Tag: negative tanker

selvværd, negative overbevisninger

Negative overbevisninger begrænser vores selvopfattelse og liv

Vi er alle rundet og formet af vores opvækst og de oplevelser, som vi har mødt på vores vej. Igennem livet former vi vores identitet og dermed vores selvopfattelse – og den kan desværre indeholde nogle negative overbevisninger. Med os får vi nemlig historier om os selv, og om hvordan verden hænger sammen.

”Jeg er sådan én, der …” – hvilke ord ville du beskrive dig selv med i sådan en sætning?

”Jeg kan ikke finde ud af at…” – hvilke ord ville du sætte efter her?

”Jeg tror på, at vi…” – hvilke værdier og livsopfattelser tror du på?

”Verden er …” – ja, hvad er verden i dine øjne?

Mange af vores overbevisninger, negative som positive, bliver synlige i sproget. Vi afslører os selv, når vi taler med hinanden, og når vi fortæller om vores oplevelser.

Én af mine negative overbevisninger er blevet tydelig for mig igennem mit sprog det seneste års tid. Jeg har lagt mærke til, at jeg fortæller mine venner om, hvor meget jeg føler hele tiden. Hvor meget jeg svinger i mine følelser, og hvordan jeg føler ”for meget”. Jeg spejler mig især i min kæreste, når jeg fortæller – for han er så rolig og ensartet i sin energi. Jeg forestiller mig tit en graf, hvor min kæreste ligger i en jævn, vandret linje hen over grafen, men hvor min streg skøjter hen over grafen i noget, der ligner Tivolis vildeste rutsjebane i op- og nedture.

Problemet er, at jeg oplever, at jeg ”føler for meget”. At det er forkert, at jeg føler så meget, og at jeg er til besvær og irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Det er – når jeg tænker over det – en følelse, der går langt tilbage. Jeg er til tider blevet udskammet i min familie, når jeg har været ked af det, frustreret og vred. Jeg har fået af vide, at jeg skal slappe af, når jeg er begyndt at græde – og det har sat sig som skam i mit system. Det at få af vide, at man er forkert, når man oplever og udtrykker naturlige følelser (der jo er der af en grund), kan give en negativ overbevisning, som man tager med sig i sit liv. Det kan også samtidig skabe en skygge, som man derefter prøver at skjule for omverdenen, fordi man skammer sig. I mit tilfælde er det ikke muligt for mig at skjule mine følelser, så de kommer til udtryk uanset hvad, men skammen er der stadig, og jeg føler, at jeg helst skal være glad, fordi det er sådan jeg opnår mest kærlighed.

Og ja, der er helt klart forskel på, hvordan min kæreste og jeg udtrykker vores følelser, og hvordan vi bliver påvirket af ting. Jeg græder til film og sørgelige Facebook-videoer, jeg bliver vred over avisartikler, der skriver om uretfærdige ting, og jeg bliver virkelig glad, når jeg ser noget magisk, danser eller hulahopper. Men at jeg reagerer på tingene anderledes end ham er jo ikke forkert. Jeg er ikke forkert, fordi jeg er følsom. Det er helt naturligt og menneskeligt at føle en masse ting – og følelserne er jo en god indikator på, hvad der sker i vores liv. De fortæller os, om noget føles rigtigt eller forkert. Der er intet galt med at spejle sig i andre mennesker, men vi skal passe på, at vi ikke danner en negativ overbevisning om os selv, fordi vi sammenligner os med andre.

Jeg fangede mig selv i at fortælle historien om ”alle mine følelser” igen til en af mine venner for nylig, og bagefter kunne jeg mærke, at det ikke var rart, at jeg satte mig selv i bås på den måde, fordi der er noget negativt i den måde, jeg fortæller det på. Fordi overbevisningen er negativ, kommer jeg også til at tale om mig selv på en negativ måde. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil lade være med at fortælle den historie om mig selv – for jeg behøver ikke gå ind i den slags beskrivelser af mig selv, og de negative overbevisninger holder mig tilbage.
En ting er at afholde mig fra at fortælle historien, men det er ikke nok. Jeg bliver også nødt til at sætte noget andet og mere positivt i stedet for, så jeg kan nuancere og udvide min fortælling om mig selv.

En simpel øvelse til de negative overbevisninger

En simpel øvelse er at skrive de overbevisninger, man har, ned:

Fx:

”Jeg føler for meget for ofte. Jeg er irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er til besvær, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er for følsom. Jeg er for meget. Jeg skaber problemer med mine følelser. Jeg er svær at elske, når jeg føler så meget.”

Derefter kan man prøve at finde modsætningerne til de sætninger, fx:

”Mine følelser er naturlige og almindelige. Jeg kommunikerer klart, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg tør være sårbar og skabe forbindelser til andre mennesker, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er i god kontakt med mine følelser. Jeg er god nok, som jeg er. Jeg tager initiativ til at løse problemer, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er værd at elske, præcis som jeg er.”

Nu kan jeg begynde at fortælle mig selv (og andre) disse sætninger i stedet. Jeg kan gentage dem for mig selv flere gange om dagen, fx sætte en alarm på telefonen, hænge sætningerne op på spejlet eller skrive dem i min notesbog. Løbende kan jeg mærke efter, om de sætninger er gode, eller om de skal justeres lidt eller meget. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert her, og sætningerne skal passe til den, der skal bruge dem. Det vigtigste er, at sætningerne er i nutid og enten positive eller neutrale. Og så skal de føles gode. Det er okay, hvis de er lidt uden for vores komfortzone, for det betyder, at de kan ændre noget, men hvis de er for voldsomme og føles helt forkerte, har vi brug for at justere, så de indeholder noget, som vi kan tro på, og som giver mening for os.

Hvilke negative overbevisninger hører du dig selv fortælle?

Følg med ovre på min Facebook-side, hvis de vil have flere tips og tricks, blive inspireret, se videoer eller få af vide, hvornår der kommer nye blogindlæg op.

selvstændig, selvværd, selvtillid

Status på det selvstændige liv

Photo by Darren DeLoach on Unsplash

Jeg tog springet ud i at være selvstændig for et par måneder siden, og jeg vil i dette blogindlæg forsøge at komme med en status på, hvordan det går. Måske er der nogle af overvejelserne, du kan bruge i dit eget liv?

Jeg var fra start forberedt på, at det ville blive en proces, der går meget op og ned. Jeg vidste godt, jeg ville få dårlige dage, hvor det ville være svært at motivere mig selv, og hvor jeg ville blive overvældet af negative tanker. Derfor besluttede jeg mig for at sætte forventningerne lavt – både for at imødekomme, at det ville blive ”a bumpy ride”, men også fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke altid har det godt med høje forventninger. Hvis jeg kræver for meget af mig selv, har jeg tendens til at give op, fordi ”det hele kan være lige meget”, og det vil jeg gerne undgå.

Og det var rigtigt gættet. Det er indtil videre noget af en rutsjebanetur at være selvstændig, og der er dage, hvor jeg er fuld af idéer, som jeg handler på, og hvor jeg rækker ud til andre for at lave samarbejder og interview osv. Men der er også dage, hvor jeg bliver forvirret, har svært ved at prioritere og kæmper med usikre tanker omkring mine egne evner. Det er nok den største udfordring indtil videre: at jeg bliver usikker på, om jeg kan lykkes med det, og om jeg ved nok til at få en bæredygtig forretning op at stå.

Det startede med…

Det pudsige var, at da jeg efter et par måneders tænketid, hoppede ud i at gå fuldtid ind i Stjerne Selvværd, gik der kun to dage, før der kom to tilbud dumpende ned i min turban. Det ene var et tilbud om et 5 ugers-vikariat i et journalistjob, som jeg har haft tidligere. Det andet var fra én fra mit Skyggevejlederhold, som spurgte, om jeg ville være med til at holde en workshop sammen med hende. Altså et tilbud om noget velkendt med god løn og trygge rammer, men som ikke handlede om selvværd. Og et tilbud, som talte direkte ind i mit projekt. Jeg sagde ja til begge dele – men set i bakspejlet fjernede vikariatet mig for meget fra mit projekt, og jeg blev mindet om, at jeg ikke trives i korte, ustabile job.

Følg mig på Instagram for tips, selvværds- og skyggeteori og et indblik i Stjerne Selvværd på @stjerneselvvaerd

Mine største udfordringer

De fleste af mine udfordringer handler om mig selv og mine tanker:

  • Usikre tanker
  • Manglende motivation og mod
  • Manglende struktur
  • Utålmodighed

De usikre tanker handler om, at jeg bliver bange for, om jeg er dygtig nok, og om jeg ved nok. Jeg bliver også usikker på, om der overhovedet er en plads til mig og min biks i den her coaching-verden. Der er jo så mange i forvejen, og hvad er det egentlig, jeg kan bidrage med? Jeg ved, at disse tanker er helt normale, og jeg prøver at give plads til dem uden at lade mig styre af dem. ”Feel the fear and do it anyway”-agtigt.

De usikre tanker kan starte en spiral af manglende motivation, hvor det bliver sværere at handle på tingene. Det kan give nogle dage, hvor jeg kæmper med at fuldføre tingene, eller hvor jeg føler mig bange for at gøre tingene (fx optage video, række ud til folk osv.). Igen prøver jeg virkelig at være selvkærlig og acceptere, at der er nogle dage, som er langsomme og mere passive, og dem skal der også være plads til. Jeg vidste jo godt, at de ville komme.

Noget, der ikke hjælper på min manglende motivation, er en mangel på struktur. Jeg arbejder for det meste hjemme, og det kan være lidt for nemt at blive distraheret af andre ting. Derfor tester jeg lige i øjeblikket at tage hen på mit lokale bibliotek hver formiddag for at arbejde. Jeg lader telefonen blive derhjemme og går først hjem til frokost, når jeg er sulten. Det er indtil videre en rigtig god måde at få nogle effektive timer ud af morgenen (og dermed få en følelse af succes), mindske distraktionerne og få en god struktur på dagen. Om eftermiddagen arbejder jeg også, men her kan det blive mere legende og kreativt, fordi jeg ikke behøver sidde ved computeren. Her kan jeg for eksempel læse i haven, være kreativ, have samtaler eller møder, bevæge mig eller arbejde på telefonen.

Jeg har det godt med struktur, men det kan være svært for mig at opretholde min egen struktur, hvis der ikke er nogen ydre ”autoritet/forpligtelse”, og mit biblioteksforsøg er derfor en god måde at træne min selvdisciplinære muskel.

Hvilke strukturer virker godt for dig?

Selvom jeg har sat forventningerne lavt og givet mig selv plads til at undersøge, om jeg kan få forretningen op at køre, uden at sætte krav til, hvor meget jeg skal producere, så mærker jeg alligevel nogle stik af utålmodighed. Det går for langsomt, synes jeg. Jeg når ikke nok på en uge. Helt præcist hvad det er, jeg skal producere, er mere uklart, men følelsen er der, og den kan være med til at tænde op under de usikre tanker, og på den måde kan en negativ tankespiral starte.

Overordnet forsøger jeg at acceptere det, der er – hvad end det er tanker, følelser eller omstændigheder. Der er en årsag til, at det hele er der, og jeg er altså ude af min komfortzone meget af tiden. Det er nyt at være selvstændig, men det er også spændende, grænseoverskridende og lidt farligt. Men jeg prøver at fremelske mod, handling og en tro på det hele, samtidig med at jeg forsøger at lave de bedste rammer for mig selv, der kan holde gang i de gode spiraler. En god morgen giver unægtelig en bedre dag, og en god dag giver mere overskud til at skabe en god dag dagen efter. Sådan kan små handlinger skabe positive ringe i vandet.

Hvad har jeg lært

Jeg har lært, at:

  • det er godt for mig at arbejde uden for mit hjem
  • jeg føler mig nøgen uden min smartphone, men at jeg arbejder meget mere effektivt uden den
  • det er godt at finde det næste skridt, som føles overskueligt og ikke ”for farligt”
  • livet som selvstændig går op og ned, men at struktur og mentalt arbejde kan stabilisere det lidt
  • jeg har brug for at arbejde med mig selv – med mine skygger, tanker og mit selvværd
  • mod er en nødvendig spiller i at bygge noget op
  • jeg ikke behøver gøre alting (hele tiden og selv)
  • sparring og samarbejde med andre giver gejst og motivation
  • accept er en god måde at holde den indre kritiker fra døren
  • pauser er vigtige, og at jo mere jeg tillader mig selv at holde pause engang imellem, jo mere glad og motiveret bliver jeg
  • der er uendelige muligheder, og selvom det er skræmmende, er det også det, der er mega sjovt

Alt i alt går det godt med projektet og at være selvstændig, og jeg er i fuld gang med at udvikle produkter og undersøge, hvordan jeg kan bygge forretningen op. Jeg er bevidst om, at det er en undersøgelse, jeg er i gang med, og at jeg skal tage stilling til senere, om jeg kan se en fremtid i projektet på fuldtid lige nu eller ej. Og begge dele er okay – for jeg har ikke sat et bestemt succeskriterie op. Jeg undersøger det hele, projektet og mig selv, og hvad end der sker, er det godt. Jeg er stolt af mig selv, fordi jeg tør undersøge det, og jeg ved, at det vil jeg også være stolt af, selvom jeg finder ud af, at jeg ikke skal gå den vej fuldtid.

Hvilke tanker sætter dette blogindlæg gang i hos dig?

selvværd, lavt selvværd

Mine 10 bedste råd til bedre selvværd

Jeg har samlet mine bedste redskaber til at få bedre selvværd, og som du kan bruge til at arbejde med et lavt selvværd. Jeg håber, du kan bruge dem – og du er både velkommen til at dele blogindlægget med dine venner og at kommentere i bunden. Jeg vil elske at høre, hvad du har fået ud af redskaberne, eller om du kender andre gode måder at højne ens lave selvværd på.


1. Lav Spejløvelsen hver dag

– en daglig øvelse, hvor du giver kærlighed til dig selv, og hvor du giver dig selv det, som du har brug for.

Øvelsen vil på sigt give dig overskud, en bedre kontakt til dig selv og større omsorg for dig selv.

Læs om Spejløvelsen her.


2. Skriv i en taknemmelighedsdagbog hver eneste dag

– at fokusere på, hvad der gør dig taknemmelig, giver dig et positivt fokus, der over tid vil gøre dig gladere i hverdagen. Forskning viser blandt andet, at det også ændrer din hjernestruktur, og at du vil føle effekten af øvelsen flere måneder efter. Rimelig sejt, ikke?!

Læs mere om et taknemmelighedsstudie fra det amerikanske universitet Berkeley her,

eller denne artikel fra Harvard, der opsummerer forskellig taknemmlighedsforskning

eller denne artikel, der opsummerer 7 ting, som taknemmelig gør ved os


3. Stop din indre kritiker

– øv dig i dagligt at fange dig selv, når du begynder at kritisere dig selv.

Øv dig i at blive bevidst om din indre kritiker (hvad siger den, hvornår siger den det?), og øv dig i at stoppe den ved at ændre fokus eller ved at balancere med positive tanker i stedet. En indre kritisk monolog er meget skadelig for vores selvværd, og vi er oftere langt hårdere ved os selv, end andre er.

Læs mere om den indre kritiker her.


4. Gå dine historier efter i sømmene

– hvorfor har du lavt selvværd? Hvad har du lært om dig selv? Og hvem har du lært det af? Og er de egentlig sande, de historier?

Vi har alle forskellige historier med os fra vores opdragelse, opvækst og oplevelser. Vi er påvirkede af vores oplevelser, men det, som vi har taget med os fra livet, er ikke nødvendigvis hele sandheden. Du er ikke forkert eller dum, bare fordi nogle har fortalt dig det. Ved at få et overblik over dine historier, og hvor de kommer fra, kan du nemmere adskille dig selv fra dem og nuancere dem med en større historie. Eller helt lægge dem på hylden og lave dine egne historier.


5. Vær god ved din krop

– du skal bo i den hele livet.

Når vi har lavt selvværd, går det også ofte ud over kroppen. Den er forkert, dum og for tyk. Men din krop er din krop, og jo før du behandler den med respekt, jo før får du det bedre med den. Øv dig i at være taknemmelig for din krop, øv dig i at tale pænt til og om den, og øv dig i at behandle den godt. Det kan være med sund mad, bevægelse, afslapning, kropspleje og kærlige berøringer.

Læs mere her, eller prøv at lave disse groundende øvelser



Hvordan arbejder du med dit selvværd?


6. Tillad dig selv at mærke alle dine følelser

– dine følelser er ikke forkerte og skamfulde.

Det skaber modstand og spænding at undertrykke sine følelser – også dem, som i dine øjne måske er negative. Du er ikke forkert, fordi du føler skam, vrede eller sorg. Husk, at der er en grund til, hvorfor du får de følelser, som du gør. De prøver at fortælle dig noget – måske er der noget, du har behov for? Måske reagerer du helt naturligt på dine omgivelser, selvom vi har lært, at nogle følelser er ”forkerte”. Når du lader alt det, der er dig, komme til udtryk, vil det på sigt hjælpe på din selvfølelse og din accept af dig selv.

Se den spændende TED-talk med psykolog Susan David om følelsesmæssig fleksibilitet her.

Føler du, at du sidder fast i dine ”negative” tanker, og at du har lært det af følelserne, som du kan lige nu? Så kan du bevidst vælge at flytte dit fokus til mere ”positive” tanker, som kan løfte dit humør. Læs mere om det her


7. Tal med dine venner om dit liv

– at gå med de svære ting selv er ikke løsningen.

Når vi har det skidt, kan vi have tendens til at isolere os selv. Det kan være svært at række ud efter hjælp, for vi vil ikke være til besvær, eller vi tør ikke være sårbare over for andre. Men det kan være rigtig godt at tale med andre om de tanker, du går og gør dig. Det er modigt at åbne op, og du får kærlighed tilbage, når du gør det. Det kan være gavnligt at lette dit hjerte og få nye perspektiver på din situation. Det frigiver sunde hormoner at græde, og du kan bruge din omgangskreds til at få støtte og omsorg. Det har vi alle sammen brug for. Derudover giver det glæde og en følelse af samhørighed at være sammen med andre mennesker.

Vil du gerne tale med andre om din situation? Her er min liste over steder, der tilbyder samtaler og fællesskab. 


8. Skru ned for forventningerne til dig selv

– høje forventninger gør det lettere for dig ”at fejle”.

Kritiserer du dig selv, når du ikke levede op til dine egne forventninger? Føler du altid, at du kunne gøre lidt mere? Høje forventninger kan bremse udvikling og din hverdagsglæde. Og så fodrer høje forventninger den indre kritiker, så du får én over nakken, når du ikke kan leve op til dine egne mål. Øv dig i at blive opmærksom på, hvad du forventer af dig selv. Øv dig i at sætte bittesmå mål, så du giver dig selv plads til at være dig. Øv dig i at tillade dig selv at sænke barren, og øv dig i at tillade dig selv at droppe de mange målsætninger og ideer om, hvordan tingene skal være. Det er okay, som det er. Du er okay. Husk, at udvikling (og meget andet!) tager tid – ofte længere end vi tror.

Se denne inspirerende TED-talk fra forfatter Elisabeth Gilberts.


9. Tillad dig selv at gå efter det bedste

– du behøver ikke nøjes, fordi du tror, du ikke er mere værd.

Mennesker med lavt selvværd har problemer med deres følelse af værd. Vi føler, vi er forkerte, og at vi ikke fortjener alt det gode. Men det gør vi. Du behøver ikke nøjes på alle fronter, for det holder dig i en lille og lav energi. Du må gerne være her. Du må gerne sige din mening. Du må gerne sætte grænser og gøre det, der er rigtigt for dig. Du må gerne give dig selv de oplevelser, du har lyst til. Du må gerne sige nej, og du må gerne sige ja. Du må gerne ligge og slappe af på sofaen. Du må gerne spise den gode mad. Du er værdig, og hvis du øver dig på at udvide det, du må og kan, så vil du også langsomt føle dig mere værdig. Den opførsel styrker dig og sprænger dine gamle historier om, at du ikke er værdig. Så hvad vil du gerne gøre for dig selv?


10. Tal med en professionel om dit selvværd.

At få styr på dine historier, at lette dit hjerte og få vendt de tanker, du går og tumler med, kan være utroligt gavnligt for dit selvværd. Nye perspektiver, nye erkendelser og nye redskaber til din hverdag hjælper dig med at slippe dine gamle vaner og historier og giver dig en ny vej fremad, så du kan være mere kærlig over for dig selv i fremtiden og skabe det bedste liv for dig selv.

Det er selvkærligt at prioritere dig selv og dit selvværd.

Læs mere om, hvad jeg tilbyder af vejledning her. 

selvværd, lavt selvværd

Alles kop te-testen

Der er mange, der siger, at man ikke kan gøre alle tilfredse, og at alle aldrig kommer til at kunne lide én. Man kan ikke være alles kop te, som man siger. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at det er rigtigt. Og jo mere du er dig selv og følger dit hjertes lyster og drømme, jo mere vil du støde folk og vække positivt eller negativt i andre. Jeg ved, det er rigtigt, at jeg ikke kan være alles kop te – og jeg har jo oplevet før, at folk ikke brød sig om mig, mit tøj, mine handlinger, mit udtryk osv.

Vil du gerne være alles kop te?

Alligevel er det svært at blive mødt af andres modstand og kritik, synes jeg. Det er ikke let ikke at være holdt af eller at mærke, at andre ikke bryder sig om mig. Jeg tror, det er en lang proces at blive ligeglad med, hvad andre tænker om mig – og den har allerede varet længe. Jeg har en idé om, at jeg er blevet bedre til det, men for tiden er jeg i tvivl.

Der er en i min omgangskreds, som kradser. Jeg har en kraftig følelse af, at jeg rammer noget i hende. Jeg har indtryk af, at uanset hvad jeg gør, så synes hun, det er irriterende. For nylig skulle vi ordne noget sammen, og vi gik fejl af hinanden med det samme. Det var svært, at kommunikationen var dårlig, og det var rigtig svært, at jeg kunne mærke, at hun ikke brød sig om mig. Det startede en negativ tankespiral hos mig, fordi hvad var det, jeg havde gjort forkert? Var jeg virkelig så slem, at hun nærmest ikke gad snakke med mig?

De sagte og skrevne ord satte sig fast i min krop og hvirvlede rundt i tankerne, og jeg fik lyst til at diskutere, forsvare og forklare mig. Jeg indså, at det ikke var en god idé at diskutere, fordi når vi gik så meget fejl af hinanden og tolkede hinandens ord negativt, så ville relationen nok aldrig blive bedre af at blive ved med at rode rundt i forviklingerne. Så jeg trådte ud af det, da vi havde ordnet det, vi skulle. Lod det ligge. Lod mine forklaringer og ord blive i min egen krop. Gav mig selv lov til at være ramt af det, være forvirret og ked af det over situationen, men gav også mig selv lov til at gå væk fra det. Som Mette Holm siger (min underviser på Skyggevejlederuddannelsen), så får man sjældent noget ud af at ”bøvle i modstand”. Det er bedre at ”stille sig oven på situationen” og fokusere på det, der gør en glad, frem for at blive og diskutere i en situation, som hiver én ned.

Jeg havde en spændende samtale med en kvinde en dag for noget tid siden, og hun fortalte, at hun altid fik af vide, at hun var så sød, rar og omgængelig. Hun gjorde en masse for andre, og for at de skulle have det godt, men hun viste ikke så meget af sig selv til omverdenen. Måske fordi hun faktisk havde glemt sig selv og havde mistet kontakten til sig selv. Og det rammer hovedet på sømmet, synes jeg. Hvis alle skal kunne lide dig, så mister du dig selv. Hvis alle skal kunne lide dig, skal du hele tiden gå på kompromis med dig selv. Skal du være i kontakt med dig selv, respektere dig selv og følge dine egne drømme, så vil du næsten uundgåeligt støde nogle. Det kan være, du trigger nogle skygger hos dem, det kan være, du vækker noget misundelse hos dem, fordi du tør noget, som de selv drømmer om, og det kan være, at andre bare ikke er enige i det, du har gang i.

Og det er okay. Det er okay ikke at være alles kop te – men det er også okay at blive ramt af de afvisninger, vi møder. Jeg blev ramt for nylig, men jeg vil prøve at lære noget af det og øve mig på at tackle det så godt som muligt. Det handler blandt andet om at give mig selv plads til at føle de ting, der kommer op, men samtidig ikke blive revet med af de følelser og optrappe en eventuel konflikt. At holde nok fast i mig selv til, at jeg ikke ryger ned i de usikre tanker, og til, at jeg ikke glemmer mig selv i det hele. At observere det hele og vente med at reagere, til jeg kan reagere kærligt og med overskud.

Hvornår blev du sidst ramt af ”alles kop te-testen”?

jaloux, jalousi, selvværd

Når gamle spøgelser kommer tilbage og bider én i r….

Jeg fik et chok i weekenden. Jeg havde besøg af en veninde, og alt var helt stille og roligt, og jeg stod og rullede en tærtedej ud og hakkede løg. Inde i stuen sad min veninde og min kæreste og snakkede. Jeg kunne ikke rigtigt høre, hvad de snakkede om, men jeg bed alligevel mærke i, at min veninde ofte grinede lidt. Ikke sådan en høj, lang latter, men sådan et lille grin i enden af en sætning. ”Er han virkelig så sjov, min kæreste?”, tænkte jeg, mens jeg skar tomater ud (og glemte at lægge dem til tørre på et stykke køkkenrulle). Og så kom de, tankerne. Stille og roligt krøb de op ad min ryg og gav mig kuldegysninger, da de nåede til nakkehårene. De gled umærkeligt ind i ørerne og forgiftede mine tanker. Jeg fik det mere og mere underligt. Jeg havde sådan en irriteret følelse i kroppen, der langsomt forvandlede sig til noget ubehag i brystet.

Jeg var jaloux. Hvad snakkede de om? Og havde de glemt alt om mig? Synes de, at hinanden var pæne og charmerende? Sad min kæreste og ønskede, at han kunne være kærester med min veninde i stedet for mig? Ville de begge svigte mig, fordi jeg ikke var god nok?

Jeg har ikke mærket de her følelser for alvor i flere år, så jeg fik et gedigent chok, da det pludselig gik op for mig, hvad det var, der var kommet tilbage. Det handlede nemlig slet ikke om min kæreste og min veninde. Det handler om et gammelt sår af svigt, afvisning og mobning, som gør, at jeg til tider kan være utroligt bange for at miste. Jeg har oplevet at blive afvist af personer, som, jeg aldrig havde drømt om, skulle vende mig ryggen. Og alligevel gjorde de netop det fra den ene dag til den anden – uden at jeg forstod det eller fik af vide hvorfor. Jeg er blevet skubbet ud af fællesskaber af folk, som, jeg troede, var mine venner. Jeg er blevet afvist fra mit barndomshjem, som jeg tidligere havde følt mig hjemme i – ikke bare én gang. Utallige gange.

Hvilke sår har du, som springer op engang imellem?

Fordi jeg har arbejdet så meget med de ting i mine teenageår, og fordi jeg har talt så meget om det og fået hjælp til at forstå det og placere det indeni mig, så troede jeg, at såret var helet. Jeg troede virkelig, at det var slut med at være jaloux i sådan en grad – både fordi jeg har arbejdet så meget med at hele mit sår, men også fordi jeg har en kæreste, som stort set ikke trigger det sår i mig.

Oplevelsen var ubehagelig af mange årsager. Jeg havde nogle rigtig ubehagelige tanker, som gjorde mig usikker og ked af det. Jeg trak mig lidt fra de andre, og jeg blev mere stille. Om natten kunne jeg ikke sove, og jeg vågnede midt om natten efter et mareridt, der havde kredset om jalousien, og jeg lå og vendte og drejede mig i måske en times tid, før jeg endelig faldt i søvn igen. Jeg tror godt, min veninde og min kæreste kunne mærke, at der var et eller andet. Og jeg har været ked af det i flere dage over det. Men jeg blev allermest ked af, at det kom tilbage. Jeg tænker, at jeg nok har været naiv, når jeg godmodigt har troet og håbet, at det var et afsluttet kapitel. Det er det åbenbart ikke.

Det er et kapitel, der minder mig om hårde tider og svære parforhold. Det minder mig om følelsen af at være smidt ud på åbent, dybt og sort hav, rådvild og ude af mig selv. Det er ødelæggende at være jaloux, både for én selv og for ens partner. Det tærer og river i stykker. Det giver næring til det der monster, der kontinuerligt hvisker ”Jamen, hvad nu hvis…? Du kan jo aldrig vide!”.

Hvordan tacklede jeg at være jaloux?

Da jeg var kommet mig lidt over chokket, fik jeg talt lidt med min kæreste om det i generelle vendinger. Han er heldigvis utroligt rummelig og forstående, så han trøstede mig og lod mig græde ud på hans t-shirt. Bagefter brugte jeg noget tid på at skrive dagbog, hvor jeg beskrev, hvad der skete, og jeg forsøgte at finde hoved og hale i det hele. Så skrev jeg til min veninde og forklarede, hvad der var sket, og lagde stor vægt på, at det ikke havde noget med hende at gøre, og at hun ikke havde gjort noget forkert. Og så ringede jeg til min mor og græd i en halv time og fortalte hende, hvor ked af det jeg var over, at det gamle sår var sprunget op igen.

Langsomt har det sluppet sit tag i mig, og jeg er kommet mere ovenpå.

Der har været enormt mange følelser på spil i de her dage. Usikkerheden og frygten fra jalousien. Skammen efterfølgende for overhovedet at være jaloux. Den enorme tristhed over at møde et gammelt spøgelse, som, jeg troede, var rejst væk. Ensomheden i at stå med de følelser alene og være den eneste, der er nede i lortet og stå ansigt til ansigt med gamle traumer. Dårlig samvittighed over for både veninde og kæreste. Og så en følelse af at være en dårlig ven og kæreste, ikke at være god nok, måske endda fortjene at blive forladt, fordi jeg er sådan en dum, irrationel kælling?

Jeg prøvede at gribe det hele lidt anderledes an. Jeg følte mig modig, da jeg skrev til min veninde og forklarede, hvad der var sket. Og det er også længe siden, jeg har ringet grædende til min mor (hun var vist meget glad for stadig at kunne udfylde den rolle). Selvom jeg ofte taler med min kæreste om svære følelser, så er det stadig en øvelse for mig at åbne op og være sårbar, for jeg er så bange for at blive afvist og udskammet. Jeg har så ofte oplevet, at mine følelser ikke blev rummet hos andre, og at jeg bare var til besvær. Det er en løbende øvelse at turde åbne op.

Mit håb er, at modet til at være sårbar leder til en opløsning af min skam.

”If we share our story with someone who responds with empathy and understanding, shame can’t survive” 

– så jeg på Instagram den anden dag, det skulle være et citat af Brené Brown. (Hun lyder i øvrigt som en klog kvinde, måske skulle jeg undersøge hende lidt.)

Min kæreste har mødt mig med forståelse og empati. Jeg håber, min veninde gør det samme. Min mor mødte mig med kærlighed og omsorg. Og det hjælper at blive mødt og rummet i de følelser, jeg går igennem. Det heler den del af mig, som er bange for at blive afvist i mine følelser.

Nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg får helet såret endnu mere, så jeg kan mindske risikoen for nye besøg.

Har du fået besøg af et spøgelse for nylig?

selvværd, kropsopfattelse

Mit arbejde med selvværdet virker

At arbejde med sit selvværd kan være hårdt arbejde, og nogle gange kan det være svært at se, om man overhovedet rykker sig. Forandringerne sker gradvist og nogle gange helt lydløst, men jeg tror inderligt på, at arbejdet virker, hvis man er konsekvent og opmærksom. Meget udvikling sker ikke linært, men mere i kurver, der kører op og ned, eller skridt, der går både frem og tilbage. Ofte møder vi de samme udfordringer igen og igen – men hver gang er der en mulighed for at lære noget nyt og rykke sig et lille stykke fremad.

For nylig har jeg opdaget, hvor meget mit selvværdsarbejde har rykket mig fremad. Der er flere eksempler, men i dag vil jeg fortælle om mit kropsarbejde. Min vægt plejer nemlig at ligge rimelig stabilt på et par kilos forskel, men for et par år siden tog jeg lidt på og endte med en højere vægt end normalt. Jeg opdagede det faktisk ikke med det samme, men da jeg gjorde, meldte jeg mig ind i et fitnesscenter. Både for at tabe mig, men mest for at røre mig, fordi jeg opdagede, at jeg brugte det meste af min tid på at pendle (siddende) til arbejde, hvor jeg også brugte mange timer foran en computer (siddende), inden jeg steg på toget hjem igen (siddende). Jeg havde brug for mere bevægelse i mit liv.

Og det seneste år har jeg egentlig været ret aktiv med flere timers træning om ugen, og jeg er også begyndt til hulahop (og det er så sjovt!) – men vigtigst af alt begyndte jeg også at arbejde selvkærligt med min krop. Det gik ud på at prøve at acceptere min krop, som den er. Ikke at stresse over, at jeg havde taget på. At acceptere, at det var dér, min krop var lige nu, og at det var okay. Og når jeg står på en kondimaskine i fitnesscenteret, har jeg gjort det til en vane at tænke disse sætninger for mig selv:

– Jeg elsker min krop, præcis som den er!

– Jeg respekterer og værdsætter min krop, præcis som den er!

– Jeg træffer nogle gode og sunde valg for min krop og for mit sind!

– Jeg er taknemmelig for min krop og alt det, den gør for mig!

På den måde fodrer jeg min underbevidsthed med positive tanker.  Læs om tankernes kraft her.

I går vejede jeg mig (havde ellers lagt vægten langt væk, da jeg ikke synes, vi er gode venner), og jeg fik simpelthen et chok. Jeg vejer nu ikke kun to kilo mere end, hvad jeg plejede at gøre. Nu vejer jeg 5-7 kilo mere, end jeg plejede. Jeg kan analysere længe på, hvorfor jeg gør det, men her vil jeg bare nøjes med at påpege det, der gik op for mig:

For selvom jeg godt kan mærke, der er noget af mit tøj, som ikke sidder helt, som det plejer, og noget af det kan jeg faktisk slet ikke passe, så har jeg det faktisk godt med min krop. Jeg vil gerne tabe mig en lille smule, men jeg synes faktisk, den gør det godt. Den er flot og stærk. Den er sund og rask, og den hjælper mig hver eneste dag. Jeg er virkelig glad for min krop! Hvad skulle jeg dog gøre uden den?! Her kan jeg virkelig mærke, at det fokus og arbejde, som jeg har lagt i min kropsopfattelse, virker. Det virker!

Hvordan har du det med kroppen?

Her er, hvad jeg har gjort:

– Forsøgt at minimere de negative tanker om min krop (hvad godt gør de?)

– Forsøgt at øge de positive tanker om min krop

– Lavet en vane med at sige de fire positive sætninger til mig selv, hver eneste gang jeg står på en step maskine, cross trainer eller et løbebånd. Ikke kun én gang, men i al den tid, som jeg står der.

– Givet min krop tilladelse til at være der, hvor den er

– Forsøgt at undgå panik og stress og i stedet tænkt, at det nok skal komme på et tidspunkt

– Udtrykt taknemmelighed over for min krop

– Sagt positive ting til og om min krop

Hvad kan du gøre for at få et bedre forhold til din krop?

Selvom jeg blev lidt nedtrykt over vægten, så blev det også tydeligt for mig, hvordan min kropsopfattelse ikke passede til vægten. Jeg blev nedtrykt over vægten, fordi det tal, der kom frem, ikke passer til min selvopfattelse – ikke fordi jeg har et problem med min krop egentlig. Jeg har formået at skabe et okay forhold til min krop, selvom den er større og tungere, end den plejer. Og det gjorde mig stolt og glad. For hvad er egentlig vigtigst? Tallet på vægten, eller hvordan du har det med dig selv og din krop?

Jeg var ude og kigge på tøj med en veninde for noget tid siden, og hun kiggede på nogle bestemte bluser, som hun godt kunne lide.
”Men jeg kan ikke gå i de her bluser, fordi min mave ikke ser godt ud i dem!”, sagde hun og gjorde det samtidig klart, at det var hendes krop, der var forkert, og ikke bluserne.

Den kunne jeg godt tænke mig at vende om – for det er altså aldrig kroppen, der er forkert! Hvis der er noget tøj, der ikke passer til din krop, så er det altså tøjet, der er forkert på den. Din krop er altid okay, uanset hvordan den ser ud. Vi og vores kroppe var her altså før det tøj, der lige er blevet produceret (og som sikkert er designet ud fra et temmelig snævert kropsideal!), så det logiske må da være, at tøjet skal tilpasses kroppene og ikke omvendt!

Derfor ved jeg ved godt, hvad jeg vælger! At have en god kropsopfattelse og give min krop plads og accept må til enhver tid komme før et tal på en vægt! Og så tror jeg for øvrigt ikke på, at det at gøre kroppen til problemet eller hade sin krop gør noget godt for os eller for vores motivation for at ændre den. Jeg synes, det er okay, at man gerne vil tabe sig – men jeg tror, det er enormt sundt at kigge på, hvorfor man vil det. I mine øjne er den bedste måde at skabe ændringer i sin kropsopfattelse at begynde at være mere sød ved sin krop. Prøve at elske den, være taknemmelig for den – for jo gladere du er for din krop, jo bedre vil du behandle den.

Derfor kommer vægten ned under brusekabinen igen, hvor den kan samle støv, og jeg fortsætter med at tænke positivt om min krop og at have det sjovt med forskellige former for bevægelse.

Ovre på Facebook er ugens udfordring at lave spejløvelsen hver dag – og har du problemer med din kropsopfattelse, er du meget velkommen til at hoppe med på udfordringen! Den vil helt sikkert kunne give dig en mere positiv tilgang til din krop.

selvværd, slå hjernen fra

Nogle gange skal du ikke tænke så meget – om at slå hjernen fra

I dag handler det om at slå hjernen fra – den er nemlig ikke altid på vores side. Mit sidste blogindlæg blev måske lige alvorligt nok, og derfor er pointen i dag lidt i den anden grøft. For nogle gange kan man tænke for meget over tingene og fokusere for meget på én lille prik i stedet for hele billedet.

Kender du det? At du tænker for meget over tingene? At du kommer til at fokusere helt snævert på én eller flere ting, men glemmer det store billede?

I sidste uges blogindlæg, hvor jeg i forhold til at få børn har fokuseret enormt meget på min alder, og i forhold til arbejde har jeg fokuseret enormt meget på konkurrencen – i begge tilfælde handler det jo ikke kun om de to ting. Det handler om alt muligt andet også!

Og det gør det jo tit, livet. Det handler om alt muligt, og når det kommer til lavt selvværd, kan man også have tendens til at fokusere på nogle få ting – fx at man har det dårligt, at man ikke tror på, det kan blive bedre, eller følelsen af at sidde fast i et bestemt mønster.

Jeg tror virkelig på, at det er godt at bruge sin hjerne og sit sind, når man går rundt og tumler med nogle ting – fx kan man med fordel kigge rationelt på sine oplevelser, analysere (en smule) på, hvad der er sket, og bruge sindet til at forstå sammenhænge eller finde løsninger.

Men jeg synes også, sindet kan tage overhånd.

”You have probably come across ”mad” people in the street incessantly talking or muttering to themselves. Well, it’s not that much different from what you and other ”normal” people do, except that you don’t do it out loud. The voice comments, speculates, judges, compares, complains, likes, dislikes, and so on. The voice isn’t necessarily relevant to the situation you find yourself in at the time; it may be reviving the recent or distant past or rehearsing or imagining future situations. Here it often imagines things going wrong and negative outcomes; this is called worry. (…) It is not uncommon for the voice to be a person’s own worst enemy.”
– Eckhart Tolle i The Power of Now

Her er det den indre kritiker, som forfatteren Eckhart Tolle beskriver i citatet – og det er blandt andet den stemme, der kan komme og forpurre vores tanker og tage over vores sind på en negativ måde.
Vi mennesker er bygget til at fokusere mere på det negative end det positive, og studier har vist, at der skal fem gode ting til for at udligne én dårlig.

Læs mere i disse to artikler:
https://www.psychologytoday.com/us/articles/200306/our-brains-negative-bias

https://www.huffingtonpost.com/renee-jain/negativity-bias_b_3517365.html

Husk hjertet og kroppen

Derfor giver det rigtig god mening, at vi kommer til at fokusere på de ting, der frustrerer os mest – men det betyder jo ikke, at vi ikke kan prøve at slå hjernen fra engang imellem.

Det er nemlig ikke kun sindet, vi skal bruge, hvis vi vil arbejde med vores selvværd. Vi skal også have hjertet og kroppen med. Hjertet skal vi bruge til at mærke efter, hvordan vi har det, og hvad vi længes efter. Hjertet skal også bruges til at føle medfølelse, både over for os selv og andre.
Kroppen kan vi for eksempel bruge til at trække fokus væk fra hovedet og over i nuet. At være i kontakt med kroppen gør også, at du kan mærke, hvordan du har det.

Så det handler om at finde balancen. Det er fint at bruge hjernen og sindet, når det giver mening, og du får noget ud af det. Tager det overhånd, så bliver du hvirvlet ind i dine tanker og taber dig selv i det.

Husk at bruge kroppen også, og det kan du for eksempel gøre på disse måder:

– Ved at trække vejret dybt kommer du ned i kroppen og tilbage til nuet

– Meditere

– Lave vejrtrækningsøvelser

– Lave afspændingsøvelser eller body scan-øvelser

– Bevæge kroppen, fx yoga, danse, fri leg på gulvet osv.

– Dyrke sport og mærke dine muskler

– Sætte dig stille med en hånd på hjertet og en hånd på maven

– Bruge kroppen og hænderne kreativt

❤️ Jeg har en lille udfordring til dig – er du frisk? Positive tanker kan være med til at sætte et nyt og bedre fokus…

Slået op af Stjerne Selvværd4. maj 2018

Men du kan også træne dit sind til at arbejde med dig fremfor i mod dig.
Så du min udfordring på Facebook? Den handlede nemlig om at være taknemmelig for alt det, som du har, og at skrive det ned hver dag i en uge. På den måde træner du langsomt dit sind til også at være opmærksom på alle de positive ting, der sker i dit liv – for lad os være ærlige: selvom du føler, at du er helt ude at skide, så må der være noget, som du kan være taknemmelig for? Har du tag over hovedet og mad på bordet? Har du rent vand i vandhanen? Har du nogle gode mennesker omkring dig? Det er ting, der ofte tages for givet (især i et land som Danmark, hvor vi er så vant til, at det er sådan), men som i høj grad er værd at være taknemmelig for – for det er altså ikke alle, der er så heldige. Og det kan også være det helt små ting: en blå himmel, en fin ukrudtsblomst i vejkanten, den slidte, men elskede sweater i skabet.

”Der er altid et eller andet, vi kan være taknemmelige for, selv på de dårlige dage er der jo alligevel et lille lys i mørket… vores gode dyne, en varm kop te eller et smil fra en forbipasserende. Der er altid noget, vi kan værdsætte. Allerede efter et par uger kan vi mærke forskellen fra før og nu, fordi vores sind er blevet kodet til at finde det gode i stedet for det dårlige. Det gør faktisk en stor forskel.”
– Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Hvordan bruger du din hjerne i hverdagen?
Og hvad gør du for at komme ned i kroppen?

Skriv gerne dine tanker og kommentarer her i kommentarfeltet – jeg vil elske at høre, hvad du synes!

selvtillid, selvværd

Jeg har opdaget, at jeg har lav selvtillid

Det gik op for mig for nylig, at jeg har lavere selvtillid, end jeg troede. Jeg har haft store problemer med mit selvværd, og jeg har da godt vidst, at jeg ikke gik rundt og var super selvsikker og propfuld af selvtillid.

Men her for nylig opdagede jeg, at jeg næsten hele tiden er fuld af tanker, der kredser om, at jeg ikke tror, at jeg kan klare dit og dat, eller at jeg ikke er dygtig nok til at få et arbejde.

Selvtillid kan godt være bundet op på selvværd, men de to ting er ikke det samme. Selvværd er ens følelse af værd. Om man føler sig god nok eller ikke god nok. Selvværd er den indre grundfølelse af, om man er noget værd som menneske. Selvtillid er derimod ens tillid til egne evner, eller noget man har. For eksempel kan man føle sig dygtig til sit arbejde eller have god tillid til, at man kan lære nye ting. Eller have god selvtillid, fordi man ser godt ud eller har noget, der er status i.

Min selvtillid er høj på nogle punkter og lav på andre, og det er helt naturligt, tror jeg. Det er svært at være god til det hele, og livets oplevelser kan være med til at forme ens selvtillid. Men jeg er ærlig talt blevet lidt skræmt over, hvor lav min selvtillid er på nogle punkter.

For eksempel er det blevet ret tydeligt for mig, at én af grundene til, at jeg ikke har et fast arbejde (og er arbejdsløs lige pt.) er, at jeg ikke tror, jeg er god nok til at få et fast arbejde. Jeg bliver meget påvirket af konkurrencen og de mange krav, der kan være i et jobopslag, og selvom jeg på den ene side tænker, at jeg ville kunne være god til et vist job, så er der et tankemønster nedenunder, der er overbevist om, at jeg ikke er god nok til at få et fast arbejde. Flere år med løse ansættelser og vikariater har nok også været med til at danne den overbevisning – men den skal jeg jo have gjort op med, for det, jeg tænker, er i høj grad med til at skabe min virkelighed.

En anden ting, mine tanker kredser meget om for tiden, er børn. Altså, det at få nogle. Jeg bliver ikke yngre, som man siger, og de tanker fylder mere og mere. Men de mest dominerende tanker (udover ”åh, bliver det ikke lidt hårdt?” og ”ej, hvor spændende med sådan en lille én”) er tanker omkring, om jeg nu kan klare det at være mor. Der er ikke rigtigt noget, der taler for, at jeg ikke skulle kunne det – jeg er en ressourcestærk kvinde, der kommer fra et kærligt middelklassehjem, hvor jeg har haft en tryg barndom. Jeg er god til at passe på mine penge, og jeg er helt almindeligt velfungerende. Men alligevel bliver jeg ved med at tænke usikre tanker omkring det, og jeg er helt igennem bange for, at jeg ikke kan finde ud af det. Det er helt sikkert naturligt at have sådan nogle følelser, men jeg føler alligevel, at de tanker fylder intimiderende meget.

Nå, jeg ved ikke helt, hvad jeg vil sige med det her blogindlæg. Det er en stor mundfuld at opdage, at man også skal arbejde på selvtilliden. Der er ligesom nok at se til med at prøve at finde et arbejde (og ikke gå nedenom og hjem i dagpengesystemet), holde styr på selvværdet, køre en blog og forsøge at stable en vejleder-business på benene, tage en Skyggevejleder-uddannelse og i det hele taget bevæge sig rundt i det her liv! 🙂

Samtidig ved jeg jo godt, hvad vejen frem er:

  • arbejde med Spejløvelsen og fokusere på selvtilliden
  • holde fokus på at tænke positive tanker og lade de negative passere
  • øve mig på det, som jeg vil være god til – så får jeg langsomt mere selvtillid på de punkter
  • være selvkærlig og ikke slå mig selv oveni hovedet

Hvordan står det til med din selvtillid? Og har du nogle gode tips til, hvordan man kan arbejde med den?

selvværd, skamløs,

Sådan bliver du skamløs

Som jeg skrev i sidste blogindlæg, så har jeg nu besluttet mig for at være skamløs. Skamløs er et ord, der er ved at gå lidt i glemmebogen i min verden. Men det, der er tilbage af ordet, har en ret negativ klang.

”Se hende derovre, hun er fuldstændig skamløs, tsk, tsk!”

Kan du høre det for dig? Hvordan det lægger sig meget tæt op ad sætninger som ”skam dig” og ”hvem tror hun, at hun er?”

Men jeg synes faktisk, det er et meget smukt ord. Man er fri for skam. Man skammer sig ikke over, hvem man er, eller hvad man gør. Og det er der, vi skal arbejde på at komme hen! Tænk at kunne være sig selv og vise verden, hvem man er – uden at skamme sig eller føle sig forkert. Åh, hvilken befrielse!

Dermed ikke sagt, at jeg helt uproblematisk kan være fri for skam fra nu af – sådan er det med udvikling. Det går op og ned og rundt i spiraler. Og det er okay.

Men jeg har virkelig haft det godt med beslutningen, som har frigivet en masse energi, stolthed og glæde. Jeg har trampet smilende rundt i pedalerne på cyklen, jeg har gået med rankere ryg, og jeg har fået sagt min mening. Jeg synes, du skal prøve det!

Derfor vil jeg forsøge at lave en liste over, hvordan du også kan blive skamløs. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har tilføjelser, tanker eller holdninger til listen. Sammen kan vi måske lave verdens bedste liste til at blive skamløse?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Sådan bliver du skamløs:

  1. Find ud af, hvad du skammer dig over 
    Lav en liste, hvor du skriver det hele ned. Svar på spørgsmål som ”hvad skammer jeg mig over?”, ”hvornår føler jeg mig forkert?” og ”hvad har andre skammet mig ud for/kritiseret mig for?”
  2. Undersøg listen
    Hvor kommer de forskellige ting, du skammer dig over, fra? Er det noget, du har lært af dine forældre? Dine venner i folkeskolen? En gammel kæreste? Kan du placere dine skamfulde sider/følelser i enten relationer eller tidsperioder, er du godt på vej til at få en dybere forståelse for, hvorfor du skammer dig.
  3. Mærk efter hver ting på listen 
    Gå igennem hver enkelt ting, og mærk efter, hvad du har brug for dér. Har du brug for at give noget til dig selv, har du brug for at tage en snak med personen, der er tilknyttet, eller måske skrive et brev (du behøver ikke sende det). Eller skal du tilgive nogen?
  4. Tag et opgør med listen
    Gå kritisk til listen, og spørg dig selv, om hver enkelt ting virkelig havde noget med dig at gøre, eller om det er noget, der stadig er gældende for dig. Behøver du stadig skamme dig over noget, som du lærte af dine forældre i en presset situation, da du var lille? Måske er der flere ting på listen, som du kan slippe, fordi du kan stille dig op i helikopteren og få en anden forståelse for, hvad der skete dengang.
    Brug gerne lang tid her, det er et vigtigt skridt, og det kan have brug for tid.
  5. Beslut dig for, at NU vil du slippe skammen og være skamløs
    Kan du finde noget kraft indeni dig, der enten virkelig har fået nok af at skamme sig, eller som er enormt motiveret for at komme over på den skamløse side, vil det være rigtig godt. Læg noget energi i beslutningen. Fortæl eventuelt andre om din beslutning, skriv den ned, og sig den højt for dig selv.
  6. Vær opmærksom
    Læg mærke til, hvad der sker indeni dig, når du nu går ud i verden og er skamløs. Hvordan føles det? Hvor er det let, og hvor er det svært? Hvad sker der i dine tanker? I starten kan det være, du vil opleve, at skammen kommer snigende – og her skal du være på vagt, så du fanger følelsen og får den sendt ud af døren igen. Måske skal du sige “Hej skam, jeg kan godt se dig, men vi to har jo sagt farvel til hinanden, og det må jeg holde fast i. Tak for alt det, du har lært mig.”
  7. Øv dig 
    Øv dig, øv dig, øv dig. Være selvkærlig, hvis du falder tilbage i skammen, undersøg den, bearbejd den, og prøv igen. Vælg det skamløse til hver dag. Arbejd med dit selvværd, så du står stærkere. Arbejd med din selvtillid, så du er mere selvsikker. Vær kærlig over for dig selv.
    Acceptér dig selv, som det fantastiske menneske du er – også med alle dine kanter, skrammer, buler og huller. Du er god nok. For helvede, du er god nok – og du fortjener et liv uden skam!

Hvad tænker du om listen? Mangler den noget? Har du mod på at hoppe ud i det? Og hvad skete der med dig, da du gik i gang med den? Kommentér gerne herunder, så jeg kan følge med i din udvikling – det vil betyde meget for mig!

selvværd, selvtillid,

Jeg var faktisk lige pludselig god!

Har du prøvet at overraske dig selv og klare dig bedre i for eksempel skolen, på arbejdet eller i noget andet fagligt, end du troede, du kunne? Har du opdaget nye sider af dig selv for nylig?
Det gjorde jeg nemlig den anden dag!

Jeg har de sidste seks uger gået på et seks ugers kursus for ledige i Digital Markedsføring, og jeg har hele kurset været meget interesseret i emnerne. Jeg oplevede faktisk mig selv være enormt ”tændt” på faget, og jeg oplevede også mig selv række hånden op, tage styringen i min gruppe, sige min mening – hvilket er en helt ny Sabine! Det var enormt fedt at opdage, at jeg også kan være lidt fremme i skoene i en helt ny gruppe af mennesker, at jeg godt tør tage styringen, og at jeg – når jeg fik en hurtig automattanke ”åh, synes de nu, at jeg var lidt for meget” -formåede at tænke:

”Det er ikke mit problem, hvis de synes, jeg er for meget. Jeg er okay, og det skal jeg ikke bekymre mig om. Jeg må gerne fylde lidt mere, og så kan vi tale om det, hvis de fortæller mig, at jeg har gjort noget forkert”.

Og helt ærligt? Hvad er der egentlig galt med at række hånden op, stille spørgsmål, sige sig mening og tage styringen i en gruppe, hvis der ikke er andre, der gør det? Ikke noget! At jeg tænker, at ”sådan må jeg ikke være” er jo et tillært tankemønster, som ikke nødvendigvis er sundt for mig.

En anden ting, der overraskede mig, var, at jeg begyndte at sige helt åbent til familie og venner, at jeg gik efter et 12-tal til eksamen. Sådan har jeg aldrig sagt før! Jeg har altid været lidt underspillet og mere ligeglad med karakterer – men nu kunne jeg mærke, at jeg virkelig gerne ville gøre det godt, forstå stoffet og frem for alt vise mig selv, at jeg kunne klare det godt.

Og det gik heldigvis rigtig godt til eksamen, selvom jeg ikke fik 12 – og jeg er så stolt over mig selv.

Så jeg fik set nogle helt nye sider af mig selv i forbindelse med det kursus, og jeg opdagede, at jeg også kan være lidt ”stræberagtig” (jeg mener stræber som en god ting – det er jo fantastisk at turde gå efter at være god, turde stille sig derud, hvor man viser andre, at man er dygtig, og at man arbejder frem imod et mål!).
I løbet af foråret og sommeren er jeg også ved at uddanne mig til Skyggevejleder, og det er netop det, som skyggearbejdet handler om:

at turde være hel, at give alle sine sider og egenskaber plads og at turde vise hele sin personlighed frem for omverdenen.

Skyggearbejdet er enormt spændende, og jeg øver mig på at lokke de sider frem, som jeg har undertrykt siden barndommen. Og her på mit Digital Markedsføringskursus var der jo sørme nogle af dem: den styrende side, den initiativrige side og den ambitiøse side. Og så er der vist ikke andet at sige end:

”Velkommen til, skyggesider! I må gerne være her hos mig, for jeg ved, at I kan berige mit liv, hvis jeg bruger jer rigtigt og i de passende situationer! Tak, fordi I viser mig, at sådan er jeg også.”

Hvornår har du overrasket dig selv? Har du også fundet nogle gemte sider af dig selv frem? Og turde du tage imod den?

Brug gerne kommentarfeltet, skriv til mig på Facebook, eller på mailen.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvordan har du det med kroppen?

Hvordan har du det egentlig med din krop? Føler du dig tilpas i den? Er du glad for den? Eller kritiserer du den, hver gang du ser den i spejlet? Dækker du den til med løst tøj eller trækker konsekvent maven ind, når du er sammen med andre mennesker?

Har du lavt selvværd, vil det påvirke dig i mange aspekter af dit liv – inklusiv din kropsopfattelse. Det, kombineret med at vi lever i et samfund med nogle meget faste og snævre skønhedsidealer og eksponeringen af dem på de sociale medier, gør, at det meget nemt kan være svært at føle sig god nok, smuk nok, slank nok, ”perfekt” nok.

Jeg har selv et ganske ambivalent forhold til min krop. Jeg har heldigvis et rimelig naturligt forhold til kroppe generelt, og jeg har ikke problemer med at gå i bikini på stranden om sommeren eller med at tage bad i svømmehallen. Jeg ved, at vi alle er forskellige, og at kroppen er noget naturligt, der ser ud på tusindvis af forskellige måder. Jeg er opvokset med forældre, der tullede rundt nøgne derhjemme, og det betyder i dag, at jeg anser det som normalt og naturligt. På den anden side har jeg siden teenageårene kritiseret min krop for at være for tyk og forkert. Mine lår har næsten altid været for store og min mave for blød og dellet. Jeg har i mange år haft et kæmpe fokus på andre kvinders lår – hvordan ser de ud, hvor slanke er deres inderlår, hvor glatte er deres lår i huden – som jeg så har sammenlignet med mine egne.

Det er en rigtig dårlig strategi, det der med at sammenligne. Ofte vil vi jo finde de ”bedre udgaver” og sammenligne os med dem, og i den konkurrence vil vi altid tabe. Jeg taber altid, når jeg sammenligner mine lår med modellernes på de store plakater (og de er ovenikøbet photoshoppede!). Hvis jeg så bare sammenlignede mig med andre med større lår, ville jeg i det mindste føle, at jeg måske var heldig med mine ben, men det gør jeg jo aldrig. Sammenligninger kan hurtigt blive en endeløs kamp, der får næring fra vores negative tanker og lave selvværd, og som ryger mere og mere ud af kontrol.

Problemet med at sammenligne sig med andre er jo, at det kan man objektivt slet ikke. Vi er alle født med forskellige kroppe og forskellige gener, og vi lever alle forskellige liv. Vi kan jo ikke sammenligne os med andre, der er født med en helt anden type krop, har en anden forbrænding, lever et helt andet liv og spiser helt anderledes end os. Det vil jo aldrig give mening at forsøge at sammenligne to helt forskellige størrelser. Derudover har vi ofte et snævert fokus, når vi sammenligner os med andre, og det betyder, at vi kun kigger efter det fokus. I mit tilfælde: har hun slankere ben end mig? Kigger jeg kun på modemodeller, så ja, de har ALTID slankere ben end mig. I modeverdenen skal man være tynd og have et lavt BMI – og det skal man jo ikke i den ”virkelige” verden. At de derudover er photoshoppede, så det minimale fedt på inderlårene også er fjernet, så er det jo næsten som at sammenligne sig med en tegneseriefigur.

Derudover så tror jeg også, at vores øjne snyder. Det er vores hjerne og dermed vores tanker, der bestemmer, hvad vi ser, når vi kigger på vores krop. Man skulle tro, at øjnene så virkeligheden, som den er, men det er jo desværre ikke tilfældet. Et godt eksempel er anorektikere, der oplever, at de ser tykke ud, når de kigger sig i spejlet – mens alle andre kun ser skind og knogler. Sådan har jeg det også for tiden. Det ene øjeblik føler jeg mig ganske tilfreds med min krop, men så bliver jeg overrasket, når jeg ser et billede af mig selv. Hvorfor ser jeg så tyk ud på det billede, når jeg nu lige er kommet frem til, at jeg har en flot, almindelig krop? Eller omvendt: hov, jeg ser da ret slank ud på det billede, hvordan kan det være, når jeg nu går rundt og føler mig så tyk? Det kan faktisk være en ganske forvirrende oplevelse for mig at finde ud af, hvordan jeg skal have det med min krop. Det skifter hele tiden. Jeg føler mig for eksempel mere slank, hvis jeg dyrker sport (også nogle gange bare efter én omgang), og jeg har det omvendt, hvis jeg ikke rører mig så meget. Men det er jo ikke, fordi min krop svinger med fem kilo frem og tilbage fra dag til dag, og det viser igen, hvor meget kropsopfattelsen faktisk handler om det mentale.

Her er en video om modemagasiner og skønhedsidealer fra Oskar T. Brand

Stay Beautiful: Ugly Truth In Beauty Magazines

EVERY WOMAN SHOULD WATCH THIS! A shocking video about the ugly truth hidden in beauty and fashion magazines. Second part: https://www.facebook.com/oskar.t.brand.official/videos/2122098377816441music: Muciojad – Before I Sleep (Oskar T. Brand remix)More of my music / free download here:http://music.oskartbrand.comhttp://soundcloud.com/oskartbrand/tracksMore of my videos:http://www.youtube.com/oskartbrand/videoshttp://www.instagram.com/oskartbrandhttp://www.twitter.com/oskartbrandhttp://www.oskartbrand.blogspot.comhttp://www.oskartbrand.comhttps://theartistunion.com/oskartbrandSubtitles available (Arabic, Chinese, Croatian, Dutch, Finnish, French, German, Greek, Hebrew, Hungarian, Italian, Latvian, Malaysian, Norwegian, Polish, Portuguese, Russian, Spanish, Swedish, Thai, Turkish) on Facebook and YouTubeWould you like to volunteer with subtitles? Please send me a message for a timing file. Languages required: other than the ones aboveThanks to www.GlobalDemocracy.com for allowing me to use their Body Evolution video.

Slået op af Oskar T. Brand i 24. september 2016

 

Det samme gør sig måske gældende for dig? Hvad ser du, når du kigger dig i spejlet? Hvilke historier fortæller du dig selv om din krop? Og er det historierne, der styrer, hvad du ser?

Prøv at stille dig foran spejlet og observér, hvilke tanker der kommer, når du kigger på dig selv. Skriv dem eventuelt ned på et stykke papir. Prøv at være åben og ikke dømmende, når du observerer, hvad der sker i tankerne. Er der nogen områder på din krop, som du er hårdere ved end andre? Er der nogen områder, der ikke fremkalder nogen kritik? Er der nogen områder, som du tænker positivt om? Kommer der minder om andres kommentarer om din krop op, når du kigger på den?

Herefter har du et overblik over, hvilke dele af din krop som møder kritik fra din indre kritiker, og herefter kan du lægge en plan for, hvordan du vil arbejde henimod en bedre kropsopfattelse.

Her er nogle ideer til dig:

– Vær opmærksom på de negative tanker om din krop, og hvornår de popper op i dit hoved

– Vær selvkærlig over for hele din krop, især de områder som du er ked af

– Sig søde og positive ting om og til din krop  Læs om Spejløvelsen her

– Undgå at tale grimt om og til din krop

– Vælg aktivt, at du ikke vil sammenligne dig med andre, og øv dig på det

– Vær taknemlig for din krop og alt det, som den gør for dig hver eneste dag

– Undersøg, hvordan du kan få et bedre forhold til de dele af din krop, som du kritiserer

– Bevæg dig og brug kroppen på en god måde, som gør dig glad og giver dig energi

– Gennemgå dine sociale medier, og undersøg, om der er nogle af de ting, du følger/får ind i dine feeds, som er dårlige for din kropsopfattelse (for eksempel konti med ”perfekte” modeller – gør det noget godt for dig at følge dem? Hvordan får du det, når du kigger på de billeder?)

– Hold op med at følge de konti på sociale medier, som ikke er gode for dig

– Find i stedet konti, som gør dig glad og inspireret og eventuelt promoverer selvkærlighed og rummelige kropsidealer

– Behandl din krop godt: giv den god næring, plej den udvendigt (hvis det gør dig glad), pas på den

– Ønsker du virkelig at tabe dig, så sæt dig nogle mål og forfølg dem – men pas på, at det ikke er den lave selvfølelse, der styrer det hele. Så bliver du nemlig aldrig tilfreds

Hvad tænker du om det her emne? Hvilke tanker sætter indlægget i gang hos dig?

Husk, at alle kroppe er gode kroppe. Din krop er okay. Min krop er okay. Alle kroppe er perfekte i deres uperfekthed. Der er plads til os alle. Vi skal være taknemlige for vores krop, som arbejder for os hver eneste dag. Den fordøjer al den mad, vi putter ind i kroppen, den holder os oprejst, og den er stærk. Vi kan træne den op til alt muligt, og vi kan de mest utrolige ting med den.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Dagpengesystemet kradser

Jeg har snart været arbejdsløs i fire uger. Det er både kort og lang tid. Det er ikke min første gang på dagpenge, for jeg har besøgt systemet mange gange, fordi jeg har haft mange tidsbegrænsede stillinger. De fleste besøg har været korte, fordi der kom altid et nyt vikariat. Men der var den dér ene periode, hvor jeg ledte efter et job i flere måneder, og til sidst blev jeg så deprimeret, at jeg gik til lægen og sagde ”jeg tror, jeg har en depression”.

Og det er lige præcis dét, som jeg er bange for. At jeg havner der igen. Med alle de følelser og alle de negative tanker. Fordi det er svært at være på dagpenge. Vi lever i et samfund, hvor man er så tæt identificeret med sit arbejde, at det er det første, vi spørger hinanden om, når vi møder hinanden.

”Hvad laver du til daglig?” Hvorfor spørger vi egentlig ikke hinanden om andre ting som ”Hvornår har du sidst været lykkelig – og hvorfor?”, ”Hvad er dine fem yndlingsting at lave?” eller ”Hvad er dine tanker omkring kærlighed?”.

Det er ret nemt for mig at føle mig uduelig og som en taber, når jeg er på dagpenge. Jeg ved godt, at vi alle er lige meget værd, og at alle, der prøver at fortælle mig noget andet, har fat i den helt forkerte ende, men jeg kan alligevel blive meget påvirket af det. Jeg kan huske, at jeg var til en fest hos en af mine venner i den der periode for nogle år tilbage. Jeg kendte ikke rigtigt nogen, så det betød, at jeg utroligt mange gange skulle forklare ”at jeg ikke lavede noget lige nu, fordi jeg var arbejdsløs”. Hvilket igen affødte alle de her – sikkert velmenende, men ærlig talt ret irriterende – kommentarer som ”Kan du ikke bare blive freelancer?”, ”Har du prøvet at søge uopfordret?” og ”Kan du ikke bruge dit netværk?”. Den slags banale råd til jobsøgning kender man altså godt, når man er på dagpenge.

Det værste for mig er min indre kritiker, der ser det som sin opgave at evaluere mig dagen lang. Og der er godt nok meget, jeg kan gøre ”forkert”, når jeg er på dagpenge. Så er jeg ikke aktiv nok, ikke god nok, ikke modig nok, ikke effektiv nok – og med den attitude får jeg nok aldrig et job. Og jeg har opdaget, at jo mere jeg lader den indre kritiker komme med sit anmelderkatalog, som den hælder ud over mig, jo mere går det ned ad bakke. Hurtigt.

Jeg kan allerede mærke det nu, her tre og en halv uge inde i systemet. Det kan godt være lidt svært at komme op om morgenen, og det er nærmest umuligt for mig at møde klokken 9.00 på biblioteket, som ellers er min aftale med mig selv. Jeg gider for det meste ikke skrive de der ansøgninger, og jeg er en verdensmester i at overspringshandle. Jeg taler også i mere negative vendinger, og jeg er blevet mere irritabel.

Så jeg øver mig på at være selvkærlig, fordi jeg ved, at jeg bedre kan holde humøret oppe og derved have mere overskud til at søge jobs, hvis jeg kan holde den indre kritiker i skak. Det går blandt andet ud på, at jeg har lavet en ugentlig struktur, hvor jeg skal på biblioteket mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Onsdag har jeg fri, fordi det er selvkærligt og motiverende. Jeg skal søge de job, som a-kassen kræver – og gerne lidt flere. Jeg holder også altid fri i weekenden, og jeg tilgiver mig selv, når det ikke lige gik som planlagt. Det er okay. Og jeg anerkender mig selv for alt det, jeg gør og opnår, selvom det måske ikke lyder af meget, når min kæreste kommer hjem fra arbejde og fortæller om sin dag. Og så fylder jeg min hverdag med gode mennesker, hyggelige aktiviteter, sport og andet, som gør mig glad og giver mig energi. Fordi det er med til at holde den gode spiral kørende, hvor jeg er god ved mig selv og derved har energi nok til at holde kritikeren i skak. Og den gode spiral er helt ekstremt vigtig – altid, men især når jeg er på dagpenge.

Læs Husk at fejre dig selv

Det handler også om at kende sig selv godt nok til at vide, hvad der får én op eller ned. Hvad der virker, og hvad der absolut ikke gør. Og så gå efter de gode ting og skære de dårlige fra. Det er egentlig så simpelt og dog så svært.

Har du prøvet at være arbejdsløs? Hvordan er det for dig? Hvad virker for dig? Og hvad virker slet ikke? Jeg vil som altid gerne høre, hvad du tænker om mine indlæg, og hvad det sætter i gang hos dig, så du er meget velkommen til at skrive her i kommentarfeltet.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Giv slip på fortiden

Da jeg var til en fest for nogle uger siden, fik jeg rodet mig ind i min fortid. En af festens deltagere ville gerne have, at jeg gav den lidt mere gas og slap kontrollen. Og hvad var mit svar?

”Jeg kan ikke så godt lide at give helt slip. Ved du, hvad jeg engang har gjort, da jeg var fuld? Jeg har engang givet en fyr en knytnæve lige i ansigtet, og en anden gang faldt jeg på min cykel og var lige ved at brække kæben!”

Ud af alle de gange jeg har været fuld og til fest, så var det de to eksempler, som jeg hev frem. Det første med knytnæven skete, da jeg var omkring 16 år gammel – det er altså over halvdelen af mit liv siden. Mit stive cykelstyrt skete i 2006, altså for 11 år siden.

Jeg kendte ikke engang ham, som jeg talte med, særligt godt. Det var totalt unødvendigt – og temmelig dramatisk – at hive de to eksempler frem – men hvorfor gjorde jeg det så?

Jeg tror, jeg gjorde det ud af vane. Jeg har brugt så mange år på at være identificeret med min fortid og mine vrede teenageår, og jeg har brugt den historie til at fortælle en historie om mig selv. Jeg var et offer, der havde været udsat for mobning, og jeg kunne ofte få lidt ekstra opmærksomhed, når jeg fortalte om de oplevelser.

Læs Holder du fast i dit lave selvværd?

At bringe de to eksempler på banen føltes meget hurtigt bare underligt og akavet. Det kom fuldstændig ud af kontekst til et menneske, som jeg nærmest ikke kender. Og det er enormt irriterende at opleve, at jeg bliver ved med at hive de eksempler frem – for det er selvfølgelig ikke første gang. Det er 16 år siden, jeg var en vred teenager, og jeg er et helt andet sted nu. Det er godt, at jeg kan se, at det ikke er den bedste idé at holde fast i fortiden på den måde – nu må jeg bare øve mig på at fange mig selv, inden jeg åbner munden. Der skal en ny historie på banen.

Gør du også det her? Hvorfor tror du, at du gør det? Hvad får du ud af det?

Det minder mig om en anden tendens, jeg har haft i mange år – og som jeg sidste år besluttede at lægge på hylden. Jeg havde sådan en irriterende vane med at gøre folk, som jeg kunne genkende fra min hjemby på Fyn, opmærksom på, at jeg vidste, hvem de var. Hvis jeg mødte nogle, som jeg kunne kende ansigterne på (og som, jeg ærligt talt var bange for, måske tænkte noget negativt om mig fra dengang), så gjorde jeg dem altid opmærksom på, at vi havde gået i samme skole eller kendte nogle af de samme mennesker. Jeg var bange for, at de kunne huske mig og tænkte noget negativt – men det viste sig altid, at de overhovedet ikke kunne kende mig.

Det var en anden måde at bringe fortiden ind i nutiden på, som ikke var god for mig. At se dem gav mig tydeligvis nogle nervøse tanker, som strakte sig tilbage i fortiden, men det gjorde det nærmest endnu værre, når jeg gjorde opmærksom på det. Jeg bragte noget akavet på banen uden grund. Måske syntes de heller ikke, det var rart, at der pludselig var én, som var fra fortiden (og måske vidste alt muligt om dem).
Efter jeg havde gjort det til et bryllup sidste sommer, besluttede jeg, at nu var det slut med det. Hvis folk kan kende mig, så kan de sige noget, og ellers vil jeg bare lade som ingenting. Jeg husker ansigter rigtigt godt, og det er ikke alle andre, der gør det.

Læs Det handler slet ikke om dig

Det handler alt sammen om at blive bevidst om, hvilke historier du identificerer dig med, og hvilke historier du fortæller dig selv om dig selv og omverdenen. Herefter kan du undersøge, om det er godt for dig at holde fast i de historier, eller om verden muligvis er lidt mere nuanceret. Så kan du tage en beslutning om at ændre dine vaner, så du gradvist giver mere og mere slip på fortiden.
Går du rundt med nogle sår fra din fortid, kan jeg kun anbefale, at du får talt med nogle om dem eller arbejder med dem. Det er i mine øjne nemmere at give slip på fortiden, når man har fået den bearbejdet og forstår, hvad der er hvad.

Har du selv nogle eksempler på, hvordan du hiver fortiden ind i din nutid? Hvad tænker du om de eksempler? Og kunne du godt nogle gange tænke dig at gøre noget andet?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Går du og gemmer på en snak?

For nylig havde jeg en alvorlig snak med en ven. Eller det vil sige… Den var faktisk ikke så alvorlig. Det troede jeg bare, at den ville være, fordi jeg ikke havde kunnet tage mig sammen til at tage snakken i flere måneder.

Jeg var simpelthen så bange for, at det ville gå dårligt, eller at min ven ville blive sur på mig. Jeg er meget konfliktsky, så de negative ”hvad nu hvis”-katastrofetanker kan godt sætte min puls og min hjerne i seriøse svingninger. Det betød, at jeg gik og brugte rigtig meget energi på at være nervøs for snakken, køre den fiktive samtale inde i hovedet, være irriteret og have dårlig samvittighed over det. Jeg kunne jo godt mærke, at det gik ud over mig, at jeg var så konfliktsky og ikke fik sagt det, jeg ville – men det gik jo også ud over min ven og vores venskab.

“De fleste mennesker er meget sjuskede med, hvad de fokuserer på.
Husk på den psykologiske grundlov, der siger:
Det, du fokuserer på, vokser. Og husk, at hver evig eneste gang, du har det træls med noget, er det, fordi dit fokus er på det.
Jeg siger ikke, at der ikke kan være ting, der er svære, som skal have dit fokus – men jeg ved, at når du hænger fast i det negative, så får du mere af det negative.”

Mette Holm, psykolog, i et af sine morgenboosts på mail.

Læs At sige nej kan være selvkærligt

Er du også konfliktsky? Tænker du for meget over, hvad folk tænker om dig, hvis du siger din mening eller sætter nogle grænser? Har man problemer med sit selvværd, så kan det være nogle af symptomerne. Så står man mindre stærkt i sig selv, og andres mening bliver meget vigtig. Hvis folk kan lide én, så føler man sig måske okay, men når de ikke gør? Av, så gør det virkelig ondt, og man begynder at tvivle på sig selv. Sådan har jeg det stadig nogle gange, og jeg bryder mig ikke om alvorlige snakke – fordi jeg kan blive meget bange for, at det kan koste venskabet, forholdet eller tilliden mellem mig og den anden.

Læs Dine tanker skaber dit liv, så pas på dem

Heldigvis gik min snak godt, og det er altid meget sundt for mig at opdage, at jeg ”ikke dør af det”, for så får jeg også mere mod til at gøre det en anden gang. Og det er jo det, mod handler om. Man opdager, at det ikke er så farligt, og så udvider man sin horisont og kan gøre mere, end man kunne før.

Læs Da jeg tog alene til Thailand

Har du også nogle alvorlige snakke, du har hængende over hovedet? Hvad holder dig tilbage fra at tage den/dem? Hvad er du bange for? Hvad er det værste, der kunne ske? Og hvad tror du – hvis du tager din mere rationelle briller på – at der sker i virkeligheden?
Ville det gøre noget for din selvtillid eller dit selvværd at kaste sig ud i en alvorlig snak, hvor du har noget på hjerte?

Som en god ven spurgte mig om den anden dag (og det er et spørgsmål, som i mine øjne er genialt til alt det svære og farlige i ens liv): Hvor lang tid vil du bruge på det?
Indsæt selv det farlige i stedet for ”det”. Altså, i mit tilfælde: hvor lang tid vil du bruge på at have det dårligt, fordi du ikke kan tage dig sammen til at have den snak?
Det sætter nogle tanker i gang, synes jeg. For det er jo liv, man bruger på det. Dyrebar tid. Tid, man kunne bruge på noget godt og rart.

Og husk at tilgive dig selv, hvis dine tanker kører rundt med dig. Du gør det så godt, som du kan, husk det.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdet støder på bakker

Nogle gange ville jeg ønske, at når jeg først havde fået et godt selvværd, så blev bare ved med at være godt, uden at jeg skulle arbejde på det mere. Det er desværre ikke tilfældet. For det første er mit selvværd aldrig kommet helt op på 100 procent, og for det andet er livet jo op- og nedture i en stor, kontinuerlig cyklus, der bare bumler derudad.

Her i weekenden har jeg følt mig lidt underligt tilpas. Fredag var jeg til en fest, hvor jeg ikke rigtigt følte mig hjemme, og jeg følte mig stille, introvert og passiv. Jeg havde ikke så meget at byde ind med, følte jeg. Dagen efter havde jeg en vagt på mit bar-arbejde, hvor jeg faktisk havde det lidt på samme måde, og hvor jeg følte mig underligt stille. Det var ligesom om, at jeg bare ikke havde lyst til at tale. Søndagen brugte jeg på et loppemarked i København med en god veninde, og der var sol, kaffe og gode loppefund. Men igen havde jeg den her underliggende følelse af, at jeg var trukket lidt ind i mig selv og ikke bød ind med så meget. At jeg måske ikke var så sjov at være sammen med, og at jeg ikke gjorde det godt nok.

Alle tre dages følelser gav mit humør et dyk nedad, og jeg begyndte at føle, at jeg måske ikke var så interessant at hænge ud med, og at jeg slet ikke var mit eget glade selv. Søndag aften blev jeg overvældet af en uforklarlig tristhed og begyndte at græde. Da jeg skulle prøve at sætte ord på det hele, kunne jeg pludselig se en sammenhæng. Jeg er nemlig blevet arbejdsløs som journalist for en måned siden, og jeg befinder mig ikke så godt i dagpengesystemet, hvor jeg lynhurtigt føler mig uduelig, ikke god nok og har meget svært ved at motivere mig selv. Her føler jeg heller ikke, at jeg ”har noget at byde ind med”, eller ”at jeg ikke er god nok (til at få et arbejde)”. Jeg kunne pludselig se, at den måde, jeg ser på mig selv og føler mig som arbejdsløs, smitter af på andre dele af mit liv. Jeg bliver påvirket af at være arbejdsløs, og så spreder det sig til min generelle selvværdsfølelse.

Det er noget rigtigt skidt, når enkeltstående episoder eller i princippet adskilte faser får lov til at hive hele ens selvværd med ned under overfladen. Men det er også helt naturligt, og jeg giver mig selv lov til at have alle de her følelser. Jeg må godt føle mig uduelig, og at jeg ikke har noget at byde ind med. Men jeg skal passe rigtigt meget på, at alle de tanker ikke får lov til at blive en integreret del af mit selvbillede. For de er ikke sande, og de viser i hvert fald ikke hele billedet af, hvem jeg er.

Så jeg forsøger at være opmærksom på, hvad der sker omkring mig og indeni mig. Jeg ved, at jeg er påvirket af min situation, og at det kan gøre nogle ting ved mig. Så jeg prøver at have et fokus på, hvad det er, mine følelser og tanker gør ved mig – både så jeg kan mærke mig selv og tillade mig selv at føle alt det, jeg føler, men også så jeg kan gøre noget aktivt for også at komme et andet sted hen følelsesmæssigt. Det betyder, at jeg prøver at passe godt på mig selv i de her dage. Jeg går til yoga- og dansetimer i mit fitnesscenter, og jeg prøver at fastholde nogle sunde vaner (for eksempel øver jeg mig rigtig meget på ikke at snooze om morgenen), så jeg holder mig selv i gang – men jeg passer også rigtigt meget på Den indre kritiker og forsøger at være endnu mere selvkærlig over for mig selv. Jeg har brug for at være ekstra selvkærlig, og det har vi jo nok alle sammen, når vi støder på de der bakker, som livet kommer med. Den hårde kritiker, som kommer med hammeren, så snart vi gør det mindste forkert, gør altså ikke tingene bedre. Læs Jeg fik et tilbagefald

Det er den svære balancegang mellem at skubbe mig selv, men også give mig selv lov. Som når jeg prøver at gå på biblioteket og skrive ansøgninger, men også giver mig selv lov til at holde fri en dag midt i ugen. Som når jeg prøver at lære ikke at snooze, når alarmen ringer om morgenen. Jeg klapper mig selv på skulderen, når det lykkes, men jeg tilgiver mig selv, når jeg – som i dag – snoozer i halvanden time. Når jeg prøver at komme ned og træne hver dag, men også giver mig selv lov til at stene i sengen med Netflix. Når jeg prøver at spise flere grøntsager, men tilgiver mig selv, når jeg kommer til at spise for meget sødt. Det er okay, det hele. Jeg er god nok, som jeg er – også når jeg ”fejler”…

Selvværdsarbejdet er – desværre og også heldigvis – et dagligt arbejde, som det er bedst ikke at slække på. Så når jeg får nogle negative tanker, der giver mig følelsen ikke at være god nok, så prøver jeg at modsvare det med nogle positive tanker, der kan give mig et bredere selvbillede. Jeg er faktisk ret sej nogle gange, og jeg er altså ikke en fiasko, selvom jeg er arbejdsløs. Det er systemet og den måde, som omverdenen taler om arbejdsløse på, der er med til at skabe den diskurs i samfundet. Og selvom det ikke er lykkedes mig at få et job endnu, så behøver det ikke sige noget om, hvem jeg er som person eller som ven, kæreste eller datter. De ting skal helst holdes adskilt, selvom det er svært.

Har du også oplevet livets små og store bakker? Kan du mærke, hvordan det kan påvirke din selvtillid og dit selvværd? Hvad gør du så? Hvordan holder du dig oven vande, når de dystre tanker bliver for overvældende? Jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker, så du er altid velkommen til at skrive i kommentarfeltet her, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Når jeg er demotiveret..

Jeg har besluttet mig for at have blog night hver mandag. Og her sidder jeg. Det er mandag aften, og jeg har spist god mad, jeg har set lidt serier, og jeg har også fået skrevet et halvt indlæg. Og nu gider jeg bare ikke mere. Men jeg er egentlig ikke tilfreds med min indsats, for det er jo meningen, at jeg skal bruge nogle timer på at være seriøs omkring min blog hver mandag aften.

Kender du det? At du har besluttet dig for at gøre noget, og så har du pludselig alverdens gode undskyldninger for at gøre noget andet end netop det. Jeg har for eksempel allerede rejst mig op nogle sætninger tilbage for at putte noget olie i mit hår – fordi det er da utroligt vigtigt at gøre det lige midt i det her.

Jeg er meget interesseret i det her med, at jeg har brug for at overspringshandle og lade være med at gøre det, som jeg egentlig gerne vil, eller som, jeg har besluttet, vil være godt for mig.

Og jeg har stadig ikke forstået, hvad det er, der sker. Det føles, som om min krop er i konflikt med sig selv. Den vil rigtigt gerne, men så saboterer den det for sig selv alligevel.

Nogle gange tænker jeg, om det er, fordi jeg er bange for at gøre det, jeg har besluttet mig for eller drømmer om – for hvad hvis jeg fejler? Jeg ved, det er et tema for mig – at jeg er bange for at fejle og ikke være god nok. Og så er det måske bare lettere at give op på forhånd, for så er der i hvert fald ikke nogen, der kan komme og sige, at jeg ikke kunne. Til gengæld kan de sige, at jeg ikke engang prøvede.. Og det er faktisk endnu værre.

Der er en kvinde, der hedder Mel Robbins, som holder inspirerende taler, og hun har fundet på et koncept, der hedder ”the 5 second rule”, som går ud på, at man skal gøre noget, så snart man får en impuls til det. Hvis jeg har besluttet eller får lyst til at skrive et blogindlæg, så skal jeg bare skynde mig at åbne computeren og begynde at skrive. Hendes teori er, at hvis ikke vi rykker på vores lyster og impulser, så går hjernen i gang og lokker os til at lade være. Måske siger den ”du har alligevel ikke brug for det der, du har det da godt, som du har det” eller ”det bliver nok ikke godt alligevel”, og så bliver det aldrig til noget. Men så går vi også glip af den tilfredsstillelse, der ligger i at gøre noget for sig selv, udfordre sig selv, arbejde for sine drømme og mål, udrette noget.

Se Mel Robbins inspirerende video

Jeg elsker den video. Jeg får tårer i øjnene og et sug i maven, hver gang jeg ser den. Hun har jo så meget ret!

Hun har lige udgivet en bog om sin ”5 second rule”, og selvom jeg kun er en tredjedel inde, så har den allerede givet mig meget, og den er helt vildt spændende.

”The fear of sucking, of not being good enough, of feeling like a loser – none of us wants to face that reality. So we avoid it like the plague. (…) That’s why we dodge challenges – to protect our egos, even if it means eliminating the possibility of getting what we want”

– Mel Robbins, ”The 5 Second Rule”

Derefter kommer hun med tre gode spørgsmål, nemlig ”What if you’re wrong”/Hvad hvis du ikke har ret, ”So what?!”/Og hvad så? og ”What are you waiting for?”/Hvad venter du på?

Det første handler om, at vi måske ikke har ret i vores forestillinger om, at ting ikke vil lykkes, eller at vi ikke er gode nok. Hvad nu hvis vi faktisk ikke har ret i den vurdering?

Det næste spørgsmål er rettet mod det scenarie, som vi er bange for – for eksempel ikke at være gode nok. Og hvad så? Så prøvede vi i det mindste, og vi lærte noget, er hendes pointe.
Det sidste spørgsmål handler om bare at kaste sig ud i det, for som hun skriver, så kommer der måske ikke en chance til.

”Sometimes there is no next time, no second chance, or no time out. Stop waiting. It’s now or never. When you wait, you aren’t procrastinating. You are doing something more dangerous. You are deliberately convincing yourself ”now is not the time”. You are actively working against your dreams.”

– Mel Robbins, ”The 5 Second Rule”

Heldigvis fik jeg lige i aften brugt ”5 second rule”, fordi jeg fik brugt min modvilje til at skrive til faktisk at skrive på min blog. Ved at skrive om, at jeg ikke gad skrive, fik jeg alligevel skrevet et indlæg. Nogle gange kan man bruge sin dovenskab eller sin modvilje på en kreativ måde, så man alligevel får taget et skridt i den rigtige retning.

Jeg ved jo godt, hvor fantastisk det føles, når jeg faktisk tager et skridt i retning af en drøm. Som dengang jeg købte en billet til Thailand og bare tog af sted uden en returbillet. Hvor jeg endte med at være på mit livs rejse i tre måneder, hvor jeg backpackede igennem Thailand i to måneder og bagefter tog en yogainstruktør-uddannelse i Indien. Eller dengang hvor jeg fik lyst til at købe en ukulele, og tre dage efter havde jeg købt en flot, gul én, og nu kan jeg faktisk spille på den. Eller da jeg havde skrevet mit første blogindlæg efter at have talt om det i flere måneder uden at kunne tage mig sammen til at åbne et dokument og begynde at skrive.

Hvad drømmer du om? Og hvornår overspringshandler du? Ved du hvorfor? Hvad holder dig tilbage? Og hvordan får du dig selv tilbage på sporet?
Del gerne, hvis du har nogle tips og tricks til at komme ud over ens demotiverede tilstand – jeg vil nemlig virkelig gerne blive bedre til at gøre det, jeg sætter mig for.

Hvad venter du egentlig på???

Jeg fik et tilbagefald 

Det er rigtigt stort for mig at have startet den her blog. Der ligger utroligt mange timers usikkerhed i tilblivelsen af Stjerne Selvværd, og det var først, da jeg satte en endelig deadline på, at det lykkedes mig at trykke ”publish” på de blogindlæg og fortælle om det på Facebook. Og jeg satte kun den deadline, fordi jeg var ved at blive rigtig ked af det over, at jeg ligesom ikke rigtigt turde gøre noget ordentligt ved det hele.

Siden bloggen er blevet lagt frem, så er det gået godt. Jeg har tålmodighed med, at tingene sker i deres eget tempo, og så længe at jeg faktisk holder bloggen kørende, så er jeg meget stolt af mig selv. Men her den anden dag fik jeg et ”tilbagefald” og blev rigtigt usikker på mig selv – igen.

”Hvad nu hvis jeg slet ikke kan finde ud af at køre en blog?”

”Hvad nu hvis den (og jeg) bliver en kæmpe fiasko?”

”Har jeg overhovedet nok styr på det her emne til at kunne skrive en blog omkring det?”

Alle de tanker kørte rundt i hovedet på mig. Det var enormt frustrerende at blive hevet ind i den følelse af usikkerhed, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg endte med at spise en hel rulle Oreo’s kiks, selvom jeg godt vidste, at det ikke ville hjælpe på noget som helst.

Jeg blev bare så frustreret over, at jeg igen havde alle de usikre følelser. Jeg har arbejdet på at få et bedre selvværd, hele mine gamle traumer og finde fred i, hvem jeg er, i omkring ti år – og så vælter det hele og kaster mig 200 kilometer tilbage på ruten?! Årh!!
Hvorfor fanden kan jeg ikke bare tro på mig selv og det, som jeg kan? Hvorfor skal jeg tvivle på mig selv på den måde?

Når jeg tænker mig om, møder jeg stadig mange situationer i min hverdag, hvor jeg kan blive usikker på, om jeg er god nok, og hvor jeg tænker meget på, hvad andre tænker om mig. Jeg har sgu bare ikke knækket koden for, hvordan jeg slipper usikkerheden 100 procent.

Det er helt normalt at tage to skridt frem og så et tilbage, og jeg ved også godt, at jeg er kommet virkelig langt på den her rejse til et godt selvværd. Jeg ville bare – lige dér i det øjeblik – ønske, at det var let.

At arbejde på sit selvværd er hårdt arbejde. Hvis du i nogle af de andre blogindlæg har fået indtrykket af, at man bare kan lave spejløvelsen i en måned i træk, og så er usikkerheden pist væk… Ja, så kan du godt tro om igen. Der skal arbejdes hver dag. Gamle sår skal heles, tilgives og accepteres, du skal være kærlig over for dig selv hver dag, og negative og destruktive vaner skal vendes til positive og selvkærlige. Og du må ikke holde op, når du synes, det går godt. Du skal blive ved med at have et positivt fokus på dit selvværd. Den gode nyhed er, at det for det meste er rigtig dejligt at arbejde med sit selvværd. Det er hyggeligt, fandens lærerigt og det hele værd, når du kan se resultaterne og føle forskellen.

Læs om Spejløvelsen her

Hvornår har du sidst følt dig usikker? Kan du godt give dig selv lov til at være usikker uden at banke dig selv i hovedet med dårlig samvittighed? Og hvad gør du så for at komme ovenpå igen?

Det handler slet ikke om dig… Del 1

Da jeg gik i gymnasiet, spurgte jeg dagligt min veninde, om jeg ”så mærkelig ud”. Jeg stillede spørgsmålet, fordi jeg hver eneste dag følte, at folk omkring mig kiggede meget på mig på en negativ og dømmende måde.

Forhistorien – som du måske har læst andre steder på bloggen  – er, at jeg i mine teenageår oplevede meget kritik og afvisning fra andre teenagere (og i andre sammenhænge også mine venner og min familie). De andre unge sagde, at mit tøj var grimt, og at jeg var en ”klam hippie” og alt muligt andet, der set i bakspejlet har været overfladisk kritik fra mennesker, der ikke kendte mig eller måske selv havde noget at bøvle med. Men fordi det stod på omkring fem år og også i løbet af de år eskalerede til ikke kun at handle om mit skøre, farverige tøj, så var jeg i gymnasiet helt enormt bevidst om, at der var nogle, der ikke kunne lide mig.

Jeg blev så selvbevidst, at jeg hele tiden kom til at gå og kigge efter, om de andre kiggede på mig. Og jeg havde hele tiden følelsen af, at de kiggede og hviskede bag min ryg. Det var ærligt talt ret ubehageligt, og de første år på gymnasiet var ikke vildt sjove, fordi det også tog mig noget tid at komme ordentlig ind i sammenholdet i min klasse.

Så min kære veninde måtte hver dag svare på, om jeg så ”mærkelig ud”. Hun svarede altid nej, fordi jeg jo havde ikke mad siddende i hovedet eller toiletpapir hængende ud af bukserne. Jeg så helt normal ud, og jeg var bare mig – men problemet var jo ikke så meget mit tøj.

Problemet var, at jeg på det her tidspunkt havde taget al den kritik, jeg havde mødt, til mig. Jeg var begyndt at tro på historien om, at jeg så mærkelig ud, gik i noget mærkeligt tøj, at jeg selv måske var mærkelig, og at ingen kunne lide mig. Jeg fortalte mig selv den historie hver dag. Det vil sige, at jeg faktisk brugte ordet ”mærkelig” som det første ord til at beskrive mig selv, hvis jeg blev spurgt om, hvem jeg var. ”Jeg er sådan lidt mærkelig”, ville jeg sige.
Jeg reproducerede alle de negative ord, som folk havde råbt efter mig (også selvom det bare var en eller anden ligegyldig, smart fyr, der råbte, at jeg havde grimme bukser på) eller sagt til mig. Jeg lod stille og roligt kritikken sive ind i min krop og mit hoved, og jeg overtog den, så det blev min egen selvopfattelse.

Og når det var så stor en del af mit eget selvbillede, så begyndte jeg jo også ubevidst at kigge efter beviser på, at det var sådan, verden hang sammen. Derfor var jeg hele tiden meget bevidst om, om de andre elever kiggede på mig i timen eller på gangene. Det første år turde jeg knap nok gå igennem kantinen af frygt for, hvor mange øjne jeg ville se lande på mig. Så jeg stormede altid igennem kantinen med bøjet hoved – og gik ud og spiste min frokost på toilettet. Min veninde fortalte mig, at hendes klassekammerater havde sagt om mig, at jeg ”virkede så arrogant”, når jeg gik igennem kantinen. Hvis de bare havde vidst, hvordan jeg havde det indeni!

Når jeg kiggede efter, om de andre elever kiggede på mig, så fangede jeg selvfølgelig en del af dem gøre netop det. Man kigger jo rundt på sin omverden – og mit tøj stak vitterligt meget ud med mange forskellige farver blandet sammen. Hver gang jeg fangede nogens blik, kunne jeg bruge det til at forstærke min følelse af, at jeg nok ”så mærkelig ud”.

Senere har jeg indset, at det meget sjældent handler om mig, når folks øjne falder på mig. Og at jeg i hvert fald ikke behøver tolke det negativt – for jeg kan vitterligt ikke vide, hvad de tænker. Måske synes de, mine sko er vildt flotte, eller at mit hår sidder lidt sjovt, eller bare at de også gerne vil have en grøn Fjällräven.

Bliv klogere på at styre dine tanker her.

Læs med i del 2, hvor jeg fortæller, hvad jeg har lært af den her oplevelse.

Kan du genkende noget af det her? Har du også haft nogle ideer om, hvad andre har tænkt om dig? Har du ladet frygten styre? Har du også (haft) et negativt selvbillede, fordi du har overtaget nogens kritik af dig? Hvad har det betydet for dig, og hvad har du gjort for at komme videre?

Kom meget gerne med kommentarer herunder – det kan være forløsende at dele sin historie, og her på bloggen er der plads til at være sårbar, stærk, usikker og uperfekt 🙂

Dine tanker skaber dine følelser og dit liv – så pas på dem!

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så er ens tanker enormt vigtige for, hvordan hele ens liv ser ud. Har man negative tanker har man højest sandsynligvis også et liv, der afspejler de tanker – og omvendt.

Læs indlægget om Den indre kritiker

Hvorfor nu det? Fordi vores tanker er med til at skabe vores følelser, og vores følelser har en enorm indvirkning på de valg, vi tager i livet. Lad mig give dig to fiktive eksempler:

1) Hvis man går rundt og tænker, at livet er hårdt, at man ikke er noget værd, og at folkene omkring én er dumme (kom gerne selv på flere), så går man måske også rundt med sænkede skuldre og nedadgående mundvige. Samtidig føler man sig måske ked af det, negativ, uduelig og ikke værd at elske. Måske går man også rundt med lidt ondt i maven eller andre steder i kroppen.

Når man så møder andre mennesker, kan det være, at man brokker sig, er negativ og har et lukket kropssprog. Og hvis man går rundt og har det sådan, og det er den indstilling, man har til livet, hvad vælger man så, når man står over for nye valgmuligheder? Tør man så springe ud i nye ting? Tør man stole på andre mennesker? Får man det bedste ud af livet?

2) Hvis man derimod vågner med et smil på læben og  dybt inde ved, at man er god nok, som man er. At man er værd at elske, og at man har gode tanker om livet, om sine muligheder og andre mennesker. At man stoler på livet og er taknemmelig for det, man har. Så har man højst sandsynligt nogle gode følelser i kroppen som glæde, entusiasme, åbenhed, kærlighed (til sig selv, andre og livet).

Så kan det være, at man går rundt og smiler lidt for sig selv på gaden, og at man er nysgerrig og åben over for nye mennesker. At man møder verden med glæde og latter. At man siger ja tak med et kæmpe smil, når der byder sig en spændende mulighed (selvom den måske også lyder lidt farlig). Og at man går i seng om aftenen og er glad for sit liv med alle dets op- og nedture.

Det er selvfølgelig lidt firkantet sat op, for vi er jo alle fyldt med både positive og negative tanker. Og det er jo ikke fordi, at hvis man har en dårlig dag eller negative tanker, så har man et dårligt liv.

Og min pointe er heller ikke, at vi alle sammen skal hoppe rundt og være lalleglade mennesker, der afviser alle negative tanker, fordi de skal også have lov til at være der, for de er en del af livet.

Men vores tanker er virkelig vigtige for vores livskvalitet, og vi kan ændre vores liv helt vildt meget, hvis vi kan kontrollere vores tanker og være bevidste om, hvad de gør ved os, og hvordan vi sørger for, at de gavner os i stedet for at modvirke os.

Prøv at lægge mærke til dine tanker i løbet af dagen eller endnu bedre hele ugen. Hvad tænker du på? Hvad tænker du på, når du vågner? Og når du går i seng? Når du bare stener og slår hjernen fra, hvilke tanker kommer så ind i dit hoved? Hvad tænker du på, når du er alene? Når du er sammen med andre mennesker? Og ændrer de sig, alt efter hvem du er sammen med? Hvad tænker du på, når du er træt (udover at du gerne vil lande i en seng snart)? Når du er stresset? Når du er glad? Når du får kritik?

Vi tænker tusindvis af tanker i løbet af en dag, og rigtig mange af dem har vi allerede tænkt før (i går og i forgårs og dagen før osv.), så de er blevet så automatiserede, at vi måske slet ikke tænker over dem. Men det er måske netop de farligste tanker, for de taler til din underbevidsthed på daglig basis og kan måske styre dit liv mere end noget andet.

Så lyt til dem. Vær opmærksom på dem. Når du er blevet bevidst om dem, kan du ændre dem. Hvis du ikke ved, hvad du tænker, er det svært at ændre på dine tanker. Én ting er at fylde på med gode tanker – det er super vigtigt – men hvis vi ikke får ryddet op i de ubevidste tanker (og de ideer om os selv, som tanker repræsenterer), så vil de stadig påvirke os.

Og det er jo dit liv – så det er dig, der skal stå ved roret.

”Det, vi tænker om os selv, bliver vores sandhed. Jeg tror på, at alle – jeg selv iberegnet – er 100 % ansvarlige for alt det, der sker i vores liv, det bedste og det værste. Hver en tanke, vi tænker, skaber vores fremtid. (…) De tanker, vi tænker, og de ord, vi udtaler, skaber vore oplevelser. (…) Når vi skaber fred og harmoni og balance i vores bevidsthed, så er det det, vi får i vores liv.”

– Citat af forfatteren bag bogen ”Helbred dit liv”, Louise Hay.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Den indre kritiker

Kender du det dér med, at der er en stemme inde i hovedet, som kommenterer på alt, hvad du laver? Som kritiserer dig, når du ser dig selv i spejlet om morgenen med morgenhår og dårlig ånde? Eller som giver dig et ordentlig møgfald, når du kommer til at sige noget ”dumt” i kantinen?

Den stemme har vi alle, og den bliver kaldt den ”indre kritiker”. Den er ofte meget negativ. Den kontrollerer, dømmer og skælder ud, og den kan være vildt ubehagelig at høre på. Jeg tror, at mange mennesker slet ikke har tænkt over, at de har den stemme.

Den har måske været der meget længe, ja, måske endda hele livet, og så er det jo blevet helt normalt, og måske er man holdt op med at lytte aktivt til den.

Problemet med den indre kritiker er, at den prøver at få dig ned med nakken i stedet for at støtte dig og hjælpe dig fremad og opad. Den er absolut ikke en god ven.

Og det allerværste er, at din krop og din underbevidsthed hører det hele og reagerer på det – også selvom du ikke rigtigt er opmærksom på den.

Min indre kritiker siger for eksempel til mig, at jeg har fede lår, at jeg er pinlig og socialt akavet over for nye mennesker, og at mine tænder er grimme, og at jeg ikke skal tro, at jeg er noget. Og at folk sikkert synes, jeg er underlig, og at de ikke kan lide mig. At jeg er kedelig og ikke rigtig dygtig til noget.

Den fortæller mig faktisk nogle af de samme ting, som jeg har hørt før. Det vil sige, at stemmen reproducerer den kritik, jeg har mødt fra andre, og de historier, som jeg har taget til mig og er begyndt at tro på. Min indre kritiker forstærker mine negative tanker om mig selv, og den gør det endnu sværere for mig at forbedre mit selvværd.

Hvad fortæller din stemme dig?

Jeg har læst, at vi mennesker tænker op mod 70.000 tanker om dagen, og hvis den indre kritiker har fat i en stor del af de tanker, så er vi altså i problemer. Dag ud og dag ind fortæller den os måske, at vi ikke er gode nok, at vi er forkerte, eller at vi skal være kede af os selv.

Hvad gør man så ved sin indre kritiker?

Første skridt er at blive bevidst om den – det vil sige at lægge mærke til den og lægge mærke til, hvad det er, den siger. Hvad fortæller den dig? Hvilke temaer fokuserer den på?

Andet skridt er at få et indtryk af, hvornår den indre kritiker er i gang. Er det foran spejlet eller i sociale sammenhænge? Er det, når du er hjemme, eller når du er ude? Er det, når du spiser, eller når du skal præstere noget? Tidspunkter og temaer er guld værd, hvis du vil dykke ned i en forståelse af, hvor din indre kritiker får sit krudt fra. Har du hørt de her ting før? Er der nogen, der har kritiseret dig i nogle bestemte situationer, og nu gør stemmen det samme?

Tredje skridt er at begynde at modarbejde den indre kritiker og vende det negative til noget positivt.

Hvis kritikeren siger til dig, at du har en grim og fed krop, så kan du – hver gang du opdager, den siger det – sige (højt eller inde i hovedet) det modsatte. Altså, at du har en flot, skøn og sund krop.

På den måde kan man langsomt begynde at blokere for og overdøve den indre og negative kritiker med positiv modstand. Efter noget tid skulle det gerne have den virkning, at stemmen enten får mindre magt over dig, eller at du bliver gladere for dig selv, fordi du er mere selvkærlig.

Nu tænker du måske, at det er noget værre pjat at sige alt muligt til sig selv, som man måske ikke engang rigtigt mener.

Og det kan godt føles akavet at sige positive ting til sig selv, men i enhver situation har du jo et valg. I tilfældet med din indre kritiker kan du vælge at lytte til alt det negative (der sikkert slet ikke passer!), eller du kan vælge at sige noget positivt til dig selv i stedet. Begge dele er måske ikke 100 procent sande i dine øjne eller føles komfortable – men den positive version vil i mine øjne ALTID være at foretrække.

Jeg er kommet mig over det akavede i det, så nu får det mig bare til at smile hver gang. Det er ret skønt!

Derfor fortæller jeg mig selv hver dag i spejlet (og i hovedet), at jeg elsker mig selv, at jeg er god nok, som jeg er, og at jeg er alverdens gode ting som kærlig, fantastisk, sød, hjælpsom, kreativ, dygtig, modig, smuk, stærk, selvsikker og så videre.

Negative kommentarer kan give én lavt selvværd – også når kritikken kommer fra én selv. Mens positive kommentarer kan give et godt eller bedre selvværd. Og hvem vil ikke gerne have et godt selvværd og et godt selvbillede?

Og du fortjener det jo (jo, du gør!). Du er med garanti et smukt, fantastisk og vidunderligt menneske ligesom alle os andre – så pres den indre kritiker ud af dit sind, og fyld hovedet og kroppen med glade og kærlige sætninger.