmelig gør ved os


3. Stop din indre kritiker

– øv dig i dagligt at fange dig selv, når du begynder at kritisere dig selv.

Øv dig i at blive bevidst om din indre kritiker (hvad siger den, hvornår siger den det?), og øv dig i at stoppe den ved at ændre fokus eller ved at balancere med positive tanker i stedet. En indre kritisk monolog er meget skadelig for vores selvværd, og vi er oftere langt hårdere ved os selv, end andre er.

Læs mere om den indre kritiker her.


4. Gå dine historier efter i sømmene

– hvorfor har du lavt selvværd? Hvad har du lært om dig selv? Og hvem har du lært det af? Og er de egentlig sande, de historier?

Vi har alle forskellige historier med os fra vores opdragelse, opvækst og oplevelser. Vi er påvirkede af vores oplevelser, men det, som vi har taget med os fra livet, er ikke nødvendigvis hele sandheden. Du er ikke forkert eller dum, bare fordi nogle har fortalt dig det. Ved at få et overblik over dine historier, og hvor de kommer fra, kan du nemmere adskille dig selv fra dem og nuancere dem med en større historie. Eller helt lægge dem på hylden og lave dine egne historier.


5. Vær god ved din krop

– du skal bo i den hele livet.

Når vi har lavt selvværd, går det også ofte ud over kroppen. Den er forkert, dum og for tyk. Men din krop er din krop, og jo før du behandler den med respekt, jo før får du det bedre med den. Øv dig i at være taknemmelig for din krop, øv dig i at tale pænt til og om den, og øv dig i at behandle den godt. Det kan være med sund mad, bevægelse, afslapning, kropspleje og kærlige berøringer.

Læs mere her, eller prøv at lave disse groundende øvelser



Hvordan arbejder du med dit selvværd?


6. Tillad dig selv at mærke alle dine følelser

– dine følelser er ikke forkerte og skamfulde.

Det skaber modstand og spænding at undertrykke sine følelser – også dem, som i dine øjne måske er negative. Du er ikke forkert, fordi du føler skam, vrede eller sorg. Husk, at der er en grund til, hvorfor du får de følelser, som du gør. De prøver at fortælle dig noget – måske er der noget, du har behov for? Måske reagerer du helt naturligt på dine omgivelser, selvom vi har lært, at nogle følelser er ”forkerte”. Når du lader alt det, der er dig, komme til udtryk, vil det på sigt hjælpe på din selvfølelse og din accept af dig selv.

Se den spændende TED-talk med psykolog Susan David om følelsesmæssig fleksibilitet her.

Føler du, at du sidder fast i dine ”negative” tanker, og at du har lært det af følelserne, som du kan lige nu? Så kan du bevidst vælge at flytte dit fokus til mere ”positive” tanker, som kan løfte dit humør. Læs mere om det her


7. Tal med dine venner om dit liv

– at gå med de svære ting selv er ikke løsningen.

Når vi har det skidt, kan vi have tendens til at isolere os selv. Det kan være svært at række ud efter hjælp, for vi vil ikke være til besvær, eller vi tør ikke være sårbare over for andre. Men det kan være rigtig godt at tale med andre om de tanker, du går og gør dig. Det er modigt at åbne op, og du får kærlighed tilbage, når du gør det. Det kan være gavnligt at lette dit hjerte og få nye perspektiver på din situation. Det frigiver sunde hormoner at græde, og du kan bruge din omgangskreds til at få støtte og omsorg. Det har vi alle sammen brug for. Derudover giver det glæde og en følelse af samhørighed at være sammen med andre mennesker.

Vil du gerne tale med andre om din situation? Her er min liste over steder, der tilbyder samtaler og fællesskab. 


8. Skru ned for forventningerne til dig selv

– høje forventninger gør det lettere for dig ”at fejle”.

Kritiserer du dig selv, når du ikke levede op til dine egne forventninger? Føler du altid, at du kunne gøre lidt mere? Høje forventninger kan bremse udvikling og din hverdagsglæde. Og så fodrer høje forventninger den indre kritiker, så du får én over nakken, når du ikke kan leve op til dine egne mål. Øv dig i at blive opmærksom på, hvad du forventer af dig selv. Øv dig i at sætte bittesmå mål, så du giver dig selv plads til at være dig. Øv dig i at tillade dig selv at sænke barren, og øv dig i at tillade dig selv at droppe de mange målsætninger og ideer om, hvordan tingene skal være. Det er okay, som det er. Du er okay. Husk, at udvikling (og meget andet!) tager tid – ofte længere end vi tror.

Se denne inspirerende TED-talk fra forfatter Elisabeth Gilberts.


9. Tillad dig selv at gå efter det bedste

– du behøver ikke nøjes, fordi du tror, du ikke er mere værd.

Mennesker med lavt selvværd har problemer med deres følelse af værd. Vi føler, vi er forkerte, og at vi ikke fortjener alt det gode. Men det gør vi. Du behøver ikke nøjes på alle fronter, for det holder dig i en lille og lav energi. Du må gerne være her. Du må gerne sige din mening. Du må gerne sætte grænser og gøre det, der er rigtigt for dig. Du må gerne give dig selv de oplevelser, du har lyst til. Du må gerne sige nej, og du må gerne sige ja. Du må gerne ligge og slappe af på sofaen. Du må gerne spise den gode mad. Du er værdig, og hvis du øver dig på at udvide det, du må og kan, så vil du også langsomt føle dig mere værdig. Den opførsel styrker dig og sprænger dine gamle historier om, at du ikke er værdig. Så hvad vil du gerne gøre for dig selv?


10. Tal med en professionel om dit selvværd.

At få styr på dine historier, at lette dit hjerte og få vendt de tanker, du går og tumler med, kan være utroligt gavnligt for dit selvværd. Nye perspektiver, nye erkendelser og nye redskaber til din hverdag hjælper dig med at slippe dine gamle vaner og historier og giver dig en ny vej fremad, så du kan være mere kærlig over for dig selv i fremtiden og skabe det bedste liv for dig selv.

Det er selvkærligt at prioritere dig selv og dit selvværd.

Læs mere om, hvad jeg tilbyder af vejledning her. 

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Tænker du også på, hvad folk tænker om dig?

Hvordan har du det med folks mening om dig? Kredser dine tanker meget om, hvad andre mon tænker om dig? Det kan være et tegn på, at du har problemer med dit selvværd.

Jo mere andres mening betyder for os mennesker, jo mindre føler vi os måske værd. Eller måske kan vi ikke sætte det så firkantet op – men hvis andres meninger om dig betyder så meget, er det jo, fordi du søger anerkendelse og godkendelse udefra i stedet for indefra.

Hvis du har det 100 procent godt med dig selv, og du føler dig lige så meget værd som alle andre, og du har en gennemgående følelse af, at du bare er helt okay – ja, så betyder andres mening ikke så meget. Den kan i hvert fald ikke ramme dig helt ind i hjertekulen og drive dig vanvittig med hvad nu hvis de ikke kan lide mig-tanker resten af ugen.

Hvor meget lader du dig påvirke af, hvad andre tænker om dig? Hvor meget tid bruger du på at bekymre dig, inden du overhovedet ved, hvad de tænker?

Jeg har selv brugt enormt meget energi på at bekymre mig om, hvad andre mon tænkte.
Læs Det handler slet ikke om dig del 1
Det startede i teenageårene, hvor jeg mødte meget kritik for blandt andet mit tøj. Det gik folk bare helt vildt meget op i – sådan føltes det i hvert fald for mig. Jeg fik mange kommentarer (og tilråb på gaden?!) omkring mit farverige tøj, og det gjorde, at jeg blev meget selvbevidst. Jeg ændrede heldigvis ikke tøjstil, men jeg brugte utrolige mængder energi på at føle mig forkert, usikker og bange for, hvad andre tænkte.

Sidenhen er det heldigvis langsomt blevet bedre, men jeg må indrømme, at jeg stadig tænker over det. For meget. Nu er det lidt mindre, hvad folk, jeg ikke kender, på gaden tænker, selvom jeg også stadig får de tanker, hvis jeg har noget ekstra ”vildt” eller farverigt tøj på (der sidder teenageårene på en måde stadig i mig, og bekymringen er blevet en slags automatisk tankegang). Nu er det mere folk, der er lidt tættere på mig. Hvad tænker kollegaerne egentlig? Og svigermor? Eller mine venner – kom jeg nu til at sige noget forkert, eller har jeg gjort noget forkert? Synes de nu, at det er lidt skørt, at jeg er begyndt at gå til hulahop? Hvad tænker de om, at jeg er arbejdsløs?

”For det er, når vi ikke har et godt selvværd, at vi kan komme til dels at fortælle om vores liv på en måde, der ikke støtter og bygger os op, og dels at leve for meget ude i vores relationer – ude i dét, vi tror, de andre mener, tænker og synes om os. For vi ved det jo ikke. Vi tror det bare. (…) Det er selvværdet og den gode historie om os selv, der får det hele til at vende og det hele til at virke.” Gitte Jørgensen i ”Pippi Power”

Det er helt vildt trættende at skulle bruge så meget energi på at bekymre sig om den slags. Ofte ved du ikke slet ikke, hvad folk tænker, så energien bliver brugt på en form for gætværk, hvor det mest er dine tanker, der faktisk styrer det hele. Læs Det handler slet ikke om dig del 2

Fordi hvorfor er det egentlig, at vi giver andre mennesker magten til at beslutte, om vi er gode nok? Hvad kan de, som vi ikke kan? Hvorfor har de autoriteten til at vurdere, om vi er gode nok som mennesker (og kærester, venner, familiemedlemmer og alt det andet)? Og kender de overhovedet os og kan se det fulde billede? Og hvis de ikke kan, så er der da endnu mindre grund til at give dem magten til at bestemme, om vi er okay.

Selvom jeg jo ikke helt har knækket koden, så er mit råd, at du kan være opmærksom på at give dig selv al den anerkendelse, godkendelse og kærlighed, som du har brug for.
Læs Gør noget godt for dig selv

Hvis du øver dig på det, så vil andres mening måske over tid begynde at betyde mindre. Du kan stå stærkere i dig selv, for i sidste ende er det jo kun dig, der skal synes, at du er okay. Det er enormt rart, hvis andre også synes det (og mon ikke de gør??), men det vigtigste er, at du har det godt med dig. Tag magten tilbage til dig selv – det er dig, der definerer, om du er okay. Andres meninger om dig siger faktisk mere om dem end om dig. Tag en beslutning om, at du ikke vil give magten fra dig længere, og arbejd dig frem imod at tænke positive, kærlige, stærke tanker om dig selv. Husk, at du ikke skal banke dig selv oven i hovedet, når det ikke lykkes – du er i gang med at ændre gamle tankemønstre, og det tager (desværre rigtig) lang tid. Vær god ved dig selv i processen, og fejr de små sejre.

”Det, du indstiller din opmærksomhed på, vokser og bliver varigt i dit liv. Gå væk fra det negative, og indstil din opmærksomhed på det, som du virkelig ønsker at få eller have. (…) Lær at tænke positive bekræftelser. En bekræftelse er ethvert udsagn, du siger. Alt for ofte tænker vi negative bekræftelser. Negative bekræftelser skaber blot mere af det, som vi siger, vi ikke ønsker. (…) Udtal altid dine udsagn i nutid, for eksempel ”jeg er” eller ”jeg har”.”
Louise Hay i ”Helbred dit liv”

Jeg fik et tilbagefald 

Det er rigtigt stort for mig at have startet den her blog. Der ligger utroligt mange timers usikkerhed i tilblivelsen af Stjerne Selvværd, og det var først, da jeg satte en endelig deadline på, at det lykkedes mig at trykke ”publish” på de blogindlæg og fortælle om det på Facebook. Og jeg satte kun den deadline, fordi jeg var ved at blive rigtig ked af det over, at jeg ligesom ikke rigtigt turde gøre noget ordentligt ved det hele.

Siden bloggen er blevet lagt frem, så er det gået godt. Jeg har tålmodighed med, at tingene sker i deres eget tempo, og så længe at jeg faktisk holder bloggen kørende, så er jeg meget stolt af mig selv. Men her den anden dag fik jeg et ”tilbagefald” og blev rigtigt usikker på mig selv – igen.

”Hvad nu hvis jeg slet ikke kan finde ud af at køre en blog?”

”Hvad nu hvis den (og jeg) bliver en kæmpe fiasko?”

”Har jeg overhovedet nok styr på det her emne til at kunne skrive en blog omkring det?”

Alle de tanker kørte rundt i hovedet på mig. Det var enormt frustrerende at blive hevet ind i den følelse af usikkerhed, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg endte med at spise en hel rulle Oreo’s kiks, selvom jeg godt vidste, at det ikke ville hjælpe på noget som helst.

Jeg blev bare så frustreret over, at jeg igen havde alle de usikre følelser. Jeg har arbejdet på at få et bedre selvværd, hele mine gamle traumer og finde fred i, hvem jeg er, i omkring ti år – og så vælter det hele og kaster mig 200 kilometer tilbage på ruten?! Årh!!
Hvorfor fanden kan jeg ikke bare tro på mig selv og det, som jeg kan? Hvorfor skal jeg tvivle på mig selv på den måde?

Når jeg tænker mig om, møder jeg stadig mange situationer i min hverdag, hvor jeg kan blive usikker på, om jeg er god nok, og hvor jeg tænker meget på, hvad andre tænker om mig. Jeg har sgu bare ikke knækket koden for, hvordan jeg slipper usikkerheden 100 procent.

Det er helt normalt at tage to skridt frem og så et tilbage, og jeg ved også godt, at jeg er kommet virkelig langt på den her rejse til et godt selvværd. Jeg ville bare – lige dér i det øjeblik – ønske, at det var let.

At arbejde på sit selvværd er hårdt arbejde. Hvis du i nogle af de andre blogindlæg har fået indtrykket af, at man bare kan lave spejløvelsen i en måned i træk, og så er usikkerheden pist væk… Ja, så kan du godt tro om igen. Der skal arbejdes hver dag. Gamle sår skal heles, tilgives og accepteres, du skal være kærlig over for dig selv hver dag, og negative og destruktive vaner skal vendes til positive og selvkærlige. Og du må ikke holde op, når du synes, det går godt. Du skal blive ved med at have et positivt fokus på dit selvværd. Den gode nyhed er, at det for det meste er rigtig dejligt at arbejde med sit selvværd. Det er hyggeligt, fandens lærerigt og det hele værd, når du kan se resultaterne og føle forskellen.

Læs om Spejløvelsen her

Hvornår har du sidst følt dig usikker? Kan du godt give dig selv lov til at være usikker uden at banke dig selv i hovedet med dårlig samvittighed? Og hvad gør du så for at komme ovenpå igen?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Forskellen på selvværd og selvtillid

Kender du forskellen på selvværd og selvtillid? De to begreber bliver nemlig ofte forvekslet med hinanden. Selvom de kan minde om hinanden, så er der en væsentlig og meget vigtig forskel på de to.

Som jeg ser det, så er selvtillid groft sagt orienteret imod ”ydre ting” som egne evner, materielle goder og udseende, hvorimod et godt selvværd er en grundfølelse af, at man er god nok, som man er.

Man kan have god selvtillid, hvis man er god til et fag i skolen, eller hvis man er dygtig til at spille musik. Selvtilliden er høj, når man har tiltro til egne evner. Hvis man har det rigtigt fede job, så har man måske en god selvfølelse, og man ved, at man er noget værd, fordi man har den titel. Eller måske har man igennem livet opbygget en god portion selvtillid, så man stoler på, at man kan klare de opgaver, der lander på ens bord. Det kan også være, at man er omgivet af en masse materielle goder, har en super veltrænet krop, en flot kæreste eller en masse kurser på cv’et.

Men hvad sker der så, når den flotte kæreste finder en anden, og man bliver fyret, eller man mister alle sine penge? Føler man så, at man er noget værd?

Hvis man samtidig har lavt selvværd, så vælter korthuset, når de ydre ting forsvinder. Ens identitet kan være knyttet gevaldigt op på de ydre omstændigheder i ens liv – og så får ens selvfølelse et ordentligt slag, når de ydre omstændigheder ændrer sig.

Læs om Spejløvelsen her.

”Det er helt tydeligt, at vi lever i et selvtillidssamfund, hvor vi dyrker konkurrencen, karaktererne, økonomien, udseendet… ja, survival of the fittest. Fra vi er helt unge, lever vi med sammenligningerne. Er jeg god, er jeg lige så god som hende, eller er jeg dårligere end hende? (…) Selvtillid har et indbygget barometer: Derfor holder vi øje med, om vi er foran eller bagud i forhold til andre. For at høste anerkendelse skal vi jo helst være en lille smule bedre end gennemsnittet.”

Joan Ørting i bogen ”Elsk dig selv og bliv elsket”

 

Selvværd er derimod en indre og mere varig tilstand. Her handler det om at vide, at man er god nok, som man er – uanset om man har et imponerende job eller er arbejdsløs. Uanset om man har lagt make-up eller ej. Uanset om man har fået høje karakterer i skolen eller dumpede en eksamen. Alt det ydre er i princippet lige meget for følelsen af selvværd, fordi man ved, at alle mennesker har samme værdi, og man ved, at man selv er værdifuld.

Det kræver ikke særlige egenskaber, et særligt udseende eller et vist beløb på bankbogen for at være værdifuld. Det, at vi eksisterer, er nok i sig selv.

”Det sunde selvværd handler om at have kærlighed til sig selv, til hele den, man er. Der er tale om en grundkærlighed, vi kan kalde det en sund grundstamme, der handler om, at lige meget hvad der sker i dit liv, så kan du sige til dig selv: ”Jeg elsker da i hvert fald mig selv”.”

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

 

Derfor kan der ske alverdens ting i vores liv (som der jo oftest og uundgåeligt gør!), uden at man bliver væltet helt omkuld, hvis man har et godt selvværd. Følelsen af at være god nok er nemlig den samme, selvom der sker forskellige op- og nedture i ens liv. Det betyder selvfølgelig ikke, at man slet ikke bliver ked af at miste en partner, et job, penge eller noget andet ”ydre”. Det gør jo ondt at miste – men det er, hvis man får følelsen af, at man pludselig ikke længere er noget værd, at man måske skal kigge på sit selvværd.

Det er rigtig godt at have god selvtillid, og det er rart at føle, at man er god til noget. Men hvis man hele tiden søger efter bekræftelse ude fra og ikke føler, at man er noget værd i sig selv, så bliver livet lidt svært. Det bliver jo en evig kamp om at holde fast i de ting, der giver én værdi. Men de fleste ting i livet mister vi igen, så det er en farlig leg. Derfor er det altid vigtigt at arbejde for at have et godt selvværd, for på den måde kan du sikre, at du altid vil føle dig god nok.

Joan Ørting beskriver selvværd og selvtillid med en tegning af et træ. Træets krone er selvtilliden – det er den, andre kan se. Den kan være stor og flot (hvis man har god selvtillid), eller den kan være lille (hvis man ikke føler, man er god til noget). Selvværdet er derimod rødderne på træet – og jo bedre selvværd, man har, jo større er rodnettet. Det betyder, at træet stadig står oprejst, selv hvis der kommer vilde storme, der rusker i trækronen.

Selvtillid er altså en følelse, der handler om ens tiltro til egne evner eller noget andet, man “kan eller har”, hvorimod selvværd er en grundfølelse omkring ens eget værd, som i princippet er upåvirkelig af ydre omstændigheder.

Giver det mening? Hvad har du selv mest af – selvværd eller selvtillid? Hvordan ser rødderne på dit træ ud? Hvor meget selvtillid har du? Og hvordan står det til med selvværdet? Ved du godt, at du er noget værd, bare fordi du er dig?
Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du tænker om emnet, så kommentér gerne herunder.

Når blæsevejret vælter én omkuld

Her i efteråret havde jeg en uge, hvor jeg var ret ked af det. Pludselig var det hele bare galt. Jeg var ked af, at jeg ikke havde noget fast arbejde, og at den jobsamtale, jeg havde været til, i mit hoved var gået dårligt.

Den ene negative følelse tog den anden, og før jeg så mig om, havde jeg isoleret mig i min lejlighed og havde meget travlt med at se tv-serier om unge, norske piger, der havde lige så lidt styr på deres liv som mig. Jeg flygtede ind min computer, mens jeg spiste chokolade og blev mere og mere deprimeret over mit liv.

Læs indlægget om at gøre noget godt for dig selv her

Men jeg har faktisk et rigtig godt liv, og jeg er som regel meget glad og tilfreds. Det kan godt være, jeg ikke har et fast arbejde lige nu, men der er masser af glæde, frihed og kærlighed i mit liv. Så hvad var det, der gik galt?

Jeg blev usikker på mig selv, og jeg lod ubevidst en masse ydre ting påvirke mig dybt. Det er blandt andet det, som godt selvværd handler om. Hvis du grundlæggende ved (sådan helt inderst inde), at du er god nok, som du er – så er det altså ikke jobbet, der kan vælte dig!

Et godt selvværd betyder, at man ved, at uanset hvad der sker, så er man noget værd. Man har værdi – lige så meget som ham den hjemløse på gaden eller ham den dygtige direktør i den store virksomhed. Vi er alle sammen lige meget værd, for vi er alle mennesker på den her jord. Hvorfor skulle hun være bedre end mig? Hvorfor skulle jeg være bedre end dig?

”Selvværd er følelsen af, at du er god nok – lige meget hvad. At du har værdi som menneske, uanset hvilken indtægt du har, hvilken familie du kommer fra, eller hvilken situation du står i. Når du tør være tro overfor dig selv og autentisk stå ved, hvem du er, og hvad du har lyst til, lige meget hvordan responsen er, så hviler du godt i dig selv.”

– Joan Ørting i bogen ”Elsk dig selv og bliv elsket”.

Ét af problemerne er i mine øjne, at vi lever i et samfund, hvor vi godt nok er meget lige i forhold til andre steder i verden, men hvor vi hele tiden skal præstere, være så dygtige til dit og dat, se enormt godt ud og i det hele taget finde vores værdi i nogle ydre ting. Men hvorfor har man værdi som menneske, bare fordi man har den flotte kæreste eller den dyre bil? Hvad betyder det egentlig – andet end et flot image?

Men når det er sådan omkring os hele tiden, og der er reklamer for kunstige bryster på busserne, og folk kigger medlidende på dig, når du siger, du er arbejdsløs, så kan det være rigtig svært at føle sig god nok. Og hvis man ikke har et godt selvværd, så kan man blive i tvivl. Det blev jeg lige i den uge – også selvom jeg føler, at jeg har fået et meget bedre selvværd i de sidste par år.

Ens selvværd handler også om, hvor man kommer fra, og hvad der er sket i ens liv. Vi har jo alle levet helt forskellige liv, hvor vi er blevet udsat for både fantastiske og nedbrydende ting. Og det er blandingsforholdet imellem de to poler, der kan være afgørende for, hvordan man har det med sig selv. Er man usikker på sig selv, så bliver man nemmere blæst omkuld, når livets vinde blæser på én.

Jeg har fx haft en god, tryg barndom, hvor jeg stort set ikke oplevede noget negativt, og derfor gik jeg ind i mine teenageår med en god, sund selvværdsfølelse. Jeg vidste, jeg var elsket, og jeg havde ikke prøvet at blive forladt.
Men det ændrede sig, da jeg blev 15 år. Jeg begyndte at opleve en masse kritik af, hvem jeg var, og hvad jeg gjorde, og jeg følte mig meget afvist på mange fronter. Der var både den der gruppe af andre unge, der kritiserede mig for mit tøj og råbte efter mig på gaden, og så var der mine venner i den sportsklub, jeg gik i, som pludselig vendte mig ryggen og frøs mig ude fra den ene dag til den anden – uden at jeg vidste hvorfor.
Og så var der min far, der i flere år opførte sig meget afvisende over for mig efter mine forældres skilsmisse.

Dengang var jeg meget uforstående over for det hele, fordi hvad var det, jeg gjorde galt? Hvorfor kunne folk ikke lide mig? Var jeg ikke god nok?

Det værste var min fars afvisninger, fordi jeg gik fra at føle mig elsket (af en primær omsorgsperson) til pludselig at føle, at jeg ikke var en god nok datter – eller et godt nok menneske ligefrem. Den følelse blev naturligvis forstærket af de andre oplevelser, der foregik samtidig, og efter et par års indædt kamp og følelse af uretfærdighed knækkede mit selvværd bare.
Jeg kan stadig huske den aften, det skete; den store dråbe, der fik champagnen til at løbe ud over kanten. Fra den dag begyndte jeg at tvivle på mig selv og mit eget værd. Og pludselig var mit selvbillede et helt andet: jeg var hende den mærkelige, som folk ikke så godt kunne lide.

Læs indlægget om Den indre kritiker her

Vi har alle sammen en masse negative oplevelser med i vores rygsæk – og har der været for mange, eller er det sket for længe eller i en sårbar periode af vores liv, så er det helt naturligt, at selvværdet får et ordentligt hak i tuden.
Spørgsmålet er, hvordan vi genopretter selvværdet. Det vil jeg dykke ned i her på bloggen. Målet er at give dig redskaber til at arbejde med dit selvværd, så du kan blive et stærkt, selvsikkert og glad menneske! Jeg håber, du vil følge med – og du er altid velkommen til at komme med spørgsmål eller kommentarer. Jeg er selv på vej, og jeg har så meget at lære endnu.