Tag: øvelse

selvværd, negative overbevisninger

Negative overbevisninger begrænser vores selvopfattelse og liv

Vi er alle rundet og formet af vores opvækst og de oplevelser, som vi har mødt på vores vej. Igennem livet former vi vores identitet og dermed vores selvopfattelse – og den kan desværre indeholde nogle negative overbevisninger. Med os får vi nemlig historier om os selv, og om hvordan verden hænger sammen.

”Jeg er sådan én, der …” – hvilke ord ville du beskrive dig selv med i sådan en sætning?

”Jeg kan ikke finde ud af at…” – hvilke ord ville du sætte efter her?

”Jeg tror på, at vi…” – hvilke værdier og livsopfattelser tror du på?

”Verden er …” – ja, hvad er verden i dine øjne?

Mange af vores overbevisninger, negative som positive, bliver synlige i sproget. Vi afslører os selv, når vi taler med hinanden, og når vi fortæller om vores oplevelser.

Én af mine negative overbevisninger er blevet tydelig for mig igennem mit sprog det seneste års tid. Jeg har lagt mærke til, at jeg fortæller mine venner om, hvor meget jeg føler hele tiden. Hvor meget jeg svinger i mine følelser, og hvordan jeg føler ”for meget”. Jeg spejler mig især i min kæreste, når jeg fortæller – for han er så rolig og ensartet i sin energi. Jeg forestiller mig tit en graf, hvor min kæreste ligger i en jævn, vandret linje hen over grafen, men hvor min streg skøjter hen over grafen i noget, der ligner Tivolis vildeste rutsjebane i op- og nedture.

Problemet er, at jeg oplever, at jeg ”føler for meget”. At det er forkert, at jeg føler så meget, og at jeg er til besvær og irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Det er – når jeg tænker over det – en følelse, der går langt tilbage. Jeg er til tider blevet udskammet i min familie, når jeg har været ked af det, frustreret og vred. Jeg har fået af vide, at jeg skal slappe af, når jeg er begyndt at græde – og det har sat sig som skam i mit system. Det at få af vide, at man er forkert, når man oplever og udtrykker naturlige følelser (der jo er der af en grund), kan give en negativ overbevisning, som man tager med sig i sit liv. Det kan også samtidig skabe en skygge, som man derefter prøver at skjule for omverdenen, fordi man skammer sig. I mit tilfælde er det ikke muligt for mig at skjule mine følelser, så de kommer til udtryk uanset hvad, men skammen er der stadig, og jeg føler, at jeg helst skal være glad, fordi det er sådan jeg opnår mest kærlighed.

Og ja, der er helt klart forskel på, hvordan min kæreste og jeg udtrykker vores følelser, og hvordan vi bliver påvirket af ting. Jeg græder til film og sørgelige Facebook-videoer, jeg bliver vred over avisartikler, der skriver om uretfærdige ting, og jeg bliver virkelig glad, når jeg ser noget magisk, danser eller hulahopper. Men at jeg reagerer på tingene anderledes end ham er jo ikke forkert. Jeg er ikke forkert, fordi jeg er følsom. Det er helt naturligt og menneskeligt at føle en masse ting – og følelserne er jo en god indikator på, hvad der sker i vores liv. De fortæller os, om noget føles rigtigt eller forkert. Der er intet galt med at spejle sig i andre mennesker, men vi skal passe på, at vi ikke danner en negativ overbevisning om os selv, fordi vi sammenligner os med andre.

Jeg fangede mig selv i at fortælle historien om ”alle mine følelser” igen til en af mine venner for nylig, og bagefter kunne jeg mærke, at det ikke var rart, at jeg satte mig selv i bås på den måde, fordi der er noget negativt i den måde, jeg fortæller det på. Fordi overbevisningen er negativ, kommer jeg også til at tale om mig selv på en negativ måde. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil lade være med at fortælle den historie om mig selv – for jeg behøver ikke gå ind i den slags beskrivelser af mig selv, og de negative overbevisninger holder mig tilbage.
En ting er at afholde mig fra at fortælle historien, men det er ikke nok. Jeg bliver også nødt til at sætte noget andet og mere positivt i stedet for, så jeg kan nuancere og udvide min fortælling om mig selv.

En simpel øvelse til de negative overbevisninger

En simpel øvelse er at skrive de overbevisninger, man har, ned:

Fx:

”Jeg føler for meget for ofte. Jeg er irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er til besvær, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er for følsom. Jeg er for meget. Jeg skaber problemer med mine følelser. Jeg er svær at elske, når jeg føler så meget.”

Derefter kan man prøve at finde modsætningerne til de sætninger, fx:

”Mine følelser er naturlige og almindelige. Jeg kommunikerer klart, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg tør være sårbar og skabe forbindelser til andre mennesker, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er i god kontakt med mine følelser. Jeg er god nok, som jeg er. Jeg tager initiativ til at løse problemer, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er værd at elske, præcis som jeg er.”

Nu kan jeg begynde at fortælle mig selv (og andre) disse sætninger i stedet. Jeg kan gentage dem for mig selv flere gange om dagen, fx sætte en alarm på telefonen, hænge sætningerne op på spejlet eller skrive dem i min notesbog. Løbende kan jeg mærke efter, om de sætninger er gode, eller om de skal justeres lidt eller meget. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert her, og sætningerne skal passe til den, der skal bruge dem. Det vigtigste er, at sætningerne er i nutid og enten positive eller neutrale. Og så skal de føles gode. Det er okay, hvis de er lidt uden for vores komfortzone, for det betyder, at de kan ændre noget, men hvis de er for voldsomme og føles helt forkerte, har vi brug for at justere, så de indeholder noget, som vi kan tro på, og som giver mening for os.

Hvilke negative overbevisninger hører du dig selv fortælle?

Følg med ovre på min Facebook-side, hvis de vil have flere tips og tricks, blive inspireret, se videoer eller få af vide, hvornår der kommer nye blogindlæg op.

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, skamløs,

Sådan bliver du skamløs

Som jeg skrev i sidste blogindlæg, så har jeg nu besluttet mig for at være skamløs. Skamløs er et ord, der er ved at gå lidt i glemmebogen i min verden. Men det, der er tilbage af ordet, har en ret negativ klang.

”Se hende derovre, hun er fuldstændig skamløs, tsk, tsk!”

Kan du høre det for dig? Hvordan det lægger sig meget tæt op ad sætninger som ”skam dig” og ”hvem tror hun, at hun er?”

Men jeg synes faktisk, det er et meget smukt ord. Man er fri for skam. Man skammer sig ikke over, hvem man er, eller hvad man gør. Og det er der, vi skal arbejde på at komme hen! Tænk at kunne være sig selv og vise verden, hvem man er – uden at skamme sig eller føle sig forkert. Åh, hvilken befrielse!

Dermed ikke sagt, at jeg helt uproblematisk kan være fri for skam fra nu af – sådan er det med udvikling. Det går op og ned og rundt i spiraler. Og det er okay.

Men jeg har virkelig haft det godt med beslutningen, som har frigivet en masse energi, stolthed og glæde. Jeg har trampet smilende rundt i pedalerne på cyklen, jeg har gået med rankere ryg, og jeg har fået sagt min mening. Jeg synes, du skal prøve det!

Derfor vil jeg forsøge at lave en liste over, hvordan du også kan blive skamløs. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har tilføjelser, tanker eller holdninger til listen. Sammen kan vi måske lave verdens bedste liste til at blive skamløse?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Sådan bliver du skamløs:

  1. Find ud af, hvad du skammer dig over 
    Lav en liste, hvor du skriver det hele ned. Svar på spørgsmål som ”hvad skammer jeg mig over?”, ”hvornår føler jeg mig forkert?” og ”hvad har andre skammet mig ud for/kritiseret mig for?”
  2. Undersøg listen
    Hvor kommer de forskellige ting, du skammer dig over, fra? Er det noget, du har lært af dine forældre? Dine venner i folkeskolen? En gammel kæreste? Kan du placere dine skamfulde sider/følelser i enten relationer eller tidsperioder, er du godt på vej til at få en dybere forståelse for, hvorfor du skammer dig.
  3. Mærk efter hver ting på listen 
    Gå igennem hver enkelt ting, og mærk efter, hvad du har brug for dér. Har du brug for at give noget til dig selv, har du brug for at tage en snak med personen, der er tilknyttet, eller måske skrive et brev (du behøver ikke sende det). Eller skal du tilgive nogen?
  4. Tag et opgør med listen
    Gå kritisk til listen, og spørg dig selv, om hver enkelt ting virkelig havde noget med dig at gøre, eller om det er noget, der stadig er gældende for dig. Behøver du stadig skamme dig over noget, som du lærte af dine forældre i en presset situation, da du var lille? Måske er der flere ting på listen, som du kan slippe, fordi du kan stille dig op i helikopteren og få en anden forståelse for, hvad der skete dengang.
    Brug gerne lang tid her, det er et vigtigt skridt, og det kan have brug for tid.
  5. Beslut dig for, at NU vil du slippe skammen og være skamløs
    Kan du finde noget kraft indeni dig, der enten virkelig har fået nok af at skamme sig, eller som er enormt motiveret for at komme over på den skamløse side, vil det være rigtig godt. Læg noget energi i beslutningen. Fortæl eventuelt andre om din beslutning, skriv den ned, og sig den højt for dig selv.
  6. Vær opmærksom
    Læg mærke til, hvad der sker indeni dig, når du nu går ud i verden og er skamløs. Hvordan føles det? Hvor er det let, og hvor er det svært? Hvad sker der i dine tanker? I starten kan det være, du vil opleve, at skammen kommer snigende – og her skal du være på vagt, så du fanger følelsen og får den sendt ud af døren igen. Måske skal du sige “Hej skam, jeg kan godt se dig, men vi to har jo sagt farvel til hinanden, og det må jeg holde fast i. Tak for alt det, du har lært mig.”
  7. Øv dig 
    Øv dig, øv dig, øv dig. Være selvkærlig, hvis du falder tilbage i skammen, undersøg den, bearbejd den, og prøv igen. Vælg det skamløse til hver dag. Arbejd med dit selvværd, så du står stærkere. Arbejd med din selvtillid, så du er mere selvsikker. Vær kærlig over for dig selv.
    Acceptér dig selv, som det fantastiske menneske du er – også med alle dine kanter, skrammer, buler og huller. Du er god nok. For helvede, du er god nok – og du fortjener et liv uden skam!

Hvad tænker du om listen? Mangler den noget? Har du mod på at hoppe ud i det? Og hvad skete der med dig, da du gik i gang med den? Kommentér gerne herunder, så jeg kan følge med i din udvikling – det vil betyde meget for mig!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdsøvelse: Hvad vil du øve dig på?

Det er nemt at blive fanget i sine vaner og gøre det samme hver dag, tænke de samme tanker hver dag og i det hele taget gentage meget af det, man gjorde i går. Men det er muligt at bryde ud af sine vaner og gøre noget andet. Det betyder ikke, at du bare kan ændre dine vaner fra den ene dag til den anden, men det betyder, at du kan aktivt vælge, hvad du vil fokusere på og så øve dig. Øve, øve, øve dig.

Det kan for eksempel være at gøre det, du har valgt, i fem minutter hver dag. Eller aktivt prøve at være bevidst om at reagere på en anden måde. Vi har jo altid et valg, selvom det ikke altid føles sådan. Og så snart du er blevet bevidst om, at du gerne vil ændre noget, så kan du gå i gang. Det er super nemt – og alligevel så svært!

At arbejde sig henimod nogle personlige mål er godt, for det betyder, at du tager ansvar for (i hvert fald dele af) dit liv, og samtidig viser du også dig selv, at du er stærk, modig og målrettet. Det kan være med til at rykke dig ud af din komfortzone og gøre dig til et stærkere menneske – og forhåbentlig har det en meget positiv effekt på dit selvværd og din selvforståelse. Du viser dig selv, at du godt kan rykke dig væk fra det, som, du ikke synes, er tilfredsstillende. Det er godt for selvværdet!

Så her er en øvelse til dig:

  • Skriv ned på et stykke papir, hvad du gerne vil ændre. Du må gerne skrive flere ting på, og de må gerne være både store og små. Tøm gerne hovedet, og tænk både over din opførsel, dine tanker og dine reaktioner. Hvad skal der til for, at dit liv ser bare en lille smule bedre ud?
  • Vælg derefter den ting eller de ting ud, som du vil begynde at øve dig på. Start allerede i dag, og se, hvordan det føles. Hvad sker der indeni dig, når du prøver at gøre noget anderledes? Giver det energi? En følelse af overraskelse? Eller en følelse af, at det var helt forkert?
  • Du bestemmer og vælger selv, hvad der giver mening for dig. Men husk, at du godt kan ændre både dine tanker (og dermed dine følelser), dine reaktioner og din opførsel. Du kan lægge en plan, aflægge et løfte eller bare tage det, som det nu kommer. Det er op til dig.
  • Når du kommer i gang, er det meget vigtigt, at du husker at være selvkærlig. For der vil ganske sandsynligt være dage eller perioder, hvor det ikke lige går efter planen. Måske glemmer du dine mål, måske har du ikke energien til at gøre det, eller måske kan du slet ikke lykkes med det, selvom du prøver. Det er helt okay! Det er naturligt, at din proces vil gå op og ned, og vaner er ikke til at spøge med. De sidder super godt fast, så det er ikke, fordi du er ”dårlig” eller ”ikke god nok”, men fordi det er sådan, livet er. Kritiserer du dig selv, kan du skade dit selvværd frem for at styrke det. I stedet for at slå dig selv oveni hovedet med, at du ikke fik det gjort, så send en masse kærlige ord og tanker i din egen retning, tilgiv dig selv, og gør noget godt for dig selv. Og så op på hesten igen!

Så hvad skal DU øve dig på? Skriv gerne dine tanker, oplevelser eller de ting, du gerne vil øve dig på, i kommentarfeltet 🙂 Jeg vil elske at høre, hvad du kommer frem til og får ud af det.

Jeg vil øve mig på de her ting:

  • at blive mindre irriteret på min kæreste. Han er lige flyttet ind i min lejlighed, og det hele roder, og han ved ikke, hvor tingene er. Jeg bliver generelt nemt irriteret (måske skal jeg finde ud af, hvad det handler om??), men jeg vil gerne øve mig på at blive mindre irriteret på ham. Han er så sød og fantastisk, og jeg skal behandle ham ordentligt.
  • at drikke mere vand i løbet af dagen (for jeg er lidt for god til at glemme det, og så får jeg hovedpine. Det er dumt – og hvem ved? Måske bliver jeg irritabel, fordi jeg er dehydreret?).
  • at tage tingene én ad gangen og øve mig på ikke at blive overvældet. Jeg føler virkelig, at en stor del af det at blive voksen er, at der hele tiden er ting, der skal laves. Og lige for tiden er det lidt for meget for mig, så jeg vil øve mig på at ikke at have mere end tre ting på min to do-liste hver dag og sige lidt med ”pyt”.

God fornøjelse!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvordan har du det med kroppen?

Hvordan har du det egentlig med din krop? Føler du dig tilpas i den? Er du glad for den? Eller kritiserer du den, hver gang du ser den i spejlet? Dækker du den til med løst tøj eller trækker konsekvent maven ind, når du er sammen med andre mennesker?

Har du lavt selvværd, vil det påvirke dig i mange aspekter af dit liv – inklusiv din kropsopfattelse. Det, kombineret med at vi lever i et samfund med nogle meget faste og snævre skønhedsidealer og eksponeringen af dem på de sociale medier, gør, at det meget nemt kan være svært at føle sig god nok, smuk nok, slank nok, ”perfekt” nok.

Jeg har selv et ganske ambivalent forhold til min krop. Jeg har heldigvis et rimelig naturligt forhold til kroppe generelt, og jeg har ikke problemer med at gå i bikini på stranden om sommeren eller med at tage bad i svømmehallen. Jeg ved, at vi alle er forskellige, og at kroppen er noget naturligt, der ser ud på tusindvis af forskellige måder. Jeg er opvokset med forældre, der tullede rundt nøgne derhjemme, og det betyder i dag, at jeg anser det som normalt og naturligt. På den anden side har jeg siden teenageårene kritiseret min krop for at være for tyk og forkert. Mine lår har næsten altid været for store og min mave for blød og dellet. Jeg har i mange år haft et kæmpe fokus på andre kvinders lår – hvordan ser de ud, hvor slanke er deres inderlår, hvor glatte er deres lår i huden – som jeg så har sammenlignet med mine egne.

Det er en rigtig dårlig strategi, det der med at sammenligne. Ofte vil vi jo finde de ”bedre udgaver” og sammenligne os med dem, og i den konkurrence vil vi altid tabe. Jeg taber altid, når jeg sammenligner mine lår med modellernes på de store plakater (og de er ovenikøbet photoshoppede!). Hvis jeg så bare sammenlignede mig med andre med større lår, ville jeg i det mindste føle, at jeg måske var heldig med mine ben, men det gør jeg jo aldrig. Sammenligninger kan hurtigt blive en endeløs kamp, der får næring fra vores negative tanker og lave selvværd, og som ryger mere og mere ud af kontrol.

Problemet med at sammenligne sig med andre er jo, at det kan man objektivt slet ikke. Vi er alle født med forskellige kroppe og forskellige gener, og vi lever alle forskellige liv. Vi kan jo ikke sammenligne os med andre, der er født med en helt anden type krop, har en anden forbrænding, lever et helt andet liv og spiser helt anderledes end os. Det vil jo aldrig give mening at forsøge at sammenligne to helt forskellige størrelser. Derudover har vi ofte et snævert fokus, når vi sammenligner os med andre, og det betyder, at vi kun kigger efter det fokus. I mit tilfælde: har hun slankere ben end mig? Kigger jeg kun på modemodeller, så ja, de har ALTID slankere ben end mig. I modeverdenen skal man være tynd og have et lavt BMI – og det skal man jo ikke i den ”virkelige” verden. At de derudover er photoshoppede, så det minimale fedt på inderlårene også er fjernet, så er det jo næsten som at sammenligne sig med en tegneseriefigur.

Derudover så tror jeg også, at vores øjne snyder. Det er vores hjerne og dermed vores tanker, der bestemmer, hvad vi ser, når vi kigger på vores krop. Man skulle tro, at øjnene så virkeligheden, som den er, men det er jo desværre ikke tilfældet. Et godt eksempel er anorektikere, der oplever, at de ser tykke ud, når de kigger sig i spejlet – mens alle andre kun ser skind og knogler. Sådan har jeg det også for tiden. Det ene øjeblik føler jeg mig ganske tilfreds med min krop, men så bliver jeg overrasket, når jeg ser et billede af mig selv. Hvorfor ser jeg så tyk ud på det billede, når jeg nu lige er kommet frem til, at jeg har en flot, almindelig krop? Eller omvendt: hov, jeg ser da ret slank ud på det billede, hvordan kan det være, når jeg nu går rundt og føler mig så tyk? Det kan faktisk være en ganske forvirrende oplevelse for mig at finde ud af, hvordan jeg skal have det med min krop. Det skifter hele tiden. Jeg føler mig for eksempel mere slank, hvis jeg dyrker sport (også nogle gange bare efter én omgang), og jeg har det omvendt, hvis jeg ikke rører mig så meget. Men det er jo ikke, fordi min krop svinger med fem kilo frem og tilbage fra dag til dag, og det viser igen, hvor meget kropsopfattelsen faktisk handler om det mentale.

Her er en video om modemagasiner og skønhedsidealer fra Oskar T. Brand

Stay Beautiful: Ugly Truth In Beauty Magazines

EVERY WOMAN SHOULD WATCH THIS! A shocking video about the ugly truth hidden in beauty and fashion magazines. Second part: https://www.facebook.com/oskar.t.brand.official/videos/2122098377816441music: Muciojad – Before I Sleep (Oskar T. Brand remix)More of my music / free download here:http://music.oskartbrand.comhttp://soundcloud.com/oskartbrand/tracksMore of my videos:http://www.youtube.com/oskartbrand/videoshttp://www.instagram.com/oskartbrandhttp://www.twitter.com/oskartbrandhttp://www.oskartbrand.blogspot.comhttp://www.oskartbrand.comhttps://theartistunion.com/oskartbrandSubtitles available (Arabic, Chinese, Croatian, Dutch, Finnish, French, German, Greek, Hebrew, Hungarian, Italian, Latvian, Malaysian, Norwegian, Polish, Portuguese, Russian, Spanish, Swedish, Thai, Turkish) on Facebook and YouTubeWould you like to volunteer with subtitles? Please send me a message for a timing file. Languages required: other than the ones aboveThanks to www.GlobalDemocracy.com for allowing me to use their Body Evolution video.

Slået op af Oskar T. Brand i 24. september 2016

 

Det samme gør sig måske gældende for dig? Hvad ser du, når du kigger dig i spejlet? Hvilke historier fortæller du dig selv om din krop? Og er det historierne, der styrer, hvad du ser?

Prøv at stille dig foran spejlet og observér, hvilke tanker der kommer, når du kigger på dig selv. Skriv dem eventuelt ned på et stykke papir. Prøv at være åben og ikke dømmende, når du observerer, hvad der sker i tankerne. Er der nogen områder på din krop, som du er hårdere ved end andre? Er der nogen områder, der ikke fremkalder nogen kritik? Er der nogen områder, som du tænker positivt om? Kommer der minder om andres kommentarer om din krop op, når du kigger på den?

Herefter har du et overblik over, hvilke dele af din krop som møder kritik fra din indre kritiker, og herefter kan du lægge en plan for, hvordan du vil arbejde henimod en bedre kropsopfattelse.

Her er nogle ideer til dig:

– Vær opmærksom på de negative tanker om din krop, og hvornår de popper op i dit hoved

– Vær selvkærlig over for hele din krop, især de områder som du er ked af

– Sig søde og positive ting om og til din krop  Læs om Spejløvelsen her

– Undgå at tale grimt om og til din krop

– Vælg aktivt, at du ikke vil sammenligne dig med andre, og øv dig på det

– Vær taknemlig for din krop og alt det, som den gør for dig hver eneste dag

– Undersøg, hvordan du kan få et bedre forhold til de dele af din krop, som du kritiserer

– Bevæg dig og brug kroppen på en god måde, som gør dig glad og giver dig energi

– Gennemgå dine sociale medier, og undersøg, om der er nogle af de ting, du følger/får ind i dine feeds, som er dårlige for din kropsopfattelse (for eksempel konti med ”perfekte” modeller – gør det noget godt for dig at følge dem? Hvordan får du det, når du kigger på de billeder?)

– Hold op med at følge de konti på sociale medier, som ikke er gode for dig

– Find i stedet konti, som gør dig glad og inspireret og eventuelt promoverer selvkærlighed og rummelige kropsidealer

– Behandl din krop godt: giv den god næring, plej den udvendigt (hvis det gør dig glad), pas på den

– Ønsker du virkelig at tabe dig, så sæt dig nogle mål og forfølg dem – men pas på, at det ikke er den lave selvfølelse, der styrer det hele. Så bliver du nemlig aldrig tilfreds

Hvad tænker du om det her emne? Hvilke tanker sætter indlægget i gang hos dig?

Husk, at alle kroppe er gode kroppe. Din krop er okay. Min krop er okay. Alle kroppe er perfekte i deres uperfekthed. Der er plads til os alle. Vi skal være taknemlige for vores krop, som arbejder for os hver eneste dag. Den fordøjer al den mad, vi putter ind i kroppen, den holder os oprejst, og den er stærk. Vi kan træne den op til alt muligt, og vi kan de mest utrolige ting med den.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Tænker du også på, hvad folk tænker om dig?

Hvordan har du det med folks mening om dig? Kredser dine tanker meget om, hvad andre mon tænker om dig? Det kan være et tegn på, at du har problemer med dit selvværd.

Jo mere andres mening betyder for os mennesker, jo mindre føler vi os måske værd. Eller måske kan vi ikke sætte det så firkantet op – men hvis andres meninger om dig betyder så meget, er det jo, fordi du søger anerkendelse og godkendelse udefra i stedet for indefra.

Hvis du har det 100 procent godt med dig selv, og du føler dig lige så meget værd som alle andre, og du har en gennemgående følelse af, at du bare er helt okay – ja, så betyder andres mening ikke så meget. Den kan i hvert fald ikke ramme dig helt ind i hjertekulen og drive dig vanvittig med hvad nu hvis de ikke kan lide mig-tanker resten af ugen.

Hvor meget lader du dig påvirke af, hvad andre tænker om dig? Hvor meget tid bruger du på at bekymre dig, inden du overhovedet ved, hvad de tænker?

Jeg har selv brugt enormt meget energi på at bekymre mig om, hvad andre mon tænkte.
Læs Det handler slet ikke om dig del 1
Det startede i teenageårene, hvor jeg mødte meget kritik for blandt andet mit tøj. Det gik folk bare helt vildt meget op i – sådan føltes det i hvert fald for mig. Jeg fik mange kommentarer (og tilråb på gaden?!) omkring mit farverige tøj, og det gjorde, at jeg blev meget selvbevidst. Jeg ændrede heldigvis ikke tøjstil, men jeg brugte utrolige mængder energi på at føle mig forkert, usikker og bange for, hvad andre tænkte.

Sidenhen er det heldigvis langsomt blevet bedre, men jeg må indrømme, at jeg stadig tænker over det. For meget. Nu er det lidt mindre, hvad folk, jeg ikke kender, på gaden tænker, selvom jeg også stadig får de tanker, hvis jeg har noget ekstra ”vildt” eller farverigt tøj på (der sidder teenageårene på en måde stadig i mig, og bekymringen er blevet en slags automatisk tankegang). Nu er det mere folk, der er lidt tættere på mig. Hvad tænker kollegaerne egentlig? Og svigermor? Eller mine venner – kom jeg nu til at sige noget forkert, eller har jeg gjort noget forkert? Synes de nu, at det er lidt skørt, at jeg er begyndt at gå til hulahop? Hvad tænker de om, at jeg er arbejdsløs?

”For det er, når vi ikke har et godt selvværd, at vi kan komme til dels at fortælle om vores liv på en måde, der ikke støtter og bygger os op, og dels at leve for meget ude i vores relationer – ude i dét, vi tror, de andre mener, tænker og synes om os. For vi ved det jo ikke. Vi tror det bare. (…) Det er selvværdet og den gode historie om os selv, der får det hele til at vende og det hele til at virke.” Gitte Jørgensen i ”Pippi Power”

Det er helt vildt trættende at skulle bruge så meget energi på at bekymre sig om den slags. Ofte ved du ikke slet ikke, hvad folk tænker, så energien bliver brugt på en form for gætværk, hvor det mest er dine tanker, der faktisk styrer det hele. Læs Det handler slet ikke om dig del 2

Fordi hvorfor er det egentlig, at vi giver andre mennesker magten til at beslutte, om vi er gode nok? Hvad kan de, som vi ikke kan? Hvorfor har de autoriteten til at vurdere, om vi er gode nok som mennesker (og kærester, venner, familiemedlemmer og alt det andet)? Og kender de overhovedet os og kan se det fulde billede? Og hvis de ikke kan, så er der da endnu mindre grund til at give dem magten til at bestemme, om vi er okay.

Selvom jeg jo ikke helt har knækket koden, så er mit råd, at du kan være opmærksom på at give dig selv al den anerkendelse, godkendelse og kærlighed, som du har brug for.
Læs Gør noget godt for dig selv

Hvis du øver dig på det, så vil andres mening måske over tid begynde at betyde mindre. Du kan stå stærkere i dig selv, for i sidste ende er det jo kun dig, der skal synes, at du er okay. Det er enormt rart, hvis andre også synes det (og mon ikke de gør??), men det vigtigste er, at du har det godt med dig. Tag magten tilbage til dig selv – det er dig, der definerer, om du er okay. Andres meninger om dig siger faktisk mere om dem end om dig. Tag en beslutning om, at du ikke vil give magten fra dig længere, og arbejd dig frem imod at tænke positive, kærlige, stærke tanker om dig selv. Husk, at du ikke skal banke dig selv oven i hovedet, når det ikke lykkes – du er i gang med at ændre gamle tankemønstre, og det tager (desværre rigtig) lang tid. Vær god ved dig selv i processen, og fejr de små sejre.

”Det, du indstiller din opmærksomhed på, vokser og bliver varigt i dit liv. Gå væk fra det negative, og indstil din opmærksomhed på det, som du virkelig ønsker at få eller have. (…) Lær at tænke positive bekræftelser. En bekræftelse er ethvert udsagn, du siger. Alt for ofte tænker vi negative bekræftelser. Negative bekræftelser skaber blot mere af det, som vi siger, vi ikke ønsker. (…) Udtal altid dine udsagn i nutid, for eksempel ”jeg er” eller ”jeg har”.”
Louise Hay i ”Helbred dit liv”

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvem leder du efter?

Kender du det med, at du bliver ved med at blive tiltrukket af de samme typer? Og at det ikke nødvendigvis er lige lutter lagkage, når du så har været sammen med ham eller hende i længere tid, fordi du opdager nogle andre sider af personen?

Der er en sidste krølle på halen i forhold til de øvelser, som jeg har beskrevet de sidste par uger. Du kan nemlig også bruge øvelsen med skyggerne og masken til at blive klogere på, hvad det er, du ubevidst leder efter i en partner.

Dine skygger fandt du ved at finde de modsatte ord af dem i din maske.

Når du ved, hvad dine skygger er, så kan du nemlig igen lave sådan en ”modsat” øvelse og prøve at finde nogle ord, som betyder næsten det samme, men som er positivt ladede. Altså, positive synonymer.

Min maske er sød, glad og sjov. Det vil sige, at mine skygger er noget à la egoistisk, alvorlig og kedelig.

Men de positive ord, der svarer til mine tre skygger er tro mod sig selv, reflekteret og rolig.

Hvis man er egoistisk, lytter man jo til sine egne behov og gør, hvad man synes, der er bedst for sig selv. Derved er den positive version, at man er tro mod sig selv – og det er jo noget, som man kan beundre.

Igen skal du her prøve at tænke over, hvad det er, du lægger i de forskellige ord og prøve at finde de ord, der passer til. Der ligger meget gemt i nuancerne. For eksempel er kedelig og rolig ikke nødvendigvis det samme, men når jeg tænker over de to ord, så er kedelig noget med, at man siger nej til ting, og at man ikke gider lave noget (sjovt.) Og her passer rolig godt som et positivt synonym, fordi det betyder, at man ikke hele tiden skal lave noget, og at det er okay bare at være og slappe af.

Teorien er, at de positive ord, som du finder, er de egenskaber, som du går ud og leder efter i en partner. Og det giver faktisk rigtig god mening. For som jeg skrev i det andet indlæg, så fødes vi som ”hele” mennesker med alle egenskaber. Men hvis vi derefter forkaster nogle af de egenskaber og derved ikke er hele længere, så vil vi jo længes efter at finde de forsvundne dele igen, så vi igen kan blive hele. Alt det her foregår ubevidst, for vi føler jo nok ikke et behov efter at være mere egoistiske, alvorlige eller kedelige – eller hvad du nu har af skygger. De positive ord, som du finder og leder efter, det er så din partners maske.

”Når du har alle tre ord, har du et overblik over, hvilken type person du forelsker dig i, og du kan også se under Mine skygger (dine egne skygger, red.), hvad du senere vil hade ham for”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Prøv at se, om de ord, du har fundet, passer på din partner, dine tidligere partnere, eller hvem du ellers går og synes er interessante. Passer det?

Mine ord (tro mod sig selv, reflekteret og rolig) passer nemlig rigtig godt på min kæreste. Han er sådan en rolig fyr, der godt kan sætte grænser, når han kan mærke, at noget er for meget. Han siger sin mening (både det positive og det negative) uden at det lader til, han har nogen problemer med det, og han tænker en del over tingene. Han er selvfølgelig også alt muligt andet, men lige de tre egenskaber passer rigtigt godt på ham.

Der er forskellige faser i et parforhold, og ifølge Joan Ørting er der først forelskelsen, derefter magtkampene og til sidst kærligheden. Og her bliver skyggerne interessante. For det, vi bliver tiltrukket af i forelskelsen (for mit vedkommende det rolige, reflekterede og tro mod sig selv), ændrer sig nemlig, når forelskelsen langsomt forsvinder.

Så opdager man nemlig, at ens kæreste ikke kun er hans eller hendes maske, men at han også er alt det, som man er træt af – nemlig ens egne skygger. Så jeg opdager måske snart, at min kæreste også er egoistisk, kedelig og alvorlig – alt det, som jeg ikke kan acceptere, at jeg også er. Og så er det magtkampene begynder, og den fase handler om, at man gerne vil ændre på hinanden. Lyder det bekendt?

Pointen her er vigtig: det handler ikke om at ændre på sin partner, fordi gør man det, vil det blive en meget lang kamp. Kan du overhovedet ændre på et andet menneske? Og bør du?
Det handler i stedet om at se, at det, du pludselig opdager hos din partner, er dine egne skygger, og hvis du vil have et harmonisk parforhold og udvikle dig selv, så må du øve dig på at acceptere dine egne skygger – både hos dig selv og hos din partner.

”Men i stedet for at prøve at lave ham om, så handler skyggearbejde om selv at kunne rumme de sider ved ham, som vi i virkeligheden selv indeholder, men som vi ikke vil stå ved.”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Så når min kæreste kommer med sine platte jokes, og min automatreaktion er ”ih, hvor er du bare plat!”, så skal jeg se i øjnene, at jeg selv er virkelig plat engang imellem. Og når han roder og passivt insisterer på at have fire ekstra spisebordsstole placeret rundt omkring i sin stue, som han kun bruger til at hænge tøj på, så skal jeg måske acceptere, at jeg også selv roder og er utjekket indimellem (jeg føler mig faktisk tit utjekket, men det er ikke en følelse, som jeg er glad for). Når han igen igen foreslår, at vi bare skal ligge i sengen og se Netflix, så skal jeg bare sige ja til at være ”kedelig”, for det skal jeg lære at acceptere i mig selv (og det er godt for mig at slappe af uden at skulle nå noget).

Jeg øver mig på det her, og det interessante er, at hver gang jeg bliver lidt irriteret på min kæreste (eller andre for den sags skyld) og jeg når at fange mig selv i det, så viser det sig altid, at det, som jeg bliver irriteret over, er egenskaber/handlinger/følelser, som jeg ikke tillader hos mig selv. Og derved bliver det meget nemmere at dele min opdagelse med kæresten fremfor at begynde at kritisere ham. Det lykkes i hvert fald nogle gange!

Målet er, at du accepterer, at du også er alle dine skygger (sammen med alt det andet, som du er), og at du derigennem kan acceptere de sider hos andre. Så stopper krigen, hvor du prøver at ændre på den anden og få ret. Derefter kan du forhåbentlig komme til fasen, hvor du kan favne din partner i alt det, som han eller hun er.

Hvad tænker du om denne øvelse? 🙂

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Kærlighedsbarometeret

Da jeg tog min uddannelse som Selvværdsvejleder hos Joan Ørting, lavede vi en øvelse, der handlede om et ”kærlighedsbarometer”. Jeg håber, du har lyst til at prøve at lave øvelsen, for den kan vise nogle interessante ting om dig, om dine relationer til din familie og andre, og den kan hjælpe dig med at fokusere på nogle positive ”skygger”. Jeg vil komme nærmere ind på skygger og masker i et andet blogindlæg, men skygger er nogle af de egenskaber, som vi har lært at undertrykke ved os selv.

Øvelsen går ud på, at du skal tegne et barometer, eller i hvert fald en linje med tal fra 1-100 på. Her skal du sætte alle dine familiemedlemmer ind – og dig selv. Du skal placere folk på barometeret, alt efter hvor meget du elsker dem. Altså, dem, du elsker højest, sætter du højest.

Det med at sætte et tal eller en procent på, hvor meget man elsker folk omkring sig (og især hvor meget man elsker sig selv!) er en ret svær øvelse, synes jeg. Men prøv alligevel. Hvor hører dine forældre til? Dine bedsteforældre og dine søskende? Dine onkler og tanter? Hvis der er familiemedlemmer, der er døde, må du også gerne sætte dem på.

Husk at sætte dig selv på. Hvor hører du til på skalaen? Hvor højt elsker du dig selv?

Når du har placeret din familie, dig selv og andre, som er dig meget kær, så prøv at undersøge dit resultat. Hvem ligger i toppen? Er det mænd eller kvinder? Er der nogen fællestræk mellem dem i toppen? Hvor ligger du egentlig selv henne? Højt eller lavt? Og hvorfor?

Teorien er, at alle dem, der er højere end dig selv på kærlighedsbarometeret, er nogle, som du har sat op på en piedestal. Og at du faktisk ikke kan elske nogen mere, end du elsker dig selv.

”Alle, der ligger over dig på kærlighedsbarometeret, har du sat op på en piedestal, og det betyder, at du projicerer dine egne skønne egenskaber over på dem. Det er dem, der er fantastiske, det er dem, der er dygtige. Men kan vi elske eller hade noget ved nogen, som vi ikke selv indeholder? Nej, du har selv de kvaliteter, som du ser i dine børn, din mor, din bror osv.”

– Citat fra Joan Ørtings bog ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det vil sige, at hvis du kun elsker dig selv 70 procent, så kan du kun elske andre 70 procent. Du har ikke mere kærlighed at give af. Så de sidste 30 procent er forgudelse, og det skal ikke forveksles med kærlighed.

Øvelsen slutter ikke her. Nu skal du nemlig prøve at kigge på de mennesker, som du har sat over dig selv, og skrive nogle af de gode kvaliteter ned, som du synes, de har. Er din mor kærlig, og din far social? Er din morfar helt fantastisk, og din lillebror klog?

Alle de positive egenskaber, som du oplever, at de mennesker har, kaldes for positive skygger. Det er egenskaber, som vi gerne selv vil have. Egenskaber, som vi ser op til eller drømmer om også at være. Vi lærer nemlig igennem vores opvækst, at der er nogle egenskaber, der ikke er så velsete, så dem gemmer vi væk. Men det betyder, at vi faktisk mister dele af os selv, og at vi i løbet af livet vil lede efter de egenskaber for at blive hele igen.

Når du har de positive ord, som du har skrevet ned, så kan du lave en sætning, som handler om dig selv. Tag ordene, som du har beskrevet de andre med, og brug dem om dig selv.
For eksempel: Jeg er en kærlig, social og klog kvinde/mand.

På den måde kan du begynde at tage nogle af de egenskaber til dig, som du har glemt hos dig selv, men som du ser i andre. Der er en god sandsynlighed for, at de ord, som du finder frem til, er egenskaber, som du gerne selv ville have eller have mere af. Måske skal du grave lidt, for det kan godt være, at du for eksempel allerede føler dig social. Men er der noget i din opvækst, hvor du har oplevet kritik eller ikke har fået kærlighed omkring det at være social?

”Den sætning, du har skrevet, er nu din nye udvikling. Sig den til dig selv igen og igen, hver dag mange gange, og hæng sætningen op på din væg, så du ikke glemmer den. Når du har sådan en positiv sætning om dig selv, så vil du stille og roligt integrere de positive skygger, så de bliver dine egne. Det er følelsen, du lægger i ordene, der er vigtigst. Det er ikke nok blot at sige dem og tænke dem. Du skal føle dem.”

– Citat fra Elsk dig selv og bliv elsket

Joan Ørting anbefaler også, at man laver øvelsen flere gange. Når man har brugt sætningen længe, så kan det være, den skal fornys, og det kan man gøre ved at lave øvelsen eller ved at mærke efter, hvilke ord man har brug for. Næste gang kan man også sætte sine venner, idoler eller andre ind.

Jeg fandt frem til en sætning på kurset, som lød noget i stil med ”Jeg er en selvsikker, kreativ og modig kvinde, det er hende, jeg er!”, og da vi var cirka halvvejs igennem, ændrede jeg på et ord eller to. Jeg følte simpelthen, at jeg havde fået mere af den egenskab ved at sige sætningen dagligt, og så fandt jeg et nyt ord, som jeg gerne ville øve mig på at føle, at jeg var.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om øvelsen. Du er altid velkommen til at kommentere herinde.

Husk at lytte til dig selv

For et stykke tid siden havde jeg en ret hård uge. Der var uventet travlt på arbejdet, og jeg følte, at jeg løb rundt for at nå alting. Oveni det var jeg kommet til at lave aftaler hver aften. Når jeg skriver ”kommet til”, så er det, fordi jeg for længst er blevet klar over, at jeg har brug for alenetid for at lade op. Jeg bliver overstimuleret, irriteret og overvældet, hvis jeg er omgivet af mennesker hele tiden, men gang på gang glemmer jeg at tage hensyn til mine behov og laver i stedet for mange aftaler.

I den her uge var jeg allerede træt om onsdagen. Det var ellers hyggelige aftaler med venner, der inkluderede biografture, popkorn og gode snakke. Men bare tanken om, at der ville komme aftale på aftale, gjorde mig nærmest fortvivlet, og samtidig kunne jeg heller ikke få mig selv til at aflyse nogen af dem. ”Jamen, jeg vil jo rigtig gerne se den her veninde”, tænkte jeg. Da jeg i weekenden havde besøg af min mor, blev jeg totalt sur på ”den lille lort” af en pandekage, der ikke ville blive god (og det var endda den første, og de er jo aldrig gode!), og jeg glædede mig bare til, at jeg kunne være alene.

Da ugens syv dage med travl arbejdsuge og hyggelige aftaler var gået, havde jeg bestilt en hel palle brænde, som jeg skulle bære op på fjerde sal. ”Det kan jeg gøre på en time”, tænkte jeg mandag aften, og så skulle resten af aftenen bare stå på blognight og den tiltrængte alenetid. Hvad, jeg blot troede, ville være en times hårdt arbejde, tog mig to hele aftener, og jeg fik kun hjælp på andendagen. Hvilket resulterede i gråd over for min kæreste, der meget hjælpsomt spurgte mig, om han skulle blive og sove, fordi jeg var ked af det. Hvilket fik mig til nærmest at råbe ”jeg har brug for at være alene!!!”

Puha, det var en hård omgang. Min pointe er, at det er rigtig godt at kende sig selv og sine behov – og så skal man huske at lytte til dem (ellers bliver man træt ligesom mig, der egentlig godt kender mine behov, men som nogle gange overser dem).

Hvis ikke du har tænkt over dine behov før, så kan du prøve at svare på disse spørgsmål nedenfor. Når du kender dem, kan du begynde at prøve at indrette dit liv efter dem – det vil med garanti gøre dig gladere med mere ro og overskud – og så er der også overskud til at arbejde på dit selvværd!

  • Hvordan slapper du af?
  • Hvad giver dig energi?
  • Hvad stresser dig?
  • Hvilke signaler kommer fra din krop og dit sind, når du bliver stresset eller overser dine behov?
  • Hvordan lader du op?
  • Hvad kan du allerbedst lide at lave, hvis du selv kan bestemme?
  • Er der nogen steder i dit liv, hvor du ikke lytter til dine behov?
  • Hvad kan du gøre for at få mere energi og overskud ind i dit liv?

Find selv på flere 🙂

Efter min hårde uge vidste jeg, at jeg skulle slappe så meget af som muligt, så jeg havde et minimum af aftaler og hyggede i stedet med mig selv næsten hver aften. Åh, det var så skønt! Der var god tid, ro og plads til at gøre lige, hvad jeg ville.
Det handler om at finde balancen. Og kan man mærke sine egne behov og agere efter dem, så vil det også hjælpe på ens selvværd, fordi man er bevidst om sig selv og lytter. Man viser respekt for sig selv og accepterer sine egne behov – også selvom de måske ikke lige passer ned i andres forventninger. Det er nemlig en rigtig god selvværdsøvelse at være god ved sig selv hver dag.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Spejløvelsen – gå fra lavt selvværd til et godt selvværd 

Har du lavt selvværd, findes der en meget enkel øvelse, som du kan lave hver dag for at få bedre selvværd. Flere undervisere sværger til den, blandt andet Louise Hay og Joan Ørting, og jeg kan også mærke en rigtig god effekt af den.

Det skal lige siges, at den både lyder lidt syret for det utrænede øre og kan være overraskende svær at udføre – men bliv ikke bange!

Øvelsen hedder Spejløvelsen – og stod det til mig, skulle alle begynde at lave den her øvelse hver eneste dag. Den er enormt effektiv, hvis du vil arbejde med dit lave selvværd, for den går aktivt ind og taler imod din indre kritiker og viser din underbevidsthed, at du vil have det bedre med dig selv.

Du gør sådan her:

  • Stil dig foran spejlet, eller tag et spejl op foran ansigtet.
  • Kig dig selv ind i øjnene, og prøv at se dig selv. Se dig selv som dit indre barn (den lille pige eller dreng, som har brug for at høre søde ord), og lad være med at fokusere på dit udseende.
  • Sig til dig selv, gerne højt og tydeligt: ”Jeg elsker dig, (dit navn).”

Jo flere søde og gode ting, du siger til dig selv, jo bedre vil effekten på dit selvværd være. Sig for eksempel, at du elsker dig selv flere gange. At du værdsætter dig selv, og at du altid vil være der for dig selv. At du er stolt over dig selv, eller at du er smuk, vidunderlig, sød, spændende, interessant og sjov. Du kan sige alle de ting til dig selv, som du har lyst til – men husk at sige nogle af de svære også. Nogle af de ting, som du måske ikke helt tror på, men som måske er områder af din krop eller personlighed, som du enten er ked af eller gerne vil være mere af.

Det er vigtigt, at du bliver bevidst om, hvad dit indre barn har brug for at høre. Det kan være, du skal sige det modsatte af, hvad din indre kritiker fortæller dig? Eller at du finder ud af, hvilke temaer du har lidt under i barndommen for eksempel, og prøver at lave gode sætninger til Spejløvelsen ud fra dem. Eller at du kigger på, hvilke temaer du slås med lige nu.
Du kan altid ændre det, du siger til dig selv i spejlet. I nogle perioder har du måske brug for at fokusere på din krop, i andre måske at tale om din frygt for at blive forladt osv.

Jeg plejer at sige, at jeg ”elsker, elsker, elsker” mig selv, og så siger jeg tit en lang række ord, som, jeg både synes, beskriver mig, men som jeg også gerne vil være mere af. Kreativ, stærk, fantastisk og dygtig osv. Jeg siger også til mig selv, at jeg er en god ven, en god datter og et godt menneske.

Det, der umiddelbart sker for mig, er, at jeg ikke kan lade være med at smile til mig selv. Det føles simpelthen rigtig godt at få de ting af vide, selvom det er mig selv, der siger dem. Det er super hyggeligt, og jeg tror på, at ordene synker ned i min underbevidsthed og forplanter sig dernede. Og jeg kan mærke, at smilet sender værdifulde endorfiner ud i min krop, og at det igen skaber nogle gode tanker og en dejlig fornemmelse i kroppen. Og når jeg har det godt, ja, så er jeg jo meget mere positiv og kan møde verden på en god måde, som igen vil skabe gode resultater for mig. Derfor kan en øvelse som spejløvelsen få stor indvirkning på dit liv, fordi den kan sprede positive ringe ud i alle aspekter af dit liv. Du vil på sigt ændre din opfattelse af dig selv, og du vil balancere de negative ord, som du måske dagligt fortæller dig selv. Og det vil hjælpe på dit lave selvværd.

Det kan godt være svært, men prøv alligevel!

Men hvis det føles helt vildt svært at sige til dig selv, at du elsker dig, så er det også helt okay. De fleste er jo slet ikke vant til at tale sådan til sig selv, og måske føler man sig lidt åndssvag, som man står der og sludrer med sig selv i spejlet. Samtidig bor vi også i danske Jantelovsland, hvor man helst ikke skal tro, man er noget – og er man så ikke for selvfed, når man står og roser sig selv i spejlet? Måske, men hvis det virker, hvorfor så ikke skide på den Jantelov?

Læs indlægget om Den indre kritiker.

For det første må du gerne starte med at sige det indeni dig selv, hvis det er svært at sige det højt.

For det andet så er det også helt okay at starte blidt ud. Hvis det for eksempel er sætningen ”jeg elsker dig, (dit navn)”, du kløjes i, så kan du starte med at sige ”jeg er villig til at lære at elske dig”.

På den måde er du i gang, og du fortæller din krop og dit sind, hvad du gerne vil arbejde henimod.

Som Louise Hay skriver i sin (virkelig spændende) bog ”Helbred dit liv”:

”Jeg beder folk om at se sig selv i øjnene og sige noget positivt om sig selv, hver gang de går forbi et spejl. Den mest virkningsfulde måde at arbejde med bekræftelser på er at se sig selv i spejlet og sige dem højt.” (side 73)

Prøv det. Find et spejl, og kig dig selv dybt i øjnene. Du kan godt, og du fortjener det. Gør det hver dag i minimum en måned, og se, om du kan mærke en forskel.

Jeg vil meget gerne høre om dine oplevelser med spejløvelsen, så du er altid velkommen til at skrive til mig eller kommentere her på indlægget.