Tag: selvkærlig

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Dagpengesystemet kradser

Jeg har snart været arbejdsløs i fire uger. Det er både kort og lang tid. Det er ikke min første gang på dagpenge, for jeg har besøgt systemet mange gange, fordi jeg har haft mange tidsbegrænsede stillinger. De fleste besøg har været korte, fordi der kom altid et nyt vikariat. Men der var den dér ene periode, hvor jeg ledte efter et job i flere måneder, og til sidst blev jeg så deprimeret, at jeg gik til lægen og sagde ”jeg tror, jeg har en depression”.

Og det er lige præcis dét, som jeg er bange for. At jeg havner der igen. Med alle de følelser og alle de negative tanker. Fordi det er svært at være på dagpenge. Vi lever i et samfund, hvor man er så tæt identificeret med sit arbejde, at det er det første, vi spørger hinanden om, når vi møder hinanden.

”Hvad laver du til daglig?” Hvorfor spørger vi egentlig ikke hinanden om andre ting som ”Hvornår har du sidst været lykkelig – og hvorfor?”, ”Hvad er dine fem yndlingsting at lave?” eller ”Hvad er dine tanker omkring kærlighed?”.

Det er ret nemt for mig at føle mig uduelig og som en taber, når jeg er på dagpenge. Jeg ved godt, at vi alle er lige meget værd, og at alle, der prøver at fortælle mig noget andet, har fat i den helt forkerte ende, men jeg kan alligevel blive meget påvirket af det. Jeg kan huske, at jeg var til en fest hos en af mine venner i den der periode for nogle år tilbage. Jeg kendte ikke rigtigt nogen, så det betød, at jeg utroligt mange gange skulle forklare ”at jeg ikke lavede noget lige nu, fordi jeg var arbejdsløs”. Hvilket igen affødte alle de her – sikkert velmenende, men ærlig talt ret irriterende – kommentarer som ”Kan du ikke bare blive freelancer?”, ”Har du prøvet at søge uopfordret?” og ”Kan du ikke bruge dit netværk?”. Den slags banale råd til jobsøgning kender man altså godt, når man er på dagpenge.

Det værste for mig er min indre kritiker, der ser det som sin opgave at evaluere mig dagen lang. Og der er godt nok meget, jeg kan gøre ”forkert”, når jeg er på dagpenge. Så er jeg ikke aktiv nok, ikke god nok, ikke modig nok, ikke effektiv nok – og med den attitude får jeg nok aldrig et job. Og jeg har opdaget, at jo mere jeg lader den indre kritiker komme med sit anmelderkatalog, som den hælder ud over mig, jo mere går det ned ad bakke. Hurtigt.

Jeg kan allerede mærke det nu, her tre og en halv uge inde i systemet. Det kan godt være lidt svært at komme op om morgenen, og det er nærmest umuligt for mig at møde klokken 9.00 på biblioteket, som ellers er min aftale med mig selv. Jeg gider for det meste ikke skrive de der ansøgninger, og jeg er en verdensmester i at overspringshandle. Jeg taler også i mere negative vendinger, og jeg er blevet mere irritabel.

Så jeg øver mig på at være selvkærlig, fordi jeg ved, at jeg bedre kan holde humøret oppe og derved have mere overskud til at søge jobs, hvis jeg kan holde den indre kritiker i skak. Det går blandt andet ud på, at jeg har lavet en ugentlig struktur, hvor jeg skal på biblioteket mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Onsdag har jeg fri, fordi det er selvkærligt og motiverende. Jeg skal søge de job, som a-kassen kræver – og gerne lidt flere. Jeg holder også altid fri i weekenden, og jeg tilgiver mig selv, når det ikke lige gik som planlagt. Det er okay. Og jeg anerkender mig selv for alt det, jeg gør og opnår, selvom det måske ikke lyder af meget, når min kæreste kommer hjem fra arbejde og fortæller om sin dag. Og så fylder jeg min hverdag med gode mennesker, hyggelige aktiviteter, sport og andet, som gør mig glad og giver mig energi. Fordi det er med til at holde den gode spiral kørende, hvor jeg er god ved mig selv og derved har energi nok til at holde kritikeren i skak. Og den gode spiral er helt ekstremt vigtig – altid, men især når jeg er på dagpenge.

Læs Husk at fejre dig selv

Det handler også om at kende sig selv godt nok til at vide, hvad der får én op eller ned. Hvad der virker, og hvad der absolut ikke gør. Og så gå efter de gode ting og skære de dårlige fra. Det er egentlig så simpelt og dog så svært.

Har du prøvet at være arbejdsløs? Hvordan er det for dig? Hvad virker for dig? Og hvad virker slet ikke? Jeg vil som altid gerne høre, hvad du tænker om mine indlæg, og hvad det sætter i gang hos dig, så du er meget velkommen til at skrive her i kommentarfeltet.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Kærlighedsbarometeret

Da jeg tog min uddannelse som Selvværdsvejleder hos Joan Ørting, lavede vi en øvelse, der handlede om et ”kærlighedsbarometer”. Jeg håber, du har lyst til at prøve at lave øvelsen, for den kan vise nogle interessante ting om dig, om dine relationer til din familie og andre, og den kan hjælpe dig med at fokusere på nogle positive ”skygger”. Jeg vil komme nærmere ind på skygger og masker i et andet blogindlæg, men skygger er nogle af de egenskaber, som vi har lært at undertrykke ved os selv.

Øvelsen går ud på, at du skal tegne et barometer, eller i hvert fald en linje med tal fra 1-100 på. Her skal du sætte alle dine familiemedlemmer ind – og dig selv. Du skal placere folk på barometeret, alt efter hvor meget du elsker dem. Altså, dem, du elsker højest, sætter du højest.

Det med at sætte et tal eller en procent på, hvor meget man elsker folk omkring sig (og især hvor meget man elsker sig selv!) er en ret svær øvelse, synes jeg. Men prøv alligevel. Hvor hører dine forældre til? Dine bedsteforældre og dine søskende? Dine onkler og tanter? Hvis der er familiemedlemmer, der er døde, må du også gerne sætte dem på.

Husk at sætte dig selv på. Hvor hører du til på skalaen? Hvor højt elsker du dig selv?

Når du har placeret din familie, dig selv og andre, som er dig meget kær, så prøv at undersøge dit resultat. Hvem ligger i toppen? Er det mænd eller kvinder? Er der nogen fællestræk mellem dem i toppen? Hvor ligger du egentlig selv henne? Højt eller lavt? Og hvorfor?

Teorien er, at alle dem, der er højere end dig selv på kærlighedsbarometeret, er nogle, som du har sat op på en piedestal. Og at du faktisk ikke kan elske nogen mere, end du elsker dig selv.

”Alle, der ligger over dig på kærlighedsbarometeret, har du sat op på en piedestal, og det betyder, at du projicerer dine egne skønne egenskaber over på dem. Det er dem, der er fantastiske, det er dem, der er dygtige. Men kan vi elske eller hade noget ved nogen, som vi ikke selv indeholder? Nej, du har selv de kvaliteter, som du ser i dine børn, din mor, din bror osv.”

– Citat fra Joan Ørtings bog ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det vil sige, at hvis du kun elsker dig selv 70 procent, så kan du kun elske andre 70 procent. Du har ikke mere kærlighed at give af. Så de sidste 30 procent er forgudelse, og det skal ikke forveksles med kærlighed.

Øvelsen slutter ikke her. Nu skal du nemlig prøve at kigge på de mennesker, som du har sat over dig selv, og skrive nogle af de gode kvaliteter ned, som du synes, de har. Er din mor kærlig, og din far social? Er din morfar helt fantastisk, og din lillebror klog?

Alle de positive egenskaber, som du oplever, at de mennesker har, kaldes for positive skygger. Det er egenskaber, som vi gerne selv vil have. Egenskaber, som vi ser op til eller drømmer om også at være. Vi lærer nemlig igennem vores opvækst, at der er nogle egenskaber, der ikke er så velsete, så dem gemmer vi væk. Men det betyder, at vi faktisk mister dele af os selv, og at vi i løbet af livet vil lede efter de egenskaber for at blive hele igen.

Når du har de positive ord, som du har skrevet ned, så kan du lave en sætning, som handler om dig selv. Tag ordene, som du har beskrevet de andre med, og brug dem om dig selv.
For eksempel: Jeg er en kærlig, social og klog kvinde/mand.

På den måde kan du begynde at tage nogle af de egenskaber til dig, som du har glemt hos dig selv, men som du ser i andre. Der er en god sandsynlighed for, at de ord, som du finder frem til, er egenskaber, som du gerne selv ville have eller have mere af. Måske skal du grave lidt, for det kan godt være, at du for eksempel allerede føler dig social. Men er der noget i din opvækst, hvor du har oplevet kritik eller ikke har fået kærlighed omkring det at være social?

”Den sætning, du har skrevet, er nu din nye udvikling. Sig den til dig selv igen og igen, hver dag mange gange, og hæng sætningen op på din væg, så du ikke glemmer den. Når du har sådan en positiv sætning om dig selv, så vil du stille og roligt integrere de positive skygger, så de bliver dine egne. Det er følelsen, du lægger i ordene, der er vigtigst. Det er ikke nok blot at sige dem og tænke dem. Du skal føle dem.”

– Citat fra Elsk dig selv og bliv elsket

Joan Ørting anbefaler også, at man laver øvelsen flere gange. Når man har brugt sætningen længe, så kan det være, den skal fornys, og det kan man gøre ved at lave øvelsen eller ved at mærke efter, hvilke ord man har brug for. Næste gang kan man også sætte sine venner, idoler eller andre ind.

Jeg fandt frem til en sætning på kurset, som lød noget i stil med ”Jeg er en selvsikker, kreativ og modig kvinde, det er hende, jeg er!”, og da vi var cirka halvvejs igennem, ændrede jeg på et ord eller to. Jeg følte simpelthen, at jeg havde fået mere af den egenskab ved at sige sætningen dagligt, og så fandt jeg et nyt ord, som jeg gerne ville øve mig på at føle, at jeg var.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om øvelsen. Du er altid velkommen til at kommentere herinde.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Tilgiv dig selv

Nå, jeg havde ikke så mange planer den anden aften: jeg skulle skrive et blogindlæg, vaske tøj og støvsuge. Jeg kom hjem klokken 18, fordi det for tiden tager en krig at komme hjem fra mit vikararbejde i Nordsjælland (og fordi der lige var gode tilbud i Matas…). Jeg satte en tøjvask over og begyndte at tørre mit værelse af for støv. Det trængte faktisk virkelig meget til at blive støvet af, så jeg var grundig og tørrede alle mine spil af (de ligger ovenpå min store reol), alle mine hylder i bogreolen og alle andre flader, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg er sådan en type, der har mange små dippedutter, så det tager ti minutter bare at tørre mit skrivebord af, fordi jeg skal fjerne hele den bagerste dippedutterække, før jeg kan tørre bordpladen af…

Så spiste jeg, og så støvsugede jeg hele lejligheden – igen meget grundigt på mit værelse. Nu havde klokken sneget sig op på omkring klokken 20, og da fik jeg den fikse idé, at jeg ville rykke hele værelset rundt! Sengen skulle over til vinduet (det er egentlig dér, den bor om sommeren… Jeg har bare ikke gjort det endnu, fordi jeg gerne vil fikse en ødelagt væg lige dér, men altså.. Det får jeg jo ikke gjort lige nu!), og mit keyboard og alle de skøre instrumenter skulle over i det hjørne, hvor sengen har stået over vinteren.

Det var altså ikke bare lige at flytte det rundt. Jeg prustede og fik lidt ondt i ryggen, og sengen skulle mosles rundt for overhovedet at kunne komme ind i hjørnet. Jeg bor jo ikke i et palæ med 20 m2 rundt om sengen, så den bare lige kan drejes, vel? Nu var klokken pludselig lidt i 22, som er min sengetid-ish – og jeg havde jo slet ikke åbnet computeren for at begynde på det her blogindlæg.

Her var det nemt at begynde at bebrejde mig selv og blive irritabel og skuffet. Den indre kritiker, du ved. Den der stemme, som kalder dig alle mulige grimme ting og giver dig en rigtig dårlig selvfølelse.

Men! Jeg valgte at tilgive mig selv. Det er nemlig en meget bedre strategi, hvis du vil være selvkærlig og undgå at hive dig selv derned, hvor det ikke er godt for dig. Det er okay, at jeg (igen!) overspringshandlede, så jeg (igen!) sad og skrev et blogindlæg lige før sengetid. Det er okay, at jeg ikke levede op til mine egne forventninger. Og lige i dette tilfælde var jeg jo temmelig effektiv og fik ordnet noget andet, som var rart.

Det er også okay, at jeg ikke har så meget energi for tiden. At jeg ikke er særlig social, selvom jeg føler, at jeg burde. At jeg er nervøs for at blive arbejdsløs igen i slutningen af august. At jeg har taget på, fordi jeg har spist for mange søde ting, og faktisk for første gang har noget tøj, som jeg ikke kan passe.
Alt det er egentlig lidt øv, men det er okay. Jeg er okay. Selvfølgelig er jeg det! Jeg tilgiver mig selv for alle mine små fejl – for de er jo slet ikke fejl, når det kommer til stykket. Det er livet, der går op og ned, og det er naturligt, at jeg får alle mulige følelser omkring det, som jeg oplever. Men jeg ved, hvad der sker, hvis jeg lader den indre kritiker tage scenen og råbe ind i mikrofonen – og derfor vælger jeg at tilgive mig selv. Tage det lidt stille og roligt. Være lidt sød ved mig selv (måske ikke med kage, men med noget andet!) og lytte til mine egne behov. Og derefter prøve at gøre det bedre næste gang.

Jeg tror, det er enormt vigtigt at acceptere det, som er lige nu. Det er, som det er. Jeg prøver at acceptere det, jeg oplever, og derefter er det nemmere at tilgive mig selv. Det frigiver noget energi til at kunne fokusere på, hvordan jeg kan ændre noget eller arbejde hen imod mine mål. Det hjælper den indre kritiker dig nemlig ikke med.

Det er klart, at hvis du virkelig har klokket i det, skal du tage ansvar for situationen, sige undskyld og gøre det godt igen, hvis du kan. Her taler jeg om de små ting i hverdagen, som man nemt kan komme til at kritisere sig selv over i en overdreven grad.

Hvornår har du sidst slået dig selv i hovedet over nogle ”fejl”, som du har lavet? (I dag?) Og hvad tænker du om at prøve at tilgive dig selv i stedet for? Hvad ville det gøre for dig?

Kommentér gerne herunder i kommentarfeltet, jeg vil vildt gerne høre, hvad du tænker.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Holder du fast i dit lave selvværd?

Dengang jeg var yngre, var jeg så stærkt identificeret med min teenagehistorie, at jeg nærmest følte, at jeg skulle fortælle den til alle, som jeg lærte at kende. Jeg følte simpelthen ikke, at folk kunne lære den “rigtige” mig at kende, hvis ikke de hørte alle mine historier om, hvordan jeg var blevet mobbet i min sportsklub og mobbet af alle de ”smarte” i min hjemby, og hvordan det hele bare havde været så hårdt, da min far var afvisende over for mig efter mine forældres skilsmisse.

I flere år var min historie (den hårde mobbehistorie, altså, ikke den om den trygge, gode barndom) så vigtig for, hvem jeg var. Som jeg har skrevet om i Hvilke historier fortæller du dig selv, så blev min egen historie en historie, som jeg fortalte igen og igen. Jeg var jo hende, der helt uretfærdigt havde oplevet svigt, mobning og afvisning, men som var kommet ovenpå igen – dog med ar på sjælen. Lige indtil den dag, hvor jeg fik nok. Jeg blev så træt af at skulle fortælle den samme, triste historie igen og igen, og pludselig følte jeg slet ikke, at den passede til, hvem jeg var blevet. Hvis jeg skulle starte ethvert nyt venskab med min teenagehistorie, så følte jeg pludselig, at jeg i deres øjne blev fastholdt i en form for offerrolle – som jeg ikke længere selv var tilpas i.

I går hørte jeg psykolog Mette Holm fortælle om, hvordan man træffer de rigtige valg, og på et tidspunkt kommer hun ind på det her med, at man kan blive afhængig af sine kriser. Selvom man har det utroligt dårligt, er det i krisen, at man får masser af opmærksomhed, nærvær og medlidenhed fra sin omverden, og det er de positive oplevelser, man kan blive afhængig af. Det fik mig til at tænke på, at man også kan blive afhængig af sit lave selvværd. Både fordi det er trygt, hvis man længe har haft det sådan. Det er lidt bagvendt, at man holder fast i det dårlige, men vi mennesker er vanemennesker og tryghedsnarkomaner, så vi er meget glade for det, vi kender. Og kender vi følelsen af lavt selvværd, så kan det være skræmmende at forlade den. Hvem ved, hvad der venter på den anden side? Samtidig får vi måske noget ekstra opmærksomhed fra venner og familie, og det er jo så dejligt at få en krammer og nogle søde ord, når man deler sine følelser.

Jeg fortæller stadig min historie til mennesker, der kommer tæt på. Jeg er stadig lidt identificeret med den, og jeg kan sagtens fange mig selv i at glide ned i historien og lade mig svælge i den opmærksomhed, jeg får ud af det. Derudover kan der være nogle reaktionsmønstre fra dengang, som kan være gode at forstå for andre. At føle mig udenfor og afvist er mine temaer, så jeg får måske lettere de følelser end andre, og det kan være fint at forklare til andre, hvad der sker, når jeg pludselig reagerer på et eller andet. Men jeg ved også, at min historie ikke gør mig til den, jeg er. Den skal ikke styre mit liv fremadrettet, og jeg skal ikke hele tiden rode rundt i de ting, der skete dengang. Så jeg øver mig på ikke at fortælle om den periode, med mindre det er relevant.

Derimod prøver jeg at fokusere på alt det gode, jeg har i mit liv. Søde venner, skønne forældre, en fantastisk kæreste og i det hele taget et privilegeret liv. Det er det, jeg har lige nu her i nutiden. Det er faktisk det eneste, jeg har. Min historie er vigtig, men den er også kun et fatamorgana af oplevelser, jeg havde engang i fortiden. Jeg har lært en masse af det, og det skal jeg tage med mig videre. Alt det negative, som jeg i nogle tilfælde stadig ikke engang forstår hvorfor skete, det skal jeg bare lade ligge.

Det her er ikke en løftet pegefinger, der skal få dig til at føle, at du ”bare” skal slippe dine historier og dit lave selvværd. Det er slet ikke så let, og der kan også være en god grund til, at du holder fast i nogle ting. Men det kan være rigtigt godt at blive bevidst om, hvad der sker i dit hoved, og hvad du får ud af evt. at holde fast i nogle af dine følelser eller historier. Hvis du gerne vil slippe nogle oplevelser, tanker, mønstre eller andet, så kan du altid arbejde aktivt på det – men husk, at ting tager tid, og at du skal være selvkærlig i processen.

Hvordan har du det med dit eget selvværd? Holder du også lidt fast i det? Hvad får du ud af at holde fast i det? Hvad er dine tanker omkring at give slip på det? Hvad skal der til, for at du kan slippe dine lave selvværdsfølelser lidt mere?

Husk, at jeg tilbyder op til fem gratis samtaler, hvis du har brug for at få vendt nogle ting.

Vær mere selvkærlig med disse nemme tips 

Hvis du vil arbejde med dit selvværd, så er det vigtigt, at du har nogle gode, daglige vaner, som hjælper dig til at tænke positivt og mere selvkærligt om dig selv.

Lær Spejløvelsen her. 

Spejløvelsen er en elementær øvelse, som jeg anbefaler, at du gør hver dag i en eller anden form. Her taler du kærligt til dig selv, og det vil gradvist give dig bedre og bedre selvværd, fordi du fortæller dig selv, at du rummer, accepterer og elsker alle dele af dig.

Men husker du så at lave Spejløvelsen? Jeg kan nemt komme til at glemme den, selvom jeg møder et spejl mange gange i løbet af dagen. Derfor synes jeg, det er både hyggeligt og en god idé at have små remindere, som kan hjælpe mig med mine gode selvværdsvaner.

Jeg har derfor lavet en liste med gode tips til at huske dig selv på, at du er dejlig, som du er!

  • Sæt små sedler op med kærlige beskeder til dig selv og/eller huskekommentarer til at lave Spejløvelsen, trække vejret, tænke positive tanker, eller hvad du nu gerne vil huskes på at gøre. Det kan for eksempel på køleskabet, på toilettet, på spejlet eller ved natbordet.
  • Lav selvkærlige kodeord. Lav for eksempel kodeord til Facebook  eller andre steder, hvor du kombinerer selvkærlige sætninger med tal, og hvad der ellers skal til for at lave et sikkert password. Det kunne for eksempel være sætningen: Jeg er en fantastisk person, der elsker og værdsætter mig selv. Det kunne blive til JeefPdeoVms (+tal og tegn), hvis man bare tager sætningens forbogstaver. På den måde får du skrevet en god sætning (og dermed sagt den højt i hovedet) hver dag.
  • Skriv kærlige hilsener til dig selv på dine alarmer eller notifikationer på telefonen. Så når du kigger på telefonen, der bimler og forsøger at vække dig, så står der for eksempel ”Godmorgen, dejlige! Jeg elsker dig”. På mine morgenalarmer står der ”Godmorgen, skønne du!”, ”Jeg elsker dig” og ”Du er fantastisk!”
  • Hav en selvkærlig baggrund på computeren eller telefonen. Det kan enten være gode ord, stærke sætninger eller billeder, der minder dig om noget godt.
  • Ram billeder, postkort, inspirerende kunst eller andet ind og hav stående på bordet, kontoret, hængende på væggen og så videre.

Bliver det ikke lidt pussenusset, hvis du skal gøre alt det her, spørger du måske? Jo, det kan da godt være. Det handler også om, at du skal finde de ting, der virker for dig. Hvad bliver du inspireret af? Hvad bliver du glad af at kigge på? Hvordan kan du motivere dig selv til at være selvkærlig?

Mange af de her ting behøver andre i dit liv slet ikke opdage. Hvad der står på din alarm om morgenen, eller hvad du bruger som kodeord, er ikke noget, som andre behøver at få indblik i – men det er samtidig ting, der måske kan gøre en forskel for dig.

Omgiv dig med ting, som gør dig glad. Husk at være selvkærlig over for dig selv – især når du slet ikke har lyst, for der har du mest brug for det. Skid på, hvad andre tænker om dine øvelser og vaner, hvis de virker for dig.

Har du selv nogle gode idéer til, hvordan man kan være mere selvkærlig? Hvad virker for dig?Kommentér gerne herunder, så vi kan hjælpe hinanden.

Gør noget godt for dig selv

En af de mange kilder til at have det godt er at give plads og tid til sig selv. At gøre noget godt for sig selv og forkæle sig selv – og det er jo ikke nødvendigvis det samme, der er godt for dig som for mig.

Jeg vil i dag invitere dig til at lave en liste over alle eller nogle af de ting, som du kan lide at gøre for at forkæle dig selv.

Nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv, mens du laver listen, er for eksempel:

  1. Hvad gør mig glad?
  2. Hvad elsker jeg at gøre?
  3. Hvad kan jeg gøre for mig selv, så jeg får det rart?
  4. Hvad giver mig den der boblende glædesfølelse i maven?
  5. Hvad har jeg brug for?
  6. Hvornår havde jeg sidst en følelse af at forkæle mig selv – og hvad var det, der gav mig den følelse?

Her er nogle af de ting, som jeg elsker at gøre for mig selv:

  • Lave ansigtsmaske
  • Tage et fodbad
  • Putte regnbuefarvet neglelak på mine tæer
  • Ringe til en god ven
  • Læse en god bog
  • Sige søde ting til mig selv i spejlet
  • Dyrke yoga eller meditere
  • Få ordnet nogle ting på min to do-liste (men kun hvis jeg ved, at det vil være godt for mig bagefter – ikke hvis det er, fordi jeg prøver at presse mig selv)
  • Se tv-serier
  • Lave en god morgenmad til mig selv og læse avis
  • Kramme nogle søde venner
  • Være kreativ – fx spille på min ukulele, male i min malebog eller dimse med fjer
  • Skrive dagbog
  • Spise chokolade
  • Gå en tur
  • Høre god musik og danse

Det vigtigste er, at du finder ud af, hvad der virker for dig!

Når du er blevet klar over, hvad der gør dig glad, får dig til at slappe af og giver dig fornyet energi, så husk at give dig selv de ting engang imellem. Hvordan kan du få flere af de ting ind i din hverdag?

Det er kun godt at være god ved sig selv, og jeg er ikke fan af, at man skal have det dårligt over for eksempel at være ”doven”. Når jeg føler mig doven, så slapper jeg egentlig af og lader mine batterier op, og det er jo virkelig vigtigt for mig! Lyt til dig selv og din krop, og sørg for at passe på dig selv. Måske skal du ligefrem sætte tid af til det i kalenderen hver uge, så du husker at få det gjort?

Husk, at det er okay at sætte dig selv først – fordi hvis du ikke har nogen energi eller kærlighed til dig selv, hvordan vil du så give energi og kærlighed til andre?