Tag: personlig udvikling

selvværd, lavt selvværd, personlig udvikling

Når den personlige udvikling bliver overvældende

Jeg delte et tidligere blogindlægFacebook den anden dag, og det handlede om, at man skal passe på med at gøre sit selvværdsarbejde til en sur pligt, hvor den indre kritiker kan tage fat i vores tanker og kritisere os. Og det gik op for mig, at det stadig er aktuelt for mig, så dette blogindlæg er både til dig og mig selv. En kærlig påmindelse om, at personlig udvikling tager den tid, den tager, og at det mest konstruktive er at være kærlige over for os selv – og nogle gange betyder det, at vi får tingene gjort, og andre gange betyder det, at vi tilgiver os selv for ikke at nå alting.

Der er så mange spændende bøger derude og så mange spændende mennesker, der har noget på hjerte. Det har jeg jo også selv. Og det er fantastisk! Der er meget fokus på selvværd, personlig udvikling og det gode liv for tiden, og det er skønt, at der er så mange muligheder for at lære nyt og arbejde med sig selv.

Men mange muligheder kommer også nogle gange med forvirring. Jeg elsker at lære nyt, og jeg ved, der stadig er meget, som jeg skal arbejde med. Oven i det elsker jeg gratis ting, så jeg skriver mig meget tit op til folks nyhedsbreve for at få den der freebie, det kan være e-bogen, arbejdsarket, webinar osv. Men problemet er, at jeg ikke altid får de der ting set og læst. Og så ligger de i indbakken og giver mig dårlig samvittighed. Eller de udprintede arbejdsark ligger på mit skrivebord og giver mig dårlig samvittighed. Og det handler ikke kun om freebies, det kan også være dokumentarer, bøger, podcasts osv. Listen er uendelig.

Jeg har helt klart tendens til at blive nysgerrig og tage for mig af retterne, men så ikke færdiggøre det, jeg starter på. Og det er ærgerligt, men det mest ærgerlige er altså, at jeg får dårlig samvittighed, bliver overvældet og slår mig selv i hovedet med det. Det er jo ikke meningen, og en stor del af selvværdsarbejdet handler jo om at mindske den indre kritiker – eller i hvert fald forstå, at den ikke taler sandt og ikke behøver have magt over en.

Bliver du også nogle gange overvældet af alle de ting, du vil lære inden for personlig udvikling?

En liste med inspiration

Her er en liste over nogle af de ting, som jeg er interesseret i, men som jeg ikke nødvendigvis er gået i gang med endnu:

Speaker Mel Robbins har for eksempel dette gratis Spring it on-forløb.

Dr. Nicole LePera kalder sig The Holistic Psychologist, og hun har gang i et ret spændende projekt, hun kalder ”Self Healers”, hvor hun arbejder med dagbogskrivning og indre barn-arbejde. Jeg er totalt fan – jeg er bare ikke gået i gang endnu.

Jeg har lånt to bøger om skygger af Pernille Melsted på biblioteket, og det går temmelig langsomt med at få dem læst. Øv, altså!

Jeg har købt et online akupressurkursus hos Katrine Birk, og det er super spændende, men jeg har bare ikke lige sat mig ned endnu og kigget på det…

Jeg trøster mig selv med, at jeg nok skal nå det hele, og at jeg slet ikke behøver lære alt på én gang. Nogle gange kaster livet os ud i en ordentlig hvirvelstorm, og så er vi tvunget til at kigge på os selv og verden omkring os. Men når det egentlig går fint, så må udvikling i mine øjne handle om nysgerrighed, tålmodighed og lyst til at lære sig selv bedre at kende – for bliver det til en sur pligt, så kommer vi ikke nogen vegne, fordi lysten mangler.

Hvad er du i gang med lige nu?

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, lavt selvværd, vrede

Det handler om at give følelserne plads de rigtige steder


”Du skal fandme ikke vække mig så tidligt, når vi har aftalt, at jeg skal sove så længe som muligt, og det er jo fuldstændig umuligt at sove, når du ikke engang gider lukke døren ind til soveværelset, og jeg kan høre den fucking brødrister bippe hele tiden! Det kan du fandme ikke være bekendt!”

råbte jeg vredt af min kæreste i weekenden, hvorefter jeg smækkede med døren og trampede ud i badeværelset for at gå i bad.

Vi skulle ud og kigge på lejlighed, og jeg havde været på bartender natarbejde dagen før. Derfor kunne jeg ikke få mine sædvanlige otte timer, så vi havde aftalt, at jeg skulle sove så længe som muligt for derefter at skynde mig op og i bad. Hvilket jeg troede, at jeg havde gjort klart, at jeg kunne gøre på 15 minutter – så da min kæreste kom ind og vækkede mig med ordene ”Hej, har du sovet godt? Der er 30 minutter til, at vi skal køre”, blev jeg simpelthen så vred. Det var ikke det, vi havde aftalt, og han forstod tydeligvis ikke, hvor vigtig min søvn var, og at jeg kunne gøre mig klar hurtigt. Det var dyrebare spildte soveminutter, forstod han ikke det??? Og han forsøgte ikke engang at passe på mig og min søvn, så han havde både spurgt, om jeg havde sovet godt, inden jeg skulle op, og ladet døren stå åbent, mens han lavede morgenmad, vi kunne spise i toget. Jeg følte mig forrådt og behandlet uden respekt.

Men måske var det alligevel alt for meget ligefrem at råbe af ham og at blive så vred? Ja, det var det i høj grad, kom jeg frem til lidt senere. Og endnu senere på dagen gik det op for mig, at jeg måske blev så vred, fordi jeg ikke får udtrykt min vrede ordentligt alle de andre steder, hvor jeg også får en vred følelse, og derfor kommer min opsamlede vrede uhensigtsmæssigt ud de steder, hvor jeg føler, at jeg kan få afløb for den. Og det er jo desværre ofte sammen med vores kære, hvor vi kan lade maskerne falde lidt, og hvor vi ikke altid føler, at vi behøver at opføre os ”som pæne og ordentlige mennesker”.

Jeg blev vred over at blive vækket så ”tidligt”, og jeg følte virkelig ikke, at min kæreste respekterede, at jeg havde arbejdet hele natten og derfor skulle have ro til at sove. Men jeg blev altså kun vækket 15 minutter før planlagt, og jeg havde måske ikke formuleret mig ordentligt, da jeg dagen før forklarede ham, hvornår jeg skulle op – og jeg havde altså selv valgt at tage en bartendervagt OG at tage med ud og kigge på lejlighed dagen efter. Jeg havde i høj grad selv et ansvar i situationen – om ikke andet i hvert fald for at formidle mine følelser og reaktioner på en ordentlig måde.

Vrede er en helt naturlig følelse, som godt må være her – men det er også godt at få den ud på en sund måde. Det kan føles godt at smække med døren i øjeblikket, men hvis det ikke stemmer overens med, hvordan du gerne vil opføre dig, så kan det enten være et tegn på, at du måske skal kanalisere vreden ud på en anden måde, eller at du skal kigge på, hvorfor du ikke vil være sådan.

Og sådan er det med skygger, altså de egenskaber, som vi ikke vil kendes ved i os selv. Jo mere vi prøver at undertrykke dem, jo kraftigere springer de op, når de ikke kan undertrykkes længere. Det sker ofte, når vi er trætte eller stressede, fulde eller på anden måde har sluppet kontrollen lidt.

”Lad os se vores fortrængte følelser og uerkendte egenskaber som menneskelig lava. Lava findes nede under jordens overflade. Hvis der oppe på overfladen ikke findes åbninger, som dampen kan strømme ud igennem og lette presset på den mægtige kraft, som ligge nedenunder, er den eneste mulighed for udløb en udbrud. På samme måde bygges der dunkle tilskyndelser og impulser op i vores psyke, og med mindre vi finder en sund og risikofri måde at give dem afløb på, kommer de af sig selv til udtryk på uhensigtsmæssige og potentielt farlige måder. Ved at anerkende, acceptere og vedkende os vores mørke side skaber vi naturlige sikkerhedsventiler inden i os selv.”

Debbie Ford i bogen ”Når skyggen tager over”

Jeg tror aldrig, at jeg har lært at få min vrede ud på en god måde. Jeg var meget vred som teenager, men det kom mest ud, når jeg var fuld og enten blev aggressiv (det værste eksempel er, at jeg faktisk engang har slået én i hovedet med en knytnæve i et blackout!), eller at jeg fx kastede flasker ned i jorden. Der var en god grund til, at jeg var vred, men det kom ikke særligt konstruktivt ud. I mit voksenliv har jeg også været vred, og jeg tror, det er på tide, at jeg lærer at rumme følelsen, sætte ord på den på en god måde, sætte grænser og komme af med den, så den ikke sidder tilbage i min krop.

Der er et tankemønster i mig, der ikke har det godt med at være vred. Der har ellers været en del vrede i mit barndomshjem, hvor mine forældre skændtes meget i flere år, indtil de blev skilt, da jeg var teenager. Måske har jeg set, hvad vrede kan gøre ved en stemning og en familie, og derfor besluttet mig for, at det ikke er noget, jeg skal udtrykke. (Men det er så alligevel lige præcis, hvad der sker, når jeg råber af min kæreste.) Jeg har ikke lært at sætte gode ord på min vrede, og det har min forældre heller ikke kunnet. Kritik og passive-aggressive vendinger er fløjet igennem luften og hen over middagsbordet, og ingen af dem har vist mig, hvordan man får respekteret sin vrede, samtidig med at man respekterer dem omkring sig.

Derfor er det det, jeg ubevidst tyr til, når jeg bliver overmandet af en vred følelse. Enten undertrykker jeg den, fordi jeg ikke kan være med den og ikke ved, hvordan jeg skal give udtryk for den uden at være ”en dum kælling”, og ellers kommer den ud på en kritisk og passiv-aggressiv måde.

Kender du det? Hvordan har du det med vrede? Eller andre ”ubehagelige, såkaldt negative” følelser? Hvordan håndterer du din vrede?

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal arbejde mere med min vrede. Det betyder, at jeg skal arbejde på at integrere min vrede (det vil sige at acceptere den egenskab som en del af mig, øve mig på at udtrykke den, hvor det giver mening og stoppe med at skamme mig over at være vred), og at jeg også skal finde konstruktive måder at få afløb for min vrede på, når jeg oplever den.

Jeg er for eksempel ret vred over min situation som arbejdsløs og den håbløshed, der ligger i, at der altid er nogle, der er bedre end mig og har mere erfaring. Og det må jeg godt være vred over, for det er hårdt.

Jeg er også vred over, at mine naboer har larmet og repareret og lavet ting i opgangen uden at fortælle os andre om, hvad der foregår og hvorfor. Måske skulle jeg bare selv spørge, hvad der sker, og sige, at det havde været rart at have fået noget af vide på forhånd? (Sådan på den helt rolige og ærlige måde?)

Jeg er vred over, at mange af mine venskaber har ændret sig eller er blevet helt væk. Men det må jeg jo enten acceptere, tale med vennerne om eller gøre noget for at ændre på.

Jeg er vred på mig selv over, at jeg på den ene side stiller for høje krav til mig selv og er for hård ved mig selv, og at jeg på den anden side ikke gør nok, ikke er god nok osv. Der skal måske en ærlig snak på bordet med mig selv efterfulgt af en ordentlig portion selvkærlighed?

Hvad går du og kæmper med? Er der nogen følelser eller egenskaber, som du ikke kan rumme ved dig selv? Og hvad gør du for at være i det?

Jeg vil elske at høre, hvad du tænker om det her indlæg, så kommentér gerne her eller på Facebook.

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du kan udtrykke dine følelser og reaktioner på sunde og konstruktive måder! 🙂

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Lad ikke dit selvværdsarbejde blive en dum hammer

Der findes en hel masse ”burde” i vores samfund. Vi skal hele tiden løbe stærkt for at nå mange ting, vi skal knokle på arbejdet, nyde en god slat kultur, følge med i nyhederne og holde vores krop slank og trænet. Ovenikøbet skal vi også hele tiden optimere os selv, udvikle os og blive bedre mennesker. Eller er det bare mig?

Jeg har i hvert fald lidt for mange ting på min mentale to do-liste, og det kan let give dårlig samvittighed, når jeg ikke når dem. Så er jeg pludselig en ”dårlig journalist”, hvis jeg ikke får fulgt med i nyhederne, jeg er ”doven og selv ude om det”, hvis jeg ikke får trænet, og jeg er ”kedelig og bagud”, hvis jeg ikke lige har set de nyeste tv-programmer, teaterstykker eller har været ude i byen og opleve noget kultur.

Og jeg er en ”dårlig selvværdsvejleder og elev”, når jeg ikke får lavet mine spejløvelser, ikke får øvet mig på at fange mig selv i negative tankemønstre og ikke får læst bøger om skyggearbejde.

Det kan hurtigt blive til en dårlig cirkel af negative tanker, og så kommer den indre kritiker på banen. Den kritiserer, fordømmer og udskammer. Det er faktisk ikke særligt rart. Kender du det?

Jeg fungerer ikke særligt godt med kritik, og min indre kritiker giver mig ikke ligefrem lyst til at hanke op i mig selv og krydse flere ting af på to do-listen. Den giver mig tværtimod dårlig samvittighed og en følelse af selvhad og modløshed.

Hvordan får du det, når din indre kritiker går i gang?

Derfor er mit budskab til dig i dag, at du skal passe på med at gøre din personlige og/eller spirituelle udvikling til en kedelig pligt, der kan aktivere din indre kritiker. Det handler både om forventninger, men også meget om at give dig selv lidt plads. Det er altså okay, at du ikke når det hele. Det er okay, at du springer over dine øvelser nogle dage. Det er helt fint, at du ikke udvikler dig lige så hurtigt, som du havde planlagt.

Det vigtigste er jo ikke, om du arbejder med dig selv på en bestemt måde, hvor hurtigt du gør det, eller hvor hurtigt du kan komme fra a til b. Det handler derimod om, at du GØR noget. At du ønsker at udvikle dig og tør arbejde for det. Min selvværdsfilosofi er helt klart at tage små skridt og være god ved sig selv på vejen. Kan du tage store skridt, så gør endelig det! Giv den gas, så længe du kan. Men hvis du pludselig ikke kan leve op til dine egne forventninger og krav, så vær kærlig over for dig selv. Du gør det godt.

Får du også dårlig samvittighed over dit selvværdsarbejde engang imellem? Og hvad gør du, når du oplever det? Kan du tilgive dig selv og være selvkærlig?

Fortæl mig gerne, hvad du tænker om emnet i kommentarfeltet eller på Facebook.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdsøvelse: Hvad vil du øve dig på?

Det er nemt at blive fanget i sine vaner og gøre det samme hver dag, tænke de samme tanker hver dag og i det hele taget gentage meget af det, man gjorde i går. Men det er muligt at bryde ud af sine vaner og gøre noget andet. Det betyder ikke, at du bare kan ændre dine vaner fra den ene dag til den anden, men det betyder, at du kan aktivt vælge, hvad du vil fokusere på og så øve dig. Øve, øve, øve dig.

Det kan for eksempel være at gøre det, du har valgt, i fem minutter hver dag. Eller aktivt prøve at være bevidst om at reagere på en anden måde. Vi har jo altid et valg, selvom det ikke altid føles sådan. Og så snart du er blevet bevidst om, at du gerne vil ændre noget, så kan du gå i gang. Det er super nemt – og alligevel så svært!

At arbejde sig henimod nogle personlige mål er godt, for det betyder, at du tager ansvar for (i hvert fald dele af) dit liv, og samtidig viser du også dig selv, at du er stærk, modig og målrettet. Det kan være med til at rykke dig ud af din komfortzone og gøre dig til et stærkere menneske – og forhåbentlig har det en meget positiv effekt på dit selvværd og din selvforståelse. Du viser dig selv, at du godt kan rykke dig væk fra det, som, du ikke synes, er tilfredsstillende. Det er godt for selvværdet!

Så her er en øvelse til dig:

  • Skriv ned på et stykke papir, hvad du gerne vil ændre. Du må gerne skrive flere ting på, og de må gerne være både store og små. Tøm gerne hovedet, og tænk både over din opførsel, dine tanker og dine reaktioner. Hvad skal der til for, at dit liv ser bare en lille smule bedre ud?
  • Vælg derefter den ting eller de ting ud, som du vil begynde at øve dig på. Start allerede i dag, og se, hvordan det føles. Hvad sker der indeni dig, når du prøver at gøre noget anderledes? Giver det energi? En følelse af overraskelse? Eller en følelse af, at det var helt forkert?
  • Du bestemmer og vælger selv, hvad der giver mening for dig. Men husk, at du godt kan ændre både dine tanker (og dermed dine følelser), dine reaktioner og din opførsel. Du kan lægge en plan, aflægge et løfte eller bare tage det, som det nu kommer. Det er op til dig.
  • Når du kommer i gang, er det meget vigtigt, at du husker at være selvkærlig. For der vil ganske sandsynligt være dage eller perioder, hvor det ikke lige går efter planen. Måske glemmer du dine mål, måske har du ikke energien til at gøre det, eller måske kan du slet ikke lykkes med det, selvom du prøver. Det er helt okay! Det er naturligt, at din proces vil gå op og ned, og vaner er ikke til at spøge med. De sidder super godt fast, så det er ikke, fordi du er ”dårlig” eller ”ikke god nok”, men fordi det er sådan, livet er. Kritiserer du dig selv, kan du skade dit selvværd frem for at styrke det. I stedet for at slå dig selv oveni hovedet med, at du ikke fik det gjort, så send en masse kærlige ord og tanker i din egen retning, tilgiv dig selv, og gør noget godt for dig selv. Og så op på hesten igen!

Så hvad skal DU øve dig på? Skriv gerne dine tanker, oplevelser eller de ting, du gerne vil øve dig på, i kommentarfeltet 🙂 Jeg vil elske at høre, hvad du kommer frem til og får ud af det.

Jeg vil øve mig på de her ting:

  • at blive mindre irriteret på min kæreste. Han er lige flyttet ind i min lejlighed, og det hele roder, og han ved ikke, hvor tingene er. Jeg bliver generelt nemt irriteret (måske skal jeg finde ud af, hvad det handler om??), men jeg vil gerne øve mig på at blive mindre irriteret på ham. Han er så sød og fantastisk, og jeg skal behandle ham ordentligt.
  • at drikke mere vand i løbet af dagen (for jeg er lidt for god til at glemme det, og så får jeg hovedpine. Det er dumt – og hvem ved? Måske bliver jeg irritabel, fordi jeg er dehydreret?).
  • at tage tingene én ad gangen og øve mig på ikke at blive overvældet. Jeg føler virkelig, at en stor del af det at blive voksen er, at der hele tiden er ting, der skal laves. Og lige for tiden er det lidt for meget for mig, så jeg vil øve mig på at ikke at have mere end tre ting på min to do-liste hver dag og sige lidt med ”pyt”.

God fornøjelse!

selvværd, selvtillid, selvkærlighed

Tag et kig på dig selv

Den anden dag havde jeg en snak med en ven. Vi talte om, hvordan det gik med os begge to, og hvad der skete i vores liv. På et tidspunkt kom vi ind på hans personlige udvikling, og hvordan han forsøgte at arbejde sig hen imod ”et bedre jeg”. Det handlede blandt andet om, at han gerne ville være lidt anderledes, og at han ikke var tilfreds med den person, han var – fordi den, han var, ikke levede op til hans værdier omkring, hvordan han skulle være, og hvordan han gerne ville bidrage til verden.

Det lød alt sammen meget godt, for det er godt at have nogle sunde værdier, og det er godt at have nogle mål, som man går efter. Jeg går selv meget op i personlig udvikling, og jeg er selv i gang med at prøve at blive ”et bedre menneske”, når jeg tager kurser, læser bøger og reflekterer over, hvad jeg kan gøre anderledes. Alligevel var der noget, der skurrede lidt i ørerne, og jeg spurgte ham, om hans vej til udvikling altid gik fra, at den, han var, skulle ændre sig for at leve op til hans forventninger – eller om det nogensinde gik den anden vej også. Altså, at forventningerne engang imellem blev sænket og tilpasset, hvem han var. Det viste sig, at det havde han faktisk slet ikke tænkt over i sit stærke fokus på at leve mere op til sine idealer.

Det overraskede mig, at han slet ikke havde tænkt over, om hans forventninger måske var for høje. Fordi mit fokus næsten altid er på bedre selvværd og selvkærlighed, så synes jeg, at man skal passe på med de høje forventninger. Og man skal passe på med at ville ændre for meget på sig selv. Det betyder ikke, at man ikke kan ”optimere” sig selv eller arbejde hen imod nogle gode mål. Men hvis forventningerne bliver brugt som en urealistisk målestok, som man hver dag kan slå sig selv i hovedet med, fordi man ikke kan leve op til dem – så er det ikke godt for selvværdet. Så har man måske en aktiv indre kritiker, der kritiserer én for ikke at være god nok, arbejde hårdt nok eller være et godt nok menneske.
Det er skadeligt i længden at have sådan en stemme kørende i hovedet, og derfor ville min tilgang altid være: vær kærlig mod dig selv, acceptér og respektér dig selv, og arbejd langsomt hen imod de mål, du har.

Jeg tror på, at man når længere – og er et sundere menneske, når man når derhen – hvis man kan være selvkærlig på vejen og stoppe den kritiske stemme, når man ikke lever op til de forbandede forventninger.

Senere talte jeg med min kæreste om den snak, jeg havde haft med min ven, og jeg påpegede, at vi var helt forskellige mennesker i forhold til forventninger. Men det var min kæreste ikke enig i, og han sagde:

”Du har da selv ret høje forventninger, og du har ofte krav til dig selv omkring, hvor mange ting du skal nå i løbet af en dag.”

Lige dér indså jeg, at han havde ret. Jeg har også vildt høje forventninger til mig selv – og jeg skrev jo faktisk et blogindlæg om netop det for noget tid siden. Det havde jeg så lige glemt i mellemtiden, hvor jeg sad og prøvede at give min ven gode råd. Men jeg gør jo præcis det samme, og jeg er også kritisk over for mig selv, når jeg ikke lever op til forventningerne. Det er det, der er pointen med det her blogindlæg:

Tag et kig på dig selv, når du har en mening om andre. Handler det også om dig selv? Når du dømmer andre, er det så i virkeligheden, fordi du dømmer dig selv for netop den egenskab?

Jeg er lige startet på et nyt kursus, der handler om skyggearbejde. Og her er teorien helt kort: ”Det, du siger, er du selv”, som underviseren Mette Holms bog om skyggearbejde også hedder.

Når du peger på andre, så er der tre fingre, der peger tilbage på dig selv. Kig på dig selv i stedet for. Hvad har du et problem med, som du ser i andre?

Mette Holms pointe er blandt andet, at verden omkring dig er et spejl, og at det, du ser i andre, faktisk handler om dig selv. Fordi alle mennesker rummer alle egenskaber (men de fleste af os har undertrykt en del af vores egenskaber for at passe ind i fællesskabet), så hvis du ser på et menneske og tænker, at den person er for eksempel stærk, egoistisk eller modig, så glemmer vi både, at den person også rummer alle andre egenskaber (og derfor også er svag, selvopofrende og bange), men også at vi selv indeholder de egenskaber, som vi ser i den anden.

Så da jeg hørte min ven fortælle, og jeg tænkte ”du gør det jo helt forkert”, så var det måske, fordi hans måde at gøre tingene på triggede noget i mig – fordi jeg gør det samme.
Skyggearbejdet er enormt interessant, og jeg vil skrive mere om det løbende under kurset.

Har du oplevet for nylig, at det, du så i et andet menneske, faktisk handlede om dig selv? Hvad gjorde du så, da du opdagede det?