Tag: negativitet

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvilke historier fortæller du egentlig dig selv?

Hver gang jeg har det mindste at gøre med matematik, plejer jeg at fortælle alle, der gider lytte, at jeg er ret dårlig til det. Det sker både i supermarkedet, over for mine journalistiske kilder (hvis vi på en eller anden måde bevæger os ind på matematik), mine venner og alle mulige andre. Det ryger simpelthen ud af munden på mig.

– Jeg er ikke så god til det med matematik.

– Jeg kan slet ikke finde ud af matematik.

– Puha, matematik er ikke min stærke side!

Sådan kan det lyde, og i mange situationer er det slet ikke nødvendigt, at jeg fortæller folk, hvor god eller dårlig jeg er til at regne. Ja, jeg har haft svært ved matematik i skolen, og ja, jeg bruger det stort set ikke i mit voksenliv, så selvfølgelig er jeg da ret rusten. Men måske er jeg ikke så dårlig, som jeg går rundt og siger hele tiden?

Det med matematikken er blot ét eksempel på alle de historier, jeg går rundt og fortæller mig selv. Vi skaber jo hele tiden fortællinger om os selv, og de kan blandt andet være skabt af tidligere oplevelser.

Jeg fik for eksempel af vide i folkeskolen, at jeg gjorde det svært for mig selv i matematiktimerne, og min fysiklærer spurgte mig faktisk engang, om jeg var dum (foran hele klassen), når jeg stillede så mange spørgsmål. Så jeg holdt op med at række hånden op, og jeg gav op på naturvidenskabelige fag. Min historie som ”dårlig til matematik” var skabt.

Vores virkelighed er i høj grad skabt af de tanker, som vi går og gør os om os selv og vores omverden. Vi prøver jo at finde ud af, hvem vi er som mennesker, så vi tager alle tidligere oplevelser, vores egenskaber og drømme og maser dem sammen til én stor modellervoksfigur.

– Se! Sådan er jeg! Jeg er dårlig til matematik, men rigtig god til at grine. Jeg går i farverigt tøj, og jeg er journalist. Jeg er socialt akavet, kan ikke finde ud af at tale foran mange mennesker, jeg kommer næsten altid for sent, jeg er skide dårlig til at finde vej, jeg er…. Bla bla bla…, siger modellerfiguren ud igennem min mund.

Læs Dine tanker skaber dit liv – så pas på dem

Jo, jeg kommer tit for sent – men hvad nu hvis jeg faktisk kommer mere for sent, fordi jeg hele tiden tænker, føler og siger, at jeg gør det? Jo, jeg er dårlig til at finde vej, men nogle gange går det faktisk meget godt med retningssansen. Ja, jeg kan blive rigtig usikker i sociale sammenhæng, men nogle gange har jeg været så selvsikker og god til alt det sociale, at folk er faldet ned af stolen, når jeg har sagt, at jeg nogle gange bliver usikker.

Kan du se det?

Verden er langt mere kompleks og nuanceret, end vores historier giver den lov til at være. Vi er langt mere komplekse, nuancerede (og fantastiske, må jeg lige tilføje!), end vi går rundt og bilder os selv ind. Især hvis du har lavt selvværd, kan du være præget af negative historier, som måske hænger fast fra fortiden, eller som har fundet sit eget liv og bliver ved med at vokse og tynge dig.

Lær Den indre kritiker at kende

Nu skal det ikke lyde, som om alle de historier, vi går rundt og fortæller os selv og om os selv, er dårlige og skal fjernes. Nogle historier kan jo være rigtige, fyldestgørende og gode. Men problemet er, når vi skaber negative fortællinger om os selv, og når vi ukritisk begynder at tro på dem. Så kan de begrænse os og måske endda vokse og blive selvforstærkende. Som når jeg efter et par dårlige oplevelser i folkeskolen skaber en historie om, at jeg er dårlig til alle naturvidenskabelige fag – og her 15 år efter stadig går rundt med den opfattelse. Det vil jo være rigtig godt for mig at få et mere neutralt forhold til matematik, så jeg ikke behøver føle mig dårlig, mindreværdig, dum og akavet, ikke?
Vi behøver nemlig ikke holde fast i vores historier hele livet igennem. En hovedrengøring engang imellem vil være utroligt godt!

Og hvis du kigger alle dine historier efter i sømmene, kan det være, at du opdager, at du er meget mere end dem. At du ikke har brug for de historier længere, fordi de holder dig tilbage, eller fordi de ikke er fyldestgørende længere. Så kan du bygge og skabe nye historier om dig selv. Historier med plads til dig, plads til gode følelser og energi.

Her er nogle spørgsmål, som du kan starte med:

– Hvilke historier fortæller du dig selv?

– Om din personlighed/hvem du er?

– Om hvad du kan?

– Hvad fortæller du om dig selv i forhold til dine personlige relationer, dit professionelle liv, og når du står foran spejlet?

Prøv at finde fem til ti historier, og udsæt dem hver især for disse spørgsmål:

– Hvor kommer den historie fra?

– Hvor sand er den historie?

– Hvad gør den historie ved dig? (Hvad får den dig til at føle, tænke og gøre?)

– Kunne det være, at den historie kun viser et begrænset udsnit af virkeligheden?

– Hvad kan du gøre for at gøre historien mere nuanceret, mere fyldestgørende, mere ægte?

– Skal denne historie have lov til at overleve og stadig være en del af din historiefortælling?

– Hvis ja, hvorfor?

Hvis du har lyst til at dele nogle af dine tanker, indsigter eller følelser efter det her blogindlæg, vil jeg meget gerne høre dem 🙂 Du kan kommentere herunder, sende en mail eller skrive til mig på Stjerne Selvværds Facebookside

Når blæsevejret vælter én omkuld

Her i efteråret havde jeg en uge, hvor jeg var ret ked af det. Pludselig var det hele bare galt. Jeg var ked af, at jeg ikke havde noget fast arbejde, og at den jobsamtale, jeg havde været til, i mit hoved var gået dårligt.

Den ene negative følelse tog den anden, og før jeg så mig om, havde jeg isoleret mig i min lejlighed og havde meget travlt med at se tv-serier om unge, norske piger, der havde lige så lidt styr på deres liv som mig. Jeg flygtede ind min computer, mens jeg spiste chokolade og blev mere og mere deprimeret over mit liv.

Læs indlægget om at gøre noget godt for dig selv her

Men jeg har faktisk et rigtig godt liv, og jeg er som regel meget glad og tilfreds. Det kan godt være, jeg ikke har et fast arbejde lige nu, men der er masser af glæde, frihed og kærlighed i mit liv. Så hvad var det, der gik galt?

Jeg blev usikker på mig selv, og jeg lod ubevidst en masse ydre ting påvirke mig dybt. Det er blandt andet det, som godt selvværd handler om. Hvis du grundlæggende ved (sådan helt inderst inde), at du er god nok, som du er – så er det altså ikke jobbet, der kan vælte dig!

Et godt selvværd betyder, at man ved, at uanset hvad der sker, så er man noget værd. Man har værdi – lige så meget som ham den hjemløse på gaden eller ham den dygtige direktør i den store virksomhed. Vi er alle sammen lige meget værd, for vi er alle mennesker på den her jord. Hvorfor skulle hun være bedre end mig? Hvorfor skulle jeg være bedre end dig?

”Selvværd er følelsen af, at du er god nok – lige meget hvad. At du har værdi som menneske, uanset hvilken indtægt du har, hvilken familie du kommer fra, eller hvilken situation du står i. Når du tør være tro overfor dig selv og autentisk stå ved, hvem du er, og hvad du har lyst til, lige meget hvordan responsen er, så hviler du godt i dig selv.”

– Joan Ørting i bogen ”Elsk dig selv og bliv elsket”.

Ét af problemerne er i mine øjne, at vi lever i et samfund, hvor vi godt nok er meget lige i forhold til andre steder i verden, men hvor vi hele tiden skal præstere, være så dygtige til dit og dat, se enormt godt ud og i det hele taget finde vores værdi i nogle ydre ting. Men hvorfor har man værdi som menneske, bare fordi man har den flotte kæreste eller den dyre bil? Hvad betyder det egentlig – andet end et flot image?

Men når det er sådan omkring os hele tiden, og der er reklamer for kunstige bryster på busserne, og folk kigger medlidende på dig, når du siger, du er arbejdsløs, så kan det være rigtig svært at føle sig god nok. Og hvis man ikke har et godt selvværd, så kan man blive i tvivl. Det blev jeg lige i den uge – også selvom jeg føler, at jeg har fået et meget bedre selvværd i de sidste par år.

Ens selvværd handler også om, hvor man kommer fra, og hvad der er sket i ens liv. Vi har jo alle levet helt forskellige liv, hvor vi er blevet udsat for både fantastiske og nedbrydende ting. Og det er blandingsforholdet imellem de to poler, der kan være afgørende for, hvordan man har det med sig selv. Er man usikker på sig selv, så bliver man nemmere blæst omkuld, når livets vinde blæser på én.

Jeg har fx haft en god, tryg barndom, hvor jeg stort set ikke oplevede noget negativt, og derfor gik jeg ind i mine teenageår med en god, sund selvværdsfølelse. Jeg vidste, jeg var elsket, og jeg havde ikke prøvet at blive forladt.
Men det ændrede sig, da jeg blev 15 år. Jeg begyndte at opleve en masse kritik af, hvem jeg var, og hvad jeg gjorde, og jeg følte mig meget afvist på mange fronter. Der var både den der gruppe af andre unge, der kritiserede mig for mit tøj og råbte efter mig på gaden, og så var der mine venner i den sportsklub, jeg gik i, som pludselig vendte mig ryggen og frøs mig ude fra den ene dag til den anden – uden at jeg vidste hvorfor.
Og så var der min far, der i flere år opførte sig meget afvisende over for mig efter mine forældres skilsmisse.

Dengang var jeg meget uforstående over for det hele, fordi hvad var det, jeg gjorde galt? Hvorfor kunne folk ikke lide mig? Var jeg ikke god nok?

Det værste var min fars afvisninger, fordi jeg gik fra at føle mig elsket (af en primær omsorgsperson) til pludselig at føle, at jeg ikke var en god nok datter – eller et godt nok menneske ligefrem. Den følelse blev naturligvis forstærket af de andre oplevelser, der foregik samtidig, og efter et par års indædt kamp og følelse af uretfærdighed knækkede mit selvværd bare.
Jeg kan stadig huske den aften, det skete; den store dråbe, der fik champagnen til at løbe ud over kanten. Fra den dag begyndte jeg at tvivle på mig selv og mit eget værd. Og pludselig var mit selvbillede et helt andet: jeg var hende den mærkelige, som folk ikke så godt kunne lide.

Læs indlægget om Den indre kritiker her

Vi har alle sammen en masse negative oplevelser med i vores rygsæk – og har der været for mange, eller er det sket for længe eller i en sårbar periode af vores liv, så er det helt naturligt, at selvværdet får et ordentligt hak i tuden.
Spørgsmålet er, hvordan vi genopretter selvværdet. Det vil jeg dykke ned i her på bloggen. Målet er at give dig redskaber til at arbejde med dit selvværd, så du kan blive et stærkt, selvsikkert og glad menneske! Jeg håber, du vil følge med – og du er altid velkommen til at komme med spørgsmål eller kommentarer. Jeg er selv på vej, og jeg har så meget at lære endnu.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Den indre kritiker

Kender du det dér med, at der er en stemme inde i hovedet, som kommenterer på alt, hvad du laver? Som kritiserer dig, når du ser dig selv i spejlet om morgenen med morgenhår og dårlig ånde? Eller som giver dig et ordentlig møgfald, når du kommer til at sige noget ”dumt” i kantinen?

Den stemme har vi alle, og den bliver kaldt den ”indre kritiker”. Den er ofte meget negativ. Den kontrollerer, dømmer og skælder ud, og den kan være vildt ubehagelig at høre på. Jeg tror, at mange mennesker slet ikke har tænkt over, at de har den stemme.

Den har måske været der meget længe, ja, måske endda hele livet, og så er det jo blevet helt normalt, og måske er man holdt op med at lytte aktivt til den.

Problemet med den indre kritiker er, at den prøver at få dig ned med nakken i stedet for at støtte dig og hjælpe dig fremad og opad. Den er absolut ikke en god ven.

Og det allerværste er, at din krop og din underbevidsthed hører det hele og reagerer på det – også selvom du ikke rigtigt er opmærksom på den.

Min indre kritiker siger for eksempel til mig, at jeg har fede lår, at jeg er pinlig og socialt akavet over for nye mennesker, og at mine tænder er grimme, og at jeg ikke skal tro, at jeg er noget. Og at folk sikkert synes, jeg er underlig, og at de ikke kan lide mig. At jeg er kedelig og ikke rigtig dygtig til noget.

Den fortæller mig faktisk nogle af de samme ting, som jeg har hørt før. Det vil sige, at stemmen reproducerer den kritik, jeg har mødt fra andre, og de historier, som jeg har taget til mig og er begyndt at tro på. Min indre kritiker forstærker mine negative tanker om mig selv, og den gør det endnu sværere for mig at forbedre mit selvværd.

Hvad fortæller din stemme dig?

Jeg har læst, at vi mennesker tænker op mod 70.000 tanker om dagen, og hvis den indre kritiker har fat i en stor del af de tanker, så er vi altså i problemer. Dag ud og dag ind fortæller den os måske, at vi ikke er gode nok, at vi er forkerte, eller at vi skal være kede af os selv.

Hvad gør man så ved sin indre kritiker?

Første skridt er at blive bevidst om den – det vil sige at lægge mærke til den og lægge mærke til, hvad det er, den siger. Hvad fortæller den dig? Hvilke temaer fokuserer den på?

Andet skridt er at få et indtryk af, hvornår den indre kritiker er i gang. Er det foran spejlet eller i sociale sammenhænge? Er det, når du er hjemme, eller når du er ude? Er det, når du spiser, eller når du skal præstere noget? Tidspunkter og temaer er guld værd, hvis du vil dykke ned i en forståelse af, hvor din indre kritiker får sit krudt fra. Har du hørt de her ting før? Er der nogen, der har kritiseret dig i nogle bestemte situationer, og nu gør stemmen det samme?

Tredje skridt er at begynde at modarbejde den indre kritiker og vende det negative til noget positivt.

Hvis kritikeren siger til dig, at du har en grim og fed krop, så kan du – hver gang du opdager, den siger det – sige (højt eller inde i hovedet) det modsatte. Altså, at du har en flot, skøn og sund krop.

På den måde kan man langsomt begynde at blokere for og overdøve den indre og negative kritiker med positiv modstand. Efter noget tid skulle det gerne have den virkning, at stemmen enten får mindre magt over dig, eller at du bliver gladere for dig selv, fordi du er mere selvkærlig.

Nu tænker du måske, at det er noget værre pjat at sige alt muligt til sig selv, som man måske ikke engang rigtigt mener.

Og det kan godt føles akavet at sige positive ting til sig selv, men i enhver situation har du jo et valg. I tilfældet med din indre kritiker kan du vælge at lytte til alt det negative (der sikkert slet ikke passer!), eller du kan vælge at sige noget positivt til dig selv i stedet. Begge dele er måske ikke 100 procent sande i dine øjne eller føles komfortable – men den positive version vil i mine øjne ALTID være at foretrække.

Jeg er kommet mig over det akavede i det, så nu får det mig bare til at smile hver gang. Det er ret skønt!

Derfor fortæller jeg mig selv hver dag i spejlet (og i hovedet), at jeg elsker mig selv, at jeg er god nok, som jeg er, og at jeg er alverdens gode ting som kærlig, fantastisk, sød, hjælpsom, kreativ, dygtig, modig, smuk, stærk, selvsikker og så videre.

Negative kommentarer kan give én lavt selvværd – også når kritikken kommer fra én selv. Mens positive kommentarer kan give et godt eller bedre selvværd. Og hvem vil ikke gerne have et godt selvværd og et godt selvbillede?

Og du fortjener det jo (jo, du gør!). Du er med garanti et smukt, fantastisk og vidunderligt menneske ligesom alle os andre – så pres den indre kritiker ud af dit sind, og fyld hovedet og kroppen med glade og kærlige sætninger.