Tag: positivitet

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Folk, der kæmper for et rummeligt og positivt kropsideal

Fik du læst mit blogindlæg om kroppen? Om hvordan du egentlig har det med din krop? Og hvad du sammenligner dig med? Hvad du opfanger fra din omverden og fører over på din egen krop af umulige kropsidealer?

Jeg har samlet en lille liste over konti på Instagram, der arbejder på en mere rummelig og positiv kropsforståelse – og står du og mangler netop det i din feed, der måske ellers flyder over af smukke mænd og kvinder i perfekte photoshoot-billeder, kan det være, at de her konti kan være lidt en modvægt til alt det.

Instagram: 

@bodyposipanda (farverig kvinde, der arbejder for positive kropsopfattelser – og hun har vist lige skrevet en bog om emnet!)

@sophaaaaa (flotte billeder af hendes “curvy fashion”, og hun lover “self love” i hendes profiltekst.)

@abeauty_and_abeast (temmelig mange selfier, men også med tekster, der kæmper for, at alle typer kvinder er gode nok.)

@graceofvictory (“mental health and self love” og en masse flotte billeder med gode tekster omkring kropspositivitet. Også en del mode.)

@lexiemanion (gode betragtninger omkring ligeværd og insisteren på, at hendes krop er okay.)

@selfloveliv (selvkærlighed, ligeværd og godt mentalt helbred.)

@zinteta (farverig feed med billeder af kroppe – blandt andet hvor “skønhedsfejl” bliver til små kunstværker. Dog en del på spansk.)

 

Jeg er sikker på, at der findes mange profiler derude, der promoverer selvkærlighed og positive og rummelige kropsidealer. Kender du nogle gode profiler? Så del dem gerne i kommentarfeltet, så vi kan tippe hinanden.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Kærlighedsbarometeret

Da jeg tog min uddannelse som Selvværdsvejleder hos Joan Ørting, lavede vi en øvelse, der handlede om et ”kærlighedsbarometer”. Jeg håber, du har lyst til at prøve at lave øvelsen, for den kan vise nogle interessante ting om dig, om dine relationer til din familie og andre, og den kan hjælpe dig med at fokusere på nogle positive ”skygger”. Jeg vil komme nærmere ind på skygger og masker i et andet blogindlæg, men skygger er nogle af de egenskaber, som vi har lært at undertrykke ved os selv.

Øvelsen går ud på, at du skal tegne et barometer, eller i hvert fald en linje med tal fra 1-100 på. Her skal du sætte alle dine familiemedlemmer ind – og dig selv. Du skal placere folk på barometeret, alt efter hvor meget du elsker dem. Altså, dem, du elsker højest, sætter du højest.

Det med at sætte et tal eller en procent på, hvor meget man elsker folk omkring sig (og især hvor meget man elsker sig selv!) er en ret svær øvelse, synes jeg. Men prøv alligevel. Hvor hører dine forældre til? Dine bedsteforældre og dine søskende? Dine onkler og tanter? Hvis der er familiemedlemmer, der er døde, må du også gerne sætte dem på.

Husk at sætte dig selv på. Hvor hører du til på skalaen? Hvor højt elsker du dig selv?

Når du har placeret din familie, dig selv og andre, som er dig meget kær, så prøv at undersøge dit resultat. Hvem ligger i toppen? Er det mænd eller kvinder? Er der nogen fællestræk mellem dem i toppen? Hvor ligger du egentlig selv henne? Højt eller lavt? Og hvorfor?

Teorien er, at alle dem, der er højere end dig selv på kærlighedsbarometeret, er nogle, som du har sat op på en piedestal. Og at du faktisk ikke kan elske nogen mere, end du elsker dig selv.

”Alle, der ligger over dig på kærlighedsbarometeret, har du sat op på en piedestal, og det betyder, at du projicerer dine egne skønne egenskaber over på dem. Det er dem, der er fantastiske, det er dem, der er dygtige. Men kan vi elske eller hade noget ved nogen, som vi ikke selv indeholder? Nej, du har selv de kvaliteter, som du ser i dine børn, din mor, din bror osv.”

– Citat fra Joan Ørtings bog ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det vil sige, at hvis du kun elsker dig selv 70 procent, så kan du kun elske andre 70 procent. Du har ikke mere kærlighed at give af. Så de sidste 30 procent er forgudelse, og det skal ikke forveksles med kærlighed.

Øvelsen slutter ikke her. Nu skal du nemlig prøve at kigge på de mennesker, som du har sat over dig selv, og skrive nogle af de gode kvaliteter ned, som du synes, de har. Er din mor kærlig, og din far social? Er din morfar helt fantastisk, og din lillebror klog?

Alle de positive egenskaber, som du oplever, at de mennesker har, kaldes for positive skygger. Det er egenskaber, som vi gerne selv vil have. Egenskaber, som vi ser op til eller drømmer om også at være. Vi lærer nemlig igennem vores opvækst, at der er nogle egenskaber, der ikke er så velsete, så dem gemmer vi væk. Men det betyder, at vi faktisk mister dele af os selv, og at vi i løbet af livet vil lede efter de egenskaber for at blive hele igen.

Når du har de positive ord, som du har skrevet ned, så kan du lave en sætning, som handler om dig selv. Tag ordene, som du har beskrevet de andre med, og brug dem om dig selv.
For eksempel: Jeg er en kærlig, social og klog kvinde/mand.

På den måde kan du begynde at tage nogle af de egenskaber til dig, som du har glemt hos dig selv, men som du ser i andre. Der er en god sandsynlighed for, at de ord, som du finder frem til, er egenskaber, som du gerne selv ville have eller have mere af. Måske skal du grave lidt, for det kan godt være, at du for eksempel allerede føler dig social. Men er der noget i din opvækst, hvor du har oplevet kritik eller ikke har fået kærlighed omkring det at være social?

”Den sætning, du har skrevet, er nu din nye udvikling. Sig den til dig selv igen og igen, hver dag mange gange, og hæng sætningen op på din væg, så du ikke glemmer den. Når du har sådan en positiv sætning om dig selv, så vil du stille og roligt integrere de positive skygger, så de bliver dine egne. Det er følelsen, du lægger i ordene, der er vigtigst. Det er ikke nok blot at sige dem og tænke dem. Du skal føle dem.”

– Citat fra Elsk dig selv og bliv elsket

Joan Ørting anbefaler også, at man laver øvelsen flere gange. Når man har brugt sætningen længe, så kan det være, den skal fornys, og det kan man gøre ved at lave øvelsen eller ved at mærke efter, hvilke ord man har brug for. Næste gang kan man også sætte sine venner, idoler eller andre ind.

Jeg fandt frem til en sætning på kurset, som lød noget i stil med ”Jeg er en selvsikker, kreativ og modig kvinde, det er hende, jeg er!”, og da vi var cirka halvvejs igennem, ændrede jeg på et ord eller to. Jeg følte simpelthen, at jeg havde fået mere af den egenskab ved at sige sætningen dagligt, og så fandt jeg et nyt ord, som jeg gerne ville øve mig på at føle, at jeg var.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om øvelsen. Du er altid velkommen til at kommentere herinde.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvilke historier fortæller du egentlig dig selv?

Hver gang jeg har det mindste at gøre med matematik, plejer jeg at fortælle alle, der gider lytte, at jeg er ret dårlig til det. Det sker både i supermarkedet, over for mine journalistiske kilder (hvis vi på en eller anden måde bevæger os ind på matematik), mine venner og alle mulige andre. Det ryger simpelthen ud af munden på mig.

– Jeg er ikke så god til det med matematik.

– Jeg kan slet ikke finde ud af matematik.

– Puha, matematik er ikke min stærke side!

Sådan kan det lyde, og i mange situationer er det slet ikke nødvendigt, at jeg fortæller folk, hvor god eller dårlig jeg er til at regne. Ja, jeg har haft svært ved matematik i skolen, og ja, jeg bruger det stort set ikke i mit voksenliv, så selvfølgelig er jeg da ret rusten. Men måske er jeg ikke så dårlig, som jeg går rundt og siger hele tiden?

Det med matematikken er blot ét eksempel på alle de historier, jeg går rundt og fortæller mig selv. Vi skaber jo hele tiden fortællinger om os selv, og de kan blandt andet være skabt af tidligere oplevelser.

Jeg fik for eksempel af vide i folkeskolen, at jeg gjorde det svært for mig selv i matematiktimerne, og min fysiklærer spurgte mig faktisk engang, om jeg var dum (foran hele klassen), når jeg stillede så mange spørgsmål. Så jeg holdt op med at række hånden op, og jeg gav op på naturvidenskabelige fag. Min historie som ”dårlig til matematik” var skabt.

Vores virkelighed er i høj grad skabt af de tanker, som vi går og gør os om os selv og vores omverden. Vi prøver jo at finde ud af, hvem vi er som mennesker, så vi tager alle tidligere oplevelser, vores egenskaber og drømme og maser dem sammen til én stor modellervoksfigur.

– Se! Sådan er jeg! Jeg er dårlig til matematik, men rigtig god til at grine. Jeg går i farverigt tøj, og jeg er journalist. Jeg er socialt akavet, kan ikke finde ud af at tale foran mange mennesker, jeg kommer næsten altid for sent, jeg er skide dårlig til at finde vej, jeg er…. Bla bla bla…, siger modellerfiguren ud igennem min mund.

Læs Dine tanker skaber dit liv – så pas på dem

Jo, jeg kommer tit for sent – men hvad nu hvis jeg faktisk kommer mere for sent, fordi jeg hele tiden tænker, føler og siger, at jeg gør det? Jo, jeg er dårlig til at finde vej, men nogle gange går det faktisk meget godt med retningssansen. Ja, jeg kan blive rigtig usikker i sociale sammenhæng, men nogle gange har jeg været så selvsikker og god til alt det sociale, at folk er faldet ned af stolen, når jeg har sagt, at jeg nogle gange bliver usikker.

Kan du se det?

Verden er langt mere kompleks og nuanceret, end vores historier giver den lov til at være. Vi er langt mere komplekse, nuancerede (og fantastiske, må jeg lige tilføje!), end vi går rundt og bilder os selv ind. Især hvis du har lavt selvværd, kan du være præget af negative historier, som måske hænger fast fra fortiden, eller som har fundet sit eget liv og bliver ved med at vokse og tynge dig.

Lær Den indre kritiker at kende

Nu skal det ikke lyde, som om alle de historier, vi går rundt og fortæller os selv og om os selv, er dårlige og skal fjernes. Nogle historier kan jo være rigtige, fyldestgørende og gode. Men problemet er, når vi skaber negative fortællinger om os selv, og når vi ukritisk begynder at tro på dem. Så kan de begrænse os og måske endda vokse og blive selvforstærkende. Som når jeg efter et par dårlige oplevelser i folkeskolen skaber en historie om, at jeg er dårlig til alle naturvidenskabelige fag – og her 15 år efter stadig går rundt med den opfattelse. Det vil jo være rigtig godt for mig at få et mere neutralt forhold til matematik, så jeg ikke behøver føle mig dårlig, mindreværdig, dum og akavet, ikke?
Vi behøver nemlig ikke holde fast i vores historier hele livet igennem. En hovedrengøring engang imellem vil være utroligt godt!

Og hvis du kigger alle dine historier efter i sømmene, kan det være, at du opdager, at du er meget mere end dem. At du ikke har brug for de historier længere, fordi de holder dig tilbage, eller fordi de ikke er fyldestgørende længere. Så kan du bygge og skabe nye historier om dig selv. Historier med plads til dig, plads til gode følelser og energi.

Her er nogle spørgsmål, som du kan starte med:

– Hvilke historier fortæller du dig selv?

– Om din personlighed/hvem du er?

– Om hvad du kan?

– Hvad fortæller du om dig selv i forhold til dine personlige relationer, dit professionelle liv, og når du står foran spejlet?

Prøv at finde fem til ti historier, og udsæt dem hver især for disse spørgsmål:

– Hvor kommer den historie fra?

– Hvor sand er den historie?

– Hvad gør den historie ved dig? (Hvad får den dig til at føle, tænke og gøre?)

– Kunne det være, at den historie kun viser et begrænset udsnit af virkeligheden?

– Hvad kan du gøre for at gøre historien mere nuanceret, mere fyldestgørende, mere ægte?

– Skal denne historie have lov til at overleve og stadig være en del af din historiefortælling?

– Hvis ja, hvorfor?

Hvis du har lyst til at dele nogle af dine tanker, indsigter eller følelser efter det her blogindlæg, vil jeg meget gerne høre dem 🙂 Du kan kommentere herunder, sende en mail eller skrive til mig på Stjerne Selvværds Facebookside

At vælge at tænke positivt

De sidste mange morgener har jeg haft utroligt svært ved at komme ud af sengen. Dynens lette tyngde, der hviler på min krop, og søvnens langstrakte drømmeland, der stadig er viklet rundt om mine øjenlåg, gør det virkelig rart at ligge i sengen. Og så er det så mørkt og koldt udenfor, og jeg har lidt – for ikke at sige meget – svært ved at tage mig sammen til at gå i bad og i det hele taget bare stikke en fod uden for dynens varme tryghed.

Men når jeg så endelig er kommet op, har jeg været god til at sige pænt godmorgen til mig selv i spejlet.

“Godmorgen, min skat. I dag bliver en fantastisk dag!”

Og så har jeg smilet lidt, fordi det var alligevel så hyggeligt at høre, at jeg ikke har kunnet forblive morgenmuggen.

Og i løbet af morgenen og på vejen til arbejdet har jeg været fokuseret på at tænke nogle rigtigt gode tanker, for eksempel:

“Jeg er glad, og jeg har det godt.”

“Jeg har et dejligt liv med en masse kærlighed, overskud, søde mennesker og kreativitet”

“Jeg er glad for mit arbejde, og i dag bliver en god, hyggelig og produktiv dag.”

“Jeg er en god ven, datter, kæreste og kollega.”

Jeg har gentaget dem mange gange i træk, og jeg har øvet mig i at finde på flere og flere sætninger, som, jeg synes, rummer noget godt, som jeg enten gerne vil forstærke eller have ind i mit liv. Og det kan godt være, det lyder fjollet, men det virker altså! I hvert fald på mig. Jeg kan mærke, hvordan mit humør bliver bedre, og hvordan hele min energi bliver stærkere. Og så går jeg rundt dér på gaden og smiler fjoget, og det er altså bare rart.

Jeg laver mine sætninger ud fra de ting, som jeg gerne vil være, og hvordan jeg gerne vil have det. Så jeg spørger mig selv om, hvad jeg drømmer om, og hvilke følelser jeg godt kunne tænke mig at have i kroppen. Derudover prøver jeg at forstærke de gode tanker, jeg allerede har om mig selv og om mit liv – for eksempel at jeg er glad for mit arbejde, og at jeg er glad.

Det handler nemlig om at være bevidst om sine tanker og det, som tankerne gør ved en. Det er muligt at aktivt vælge at tænke positive tanker eller kigge efter det positive i alle situationer. Men det kræver opmærksomhed, for det er meget let at blive hevet ned af negative tanker, der kan starte en ubehagelig spiral. Psykolog Mette Holm sender daglige morgenmails ud, og i dem taler hun ofte om det med ”søge op i tankerne”. Det betyder ifølge hende altid at tænke positive og konstruktive tanker – også i de svære situationer. At vende sit fokus hen imod det, som man gerne vil have, frem for at hænge fast i det, som man er utilfreds med.

Det at være opmærksom på og aktivt tænke positive tanker kan bruges på alle tidspunkter af døgnet, og det kan både bruges som en måde at styrke sit selvværd på og en måde at tackle en svær situation på. Hvis der sker noget i ens liv, der er svært, eller som giver en nogle ubehagelige følelser, så kan man i mange tilfælde bedre håndtere situationen, hvis det er muligt at holde et positivt fokus.

Hvorimod at hvis de knap så rare følelser får lov til at diktere, hvad hovedet skal tænke, så kan tankerne hurtigt blive negative, drænende og ubehagelige. Og før man har set sig om, så kan følelser og tanker blive ved med at påvirke hinanden i en nedadgående spiral, og pludselig har man det utroligt dårligt.

Et eksempel på dette er, at jeg engang var i et forhold, hvor jeg ofte blev meget usikker. Det startede som regel med nogle usikre tanker (om at min kæreste måske var mig utro), og det blev naturligvis til nogle ubehagelige følelser i kroppen som ondt i maven, hjertebanken og uro. Det var enormt svært for mig at få de usikre tanker til at gå væk, så følelserne fik endnu flere katastrofetanker til at blusse op i hovedet, og det gav mig endnu mere uro i kroppen, som igen fik mine tanker til at løbe løbsk. Til sidst kunne jeg slet ikke styre mine tanker, og jeg mistede fornemmelsen for, hvad der var realistisk, og hvad der ”bare” var utopiske katastrofetanker.

Dengang oplevede jeg mange nedadgående spiraler, hvor jeg mistede kontrollen med både tanker og følelser, men nu føler jeg, at jeg er blevet lidt bedre til at opdage, når der er negative tanker i hovedet, og når de ikke så rare følelser popper op i kroppen. Og så gælder det bare om at forsøge at få spiralen vendt til en positiv én eller i det mindste en neutral én.

Kender du det? Og hvad gør du i den situation? Tænker du over, at du har et valg – at tænke enten positivt eller lade dig rive med af det negative?

Som Louise Hay skriver i sin bog ”Helbred dit liv”:

”Det eneste, det drejer sig om, er en tanke – og en tanke kan ændres. Ligegyldigt hvad problemet er, så er vore oplevelser blot ydre manifestationer af indre tanker. Endog selvhad er kun at hade en tanke, som du har om dig selv. Du har en tanke, der siger ”Jeg er en dårlig person”. Denne tanke skaber en følelse, og du tager den følelse til dig. Men hvis du ikke har tanken, så kan du heller ikke få følelsen. Og tanker kan ændres. Hvis du ændrer tanken, så må følelsen forsvinde.”

Hvad tænker eller siger du, når du prøver at være positiv? Og virker det? Del gerne dine tanker og erfaringer herunder – måske kan vi alle sammen blive inspireret.

 

PS Dette indlæg er skrevet i efteråret 2016, så det er derfor, jeg skriver, at det er meget mørkt om morgenen 🙂

Vær mere selvkærlig med disse nemme tips 

Hvis du vil arbejde med dit selvværd, så er det vigtigt, at du har nogle gode, daglige vaner, som hjælper dig til at tænke positivt og mere selvkærligt om dig selv.

Lær Spejløvelsen her. 

Spejløvelsen er en elementær øvelse, som jeg anbefaler, at du gør hver dag i en eller anden form. Her taler du kærligt til dig selv, og det vil gradvist give dig bedre og bedre selvværd, fordi du fortæller dig selv, at du rummer, accepterer og elsker alle dele af dig.

Men husker du så at lave Spejløvelsen? Jeg kan nemt komme til at glemme den, selvom jeg møder et spejl mange gange i løbet af dagen. Derfor synes jeg, det er både hyggeligt og en god idé at have små remindere, som kan hjælpe mig med mine gode selvværdsvaner.

Jeg har derfor lavet en liste med gode tips til at huske dig selv på, at du er dejlig, som du er!

  • Sæt små sedler op med kærlige beskeder til dig selv og/eller huskekommentarer til at lave Spejløvelsen, trække vejret, tænke positive tanker, eller hvad du nu gerne vil huskes på at gøre. Det kan for eksempel på køleskabet, på toilettet, på spejlet eller ved natbordet.
  • Lav selvkærlige kodeord. Lav for eksempel kodeord til Facebook  eller andre steder, hvor du kombinerer selvkærlige sætninger med tal, og hvad der ellers skal til for at lave et sikkert password. Det kunne for eksempel være sætningen: Jeg er en fantastisk person, der elsker og værdsætter mig selv. Det kunne blive til JeefPdeoVms (+tal og tegn), hvis man bare tager sætningens forbogstaver. På den måde får du skrevet en god sætning (og dermed sagt den højt i hovedet) hver dag.
  • Skriv kærlige hilsener til dig selv på dine alarmer eller notifikationer på telefonen. Så når du kigger på telefonen, der bimler og forsøger at vække dig, så står der for eksempel ”Godmorgen, dejlige! Jeg elsker dig”. På mine morgenalarmer står der ”Godmorgen, skønne du!”, ”Jeg elsker dig” og ”Du er fantastisk!”
  • Hav en selvkærlig baggrund på computeren eller telefonen. Det kan enten være gode ord, stærke sætninger eller billeder, der minder dig om noget godt.
  • Ram billeder, postkort, inspirerende kunst eller andet ind og hav stående på bordet, kontoret, hængende på væggen og så videre.

Bliver det ikke lidt pussenusset, hvis du skal gøre alt det her, spørger du måske? Jo, det kan da godt være. Det handler også om, at du skal finde de ting, der virker for dig. Hvad bliver du inspireret af? Hvad bliver du glad af at kigge på? Hvordan kan du motivere dig selv til at være selvkærlig?

Mange af de her ting behøver andre i dit liv slet ikke opdage. Hvad der står på din alarm om morgenen, eller hvad du bruger som kodeord, er ikke noget, som andre behøver at få indblik i – men det er samtidig ting, der måske kan gøre en forskel for dig.

Omgiv dig med ting, som gør dig glad. Husk at være selvkærlig over for dig selv – især når du slet ikke har lyst, for der har du mest brug for det. Skid på, hvad andre tænker om dine øvelser og vaner, hvis de virker for dig.

Har du selv nogle gode idéer til, hvordan man kan være mere selvkærlig? Hvad virker for dig?Kommentér gerne herunder, så vi kan hjælpe hinanden.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Spejløvelsen – gå fra lavt selvværd til et godt selvværd 

Har du lavt selvværd, findes der en meget enkel øvelse, som du kan lave hver dag for at få bedre selvværd. Flere undervisere sværger til den, blandt andet Louise Hay og Joan Ørting, og jeg kan også mærke en rigtig god effekt af den.

Det skal lige siges, at den både lyder lidt syret for det utrænede øre og kan være overraskende svær at udføre – men bliv ikke bange!

Øvelsen hedder Spejløvelsen – og stod det til mig, skulle alle begynde at lave den her øvelse hver eneste dag. Den er enormt effektiv, hvis du vil arbejde med dit lave selvværd, for den går aktivt ind og taler imod din indre kritiker og viser din underbevidsthed, at du vil have det bedre med dig selv.

Du gør sådan her:

  • Stil dig foran spejlet, eller tag et spejl op foran ansigtet.
  • Kig dig selv ind i øjnene, og prøv at se dig selv. Se dig selv som dit indre barn (den lille pige eller dreng, som har brug for at høre søde ord), og lad være med at fokusere på dit udseende.
  • Sig til dig selv, gerne højt og tydeligt: ”Jeg elsker dig, (dit navn).”

Jo flere søde og gode ting, du siger til dig selv, jo bedre vil effekten på dit selvværd være. Sig for eksempel, at du elsker dig selv flere gange. At du værdsætter dig selv, og at du altid vil være der for dig selv. At du er stolt over dig selv, eller at du er smuk, vidunderlig, sød, spændende, interessant og sjov. Du kan sige alle de ting til dig selv, som du har lyst til – men husk at sige nogle af de svære også. Nogle af de ting, som du måske ikke helt tror på, men som måske er områder af din krop eller personlighed, som du enten er ked af eller gerne vil være mere af.

Det er vigtigt, at du bliver bevidst om, hvad dit indre barn har brug for at høre. Det kan være, du skal sige det modsatte af, hvad din indre kritiker fortæller dig? Eller at du finder ud af, hvilke temaer du har lidt under i barndommen for eksempel, og prøver at lave gode sætninger til Spejløvelsen ud fra dem. Eller at du kigger på, hvilke temaer du slås med lige nu.
Du kan altid ændre det, du siger til dig selv i spejlet. I nogle perioder har du måske brug for at fokusere på din krop, i andre måske at tale om din frygt for at blive forladt osv.

Jeg plejer at sige, at jeg ”elsker, elsker, elsker” mig selv, og så siger jeg tit en lang række ord, som, jeg både synes, beskriver mig, men som jeg også gerne vil være mere af. Kreativ, stærk, fantastisk og dygtig osv. Jeg siger også til mig selv, at jeg er en god ven, en god datter og et godt menneske.

Det, der umiddelbart sker for mig, er, at jeg ikke kan lade være med at smile til mig selv. Det føles simpelthen rigtig godt at få de ting af vide, selvom det er mig selv, der siger dem. Det er super hyggeligt, og jeg tror på, at ordene synker ned i min underbevidsthed og forplanter sig dernede. Og jeg kan mærke, at smilet sender værdifulde endorfiner ud i min krop, og at det igen skaber nogle gode tanker og en dejlig fornemmelse i kroppen. Og når jeg har det godt, ja, så er jeg jo meget mere positiv og kan møde verden på en god måde, som igen vil skabe gode resultater for mig. Derfor kan en øvelse som spejløvelsen få stor indvirkning på dit liv, fordi den kan sprede positive ringe ud i alle aspekter af dit liv. Du vil på sigt ændre din opfattelse af dig selv, og du vil balancere de negative ord, som du måske dagligt fortæller dig selv. Og det vil hjælpe på dit lave selvværd.

Det kan godt være svært, men prøv alligevel!

Men hvis det føles helt vildt svært at sige til dig selv, at du elsker dig, så er det også helt okay. De fleste er jo slet ikke vant til at tale sådan til sig selv, og måske føler man sig lidt åndssvag, som man står der og sludrer med sig selv i spejlet. Samtidig bor vi også i danske Jantelovsland, hvor man helst ikke skal tro, man er noget – og er man så ikke for selvfed, når man står og roser sig selv i spejlet? Måske, men hvis det virker, hvorfor så ikke skide på den Jantelov?

Læs indlægget om Den indre kritiker.

For det første må du gerne starte med at sige det indeni dig selv, hvis det er svært at sige det højt.

For det andet så er det også helt okay at starte blidt ud. Hvis det for eksempel er sætningen ”jeg elsker dig, (dit navn)”, du kløjes i, så kan du starte med at sige ”jeg er villig til at lære at elske dig”.

På den måde er du i gang, og du fortæller din krop og dit sind, hvad du gerne vil arbejde henimod.

Som Louise Hay skriver i sin (virkelig spændende) bog ”Helbred dit liv”:

”Jeg beder folk om at se sig selv i øjnene og sige noget positivt om sig selv, hver gang de går forbi et spejl. Den mest virkningsfulde måde at arbejde med bekræftelser på er at se sig selv i spejlet og sige dem højt.” (side 73)

Prøv det. Find et spejl, og kig dig selv dybt i øjnene. Du kan godt, og du fortjener det. Gør det hver dag i minimum en måned, og se, om du kan mærke en forskel.

Jeg vil meget gerne høre om dine oplevelser med spejløvelsen, så du er altid velkommen til at skrive til mig eller kommentere her på indlægget.