Tag: lyse skygger

skyggearbejde, selvværd, selvtillid

Interview: Britt Ladefoged Priskorn om guldklumpen i skyggearbejdet

Britt Ladefoged Priskorn er uddannet Shadow Facilitator (ved Pernille Melsted) samt Selvværdsvejleder og Parterapeut (ved Joan Ørting). Hun bor på Amager i København og har egen klinik med individuelle skyggeforløb. Her tilbyder hun også Pernille Melsteds 8 ugers forløb ”Sæt dig selv fri”, som er et 1:1 skyggecoachingforløb.
Derudover holder hun også skyggeforløb for grupper hos linebassoe.dk i Hillerød.
Se mere om Britt på hendes Facebook-side og www.brittladefoged.dk.

Vil du læse mere om skyggearbejde, inden du læser interviewet, så kan du læse min skyggeføljeton her.

Hvordan vil du beskrive skyggearbejde?

Carl Jung sagde ”skyggen er den person, du ikke vil være”. Det synes jeg beskriver det rigtigt fint. Der er mange måder at arbejde med sine skygger og mange forskellige indgange til at finde sine skyggesider. Når vi laver skyggearbejde, kigger vi på de egenskaber, som vi har dømt forkerte, og som vi har valgt at udelukke fra vores bevidste billede af os selv. Udover at kigge på disse egenskaber, kigger vi også på, hvorfor det er lige præcis de egenskaber, vi har taget afstand fra. Vi undersøger vores historie omkring egenskaberne, og hvem der har lært os, at de er forkerte. Vi er ikke født med skyggesider. Vores skyggesider opstår, når vi mærker skam. Når vores forældre skældte os ud for at være for grådige, egoistiske eller larme for meget. Så fik vi en følelse af at være forkerte og uønskede, og så skynder vi os at gemme den egenskab væk for at undgå at mærke den skam. Så skygger er skabt ud af skam.

Det er helt naturligt at have skyggesider, det har vi alle sammen. Det er ikke nødvendigvis et problem at have skyggesider – problemet kommer, når vi fornægter og ikke vil forholde os til dem. For så vil de poppe op og spænde ben for os og sabotere os. Når vi vedkender os skyggesiderne og begynder at kigge nærmere på dem, så kan de vise os områder i vores liv, som vi kunne have gavn af at give opmærksomhed. De kalder på vores opmærksomhed, når de popper op.

Hvad kan man bruge skyggearbejde til?

Som jeg ser det, er skyggearbejde mere frihed til at være dem, vi allerede er. Med den frihed kommer der et større selvværd, for der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Og vi kan få mere empati over for os selv og andre. Vi kan få flere nuancer, så vi kan gå fra den sorte-hvide tankegang, der handler om enten/eller, og i stedet gå til både/og. Det kan bringe os tættere på vores drømme og mål, fordi vi ikke er bange for at blive dømt.

Det giver også større mod og større rummelighed – både over for andre og en selv. Hvis jeg kan rumme min egen egoisme, reagerer jeg heller ikke på andres egoisme, når jeg møder den derude. Skyggearbejde giver mere balance, for jeg kan være det hele. Jeg får mulighed for at vælge et sted midt på aksen, hvis vi forestiller os to modsatrettede egenskaber på en akse. Meget skyggearbejde handler om balance. Vi overkompenserer, når vi vil væk fra en bestemt egenskab, og bliver det modsatte alt for meget, og det er der heller ikke noget frihed i.

Arbejdet med skygger giver også mere autencitet, og jeg føler mig mere ægte og mere tro mod mig selv. Og alt det her kan give mig en følelse af fred både i forhold til mig selv og mine relationer.

Hvis man ikke kigger på sine skygger, er der risiko for at leve et facadeliv, fordi man får lukket ned for halvdelen af sig selv. Og det kan ende med, at man sidder tilbage og føler sig helt offeragtig, vred og frustreret – uden at vide, hvad der egentlig er på spil, og at man faktisk har haft en mulighed for at tage ansvar for de her ting.

Hvorfor skal man vælge skyggearbejdet frem for andre metoder til personlig udvikling?

Jeg tænker, man skal vælge skyggearbejde, fordi det er et virkelig trygt arbejde. Jeg har følt mig meget omfavnet fra dag et. Skyggearbejde er et meget dybt, personligt indre arbejde. Der er ikke noget facit og ikke noget mål – du skal ikke et bestemt sted hen, og den tanke kan jeg vildt godt lide. Det er heller et udviklingsarbejde, du som sådan bliver færdig med, men det er en ny måde at forholde sig til dig selv på.

Der er meget selvudviklingsarbejde, som handler om at blive nyt og bedre menneske – du skal være mere glad, positiv, åben, rummelig osv. Men i skyggearbejde skal du ikke lave dig selv om, for du er allerede det hele. Skyggearbejde er en invitation til at lære sig selv at kende på et dybere plan. Her kan man give mere plads til ens undertrykte sider. Her kan man byde de sider velkommen og give dem plads – men uden at skulle give slip på noget andet af sig selv. Derfor er det enormt trygt for mig at arbejde med skygger, og jo mere jeg giver plads til mig selv, jo mere vil jeg vokse og udvikle mig. Der er ikke noget, du kan gøre forkert i skyggearbejde.


Hvordan arbejder du med
dit eget skyggearbejde?

Skyggearbejde fylder rigtig meget i min egen bevidsthed. Jeg har virkelig fået det integreret, så jeg bruger det meget uden at tænke over det.

Når jeg mærker, at jeg reagerer på en negativ egenskab i et andet menneske, så prøver jeg at være opmærksom på at finde den egenskab, som jeg reagerer på. Så prøver jeg at undersøge, hvad min historie er med den egenskab – hvor har jeg lært det, jeg tænker, og hvorfor har jeg sådan en modstand på den egenskab? Jeg prøver at fokusere på egenskaben, for når jeg kan adskille egenskaben fra personen, bliver det nemmere at arbejde med.

Et eksempel kan være egenskaben grådighed, som jeg reagerer på i en anden.

Så kigger jeg på, om jeg mon selv har den egenskab et sted, og om jeg udlever den et sted i mit liv?

Og hvis jeg ikke kan finde den egenskab i mit liv, så kigger jeg på den modsatte egenskab – har jeg den? Jeg spørger mig selv, om jeg er i gang med at overkompensere for at komme væk fra grådigheden?

Derefter spørger jeg mig selv, om jeg kan finde et sted, hvor grådigheden kan give mig noget godt, og hvor jeg kan udleve den egenskab lidt i mit liv? Jeg behøver ikke være grådig på samme måde som den person, jeg har bedømt negativt, men måske kan jeg få gavn af den egenskab et eller sted i mit liv.

En anden måde at finde gaven i egenskaben er også at kigge på, hvad jeg går glip af, hvis jeg aldrig tillader den egenskab at komme til udtryk. Egenskaben er nemmere at tage til mig, når jeg kan finde guldklumpen i den.

Og når jeg har opdaget, at det måske er okay at være den egenskab en lille smule, så kan jeg gå i gang med at øve mig på at udleve den. Jeg kan øve mig i nogle trygge situationer, hvor der ikke er så meget på spil, og tage museskridt for at komme lidt tættere på at tage egenskaben til mig.

I forhold til klienter er det meget den samme proces. Det er vigtigt at finde de egenskaber, de reagerer på i andre. Og når de skal til at integrere de egenskaber, kan jeg godt lide at lave en brainstorm med klienten, hvor vi kigger på alle de handlinger, klienten kunne gøre for at tage egenskaben til sig. Det giver klienten et overblik over alle de muligheder, der faktisk er for at handle. Vi tømmer bare hovedet, og vi dømmer ikke de forskellige ideer. Når vi har gjort det, ser vi, om der er nogle handlinger fra listen (eller andre steder), som klienten vil binde sig til at gøre inden vores næste session. Her er det rigtig vigtigt, at det bliver et så lille skridt som muligt, så det er noget, klienten virkelig føler, han/hun kan gøre. Hvis klienten har meget modstand mod at gøre handlingen, kan vi kigge på egenskaben igen, men med andre øjne. Hvis vi kunne se den helt rene version af den egenskab, så bliver det måske nemmere for klienten at gøre det. Det kan være ved at finde den positive version af egenskaben. Man kan også prøve at tage nogle andre briller på ved at forestille sig, hvordan andre ville se på den her adfærd, og hvad de ville kalde den egenskab, det handler om.

Hvad har du lært af skyggearbejdet?

Det, jeg har fået ud af skyggearbejde, er, at jeg er blevet meget mere nysgerrig på både mig selv og andre. Gad vide hvorfor de mennesker er, som de er? Hvorfor opfører de sig, som de gør? Jeg har egentlig altid været nysgerrig på andre,men det er blevet nemmere at gå dybere med dem. Jeg synes også, at jeg er blevet en bedre terapeut af at have lært skyggearbejde. Jeg er fx blevet bedre til at stille spørgsmål, der går i dybden. Måske handler det også om, at jeg selv har gået hele vejen på Shadow Facilitator-uddannelsen, og at jeg har prøvet alle aspekter af skyggearbejde.

Jeg er blevet mere modig og er kommet mere i kontakt med mit mod. Jeg er ikke længere så bange for at fejle, og jeg er blevet mere tryg i den proces, det er at kaste mig ud i noget, jeg ikke har prøvet før. Jeg er blevet bedre til at indrømme, at jeg er bange, nervøs eller spændt, men så gøre det alligevel. At stå i det spændingsfelt, hvor jeg faktisk ikke tør, men jeg gør det alligevel. Jeg er blevet mere tryg på et dybere plan, for det, der sker, det er okay. Jeg er også blevet bedre til at sige tingene, som de er, og at give udtryk for, hvad jeg føler.

Et eksempel på min modighed er, at jeg holder gruppeforløb, hvor jeg underviser i skygger – det havde jeg slet ikke turde, før jeg tog den her uddannelse. Jeg har oplevet, at hvis jeg fortæller fra start af, hvordan jeg har det (nervøs fx), er ærlig og ikke prøver at lade som om, jeg har styr på det, og at jeg tør være med det, der er, så bliver jeg mere tydelig i min kommunikation, og folk kan mærke, hvor jeg er. Jeg har brugt det bevidst, når jeg har undervist grupperne, og jeg har oplevet, at jeg bliver mødt med empati, for alle kender til det at være nervøs. Så tager jeg virkelig brodden af nervøsiteten. Det giver mig en frihed, fordi jeg behøver ikke undertrykke den side af mig, og jeg er ikke bange for at blive ”afsløret”, for den side er også en del af mig, og den må gerne være der.

Også det at tage uddannelsen er modigt i sig selv, føler jeg. Der er mange ting igennem den, hvor jeg har skullet være modig. Fx var der en øvelse, hvor man skal bede sine nærmeste om at beskrive de ting, som de mindst kan lide ved én. Det kommer tæt på. Jeg har forholdt mig til alle sider af mig selv i løbet af uddannelsen. Der var også en øvelse, hvor vi skulle kigge på alle de ting, som vi dømmer andre for. Det er virkelig pinligt nogle gange, fordi jeg nogle gange har tænkt ”hvad er jeg for et menneske?”.

Hvilke skygger har du arbejdet meget med?

Nogle af mine store skygger er grådig, egoistisk, krævende og besværlig.

Fx besværlig har jeg arbejdet meget med, og det er stadig en stor skygge, for jeg er meget bange for at, at andre skal opfatte mig som besværlig. Derfor er jeg i mange situationer meget nem at have med at gøre, og jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg har overkompenseret for at undgå at være besværlig. Det har jeg gjort ved at sætte mig selv for meget til side, og jeg har haft svært ved at give udtryk for, hvad jeg selv har lyst til og har brug for.

De skygger har begrænset min lyst og mit mod i at udfolde mig og opnå mine mål. Men jeg har alligevel skullet bruge nogle af de egenskaber i min proces med at blive selvstændig.

Jeg har fået en bevidsthed omkring at give mig selv lov til at være fx grådig og egoistisk– fordi der er nogle gode ting at hente der. Jeg når ikke mine drømme, hvis ikke jeg tør være grådig og egoistisk engang imellem.

Et andet eksempel er, at jeg har haft en skygge på det at ”fylde meget”, og den skygge har holdt mig tilbage fra fx at undervise, men nu, hvor jeg har fået kigget på den, så kan jeg også undervise.

Hvad har været det bedste ved skyggearbejdet?

Det er svært at sige, hvad der har givet mig mest. Men det at lege en detektiv i mit eget liv, det har været super interessant. Og det med at blive opmærksom på, at der i alle egenskaber gemmer sig noget godt – det har virkelig rykket mig. Jeg har fået flere sider af mig selv i spil, fordi jeg har opdaget, at det er værdifuldt at få de undertrykte sider i spil. Jeg ved ikke, om andre kan mærke forskel, men jeg kan virkelig mærke forskel indeni mig. Jeg føler mig ikke så fastlåst længere, og jeg kan smide masken uden at dømme mig selv. Og det er måske det vigtigste: at jeg ikke er så hård ved mig selv mere.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere afslappet omkring nogle af de egenskaber, som jeg har kritiseret, efter uddannelsen, og jeg har fået det nemmere i nogle relationer.

Det har også gjort en forskel, at jeg har kunnet se noget andet i de personer, som jeg har dømt og kritiseret for bestemte egenskaber. Jeg har lært at se bagom de egenskaber, der har trigget mig, for de mennesker er jo også så meget andet end lige den egenskab. Fx har jeg arbejdet med at finde nogle gode egenskaber, som jeg har kunnet rose personen for, selvom jeg også har været fokuseret på de negative egenskaber. Jeg har øvet mig i at se, hvad der også er sandt om den person?

Samtidig har jeg givet mig selv lov til at føle de følelser, jeg nu har haft.
Hele skyggearbejdet har i det hele taget givet mig en tro på, at jeg også har noget at bidrage med, og at jeg også er interessant.




Hvad har skyggearbejdet
betydet for dit selvværd?

Jeg kan mærke en større empati, forståelse og medfølelse for mig selv. Det har jeg fået ved at dykke ned i, hvorfor jeg har de skyggesider, jeg har. Hvad er det for en skam, som bor i mig, og som har gjort, at jeg har sat de sider af mig selv væk. Jeg har fået en større forståelse for, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør – og det giver en større medfølelse for mig selv. Det gør, at jeg ikke dømmer mig selv så hårdt, ikke er bange for at fejle og ikke være god nok. Jeg har fundet mere fred med den, jeg er – og hele tiden har været.

Jeg ser flere muligheder nu. Der er ikke nogen døre, der er lukkede for mig mere. Jeg ved, at hvis jeg får brug for det eller får lyst til det, så har jeg frihed til at gå ind i mine forskellige egenskaber. Jeg kan udforske hvad som helst. Jeg har de samme muligheder som alle andre for at gå ind i de egenskaber og undersøge, hvordan jeg kan bruge dem.

Jeg kommer nok aldrig derhen, hvor fx egoisme bliver en stor del af min personlighed, men jeg ved, at jeg kan trække på den egenskab, hvis og når jeg får brug på den.

Hvordan kan man højne sit selvværd ved hjælp af skyggearbejdet?

Igennem skyggearbejdet flytter man fokus fra at blive et bedre menneske til at være et helt menneske, og det gør det svært at fejle i det arbejde. Det er med til at gøre, at man ikke kommer til at tænke dårligt om sig selv. Og når man finder gaven i de egenskaber, som vi har undertrykt, så bliver det mere trygt for os at udleve de egenskaber på en god og passende måde. Jeg skal ikke være noget andet end det, jeg er. Jeg er nemlig helt okay med alt, hvad jeg indeholder. Jeg er bevidst om, at alle egenskaber er værdifulde, og vi har brug for dem alle sammen – for det var aldrig meningen, at det hele skulle dømmes ude som noget skamfuldt.

Dine 3 bedste råd/øvelser til at arbejde med sine skygger?

Stol på dig selv:
Noget af det vigtigste for mig i det her arbejde er, at man kan være med det, der er. Og stole på det, man mærker, og have tillid til processen. Man kan ikke tænke sig til det hele, så man må stole på, at det, man kan mærke, og som hiver i én, er rigtigt. Når vi får sluppet ideen om, at vi skal tænke os til alting, kan vi komme mere ned i kroppen og slippe noget kontrol og mærke efter.

Brainstorm handlinger:
Brainstormen, hvor man får øjnene op for alle de små handlinger og muligheder for at udleve sine skygger, har gjort meget for mig.
Man kan fx lave brainstormen ud fra disse spørgsmål:
– Hvad kunne jeg gøre for at komme tættere på mit mål?
– Hvad kunne jeg gøre, hvis jeg var ligeglad med andres holdninger?
– Hvordan kan jeg være fx egoistisk igennem små handlinger?

Det med at forpligte sig til en handling – det er det, der rykker. Når du gør noget andet, end du plejer. For nogle vil det måske være godt at lave en aftale med en ven/kæreste/søster og sige det, som man har gang i, højt. Man kan fx aftale, at de skal spørge ind til, om man har fået det gjort. Det er godt at vælge noget så småt som muligt – fx kan man spørge sig selv: ”hvad er det mindste, jeg kunne gøre?”

Hvad er dine bedste råd til at højne selvværdet?

Find den måde, der virker for dig:
Det er helt naturligt at møde modstand, når vi skal gøre noget andet, end vi plejer. Det kan føles kunstigt, og bare det at vide, at den følelse kommer, kan gøre det nemmere.

En kærlig indre dialog:
Vi kan øve os på at tale pænere til os selv ved at takke den indre kritiker. Den stemme har virkelig passet godt på os og gavnet os tidligere i vores liv.

Fx kan man sige: ”Tak, fordi du har passet på mig, men nu har jeg faktisk ikke brug for dig længere. Jeg tager styringen herfra”.

Kontakt til sit indre barn:
Det har virket godt for mig at finde barndomsbilleder af mig selv og have fremme. Jeg fandt hende den sprudlende, glade, dansende pige, som slet ikke var bange for, hvad andre tænkte om hende. Det at komme i kontakt med hende, jeg engang var, har rykket meget for mig.
Hæng hende op, og hav hende synligt fremme.

Sæt dig i en andens sted:
Hvis man har en udfordring, kan man forestille sig, at det er ens veninde, der står i den, og tænke over, hvad ville man så ville sige til hende? Her fjerner man sig lidt fra sig selv og kan se situationen udefra, men man bliver også bevidst omkring, hvordan man egentlig taler til dig selv – og hvor grimt vi nogle gange taler til os selv. Sådan ville vi aldrig tale til dem, vi holder af.

Hav tålmodighed:
Din indre dialog bliver ikke ændret på en uge, så vær tålmodig med dig selv. Tag de små skridt, og fejr dig selv, hver gang du gør noget andet/taler pænt til dig selv.

Del dit arbejde:
Fortæl din omgangskreds, hvad du arbejder med for tiden. Det gør det nemmere at bede om hjælp, og det at sige det højt give en højere forpligtelse over for de nye handlinger.

Lav dit eget mantra, og omgiv dig med det:
Lav et mantra med ord og sætninger, som du har brug for at tro om dig selv. Det kan være med til at vende den kritiske indre dialog til en mere positiv dialog. Et mantra kunne fx være: ”Jeg er en modig, selvstændig kvinde”

skyggearbejde, projektion, selvværd

Hvordan skyggerne skaber konflikter i vores liv * Skyggearbejde 5.0

Dette blogindlæg er en del af en skyggeføljeton, og du kan læse det første indlæg her.

Kender du det med, at du bliver voldsomt irriteret over noget, som andre mennesker gør? Og andre omkring dig synes ikke, at den bestemte opførsel eller udstråling er specielt irriterende? Men det rammer dig, og du får en kraftig følelsesmæssig reaktion. Det kan være, når andre udviser en adfærd, som du aldrig selv kunne finde på. Eller det kan være noget relativt harmløst, som når folk kommer for sent, fråser med pålægget eller svarer lidt kort for hovedet.

Når vi undertrykker nogle af vores egenskaber, er de nemlig ikke helt væk. Vi bruger meget energi på at presse dem ned i vores underbevidsthed, men skyggerne popper alligevel op i vores liv på forskellige måder. Og hvis man er opmærksom, kan man spotte sine egne skygger ved at kigge på, hvordan man reagerer på andre.

Vi vil ikke vedkende os de egenskaber, som vi har lært er forkerte, og det betyder, at vi i stedet ser de egenskaber i folk omkring os. En af læresætninger inden for skyggearbejde er nemlig:

”Det, du ikke kan acceptere i dig selv, kan du heller ikke acceptere i andre”

Derfor vil vi gå rundt og lave ubevidste projektioner. En projektion er en kraftig reaktion på noget – for eksempel et andet menneske. Det vil sige, at vores ubevidste opdager en egenskab, som vi har undertrykt i os selv, i andre. Når vi oplever den egenskab i andre, får vi en kraftig reaktion. Er det vores mørke skygge, vi opdager i andre, vil vi få en følelse af frastødelse (husk, de mørke skygger er de egenskaber, vi ser som negative). Ser vi en lys skygge i andre, vil vi opleve en følelse af tiltrækning og beundring. Det, at vi får en kraftig reaktion på andre, viser os, at der højst sandsynligt er nogle skygger på spil i os, som vi kan kigge på og arbejde med.

På den måde kan man sige, at alle andre mennesker fungerer som vores spejle. Der er nogle mennesker, som vi er neutrale over for – de rammer ikke noget i os, og vi projicerer ikke vores skygger over på dem. Andre trigger os mere eller mindre kraftigt, fordi vi ser vores egne forbilledlige eller uacceptable sider i andre.

Dagens blogindlæg er et gæsteindlæg, som jeg har skrevet til Luca Sofia, der driver webmagasinet lucasofia.dk – og her…

Slået op af Stjerne SelvværdTirsdag den 11. september 2018

Konflikterne opstår, når det er de mørke skygger, vi projicerer over på andre. Et eksempel kan være, at jeg bliver meget irriteret på min kæreste over, at det første, han gør, når han kommer hjem, er at lægge sig i sofaen med benene op. På den ene side beundrer jeg hans evne til at mærke sine egne behov for at slappe af og at opfylde dem. På den anden side kan jeg få en kraftig følelse af, at han er doven og ugidelig. Her skal jeg både være obs på de lyse og mørke skygger, der er på spil. Min kæreste er god til at slappe af, og det vil jeg gerne lære af ham. Jeg har også brug for at kaste mig på langs i sofaen og flade helt ud – og slippe to do-listerne! På den anden side viser irritationen mig, at der er noget på spil med ordene ”doven” og ”ugidelig”. Her kan jeg undersøge, hvorfor jeg ikke må være doven og ugidelig. Hvem har sagt eller vist mig det?

Hvem eller hvad bliver du irriteret på? Hvem dømmer du negativt? Hvem peger du fingre ad?

Hvem beundrer du? Hvem bliver du tiltrukket af – og hvilke egenskaber handler det om?

Jeg tror, mange sure opstød, løftede pegefingre, Jantelovs-kritik og hverdagsirritation handler om mørke skygger. Vi ser noget i andre, som vi ikke kan acceptere i os selv, og derfor må de andre fandme heller ikke være sådan! Men det må de godt, og hvis vi tillader os selv også at være sådan engang imellem, ville vi slet ikke have behov for at kritisere eller dømme andre. Fordi hvis vi når dertil, hvor vi kan være det hele eller være lidt mere af det hele, så bliver vi slet ikke ramt, når andre også er lidt af det hele. Hvis du selv er for eksempel egoistisk, vred, arrogant og svag, så forstår du, hvorfor andre også kan have behov for at være sådan. Hvis du sprang over i køen i supermarkedet i sidste uge, kan du nemmere sige ”Herregud”, når andre gør det i dag.

”Den mørke side er tærskelvogteren til sand frihed. Vi må hver især være parate til hele tiden at undersøge og afdække dette aspekt af selvet. Uanset om du kan lide det eller ej, hvis du er et menneske, har du en skygge. Hvis du ikke kan se den, så bare spørg i din familie eller blandt dem, du arbejder sammen med. De kan pege på den for dig. Vi tror, at vore masker kan skjule det indre selv, men uanset hvad det er, vi har svært ved at erkende om os selv, så har det en tendens til at stikke hovedet frem og gøre sig synligt, når vi mindst af alt venter det”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen” – som jeg vil anbefale til alle, der er interesseret i skygger.

Hvor kan du fange dig selv i nogle af dine projektioner? Har du allerede opdaget en projektion, og hvad opdagede du?

Når vi forstår skyggearbejdet og kan blive opmærksomme på vores egne projektioner og skygger, kan vi tage ejerskab over vores egne historier og vaner. Vi kan lære at stoppe med at bebrejde andre for det, som vi egentlig selv skal kigge på og udleve. Vi kan få mindre drama i vores liv, hvis du ikke hele tiden er ”ovre i andre” og kan skille tingene lidt mere ad. Ligeledes kan vi forstå, at meget af det, som andre gør omkring og mod os, slet ikke handler om os. Det handler om dem. Reagerer de kraftigt på dig, er det muligvis deres egen projektion, der er på spil, og den er deres ansvar. Dine projektioner er dit ansvar. Det giver en enorm frihed i forhold til al interaktion med andre mennesker, synes jeg, at forstå de her ting. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det, da jeg var 17 år. Hvor jeg tror, at en stor del af den kritik, som jeg mødte, egentlig var andre menneskers projektioner. Måske havde de skygger på det at være farvestrålende, storgrinende, anderledes (hvad det så end betyder), modig i forhold til ikke at tilpasse sig den store grå masse. Hvem ved? Men jeg var nok ikke klar til den læring på det tidspunkt, men jeg er så sindssygt taknemmelig for, at den er kommet til mig nu. Jeg kan nu ændre mine fortolkninger af min historie, og hvad jeg har oplevet, og jeg kan øve mig fremadrettet på ikke at tage ting så personligt. Og jeg kan tage ansvar for det, der er mig, og skabe kærligere og dybere relationer til andre, uden at kritisere dem for noget, der egentlig er mine egne skygger/fortrængte egenskaber.

selvværd, skyggearbejde, lyse skygger

Hvad er lyse skygger? * Skyggearbejde 4.0

Dette er en del af en føljeton om begreberne inden for skyggearbejde, og dette er del 4. Du kan læse de tre første indlæg her, her og her

Lyse skygger består ligesom mørke skygger af fortrængte egenskaber – men modsat de mørke skygger er de lyse skygger ikke egenskaber, som vi frastødes af eller skammer os over. Det er derimod egenskaber, som vi tiltrækkes af og gerne selv vil have.

Derfor kan vi spotte vores lyse skygger, når vi ser noget i andre, som vi bliver fascineret af eller misundelige på. Det kan for eksempel være, at man bliver fascineret af sin ven, der er super modig, der tager på en jordomrejse helt alene. ”Åh, hvor er du modig! Det ville jeg aldrig turde”, ville man måske tænke.

Men ifølge skyggeteorien kan du ikke se noget i andre, som du ikke selv har. Så hvis du ser egenskaben ”modig” i andre, så er det, fordi du selv har den egenskab inde i dig et sted. Du har måske ikke trænet den eller gjort så meget brug af den, men den er der stadig. Det kan også være, at du er blind over for, hvornår du selv er modig. ”If you spot it, you got it” er en sætning, jeg har hørt meget på min Skyggevejlederuddannelse hos Mette Holm, og det er dejligt betryggende at vide, at alt det gode, vi ser i andre, det har vi også selv. Det handler om at være bevidst om, hvad vi ser i andre, og derefter være modig nok til at finde egenskaben frem i os selv.

Hvad bliver du fascineret af i andre mennesker?

En lys skygge er altså en egenskab, som man selv ville ønske, at man havde. En egenskab eller et karaktertræk, som man fascineres og tiltrækkes af hos andre. Det kan både være hos folk, man kender, og folk, man ikke kender personligt, fx kendisser, musikere eller politikere.

“Det er ikke kun vore negative træk, vi projicerer over på andre; det er også de positive. De fleste, jeg arbejder med, projicerer deres geni og kreativitet, deres styrke og succes. Hvis du gerne vil være som en anden, er det, fordi du ejer evnen i dig selv til at være sådan. Hvis du er betaget af superstjerner og bruger tid og penge på at læse om deres liv, så find den side, du elsker hos dem, i dit indre. Du fortjener at få det, du ser og for alvor ønsker. (…) Når du begynder at opfylde dine egne drømme og mål, bliver du mindre optaget af, hvad andre mennesker foretager sig. Vi har hver især et behov for at være vor egen helt.”

– Debbie Ford i bogen “Kast lys over skyggen”

Det kan være svært at tage de lyse skygger til sig, fordi det både kræver selvtillid at tro på, at man faktisk kan være den egenskab, men også fordi vi her i Jantelovsdanmark har lært, at vi ikke skal skinne for meget. Vi skal ikke vise os frem, fylde for meget eller være for meget fremme i skoene. Det kommer selvfølgelig an på, hvilke egenskaber vi taler om, og hvordan folk ser på forskellige egenskaber (det vil altid være forskelligt fra person til person, hvad vi tolker som positivt eller negativt). Men generelt kan det være sværere at integrere de lyse skygger end de mørke, fordi det kræver mod at tage ”for sig af retterne” og begynde at stråle helt vildt. Det kan nemlig godt afføde kritik fra ens omverden, hvis man pludselig ændrer sig og begynder at fylde mere og gøre mere af det, som man drømmer om. Det kan aktivere både janteloven, folks misundelse og prikke til folks egne skygger.

Noget andet, der knytter sig til integrationen af lyse skygger, er, at der kan være mørke skygger i vejen. De skal integreres, før man kan integrere ”sit lys”, altså sine lyse skygger. Jeg bliver fx meget fascineret af folk, der kan tale foran mange mennesker eller helt ubekymret være på en scene. Det ville jeg ønske, at jeg kunne (og jeg ved, at jeg har den egenskab, for jeg var meget ubekymret som barn og spillede teater og sang i vilden sky). Men! Før jeg kan integrere den scenevante egenskab – eller skal vi kalde den ”performeren” – så skal jeg lige integrere de mørke skygger, som handler om, at jeg ikke må være ”for meget”, ”selvpromoverende” og ”selvglad”. Jeg skal derfor først skabe fred og balance med nogle af de egenskaber, som jeg ikke vil acceptere i mig selv, før jeg kan tage de egenskaber til mig, som jeg drømmer om at udleve. Jeg kan ikke finde min gamle performer frem, hvis jeg ikke accepterer, at jeg også engang imellem er ”for meget” eller viser mig frem fx .

Øvelse:

  • Prøv at lave en liste over alle de personer, som du ser op til eller er fascineret af.
  • Hvad er det, de kan eller gør, som du bliver interesseret i?
  • Hvilken egenskab ligger der bag?
  • Hvor kommer de egenskaber til udtryk i dit liv nu (eller tidligere)?
  • Er der nogen mørke skygger, der står i vejen for at integrere disse egenskaber?

Ved at lære at acceptere og tage ejerskab over vores lyse skygger, kan vi skabe endnu mere balance i vores liv. Skyggearbejdet handler netop om at skabe balance ved at acceptere og gøre brug af ALLE vores egenskaber. Derudover kan de lyse skygger hjælpe os med at nå vores mål og det, vi drømmer om, og de kan hjælpe os til at stråle i al vores eget lys og at stå mere ved os selv. En bivirkning ved at tage sine lyse skygger mere til sig er, at man kan inspirere andre til at gøre det samme. For hvis du tør være fx sej, modig, bramfri, vidende, ambitiøs, fri, handlekraftig (eller hvad du nu ville ønske, du var), så må alle de andre skønne mennesker ude i verden også tage deres fascinerende egenskaber til sig.

Og hvis du nu sidder og tænker ”åh, man kan man godt være alt det, man drømmer om?” Ja, så er det korte svar ifølge skyggeteorien:

”Ja! Hvis du ser en god egenskab i andre, så har du den selv! Og så handler det om at finde modet frem til at prøve at være mere af den egenskab, så du kan stå mere ved dig selv og være mere af alt det, du drømmer om!”

Kommentér gerne med dine tanker eller dine lyse skygger i kommentarfeltet – jeg elsker at høre, hvad I tænker om mine blogindlæg!

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, selvtillid,

Jeg var faktisk lige pludselig god!

Har du prøvet at overraske dig selv og klare dig bedre i for eksempel skolen, på arbejdet eller i noget andet fagligt, end du troede, du kunne? Har du opdaget nye sider af dig selv for nylig?
Det gjorde jeg nemlig den anden dag!

Jeg har de sidste seks uger gået på et seks ugers kursus for ledige i Digital Markedsføring, og jeg har hele kurset været meget interesseret i emnerne. Jeg oplevede faktisk mig selv være enormt ”tændt” på faget, og jeg oplevede også mig selv række hånden op, tage styringen i min gruppe, sige min mening – hvilket er en helt ny Sabine! Det var enormt fedt at opdage, at jeg også kan være lidt fremme i skoene i en helt ny gruppe af mennesker, at jeg godt tør tage styringen, og at jeg – når jeg fik en hurtig automattanke ”åh, synes de nu, at jeg var lidt for meget” -formåede at tænke:

”Det er ikke mit problem, hvis de synes, jeg er for meget. Jeg er okay, og det skal jeg ikke bekymre mig om. Jeg må gerne fylde lidt mere, og så kan vi tale om det, hvis de fortæller mig, at jeg har gjort noget forkert”.

Og helt ærligt? Hvad er der egentlig galt med at række hånden op, stille spørgsmål, sige sig mening og tage styringen i en gruppe, hvis der ikke er andre, der gør det? Ikke noget! At jeg tænker, at ”sådan må jeg ikke være” er jo et tillært tankemønster, som ikke nødvendigvis er sundt for mig.

En anden ting, der overraskede mig, var, at jeg begyndte at sige helt åbent til familie og venner, at jeg gik efter et 12-tal til eksamen. Sådan har jeg aldrig sagt før! Jeg har altid været lidt underspillet og mere ligeglad med karakterer – men nu kunne jeg mærke, at jeg virkelig gerne ville gøre det godt, forstå stoffet og frem for alt vise mig selv, at jeg kunne klare det godt.

Og det gik heldigvis rigtig godt til eksamen, selvom jeg ikke fik 12 – og jeg er så stolt over mig selv.

Så jeg fik set nogle helt nye sider af mig selv i forbindelse med det kursus, og jeg opdagede, at jeg også kan være lidt ”stræberagtig” (jeg mener stræber som en god ting – det er jo fantastisk at turde gå efter at være god, turde stille sig derud, hvor man viser andre, at man er dygtig, og at man arbejder frem imod et mål!).
I løbet af foråret og sommeren er jeg også ved at uddanne mig til Skyggevejleder, og det er netop det, som skyggearbejdet handler om:

at turde være hel, at give alle sine sider og egenskaber plads og at turde vise hele sin personlighed frem for omverdenen.

Skyggearbejdet er enormt spændende, og jeg øver mig på at lokke de sider frem, som jeg har undertrykt siden barndommen. Og her på mit Digital Markedsføringskursus var der jo sørme nogle af dem: den styrende side, den initiativrige side og den ambitiøse side. Og så er der vist ikke andet at sige end:

”Velkommen til, skyggesider! I må gerne være her hos mig, for jeg ved, at I kan berige mit liv, hvis jeg bruger jer rigtigt og i de passende situationer! Tak, fordi I viser mig, at sådan er jeg også.”

Hvornår har du overrasket dig selv? Har du også fundet nogle gemte sider af dig selv frem? Og turde du tage imod den?

Brug gerne kommentarfeltet, skriv til mig på Facebook, eller på mailen.