Tag: mørke skygger

podcast, selvværd

Har du set, jeg er med i en podcast?

I løbet af sommeren var jeg gæst i en podcast ved navn Flow Galore Podcast, og afsnittet kom ud for nylig. Det handler om skygger og det at hoppe ud som selvstændig, og hvilke skygger og udfordringer man kan støde på i den proces. Det er Luca Sofia, der laver Flow Galore Podcast, og jeg har faktisk været så heldig at være med flere gange – først i et afsnit om skygger og derefter i et, hvor jeg interviewer Luca Sofia.

I begge afsnit taler Luca Sofia og jeg om skygger, men i det nyeste taler vi også om, hvordan det er at springe ud som selvstændige. Vi taler om selve beslutningen at gå selvstændig, og hvilke tanker der knytter sig til den proces. Vi kommer forbi, hvilke skygger vi selv har mødt i det at være selvstændige, for der har for mit vedkommende været en del tanker og følelser omkring, hvad jeg føler, jeg bør og tør.

Jeg håber, du har lyst til at lytte med til begge episoder (nr. 15 “Skin lys på dine skygger med Sabine Lai Ovesen” og det nye nr. 49 “Skygger og manifestation – Indre udvikling for nye selvstændige med skyggecoach og selvværdsvejleder Sabine Lai Ovesen”) – og fortæl mig gerne her i kommentarfeltet eller på Facebook/Instagram, hvad du synes om episoderne!

Jeg elsker at være med i podcasts, og da jeg var yngre, arbejdede jeg selv med radio, så det er ret sjovt at gøre det igen.

Vil du lære mere om skygger, kan du læse min skyggeføljeton (start med første del her).

skyggearbejde, selvværd, selvtillid

Interview: Britt Ladefoged Priskorn om guldklumpen i skyggearbejdet

Britt Ladefoged Priskorn er uddannet Shadow Facilitator (ved Pernille Melsted) samt Selvværdsvejleder og Parterapeut (ved Joan Ørting). Hun bor på Amager i København og har egen klinik med individuelle skyggeforløb. Her tilbyder hun også Pernille Melsteds 8 ugers forløb ”Sæt dig selv fri”, som er et 1:1 skyggecoachingforløb.
Derudover holder hun også skyggeforløb for grupper hos
linebassoe.dk i Hillerød.
Se mere om Britt på
hendes Facebook-side og www.brittladefoged.dk.

Vil du læse mere om skyggearbejde, inden du læser interviewet, så kan du læse min skyggeføljeton her.

Hvordan vil du beskrive skyggearbejde?

Carl Jung sagde ”skyggen er den person, du ikke vil være”. Det synes jeg beskriver det rigtigt fint. Der er mange måder at arbejde med sine skygger og mange forskellige indgange til at finde sine skyggesider. Når vi laver skyggearbejde, kigger vi på de egenskaber, som vi har dømt forkerte, og som vi har valgt at udelukke fra vores bevidste billede af os selv. Udover at kigge på disse egenskaber, kigger vi også på, hvorfor det er lige præcis de egenskaber, vi har taget afstand fra. Vi undersøger vores historie omkring egenskaberne, og hvem der har lært os, at de er forkerte. Vi er ikke født med skyggesider. Vores skyggesider opstår, når vi mærker skam. Når vores forældre skældte os ud for at være for grådige, egoistiske eller larme for meget. Så fik vi en følelse af at være forkerte og uønskede, og så skynder vi os at gemme den egenskab væk for at undgå at mærke den skam. Så skygger er skabt ud af skam.

Det er helt naturligt at have skyggesider, det har vi alle sammen. Det er ikke nødvendigvis et problem at have skyggesider – problemet kommer, når vi fornægter og ikke vil forholde os til dem. For så vil de poppe op og spænde ben for os og sabotere os. Når vi vedkender os skyggesiderne og begynder at kigge nærmere på dem, så kan de vise os områder i vores liv, som vi kunne have gavn af at give opmærksomhed. De kalder på vores opmærksomhed, når de popper op.

Hvad kan man bruge skyggearbejde til?

Som jeg ser det, er skyggearbejde mere frihed til at være dem, vi allerede er. Med den frihed kommer der et større selvværd, for der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Og vi kan få mere empati over for os selv og andre. Vi kan få flere nuancer, så vi kan gå fra den sorte-hvide tankegang, der handler om enten/eller, og i stedet gå til både/og. Det kan bringe os tættere på vores drømme og mål, fordi vi ikke er bange for at blive dømt.

Det giver også større mod og større rummelighed – både over for andre og en selv. Hvis jeg kan rumme min egen egoisme, reagerer jeg heller ikke på andres egoisme, når jeg møder den derude. Skyggearbejde giver mere balance, for jeg kan være det hele. Jeg får mulighed for at vælge et sted midt på aksen, hvis vi forestiller os to modsatrettede egenskaber på en akse. Meget skyggearbejde handler om balance. Vi overkompenserer, når vi vil væk fra en bestemt egenskab, og bliver det modsatte alt for meget, og det er der heller ikke noget frihed i.

Arbejdet med skygger giver også mere autencitet, og jeg føler mig mere ægte og mere tro mod mig selv. Og alt det her kan give mig en følelse af fred både i forhold til mig selv og mine relationer.

Hvis man ikke kigger på sine skygger, er der risiko for at leve et facadeliv, fordi man får lukket ned for halvdelen af sig selv. Og det kan ende med, at man sidder tilbage og føler sig helt offeragtig, vred og frustreret – uden at vide, hvad der egentlig er på spil, og at man faktisk har haft en mulighed for at tage ansvar for de her ting.

Hvorfor skal man vælge skyggearbejdet frem for andre metoder til personlig udvikling?

Jeg tænker, man skal vælge skyggearbejde, fordi det er et virkelig trygt arbejde. Jeg har følt mig meget omfavnet fra dag et. Skyggearbejde er et meget dybt, personligt indre arbejde. Der er ikke noget facit og ikke noget mål – du skal ikke et bestemt sted hen, og den tanke kan jeg vildt godt lide. Det er heller et udviklingsarbejde, du som sådan bliver færdig med, men det er en ny måde at forholde sig til dig selv på.

Der er meget selvudviklingsarbejde, som handler om at blive nyt og bedre menneske – du skal være mere glad, positiv, åben, rummelig osv. Men i skyggearbejde skal du ikke lave dig selv om, for du er allerede det hele. Skyggearbejde er en invitation til at lære sig selv at kende på et dybere plan. Her kan man give mere plads til ens undertrykte sider. Her kan man byde de sider velkommen og give dem plads – men uden at skulle give slip på noget andet af sig selv. Derfor er det enormt trygt for mig at arbejde med skygger, og jo mere jeg giver plads til mig selv, jo mere vil jeg vokse og udvikle mig. Der er ikke noget, du kan gøre forkert i skyggearbejde.


Hvordan arbejder du med
dit eget skyggearbejde?

Skyggearbejde fylder rigtig meget i min egen bevidsthed. Jeg har virkelig fået det integreret, så jeg bruger det meget uden at tænke over det.

Når jeg mærker, at jeg reagerer på en negativ egenskab i et andet menneske, så prøver jeg at være opmærksom på at finde den egenskab, som jeg reagerer på. Så prøver jeg at undersøge, hvad min historie er med den egenskab – hvor har jeg lært det, jeg tænker, og hvorfor har jeg sådan en modstand på den egenskab? Jeg prøver at fokusere på egenskaben, for når jeg kan adskille egenskaben fra personen, bliver det nemmere at arbejde med.

Et eksempel kan være egenskaben grådighed, som jeg reagerer på i en anden.

Så kigger jeg på, om jeg mon selv har den egenskab et sted, og om jeg udlever den et sted i mit liv?

Og hvis jeg ikke kan finde den egenskab i mit liv, så kigger jeg på den modsatte egenskab – har jeg den? Jeg spørger mig selv, om jeg er i gang med at overkompensere for at komme væk fra grådigheden?

Derefter spørger jeg mig selv, om jeg kan finde et sted, hvor grådigheden kan give mig noget godt, og hvor jeg kan udleve den egenskab lidt i mit liv? Jeg behøver ikke være grådig på samme måde som den person, jeg har bedømt negativt, men måske kan jeg få gavn af den egenskab et eller sted i mit liv.

En anden måde at finde gaven i egenskaben er også at kigge på, hvad jeg går glip af, hvis jeg aldrig tillader den egenskab at komme til udtryk. Egenskaben er nemmere at tage til mig, når jeg kan finde guldklumpen i den.

Og når jeg har opdaget, at det måske er okay at være den egenskab en lille smule, så kan jeg gå i gang med at øve mig på at udleve den. Jeg kan øve mig i nogle trygge situationer, hvor der ikke er så meget på spil, og tage museskridt for at komme lidt tættere på at tage egenskaben til mig.

I forhold til klienter er det meget den samme proces. Det er vigtigt at finde de egenskaber, de reagerer på i andre. Og når de skal til at integrere de egenskaber, kan jeg godt lide at lave en brainstorm med klienten, hvor vi kigger på alle de handlinger, klienten kunne gøre for at tage egenskaben til sig. Det giver klienten et overblik over alle de muligheder, der faktisk er for at handle. Vi tømmer bare hovedet, og vi dømmer ikke de forskellige ideer. Når vi har gjort det, ser vi, om der er nogle handlinger fra listen (eller andre steder), som klienten vil binde sig til at gøre inden vores næste session. Her er det rigtig vigtigt, at det bliver et så lille skridt som muligt, så det er noget, klienten virkelig føler, han/hun kan gøre. Hvis klienten har meget modstand mod at gøre handlingen, kan vi kigge på egenskaben igen, men med andre øjne. Hvis vi kunne se den helt rene version af den egenskab, så bliver det måske nemmere for klienten at gøre det. Det kan være ved at finde den positive version af egenskaben. Man kan også prøve at tage nogle andre briller på ved at forestille sig, hvordan andre ville se på den her adfærd, og hvad de ville kalde den egenskab, det handler om.

Hvad har du lært af skyggearbejdet?

Det, jeg har fået ud af skyggearbejde, er, at jeg er blevet meget mere nysgerrig på både mig selv og andre. Gad vide hvorfor de mennesker er, som de er? Hvorfor opfører de sig, som de gør? Jeg har egentlig altid været nysgerrig på andre,men det er blevet nemmere at gå dybere med dem. Jeg synes også, at jeg er blevet en bedre terapeut af at have lært skyggearbejde. Jeg er fx blevet bedre til at stille spørgsmål, der går i dybden. Måske handler det også om, at jeg selv har gået hele vejen på Shadow Facilitator-uddannelsen, og at jeg har prøvet alle aspekter af skyggearbejde.

Jeg er blevet mere modig og er kommet mere i kontakt med mit mod. Jeg er ikke længere så bange for at fejle, og jeg er blevet mere tryg i den proces, det er at kaste mig ud i noget, jeg ikke har prøvet før. Jeg er blevet bedre til at indrømme, at jeg er bange, nervøs eller spændt, men så gøre det alligevel. At stå i det spændingsfelt, hvor jeg faktisk ikke tør, men jeg gør det alligevel. Jeg er blevet mere tryg på et dybere plan, for det, der sker, det er okay. Jeg er også blevet bedre til at sige tingene, som de er, og at give udtryk for, hvad jeg føler.

Et eksempel på min modighed er, at jeg holder gruppeforløb, hvor jeg underviser i skygger – det havde jeg slet ikke turde, før jeg tog den her uddannelse. Jeg har oplevet, at hvis jeg fortæller fra start af, hvordan jeg har det (nervøs fx), er ærlig og ikke prøver at lade som om, jeg har styr på det, og at jeg tør være med det, der er, så bliver jeg mere tydelig i min kommunikation, og folk kan mærke, hvor jeg er. Jeg har brugt det bevidst, når jeg har undervist grupperne, og jeg har oplevet, at jeg bliver mødt med empati, for alle kender til det at være nervøs. Så tager jeg virkelig brodden af nervøsiteten. Det giver mig en frihed, fordi jeg behøver ikke undertrykke den side af mig, og jeg er ikke bange for at blive ”afsløret”, for den side er også en del af mig, og den må gerne være der.

Også det at tage uddannelsen er modigt i sig selv, føler jeg. Der er mange ting igennem den, hvor jeg har skullet være modig. Fx var der en øvelse, hvor man skal bede sine nærmeste om at beskrive de ting, som de mindst kan lide ved én. Det kommer tæt på. Jeg har forholdt mig til alle sider af mig selv i løbet af uddannelsen. Der var også en øvelse, hvor vi skulle kigge på alle de ting, som vi dømmer andre for. Det er virkelig pinligt nogle gange, fordi jeg nogle gange har tænkt ”hvad er jeg for et menneske?”.

Hvilke skygger har du arbejdet meget med?

Nogle af mine store skygger er grådig, egoistisk, krævende og besværlig.

Fx besværlig har jeg arbejdet meget med, og det er stadig en stor skygge, for jeg er meget bange for at, at andre skal opfatte mig som besværlig. Derfor er jeg i mange situationer meget nem at have med at gøre, og jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg har overkompenseret for at undgå at være besværlig. Det har jeg gjort ved at sætte mig selv for meget til side, og jeg har haft svært ved at give udtryk for, hvad jeg selv har lyst til og har brug for.

De skygger har begrænset min lyst og mit mod i at udfolde mig og opnå mine mål. Men jeg har alligevel skullet bruge nogle af de egenskaber i min proces med at blive selvstændig.

Jeg har fået en bevidsthed omkring at give mig selv lov til at være fx grådig og egoistisk– fordi der er nogle gode ting at hente der. Jeg når ikke mine drømme, hvis ikke jeg tør være grådig og egoistisk engang imellem.

Et andet eksempel er, at jeg har haft en skygge på det at ”fylde meget”, og den skygge har holdt mig tilbage fra fx at undervise, men nu, hvor jeg har fået kigget på den, så kan jeg også undervise.

Hvad har været det bedste ved skyggearbejdet?

Det er svært at sige, hvad der har givet mig mest. Men det at lege en detektiv i mit eget liv, det har været super interessant. Og det med at blive opmærksom på, at der i alle egenskaber gemmer sig noget godt – det har virkelig rykket mig. Jeg har fået flere sider af mig selv i spil, fordi jeg har opdaget, at det er værdifuldt at få de undertrykte sider i spil. Jeg ved ikke, om andre kan mærke forskel, men jeg kan virkelig mærke forskel indeni mig. Jeg føler mig ikke så fastlåst længere, og jeg kan smide masken uden at dømme mig selv. Og det er måske det vigtigste: at jeg ikke er så hård ved mig selv mere.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere afslappet omkring nogle af de egenskaber, som jeg har kritiseret, efter uddannelsen, og jeg har fået det nemmere i nogle relationer.

Det har også gjort en forskel, at jeg har kunnet se noget andet i de personer, som jeg har dømt og kritiseret for bestemte egenskaber. Jeg har lært at se bagom de egenskaber, der har trigget mig, for de mennesker er jo også så meget andet end lige den egenskab. Fx har jeg arbejdet med at finde nogle gode egenskaber, som jeg har kunnet rose personen for, selvom jeg også har været fokuseret på de negative egenskaber. Jeg har øvet mig i at se, hvad der også er sandt om den person?

Samtidig har jeg givet mig selv lov til at føle de følelser, jeg nu har haft.
Hele skyggearbejdet har i det hele taget givet mig en tro på, at jeg også har noget at bidrage med, og at jeg også er interessant.




Hvad har skyggearbejdet
betydet for dit selvværd?

Jeg kan mærke en større empati, forståelse og medfølelse for mig selv. Det har jeg fået ved at dykke ned i, hvorfor jeg har de skyggesider, jeg har. Hvad er det for en skam, som bor i mig, og som har gjort, at jeg har sat de sider af mig selv væk. Jeg har fået en større forståelse for, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør – og det giver en større medfølelse for mig selv. Det gør, at jeg ikke dømmer mig selv så hårdt, ikke er bange for at fejle og ikke være god nok. Jeg har fundet mere fred med den, jeg er – og hele tiden har været.

Jeg ser flere muligheder nu. Der er ikke nogen døre, der er lukkede for mig mere. Jeg ved, at hvis jeg får brug for det eller får lyst til det, så har jeg frihed til at gå ind i mine forskellige egenskaber. Jeg kan udforske hvad som helst. Jeg har de samme muligheder som alle andre for at gå ind i de egenskaber og undersøge, hvordan jeg kan bruge dem.

Jeg kommer nok aldrig derhen, hvor fx egoisme bliver en stor del af min personlighed, men jeg ved, at jeg kan trække på den egenskab, hvis og når jeg får brug på den.

Hvordan kan man højne sit selvværd ved hjælp af skyggearbejdet?

Igennem skyggearbejdet flytter man fokus fra at blive et bedre menneske til at være et helt menneske, og det gør det svært at fejle i det arbejde. Det er med til at gøre, at man ikke kommer til at tænke dårligt om sig selv. Og når man finder gaven i de egenskaber, som vi har undertrykt, så bliver det mere trygt for os at udleve de egenskaber på en god og passende måde. Jeg skal ikke være noget andet end det, jeg er. Jeg er nemlig helt okay med alt, hvad jeg indeholder. Jeg er bevidst om, at alle egenskaber er værdifulde, og vi har brug for dem alle sammen – for det var aldrig meningen, at det hele skulle dømmes ude som noget skamfuldt.

Dine 3 bedste råd/øvelser til at arbejde med sine skygger?

Stol på dig selv:
Noget af det vigtigste for mig i det her arbejde er, at man kan være med det, der er. Og stole på det, man mærker, og have tillid til processen. Man kan ikke tænke sig til det hele, så man må stole på, at det, man kan mærke, og som hiver i én, er rigtigt. Når vi får sluppet ideen om, at vi skal tænke os til alting, kan vi komme mere ned i kroppen og slippe noget kontrol og mærke efter.

Brainstorm handlinger:
Brainstormen, hvor man får øjnene op for alle de små handlinger og muligheder for at udleve sine skygger, har gjort meget for mig.
Man kan fx lave brainstormen ud fra disse spørgsmål:
– Hvad kunne jeg gøre for at komme tættere på mit mål?
– Hvad kunne jeg gøre, hvis jeg var ligeglad med andres holdninger?
– Hvordan kan jeg være fx egoistisk igennem små handlinger?

Det med at forpligte sig til en handling – det er det, der rykker. Når du gør noget andet, end du plejer. For nogle vil det måske være godt at lave en aftale med en ven/kæreste/søster og sige det, som man har gang i, højt. Man kan fx aftale, at de skal spørge ind til, om man har fået det gjort. Det er godt at vælge noget så småt som muligt – fx kan man spørge sig selv: ”hvad er det mindste, jeg kunne gøre?”

Hvad er dine bedste råd til at højne selvværdet?

Find den måde, der virker for dig:
Det er helt naturligt at møde modstand, når vi skal gøre noget andet, end vi plejer. Det kan føles kunstigt, og bare det at vide, at den følelse kommer, kan gøre det nemmere.

En kærlig indre dialog:
Vi kan øve os på at tale pænere til os selv ved at takke den indre kritiker. Den stemme har virkelig passet godt på os og gavnet os tidligere i vores liv.

Fx kan man sige: ”Tak, fordi du har passet på mig, men nu har jeg faktisk ikke brug for dig længere. Jeg tager styringen herfra”.

Kontakt til sit indre barn:
Det har virket godt for mig at finde barndomsbilleder af mig selv og have fremme. Jeg fandt hende den sprudlende, glade, dansende pige, som slet ikke var bange for, hvad andre tænkte om hende. Det at komme i kontakt med hende, jeg engang var, har rykket meget for mig.
Hæng hende op, og hav hende synligt fremme.

Sæt dig i en andens sted:
Hvis man har en udfordring, kan man forestille sig, at det er ens veninde, der står i den, og tænke over, hvad ville man så ville sige til hende? Her fjerner man sig lidt fra sig selv og kan se situationen udefra, men man bliver også bevidst omkring, hvordan man egentlig taler til dig selv – og hvor grimt vi nogle gange taler til os selv. Sådan ville vi aldrig tale til dem, vi holder af.

Hav tålmodighed:
Din indre dialog bliver ikke ændret på en uge, så vær tålmodig med dig selv. Tag de små skridt, og fejr dig selv, hver gang du gør noget andet/taler pænt til dig selv.

Del dit arbejde:
Fortæl din omgangskreds, hvad du arbejder med for tiden. Det gør det nemmere at bede om hjælp, og det at sige det højt give en højere forpligtelse over for de nye handlinger.

Lav dit eget mantra, og omgiv dig med det:
Lav et mantra med ord og sætninger, som du har brug for at tro om dig selv. Det kan være med til at vende den kritiske indre dialog til en mere positiv dialog. Et mantra kunne fx være: ”Jeg er en modig, selvstændig kvinde”

bede om hjælp

Det at bede om hjælp er en styrke

Jeg ser mig selv som en stærk, selvstændig kvinde. Der er nogle ting, jeg ikke kan (fx sådan noget håndværksarbejde), og dem prøver jeg at holde mig fra. Én af de ting, jeg ikke kan, er at bede om hjælp.

Men jeg kan mange andre ting, og jeg har altid været stolt af min selvstændige ”jeg kan selv”-tilgang. Jeg flyttede til Nice efter gymnasiet, og da mit au pair-ophold ikke gik særligt godt, slog det mig ikke ud. Jeg fandt selv en lejlighed i Paris og flyttede dertil, hvorefter jeg fandt et tjenerjob, nye steder at bo og åbnede en bankkonto. Jeg har altid kunnet klare mig selv (tak til mine forældre, der lavede en børneopsparing til mig, som jeg kunne låne lidt af engang imellem!). Jeg har nok ikke altid taget den nemme vej. For eksempel har jeg flyttet alle mine ting (havde ikke møbler i København dengang) fra Østerbro til Valby på cykel. Det betød mange cykelture med vandrerygsækken på ryggen og evt. en kuffert rullende på cykelstien. Ikke om jeg skulle tage bussen! Jeg har cyklet med alverdens ting bag på eller i armene: symaskine, flyttekasser, poser, indkøb osv.

Min ”I’m a strong independent woman”-attitude betyder også, at jeg har overordentligt svært ved at bede om hjælp. Jeg har afvist min kærestes hjælp mange gange, når han har spurgt, om han skulle bære min tunge bedstemorcykel op ad trapperne på S-togsstationer. ”Jeg kan godt selv,” pruster jeg op ad trappen og fortryder, for den er skide tung. Da vi skulle flytte fra Frederiksberg til Rødovre, havde jeg enormt svært ved at takke ja til min vens tilbud om at køre os i Ikea og købe skoskab – fordi var det nu ikke for meget besvær? Det var også min kæreste, der lokkede mig til at spørge min veninde, om hun ville hjælpe med at køre nogle kasser køkkenting på genbrugspladsen, fordi jeg havde ikke selv lyst til at spørge (jeg havde derimod store planer om at læsse en flyttekasse bag på cyklen og så gå hen til nærmeste genbrug. Og gentage det tre gange!).

Kender du det, at det er svært at bede om hjælp?

Min kæreste er af en helt anden støbning. Han beder gerne sine forældre eller sin bror om at fragte ting – også selvom det er en ting, man sagtens kunne have på cyklen! Det har gjort mig bevidst om, at jeg har nogle mørke skygger på det at bede om hjælp. Jeg er bange for at være til besvær (skygge: at være besværlig), og jeg tror, at jeg er bange for at virke svag, hvis jeg beder om hjælp.

Jeg vil gerne være stærk og være uafhængig af andre (min kæreste spørger faktisk også tit ”Hvorfor skal du være så stærk?”, hvis vi har en konflikt, og jeg hiver mit stærke skjold frem. Det hører vist til et andet blogindlæg).

Jeg har øvet mig de sidste par år på at spørge om hjælp og tage imod hjælp. Men det er svært. Det kan være svært at lade sin maske falde og tillade sig selv at være alt det, man ikke vil være.

Den anden dag havde min kæreste og jeg en snak om mit fuldtidsprojekt med Stjerne Selvværd. Jeg har følt mig overvældet over projektets størrelse og har mistet fokus, fordi jeg har forsøgt at overskue det hele på én gang. Han sagde, at jeg måske tog lidt for meget på mine skuldre, fordi jeg ikke rakte ud efter hjælp og ville gøre det hele selv. Og at han var ked af, at jeg ikke ville tage imod de gode råd, som han har givet mig.
Men alt stritter på mig, når jeg bliver fodret med gode råd, for jeg kan jo godt selv! Jeg vil finde ud af det selv! Men da gik det op for mig, at det måske vil være rigtigt godt, hvis jeg øver mig endnu mere. For min kæreste mener det så godt, når han gerne vil hjælpe. Og måske mener alle de andre, der siger, at de gerne vil hjælpe, det også godt?

Hvad er det egentlig, jeg kan miste ved at sige ja? (Stolthed? Illusionen om at være stærk?)
Og ved at sige nej? (Uoverskuelige opgaver, tid, livsglæde, motivation osv.?)
Tænk, hvad jeg kan bygge op, hvis jeg tør bede om hjælp til de svære opgaver?

Det er ikke meningen, at vi skal gøre det hele selv. Og alle kan jo ikke alting. Jeg kan i hvert fald slet ikke alting. Jeg knækker halsen, når jeg forsøger at gøre det hele – eller jeg springer over vigtige ting, fordi jeg ikke kan overskue dem. Vi mennesker vil jo gerne hjælpe hinanden, for det føles jo enormt godt at gøre noget for andre.

Hvordan har du det med at bede om hjælp? Hvor kan du bruge hjælp i dit liv? Hvor kan dit liv blive nemmere, hvis du rækker ud efter hjælp?

Hvis du skulle bede om hjælp én gang snart, hvad skulle det så være til?

skyggearbejde, projektion, selvværd

Hvordan skyggerne skaber konflikter i vores liv * Skyggearbejde 5.0

Dette blogindlæg er en del af en skyggeføljeton, og du kan læse det første indlæg her.

Kender du det med, at du bliver voldsomt irriteret over noget, som andre mennesker gør? Og andre omkring dig synes ikke, at den bestemte opførsel eller udstråling er specielt irriterende? Men det rammer dig, og du får en kraftig følelsesmæssig reaktion. Det kan være, når andre udviser en adfærd, som du aldrig selv kunne finde på. Eller det kan være noget relativt harmløst, som når folk kommer for sent, fråser med pålægget eller svarer lidt kort for hovedet.

Når vi undertrykker nogle af vores egenskaber, er de nemlig ikke helt væk. Vi bruger meget energi på at presse dem ned i vores underbevidsthed, men skyggerne popper alligevel op i vores liv på forskellige måder. Og hvis man er opmærksom, kan man spotte sine egne skygger ved at kigge på, hvordan man reagerer på andre.

Vi vil ikke vedkende os de egenskaber, som vi har lært er forkerte, og det betyder, at vi i stedet ser de egenskaber i folk omkring os. En af læresætninger inden for skyggearbejde er nemlig:

”Det, du ikke kan acceptere i dig selv, kan du heller ikke acceptere i andre”

Derfor vil vi gå rundt og lave ubevidste projektioner. En projektion er en kraftig reaktion på noget – for eksempel et andet menneske. Det vil sige, at vores ubevidste opdager en egenskab, som vi har undertrykt i os selv, i andre. Når vi oplever den egenskab i andre, får vi en kraftig reaktion. Er det vores mørke skygge, vi opdager i andre, vil vi få en følelse af frastødelse (husk, de mørke skygger er de egenskaber, vi ser som negative). Ser vi en lys skygge i andre, vil vi opleve en følelse af tiltrækning og beundring. Det, at vi får en kraftig reaktion på andre, viser os, at der højst sandsynligt er nogle skygger på spil i os, som vi kan kigge på og arbejde med.

På den måde kan man sige, at alle andre mennesker fungerer som vores spejle. Der er nogle mennesker, som vi er neutrale over for – de rammer ikke noget i os, og vi projicerer ikke vores skygger over på dem. Andre trigger os mere eller mindre kraftigt, fordi vi ser vores egne forbilledlige eller uacceptable sider i andre.

Dagens blogindlæg er et gæsteindlæg, som jeg har skrevet til Luca Sofia, der driver webmagasinet lucasofia.dk – og her…

Slået op af Stjerne SelvværdTirsdag den 11. september 2018

Konflikterne opstår, når det er de mørke skygger, vi projicerer over på andre. Et eksempel kan være, at jeg bliver meget irriteret på min kæreste over, at det første, han gør, når han kommer hjem, er at lægge sig i sofaen med benene op. På den ene side beundrer jeg hans evne til at mærke sine egne behov for at slappe af og at opfylde dem. På den anden side kan jeg få en kraftig følelse af, at han er doven og ugidelig. Her skal jeg både være obs på de lyse og mørke skygger, der er på spil. Min kæreste er god til at slappe af, og det vil jeg gerne lære af ham. Jeg har også brug for at kaste mig på langs i sofaen og flade helt ud – og slippe to do-listerne! På den anden side viser irritationen mig, at der er noget på spil med ordene ”doven” og ”ugidelig”. Her kan jeg undersøge, hvorfor jeg ikke må være doven og ugidelig. Hvem har sagt eller vist mig det?

Hvem eller hvad bliver du irriteret på? Hvem dømmer du negativt? Hvem peger du fingre ad?

Hvem beundrer du? Hvem bliver du tiltrukket af – og hvilke egenskaber handler det om?

Jeg tror, mange sure opstød, løftede pegefingre, Jantelovs-kritik og hverdagsirritation handler om mørke skygger. Vi ser noget i andre, som vi ikke kan acceptere i os selv, og derfor må de andre fandme heller ikke være sådan! Men det må de godt, og hvis vi tillader os selv også at være sådan engang imellem, ville vi slet ikke have behov for at kritisere eller dømme andre. Fordi hvis vi når dertil, hvor vi kan være det hele eller være lidt mere af det hele, så bliver vi slet ikke ramt, når andre også er lidt af det hele. Hvis du selv er for eksempel egoistisk, vred, arrogant og svag, så forstår du, hvorfor andre også kan have behov for at være sådan. Hvis du sprang over i køen i supermarkedet i sidste uge, kan du nemmere sige ”Herregud”, når andre gør det i dag.

”Den mørke side er tærskelvogteren til sand frihed. Vi må hver især være parate til hele tiden at undersøge og afdække dette aspekt af selvet. Uanset om du kan lide det eller ej, hvis du er et menneske, har du en skygge. Hvis du ikke kan se den, så bare spørg i din familie eller blandt dem, du arbejder sammen med. De kan pege på den for dig. Vi tror, at vore masker kan skjule det indre selv, men uanset hvad det er, vi har svært ved at erkende om os selv, så har det en tendens til at stikke hovedet frem og gøre sig synligt, når vi mindst af alt venter det”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen” – som jeg vil anbefale til alle, der er interesseret i skygger.

Hvor kan du fange dig selv i nogle af dine projektioner? Har du allerede opdaget en projektion, og hvad opdagede du?

Når vi forstår skyggearbejdet og kan blive opmærksomme på vores egne projektioner og skygger, kan vi tage ejerskab over vores egne historier og vaner. Vi kan lære at stoppe med at bebrejde andre for det, som vi egentlig selv skal kigge på og udleve. Vi kan få mindre drama i vores liv, hvis du ikke hele tiden er ”ovre i andre” og kan skille tingene lidt mere ad. Ligeledes kan vi forstå, at meget af det, som andre gør omkring og mod os, slet ikke handler om os. Det handler om dem. Reagerer de kraftigt på dig, er det muligvis deres egen projektion, der er på spil, og den er deres ansvar. Dine projektioner er dit ansvar. Det giver en enorm frihed i forhold til al interaktion med andre mennesker, synes jeg, at forstå de her ting. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det, da jeg var 17 år. Hvor jeg tror, at en stor del af den kritik, som jeg mødte, egentlig var andre menneskers projektioner. Måske havde de skygger på det at være farvestrålende, storgrinende, anderledes (hvad det så end betyder), modig i forhold til ikke at tilpasse sig den store grå masse. Hvem ved? Men jeg var nok ikke klar til den læring på det tidspunkt, men jeg er så sindssygt taknemmelig for, at den er kommet til mig nu. Jeg kan nu ændre mine fortolkninger af min historie, og hvad jeg har oplevet, og jeg kan øve mig fremadrettet på ikke at tage ting så personligt. Og jeg kan tage ansvar for det, der er mig, og skabe kærligere og dybere relationer til andre, uden at kritisere dem for noget, der egentlig er mine egne skygger/fortrængte egenskaber.

selvværd, skyggearbejde, mørke skygger

Hvad er en mørk skygge * Skyggearbejde 3.0

Dette blogindlæg er tredje del af en føljeton omkring skyggearbejde, og du kan læse del 1 og del 2 her.

En skygge er en undertrykt egenskab, som vi enten helt har glemt, at vi har (en ubevidst skygge), eller som vi prøver at skjule for omverdenen (en bevidst skygge). Skygger kan deles op i mørke og lyse skygger.

En mørk skygge er en egenskab, som vi ikke vil kendes ved, og som vi derfor har undertrykt. Som jeg skrev om i sidste afsnit, så danner vi skygger, når vi oplever modstand eller kritik fra omverdenen på vores opførsel eller egenskaber. De mørke skygger består af de egenskaber, som vi har lært er ”forkerte” eller ”negative” – og for at blive i fællesskabet og få kærlighed tilpasser vi vores personlighed, så de andre kan lide os. Måske fortalte vores forældre os, at vi skulle holde op med at være egoistiske, eller vi fik af vide i børnehaven, at vi ikke skulle larme så meget. Vi lærte måske af vores bedsteforældre, at der blev en køligere stemning i stuen, når vi var næsvise, og vi opdagede, at vi blev smidt i seng uden dessert, når vi viste vores følelser igennem gråd.

Hvad blev opfattet som negativt i din familie eller i dine omgivelser som barn?

Forfatteren Debbie Ford, som jeg også citerer i det her blogindlæg, har et fantastisk billede på skyggerne – især de mørke. Forestil dig, at du er i en svømmehal, og du skal forsøge at holde en masse badebolde under vandet. Badeboldene er de mørke skygger, som du vil holde væk fra andres øjne, derfor skal du holde dem nede. Men det kræver enormt meget energi at holde badebolde nede under vand – og jo længere nede de er (altså, jo mere undertrykte skyggerne er), jo mere kraft kan de få på, hvis de slipper ud af dit greb. Og du kommer højst sandsynligt til at slippe dit greb engang imellem. Når du er træt, når du føler dig presset, når du er fuld (og har smidt hæmningerne), eller hvis du på anden måde mister kontrollen, så kommer de mørke skygger op til overfladen og siger hej. Og det er ikke altid en rar oplevelse at møde sine ”uacceptable sider”, for der kommer en masse skam og mindreværdsfølelse med.

Som vi vokser op, glemmer vi måske helt, at vi engang har haft en bestemt egenskab, for det er blevet normalt for os at undertrykke den. Da vi har lært, at egenskaben er ”dårlig”, lærer vi også at adoptere den holdning. Pludselig synes vi også, at den egenskab er uacceptabel, og når vi ser egenskaben i andre, dømmer vi dem på en negativ måde. Fordi det, som vi ikke kan acceptere i os selv (det, vi har lært er uacceptabelt: de mørke skygger), det kan vi heller ikke acceptere i andre.

Det kender du sikkert godt fra dig selv. Hvis du skulle nævne 5 ting ved andre, der irriterer dig grusomt, så kan du sikkert godt komme på nogle rimelig nemt.

”Alt, hvad vi hader, har modstand på eller ikke vil vedkende os, lever sit eget liv og undergraver vores selvværdsfølelse. Når vi står ansigt til ansigt med den mørke side, er vor første indskydelse at vende hovedet væk, og den næste reaktion er at prøve at overtale den til at lade os være i fred. (…) Men ironisk nok er det netop de skjulte aspekter, vi har forkastet, som har mest brug for vores opmærksomhed. Da vi låste de sider af os inde,, som vi ikke brød os om, afskar vi os samtidig- uden at vide det – fra vores mest værdifulde skatte.”

Debbie Ford ”Kast lys over skyggen”

Og netop det at kigge på, hvad man bliver irriteret over hos andre, er en rigtig god måde at finde nogle af sine mørke skygger på. Ifølge skyggeteorien projicerer man nemlig sine ubevidste skygger over på andre. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis selv kan se sine skygger, men fordi man ser sine undertrykte egenskaber i andre, kan man få øje på dem. Et andet trick til at afdække sine mørke skygger er at kigge på, hvad du skammer dig over. Hvad vil du ikke have, at nogen opdager om dig? Hvad laver du derhjemme, som ingen andre må se? Hvilken historie ville være den mest pinlige at fortælle om på Facebook – og hvilken egenskab repræsenterer historien?

Vil du prøve at finde nogle af dine mørke skygger, kan du tænke over disse spørgsmål:

  • Hvad bliver du irriteret over i andre mennesker?
  • Hvad dømmer du andre mennesker for?
  • Hvad skammer du dig over?
  • Hvornår har du sidst ”mistet kontrollen” og gjort noget pinligt over for andre?
  • Færdiggør sætningen ”Meget kan du kalde mig, men jeg er fandme ikke…..(egenskab)”
  • Færdiggør sætningen ”Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at….. (gøre hvad: hvilken egenskab?)”
  • Hvilke sider af dig selv viser sig, når du er fuld – og hvilke af dem kan du ikke lide?

Vær ærlig. Mærk den modstand, der kommer op. Prøv at være åben over for, om du måske har de egenskaber et sted dybt inde i dig. Kan du huske, om du har udvist de egenskaber før? Og hvordan der blev reageret på dig, når du viste dem?

”Afdækning er det første skridt i skyggeprocessen. Afdækning kræver betingelsesløs ærlighed og vilje til at se det, du ikke har kunnet se før. Indrømmelsen af skyggeselvet er begyndelsen til integrations- og healingsprocessen. Husk, at hvert af disse ”negative ord” karaktertræk rummer en positiv gave til dig og en større værdi, end du nogensinde kan forestille dig.”

Debbie Ford “Kast lys over skyggen”

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, lavt selvværd, vrede

Det handler om at give følelserne plads de rigtige steder


”Du skal fandme ikke vække mig så tidligt, når vi har aftalt, at jeg skal sove så længe som muligt, og det er jo fuldstændig umuligt at sove, når du ikke engang gider lukke døren ind til soveværelset, og jeg kan høre den fucking brødrister bippe hele tiden! Det kan du fandme ikke være bekendt!”

råbte jeg vredt af min kæreste i weekenden, hvorefter jeg smækkede med døren og trampede ud i badeværelset for at gå i bad.

Vi skulle ud og kigge på lejlighed, og jeg havde været på bartender natarbejde dagen før. Derfor kunne jeg ikke få mine sædvanlige otte timer, så vi havde aftalt, at jeg skulle sove så længe som muligt for derefter at skynde mig op og i bad. Hvilket jeg troede, at jeg havde gjort klart, at jeg kunne gøre på 15 minutter – så da min kæreste kom ind og vækkede mig med ordene ”Hej, har du sovet godt? Der er 30 minutter til, at vi skal køre”, blev jeg simpelthen så vred. Det var ikke det, vi havde aftalt, og han forstod tydeligvis ikke, hvor vigtig min søvn var, og at jeg kunne gøre mig klar hurtigt. Det var dyrebare spildte soveminutter, forstod han ikke det??? Og han forsøgte ikke engang at passe på mig og min søvn, så han havde både spurgt, om jeg havde sovet godt, inden jeg skulle op, og ladet døren stå åbent, mens han lavede morgenmad, vi kunne spise i toget. Jeg følte mig forrådt og behandlet uden respekt.

Men måske var det alligevel alt for meget ligefrem at råbe af ham og at blive så vred? Ja, det var det i høj grad, kom jeg frem til lidt senere. Og endnu senere på dagen gik det op for mig, at jeg måske blev så vred, fordi jeg ikke får udtrykt min vrede ordentligt alle de andre steder, hvor jeg også får en vred følelse, og derfor kommer min opsamlede vrede uhensigtsmæssigt ud de steder, hvor jeg føler, at jeg kan få afløb for den. Og det er jo desværre ofte sammen med vores kære, hvor vi kan lade maskerne falde lidt, og hvor vi ikke altid føler, at vi behøver at opføre os ”som pæne og ordentlige mennesker”.

Jeg blev vred over at blive vækket så ”tidligt”, og jeg følte virkelig ikke, at min kæreste respekterede, at jeg havde arbejdet hele natten og derfor skulle have ro til at sove. Men jeg blev altså kun vækket 15 minutter før planlagt, og jeg havde måske ikke formuleret mig ordentligt, da jeg dagen før forklarede ham, hvornår jeg skulle op – og jeg havde altså selv valgt at tage en bartendervagt OG at tage med ud og kigge på lejlighed dagen efter. Jeg havde i høj grad selv et ansvar i situationen – om ikke andet i hvert fald for at formidle mine følelser og reaktioner på en ordentlig måde.

Vrede er en helt naturlig følelse, som godt må være her – men det er også godt at få den ud på en sund måde. Det kan føles godt at smække med døren i øjeblikket, men hvis det ikke stemmer overens med, hvordan du gerne vil opføre dig, så kan det enten være et tegn på, at du måske skal kanalisere vreden ud på en anden måde, eller at du skal kigge på, hvorfor du ikke vil være sådan.

Og sådan er det med skygger, altså de egenskaber, som vi ikke vil kendes ved i os selv. Jo mere vi prøver at undertrykke dem, jo kraftigere springer de op, når de ikke kan undertrykkes længere. Det sker ofte, når vi er trætte eller stressede, fulde eller på anden måde har sluppet kontrollen lidt.

”Lad os se vores fortrængte følelser og uerkendte egenskaber som menneskelig lava. Lava findes nede under jordens overflade. Hvis der oppe på overfladen ikke findes åbninger, som dampen kan strømme ud igennem og lette presset på den mægtige kraft, som ligge nedenunder, er den eneste mulighed for udløb en udbrud. På samme måde bygges der dunkle tilskyndelser og impulser op i vores psyke, og med mindre vi finder en sund og risikofri måde at give dem afløb på, kommer de af sig selv til udtryk på uhensigtsmæssige og potentielt farlige måder. Ved at anerkende, acceptere og vedkende os vores mørke side skaber vi naturlige sikkerhedsventiler inden i os selv.”

Debbie Ford i bogen ”Når skyggen tager over”

Jeg tror aldrig, at jeg har lært at få min vrede ud på en god måde. Jeg var meget vred som teenager, men det kom mest ud, når jeg var fuld og enten blev aggressiv (det værste eksempel er, at jeg faktisk engang har slået én i hovedet med en knytnæve i et blackout!), eller at jeg fx kastede flasker ned i jorden. Der var en god grund til, at jeg var vred, men det kom ikke særligt konstruktivt ud. I mit voksenliv har jeg også været vred, og jeg tror, det er på tide, at jeg lærer at rumme følelsen, sætte ord på den på en god måde, sætte grænser og komme af med den, så den ikke sidder tilbage i min krop.

Der er et tankemønster i mig, der ikke har det godt med at være vred. Der har ellers været en del vrede i mit barndomshjem, hvor mine forældre skændtes meget i flere år, indtil de blev skilt, da jeg var teenager. Måske har jeg set, hvad vrede kan gøre ved en stemning og en familie, og derfor besluttet mig for, at det ikke er noget, jeg skal udtrykke. (Men det er så alligevel lige præcis, hvad der sker, når jeg råber af min kæreste.) Jeg har ikke lært at sætte gode ord på min vrede, og det har min forældre heller ikke kunnet. Kritik og passive-aggressive vendinger er fløjet igennem luften og hen over middagsbordet, og ingen af dem har vist mig, hvordan man får respekteret sin vrede, samtidig med at man respekterer dem omkring sig.

Derfor er det det, jeg ubevidst tyr til, når jeg bliver overmandet af en vred følelse. Enten undertrykker jeg den, fordi jeg ikke kan være med den og ikke ved, hvordan jeg skal give udtryk for den uden at være ”en dum kælling”, og ellers kommer den ud på en kritisk og passiv-aggressiv måde.

Kender du det? Hvordan har du det med vrede? Eller andre ”ubehagelige, såkaldt negative” følelser? Hvordan håndterer du din vrede?

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal arbejde mere med min vrede. Det betyder, at jeg skal arbejde på at integrere min vrede (det vil sige at acceptere den egenskab som en del af mig, øve mig på at udtrykke den, hvor det giver mening og stoppe med at skamme mig over at være vred), og at jeg også skal finde konstruktive måder at få afløb for min vrede på, når jeg oplever den.

Jeg er for eksempel ret vred over min situation som arbejdsløs og den håbløshed, der ligger i, at der altid er nogle, der er bedre end mig og har mere erfaring. Og det må jeg godt være vred over, for det er hårdt.

Jeg er også vred over, at mine naboer har larmet og repareret og lavet ting i opgangen uden at fortælle os andre om, hvad der foregår og hvorfor. Måske skulle jeg bare selv spørge, hvad der sker, og sige, at det havde været rart at have fået noget af vide på forhånd? (Sådan på den helt rolige og ærlige måde?)

Jeg er vred over, at mange af mine venskaber har ændret sig eller er blevet helt væk. Men det må jeg jo enten acceptere, tale med vennerne om eller gøre noget for at ændre på.

Jeg er vred på mig selv over, at jeg på den ene side stiller for høje krav til mig selv og er for hård ved mig selv, og at jeg på den anden side ikke gør nok, ikke er god nok osv. Der skal måske en ærlig snak på bordet med mig selv efterfulgt af en ordentlig portion selvkærlighed?

Hvad går du og kæmper med? Er der nogen følelser eller egenskaber, som du ikke kan rumme ved dig selv? Og hvad gør du for at være i det?

Jeg vil elske at høre, hvad du tænker om det her indlæg, så kommentér gerne her eller på Facebook.

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du kan udtrykke dine følelser og reaktioner på sunde og konstruktive måder! 🙂

selvværd, selvtillid,

Jeg var faktisk lige pludselig god!

Har du prøvet at overraske dig selv og klare dig bedre i for eksempel skolen, på arbejdet eller i noget andet fagligt, end du troede, du kunne? Har du opdaget nye sider af dig selv for nylig?
Det gjorde jeg nemlig den anden dag!

Jeg har de sidste seks uger gået på et seks ugers kursus for ledige i Digital Markedsføring, og jeg har hele kurset været meget interesseret i emnerne. Jeg oplevede faktisk mig selv være enormt ”tændt” på faget, og jeg oplevede også mig selv række hånden op, tage styringen i min gruppe, sige min mening – hvilket er en helt ny Sabine! Det var enormt fedt at opdage, at jeg også kan være lidt fremme i skoene i en helt ny gruppe af mennesker, at jeg godt tør tage styringen, og at jeg – når jeg fik en hurtig automattanke ”åh, synes de nu, at jeg var lidt for meget” -formåede at tænke:

”Det er ikke mit problem, hvis de synes, jeg er for meget. Jeg er okay, og det skal jeg ikke bekymre mig om. Jeg må gerne fylde lidt mere, og så kan vi tale om det, hvis de fortæller mig, at jeg har gjort noget forkert”.

Og helt ærligt? Hvad er der egentlig galt med at række hånden op, stille spørgsmål, sige sig mening og tage styringen i en gruppe, hvis der ikke er andre, der gør det? Ikke noget! At jeg tænker, at ”sådan må jeg ikke være” er jo et tillært tankemønster, som ikke nødvendigvis er sundt for mig.

En anden ting, der overraskede mig, var, at jeg begyndte at sige helt åbent til familie og venner, at jeg gik efter et 12-tal til eksamen. Sådan har jeg aldrig sagt før! Jeg har altid været lidt underspillet og mere ligeglad med karakterer – men nu kunne jeg mærke, at jeg virkelig gerne ville gøre det godt, forstå stoffet og frem for alt vise mig selv, at jeg kunne klare det godt.

Og det gik heldigvis rigtig godt til eksamen, selvom jeg ikke fik 12 – og jeg er så stolt over mig selv.

Så jeg fik set nogle helt nye sider af mig selv i forbindelse med det kursus, og jeg opdagede, at jeg også kan være lidt ”stræberagtig” (jeg mener stræber som en god ting – det er jo fantastisk at turde gå efter at være god, turde stille sig derud, hvor man viser andre, at man er dygtig, og at man arbejder frem imod et mål!).
I løbet af foråret og sommeren er jeg også ved at uddanne mig til Skyggevejleder, og det er netop det, som skyggearbejdet handler om:

at turde være hel, at give alle sine sider og egenskaber plads og at turde vise hele sin personlighed frem for omverdenen.

Skyggearbejdet er enormt spændende, og jeg øver mig på at lokke de sider frem, som jeg har undertrykt siden barndommen. Og her på mit Digital Markedsføringskursus var der jo sørme nogle af dem: den styrende side, den initiativrige side og den ambitiøse side. Og så er der vist ikke andet at sige end:

”Velkommen til, skyggesider! I må gerne være her hos mig, for jeg ved, at I kan berige mit liv, hvis jeg bruger jer rigtigt og i de passende situationer! Tak, fordi I viser mig, at sådan er jeg også.”

Hvornår har du overrasket dig selv? Har du også fundet nogle gemte sider af dig selv frem? Og turde du tage imod den?

Brug gerne kommentarfeltet, skriv til mig på Facebook, eller på mailen.