Tag: mørke skygger

skyggearbejde, projektion, selvværd

Hvordan skyggerne skaber konflikter i vores liv * Skyggearbejde 5.0

Dette blogindlæg er en del af en skyggeføljeton, og du kan læse det første indlæg her.

Kender du det med, at du bliver voldsomt irriteret over noget, som andre mennesker gør? Og andre omkring dig synes ikke, at den bestemte opførsel eller udstråling er specielt irriterende? Men det rammer dig, og du får en kraftig følelsesmæssig reaktion. Det kan være, når andre udviser en adfærd, som du aldrig selv kunne finde på. Eller det kan være noget relativt harmløst, som når folk kommer for sent, fråser med pålægget eller svarer lidt kort for hovedet.

Når vi undertrykker nogle af vores egenskaber, er de nemlig ikke helt væk. Vi bruger meget energi på at presse dem ned i vores underbevidsthed, men skyggerne popper alligevel op i vores liv på forskellige måder. Og hvis man er opmærksom, kan man spotte sine egne skygger ved at kigge på, hvordan man reagerer på andre.

Vi vil ikke vedkende os de egenskaber, som vi har lært er forkerte, og det betyder, at vi i stedet ser de egenskaber i folk omkring os. En af læresætninger inden for skyggearbejde er nemlig:

”Det, du ikke kan acceptere i dig selv, kan du heller ikke acceptere i andre”

Derfor vil vi gå rundt og lave ubevidste projektioner. En projektion er en kraftig reaktion på noget – for eksempel et andet menneske. Det vil sige, at vores ubevidste opdager en egenskab, som vi har undertrykt i os selv, i andre. Når vi oplever den egenskab i andre, får vi en kraftig reaktion. Er det vores mørke skygge, vi opdager i andre, vil vi få en følelse af frastødelse (husk, de mørke skygger er de egenskaber, vi ser som negative). Ser vi en lys skygge i andre, vil vi opleve en følelse af tiltrækning og beundring. Det, at vi får en kraftig reaktion på andre, viser os, at der højst sandsynligt er nogle skygger på spil i os, som vi kan kigge på og arbejde med.

På den måde kan man sige, at alle andre mennesker fungerer som vores spejle. Der er nogle mennesker, som vi er neutrale over for – de rammer ikke noget i os, og vi projicerer ikke vores skygger over på dem. Andre trigger os mere eller mindre kraftigt, fordi vi ser vores egne forbilledlige eller uacceptable sider i andre.

Dagens blogindlæg er et gæsteindlæg, som jeg har skrevet til Luca Sofia, der driver webmagasinet lucasofia.dk – og her…

Slået op af Stjerne SelvværdTirsdag den 11. september 2018

Konflikterne opstår, når det er de mørke skygger, vi projicerer over på andre. Et eksempel kan være, at jeg bliver meget irriteret på min kæreste over, at det første, han gør, når han kommer hjem, er at lægge sig i sofaen med benene op. På den ene side beundrer jeg hans evne til at mærke sine egne behov for at slappe af og at opfylde dem. På den anden side kan jeg få en kraftig følelse af, at han er doven og ugidelig. Her skal jeg både være obs på de lyse og mørke skygger, der er på spil. Min kæreste er god til at slappe af, og det vil jeg gerne lære af ham. Jeg har også brug for at kaste mig på langs i sofaen og flade helt ud – og slippe to do-listerne! På den anden side viser irritationen mig, at der er noget på spil med ordene ”doven” og ”ugidelig”. Her kan jeg undersøge, hvorfor jeg ikke må være doven og ugidelig. Hvem har sagt eller vist mig det?

Hvem eller hvad bliver du irriteret på? Hvem dømmer du negativt? Hvem peger du fingre ad?

Hvem beundrer du? Hvem bliver du tiltrukket af – og hvilke egenskaber handler det om?

Jeg tror, mange sure opstød, løftede pegefingre, Jantelovs-kritik og hverdagsirritation handler om mørke skygger. Vi ser noget i andre, som vi ikke kan acceptere i os selv, og derfor må de andre fandme heller ikke være sådan! Men det må de godt, og hvis vi tillader os selv også at være sådan engang imellem, ville vi slet ikke have behov for at kritisere eller dømme andre. Fordi hvis vi når dertil, hvor vi kan være det hele eller være lidt mere af det hele, så bliver vi slet ikke ramt, når andre også er lidt af det hele. Hvis du selv er for eksempel egoistisk, vred, arrogant og svag, så forstår du, hvorfor andre også kan have behov for at være sådan. Hvis du sprang over i køen i supermarkedet i sidste uge, kan du nemmere sige ”Herregud”, når andre gør det i dag.

”Den mørke side er tærskelvogteren til sand frihed. Vi må hver især være parate til hele tiden at undersøge og afdække dette aspekt af selvet. Uanset om du kan lide det eller ej, hvis du er et menneske, har du en skygge. Hvis du ikke kan se den, så bare spørg i din familie eller blandt dem, du arbejder sammen med. De kan pege på den for dig. Vi tror, at vore masker kan skjule det indre selv, men uanset hvad det er, vi har svært ved at erkende om os selv, så har det en tendens til at stikke hovedet frem og gøre sig synligt, når vi mindst af alt venter det”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen” – som jeg vil anbefale til alle, der er interesseret i skygger.

Hvor kan du fange dig selv i nogle af dine projektioner? Har du allerede opdaget en projektion, og hvad opdagede du?

Når vi forstår skyggearbejdet og kan blive opmærksomme på vores egne projektioner og skygger, kan vi tage ejerskab over vores egne historier og vaner. Vi kan lære at stoppe med at bebrejde andre for det, som vi egentlig selv skal kigge på og udleve. Vi kan få mindre drama i vores liv, hvis du ikke hele tiden er ”ovre i andre” og kan skille tingene lidt mere ad. Ligeledes kan vi forstå, at meget af det, som andre gør omkring og mod os, slet ikke handler om os. Det handler om dem. Reagerer de kraftigt på dig, er det muligvis deres egen projektion, der er på spil, og den er deres ansvar. Dine projektioner er dit ansvar. Det giver en enorm frihed i forhold til al interaktion med andre mennesker, synes jeg, at forstå de her ting. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det, da jeg var 17 år. Hvor jeg tror, at en stor del af den kritik, som jeg mødte, egentlig var andre menneskers projektioner. Måske havde de skygger på det at være farvestrålende, storgrinende, anderledes (hvad det så end betyder), modig i forhold til ikke at tilpasse sig den store grå masse. Hvem ved? Men jeg var nok ikke klar til den læring på det tidspunkt, men jeg er så sindssygt taknemmelig for, at den er kommet til mig nu. Jeg kan nu ændre mine fortolkninger af min historie, og hvad jeg har oplevet, og jeg kan øve mig fremadrettet på ikke at tage ting så personligt. Og jeg kan tage ansvar for det, der er mig, og skabe kærligere og dybere relationer til andre, uden at kritisere dem for noget, der egentlig er mine egne skygger/fortrængte egenskaber.

selvværd, skyggearbejde, mørke skygger

Hvad er en mørk skygge * Skyggearbejde 3.0

Dette blogindlæg er tredje del af en føljeton omkring skyggearbejde, og du kan læse del 1 og del 2 her.

En skygge er en undertrykt egenskab, som vi enten helt har glemt, at vi har (en ubevidst skygge), eller som vi prøver at skjule for omverdenen (en bevidst skygge). Skygger kan deles op i mørke og lyse skygger.

En mørk skygge er en egenskab, som vi ikke vil kendes ved, og som vi derfor har undertrykt. Som jeg skrev om i sidste afsnit, så danner vi skygger, når vi oplever modstand eller kritik fra omverdenen på vores opførsel eller egenskaber. De mørke skygger består af de egenskaber, som vi har lært er ”forkerte” eller ”negative” – og for at blive i fællesskabet og få kærlighed tilpasser vi vores personlighed, så de andre kan lide os. Måske fortalte vores forældre os, at vi skulle holde op med at være egoistiske, eller vi fik af vide i børnehaven, at vi ikke skulle larme så meget. Vi lærte måske af vores bedsteforældre, at der blev en køligere stemning i stuen, når vi var næsvise, og vi opdagede, at vi blev smidt i seng uden dessert, når vi viste vores følelser igennem gråd.

Hvad blev opfattet som negativt i din familie eller i dine omgivelser som barn?

Forfatteren Debbie Ford, som jeg også citerer i det her blogindlæg, har et fantastisk billede på skyggerne – især de mørke. Forestil dig, at du er i en svømmehal, og du skal forsøge at holde en masse badebolde under vandet. Badeboldene er de mørke skygger, som du vil holde væk fra andres øjne, derfor skal du holde dem nede. Men det kræver enormt meget energi at holde badebolde nede under vand – og jo længere nede de er (altså, jo mere undertrykte skyggerne er), jo mere kraft kan de få på, hvis de slipper ud af dit greb. Og du kommer højst sandsynligt til at slippe dit greb engang imellem. Når du er træt, når du føler dig presset, når du er fuld (og har smidt hæmningerne), eller hvis du på anden måde mister kontrollen, så kommer de mørke skygger op til overfladen og siger hej. Og det er ikke altid en rar oplevelse at møde sine ”uacceptable sider”, for der kommer en masse skam og mindreværdsfølelse med.

Som vi vokser op, glemmer vi måske helt, at vi engang har haft en bestemt egenskab, for det er blevet normalt for os at undertrykke den. Da vi har lært, at egenskaben er ”dårlig”, lærer vi også at adoptere den holdning. Pludselig synes vi også, at den egenskab er uacceptabel, og når vi ser egenskaben i andre, dømmer vi dem på en negativ måde. Fordi det, som vi ikke kan acceptere i os selv (det, vi har lært er uacceptabelt: de mørke skygger), det kan vi heller ikke acceptere i andre.

Det kender du sikkert godt fra dig selv. Hvis du skulle nævne 5 ting ved andre, der irriterer dig grusomt, så kan du sikkert godt komme på nogle rimelig nemt.

”Alt, hvad vi hader, har modstand på eller ikke vil vedkende os, lever sit eget liv og undergraver vores selvværdsfølelse. Når vi står ansigt til ansigt med den mørke side, er vor første indskydelse at vende hovedet væk, og den næste reaktion er at prøve at overtale den til at lade os være i fred. (…) Men ironisk nok er det netop de skjulte aspekter, vi har forkastet, som har mest brug for vores opmærksomhed. Da vi låste de sider af os inde,, som vi ikke brød os om, afskar vi os samtidig- uden at vide det – fra vores mest værdifulde skatte.”

Debbie Ford ”Kast lys over skyggen”

Og netop det at kigge på, hvad man bliver irriteret over hos andre, er en rigtig god måde at finde nogle af sine mørke skygger på. Ifølge skyggeteorien projicerer man nemlig sine ubevidste skygger over på andre. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis selv kan se sine skygger, men fordi man ser sine undertrykte egenskaber i andre, kan man få øje på dem. Et andet trick til at afdække sine mørke skygger er at kigge på, hvad du skammer dig over. Hvad vil du ikke have, at nogen opdager om dig? Hvad laver du derhjemme, som ingen andre må se? Hvilken historie ville være den mest pinlige at fortælle om på Facebook – og hvilken egenskab repræsenterer historien?

Vil du prøve at finde nogle af dine mørke skygger, kan du tænke over disse spørgsmål:

  • Hvad bliver du irriteret over i andre mennesker?
  • Hvad dømmer du andre mennesker for?
  • Hvad skammer du dig over?
  • Hvornår har du sidst ”mistet kontrollen” og gjort noget pinligt over for andre?
  • Færdiggør sætningen ”Meget kan du kalde mig, men jeg er fandme ikke…..(egenskab)”
  • Færdiggør sætningen ”Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at….. (gøre hvad: hvilken egenskab?)”
  • Hvilke sider af dig selv viser sig, når du er fuld – og hvilke af dem kan du ikke lide?

Vær ærlig. Mærk den modstand, der kommer op. Prøv at være åben over for, om du måske har de egenskaber et sted dybt inde i dig. Kan du huske, om du har udvist de egenskaber før? Og hvordan der blev reageret på dig, når du viste dem?

”Afdækning er det første skridt i skyggeprocessen. Afdækning kræver betingelsesløs ærlighed og vilje til at se det, du ikke har kunnet se før. Indrømmelsen af skyggeselvet er begyndelsen til integrations- og healingsprocessen. Husk, at hvert af disse ”negative ord” karaktertræk rummer en positiv gave til dig og en større værdi, end du nogensinde kan forestille dig.”

Debbie Ford “Kast lys over skyggen”

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, lavt selvværd, vrede

Det handler om at give følelserne plads de rigtige steder


”Du skal fandme ikke vække mig så tidligt, når vi har aftalt, at jeg skal sove så længe som muligt, og det er jo fuldstændig umuligt at sove, når du ikke engang gider lukke døren ind til soveværelset, og jeg kan høre den fucking brødrister bippe hele tiden! Det kan du fandme ikke være bekendt!”

råbte jeg vredt af min kæreste i weekenden, hvorefter jeg smækkede med døren og trampede ud i badeværelset for at gå i bad.

Vi skulle ud og kigge på lejlighed, og jeg havde været på bartender natarbejde dagen før. Derfor kunne jeg ikke få mine sædvanlige otte timer, så vi havde aftalt, at jeg skulle sove så længe som muligt for derefter at skynde mig op og i bad. Hvilket jeg troede, at jeg havde gjort klart, at jeg kunne gøre på 15 minutter – så da min kæreste kom ind og vækkede mig med ordene ”Hej, har du sovet godt? Der er 30 minutter til, at vi skal køre”, blev jeg simpelthen så vred. Det var ikke det, vi havde aftalt, og han forstod tydeligvis ikke, hvor vigtig min søvn var, og at jeg kunne gøre mig klar hurtigt. Det var dyrebare spildte soveminutter, forstod han ikke det??? Og han forsøgte ikke engang at passe på mig og min søvn, så han havde både spurgt, om jeg havde sovet godt, inden jeg skulle op, og ladet døren stå åbent, mens han lavede morgenmad, vi kunne spise i toget. Jeg følte mig forrådt og behandlet uden respekt.

Men måske var det alligevel alt for meget ligefrem at råbe af ham og at blive så vred? Ja, det var det i høj grad, kom jeg frem til lidt senere. Og endnu senere på dagen gik det op for mig, at jeg måske blev så vred, fordi jeg ikke får udtrykt min vrede ordentligt alle de andre steder, hvor jeg også får en vred følelse, og derfor kommer min opsamlede vrede uhensigtsmæssigt ud de steder, hvor jeg føler, at jeg kan få afløb for den. Og det er jo desværre ofte sammen med vores kære, hvor vi kan lade maskerne falde lidt, og hvor vi ikke altid føler, at vi behøver at opføre os ”som pæne og ordentlige mennesker”.

Jeg blev vred over at blive vækket så ”tidligt”, og jeg følte virkelig ikke, at min kæreste respekterede, at jeg havde arbejdet hele natten og derfor skulle have ro til at sove. Men jeg blev altså kun vækket 15 minutter før planlagt, og jeg havde måske ikke formuleret mig ordentligt, da jeg dagen før forklarede ham, hvornår jeg skulle op – og jeg havde altså selv valgt at tage en bartendervagt OG at tage med ud og kigge på lejlighed dagen efter. Jeg havde i høj grad selv et ansvar i situationen – om ikke andet i hvert fald for at formidle mine følelser og reaktioner på en ordentlig måde.

Vrede er en helt naturlig følelse, som godt må være her – men det er også godt at få den ud på en sund måde. Det kan føles godt at smække med døren i øjeblikket, men hvis det ikke stemmer overens med, hvordan du gerne vil opføre dig, så kan det enten være et tegn på, at du måske skal kanalisere vreden ud på en anden måde, eller at du skal kigge på, hvorfor du ikke vil være sådan.

Og sådan er det med skygger, altså de egenskaber, som vi ikke vil kendes ved i os selv. Jo mere vi prøver at undertrykke dem, jo kraftigere springer de op, når de ikke kan undertrykkes længere. Det sker ofte, når vi er trætte eller stressede, fulde eller på anden måde har sluppet kontrollen lidt.

”Lad os se vores fortrængte følelser og uerkendte egenskaber som menneskelig lava. Lava findes nede under jordens overflade. Hvis der oppe på overfladen ikke findes åbninger, som dampen kan strømme ud igennem og lette presset på den mægtige kraft, som ligge nedenunder, er den eneste mulighed for udløb en udbrud. På samme måde bygges der dunkle tilskyndelser og impulser op i vores psyke, og med mindre vi finder en sund og risikofri måde at give dem afløb på, kommer de af sig selv til udtryk på uhensigtsmæssige og potentielt farlige måder. Ved at anerkende, acceptere og vedkende os vores mørke side skaber vi naturlige sikkerhedsventiler inden i os selv.”

Debbie Ford i bogen ”Når skyggen tager over”

Jeg tror aldrig, at jeg har lært at få min vrede ud på en god måde. Jeg var meget vred som teenager, men det kom mest ud, når jeg var fuld og enten blev aggressiv (det værste eksempel er, at jeg faktisk engang har slået én i hovedet med en knytnæve i et blackout!), eller at jeg fx kastede flasker ned i jorden. Der var en god grund til, at jeg var vred, men det kom ikke særligt konstruktivt ud. I mit voksenliv har jeg også været vred, og jeg tror, det er på tide, at jeg lærer at rumme følelsen, sætte ord på den på en god måde, sætte grænser og komme af med den, så den ikke sidder tilbage i min krop.

Der er et tankemønster i mig, der ikke har det godt med at være vred. Der har ellers været en del vrede i mit barndomshjem, hvor mine forældre skændtes meget i flere år, indtil de blev skilt, da jeg var teenager. Måske har jeg set, hvad vrede kan gøre ved en stemning og en familie, og derfor besluttet mig for, at det ikke er noget, jeg skal udtrykke. (Men det er så alligevel lige præcis, hvad der sker, når jeg råber af min kæreste.) Jeg har ikke lært at sætte gode ord på min vrede, og det har min forældre heller ikke kunnet. Kritik og passive-aggressive vendinger er fløjet igennem luften og hen over middagsbordet, og ingen af dem har vist mig, hvordan man får respekteret sin vrede, samtidig med at man respekterer dem omkring sig.

Derfor er det det, jeg ubevidst tyr til, når jeg bliver overmandet af en vred følelse. Enten undertrykker jeg den, fordi jeg ikke kan være med den og ikke ved, hvordan jeg skal give udtryk for den uden at være ”en dum kælling”, og ellers kommer den ud på en kritisk og passiv-aggressiv måde.

Kender du det? Hvordan har du det med vrede? Eller andre ”ubehagelige, såkaldt negative” følelser? Hvordan håndterer du din vrede?

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal arbejde mere med min vrede. Det betyder, at jeg skal arbejde på at integrere min vrede (det vil sige at acceptere den egenskab som en del af mig, øve mig på at udtrykke den, hvor det giver mening og stoppe med at skamme mig over at være vred), og at jeg også skal finde konstruktive måder at få afløb for min vrede på, når jeg oplever den.

Jeg er for eksempel ret vred over min situation som arbejdsløs og den håbløshed, der ligger i, at der altid er nogle, der er bedre end mig og har mere erfaring. Og det må jeg godt være vred over, for det er hårdt.

Jeg er også vred over, at mine naboer har larmet og repareret og lavet ting i opgangen uden at fortælle os andre om, hvad der foregår og hvorfor. Måske skulle jeg bare selv spørge, hvad der sker, og sige, at det havde været rart at have fået noget af vide på forhånd? (Sådan på den helt rolige og ærlige måde?)

Jeg er vred over, at mange af mine venskaber har ændret sig eller er blevet helt væk. Men det må jeg jo enten acceptere, tale med vennerne om eller gøre noget for at ændre på.

Jeg er vred på mig selv over, at jeg på den ene side stiller for høje krav til mig selv og er for hård ved mig selv, og at jeg på den anden side ikke gør nok, ikke er god nok osv. Der skal måske en ærlig snak på bordet med mig selv efterfulgt af en ordentlig portion selvkærlighed?

Hvad går du og kæmper med? Er der nogen følelser eller egenskaber, som du ikke kan rumme ved dig selv? Og hvad gør du for at være i det?

Jeg vil elske at høre, hvad du tænker om det her indlæg, så kommentér gerne her eller på Facebook.

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du kan udtrykke dine følelser og reaktioner på sunde og konstruktive måder! 🙂

selvværd, selvtillid,

Jeg var faktisk lige pludselig god!

Har du prøvet at overraske dig selv og klare dig bedre i for eksempel skolen, på arbejdet eller i noget andet fagligt, end du troede, du kunne? Har du opdaget nye sider af dig selv for nylig?
Det gjorde jeg nemlig den anden dag!

Jeg har de sidste seks uger gået på et seks ugers kursus for ledige i Digital Markedsføring, og jeg har hele kurset været meget interesseret i emnerne. Jeg oplevede faktisk mig selv være enormt ”tændt” på faget, og jeg oplevede også mig selv række hånden op, tage styringen i min gruppe, sige min mening – hvilket er en helt ny Sabine! Det var enormt fedt at opdage, at jeg også kan være lidt fremme i skoene i en helt ny gruppe af mennesker, at jeg godt tør tage styringen, og at jeg – når jeg fik en hurtig automattanke ”åh, synes de nu, at jeg var lidt for meget” -formåede at tænke:

”Det er ikke mit problem, hvis de synes, jeg er for meget. Jeg er okay, og det skal jeg ikke bekymre mig om. Jeg må gerne fylde lidt mere, og så kan vi tale om det, hvis de fortæller mig, at jeg har gjort noget forkert”.

Og helt ærligt? Hvad er der egentlig galt med at række hånden op, stille spørgsmål, sige sig mening og tage styringen i en gruppe, hvis der ikke er andre, der gør det? Ikke noget! At jeg tænker, at ”sådan må jeg ikke være” er jo et tillært tankemønster, som ikke nødvendigvis er sundt for mig.

En anden ting, der overraskede mig, var, at jeg begyndte at sige helt åbent til familie og venner, at jeg gik efter et 12-tal til eksamen. Sådan har jeg aldrig sagt før! Jeg har altid været lidt underspillet og mere ligeglad med karakterer – men nu kunne jeg mærke, at jeg virkelig gerne ville gøre det godt, forstå stoffet og frem for alt vise mig selv, at jeg kunne klare det godt.

Og det gik heldigvis rigtig godt til eksamen, selvom jeg ikke fik 12 – og jeg er så stolt over mig selv.

Så jeg fik set nogle helt nye sider af mig selv i forbindelse med det kursus, og jeg opdagede, at jeg også kan være lidt ”stræberagtig” (jeg mener stræber som en god ting – det er jo fantastisk at turde gå efter at være god, turde stille sig derud, hvor man viser andre, at man er dygtig, og at man arbejder frem imod et mål!).
I løbet af foråret og sommeren er jeg også ved at uddanne mig til Skyggevejleder, og det er netop det, som skyggearbejdet handler om:

at turde være hel, at give alle sine sider og egenskaber plads og at turde vise hele sin personlighed frem for omverdenen.

Skyggearbejdet er enormt spændende, og jeg øver mig på at lokke de sider frem, som jeg har undertrykt siden barndommen. Og her på mit Digital Markedsføringskursus var der jo sørme nogle af dem: den styrende side, den initiativrige side og den ambitiøse side. Og så er der vist ikke andet at sige end:

”Velkommen til, skyggesider! I må gerne være her hos mig, for jeg ved, at I kan berige mit liv, hvis jeg bruger jer rigtigt og i de passende situationer! Tak, fordi I viser mig, at sådan er jeg også.”

Hvornår har du overrasket dig selv? Har du også fundet nogle gemte sider af dig selv frem? Og turde du tage imod den?

Brug gerne kommentarfeltet, skriv til mig på Facebook, eller på mailen.