Tag: selvkærlighed

selvkærlighed, selvværd

Selvkærlighed er mange ting for mig

Selvkærlighed bliver ofte præsenteret som noget, der ligner et spaophold med ansigtsmasker, agurker på øjnene og en hårkur i håret – men selvkærlighed er meget mere end det. Selvom jeg elsker alt, der giver mig en fornemmelse af et spaophold – og som jeg aktivt bruger som en afslappende og kærlig oplevelse for mig selv – så er selvkærlighed en langt mere nuanceret praksis, som man kan arbejde med.

For mig handler selvkærlighed nemlig om balance. Det handler ikke kun om at forkæle mig selv, når jeg har lyst – for hvis det så sådan ud, ville jeg ikke lave andet end at spise kage, lave ansigtsmasker og se tv-serier! Det handler derimod om at finde balancen mellem at være god ved mig selv, stoppe den kritiske stemme og at skubbe mig selv ud i de ting, der er gode og nødvendige for mig – også selvom jeg ikke altid har lyst. Selvkærlighed kan også bestå af at se det større billede og gå efter mine drømme, selvom der er nogle skridt på den rejse, der er lidt kedelige eller føles grænseoverskridende. Det er også selvkærligt at stå op for mig selv ved at sige min mening, sætte grænser eller sige ja/nej til ting.
Jeg skriver lidt mere om det i mit opslag fra Instagram nedenunder.

https://www.instagram.com/p/B0VlWOaB6ec/

Balancen handler for mig om at kunne se mit liv på den længere bane, så alle mine handlinger ikke bliver impulsstyrede af mine følelser. Jeg kan godt have lyst til alt muligt i øjeblikket, men hvis jeg kan se, at det modarbejder mit humør, min selvfølelse, mine relationer eller mine drømme på sigt, så mener jeg, at det er selvkærligt at tænke sig om en ekstra gang. Det er her, udtrykket “reparenting” kommer ind i billedet. Flere behandlere taler om det begreb, der kort fortalt betyder, at du skal være din egen “forælder”, hvor du opfylder dine egne behov (som måske ikke altid blev opfyldt i barndommen), og hvor du holder dig selv på sporet af den person, du gerne vil være, ved hjælp af selvdisciplin.

En ting er reparenting, selvdisciplin og at have fokus på det store billede. Den anden del af min opfattelse og praksis af selvkærlighed er netop en kærlig tilgang til mig selv. At jeg lytter til mig selv, og at jeg er kærlig over for mig selv. Det betyder, at jeg er opmærksom på, hvordan jeg taler til mig selv, og at jeg tilgiver mig selv, når jeg laver en fejl eller “gør noget forkert”. Jeg ved, at den indre kritiker ikke hjælper på selvfølelsen, og at det er menneskeligt at lave fejl. Så jeg øver mig i at give mig selv plads og sige “pyt”, når tingene ikke går som planlagt.

Herunder er der nogle eksempler på, hvad selvkærlighed er for mig:

Hvad er selvkærlighed for dig?

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Nej blev der sagt!

Jeg siger meget nej for tiden. Jeg har lige sagt nej til et vikararbejde, jeg ellers var sikker på, at jeg gerne ville have. Men da jeg fik en anden besked omkring arbejdsvilkårene, end jeg havde fået til at starte med, kunne jeg mærke, at det ikke var rigtigt at sige ja. Selvom jeg kunne mærke, at jeg ikke ville blive glad for at arbejde der, så havde jeg det alligevel svært med at sige nej – fordi må man gerne sige nej til arbejde, når man er arbejdsløs? Må man godt sige nej til et job, man selv har søgt?

Jeg kom frem til, at det må jeg godt (haha, jeg sidder lige og hører en podcast, og ordene ”måske skal jeg slippe et job” blev sagt, mens jeg skrev det her!).

Og det er ikke det eneste nej, jeg har ytret eller handlet på på det sidste. Jeg har sagt op på mit bartenderarbejde, hvor jeg har været vikar i snart et år (og det betød i praksis, at jeg stod med ét ben inde og én ben ude). Jeg har også sagt op på mit tekstforfatterarbejde, hvor jeg hverken var glad for opgaverne eller for den måde, som tingene blev formidlet på.

Jeg har også sagt nej til aftaler og sex. Det føles simpelthen så rart at sige nej til det, som ikke føles rigtigt, både på kort og lang sigt! Har du prøvet det for nylig?

For mig har det handlet om at skrælle ting væk, for at jeg bedre kan fokusere på det, der er vigtigt for mig, når der ikke er for meget larm omkring mig. Og det er vigtigt for mig at finde et arbejde, som jeg kan blive glad for, og som er nok timer/udbetaler nok til, at jeg kan komme ud af dagpengesystemet. Det er dejligt med nogle småjobs, men set i bakspejlet er det mere distraherende og kræver mere energi af mig, end jeg får ud af det.

Og så er der den krølle på det hele, at når du siger nej til noget, så siger du ja til noget andet. I mange af de her tilfælde har jeg sagt ja til fokus, mere energi og ro, ja til prioritering og til det, der føles godt for mig. Og det, der føles godt for mig, skulle gerne lade mig op og give mig energi, som jeg så igen kan bruge på at arbejde for og på det, som jeg drømmer om.

Hvad bruger du for meget energi på, som ikke giver dig særligt meget tilbage? Hvad distraherer dig væk fra det vigtige i dit liv?

Foredragsholderen og forfatter Mel Robbins har også talt om det her på sine sociale medie-kanaler for nylig.

”You must learn to say NO. And this goes way beyond the words you speak. Saying no is about the actions you take. If you answer work email at 8pm or 6pm, you just said YES I’m available 24/7. (…) If you allow yourself to be distracted with shit that doesn’t matter, you just said YES to something that wasn’t important. If you listen to your friends spew gossip, you said YES I agree with smack talk. (…) When you stay focused and finish your to do-list, you say NO to distractions. And when you leave work email for tomorrow, you say NO to the guilt and fear that convinces you to be available 24/7.”

Mel Robbins på Instagram @melrobbinslive

Her handler det for Mel Robbins ikke kun om at sige nej, men ligeså meget om de handlinger, man foretager sig. Og det giver vildt god mening, synes jeg, og det er en god måde at se det på. Jeg kan især godt lide tanken omkring, hvad du egentlig siger ja til (altså prioriterer), når du siger nej til noget. I stedet for kun at tænke på, hvad man ”mister” eller går glip af, så er det en god idé at vende det om til, hvad man i stedet får ud af det.

Det har været godt for mig at sige nej. Det føles, som om jeg respekterer mig selv mere, og jeg kan mærke, at jeg øver mig på at mærke, hvad jeg gerne vil, og hvad der føles rigtigt.

Har man lavt selvværd, er man måske også trænet i at overhøre sin indre stemme, der fortæller én, om man skal gå den ene eller anden vej. Har man problemer med selvværdet, kan andre folks meninger om én betyde enormt meget, og derfor kan det blive andres mening om én eller éns egen frygt for, hvad andre tænker, der kommer til at styre mange af éns valg. Og det er ikke særlig sundt for selvværdet, for jo mere man overhører sig selv, sine behov og sine grænser, jo dårligere kan man risikere at få det med sig selv. Hvis ikke man tager sig selv alvorligt, hvem skulle så gøre det?

Derfor er det netop noget af det, som jeg selv arbejder med alene og sammen med mine selvværdsklienter: at gøre det, der er godt for én selv, at lytte til sig selv og at sætte grænser. Jo mere du respekterer dig selv, jo bedre vil du få det over tid med dig. Du vil blive stærkere, og du vil kunne mærke dig selv meget mere. Kan du træffe nogle sunde valg for dig (ikke for alle andre), vil du både mindske de ubehagelige oplevelser, som du kan havne i, når du lader dig rive med af flokken, men du vil også få mere selvrespekt og selvkærlighed.

Husk, at du skal være sammen med dig hele livet – og det er du nok den eneste, der skal. Jo mere du kan være det så klichéfyldte ”din egen bedste ven”, jo bedre et liv vil du få. Og det betyder måske, at du skal øve dig i at sige mere nej til ting? Og måske sige mere ja til det, som du ikke tidligere har turde sige ja til, men som du drømmer om? I hvert fald at blive mere bevidst om, hvad DU skal sige ja og nej til. Det er to kraftfulde ord – både hvis de bruges bevidst eller ubevidst. Men vil du bruge dem til din fordel, skal du bruge dem bevidst og vide, hvornår du skal sige det ene og ikke det andet – og omvendt.

Hvor kan du sige mere nej i dit liv? Hvor vil det berige dit liv at sige nej? Og hvor vil det berige det at sige ja tak? Skriv gerne i kommentarfeltet, jeg elsker at høre, hvad du tænker!

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Perfektionismen skaber problemer

Det bliver et kort blogindlæg i dag, fordi jeg har ikke helt tænkt det her færdigt. Men i sidste uge skrev jeg om, hvordan det kan åbne op for en masse velvære, nydelse og ro, hvis man tillader sig nogle ting. Jeg tillod for eksempel mig selv at slappe fuldstændig af i en hel uge, og det gjorde, at mit hoved var så roligt og stille, som det ikke har været længe.

Det fik mig til at tænke på, om ikke vi alle sammen kan få meget mere ud af livet – og måske få et bedre selvværd – hvis vi faktisk tillader os selv fuldt og helt nogle af de ting, som vi går og længes efter. I den forbindelse nævnte jeg, at jeg gerne ville tillade mig selv at lave flere fejl og være uperfekt – for selvom jeg godt ved, at jeg ER uperfekt, så tillader jeg faktisk ikke mig selv at være det. Det kan jeg mærke ved, at jeg ofte slår mig selv i hovedet med kritik og lede sætninger, når jeg ikke lever op til mine høje forventninger. (Og hvorfor har jeg overhovedet de forventninger? Hvordan kan jeg have høje forventninger på den ene side og prædike uperfekthed på den anden?)

For et par dage siden lavede jeg et lille e-mail minikursus om selvværd, som jeg havde tilmeldt mig for et halvt år siden hos den canadiske coach Cassie Jeans. Det havde ligget i min mailboks og ventet på mig siden januar, og selvom der ikke var så meget nyt i det for mig, så fik jeg alligevel en ret god erkendelse, nemlig at det faktisk er min underliggende perfektionisme, som er skyld i, at jeg kæmper med følelser som modløshed, manglende motivation og struktur og en følelse af ikke at være god nok.

Og det er netop de følelser, der fylder meget i mit liv lige nu (og endnu mere fordi jeg er arbejdsløs, så er det godt nok svært at få motivationen op at køre og meget nemmere at føle sig ikke god nok) – og det er også netop de følelser, der holder mig tilbage.
Tænk, hvad jeg kunne udrette, hvis jeg kunne tage mig sammen til at føre mine ideer ud i livet? Tænk, hvordan jeg ville have det med mig selv, hvis jeg ikke skulle bruge så meget energi på at føle mig lidt forkert og ikke god nok?
Tænk, hvordan jeg kunne få den her blog og mine selvværdssamtaler ud over rampen, fordi jeg bare havde knald i røven og turde gøre det?

Det her vil jeg i hvert fald undersøge lidt mere, for der ligger noget guld gemt her, kan jeg mærke!

Så derfor slutter jeg indlægget af med et par spørgsmål til dig:

– Hvordan har du det med perfektionisme?

– Hvordan prøver du at være perfekt?

– I hvilke områder af dit liv fylder perfektionismen meget/for meget?

– Hvad gør perfektionismen ved dig?

– Hvor holder perfektionismen dig tilbage?

– Hvor gør perfektionismen dig godt?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker om og oplever med perfektionisme. Jeg vil elske at høre dine tanker!

selvværd, lavt selvværd, selvtilid

Når du tillader dig selv noget, sker der muligvis magiske ting

Jeg var i sommerhus på Langeland i sidste uge. Og der skete noget helt fantastisk, da jeg ankom. Der blev helt stille i min hjerne. Det føltes faktisk, som om der var én, der havde slukket på en on/off-knap. Jeg kan ikke mindes en anden gang, hvor skiftet mellem ”almindelig tankeaktivitet” til næsten fuldstændig stilhed er sket så markant.

Men det føltes jo helt vildt dejligt! Væk var bekymringerne omkring min jobsituation, forvirringen omkring mit liv, mine negative tanker omkring mig selv og de stressfyldte tanker omkring ”alt det, jeg skal nå”. I løbet af den første dag gik det op for mig, hvor stille der var blevet på toppen. Og så begyndte jeg naturligvis at tænke lidt over, hvad søren der var sket.

Jeg kom frem til, at det måtte være, fordi jeg havde tilladt mig selv at holde helt fri. Altså, HELT fri. Min kæreste og jeg havde planlagt en uge i sommerhuset, hvor vi ikke skulle lave noget. Vi skulle bare slappe helt af og komme helt ned i gear. Og det lod til at virke fra dag 1.

Det har fået mig til at tænke på, om ikke det giver mening at tillade sig selv lidt mere? Måske kan du og jeg få den der ro i kroppen eller sindet, hvis vi tillader os selv gode ting? For mig vil det være rigtig godt at tillade mig selv at slappe af og tillade mig selv at tage tingene, som de kommer. Og måske ville det gøre underværker for selvværdet og selvtilliden, hvis jeg tillod mig selv at lave fejl og være uperfekt?

Hvad kunne du tillade dig selv, som ville være godt for dit selvværd eller for dig?

Her er nogle ideer:

tillade dig selv at elske din krop

tillade dig selv at elske dig selv

­- tillade dig selv at forkæle dig selv

tillade dig selv at slappe af og holde fri

– tillade dig selv at gøre det, der er rigtigt for dig

tillade dig selv at tro lidt mere på dig selv 

– tillade dig selv kærlighed fra andre

– tillade dig selv ro, nærvær, fokus

tillade dig selv at være alt det, som du nu er

Prøv at lave din egen liste, eller mærk efter i hverdagen, og undersøg, hvor du kunne tillade dig selv mere. Tillade dig noget, der er godt for dig.

Stilheden i mit hoved blev ved hele ugen i sommerhuset, og jeg ved godt, at det er meget nemmere at slappe af, når man tager på ferie på landet. Derfor var det en nem mulighed for mig, men nu handler det om at finde ud af, hvordan jeg kan tillade mig selv mere i hverdagen. Jeg tror helt klart, jeg vil prøve at tillade mig selv at være uperfekt (det ved jeg godt, at jeg er, men måske kan jeg lade være med at slå mig selv i hovedet med det, hvis jeg virkelig tillader mig selv at være det?!) og tillade mig selv mere alenetid med plads til ro og fokus på mine egne projekter.

Hvilke tanker vækker dette indlæg i dig? Kan du mærke, om du kan tillade dig selv mere? Og hvad det måske skulle være? Kommentér gerne i kommentarfeltet eller på Facebook, jeg vil elske at høre dine tanker og ideer!

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Lad ikke dit selvværdsarbejde blive en dum hammer

Der findes en hel masse ”burde” i vores samfund. Vi skal hele tiden løbe stærkt for at nå mange ting, vi skal knokle på arbejdet, nyde en god slat kultur, følge med i nyhederne og holde vores krop slank og trænet. Ovenikøbet skal vi også hele tiden optimere os selv, udvikle os og blive bedre mennesker. Eller er det bare mig?

Jeg har i hvert fald lidt for mange ting på min mentale to do-liste, og det kan let give dårlig samvittighed, når jeg ikke når dem. Så er jeg pludselig en ”dårlig journalist”, hvis jeg ikke får fulgt med i nyhederne, jeg er ”doven og selv ude om det”, hvis jeg ikke får trænet, og jeg er ”kedelig og bagud”, hvis jeg ikke lige har set de nyeste tv-programmer, teaterstykker eller har været ude i byen og opleve noget kultur.

Og jeg er en ”dårlig selvværdsvejleder og elev”, når jeg ikke får lavet mine spejløvelser, ikke får øvet mig på at fange mig selv i negative tankemønstre og ikke får læst bøger om skyggearbejde.

Det kan hurtigt blive til en dårlig cirkel af negative tanker, og så kommer den indre kritiker på banen. Den kritiserer, fordømmer og udskammer. Det er faktisk ikke særligt rart. Kender du det?

Jeg fungerer ikke særligt godt med kritik, og min indre kritiker giver mig ikke ligefrem lyst til at hanke op i mig selv og krydse flere ting af på to do-listen. Den giver mig tværtimod dårlig samvittighed og en følelse af selvhad og modløshed.

Hvordan får du det, når din indre kritiker går i gang?

Derfor er mit budskab til dig i dag, at du skal passe på med at gøre din personlige og/eller spirituelle udvikling til en kedelig pligt, der kan aktivere din indre kritiker. Det handler både om forventninger, men også meget om at give dig selv lidt plads. Det er altså okay, at du ikke når det hele. Det er okay, at du springer over dine øvelser nogle dage. Det er helt fint, at du ikke udvikler dig lige så hurtigt, som du havde planlagt.

Det vigtigste er jo ikke, om du arbejder med dig selv på en bestemt måde, hvor hurtigt du gør det, eller hvor hurtigt du kan komme fra a til b. Det handler derimod om, at du GØR noget. At du ønsker at udvikle dig og tør arbejde for det. Min selvværdsfilosofi er helt klart at tage små skridt og være god ved sig selv på vejen. Kan du tage store skridt, så gør endelig det! Giv den gas, så længe du kan. Men hvis du pludselig ikke kan leve op til dine egne forventninger og krav, så vær kærlig over for dig selv. Du gør det godt.

Får du også dårlig samvittighed over dit selvværdsarbejde engang imellem? Og hvad gør du, når du oplever det? Kan du tilgive dig selv og være selvkærlig?

Fortæl mig gerne, hvad du tænker om emnet i kommentarfeltet eller på Facebook.

selvværd, selvtillid, personlig udvikling

Fra nu af vil jeg være skamløs!

S K A M L Ø S . . .

Vi lærer som børn, at der er bestemte egenskaber, som vi ikke skal vise omverdenen, hvis vi skal have kærlighed fra vores forældre. Det lyder hårdt – men som menneske er det livsnødvendigt at være en del af fællesskabet – og som barn er det vigtigste vores forældres kærlighed. Vi ved instinktivt godt, at vi ikke kan overleve, ”hvis vi bliver sat ud i kulden” og forladt af vores forældre. Derfor tilpasser vi os og lærer, hvordan vi skal opføre os – og hvordan vi i hvert fald ikke skal. Det kan både ske ved skæld ud (udskamning) eller ved mere subtile hentydninger (vores forældres opførsel, kropssprog, reaktioner).

Derfor ender vi som voksne med en maske og en masse skygger (lyse og mørke). Masken er den personlighed, som vi viser til verden. Jeg er for eksempel sød, glad og sjov (og alt muligt andet selvfølgelig – men der er også meget, jeg IKKE er over for min omverden). Men det, at vi ikke føler, at vi kan ”vise hele vores væsen” til andre, betyder, at vi føler os begrænsede og ufuldstændige. Der er måske en masse egenskaber, som vi har lært, at vi ikke skal vise eller være. Det varierer fra familie til familie, hvad det er. De egenskaber, som vi gemmer væk, kan og tør vi ikke bruge i vores liv. Vi skammer os måske over dem, og vi får ikke brugt dem, når det giver mening.

Men vi er født med alle egenskaber, og det er super ærgerligt, at vi ikke kan stå ved hele os selv – og det er ærgerligt, at vi ikke kan gøre brug af bestemte egenskaber, når der faktisk er brug for dem.

Lad mig komme med et eksempel: det kan være, du har lært, at du ikke må være egoistisk. Det var måske ikke velset i din familie, og derfor skammer du dig som voksen, når du føler dig egoistisk, eller får lyst til at være det. Eller det kan være, du har gemt din egoisme så langt væk, at du slet ikke kan mærke dine egne grænser, og hvad du har lyst til. Det kan desværre vise sig ved, at du ikke får sat grænser og hele tiden kommer til at fokusere på andres behov i stedet for dine egne (og så får du måske stress eller bliver udkørt).

Kan vi i stedet lære at stå ved alle vores egenskaber og hele vores mangfoldige person med alle vores kanter, uperfektheder og unikke træk, ja, så bliver livet mere spændende og livligt. Og du formår at bruge egenskaberne til de situationer, hvor det passer ind.
For jo, det giver enormt god mening at kunne være egoistisk, ”for meget”, stærk, vred, dominerende og svag nogle gange, selvom de egenskaber måske bliver set som negative.

Den kommer i glimt, den der følelse af, at jeg vil stå mere ved mig selv. At jeg ikke vil skjule mig længere. At jeg ikke vil skamme mig længere. Men her på det sidste er den blevet mere tydelig, og jeg er blevet langt mere ligeglad med, hvad folk måtte tænke om mig.

Jeg forstår bedre og bedre, at folks meninger om mig siger mere om deres eget selvværd og hele deres egen tilværelse, end den gør om mig. Og så er jeg så ubeskriveligt træt af, at jeg holder mig tilbage fra at gøre ting, som jeg gerne vil – fordi jeg ikke tør, fordi jeg er bange for reaktionerne, eller fordi jeg føler, jeg skal skamme mig over mig selv.

Det kan være de små ting: den anden dag havde jeg købt en to go-kaffe, og jeg havde bedt om at få den i min egen to go-kop, men bartenderen lavede alligevel kaffen i et papkrus – og jeg stod dér og bed mig i læben, for skulle jeg sige noget (og stå ved mig selv), eller skulle jeg bare bide det i mig (og være irriteret over det)? Det endte med det sidste.

Og det kan være de store ting: for eksempel at jeg ikke tør stå ordentligt ved, at jeg har lavet en blog, og at jeg har store drømme for den. Så når folk spørger ind til den, så bliver jeg genert og kigger ned i jorden, mens jeg rødmende fortæller, at det ”bare er en lille blog, og at jeg godt ved, at den ikke har så mange læsere” – i stedet for at sige med et fast blik og rank ryg: ”ja, det er min blog, og jeg er allerede i gang med at få klienter igennem den, og jeg håber virkelig, at jeg kan gøre en forskel for andre.”

Kan du se forskellen? Hvornår skammer du dig? Hvad skammer du dig over? Hvor har du lært, at du skal holde dig tilbage? Hvilke egenskaber må du ikke ”være for meget af” i din familie?

Men nu vil jeg ikke skamme mig længere. Jeg vil ikke føle, at jeg er forkert, når jeg:

  • sætter mine grænser
  • bliver vred, når jeg har grund til det
  • blærer mig med min blog
  • står ved mine drømme
  • siger min mening
  • er dominerende
  • viser, at jeg ved noget om tingene
  • er stille, når jeg har brug for det
  • er larmende, når jeg har brug for det
  • bliver sur (når jeg ikke får min kaffe i min medbragte to go-kop!!)
  • spiser slik, selvom jeg gerne vil tabe mig
  • er ”for meget” og tager mine bling bling-øreringe på om mandagen
  • siger nej tak
  • siger ja tak
  • viser mine følelser (også de grimme, urimelige, ubehagelige)

Jeg vil være skamløs fra nu af. Det er slut med at gå rundt og have det dårligt over mig selv, og hvem jeg er. Fordi jeg er fucking okay! Og jeg vil have det bedste ud af livet, turde være uperfekt og sårbar og have den der skønne følelse af, at jeg kan være det hele.

Det er på vej, kan jeg mærke. Det er kommet gradvist, og jeg glæder mig kun til at se endnu flere resultater, når jeg byder flere sider af mig selv inden for.

Hvilke egenskaber skal du invitere på kaffe? Og hvor lang tid vil du egentlig bruge på kun at være en halv version af dig selv?

Har du brug for hjælp til finde dine skyggesider frem eller stå mere ved dig selv, så husk, at jeg stadig har nogle gratis forløb med op til fem selvværdssamtaler. Hvad har du at miste?

selvværd, selvtillid,

Jeg var faktisk lige pludselig god!

Har du prøvet at overraske dig selv og klare dig bedre i for eksempel skolen, på arbejdet eller i noget andet fagligt, end du troede, du kunne? Har du opdaget nye sider af dig selv for nylig?
Det gjorde jeg nemlig den anden dag!

Jeg har de sidste seks uger gået på et seks ugers kursus for ledige i Digital Markedsføring, og jeg har hele kurset været meget interesseret i emnerne. Jeg oplevede faktisk mig selv være enormt ”tændt” på faget, og jeg oplevede også mig selv række hånden op, tage styringen i min gruppe, sige min mening – hvilket er en helt ny Sabine! Det var enormt fedt at opdage, at jeg også kan være lidt fremme i skoene i en helt ny gruppe af mennesker, at jeg godt tør tage styringen, og at jeg – når jeg fik en hurtig automattanke ”åh, synes de nu, at jeg var lidt for meget” -formåede at tænke:

”Det er ikke mit problem, hvis de synes, jeg er for meget. Jeg er okay, og det skal jeg ikke bekymre mig om. Jeg må gerne fylde lidt mere, og så kan vi tale om det, hvis de fortæller mig, at jeg har gjort noget forkert”.

Og helt ærligt? Hvad er der egentlig galt med at række hånden op, stille spørgsmål, sige sig mening og tage styringen i en gruppe, hvis der ikke er andre, der gør det? Ikke noget! At jeg tænker, at ”sådan må jeg ikke være” er jo et tillært tankemønster, som ikke nødvendigvis er sundt for mig.

En anden ting, der overraskede mig, var, at jeg begyndte at sige helt åbent til familie og venner, at jeg gik efter et 12-tal til eksamen. Sådan har jeg aldrig sagt før! Jeg har altid været lidt underspillet og mere ligeglad med karakterer – men nu kunne jeg mærke, at jeg virkelig gerne ville gøre det godt, forstå stoffet og frem for alt vise mig selv, at jeg kunne klare det godt.

Og det gik heldigvis rigtig godt til eksamen, selvom jeg ikke fik 12 – og jeg er så stolt over mig selv.

Så jeg fik set nogle helt nye sider af mig selv i forbindelse med det kursus, og jeg opdagede, at jeg også kan være lidt ”stræberagtig” (jeg mener stræber som en god ting – det er jo fantastisk at turde gå efter at være god, turde stille sig derud, hvor man viser andre, at man er dygtig, og at man arbejder frem imod et mål!).
I løbet af foråret og sommeren er jeg også ved at uddanne mig til Skyggevejleder, og det er netop det, som skyggearbejdet handler om:

at turde være hel, at give alle sine sider og egenskaber plads og at turde vise hele sin personlighed frem for omverdenen.

Skyggearbejdet er enormt spændende, og jeg øver mig på at lokke de sider frem, som jeg har undertrykt siden barndommen. Og her på mit Digital Markedsføringskursus var der jo sørme nogle af dem: den styrende side, den initiativrige side og den ambitiøse side. Og så er der vist ikke andet at sige end:

”Velkommen til, skyggesider! I må gerne være her hos mig, for jeg ved, at I kan berige mit liv, hvis jeg bruger jer rigtigt og i de passende situationer! Tak, fordi I viser mig, at sådan er jeg også.”

Hvornår har du overrasket dig selv? Har du også fundet nogle gemte sider af dig selv frem? Og turde du tage imod den?

Brug gerne kommentarfeltet, skriv til mig på Facebook, eller på mailen.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdsøvelse: Hvad vil du øve dig på?

Det er nemt at blive fanget i sine vaner og gøre det samme hver dag, tænke de samme tanker hver dag og i det hele taget gentage meget af det, man gjorde i går. Men det er muligt at bryde ud af sine vaner og gøre noget andet. Det betyder ikke, at du bare kan ændre dine vaner fra den ene dag til den anden, men det betyder, at du kan aktivt vælge, hvad du vil fokusere på og så øve dig. Øve, øve, øve dig.

Det kan for eksempel være at gøre det, du har valgt, i fem minutter hver dag. Eller aktivt prøve at være bevidst om at reagere på en anden måde. Vi har jo altid et valg, selvom det ikke altid føles sådan. Og så snart du er blevet bevidst om, at du gerne vil ændre noget, så kan du gå i gang. Det er super nemt – og alligevel så svært!

At arbejde sig henimod nogle personlige mål er godt, for det betyder, at du tager ansvar for (i hvert fald dele af) dit liv, og samtidig viser du også dig selv, at du er stærk, modig og målrettet. Det kan være med til at rykke dig ud af din komfortzone og gøre dig til et stærkere menneske – og forhåbentlig har det en meget positiv effekt på dit selvværd og din selvforståelse. Du viser dig selv, at du godt kan rykke dig væk fra det, som, du ikke synes, er tilfredsstillende. Det er godt for selvværdet!

Så her er en øvelse til dig:

  • Skriv ned på et stykke papir, hvad du gerne vil ændre. Du må gerne skrive flere ting på, og de må gerne være både store og små. Tøm gerne hovedet, og tænk både over din opførsel, dine tanker og dine reaktioner. Hvad skal der til for, at dit liv ser bare en lille smule bedre ud?
  • Vælg derefter den ting eller de ting ud, som du vil begynde at øve dig på. Start allerede i dag, og se, hvordan det føles. Hvad sker der indeni dig, når du prøver at gøre noget anderledes? Giver det energi? En følelse af overraskelse? Eller en følelse af, at det var helt forkert?
  • Du bestemmer og vælger selv, hvad der giver mening for dig. Men husk, at du godt kan ændre både dine tanker (og dermed dine følelser), dine reaktioner og din opførsel. Du kan lægge en plan, aflægge et løfte eller bare tage det, som det nu kommer. Det er op til dig.
  • Når du kommer i gang, er det meget vigtigt, at du husker at være selvkærlig. For der vil ganske sandsynligt være dage eller perioder, hvor det ikke lige går efter planen. Måske glemmer du dine mål, måske har du ikke energien til at gøre det, eller måske kan du slet ikke lykkes med det, selvom du prøver. Det er helt okay! Det er naturligt, at din proces vil gå op og ned, og vaner er ikke til at spøge med. De sidder super godt fast, så det er ikke, fordi du er ”dårlig” eller ”ikke god nok”, men fordi det er sådan, livet er. Kritiserer du dig selv, kan du skade dit selvværd frem for at styrke det. I stedet for at slå dig selv oveni hovedet med, at du ikke fik det gjort, så send en masse kærlige ord og tanker i din egen retning, tilgiv dig selv, og gør noget godt for dig selv. Og så op på hesten igen!

Så hvad skal DU øve dig på? Skriv gerne dine tanker, oplevelser eller de ting, du gerne vil øve dig på, i kommentarfeltet 🙂 Jeg vil elske at høre, hvad du kommer frem til og får ud af det.

Jeg vil øve mig på de her ting:

  • at blive mindre irriteret på min kæreste. Han er lige flyttet ind i min lejlighed, og det hele roder, og han ved ikke, hvor tingene er. Jeg bliver generelt nemt irriteret (måske skal jeg finde ud af, hvad det handler om??), men jeg vil gerne øve mig på at blive mindre irriteret på ham. Han er så sød og fantastisk, og jeg skal behandle ham ordentligt.
  • at drikke mere vand i løbet af dagen (for jeg er lidt for god til at glemme det, og så får jeg hovedpine. Det er dumt – og hvem ved? Måske bliver jeg irritabel, fordi jeg er dehydreret?).
  • at tage tingene én ad gangen og øve mig på ikke at blive overvældet. Jeg føler virkelig, at en stor del af det at blive voksen er, at der hele tiden er ting, der skal laves. Og lige for tiden er det lidt for meget for mig, så jeg vil øve mig på at ikke at have mere end tre ting på min to do-liste hver dag og sige lidt med ”pyt”.

God fornøjelse!

selvværd, selvtillid, selvkærlighed

Tag et kig på dig selv

Den anden dag havde jeg en snak med en ven. Vi talte om, hvordan det gik med os begge to, og hvad der skete i vores liv. På et tidspunkt kom vi ind på hans personlige udvikling, og hvordan han forsøgte at arbejde sig hen imod ”et bedre jeg”. Det handlede blandt andet om, at han gerne ville være lidt anderledes, og at han ikke var tilfreds med den person, han var – fordi den, han var, ikke levede op til hans værdier omkring, hvordan han skulle være, og hvordan han gerne ville bidrage til verden.

Det lød alt sammen meget godt, for det er godt at have nogle sunde værdier, og det er godt at have nogle mål, som man går efter. Jeg går selv meget op i personlig udvikling, og jeg er selv i gang med at prøve at blive ”et bedre menneske”, når jeg tager kurser, læser bøger og reflekterer over, hvad jeg kan gøre anderledes. Alligevel var der noget, der skurrede lidt i ørerne, og jeg spurgte ham, om hans vej til udvikling altid gik fra, at den, han var, skulle ændre sig for at leve op til hans forventninger – eller om det nogensinde gik den anden vej også. Altså, at forventningerne engang imellem blev sænket og tilpasset, hvem han var. Det viste sig, at det havde han faktisk slet ikke tænkt over i sit stærke fokus på at leve mere op til sine idealer.

Det overraskede mig, at han slet ikke havde tænkt over, om hans forventninger måske var for høje. Fordi mit fokus næsten altid er på bedre selvværd og selvkærlighed, så synes jeg, at man skal passe på med de høje forventninger. Og man skal passe på med at ville ændre for meget på sig selv. Det betyder ikke, at man ikke kan ”optimere” sig selv eller arbejde hen imod nogle gode mål. Men hvis forventningerne bliver brugt som en urealistisk målestok, som man hver dag kan slå sig selv i hovedet med, fordi man ikke kan leve op til dem – så er det ikke godt for selvværdet. Så har man måske en aktiv indre kritiker, der kritiserer én for ikke at være god nok, arbejde hårdt nok eller være et godt nok menneske.
Det er skadeligt i længden at have sådan en stemme kørende i hovedet, og derfor ville min tilgang altid være: vær kærlig mod dig selv, acceptér og respektér dig selv, og arbejd langsomt hen imod de mål, du har.

Jeg tror på, at man når længere – og er et sundere menneske, når man når derhen – hvis man kan være selvkærlig på vejen og stoppe den kritiske stemme, når man ikke lever op til de forbandede forventninger.

Senere talte jeg med min kæreste om den snak, jeg havde haft med min ven, og jeg påpegede, at vi var helt forskellige mennesker i forhold til forventninger. Men det var min kæreste ikke enig i, og han sagde:

”Du har da selv ret høje forventninger, og du har ofte krav til dig selv omkring, hvor mange ting du skal nå i løbet af en dag.”

Lige dér indså jeg, at han havde ret. Jeg har også vildt høje forventninger til mig selv – og jeg skrev jo faktisk et blogindlæg om netop det for noget tid siden. Det havde jeg så lige glemt i mellemtiden, hvor jeg sad og prøvede at give min ven gode råd. Men jeg gør jo præcis det samme, og jeg er også kritisk over for mig selv, når jeg ikke lever op til forventningerne. Det er det, der er pointen med det her blogindlæg:

Tag et kig på dig selv, når du har en mening om andre. Handler det også om dig selv? Når du dømmer andre, er det så i virkeligheden, fordi du dømmer dig selv for netop den egenskab?

Jeg er lige startet på et nyt kursus, der handler om skyggearbejde. Og her er teorien helt kort: ”Det, du siger, er du selv”, som underviseren Mette Holms bog om skyggearbejde også hedder.

Når du peger på andre, så er der tre fingre, der peger tilbage på dig selv. Kig på dig selv i stedet for. Hvad har du et problem med, som du ser i andre?

Mette Holms pointe er blandt andet, at verden omkring dig er et spejl, og at det, du ser i andre, faktisk handler om dig selv. Fordi alle mennesker rummer alle egenskaber (men de fleste af os har undertrykt en del af vores egenskaber for at passe ind i fællesskabet), så hvis du ser på et menneske og tænker, at den person er for eksempel stærk, egoistisk eller modig, så glemmer vi både, at den person også rummer alle andre egenskaber (og derfor også er svag, selvopofrende og bange), men også at vi selv indeholder de egenskaber, som vi ser i den anden.

Så da jeg hørte min ven fortælle, og jeg tænkte ”du gør det jo helt forkert”, så var det måske, fordi hans måde at gøre tingene på triggede noget i mig – fordi jeg gør det samme.
Skyggearbejdet er enormt interessant, og jeg vil skrive mere om det løbende under kurset.

Har du oplevet for nylig, at det, du så i et andet menneske, faktisk handlede om dig selv? Hvad gjorde du så, da du opdagede det?

Godt nytår, og en kæmpe tak!

Hurra, det er 2018! Rigtig godt nytår til dig, kære læser! Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år med nogle gode tanker omkring, hvad du vil arbejde med og for i det kommende år. At du havde en god nytårsfest, og at du har haft en dejlig og hyggelig jul.

Jeg selv er lidt rundt på gulvet efter en lang juleferie, hvor jeg havde en masse forskellige følelser fisende rundt i kroppen, og efter et nytår, hvor jeg for en gangs skyld ikke nåede at lave min nytårsopgørelse over 2017 og lave nye intentioner for 2018. Men jeg har alligevel gået og tænkt lidt på, hvad jeg gerne vil have, 2018 skal indeholde. Mere kreativitet og glæde – for eksempel i form af mere dans, ukulele, yoga og hulahop. Mere kærlighed og dybde – for eksempel i form af en prioritering af kærligheden og et nyt, mere positivt mindset i mine relationer. Mere mening og mindre bekymring – for eksempel i form af nye meningsfulde aktiviteter og mere væren i nuet. Mindre bekymring vil jeg også prøve at sikre ved at lade være med at tænke så meget. Jeg tænker rigtig meget, og jeg observerer mig selv og mine omgivelser meget. Det er en god ting, for det gør mig forhåbentlig mere bevidst om mig selv, mine tanker og mine mønstre. Men jeg har opdaget, at min indre kritiker og den frygtsomme del af mig selv føler med på sidelinjen, når jeg observerer, og det betyder, at de nemt kan komme ind i mit sind og overtage fortolkningen af mine observationer. Jeg bliver simpelthen mere bekymret og bange, når de overtager og hele tiden gør mig opmærksom på, at jeg skal overveje, om jeg er god nok. Det vil jeg prøve at holde op med, og jeg tror, det vil være godt for mig at tænke lidt mindre. Eller i hvert fald vælge mere bevidst, hvad jeg tænker på.

Har du nogen intentioner for 2018? Skriv dem gerne i kommentarfeltet, hvis du vil dele dem – jeg vil elske at høre dem og måske blive inspireret af dem 🙂

Stjerne Selvværd fylder snart 1 år – det er helt fantastisk, synes jeg! Tænk, at jeg har haft en blog om selvværd i et helt år! Jeg har stadig meget af lære om at drive en blog (vist især om markedsføring…), og du er mere end velkommen til at skrive ris og ros til mig i kommentarfeltet eller på mailen stjerneselvvaerd@gmail.com. Jeg er her for at lære og blive bedre, så alle kommentarer er velkomne.

Jeg vil også gerne takke dig for at læse med. Jeg ved ikke, om dette indlæg er det første, du læser, eller om du har læst flere – eller måske endda har læst med helt fra starten – men jeg er sindssygt taknemmelig for, at du læser med. TAK for det. TAK for dig. Jeg håber, at nogle af indlæggene kan inspirere dig og give dig noget med på vejen, som du kan bruge i din egen rejse til et bedre selvværd. Mit mål er at videregive det, som jeg har lært, så flere kan få gode redskaber til at arbejde med deres selvværd. Selvværdet er grundstenen i vores liv på en eller anden måde. Det har stor betydning for, hvordan vi opfatter verden omkring os og os selv – hvilket igen har stor betydning for, hvordan vi agerer i den verden.

Og så vil jeg også gerne dele en god nyhed med dig. Jeg har nemlig meldt mig til at nyt kursus, som vil styrke mig i mit arbejde som selvværdsvejleder. Det hedder Skyggevejlederuddannelsen, og det er psykolog Mette Holm, der afholder det. Det løber over seks måneder, og det handler kun om skyggearbejdet. Skyggeteorien handler om, at man som barn undertrykker nogle sider af sig selv, fordi man oplever, at det er bedst sådan i forhold til at få kærlighed. Men som voksen mangler man de sider, og man begynder for eksempel at lede efter dem i en partner. Samtidig betyder skyggesiderne (de sider, vi har undertrykt), at vi hverken kan acceptere dem hos os selv eller hos andre, og det giver anledning til både indre og ydre konflikter.

Jeg glæder mig helt vildt meget til det. Jeg håber på at lære en masse ny teori og få praktisk erfaring med at finde, arbejde med og tage skyggerne tilbage. Kan jeg finde mine egne skygger og lære at integrere dem i min selvopfattelse, vil det også være et godt redskab til at få et bedre selvværd.

Og jeg glæder mig til at dele en masse af det med jer!

Skål for et fantastisk 2018! 🙂
Hvis du gerne vil have hjælp til at arbejde med dit selvværd, så tilbyder jeg stadig gratis forløb, læs mere her.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du skal handle, hvis du vil ændre dig

Det er ikke nok at bruge hovedet, hvis du vil have andre resultater, end dem du får nu. Det er ikke nok at forestille sig, hvad der skal gøres anderledes, og planlægge, hvordan du skal nå dit mål. Hvis du vil ændre dig, opnå et mål eller i det hele taget rykke dig ud af stedet, må du rykke kroppen også, bevæge læberne og gå derud, hvor det måske er lidt farligt.

Du skal handle, hvis du vil skabe forandring. Det er simpelt, men det kan nu godt være ganske svært. Som da jeg skulle starte den her blog, hvor jeg tog mig sammen til det i et helt år, inden jeg trykkede på ”publicér”-knappen på hjemmesiden og tvang mig selv til at lave en Facebook-side og invitere alle mine Facebook-venner.

Jeg drømte om at lave en blog om selvværd – men jeg fik den altså først, da jeg besluttede mig for at trykke på knappen og gå ”live”. Men nu har jeg den, og den lever, og jeg skriver til den hver uge.

Er du klar over, hvordan det føltes at springe ud i det?

Det var den skønneste, mest nervepirrende og stolte følelse. Jeg gjorde det fandme. Havde jeg ikke sat en dato og fulgt igennem med den, havde jeg nok stadig stået med en uforløst drøm og en masse usikre hvad nu hvis-tanker.

Hvad drømmer du om?

Er du god til at rykke på dine drømme? Og hvad gør du, hvis du gerne vil gøre noget andet end det, du plejer, men det føles uoverskueligt? Hopper du så ud i det, eller går du rundt om den varme grød?

Åh, jeg gør meget det sidste. Danser og hopper, men ikke desto mindre rundt om i stedet for at hoppe op i grøden. Med en masse hvad nu hvis-tanker, overspringshandlinger og overbevisende ord om, at det måske ikke er så vigtigt alligevel. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne handle lidt mere. De gange jeg har handlet, har jeg fået nogle fantastiske oplevelser – og jeg har styrket mit selvværd, fordi jeg har vist mig selv, at jeg kan.

Da jeg besluttede mig for at flytte hjemmefra til Frankrig – og tog af sted igen, selvom jeg havde en ubehagelig oplevelse på min første tur. Da jeg lettere spontant tog til optagelsesprøve på journaliststudiet på SDU og kom ind. Da jeg købte en enkeltbillet til Thailand efter et break-up. Da jeg meldte mig til uddannelsen som Selvværdsvejleder, selvom jeg ikke vidste, hvad der ventede.

Og det handler jo slet ikke kun om de store, flotte, vilde drømme. Det handler i høj grad også om at turde kigge indad og arbejde med sig selv. Hvis man for eksempel gerne vil være mere modig, arbejde med sit selvværd eller lære at sætte grænser. Det hele kræver mod og vilje, og det, der ser nemt ud for andre, kan trække tænder ud hos en anden.

Der er jo en grund til, at forskellige ting er svære for os. Nogle gange er grunden ikke lige til at få øje på, men der må jo være en grund til, at vi er, som vi er. Igennem hele vores opvækst og liv har vi lært, hvad der er rigtigt og forkert i for eksempel vores forældres øjne. Vi har følt os accepteret og ikke accepteret, og vi har alle fået knubs med på vejen. Vi har indrettet os efter alle de oplevelser på forskellige måder. Og det er helt normalt. 

Klap dig selv på skulderen, og start fra, hvor du står. Tag nogle små skridt derud, hvor det er farligt, og opdag, at du godt kan stå oprejst derude også. Hvis du gerne vil være mere modig, så bliver du nødt til at opføre dig mere modigt. Hvis du gerne vil lære at sætte grænser, så bliver du nødt til at mærke efter, hvor de går, og sætte dem. Og vil du gerne arbejde med dit selvværd, så må du gøre noget andet for at få det bedre med dig selv.

Uanset hvad du gerne vil arbejde med, bliver du nødt til at handle for at opnå det. Det kan være rigtigt godt at bruge hovedet også, og der kan for eksempel være nogle negative tankemønstre eller overbevisninger, som du skal arbejde med og give slip på.

Også her er der gode, udviklende oplevelser i vente, hvis man tør handle.

Som da jeg begyndte i terapi, fordi en masse ting begyndte at boble op til overfladen. Når jeg øver mig på at mærke efter, hvad jeg har brug for. Når jeg øver mig på at sige min ærlige mening og sætte grænser. Når jeg rækker hånden op for at sige noget foran en masse mennesker, selvom jeg ikke tør. Og når jeg tør være sårbar, selvom der er risiko for afvisning.

Hvad vil du gøre anderledes i dag?

 

PS Jeg tror på dig! 

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Forventer du også for meget?

Jeg har tit lidt dårlig samvittighed. Over alt det, som jeg ikke når. Over alle de kreative projekter og ideer, som jeg slet ikke får startet på. Over alt det, som jeg føler, jeg burde gøre.

Kender du det?

Jeg føler, at jeg efter flere år på arbejdsmarkedet har fået et større behov for ro. Jeg kan ikke overskue så mange ting som tidligere. Jeg har slet ikke så mange aftaler længere, og jeg bliver hurtigere overstimuleret af lyde, travlhed og menneskemylder.

Men jeg har stadig nogle usagte krav over for mig selv, som handler om, at jeg skal være lige så aktiv som før.

Problemet er forventninger. De små sataner kommer snigende over alt og viser sig først, når jeg opdager, at de ikke er blevet mødt. Så bliver jeg skuffet og irriteret over, at det ikke var, som jeg forventede.

Læs Dine tanker skaber dit liv – så pas på dem

Men det giver jo slet ikke mening, at jeg skal være lige så aktiv, som jeg var i mine studieår. Dengang var jeg jo studerende med meget mere frihed og på en eller anden måde mindre ansvar. Jeg arbejdede frivilligt, pendlede fra København til studiet i Odense, var med til at skrive en bog, var aktiv på mit kollegium, hvor jeg også festede hver weekend, og jeg så mange af mine venner hver uge.
Jeg bliver helt forpustet ved tanken, når jeg tænker på dengang.

Nu er det meste af min tid låst fast i arbejde, der ikke efterlader lige så meget frihed. Derimod er der meget mere ansvar, og jeg er træt, når jeg kommer hjem. Og jeg skal stadig se kæresten, ordne alt det praktiske, drive den her blog, se mine venner, træne og slappe af. Der er sådan set nok at se til.

Jeg har de sidste par år følt, at jeg ikke var lige så aktiv som tidligere – og det var indirekte klart for mig, at det var et problem. Der kommer den dårlige samvittighed ind i billedet. Fordi hvorfor kan jeg ikke lave nogle flere aftaler? Træne lidt mere? Lave alle mulige kreative (og tidskrævende) projekter?

Men hvorfor er det egentlig et problem, at min hverdag (helt naturligt) har ændret sig? Det er jo helt normalt? Og jeg skal ikke lave de samme ting, have de samme behov eller føle de samme ting som for fem til ti år siden.

Læs At sige nej kan være selvkærligt

Min kæreste sagde noget klogt den anden dag, da jeg (igen) snakkede om den her problematik.

”Måske har du hele tiden haft brug for den ro, men måske kunne du ikke mærke det dengang. Måske er du blevet bedre til at mærke efter.”

Jeg ved ikke, om jeg havde lige så meget brug for ro dengang, men det giver faktisk rigtig god mening i mine ører. Det er i hvert fald vildt godt og selvkærligt, hvis jeg kan give mig selv det, som jeg har brug for – men jeg skal også huske at justere mine forventninger derefter. De skal nemlig passe sammen med virkeligheden.

Læs Husk at lytte til dig selv

Kender du det, at dine forventninger hænger fast i fortiden, og din virkelighed har rykket sig, så de to ikke længere passer sammen? I hvilke situationer eller områder af dit liv oplever du det?

Læs Giv slip på fortiden 

Faktisk oplever jeg, at forventninger er noget rod i mange dele af mit liv. Jeg kommer ubevidst til at forvente noget, og pludselig opdager jeg, at det er dem, der har forstyrret min opfattelse af virkeligheden.

Prøv at holde øje med, hvornår dine forventninger fucker med dig. Og hvor langt de muligvis er fra din virkelighed eller dine behov. Og prøv derefter at give slip på dem. Øv dig i at forvente mindre – for så er der mindre risiko for skuffelse, og det bliver nemmere at tage tingene, som de kommer, og lade dem udfolde sig.

Jeg glæder mig til at høre, hvilke tanker det sætter i gang hos dig. Brug gerne kommentarfeltet!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvordan har du det med kroppen?

Hvordan har du det egentlig med din krop? Føler du dig tilpas i den? Er du glad for den? Eller kritiserer du den, hver gang du ser den i spejlet? Dækker du den til med løst tøj eller trækker konsekvent maven ind, når du er sammen med andre mennesker?

Har du lavt selvværd, vil det påvirke dig i mange aspekter af dit liv – inklusiv din kropsopfattelse. Det, kombineret med at vi lever i et samfund med nogle meget faste og snævre skønhedsidealer og eksponeringen af dem på de sociale medier, gør, at det meget nemt kan være svært at føle sig god nok, smuk nok, slank nok, ”perfekt” nok.

Jeg har selv et ganske ambivalent forhold til min krop. Jeg har heldigvis et rimelig naturligt forhold til kroppe generelt, og jeg har ikke problemer med at gå i bikini på stranden om sommeren eller med at tage bad i svømmehallen. Jeg ved, at vi alle er forskellige, og at kroppen er noget naturligt, der ser ud på tusindvis af forskellige måder. Jeg er opvokset med forældre, der tullede rundt nøgne derhjemme, og det betyder i dag, at jeg anser det som normalt og naturligt. På den anden side har jeg siden teenageårene kritiseret min krop for at være for tyk og forkert. Mine lår har næsten altid været for store og min mave for blød og dellet. Jeg har i mange år haft et kæmpe fokus på andre kvinders lår – hvordan ser de ud, hvor slanke er deres inderlår, hvor glatte er deres lår i huden – som jeg så har sammenlignet med mine egne.

Det er en rigtig dårlig strategi, det der med at sammenligne. Ofte vil vi jo finde de ”bedre udgaver” og sammenligne os med dem, og i den konkurrence vil vi altid tabe. Jeg taber altid, når jeg sammenligner mine lår med modellernes på de store plakater (og de er ovenikøbet photoshoppede!). Hvis jeg så bare sammenlignede mig med andre med større lår, ville jeg i det mindste føle, at jeg måske var heldig med mine ben, men det gør jeg jo aldrig. Sammenligninger kan hurtigt blive en endeløs kamp, der får næring fra vores negative tanker og lave selvværd, og som ryger mere og mere ud af kontrol.

Problemet med at sammenligne sig med andre er jo, at det kan man objektivt slet ikke. Vi er alle født med forskellige kroppe og forskellige gener, og vi lever alle forskellige liv. Vi kan jo ikke sammenligne os med andre, der er født med en helt anden type krop, har en anden forbrænding, lever et helt andet liv og spiser helt anderledes end os. Det vil jo aldrig give mening at forsøge at sammenligne to helt forskellige størrelser. Derudover har vi ofte et snævert fokus, når vi sammenligner os med andre, og det betyder, at vi kun kigger efter det fokus. I mit tilfælde: har hun slankere ben end mig? Kigger jeg kun på modemodeller, så ja, de har ALTID slankere ben end mig. I modeverdenen skal man være tynd og have et lavt BMI – og det skal man jo ikke i den ”virkelige” verden. At de derudover er photoshoppede, så det minimale fedt på inderlårene også er fjernet, så er det jo næsten som at sammenligne sig med en tegneseriefigur.

Derudover så tror jeg også, at vores øjne snyder. Det er vores hjerne og dermed vores tanker, der bestemmer, hvad vi ser, når vi kigger på vores krop. Man skulle tro, at øjnene så virkeligheden, som den er, men det er jo desværre ikke tilfældet. Et godt eksempel er anorektikere, der oplever, at de ser tykke ud, når de kigger sig i spejlet – mens alle andre kun ser skind og knogler. Sådan har jeg det også for tiden. Det ene øjeblik føler jeg mig ganske tilfreds med min krop, men så bliver jeg overrasket, når jeg ser et billede af mig selv. Hvorfor ser jeg så tyk ud på det billede, når jeg nu lige er kommet frem til, at jeg har en flot, almindelig krop? Eller omvendt: hov, jeg ser da ret slank ud på det billede, hvordan kan det være, når jeg nu går rundt og føler mig så tyk? Det kan faktisk være en ganske forvirrende oplevelse for mig at finde ud af, hvordan jeg skal have det med min krop. Det skifter hele tiden. Jeg føler mig for eksempel mere slank, hvis jeg dyrker sport (også nogle gange bare efter én omgang), og jeg har det omvendt, hvis jeg ikke rører mig så meget. Men det er jo ikke, fordi min krop svinger med fem kilo frem og tilbage fra dag til dag, og det viser igen, hvor meget kropsopfattelsen faktisk handler om det mentale.

Her er en video om modemagasiner og skønhedsidealer fra Oskar T. Brand

Stay Beautiful: Ugly Truth In Beauty Magazines

EVERY WOMAN SHOULD WATCH THIS! A shocking video about the ugly truth hidden in beauty and fashion magazines. Second part: https://www.facebook.com/oskar.t.brand.official/videos/2122098377816441music: Muciojad – Before I Sleep (Oskar T. Brand remix)More of my music / free download here:http://music.oskartbrand.comhttp://soundcloud.com/oskartbrand/tracksMore of my videos:http://www.youtube.com/oskartbrand/videoshttp://www.instagram.com/oskartbrandhttp://www.twitter.com/oskartbrandhttp://www.oskartbrand.blogspot.comhttp://www.oskartbrand.comhttps://theartistunion.com/oskartbrandSubtitles available (Arabic, Chinese, Croatian, Dutch, Finnish, French, German, Greek, Hebrew, Hungarian, Italian, Latvian, Malaysian, Norwegian, Polish, Portuguese, Russian, Spanish, Swedish, Thai, Turkish) on Facebook and YouTubeWould you like to volunteer with subtitles? Please send me a message for a timing file. Languages required: other than the ones aboveThanks to www.GlobalDemocracy.com for allowing me to use their Body Evolution video.

Slået op af Oskar T. Brand i 24. september 2016

 

Det samme gør sig måske gældende for dig? Hvad ser du, når du kigger dig i spejlet? Hvilke historier fortæller du dig selv om din krop? Og er det historierne, der styrer, hvad du ser?

Prøv at stille dig foran spejlet og observér, hvilke tanker der kommer, når du kigger på dig selv. Skriv dem eventuelt ned på et stykke papir. Prøv at være åben og ikke dømmende, når du observerer, hvad der sker i tankerne. Er der nogen områder på din krop, som du er hårdere ved end andre? Er der nogen områder, der ikke fremkalder nogen kritik? Er der nogen områder, som du tænker positivt om? Kommer der minder om andres kommentarer om din krop op, når du kigger på den?

Herefter har du et overblik over, hvilke dele af din krop som møder kritik fra din indre kritiker, og herefter kan du lægge en plan for, hvordan du vil arbejde henimod en bedre kropsopfattelse.

Her er nogle ideer til dig:

– Vær opmærksom på de negative tanker om din krop, og hvornår de popper op i dit hoved

– Vær selvkærlig over for hele din krop, især de områder som du er ked af

– Sig søde og positive ting om og til din krop  Læs om Spejløvelsen her

– Undgå at tale grimt om og til din krop

– Vælg aktivt, at du ikke vil sammenligne dig med andre, og øv dig på det

– Vær taknemlig for din krop og alt det, som den gør for dig hver eneste dag

– Undersøg, hvordan du kan få et bedre forhold til de dele af din krop, som du kritiserer

– Bevæg dig og brug kroppen på en god måde, som gør dig glad og giver dig energi

– Gennemgå dine sociale medier, og undersøg, om der er nogle af de ting, du følger/får ind i dine feeds, som er dårlige for din kropsopfattelse (for eksempel konti med ”perfekte” modeller – gør det noget godt for dig at følge dem? Hvordan får du det, når du kigger på de billeder?)

– Hold op med at følge de konti på sociale medier, som ikke er gode for dig

– Find i stedet konti, som gør dig glad og inspireret og eventuelt promoverer selvkærlighed og rummelige kropsidealer

– Behandl din krop godt: giv den god næring, plej den udvendigt (hvis det gør dig glad), pas på den

– Ønsker du virkelig at tabe dig, så sæt dig nogle mål og forfølg dem – men pas på, at det ikke er den lave selvfølelse, der styrer det hele. Så bliver du nemlig aldrig tilfreds

Hvad tænker du om det her emne? Hvilke tanker sætter indlægget i gang hos dig?

Husk, at alle kroppe er gode kroppe. Din krop er okay. Min krop er okay. Alle kroppe er perfekte i deres uperfekthed. Der er plads til os alle. Vi skal være taknemlige for vores krop, som arbejder for os hver eneste dag. Den fordøjer al den mad, vi putter ind i kroppen, den holder os oprejst, og den er stærk. Vi kan træne den op til alt muligt, og vi kan de mest utrolige ting med den.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Tænker du også på, hvad folk tænker om dig?

Hvordan har du det med folks mening om dig? Kredser dine tanker meget om, hvad andre mon tænker om dig? Det kan være et tegn på, at du har problemer med dit selvværd.

Jo mere andres mening betyder for os mennesker, jo mindre føler vi os måske værd. Eller måske kan vi ikke sætte det så firkantet op – men hvis andres meninger om dig betyder så meget, er det jo, fordi du søger anerkendelse og godkendelse udefra i stedet for indefra.

Hvis du har det 100 procent godt med dig selv, og du føler dig lige så meget værd som alle andre, og du har en gennemgående følelse af, at du bare er helt okay – ja, så betyder andres mening ikke så meget. Den kan i hvert fald ikke ramme dig helt ind i hjertekulen og drive dig vanvittig med hvad nu hvis de ikke kan lide mig-tanker resten af ugen.

Hvor meget lader du dig påvirke af, hvad andre tænker om dig? Hvor meget tid bruger du på at bekymre dig, inden du overhovedet ved, hvad de tænker?

Jeg har selv brugt enormt meget energi på at bekymre mig om, hvad andre mon tænkte.
Læs Det handler slet ikke om dig del 1
Det startede i teenageårene, hvor jeg mødte meget kritik for blandt andet mit tøj. Det gik folk bare helt vildt meget op i – sådan føltes det i hvert fald for mig. Jeg fik mange kommentarer (og tilråb på gaden?!) omkring mit farverige tøj, og det gjorde, at jeg blev meget selvbevidst. Jeg ændrede heldigvis ikke tøjstil, men jeg brugte utrolige mængder energi på at føle mig forkert, usikker og bange for, hvad andre tænkte.

Sidenhen er det heldigvis langsomt blevet bedre, men jeg må indrømme, at jeg stadig tænker over det. For meget. Nu er det lidt mindre, hvad folk, jeg ikke kender, på gaden tænker, selvom jeg også stadig får de tanker, hvis jeg har noget ekstra ”vildt” eller farverigt tøj på (der sidder teenageårene på en måde stadig i mig, og bekymringen er blevet en slags automatisk tankegang). Nu er det mere folk, der er lidt tættere på mig. Hvad tænker kollegaerne egentlig? Og svigermor? Eller mine venner – kom jeg nu til at sige noget forkert, eller har jeg gjort noget forkert? Synes de nu, at det er lidt skørt, at jeg er begyndt at gå til hulahop? Hvad tænker de om, at jeg er arbejdsløs?

”For det er, når vi ikke har et godt selvværd, at vi kan komme til dels at fortælle om vores liv på en måde, der ikke støtter og bygger os op, og dels at leve for meget ude i vores relationer – ude i dét, vi tror, de andre mener, tænker og synes om os. For vi ved det jo ikke. Vi tror det bare. (…) Det er selvværdet og den gode historie om os selv, der får det hele til at vende og det hele til at virke.” Gitte Jørgensen i ”Pippi Power”

Det er helt vildt trættende at skulle bruge så meget energi på at bekymre sig om den slags. Ofte ved du ikke slet ikke, hvad folk tænker, så energien bliver brugt på en form for gætværk, hvor det mest er dine tanker, der faktisk styrer det hele. Læs Det handler slet ikke om dig del 2

Fordi hvorfor er det egentlig, at vi giver andre mennesker magten til at beslutte, om vi er gode nok? Hvad kan de, som vi ikke kan? Hvorfor har de autoriteten til at vurdere, om vi er gode nok som mennesker (og kærester, venner, familiemedlemmer og alt det andet)? Og kender de overhovedet os og kan se det fulde billede? Og hvis de ikke kan, så er der da endnu mindre grund til at give dem magten til at bestemme, om vi er okay.

Selvom jeg jo ikke helt har knækket koden, så er mit råd, at du kan være opmærksom på at give dig selv al den anerkendelse, godkendelse og kærlighed, som du har brug for.
Læs Gør noget godt for dig selv

Hvis du øver dig på det, så vil andres mening måske over tid begynde at betyde mindre. Du kan stå stærkere i dig selv, for i sidste ende er det jo kun dig, der skal synes, at du er okay. Det er enormt rart, hvis andre også synes det (og mon ikke de gør??), men det vigtigste er, at du har det godt med dig. Tag magten tilbage til dig selv – det er dig, der definerer, om du er okay. Andres meninger om dig siger faktisk mere om dem end om dig. Tag en beslutning om, at du ikke vil give magten fra dig længere, og arbejd dig frem imod at tænke positive, kærlige, stærke tanker om dig selv. Husk, at du ikke skal banke dig selv oven i hovedet, når det ikke lykkes – du er i gang med at ændre gamle tankemønstre, og det tager (desværre rigtig) lang tid. Vær god ved dig selv i processen, og fejr de små sejre.

”Det, du indstiller din opmærksomhed på, vokser og bliver varigt i dit liv. Gå væk fra det negative, og indstil din opmærksomhed på det, som du virkelig ønsker at få eller have. (…) Lær at tænke positive bekræftelser. En bekræftelse er ethvert udsagn, du siger. Alt for ofte tænker vi negative bekræftelser. Negative bekræftelser skaber blot mere af det, som vi siger, vi ikke ønsker. (…) Udtal altid dine udsagn i nutid, for eksempel ”jeg er” eller ”jeg har”.”
Louise Hay i ”Helbred dit liv”

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Giv slip på fortiden

Da jeg var til en fest for nogle uger siden, fik jeg rodet mig ind i min fortid. En af festens deltagere ville gerne have, at jeg gav den lidt mere gas og slap kontrollen. Og hvad var mit svar?

”Jeg kan ikke så godt lide at give helt slip. Ved du, hvad jeg engang har gjort, da jeg var fuld? Jeg har engang givet en fyr en knytnæve lige i ansigtet, og en anden gang faldt jeg på min cykel og var lige ved at brække kæben!”

Ud af alle de gange jeg har været fuld og til fest, så var det de to eksempler, som jeg hev frem. Det første med knytnæven skete, da jeg var omkring 16 år gammel – det er altså over halvdelen af mit liv siden. Mit stive cykelstyrt skete i 2006, altså for 11 år siden.

Jeg kendte ikke engang ham, som jeg talte med, særligt godt. Det var totalt unødvendigt – og temmelig dramatisk – at hive de to eksempler frem – men hvorfor gjorde jeg det så?

Jeg tror, jeg gjorde det ud af vane. Jeg har brugt så mange år på at være identificeret med min fortid og mine vrede teenageår, og jeg har brugt den historie til at fortælle en historie om mig selv. Jeg var et offer, der havde været udsat for mobning, og jeg kunne ofte få lidt ekstra opmærksomhed, når jeg fortalte om de oplevelser.

Læs Holder du fast i dit lave selvværd?

At bringe de to eksempler på banen føltes meget hurtigt bare underligt og akavet. Det kom fuldstændig ud af kontekst til et menneske, som jeg nærmest ikke kender. Og det er enormt irriterende at opleve, at jeg bliver ved med at hive de eksempler frem – for det er selvfølgelig ikke første gang. Det er 16 år siden, jeg var en vred teenager, og jeg er et helt andet sted nu. Det er godt, at jeg kan se, at det ikke er den bedste idé at holde fast i fortiden på den måde – nu må jeg bare øve mig på at fange mig selv, inden jeg åbner munden. Der skal en ny historie på banen.

Gør du også det her? Hvorfor tror du, at du gør det? Hvad får du ud af det?

Det minder mig om en anden tendens, jeg har haft i mange år – og som jeg sidste år besluttede at lægge på hylden. Jeg havde sådan en irriterende vane med at gøre folk, som jeg kunne genkende fra min hjemby på Fyn, opmærksom på, at jeg vidste, hvem de var. Hvis jeg mødte nogle, som jeg kunne kende ansigterne på (og som, jeg ærligt talt var bange for, måske tænkte noget negativt om mig fra dengang), så gjorde jeg dem altid opmærksom på, at vi havde gået i samme skole eller kendte nogle af de samme mennesker. Jeg var bange for, at de kunne huske mig og tænkte noget negativt – men det viste sig altid, at de overhovedet ikke kunne kende mig.

Det var en anden måde at bringe fortiden ind i nutiden på, som ikke var god for mig. At se dem gav mig tydeligvis nogle nervøse tanker, som strakte sig tilbage i fortiden, men det gjorde det nærmest endnu værre, når jeg gjorde opmærksom på det. Jeg bragte noget akavet på banen uden grund. Måske syntes de heller ikke, det var rart, at der pludselig var én, som var fra fortiden (og måske vidste alt muligt om dem).
Efter jeg havde gjort det til et bryllup sidste sommer, besluttede jeg, at nu var det slut med det. Hvis folk kan kende mig, så kan de sige noget, og ellers vil jeg bare lade som ingenting. Jeg husker ansigter rigtigt godt, og det er ikke alle andre, der gør det.

Læs Det handler slet ikke om dig

Det handler alt sammen om at blive bevidst om, hvilke historier du identificerer dig med, og hvilke historier du fortæller dig selv om dig selv og omverdenen. Herefter kan du undersøge, om det er godt for dig at holde fast i de historier, eller om verden muligvis er lidt mere nuanceret. Så kan du tage en beslutning om at ændre dine vaner, så du gradvist giver mere og mere slip på fortiden.
Går du rundt med nogle sår fra din fortid, kan jeg kun anbefale, at du får talt med nogle om dem eller arbejder med dem. Det er i mine øjne nemmere at give slip på fortiden, når man har fået den bearbejdet og forstår, hvad der er hvad.

Har du selv nogle eksempler på, hvordan du hiver fortiden ind i din nutid? Hvad tænker du om de eksempler? Og kunne du godt nogle gange tænke dig at gøre noget andet?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvem leder du efter?

Kender du det med, at du bliver ved med at blive tiltrukket af de samme typer? Og at det ikke nødvendigvis er lige lutter lagkage, når du så har været sammen med ham eller hende i længere tid, fordi du opdager nogle andre sider af personen?

Der er en sidste krølle på halen i forhold til de øvelser, som jeg har beskrevet de sidste par uger. Du kan nemlig også bruge øvelsen med skyggerne og masken til at blive klogere på, hvad det er, du ubevidst leder efter i en partner.

Dine skygger fandt du ved at finde de modsatte ord af dem i din maske.

Når du ved, hvad dine skygger er, så kan du nemlig igen lave sådan en ”modsat” øvelse og prøve at finde nogle ord, som betyder næsten det samme, men som er positivt ladede. Altså, positive synonymer.

Min maske er sød, glad og sjov. Det vil sige, at mine skygger er noget à la egoistisk, alvorlig og kedelig.

Men de positive ord, der svarer til mine tre skygger er tro mod sig selv, reflekteret og rolig.

Hvis man er egoistisk, lytter man jo til sine egne behov og gør, hvad man synes, der er bedst for sig selv. Derved er den positive version, at man er tro mod sig selv – og det er jo noget, som man kan beundre.

Igen skal du her prøve at tænke over, hvad det er, du lægger i de forskellige ord og prøve at finde de ord, der passer til. Der ligger meget gemt i nuancerne. For eksempel er kedelig og rolig ikke nødvendigvis det samme, men når jeg tænker over de to ord, så er kedelig noget med, at man siger nej til ting, og at man ikke gider lave noget (sjovt.) Og her passer rolig godt som et positivt synonym, fordi det betyder, at man ikke hele tiden skal lave noget, og at det er okay bare at være og slappe af.

Teorien er, at de positive ord, som du finder, er de egenskaber, som du går ud og leder efter i en partner. Og det giver faktisk rigtig god mening. For som jeg skrev i det andet indlæg, så fødes vi som ”hele” mennesker med alle egenskaber. Men hvis vi derefter forkaster nogle af de egenskaber og derved ikke er hele længere, så vil vi jo længes efter at finde de forsvundne dele igen, så vi igen kan blive hele. Alt det her foregår ubevidst, for vi føler jo nok ikke et behov efter at være mere egoistiske, alvorlige eller kedelige – eller hvad du nu har af skygger. De positive ord, som du finder og leder efter, det er så din partners maske.

”Når du har alle tre ord, har du et overblik over, hvilken type person du forelsker dig i, og du kan også se under Mine skygger (dine egne skygger, red.), hvad du senere vil hade ham for”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Prøv at se, om de ord, du har fundet, passer på din partner, dine tidligere partnere, eller hvem du ellers går og synes er interessante. Passer det?

Mine ord (tro mod sig selv, reflekteret og rolig) passer nemlig rigtig godt på min kæreste. Han er sådan en rolig fyr, der godt kan sætte grænser, når han kan mærke, at noget er for meget. Han siger sin mening (både det positive og det negative) uden at det lader til, han har nogen problemer med det, og han tænker en del over tingene. Han er selvfølgelig også alt muligt andet, men lige de tre egenskaber passer rigtigt godt på ham.

Der er forskellige faser i et parforhold, og ifølge Joan Ørting er der først forelskelsen, derefter magtkampene og til sidst kærligheden. Og her bliver skyggerne interessante. For det, vi bliver tiltrukket af i forelskelsen (for mit vedkommende det rolige, reflekterede og tro mod sig selv), ændrer sig nemlig, når forelskelsen langsomt forsvinder.

Så opdager man nemlig, at ens kæreste ikke kun er hans eller hendes maske, men at han også er alt det, som man er træt af – nemlig ens egne skygger. Så jeg opdager måske snart, at min kæreste også er egoistisk, kedelig og alvorlig – alt det, som jeg ikke kan acceptere, at jeg også er. Og så er det magtkampene begynder, og den fase handler om, at man gerne vil ændre på hinanden. Lyder det bekendt?

Pointen her er vigtig: det handler ikke om at ændre på sin partner, fordi gør man det, vil det blive en meget lang kamp. Kan du overhovedet ændre på et andet menneske? Og bør du?
Det handler i stedet om at se, at det, du pludselig opdager hos din partner, er dine egne skygger, og hvis du vil have et harmonisk parforhold og udvikle dig selv, så må du øve dig på at acceptere dine egne skygger – både hos dig selv og hos din partner.

”Men i stedet for at prøve at lave ham om, så handler skyggearbejde om selv at kunne rumme de sider ved ham, som vi i virkeligheden selv indeholder, men som vi ikke vil stå ved.”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Så når min kæreste kommer med sine platte jokes, og min automatreaktion er ”ih, hvor er du bare plat!”, så skal jeg se i øjnene, at jeg selv er virkelig plat engang imellem. Og når han roder og passivt insisterer på at have fire ekstra spisebordsstole placeret rundt omkring i sin stue, som han kun bruger til at hænge tøj på, så skal jeg måske acceptere, at jeg også selv roder og er utjekket indimellem (jeg føler mig faktisk tit utjekket, men det er ikke en følelse, som jeg er glad for). Når han igen igen foreslår, at vi bare skal ligge i sengen og se Netflix, så skal jeg bare sige ja til at være ”kedelig”, for det skal jeg lære at acceptere i mig selv (og det er godt for mig at slappe af uden at skulle nå noget).

Jeg øver mig på det her, og det interessante er, at hver gang jeg bliver lidt irriteret på min kæreste (eller andre for den sags skyld) og jeg når at fange mig selv i det, så viser det sig altid, at det, som jeg bliver irriteret over, er egenskaber/handlinger/følelser, som jeg ikke tillader hos mig selv. Og derved bliver det meget nemmere at dele min opdagelse med kæresten fremfor at begynde at kritisere ham. Det lykkes i hvert fald nogle gange!

Målet er, at du accepterer, at du også er alle dine skygger (sammen med alt det andet, som du er), og at du derigennem kan acceptere de sider hos andre. Så stopper krigen, hvor du prøver at ændre på den anden og få ret. Derefter kan du forhåbentlig komme til fasen, hvor du kan favne din partner i alt det, som han eller hun er.

Hvad tænker du om denne øvelse? 🙂

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Masken og alle dine skygger

Kan du huske den øvelse med kærlighedsbarometeret, som jeg skrev om for et par uger siden? Den hjalp dig med at finde dine ”positive skygger”, som er de egenskaber, som du gerne vil have mere af eller have i det hele taget. (Men du har dem allerede, du ved det bare ikke!)

I dag vil jeg fortælle, hvordan du kan finde din ”maske” og dine ”skygger”. Det er en øvelse, som kan hjælpe dig med at få bedre selvværd, for det handler dybest set om, at du skal øve dig på at acceptere alle sider af dig selv. Når du kan det, kan du elske dig selv mere, end du måske kan nu, og det betyder nemlig også, at du derfor kan elske andre endnu mere.

Teorien er, at vi som børn fødes som hele mennesker. Vi fødes simpelthen med alle de egenskaber, der findes. Vi er og kan det hele. Men som vi vokser op, opdager vi, at der er visse egenskaber, som ikke er så velsete i familien. Vi opdager måske, at vi ikke får så meget kærlighed, når vi larmer, er egoistiske eller er for vilde. Som barn er det vigtigste at få kærlighed og at være en del af sin familie og af det fællesskab, så derfor begynder vi at tilpasse os. Vi gemmer de egenskaber, som ikke er så gode i vores forældres øjne. Vi holder op med at larme og lærer måske, at vi får mere kærlighed, hvis vi hjælper med at rydde op. Pludselig er vi ikke så hele længere, fordi vi har undertrykt en masse egenskaber ved os selv.

”Masken bliver nu vores personlige vinderformular. Masken består af de egenskaber, som vi blev mest accepteret for i vores barndomshjem, og det er nu de egenskaber, som vi benytter os af, og som vi identificerer os med som vores personlighed.

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Først skal du finde din maske, det vil sige den ”maske”, du har på foran omverdenen. Det er den personlighed, som du viser andre. Og din personlighed er selvfølgelig kompleks og bred, men prøv alligevel at tænke på tre ord, som du føler beskriver dig. De skal være positive. Hvordan er du for eksempel, hvis du er til en jobsamtale? Når du møder nye mennesker?

Min maske er glad, sød og sjov. Jeg er ofte i godt humør og smilende, og jeg er venlig, lyttende og hjælpsom. Jeg prikker også tit til folk, så de begynder at grine, og jeg laver små jokes. Jeg har faktisk arbejdet sammen med folk, som flere gange har sagt til mig ”Du er da altid glad. Jeg troede ikke, du kunne blive ked af det” – men selvfølgelig kan jeg det.

Hvad er dine tre ord og din maske?

Nu kan du finde dine skygger ved at finde din maskes modsatte ord. Altså, jeg skal finde de ord, der er det modsatte af glad, sød og sjov. Det kunne for eksempel være trist/alvorlig, egoistisk og kedelig. Det kan være svært at finde ordene, så prøv at tænke lidt over, hvad dine ord i masken betyder for dig, og hvad der svarer til dets modsætning. De ord, som du finder, er dine skygger.

Dine skygger er de egenskaber, som du har undertrykt, og som du nu ikke vil kendes ved. Jeg reagerer for eksempel ret voldsomt, hvis jeg bare tænker på, at folk skulle tænke, at jeg er kedelig. For det er jeg fandme ikke, det kan jeg godt love dig for! Jeg kan til enhver tid kaste rundt med noget glimmer, tage noget (endnu mere) farverigt tøj på og bunde en øl. Jeg er ikke kedelig. Prøv at ”smage” på de ord, som du har fundet. Hvad gør de ved dig? Er det egenskaber, som du føler, at du har, eller er det nogle, som du ærligt talt helst ikke vil kendes ved?

Du kan lave listen meget længere, hvis du graver lidt mere i, hvad du ikke vil være. Hvis du tænker over, hvad du dømmer andre for, er det også en rigtig god måde at finde dine skygger på. Er der nogen kendte mennesker, som du dømmer – og for hvad? Hvornår tænker du, at nogen er noget negativt? Hvad kan du bare ikke klare, at nogen gør? Og hvis du nu skulle sætte det ord på dig selv, hvad ville det så gøre ved dig?

Jeg dømmer for eksempel folk, der hele tiden taler som sig selv. Folk, der er dominerende i en gruppesammenhæng, og folk, der ikke lytter til andre. Jeg dømmer folk, der ikke gider sortere deres affald eller på anden måde virker til at være ligeglade med miljøet. Jeg dømmer folk, der praler med deres egne bedrifter, og folk, som er hensynsløse – for eksempel i trafikken. Jeg dømmer kvinder, der viser deres kraftige lår frem i korte kjoler.

Og hvorfor gør jeg det? Fordi jeg er et dårligt menneske? Nej, jeg gør det, fordi jeg har skygger på de ting – og det betyder, at jeg slet ikke tillader mig selv at gøre det samme. Når jeg ikke kan acceptere bestemte ting i mig selv, kan jeg heller ikke acceptere det hos andre. Den anden dag fik jeg vildt dårlig samvittighed over, at jeg smed noget plastik i en almindelig skraldespand og ikke over i plastik-skraldespanden, og jeg tillader ikke mig selv at tale om mig selv hele tiden, og jeg må ikke vise mine lår frem i noget meget kort.

”Umiddelbart kan vi jo ikke lide vores skygger. Vi fordømmer dem, og vi lader, som om de slet ikke er os. Men. Vores skyggesider er faktisk vores personlige udvikling. Det betyder, at jo mere vi tager ejerskab af dem, befrier dem fra deres fangenskab, står ved dem og viser dem til verden, des større kærlighed får vi til os selv og til andre. Vi bliver hele igen, som da vi blev født.”

Joan Ørting, ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det handler om at blive bevidst om, hvad vi har undertrykt ved os selv, og derefter gradvist øve os på at tage de egenskaber tilbage. De fleste egenskaber er gode at have ved hånden i bestemte situationer. Der er ikke noget galt med at være egoistisk, for ved at være egoistisk mærker du dig selv og dine behov. Du sætter dig selv først – og hvis ikke du gør det, hvem skal så? Det er også okay at være vred – vrede hjælper dig med at mærke dine grænser og sætte dem. Nogle gange er det godt at være kedelig, hvis det betyder, at du slapper af og gør det, du har lyst til.

Der er en anden god måde at finde sine skygger på. Hvis du forestiller dig, at du peger med pegefingeren på dem, du dømmer og for eksempel siger: ”Du er så egoistisk, du er!” – hvor peger de andre fingre så hen? Tilbage på dig selv. For det er du også. Og det er okay. Du er det hele, du er et fantastisk menneske i al din skønhed og kompleksitet. Du har det hele indeni dig, og jo mere du tillader dig selv at være alt det, som du er, jo mere kan du acceptere en verden, der er præcis lige så kompleks som du selv.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den her øvelse. Giver den mening for dig? Hvad fandt du frem til? Var det svært eller let at finde din maske og dine skygger? Hvad kan du bruge det til?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, eller send mig en mail (også hvis du har spørgsmål eller andet) på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Går du og gemmer på en snak?

For nylig havde jeg en alvorlig snak med en ven. Eller det vil sige… Den var faktisk ikke så alvorlig. Det troede jeg bare, at den ville være, fordi jeg ikke havde kunnet tage mig sammen til at tage snakken i flere måneder.

Jeg var simpelthen så bange for, at det ville gå dårligt, eller at min ven ville blive sur på mig. Jeg er meget konfliktsky, så de negative ”hvad nu hvis”-katastrofetanker kan godt sætte min puls og min hjerne i seriøse svingninger. Det betød, at jeg gik og brugte rigtig meget energi på at være nervøs for snakken, køre den fiktive samtale inde i hovedet, være irriteret og have dårlig samvittighed over det. Jeg kunne jo godt mærke, at det gik ud over mig, at jeg var så konfliktsky og ikke fik sagt det, jeg ville – men det gik jo også ud over min ven og vores venskab.

“De fleste mennesker er meget sjuskede med, hvad de fokuserer på.
Husk på den psykologiske grundlov, der siger:
Det, du fokuserer på, vokser. Og husk, at hver evig eneste gang, du har det træls med noget, er det, fordi dit fokus er på det.
Jeg siger ikke, at der ikke kan være ting, der er svære, som skal have dit fokus – men jeg ved, at når du hænger fast i det negative, så får du mere af det negative.”

Mette Holm, psykolog, i et af sine morgenboosts på mail.

Læs At sige nej kan være selvkærligt

Er du også konfliktsky? Tænker du for meget over, hvad folk tænker om dig, hvis du siger din mening eller sætter nogle grænser? Har man problemer med sit selvværd, så kan det være nogle af symptomerne. Så står man mindre stærkt i sig selv, og andres mening bliver meget vigtig. Hvis folk kan lide én, så føler man sig måske okay, men når de ikke gør? Av, så gør det virkelig ondt, og man begynder at tvivle på sig selv. Sådan har jeg det stadig nogle gange, og jeg bryder mig ikke om alvorlige snakke – fordi jeg kan blive meget bange for, at det kan koste venskabet, forholdet eller tilliden mellem mig og den anden.

Læs Dine tanker skaber dit liv, så pas på dem

Heldigvis gik min snak godt, og det er altid meget sundt for mig at opdage, at jeg ”ikke dør af det”, for så får jeg også mere mod til at gøre det en anden gang. Og det er jo det, mod handler om. Man opdager, at det ikke er så farligt, og så udvider man sin horisont og kan gøre mere, end man kunne før.

Læs Da jeg tog alene til Thailand

Har du også nogle alvorlige snakke, du har hængende over hovedet? Hvad holder dig tilbage fra at tage den/dem? Hvad er du bange for? Hvad er det værste, der kunne ske? Og hvad tror du – hvis du tager din mere rationelle briller på – at der sker i virkeligheden?
Ville det gøre noget for din selvtillid eller dit selvværd at kaste sig ud i en alvorlig snak, hvor du har noget på hjerte?

Som en god ven spurgte mig om den anden dag (og det er et spørgsmål, som i mine øjne er genialt til alt det svære og farlige i ens liv): Hvor lang tid vil du bruge på det?
Indsæt selv det farlige i stedet for ”det”. Altså, i mit tilfælde: hvor lang tid vil du bruge på at have det dårligt, fordi du ikke kan tage dig sammen til at have den snak?
Det sætter nogle tanker i gang, synes jeg. For det er jo liv, man bruger på det. Dyrebar tid. Tid, man kunne bruge på noget godt og rart.

Og husk at tilgive dig selv, hvis dine tanker kører rundt med dig. Du gør det så godt, som du kan, husk det.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Tilgiv dig selv

Nå, jeg havde ikke så mange planer den anden aften: jeg skulle skrive et blogindlæg, vaske tøj og støvsuge. Jeg kom hjem klokken 18, fordi det for tiden tager en krig at komme hjem fra mit vikararbejde i Nordsjælland (og fordi der lige var gode tilbud i Matas…). Jeg satte en tøjvask over og begyndte at tørre mit værelse af for støv. Det trængte faktisk virkelig meget til at blive støvet af, så jeg var grundig og tørrede alle mine spil af (de ligger ovenpå min store reol), alle mine hylder i bogreolen og alle andre flader, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg er sådan en type, der har mange små dippedutter, så det tager ti minutter bare at tørre mit skrivebord af, fordi jeg skal fjerne hele den bagerste dippedutterække, før jeg kan tørre bordpladen af…

Så spiste jeg, og så støvsugede jeg hele lejligheden – igen meget grundigt på mit værelse. Nu havde klokken sneget sig op på omkring klokken 20, og da fik jeg den fikse idé, at jeg ville rykke hele værelset rundt! Sengen skulle over til vinduet (det er egentlig dér, den bor om sommeren… Jeg har bare ikke gjort det endnu, fordi jeg gerne vil fikse en ødelagt væg lige dér, men altså.. Det får jeg jo ikke gjort lige nu!), og mit keyboard og alle de skøre instrumenter skulle over i det hjørne, hvor sengen har stået over vinteren.

Det var altså ikke bare lige at flytte det rundt. Jeg prustede og fik lidt ondt i ryggen, og sengen skulle mosles rundt for overhovedet at kunne komme ind i hjørnet. Jeg bor jo ikke i et palæ med 20 m2 rundt om sengen, så den bare lige kan drejes, vel? Nu var klokken pludselig lidt i 22, som er min sengetid-ish – og jeg havde jo slet ikke åbnet computeren for at begynde på det her blogindlæg.

Her var det nemt at begynde at bebrejde mig selv og blive irritabel og skuffet. Den indre kritiker, du ved. Den der stemme, som kalder dig alle mulige grimme ting og giver dig en rigtig dårlig selvfølelse.

Men! Jeg valgte at tilgive mig selv. Det er nemlig en meget bedre strategi, hvis du vil være selvkærlig og undgå at hive dig selv derned, hvor det ikke er godt for dig. Det er okay, at jeg (igen!) overspringshandlede, så jeg (igen!) sad og skrev et blogindlæg lige før sengetid. Det er okay, at jeg ikke levede op til mine egne forventninger. Og lige i dette tilfælde var jeg jo temmelig effektiv og fik ordnet noget andet, som var rart.

Det er også okay, at jeg ikke har så meget energi for tiden. At jeg ikke er særlig social, selvom jeg føler, at jeg burde. At jeg er nervøs for at blive arbejdsløs igen i slutningen af august. At jeg har taget på, fordi jeg har spist for mange søde ting, og faktisk for første gang har noget tøj, som jeg ikke kan passe.
Alt det er egentlig lidt øv, men det er okay. Jeg er okay. Selvfølgelig er jeg det! Jeg tilgiver mig selv for alle mine små fejl – for de er jo slet ikke fejl, når det kommer til stykket. Det er livet, der går op og ned, og det er naturligt, at jeg får alle mulige følelser omkring det, som jeg oplever. Men jeg ved, hvad der sker, hvis jeg lader den indre kritiker tage scenen og råbe ind i mikrofonen – og derfor vælger jeg at tilgive mig selv. Tage det lidt stille og roligt. Være lidt sød ved mig selv (måske ikke med kage, men med noget andet!) og lytte til mine egne behov. Og derefter prøve at gøre det bedre næste gang.

Jeg tror, det er enormt vigtigt at acceptere det, som er lige nu. Det er, som det er. Jeg prøver at acceptere det, jeg oplever, og derefter er det nemmere at tilgive mig selv. Det frigiver noget energi til at kunne fokusere på, hvordan jeg kan ændre noget eller arbejde hen imod mine mål. Det hjælper den indre kritiker dig nemlig ikke med.

Det er klart, at hvis du virkelig har klokket i det, skal du tage ansvar for situationen, sige undskyld og gøre det godt igen, hvis du kan. Her taler jeg om de små ting i hverdagen, som man nemt kan komme til at kritisere sig selv over i en overdreven grad.

Hvornår har du sidst slået dig selv i hovedet over nogle ”fejl”, som du har lavet? (I dag?) Og hvad tænker du om at prøve at tilgive dig selv i stedet for? Hvad ville det gøre for dig?

Kommentér gerne herunder i kommentarfeltet, jeg vil vildt gerne høre, hvad du tænker.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Husk at fejre dig selv

I dag har jeg været til jobsamtale på et teater i København. Det er faktisk halvandet måned siden, jeg søgte jobbet, men pludselig ringede de og ville gerne indkalde mig til samtale. Jeg nåede både at blive vildt overrasket, glad og nervøs.

Fordi hvad nu hvis det ikke gik godt? Hvad hvis det blev endnu en samtale, hvor jeg ikke fik jobbet? Jeg har faktisk ikke været til så mange samtaler i mit liv, og selvom nogle af dem er gået godt (både med en god følelse bagefter, og fordi jeg fik jobbet), så er det stadig nogle af de samtaler, der ikke er gået så godt, som jeg husker. Dem, hvor det var akavet, og hvor jeg ikke kunne svare på spørgsmålene, og hvor jeg slet ikke følte mig god nok og derfor også følte, at det var det indtryk, jeg gav arbejdsgiveren.

Det gik faktisk meget fint i dag, og selvom jeg ikke har alle kvalifikationerne til stilling, så følte jeg, at jeg var god til at være ligesom Pippi. Hun siger nemlig ”Det har jeg ikke prøvet før, men det kan jeg godt!” eller noget i den stil. Det er langt fra sikkert, at jeg får jobbet, men jeg har nu alligevel en god følelse med det.

Og det skal fejres! Hvis der er noget, jeg er god til, så er det at fejre alle mine små successer. Jeg har købt cappuccino og en bolle med ost til toget (er på vej på mit vikararbejde, mens jeg skriver dette), og det må jeg godt, fordi jeg fejrer. Jeg fejrer, at samtalen gik godt. At jeg ikke blev så nervøs. At jeg både havde overskud til at være ligesom Pippi, smile og fortælle ivrigt om mig selv og mine erfaringer. Det er godt gået, synes jeg, og jeg er stolt af mig selv.

For et par uger siden fejrede jeg med min kæreste og en flaske Asti, at jeg havde fået et nyt vikariat. Det er kun to og en halv måned, men det er lige meget. I weekenden spiste jeg brunch med min kæreste for at fejre, at vi snart har månedsdag. For mig drysser det stjerner ud over min hverdag, når jeg fejrer. Det gør mig glad, giver mig overskud, og jeg føler, at jeg er selvkærlig over for mig selv.

Og det behøver ikke være dyrt at fejre. Du kan gå en tur i parken og fejre, mens du slænger dig på græsset og læser i en god bog. Du kan gå på biblioteket og læse i gode magasiner eller låne bøger. Du kan gå til et gratis foredrag. Du kan spise det, du i forvejen havde planlagt at spise til aftensmad, og fejre med det. Du kan tage en hat på eller læbestift eller den flotte bluse eller drysse glimmer på øjnene eller klippe dine hårspidser eller finde en is i fryseren.

Det er lige meget, hvad du gør. Det handler om din indstilling. Hvis det gør dig glad at fejre dig selv og alle dine små successer, så gør det. Forkæl dig selv. Fejr, at der er noget, der er gået dig godt. Det er selvkærligt – og så kan du jo passende fejre, når du kan mærke, at det går fremad med selvværdet.

Du er det værd. Du må godt fejre dig selv. Du må godt være stolt og klappe dig selv på skulderen. Du må gerne fortælle om det til andre og være glad på dine egne vegne – men du må også gerne fejre alene uden at dele det.

I morgen har jeg månedsdag med ham den søde, og på fredag tager jeg på ferie, og det skal alt sammen fejres. Fordi jeg fortjener det, og fordi det er så hyggeligt!

Hvad skal du fejre i dag? Hvad kan du fejre i løbet af de næste par uger? Og hvordan vil du gøre det? Del gerne dine tanker og ideer i kommentarfeltet, jeg vil meget gerne høre om dine fejringer!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvad nu, hvis du…

Hvad nu hvis du tog den der flotte kjole på, som du går og kigger på i skabet, men ikke helt tør tage på?

Hvad nu hvis du meldte dig til den der sport, som du længe har drømt om at dyrke?

Hvad nu hvis du gik i biografen alene og købte alt det bland selv-slik, som du havde lyst til?

Hvad nu hvis du kontaktede ham eller hende den flotte og søde, selvom du bliver lidt nervøs, hver gang du tænker på det?

Hvad nu hvis du sagde din mening på arbejdet, i skolen eller et andet sted?

Hvad hvis du tog på ferie alene, fordi du drømmer om at se et bestemt sted eller gøre noget bestemt?

Hvad nu hvis du lavede en liste over alle de ting, som dit hjerte hvisker til dig, at det drømmer om – og så udførte dem én efter én?

Hvad ville der så ske med dig? Med dit liv? Med dit humør, din energi, dit selvværd, din selvtillid?

Jeg tror på, at hvis vi lytter lidt mere til hjertet og faktisk handler på det, som det lille, smukke organ fortæller os, så får vi et rigere liv med mere mening, kreativitet, oplevelser og glæde.

Så hvad drømmer du om? Og kan du se for dig, hvad det ville gøre ved dig, hvis du fulgte nogle af dem?

Jeg har skrevet lidt om det her emne tidligere, og dem kan du læse her: Dengang jeg tog alene til ThailandAt være bange for sine drømmeBevæg dig lidt ud af din komfortzone og .

selvværd, selvtillid, bedre selvværd

Hvad er dit kærlighedssprog?

Kender du det der med, at du har gjort dig umage med at planlægge en hyggelig aften med kæresten, så I kan få god kvalitetstid sammen, og når han så kommer, så kigger han bare ned i sin telefon? Eller når du har givet en gave til en af dine kære, og de så slet ikke virker glade og glemmer at sige tak? Og det gør dig ked af det, fordi du gerne ville vise dem din kærlighed.

Så kan det være, at I ikke har samme kærlighedssprog. Ifølge amerikaneren Gary Chapman findes der fem kærlighedssprog. Og vi bruger ikke nødvendigvis dem alle sammen. Vi har nemlig et primært kærlighedssprog, og så kan vi have et par sekundære. Et kærlighedssprog er måden, som vi opfatter kærlighed på – og den måde vi selv viser kærlighed til andre på. Kender du dit primære og dine sekundære kærlighedssprog, kan du både bruge den viden til at være mere selvkærlig over for dig selv, og du kan bedre forstå kærligheden i dine andre relationer.

De fem kærlighedssprog er disse:

1) Verbal anerkendelse – her føler du, at du får kærlighed, når andre roser dig eller siger pæne ting til dig.

2) Tid sammen – her sætter du pris på kvalitetstid med dine kære, og du viser din kærlighed ved at sætte tid af til andre. Her er opmærksomhed vigtigt, så der virkelig er tid til at være sammen, snakke og lave ting sammen.

3) Gaver – har du gaver som dit kærlighedssprog, så viser du din kærlighed ved at give gaver, og du oplever også at få kærlighed fra andre, når de giver dig gaver.

4) Tjenester – her føler du dig elsket, hvis din partner, familie eller venner hjælper dig med ting og gør ting for dig. Og du viser selv din kærlighed ved at gøre tjenester for andre.

5) Fysisk kontakt – i dette kærlighedssprog er det den fysiske nærhed, der fylder dig med kærlighed. Kram, nus, et klap på skulderen og sex er alle sammen eksempler på fysiske kontakter, hvor du viser din kærlighed og oplever at få kærlighed.

Hvilket sprog er dit primære, tror du? Og hvilket eller hvilke er dine sekundære?

Hvilket sprog taler mest til dig? Hvis du skulle vælge ét, som din partner, ven eller familiemedlem skulle give dig, hvilket ville du så vælge? Hvis du gerne vil vise kærlighed til nogen, hvad er det så, du giver?

Ifølge Joan Ørting kan du gøre flere forskellige ting, hvis du er i tvivl om, hvilke kærlighedssprog der passer bedst til dig. Du kan tænke tilbage på din barndom og på, hvordan dine forældre viste dig kærlighed – nogle gange kan man nemlig arve sine forældres kærlighedssprog. Derudover kan du lægge mærke til, hvad det er, du brokker dig over, at du mangler. Mangler du kram eller ros? Mangler du tid sammen med dine venner, eller ville du ønske, der var nogen, der gad fikse din cykel?

Du kan også lave udelukkelsesmetoden – hvad ville du helst undvære af de fem?

Gary Chapman har også lavet en test på sin hjemmeside.

Mit primære kærlighedssprog er ”tid sammen”. Det er ret tydeligt for mig, at det er det, jeg gør, når jeg gerne vil være sød ved mine venner eller min kæreste. Vi skal hygge os, have god tid og snakke sammen. Og ligeså tydeligt er det, at jeg føler mig glemt og overset, når folk omkring mig ikke tager initiativ til at se mig eller sætte tid af til mig. Jeg tror, mit sekundære sprog er ”fysisk kontakt”. Det er rart at kramme mine venner, jeg nusser ofte folk på ryggen og armene, og jeg elsker at være tæt med min kæreste. Det er jo det bedste bare at blive holdt om! Så føler jeg mig elsket og tryg.

Der er to ting, der er gode ved at kende sine kærlighedssprog.

Den ene er, at du kan bruge dine kærlighedssprog aktivt over for dig selv. Er dit sprog gaver og fysisk kontakt? Så giv dig selv små gaver indimellem og vær god ved dig krop. Giv dig selv en massage (eller få en af en anden!), smør dig ind i creme, nus dig selv. Er det derimod tid sammen og verbal anerkendelse, så er det vigtigt, at du sætter tid af til dig selv – og taler pænt til dig selv. Du kan give dig selv den kærlighed, som du fortjener og har brug for. Det er altså vigtigt, det her! At arbejde med sit selvværd handler om at være god mod sig selv på mange planer, og kender du dit kærlighedssprog, så kan du i højere grad lytte til dine egne behov og give dig selv det, du har brug for. Så behøver du ikke absolut ud og finde det i din omverden.

Den anden er, at du kan forstå, hvad det er der sker i dine relationer. Har du nogen relationer, hvor det er lidt svært, og hvor I går skævt af hinanden? Så kan det være, fordi I har forskellige kærlighedssprog, men ikke kan forstå, hvad det er, I hver især giver til hinanden. Jeg havde engang en kæreste, som havde tjenester som sit primære kærlighedssprog, men når han sad nede i gården og rodede med min cykel (for at vise mig kærlighed ved at gøre mig en tjeneste), så sad jeg og ønskede, at han ville være hos mig og lytte til, hvordan min dag var gået. Samtidig forstod han jo også min kærlighed ud fra sit kærlighedssprog, så han manglede jo kærlighed, fordi jeg ikke lavede så mange tjenester – det er faktisk det sprog, jeg slet ikke gør mig i.

Da mine forældre blev skilt i mine teenageår, gik det også galt med min far og jeg. Og der gik vi virkelig galt af hinanden, når det kom til at vise kærlighed til hinanden. Jeg er ret sikker på, at hans kærlighedssprog er ”gaver”, for han giver mig ofte gaver og forkæler mig meget materialistisk. Men dengang hvor jeg hungrede efter hans kærlighed, forstod jeg ikke, hvad han prøvede at udtrykke. Jeg ville jo bare gerne være sammen med ham og have tid til at snakke, og så havde jeg altså ikke brug for en ny bog eller penge. Igennem årene har jeg fået bygget en mental maskine, hvor jeg kan putte de dejlige gaver ind i, og ud kommer ordene ”Jeg elsker dig”. Det har hjulpet meget at forstå, at han bare viste mig sin kærlighed på en anden måde, og i dag har vi et godt forhold, hvor jeg kan oversætte hans kærlighedssprog.

”Det er selvfølgelig godt at kende hinandens kærlighedssprog, så vi kan give hinanden det, vi hver især ønsker, men kan et menneske udenfor os selv fylde hele vores kærlighedsbeholder? Nej, det er ikke muligt. Vi må selv tage det største ansvar og først og fremmest give det kærlighedssprog til os selv, som vi normalt synes, andre burde give os.”

– Joan Ørting i “Elsk dig selv og bliv elsket”

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Jeg er fandme okay!

Jeg har skrevet om det før, det her med at tankerne og følelserne går op og ned i én stor rutsjebanebevægelse. Nogle dage går det godt, andre dage går det mindre godt. Det er alt sammen en del af livet, at det hele går lidt op og ned. Men der er noget i mig, som simpelthen nægter at lade sig rive med af mine dårlige tanker.

Hvis jeg føler mig som et godt menneske den ene dag, hvorfor skal jeg så pludselig føle mig som et dårligt menneske den næste? Jeg har jo lært, at vi alle sammen er lige gode, og at vi alle sammen er noget værd. Hvem er det egentlig, der skal bestemme, om jeg er god nok? Mig selv? Hvad ved jeg egentlig om det? Hvorfor skulle jeg have mandat til at dømme andres værd – inklusiv mit eget?

Nogle gange lader jeg mig forblænde af min indre kritiker og min indre stemme, der gerne vil gøre sig til herre over mig. Den tror, den ved bedst. Men jeg tror faktisk ikke på, at den ved noget som helst om livet. Jeg tror ikke, den har et fint eksamensbevis, der gør den til en klog kone. Jeg tror ikke, den har rejst jorden rundt, så den kan forstå verden med et bredt perspektiv. Jeg tror ikke, den lytter til andre ”kloge koner” for at lære nyt, fordi den tror selv, den har ret.

Den lever af frygt og af drama, og den kan kun finde ud af at reproducere al den kritik og negative snak, som den har hørt ude i verden. Den er unuanceret og ubalanceret. Og jeg tror ikke på, at den kan finde ud af at give mig et sandfærdigt billede af verden, og af hvem jeg er.

Fordi selvfølgelig er jeg god nok, som jeg er. Jeg gør mit bedste med det, jeg har. Jeg prøver. Jeg elsker og holder af. Jeg gør en masse gode ting for mig selv og andre.
Jeg skal ikke tro på alt det negative, som min indre kritiker  prøver at fylde mig med. Jeg er helt unik og helt min egen. Ingen har gået i mine sko, og ingen har levet mit liv. Samtidig er jeg lige så normal som alle andre – jeg vil bare gerne have det rart, jeg vil gerne have et godt liv, jeg vil bare gerne elskes og forstås.

Så jeg kæmper – ofte hver eneste dag. Jeg kæmper med den negative stemme, der ærligt talt virker, som om den bare ønsker, at jeg holder mig hjemme under dynen. Jeg fylder på med positive tanker. Jeg taler pænt til mig selv, og jeg modbalancerer alt det, som min indre kritiker siger til mig. Jeg smiler og fortæller mig selv, at ”alt er godt”.

Har du det også sådan? Har du overvejet, at din indre kritiker måske ikke har ret? Lytter du til den? Er du kritisk over for den stemme, eller tager du det hele for gode varer?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdet støder på bakker

Nogle gange ville jeg ønske, at når jeg først havde fået et godt selvværd, så blev bare ved med at være godt, uden at jeg skulle arbejde på det mere. Det er desværre ikke tilfældet. For det første er mit selvværd aldrig kommet helt op på 100 procent, og for det andet er livet jo op- og nedture i en stor, kontinuerlig cyklus, der bare bumler derudad.

Her i weekenden har jeg følt mig lidt underligt tilpas. Fredag var jeg til en fest, hvor jeg ikke rigtigt følte mig hjemme, og jeg følte mig stille, introvert og passiv. Jeg havde ikke så meget at byde ind med, følte jeg. Dagen efter havde jeg en vagt på mit bar-arbejde, hvor jeg faktisk havde det lidt på samme måde, og hvor jeg følte mig underligt stille. Det var ligesom om, at jeg bare ikke havde lyst til at tale. Søndagen brugte jeg på et loppemarked i København med en god veninde, og der var sol, kaffe og gode loppefund. Men igen havde jeg den her underliggende følelse af, at jeg var trukket lidt ind i mig selv og ikke bød ind med så meget. At jeg måske ikke var så sjov at være sammen med, og at jeg ikke gjorde det godt nok.

Alle tre dages følelser gav mit humør et dyk nedad, og jeg begyndte at føle, at jeg måske ikke var så interessant at hænge ud med, og at jeg slet ikke var mit eget glade selv. Søndag aften blev jeg overvældet af en uforklarlig tristhed og begyndte at græde. Da jeg skulle prøve at sætte ord på det hele, kunne jeg pludselig se en sammenhæng. Jeg er nemlig blevet arbejdsløs som journalist for en måned siden, og jeg befinder mig ikke så godt i dagpengesystemet, hvor jeg lynhurtigt føler mig uduelig, ikke god nok og har meget svært ved at motivere mig selv. Her føler jeg heller ikke, at jeg ”har noget at byde ind med”, eller ”at jeg ikke er god nok (til at få et arbejde)”. Jeg kunne pludselig se, at den måde, jeg ser på mig selv og føler mig som arbejdsløs, smitter af på andre dele af mit liv. Jeg bliver påvirket af at være arbejdsløs, og så spreder det sig til min generelle selvværdsfølelse.

Det er noget rigtigt skidt, når enkeltstående episoder eller i princippet adskilte faser får lov til at hive hele ens selvværd med ned under overfladen. Men det er også helt naturligt, og jeg giver mig selv lov til at have alle de her følelser. Jeg må godt føle mig uduelig, og at jeg ikke har noget at byde ind med. Men jeg skal passe rigtigt meget på, at alle de tanker ikke får lov til at blive en integreret del af mit selvbillede. For de er ikke sande, og de viser i hvert fald ikke hele billedet af, hvem jeg er.

Så jeg forsøger at være opmærksom på, hvad der sker omkring mig og indeni mig. Jeg ved, at jeg er påvirket af min situation, og at det kan gøre nogle ting ved mig. Så jeg prøver at have et fokus på, hvad det er, mine følelser og tanker gør ved mig – både så jeg kan mærke mig selv og tillade mig selv at føle alt det, jeg føler, men også så jeg kan gøre noget aktivt for også at komme et andet sted hen følelsesmæssigt. Det betyder, at jeg prøver at passe godt på mig selv i de her dage. Jeg går til yoga- og dansetimer i mit fitnesscenter, og jeg prøver at fastholde nogle sunde vaner (for eksempel øver jeg mig rigtig meget på ikke at snooze om morgenen), så jeg holder mig selv i gang – men jeg passer også rigtigt meget på Den indre kritiker og forsøger at være endnu mere selvkærlig over for mig selv. Jeg har brug for at være ekstra selvkærlig, og det har vi jo nok alle sammen, når vi støder på de der bakker, som livet kommer med. Den hårde kritiker, som kommer med hammeren, så snart vi gør det mindste forkert, gør altså ikke tingene bedre. Læs Jeg fik et tilbagefald

Det er den svære balancegang mellem at skubbe mig selv, men også give mig selv lov. Som når jeg prøver at gå på biblioteket og skrive ansøgninger, men også giver mig selv lov til at holde fri en dag midt i ugen. Som når jeg prøver at lære ikke at snooze, når alarmen ringer om morgenen. Jeg klapper mig selv på skulderen, når det lykkes, men jeg tilgiver mig selv, når jeg – som i dag – snoozer i halvanden time. Når jeg prøver at komme ned og træne hver dag, men også giver mig selv lov til at stene i sengen med Netflix. Når jeg prøver at spise flere grøntsager, men tilgiver mig selv, når jeg kommer til at spise for meget sødt. Det er okay, det hele. Jeg er god nok, som jeg er – også når jeg ”fejler”…

Selvværdsarbejdet er – desværre og også heldigvis – et dagligt arbejde, som det er bedst ikke at slække på. Så når jeg får nogle negative tanker, der giver mig følelsen ikke at være god nok, så prøver jeg at modsvare det med nogle positive tanker, der kan give mig et bredere selvbillede. Jeg er faktisk ret sej nogle gange, og jeg er altså ikke en fiasko, selvom jeg er arbejdsløs. Det er systemet og den måde, som omverdenen taler om arbejdsløse på, der er med til at skabe den diskurs i samfundet. Og selvom det ikke er lykkedes mig at få et job endnu, så behøver det ikke sige noget om, hvem jeg er som person eller som ven, kæreste eller datter. De ting skal helst holdes adskilt, selvom det er svært.

Har du også oplevet livets små og store bakker? Kan du mærke, hvordan det kan påvirke din selvtillid og dit selvværd? Hvad gør du så? Hvordan holder du dig oven vande, når de dystre tanker bliver for overvældende? Jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker, så du er altid velkommen til at skrive i kommentarfeltet her, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Bevæg dig lidt ud af din komfortzone

Jeg var til min første funk dansetime i Fitness World for et par uger siden. Jeg elsker at danse, men det bliver mest til noget hjemmegjort danseri, hvor jeg enten står og ikke helt ved, hvor jeg skal gøre af mig selv, eller hvor jeg giver den maks gas på et dansegulv (dette sker gerne med et par genstande i blodet!) eller derhjemme med hjemmelavede, men ofte meget funky, dansetrin. Jeg er sådan en type, der taler meget om, at jeg gerne vil gå til dans, men som meget sjældent får gjort noget ved det.

Læs Hvilke historier fortæller du dig selv?

Det var anden gang, jeg var til funk i fitnesscenteret. Jeg endte med at stå midt i klassen – hvilket egentlig er et ret fint sted at stå, hvis man gerne vil kunne se instruktøren det meste af tiden – og det gav mig hurtigt en følelse af, at alle ville kigge i min retning, når de kiggede i spejlet eller på instruktøren. Det var nogle svære dansetrin, og jeg havde både svært ved at huske koreografien og få mine arme og ben til at lystre. Selvom jeg er ganske rytmisk, så er det godt nok svært at få ens lemmer til at flagre i den rigtige retning og på det rigtige tidspunkt, når der er en bestemt koreografi. Jeg var til timen med en af mine rigtigt gode venner, og han grinede jævnligt af mig og mit forvirrede ansigtsudtryk, når jeg igen opdagede, at jeg var en takt bagud. På et tidspunkt opdagede jeg, at jeg havde et hul i mine gamacher – midt i skridtet! I slutningen af timen faldt jeg faktisk ned på røven, fordi vi skulle ”grinde” os helt ned i skovskiderstilling, og så fik jeg overbalance. Ret pinligt!

Uh, der var mange tanker, der kørte rundt i mit hoved, og jeg fik faktisk overbevist mig selv om, at var den eneste, der ikke kunne finde ud af det. Men helt ærligt! Vi var 20 mennesker, så mon ikke nogle af de andre også havde lidt svært ved det? Men lige dér syntes jeg, at alle de andre havde godt styr på det, og at jeg var den eneste, som stod og kludrede i det.

Trods alle følelserne af at være rigtig dårlig til funk og at være konstant akavet, så var det jo også rigtigt sjovt! Jeg lærte nogle nye trin, jeg opdagede, hvad jeg havde svært ved, og jeg grinede og koncentrerede mig. Jeg var glad bagefter, og jeg følte, at jeg havde overvundet en udfordring.
Det er fedt at danse, og jeg besluttede, at selvom jeg fik/får alle de tanker, så vil jeg blive ved med at møde op til de timer. For på et eller andet tidspunkt skal jeg nok få fat i det, og til sidst bliver jeg måske helt god til at følge med. Tænk lige, hvor fedt det ville være! Og så føles det bare helt fantastisk faktisk at tage dansetimer (også selvom de ”kun” er i Fitness World!), når jeg nu har drømt om det, tænkt på det og talt om det så længe.

”If you have the courage to start, you have the courage to succeed”, som Mel Robbins skriver i sin bog ”The 5 Second Rule” (som jeg virkelig kan anbefale!).

Jeg tror på, at det er helt vildt vigtigt at komme ud af sin komfortzone, hvis vi skal udvikle os. Hvis vi gør det samme i dag, som vi gjorde i går, så er vi det samme sted i morgen. Og vores grænser kan måske endda snævre ind omkring os, så vi bliver mere og mere bange for at gøre forskellige ting. Som når jeg bliver mere og mere bange for højder, men prøver at tvinge mig selv til at hoppe ud fra 3 meter vippen i friluftsbadet i København hver sommer – fordi jeg ved, at hvis jeg ikke gør det, så bliver jeg en dag utryg ved at hoppe fra 1 meter vippen. Sidste sommer tog det mig 45 minutter at springe fra 3 meter vippen, og frygten havde virkelig godt tag i mig. Men jeg gjorde det – endda to gange – og det er vigtigt. Grænserne skal skubbes, fordi det ikke er dem, der skal bestemme over vores liv, og fordi vi skal udvikle os.

Læs om dengang, jeg tog til Thailand uden returbillet

Sådan er det også med selvværdet. Det skal trænes, og der skal skubbes til nogle grænser, hvis vi skal få det bedre med os selv. Hvis vi i dag ikke tør gøre bestemte ting og ikke for eksempel tør sige vores mening, så er det vigtigt, at vi forsøger at tage små skridt ud i det utrygge land. Her kan vi lære en masse om os selv, og vi kan vokse, hvis vi oplever, at det faktisk ikke er så farligt. Måske oplever vi, at vi kan meget mere, end vi troede, og det kan både styrke selvværdet og selvtilliden.

Vi skal turde lave spejløvelsen, selvom den kan være dybt ubehagelig. Om ikke andet starte i det små, for eksempel ved at kigge os selv kærligt i øjnene og tænke en sød tanke. Derefter kan man udvide repertoiret, så man en dag kan sige højt ”Jeg elsker dig, (navn)”. Vi skal turde tage det farverige tøj på, vi skal turde at gå alene i biografen, og vi skal turde at stå fast på, hvem vi er. Sådan kan vi blive mere og mere godt tilpas i vores krop, i vores sind og i vores liv.

Jeg skal i hvert fald til flere dansetimer! Jeg skal også øve mig på at ringe til folk i firmaer, inden jeg søger et job, øve mig på at promovere den her blog, øve mig i at tale foran mennesker (også bare små grupper på 5+) og øve mig på at stå ved, hvem jeg er.

Hvad taler du om at gøre, men som du aldrig får gjort? Hvorfor gør du det ikke? Og hvad kunne du få ud af det, hvis du turde hoppe ud i det?

Kommentér som altid gerne herunder, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com

”Hvad vil være det mest vanvittige, skøre, befriende, impulsive, nytænkende, kreative, tossede, spændende, spontane, dejlige, udvidende, livsbekræftende, oplivende, livgivende, sjoveste, skæggeste, mest fantastiske, du kunne gøre i dag?”

-Gitte Jørgensen i sin bog ”Pippi Power” (som jeg også virkelig kan anbefale).

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

At sige nej kan være selvkærligt

Lige inden jeg lancerede Stjerne Selvværd, følte jeg mig forpustet. Bagud. Og irriterende rastløs, fordi jeg ikke følte, at jeg nåede det, jeg gerne ville. Jeg var irriteret over at være sammen med mennesker, og jeg fik på forunderlig vis fået lavet en masse planer uden at have overblik over, hvad der ellers skete i mine uger. Det betød, at jeg ikke fik nok af min nødvendige og elskede alenetid, og at jeg meget ofte gik i seng med en ærgerlig følelse, fordi jeg igen ikke nåede at bruge tid på mig selv og mine små hobbyer.

Et symptom på min forpustede tilstand var for eksempel, at jeg har også haft en – for mig ret ekstrem – trang til at rydde op, og det ligner mig ellers ikke. Jeg er et rodehoved, og jeg har godt kunnet se, hvorfor jeg havde sådan en lyst til at rydde op hele tiden. Jeg forsøgte nemlig at få kontrol over det ydre kaos på mit værelse og i min lejlighed, fordi der var så rodet indeni mit hoved.

Pludselig ramte jeg en form for mur, og jeg tog en beslutning om at prioritere min tid meget mere bevidst. Jeg ved jo godt, hvad jeg gerne vil bruge min tid på: at arbejde på denne blog, se mine venner og min kæreste, have god alenetid, lave kreative projekter som fx at spille på min ukulele – og så er jeg lige begyndt i et fitnesscenter. Der er umiddelbart nok at se til, så derfor går det heller ikke, at jeg overbooker mine uger, så jeg ikke får skrevet blogindlæg eller slappet af.

Beslutningen betød, at jeg fik sagt til mit ene vikararbejde, at jeg ikke ønskede nogen vagter i den næste måned, og jeg fik skrevet en mail til et kreativt projekt, som jeg skulle være en del af, og meldt ud, at jeg ikke kan overskue det. Jeg besluttede, at jeg kun måtte lave to venneaftaler om ugen. Selvom det bare var to mails og en ny form for struktur, så frigav beslutningerne og de efterfølgende handlinger så meget energi, at jeg mødte op på arbejde mandag morgen og var totalt hyper og enormt motiveret til at arbejde på denne blog. Jeg lavede to do-lister over, hvad jeg skulle gøre klar for at lancere bloggen, og jeg fik skrevet til min søster og spurgt, om hun ville hjælpe mig med at lave et logo. Jeg havde ærligt talt en super fed mandag, hvor jeg var glad og fuld af energi – en energi, som jeg ikke har haft meget længe.

Læs indlægget om at gøre noget godt for sig selv.

Pointen er, at det er selvkærligt at sige nej til ting og mennesker. Når man siger nej til ting, der egentlig ikke lige er plads til energi- eller lystmæssigt, så får man mere energi til det, man gerne vil fokusere på. Det er godt at være bevidst omkring, hvad man vil med sin tid, og hvad der er vigtigt for en.

At sige nej handler også om respekt. Jeg respekterer mig selv, når jeg lytter til min krop, mit sind og mit energiniveau. Hvis jeg bare kører derudad på autopilot, får jeg gentagne gange overtrådt mine egne behov og grænser, fordi jeg for eksempel glemmer at sætte tid af til at være alene. Og jeg får heller ikke nødvendigvis prioriteret mig selv og mit eget selvværd. Der skal nemlig også være energi til at arbejde på selvværdet, hvis det er en prioritet – og tonser man af sted og er mentalt forpustet, så er det måske lettere at springe selvværdsøvelserne over.

Læs indlægget om spejløvelsen.

Så hvad bruger du din tid på? Har du en god følelse omkring, hvordan du prioriterer din tid? Er der noget, der stresser dig? Noget, der ikke giver dig mere energi? Er der noget, du gerne vil nå, men som du ofte skubber foran dig?

Hvad giver dig energi? Hvad gør dig glad? Og kan du få mere af det ind i dit liv?

Er der noget, du skal bruge mindre tid på? Noget, der stjæler energi fra dig?

Du kan jo lave en liste over, hvad der giver dig energi, og en over, hvad der ikke gør. Så kan du sammenligne og prøve at kigge på, hvad du bruger mest tid på. Det er altid muligt at lave ændringer i sit liv, i sine prioriteringer, og i hvordan man ser på sit liv.

Kommentér gerne herunder, om du opdagede noget, da du lavede de to lister 🙂

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Da jeg mødte mit indre barn

Det er lidt svært for mig at sige, præcis hvornår jeg mødte mit indre barn for første gang. Jeg ved, at jeg mødte hende ”sådan rigtigt”, da jeg gik på Selvværdsvejlederuddannelsen i 2015, men jeg havde mødt hende før det også. Inden jeg uddannede mig til Selvværdsvejleder, havde jeg bare kun mødt hende, når det hele blev rigtigt svært.

Det gjorde det ofte i forhold, hvor jeg kunne blive enormt usikker og bange – fx for at min kæreste ville gå fra mig eller være mig utro. Kort sagt at blive svigtet, som jeg havde prøvet før. Et eksempel kunne være, at der var noget, en kæreste gjorde, ikke gjorde eller sagde (en såkaldt trigger), som gjorde mig usikker på, om jeg nu var god nok, eller om han hellere ville være sammen med en anden. Så ville jeg begynde at blive ked af det, få hjertebanken og få underlige fornemmelser i kroppen. Jeg ville måske fortælle, at jeg blev usikker, og vi ville måske snakke lidt om det, men det ville måske ikke gå væk, og mine tanker ville løbe mere og mere løbsk, og mine følelser i kroppen ville også trappe op. Der var dér, jeg ville møde mit indre barn. Når hun skreg, var rystende bange eller forsøgte at gemme sin usikre krop bag et kæmpe vredesskjold, som hun havde bygget op over årene.

Når jeg mødte hende der, havde jeg det altid dårligt, og hun føltes som et gammelt monster, der rejste sig fra graven og hev mig med ned i et kvælende kviksand. Jeg kunne nogle gange helt bogstaveligt ikke trække vejret – jeg hulkede og hyperventilerede og var helt ude af det. Det har jeg heldigvis ikke oplevet mere end en håndfuld gange.

Kender du dit indre barn? Kender du de her følelser, hvor du reagerer kraftigt på nogle ting, og hvor det føles, som om fortiden kommer og flår i dit hjerte? Eller er det helt volapyk, det med det indre barn?

Dit indre barn er dig, da du var et lille barn på omkring tre og fem år. Det er dig, da du måske ikke fik opmærksomhed nok, ikke fik nok kærlighed, eller hvad det nu kan være. Dit indre barn er på en måde en samling af alt det, du har oplevet i din barndom, og som har været godt og skidt. Men hvis sårene ikke er helet, så er dit sårede barn stadig indeni dig, og det er ham eller hende, der reagerer højlydt, når noget i din nutid trigger følelser fra din fortid.

”In popular psychology and analytical psychology, inner child is our childlike aspect. It includes all that we learned and experienced as children, before puberty. The inner child denotes a semi-independent entity subordinate to the waking conscious mind.”

– Wikipedia

For nogle år siden, da de her episoder var værst, blev jeg mere og mere bevidst om, hvordan mit indre barn havde det – men hun stak kun hovedet frem, når jeg var bange og ked af det. Jeg kunne fornemme, hvordan hun begyndte at røre på sig, og jeg kunne mærke, om hun blev helt utrøstelig, eller om hun pustede sig op og gemte sig bag vrede. Det var jo mig, der var vred og sagde de hårde ord, men jeg kunne mærke hende reagere indeni mig.

”Tænk på, hvor perfekt du var, da du var et ganske lille barn. Spædbørn behøver ikke at gøre noget for at være gode nok, de er allerede perfekte, og de opfører sig, som om de ved det. De ved, at de er verdens navle. De er ikke bange for at bede om det, de har brug for. De udtrykker frit deres følelser.(…) Sådan har du også været. Sådan har vi alle været. Så begyndte vi at lytte til de voksne og deres angst, og vi begyndte at fornægte vores egen storhed.”

– Louise Hay i bogen ”Helbred dit liv”

På selvværdsvejlederuddannelsen skulle vi en dag på en trommerejse. Vi skulle ligge på gulvet på tæpper, slappe af og lukke øjnene. På gulvet imellem os gik en mand rundt med en tromme (Robert Lubarski, hvis du vil slå ham op), og han lavede en guidet meditation, hvor vi skulle finde en nedgang til vores egen underverden. Her skulle vi møde vores indre barn, som ville gå os i møde. Jeg kom ned på en stor græsplæne, og der kom lille Sabine gående imod mig. Hun var storsmilende og grinede. Vi krammede og sagde hej,og så brugte vi ellers resten af tiden på at rulle rundt i græsset og kilde hinanden, grine og have det helt enormt rart. Solen skinnede, og der var vand i bunden af haven. Det var en kæmpe oplevelse for mig, en oplevelse, som jeg den dag i dag – her to år efter – stadig kan få tårer i øjnene over. Jeg mødte mit indre barn, og jeg så, at hun havde det godt. Hun var ikke længere helt vildt sårbar og ked af det. Hun var glad, og hun var helt sin egen. Fjollet, ubekymret, kreativ, unik, kærlig og frygtløs. Hun var, som jeg husker mig selv, inden jeg blev bange og svigtet.

Det møde var så vigtigt for mig og min videre rejse mod et godt selvværd. Det har været en kæmpe gave at møde hende, for nu kender jeg hende, og jeg møder hende ikke længere kun, når hun føler sig såret og skal trøstes. Jeg ved, at hun altid er der, og at hun for det meste har det godt. Og når hun er ked af det, så er det mig, der skal trøste hende. Jeg er den voksne, der skal tage mig af hende og give hende det, som hun ikke har fået dengang. Når hun bliver bange for, at folk omkring hende forlader hende, så er det mig, der skal fortælle hende, at jeg altid vil være der for hende, og at jeg elsker hende, præcis som hun er. Når hun bliver vred (fordi hun inderst inde er ked af det og sårbar), så er det mig, der skal lokke hende frem bag det store skjold og give hende en kæmpe krammer og en masse kærlighed. For det fortjener hun (og hun er jo mig, så jeg fortjener det).

Forstår du? Det er dit indre barn, du skal tale til, når du laver spejløvelsen. Når du kan mærke, at der sker noget inden i dig. Du kan komme langt, hvis du kan lære dit indre barn at kende og forstå, hvilke behov det har. Og hvis du kan opfylde dine behov, kan du hele dig selv.

Forleden fandt jeg en artikel om det indre barn i magasinet Psykologi, og den kan du læse her

Jeg ser helt vildt op til mit indre barn. Jeg vil gerne være som hende, for hun er mega sej, og hun bekymrer sig ikke om, hvad andre tænker, og hun gør, hvad hun vil.

Som da vi sagde farvel ved vandet, og hun løb op af en trappe op til en lille træhule i et træ (der boede hun åbenbart!), og jeg spurgte hende ”Bor du dér? Er du ikke bange for højder?” (Det er jeg nemlig), og hun svarede: ”Nej, ikke endnu!”
Den besked blæste mig fuldstændig bagover. Hun er ikke bange endnu. Jeg skal hele mine svigt og mine sår, så jeg kan komme tilbage til, hvor hun er. Et fredfyldt og lykkeligt sted.

Kender du dit indre barn? Hvad har det været udsat for? Hvad har det brug for – og hvornår? Hvad kan du gøre for at lære det bedre at kende? Hvad skal du give dit indre barn?

Fortæl mig gerne om dine egne oplevelser, erfaringer eller tanker om det her emne – det er jo helt vildt spændende!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du er god nok

Du er god nok, som du er. Du er altså helt vildt god nok, præcis som du er! Det er ikke andre, der skal bestemme, om du er god nok. Det er dig selv. Og i dag vil jeg bare fortælle dig, at du er helt, som du skal være.

Du er lige så meget værd som alle andre mennesker. Bare det, at du findes, gør, at du har værdi. Alle dine egenskaber er gode nok. Din personlighed er god nok. Dit udseende er godt nok. Dine tanker er gode nok, og dine følelser er gode nok. Alt, hvad du kommer med, er godt nok.

Din krop er god nok, som den er. Dit ansigt er godt nok, og dit hår er godt nok. Din overkrop er god nok. Din ryg er god nok. Dine arme og hænder er gode nok. Din mave er god nok. Din bagdel er god nok, som den er. Dine lår er gode nok (det minder jeg også mig selv om i dag), dine knæ er gode nok. Dine lægge er gode nok, og dine fødder er gode nok. Alt ved dit udseende er godt nok. Elsk din krop. Den arbejder for dig hver eneste dag. Den elsker dig. Og når den er på tværs, så prøver den at fortælle dig noget.

Elsk dig selv. Du er din egen bedste ven. Hvis der er nogen, du skal være sammen med resten af dit liv, så er det dig selv. Tal pænt til dig selv. Tal aldrig grimmere til dig selv, end du ville tale til din bedste ven.

Du er helt okay, som du er.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvilke historier fortæller du egentlig dig selv?

Hver gang jeg har det mindste at gøre med matematik, plejer jeg at fortælle alle, der gider lytte, at jeg er ret dårlig til det. Det sker både i supermarkedet, over for mine journalistiske kilder (hvis vi på en eller anden måde bevæger os ind på matematik), mine venner og alle mulige andre. Det ryger simpelthen ud af munden på mig.

– Jeg er ikke så god til det med matematik.

– Jeg kan slet ikke finde ud af matematik.

– Puha, matematik er ikke min stærke side!

Sådan kan det lyde, og i mange situationer er det slet ikke nødvendigt, at jeg fortæller folk, hvor god eller dårlig jeg er til at regne. Ja, jeg har haft svært ved matematik i skolen, og ja, jeg bruger det stort set ikke i mit voksenliv, så selvfølgelig er jeg da ret rusten. Men måske er jeg ikke så dårlig, som jeg går rundt og siger hele tiden?

Det med matematikken er blot ét eksempel på alle de historier, jeg går rundt og fortæller mig selv. Vi skaber jo hele tiden fortællinger om os selv, og de kan blandt andet være skabt af tidligere oplevelser.

Jeg fik for eksempel af vide i folkeskolen, at jeg gjorde det svært for mig selv i matematiktimerne, og min fysiklærer spurgte mig faktisk engang, om jeg var dum (foran hele klassen), når jeg stillede så mange spørgsmål. Så jeg holdt op med at række hånden op, og jeg gav op på naturvidenskabelige fag. Min historie som ”dårlig til matematik” var skabt.

Vores virkelighed er i høj grad skabt af de tanker, som vi går og gør os om os selv og vores omverden. Vi prøver jo at finde ud af, hvem vi er som mennesker, så vi tager alle tidligere oplevelser, vores egenskaber og drømme og maser dem sammen til én stor modellervoksfigur.

– Se! Sådan er jeg! Jeg er dårlig til matematik, men rigtig god til at grine. Jeg går i farverigt tøj, og jeg er journalist. Jeg er socialt akavet, kan ikke finde ud af at tale foran mange mennesker, jeg kommer næsten altid for sent, jeg er skide dårlig til at finde vej, jeg er…. Bla bla bla…, siger modellerfiguren ud igennem min mund.

Læs Dine tanker skaber dit liv – så pas på dem

Jo, jeg kommer tit for sent – men hvad nu hvis jeg faktisk kommer mere for sent, fordi jeg hele tiden tænker, føler og siger, at jeg gør det? Jo, jeg er dårlig til at finde vej, men nogle gange går det faktisk meget godt med retningssansen. Ja, jeg kan blive rigtig usikker i sociale sammenhæng, men nogle gange har jeg været så selvsikker og god til alt det sociale, at folk er faldet ned af stolen, når jeg har sagt, at jeg nogle gange bliver usikker.

Kan du se det?

Verden er langt mere kompleks og nuanceret, end vores historier giver den lov til at være. Vi er langt mere komplekse, nuancerede (og fantastiske, må jeg lige tilføje!), end vi går rundt og bilder os selv ind. Især hvis du har lavt selvværd, kan du være præget af negative historier, som måske hænger fast fra fortiden, eller som har fundet sit eget liv og bliver ved med at vokse og tynge dig.

Lær Den indre kritiker at kende

Nu skal det ikke lyde, som om alle de historier, vi går rundt og fortæller os selv og om os selv, er dårlige og skal fjernes. Nogle historier kan jo være rigtige, fyldestgørende og gode. Men problemet er, når vi skaber negative fortællinger om os selv, og når vi ukritisk begynder at tro på dem. Så kan de begrænse os og måske endda vokse og blive selvforstærkende. Som når jeg efter et par dårlige oplevelser i folkeskolen skaber en historie om, at jeg er dårlig til alle naturvidenskabelige fag – og her 15 år efter stadig går rundt med den opfattelse. Det vil jo være rigtig godt for mig at få et mere neutralt forhold til matematik, så jeg ikke behøver føle mig dårlig, mindreværdig, dum og akavet, ikke?
Vi behøver nemlig ikke holde fast i vores historier hele livet igennem. En hovedrengøring engang imellem vil være utroligt godt!

Og hvis du kigger alle dine historier efter i sømmene, kan det være, at du opdager, at du er meget mere end dem. At du ikke har brug for de historier længere, fordi de holder dig tilbage, eller fordi de ikke er fyldestgørende længere. Så kan du bygge og skabe nye historier om dig selv. Historier med plads til dig, plads til gode følelser og energi.

Her er nogle spørgsmål, som du kan starte med:

– Hvilke historier fortæller du dig selv?

– Om din personlighed/hvem du er?

– Om hvad du kan?

– Hvad fortæller du om dig selv i forhold til dine personlige relationer, dit professionelle liv, og når du står foran spejlet?

Prøv at finde fem til ti historier, og udsæt dem hver især for disse spørgsmål:

– Hvor kommer den historie fra?

– Hvor sand er den historie?

– Hvad gør den historie ved dig? (Hvad får den dig til at føle, tænke og gøre?)

– Kunne det være, at den historie kun viser et begrænset udsnit af virkeligheden?

– Hvad kan du gøre for at gøre historien mere nuanceret, mere fyldestgørende, mere ægte?

– Skal denne historie have lov til at overleve og stadig være en del af din historiefortælling?

– Hvis ja, hvorfor?

Hvis du har lyst til at dele nogle af dine tanker, indsigter eller følelser efter det her blogindlæg, vil jeg meget gerne høre dem 🙂 Du kan kommentere herunder, sende en mail eller skrive til mig på Stjerne Selvværds Facebookside

Jeg fik et tilbagefald 

Det er rigtigt stort for mig at have startet den her blog. Der ligger utroligt mange timers usikkerhed i tilblivelsen af Stjerne Selvværd, og det var først, da jeg satte en endelig deadline på, at det lykkedes mig at trykke ”publish” på de blogindlæg og fortælle om det på Facebook. Og jeg satte kun den deadline, fordi jeg var ved at blive rigtig ked af det over, at jeg ligesom ikke rigtigt turde gøre noget ordentligt ved det hele.

Siden bloggen er blevet lagt frem, så er det gået godt. Jeg har tålmodighed med, at tingene sker i deres eget tempo, og så længe at jeg faktisk holder bloggen kørende, så er jeg meget stolt af mig selv. Men her den anden dag fik jeg et ”tilbagefald” og blev rigtigt usikker på mig selv – igen.

”Hvad nu hvis jeg slet ikke kan finde ud af at køre en blog?”

”Hvad nu hvis den (og jeg) bliver en kæmpe fiasko?”

”Har jeg overhovedet nok styr på det her emne til at kunne skrive en blog omkring det?”

Alle de tanker kørte rundt i hovedet på mig. Det var enormt frustrerende at blive hevet ind i den følelse af usikkerhed, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg endte med at spise en hel rulle Oreo’s kiks, selvom jeg godt vidste, at det ikke ville hjælpe på noget som helst.

Jeg blev bare så frustreret over, at jeg igen havde alle de usikre følelser. Jeg har arbejdet på at få et bedre selvværd, hele mine gamle traumer og finde fred i, hvem jeg er, i omkring ti år – og så vælter det hele og kaster mig 200 kilometer tilbage på ruten?! Årh!!
Hvorfor fanden kan jeg ikke bare tro på mig selv og det, som jeg kan? Hvorfor skal jeg tvivle på mig selv på den måde?

Når jeg tænker mig om, møder jeg stadig mange situationer i min hverdag, hvor jeg kan blive usikker på, om jeg er god nok, og hvor jeg tænker meget på, hvad andre tænker om mig. Jeg har sgu bare ikke knækket koden for, hvordan jeg slipper usikkerheden 100 procent.

Det er helt normalt at tage to skridt frem og så et tilbage, og jeg ved også godt, at jeg er kommet virkelig langt på den her rejse til et godt selvværd. Jeg ville bare – lige dér i det øjeblik – ønske, at det var let.

At arbejde på sit selvværd er hårdt arbejde. Hvis du i nogle af de andre blogindlæg har fået indtrykket af, at man bare kan lave spejløvelsen i en måned i træk, og så er usikkerheden pist væk… Ja, så kan du godt tro om igen. Der skal arbejdes hver dag. Gamle sår skal heles, tilgives og accepteres, du skal være kærlig over for dig selv hver dag, og negative og destruktive vaner skal vendes til positive og selvkærlige. Og du må ikke holde op, når du synes, det går godt. Du skal blive ved med at have et positivt fokus på dit selvværd. Den gode nyhed er, at det for det meste er rigtig dejligt at arbejde med sit selvværd. Det er hyggeligt, fandens lærerigt og det hele værd, når du kan se resultaterne og føle forskellen.

Læs om Spejløvelsen her

Hvornår har du sidst følt dig usikker? Kan du godt give dig selv lov til at være usikker uden at banke dig selv i hovedet med dårlig samvittighed? Og hvad gør du så for at komme ovenpå igen?

Husk at lytte til dig selv

For et stykke tid siden havde jeg en ret hård uge. Der var uventet travlt på arbejdet, og jeg følte, at jeg løb rundt for at nå alting. Oveni det var jeg kommet til at lave aftaler hver aften. Når jeg skriver ”kommet til”, så er det, fordi jeg for længst er blevet klar over, at jeg har brug for alenetid for at lade op. Jeg bliver overstimuleret, irriteret og overvældet, hvis jeg er omgivet af mennesker hele tiden, men gang på gang glemmer jeg at tage hensyn til mine behov og laver i stedet for mange aftaler.

I den her uge var jeg allerede træt om onsdagen. Det var ellers hyggelige aftaler med venner, der inkluderede biografture, popkorn og gode snakke. Men bare tanken om, at der ville komme aftale på aftale, gjorde mig nærmest fortvivlet, og samtidig kunne jeg heller ikke få mig selv til at aflyse nogen af dem. ”Jamen, jeg vil jo rigtig gerne se den her veninde”, tænkte jeg. Da jeg i weekenden havde besøg af min mor, blev jeg totalt sur på ”den lille lort” af en pandekage, der ikke ville blive god (og det var endda den første, og de er jo aldrig gode!), og jeg glædede mig bare til, at jeg kunne være alene.

Da ugens syv dage med travl arbejdsuge og hyggelige aftaler var gået, havde jeg bestilt en hel palle brænde, som jeg skulle bære op på fjerde sal. ”Det kan jeg gøre på en time”, tænkte jeg mandag aften, og så skulle resten af aftenen bare stå på blognight og den tiltrængte alenetid. Hvad, jeg blot troede, ville være en times hårdt arbejde, tog mig to hele aftener, og jeg fik kun hjælp på andendagen. Hvilket resulterede i gråd over for min kæreste, der meget hjælpsomt spurgte mig, om han skulle blive og sove, fordi jeg var ked af det. Hvilket fik mig til nærmest at råbe ”jeg har brug for at være alene!!!”

Puha, det var en hård omgang. Min pointe er, at det er rigtig godt at kende sig selv og sine behov – og så skal man huske at lytte til dem (ellers bliver man træt ligesom mig, der egentlig godt kender mine behov, men som nogle gange overser dem).

Hvis ikke du har tænkt over dine behov før, så kan du prøve at svare på disse spørgsmål nedenfor. Når du kender dem, kan du begynde at prøve at indrette dit liv efter dem – det vil med garanti gøre dig gladere med mere ro og overskud – og så er der også overskud til at arbejde på dit selvværd!

  • Hvordan slapper du af?
  • Hvad giver dig energi?
  • Hvad stresser dig?
  • Hvilke signaler kommer fra din krop og dit sind, når du bliver stresset eller overser dine behov?
  • Hvordan lader du op?
  • Hvad kan du allerbedst lide at lave, hvis du selv kan bestemme?
  • Er der nogen steder i dit liv, hvor du ikke lytter til dine behov?
  • Hvad kan du gøre for at få mere energi og overskud ind i dit liv?

Find selv på flere 🙂

Efter min hårde uge vidste jeg, at jeg skulle slappe så meget af som muligt, så jeg havde et minimum af aftaler og hyggede i stedet med mig selv næsten hver aften. Åh, det var så skønt! Der var god tid, ro og plads til at gøre lige, hvad jeg ville.
Det handler om at finde balancen. Og kan man mærke sine egne behov og agere efter dem, så vil det også hjælpe på ens selvværd, fordi man er bevidst om sig selv og lytter. Man viser respekt for sig selv og accepterer sine egne behov – også selvom de måske ikke lige passer ned i andres forventninger. Det er nemlig en rigtig god selvværdsøvelse at være god ved sig selv hver dag.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Forskellen på selvværd og selvtillid

Kender du forskellen på selvværd og selvtillid? De to begreber bliver nemlig ofte forvekslet med hinanden. Selvom de kan minde om hinanden, så er der en væsentlig og meget vigtig forskel på de to.

Som jeg ser det, så er selvtillid groft sagt orienteret imod ”ydre ting” som egne evner, materielle goder og udseende, hvorimod et godt selvværd er en grundfølelse af, at man er god nok, som man er.

Man kan have god selvtillid, hvis man er god til et fag i skolen, eller hvis man er dygtig til at spille musik. Selvtilliden er høj, når man har tiltro til egne evner. Hvis man har det rigtigt fede job, så har man måske en god selvfølelse, og man ved, at man er noget værd, fordi man har den titel. Eller måske har man igennem livet opbygget en god portion selvtillid, så man stoler på, at man kan klare de opgaver, der lander på ens bord. Det kan også være, at man er omgivet af en masse materielle goder, har en super veltrænet krop, en flot kæreste eller en masse kurser på cv’et.

Men hvad sker der så, når den flotte kæreste finder en anden, og man bliver fyret, eller man mister alle sine penge? Føler man så, at man er noget værd?

Hvis man samtidig har lavt selvværd, så vælter korthuset, når de ydre ting forsvinder. Ens identitet kan være knyttet gevaldigt op på de ydre omstændigheder i ens liv – og så får ens selvfølelse et ordentligt slag, når de ydre omstændigheder ændrer sig.

Læs om Spejløvelsen her.

”Det er helt tydeligt, at vi lever i et selvtillidssamfund, hvor vi dyrker konkurrencen, karaktererne, økonomien, udseendet… ja, survival of the fittest. Fra vi er helt unge, lever vi med sammenligningerne. Er jeg god, er jeg lige så god som hende, eller er jeg dårligere end hende? (…) Selvtillid har et indbygget barometer: Derfor holder vi øje med, om vi er foran eller bagud i forhold til andre. For at høste anerkendelse skal vi jo helst være en lille smule bedre end gennemsnittet.”

Joan Ørting i bogen ”Elsk dig selv og bliv elsket”

 

Selvværd er derimod en indre og mere varig tilstand. Her handler det om at vide, at man er god nok, som man er – uanset om man har et imponerende job eller er arbejdsløs. Uanset om man har lagt make-up eller ej. Uanset om man har fået høje karakterer i skolen eller dumpede en eksamen. Alt det ydre er i princippet lige meget for følelsen af selvværd, fordi man ved, at alle mennesker har samme værdi, og man ved, at man selv er værdifuld.

Det kræver ikke særlige egenskaber, et særligt udseende eller et vist beløb på bankbogen for at være værdifuld. Det, at vi eksisterer, er nok i sig selv.

”Det sunde selvværd handler om at have kærlighed til sig selv, til hele den, man er. Der er tale om en grundkærlighed, vi kan kalde det en sund grundstamme, der handler om, at lige meget hvad der sker i dit liv, så kan du sige til dig selv: ”Jeg elsker da i hvert fald mig selv”.”

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

 

Derfor kan der ske alverdens ting i vores liv (som der jo oftest og uundgåeligt gør!), uden at man bliver væltet helt omkuld, hvis man har et godt selvværd. Følelsen af at være god nok er nemlig den samme, selvom der sker forskellige op- og nedture i ens liv. Det betyder selvfølgelig ikke, at man slet ikke bliver ked af at miste en partner, et job, penge eller noget andet ”ydre”. Det gør jo ondt at miste – men det er, hvis man får følelsen af, at man pludselig ikke længere er noget værd, at man måske skal kigge på sit selvværd.

Det er rigtig godt at have god selvtillid, og det er rart at føle, at man er god til noget. Men hvis man hele tiden søger efter bekræftelse ude fra og ikke føler, at man er noget værd i sig selv, så bliver livet lidt svært. Det bliver jo en evig kamp om at holde fast i de ting, der giver én værdi. Men de fleste ting i livet mister vi igen, så det er en farlig leg. Derfor er det altid vigtigt at arbejde for at have et godt selvværd, for på den måde kan du sikre, at du altid vil føle dig god nok.

Joan Ørting beskriver selvværd og selvtillid med en tegning af et træ. Træets krone er selvtilliden – det er den, andre kan se. Den kan være stor og flot (hvis man har god selvtillid), eller den kan være lille (hvis man ikke føler, man er god til noget). Selvværdet er derimod rødderne på træet – og jo bedre selvværd, man har, jo større er rodnettet. Det betyder, at træet stadig står oprejst, selv hvis der kommer vilde storme, der rusker i trækronen.

Selvtillid er altså en følelse, der handler om ens tiltro til egne evner eller noget andet, man “kan eller har”, hvorimod selvværd er en grundfølelse omkring ens eget værd, som i princippet er upåvirkelig af ydre omstændigheder.

Giver det mening? Hvad har du selv mest af – selvværd eller selvtillid? Hvordan ser rødderne på dit træ ud? Hvor meget selvtillid har du? Og hvordan står det til med selvværdet? Ved du godt, at du er noget værd, bare fordi du er dig?
Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du tænker om emnet, så kommentér gerne herunder.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Spejløvelsen – gå fra lavt selvværd til et godt selvværd 

Har du lavt selvværd, findes der en meget enkel øvelse, som du kan lave hver dag for at få bedre selvværd. Flere undervisere sværger til den, blandt andet Louise Hay og Joan Ørting, og jeg kan også mærke en rigtig god effekt af den.

Det skal lige siges, at den både lyder lidt syret for det utrænede øre og kan være overraskende svær at udføre – men bliv ikke bange!

Øvelsen hedder Spejløvelsen – og stod det til mig, skulle alle begynde at lave den her øvelse hver eneste dag. Den er enormt effektiv, hvis du vil arbejde med dit lave selvværd, for den går aktivt ind og taler imod din indre kritiker og viser din underbevidsthed, at du vil have det bedre med dig selv.

Du gør sådan her:

  • Stil dig foran spejlet, eller tag et spejl op foran ansigtet.
  • Kig dig selv ind i øjnene, og prøv at se dig selv. Se dig selv som dit indre barn (den lille pige eller dreng, som har brug for at høre søde ord), og lad være med at fokusere på dit udseende.
  • Sig til dig selv, gerne højt og tydeligt: ”Jeg elsker dig, (dit navn).”

Jo flere søde og gode ting, du siger til dig selv, jo bedre vil effekten på dit selvværd være. Sig for eksempel, at du elsker dig selv flere gange. At du værdsætter dig selv, og at du altid vil være der for dig selv. At du er stolt over dig selv, eller at du er smuk, vidunderlig, sød, spændende, interessant og sjov. Du kan sige alle de ting til dig selv, som du har lyst til – men husk at sige nogle af de svære også. Nogle af de ting, som du måske ikke helt tror på, men som måske er områder af din krop eller personlighed, som du enten er ked af eller gerne vil være mere af.

Det er vigtigt, at du bliver bevidst om, hvad dit indre barn har brug for at høre. Det kan være, du skal sige det modsatte af, hvad din indre kritiker fortæller dig? Eller at du finder ud af, hvilke temaer du har lidt under i barndommen for eksempel, og prøver at lave gode sætninger til Spejløvelsen ud fra dem. Eller at du kigger på, hvilke temaer du slås med lige nu.
Du kan altid ændre det, du siger til dig selv i spejlet. I nogle perioder har du måske brug for at fokusere på din krop, i andre måske at tale om din frygt for at blive forladt osv.

Jeg plejer at sige, at jeg ”elsker, elsker, elsker” mig selv, og så siger jeg tit en lang række ord, som, jeg både synes, beskriver mig, men som jeg også gerne vil være mere af. Kreativ, stærk, fantastisk og dygtig osv. Jeg siger også til mig selv, at jeg er en god ven, en god datter og et godt menneske.

Det, der umiddelbart sker for mig, er, at jeg ikke kan lade være med at smile til mig selv. Det føles simpelthen rigtig godt at få de ting af vide, selvom det er mig selv, der siger dem. Det er super hyggeligt, og jeg tror på, at ordene synker ned i min underbevidsthed og forplanter sig dernede. Og jeg kan mærke, at smilet sender værdifulde endorfiner ud i min krop, og at det igen skaber nogle gode tanker og en dejlig fornemmelse i kroppen. Og når jeg har det godt, ja, så er jeg jo meget mere positiv og kan møde verden på en god måde, som igen vil skabe gode resultater for mig. Derfor kan en øvelse som spejløvelsen få stor indvirkning på dit liv, fordi den kan sprede positive ringe ud i alle aspekter af dit liv. Du vil på sigt ændre din opfattelse af dig selv, og du vil balancere de negative ord, som du måske dagligt fortæller dig selv. Og det vil hjælpe på dit lave selvværd.

Det kan godt være svært, men prøv alligevel!

Men hvis det føles helt vildt svært at sige til dig selv, at du elsker dig, så er det også helt okay. De fleste er jo slet ikke vant til at tale sådan til sig selv, og måske føler man sig lidt åndssvag, som man står der og sludrer med sig selv i spejlet. Samtidig bor vi også i danske Jantelovsland, hvor man helst ikke skal tro, man er noget – og er man så ikke for selvfed, når man står og roser sig selv i spejlet? Måske, men hvis det virker, hvorfor så ikke skide på den Jantelov?

Læs indlægget om Den indre kritiker.

For det første må du gerne starte med at sige det indeni dig selv, hvis det er svært at sige det højt.

For det andet så er det også helt okay at starte blidt ud. Hvis det for eksempel er sætningen ”jeg elsker dig, (dit navn)”, du kløjes i, så kan du starte med at sige ”jeg er villig til at lære at elske dig”.

På den måde er du i gang, og du fortæller din krop og dit sind, hvad du gerne vil arbejde henimod.

Som Louise Hay skriver i sin (virkelig spændende) bog ”Helbred dit liv”:

”Jeg beder folk om at se sig selv i øjnene og sige noget positivt om sig selv, hver gang de går forbi et spejl. Den mest virkningsfulde måde at arbejde med bekræftelser på er at se sig selv i spejlet og sige dem højt.” (side 73)

Prøv det. Find et spejl, og kig dig selv dybt i øjnene. Du kan godt, og du fortjener det. Gør det hver dag i minimum en måned, og se, om du kan mærke en forskel.

Jeg vil meget gerne høre om dine oplevelser med spejløvelsen, så du er altid velkommen til at skrive til mig eller kommentere her på indlægget.

Dine tanker skaber dine følelser og dit liv – så pas på dem!

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så er ens tanker enormt vigtige for, hvordan hele ens liv ser ud. Har man negative tanker har man højest sandsynligvis også et liv, der afspejler de tanker – og omvendt.

Læs indlægget om Den indre kritiker

Hvorfor nu det? Fordi vores tanker er med til at skabe vores følelser, og vores følelser har en enorm indvirkning på de valg, vi tager i livet. Lad mig give dig to fiktive eksempler:

1) Hvis man går rundt og tænker, at livet er hårdt, at man ikke er noget værd, og at folkene omkring én er dumme (kom gerne selv på flere), så går man måske også rundt med sænkede skuldre og nedadgående mundvige. Samtidig føler man sig måske ked af det, negativ, uduelig og ikke værd at elske. Måske går man også rundt med lidt ondt i maven eller andre steder i kroppen.

Når man så møder andre mennesker, kan det være, at man brokker sig, er negativ og har et lukket kropssprog. Og hvis man går rundt og har det sådan, og det er den indstilling, man har til livet, hvad vælger man så, når man står over for nye valgmuligheder? Tør man så springe ud i nye ting? Tør man stole på andre mennesker? Får man det bedste ud af livet?

2) Hvis man derimod vågner med et smil på læben og  dybt inde ved, at man er god nok, som man er. At man er værd at elske, og at man har gode tanker om livet, om sine muligheder og andre mennesker. At man stoler på livet og er taknemmelig for det, man har. Så har man højst sandsynligt nogle gode følelser i kroppen som glæde, entusiasme, åbenhed, kærlighed (til sig selv, andre og livet).

Så kan det være, at man går rundt og smiler lidt for sig selv på gaden, og at man er nysgerrig og åben over for nye mennesker. At man møder verden med glæde og latter. At man siger ja tak med et kæmpe smil, når der byder sig en spændende mulighed (selvom den måske også lyder lidt farlig). Og at man går i seng om aftenen og er glad for sit liv med alle dets op- og nedture.

Det er selvfølgelig lidt firkantet sat op, for vi er jo alle fyldt med både positive og negative tanker. Og det er jo ikke fordi, at hvis man har en dårlig dag eller negative tanker, så har man et dårligt liv.

Og min pointe er heller ikke, at vi alle sammen skal hoppe rundt og være lalleglade mennesker, der afviser alle negative tanker, fordi de skal også have lov til at være der, for de er en del af livet.

Men vores tanker er virkelig vigtige for vores livskvalitet, og vi kan ændre vores liv helt vildt meget, hvis vi kan kontrollere vores tanker og være bevidste om, hvad de gør ved os, og hvordan vi sørger for, at de gavner os i stedet for at modvirke os.

Prøv at lægge mærke til dine tanker i løbet af dagen eller endnu bedre hele ugen. Hvad tænker du på? Hvad tænker du på, når du vågner? Og når du går i seng? Når du bare stener og slår hjernen fra, hvilke tanker kommer så ind i dit hoved? Hvad tænker du på, når du er alene? Når du er sammen med andre mennesker? Og ændrer de sig, alt efter hvem du er sammen med? Hvad tænker du på, når du er træt (udover at du gerne vil lande i en seng snart)? Når du er stresset? Når du er glad? Når du får kritik?

Vi tænker tusindvis af tanker i løbet af en dag, og rigtig mange af dem har vi allerede tænkt før (i går og i forgårs og dagen før osv.), så de er blevet så automatiserede, at vi måske slet ikke tænker over dem. Men det er måske netop de farligste tanker, for de taler til din underbevidsthed på daglig basis og kan måske styre dit liv mere end noget andet.

Så lyt til dem. Vær opmærksom på dem. Når du er blevet bevidst om dem, kan du ændre dem. Hvis du ikke ved, hvad du tænker, er det svært at ændre på dine tanker. Én ting er at fylde på med gode tanker – det er super vigtigt – men hvis vi ikke får ryddet op i de ubevidste tanker (og de ideer om os selv, som tanker repræsenterer), så vil de stadig påvirke os.

Og det er jo dit liv – så det er dig, der skal stå ved roret.

”Det, vi tænker om os selv, bliver vores sandhed. Jeg tror på, at alle – jeg selv iberegnet – er 100 % ansvarlige for alt det, der sker i vores liv, det bedste og det værste. Hver en tanke, vi tænker, skaber vores fremtid. (…) De tanker, vi tænker, og de ord, vi udtaler, skaber vore oplevelser. (…) Når vi skaber fred og harmoni og balance i vores bevidsthed, så er det det, vi får i vores liv.”

– Citat af forfatteren bag bogen ”Helbred dit liv”, Louise Hay.

Når blæsevejret vælter én omkuld

Her i efteråret havde jeg en uge, hvor jeg var ret ked af det. Pludselig var det hele bare galt. Jeg var ked af, at jeg ikke havde noget fast arbejde, og at den jobsamtale, jeg havde været til, i mit hoved var gået dårligt.

Den ene negative følelse tog den anden, og før jeg så mig om, havde jeg isoleret mig i min lejlighed og havde meget travlt med at se tv-serier om unge, norske piger, der havde lige så lidt styr på deres liv som mig. Jeg flygtede ind min computer, mens jeg spiste chokolade og blev mere og mere deprimeret over mit liv.

Læs indlægget om at gøre noget godt for dig selv her

Men jeg har faktisk et rigtig godt liv, og jeg er som regel meget glad og tilfreds. Det kan godt være, jeg ikke har et fast arbejde lige nu, men der er masser af glæde, frihed og kærlighed i mit liv. Så hvad var det, der gik galt?

Jeg blev usikker på mig selv, og jeg lod ubevidst en masse ydre ting påvirke mig dybt. Det er blandt andet det, som godt selvværd handler om. Hvis du grundlæggende ved (sådan helt inderst inde), at du er god nok, som du er – så er det altså ikke jobbet, der kan vælte dig!

Et godt selvværd betyder, at man ved, at uanset hvad der sker, så er man noget værd. Man har værdi – lige så meget som ham den hjemløse på gaden eller ham den dygtige direktør i den store virksomhed. Vi er alle sammen lige meget værd, for vi er alle mennesker på den her jord. Hvorfor skulle hun være bedre end mig? Hvorfor skulle jeg være bedre end dig?

”Selvværd er følelsen af, at du er god nok – lige meget hvad. At du har værdi som menneske, uanset hvilken indtægt du har, hvilken familie du kommer fra, eller hvilken situation du står i. Når du tør være tro overfor dig selv og autentisk stå ved, hvem du er, og hvad du har lyst til, lige meget hvordan responsen er, så hviler du godt i dig selv.”

– Joan Ørting i bogen ”Elsk dig selv og bliv elsket”.

Ét af problemerne er i mine øjne, at vi lever i et samfund, hvor vi godt nok er meget lige i forhold til andre steder i verden, men hvor vi hele tiden skal præstere, være så dygtige til dit og dat, se enormt godt ud og i det hele taget finde vores værdi i nogle ydre ting. Men hvorfor har man værdi som menneske, bare fordi man har den flotte kæreste eller den dyre bil? Hvad betyder det egentlig – andet end et flot image?

Men når det er sådan omkring os hele tiden, og der er reklamer for kunstige bryster på busserne, og folk kigger medlidende på dig, når du siger, du er arbejdsløs, så kan det være rigtig svært at føle sig god nok. Og hvis man ikke har et godt selvværd, så kan man blive i tvivl. Det blev jeg lige i den uge – også selvom jeg føler, at jeg har fået et meget bedre selvværd i de sidste par år.

Ens selvværd handler også om, hvor man kommer fra, og hvad der er sket i ens liv. Vi har jo alle levet helt forskellige liv, hvor vi er blevet udsat for både fantastiske og nedbrydende ting. Og det er blandingsforholdet imellem de to poler, der kan være afgørende for, hvordan man har det med sig selv. Er man usikker på sig selv, så bliver man nemmere blæst omkuld, når livets vinde blæser på én.

Jeg har fx haft en god, tryg barndom, hvor jeg stort set ikke oplevede noget negativt, og derfor gik jeg ind i mine teenageår med en god, sund selvværdsfølelse. Jeg vidste, jeg var elsket, og jeg havde ikke prøvet at blive forladt.
Men det ændrede sig, da jeg blev 15 år. Jeg begyndte at opleve en masse kritik af, hvem jeg var, og hvad jeg gjorde, og jeg følte mig meget afvist på mange fronter. Der var både den der gruppe af andre unge, der kritiserede mig for mit tøj og råbte efter mig på gaden, og så var der mine venner i den sportsklub, jeg gik i, som pludselig vendte mig ryggen og frøs mig ude fra den ene dag til den anden – uden at jeg vidste hvorfor.
Og så var der min far, der i flere år opførte sig meget afvisende over for mig efter mine forældres skilsmisse.

Dengang var jeg meget uforstående over for det hele, fordi hvad var det, jeg gjorde galt? Hvorfor kunne folk ikke lide mig? Var jeg ikke god nok?

Det værste var min fars afvisninger, fordi jeg gik fra at føle mig elsket (af en primær omsorgsperson) til pludselig at føle, at jeg ikke var en god nok datter – eller et godt nok menneske ligefrem. Den følelse blev naturligvis forstærket af de andre oplevelser, der foregik samtidig, og efter et par års indædt kamp og følelse af uretfærdighed knækkede mit selvværd bare.
Jeg kan stadig huske den aften, det skete; den store dråbe, der fik champagnen til at løbe ud over kanten. Fra den dag begyndte jeg at tvivle på mig selv og mit eget værd. Og pludselig var mit selvbillede et helt andet: jeg var hende den mærkelige, som folk ikke så godt kunne lide.

Læs indlægget om Den indre kritiker her

Vi har alle sammen en masse negative oplevelser med i vores rygsæk – og har der været for mange, eller er det sket for længe eller i en sårbar periode af vores liv, så er det helt naturligt, at selvværdet får et ordentligt hak i tuden.
Spørgsmålet er, hvordan vi genopretter selvværdet. Det vil jeg dykke ned i her på bloggen. Målet er at give dig redskaber til at arbejde med dit selvværd, så du kan blive et stærkt, selvsikkert og glad menneske! Jeg håber, du vil følge med – og du er altid velkommen til at komme med spørgsmål eller kommentarer. Jeg er selv på vej, og jeg har så meget at lære endnu.

Gør noget godt for dig selv

En af de mange kilder til at have det godt er at give plads og tid til sig selv. At gøre noget godt for sig selv og forkæle sig selv – og det er jo ikke nødvendigvis det samme, der er godt for dig som for mig.

Jeg vil i dag invitere dig til at lave en liste over alle eller nogle af de ting, som du kan lide at gøre for at forkæle dig selv.

Nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv, mens du laver listen, er for eksempel:

  1. Hvad gør mig glad?
  2. Hvad elsker jeg at gøre?
  3. Hvad kan jeg gøre for mig selv, så jeg får det rart?
  4. Hvad giver mig den der boblende glædesfølelse i maven?
  5. Hvad har jeg brug for?
  6. Hvornår havde jeg sidst en følelse af at forkæle mig selv – og hvad var det, der gav mig den følelse?

Her er nogle af de ting, som jeg elsker at gøre for mig selv:

  • Lave ansigtsmaske
  • Tage et fodbad
  • Putte regnbuefarvet neglelak på mine tæer
  • Ringe til en god ven
  • Læse en god bog
  • Sige søde ting til mig selv i spejlet
  • Dyrke yoga eller meditere
  • Få ordnet nogle ting på min to do-liste (men kun hvis jeg ved, at det vil være godt for mig bagefter – ikke hvis det er, fordi jeg prøver at presse mig selv)
  • Se tv-serier
  • Lave en god morgenmad til mig selv og læse avis
  • Kramme nogle søde venner
  • Være kreativ – fx spille på min ukulele, male i min malebog eller dimse med fjer
  • Skrive dagbog
  • Spise chokolade
  • Gå en tur
  • Høre god musik og danse

Det vigtigste er, at du finder ud af, hvad der virker for dig!

Når du er blevet klar over, hvad der gør dig glad, får dig til at slappe af og giver dig fornyet energi, så husk at give dig selv de ting engang imellem. Hvordan kan du få flere af de ting ind i din hverdag?

Det er kun godt at være god ved sig selv, og jeg er ikke fan af, at man skal have det dårligt over for eksempel at være ”doven”. Når jeg føler mig doven, så slapper jeg egentlig af og lader mine batterier op, og det er jo virkelig vigtigt for mig! Lyt til dig selv og din krop, og sørg for at passe på dig selv. Måske skal du ligefrem sætte tid af til det i kalenderen hver uge, så du husker at få det gjort?

Husk, at det er okay at sætte dig selv først – fordi hvis du ikke har nogen energi eller kærlighed til dig selv, hvordan vil du så give energi og kærlighed til andre?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Den indre kritiker

Kender du det dér med, at der er en stemme inde i hovedet, som kommenterer på alt, hvad du laver? Som kritiserer dig, når du ser dig selv i spejlet om morgenen med morgenhår og dårlig ånde? Eller som giver dig et ordentlig møgfald, når du kommer til at sige noget ”dumt” i kantinen?

Den stemme har vi alle, og den bliver kaldt den ”indre kritiker”. Den er ofte meget negativ. Den kontrollerer, dømmer og skælder ud, og den kan være vildt ubehagelig at høre på. Jeg tror, at mange mennesker slet ikke har tænkt over, at de har den stemme.

Den har måske været der meget længe, ja, måske endda hele livet, og så er det jo blevet helt normalt, og måske er man holdt op med at lytte aktivt til den.

Problemet med den indre kritiker er, at den prøver at få dig ned med nakken i stedet for at støtte dig og hjælpe dig fremad og opad. Den er absolut ikke en god ven.

Og det allerværste er, at din krop og din underbevidsthed hører det hele og reagerer på det – også selvom du ikke rigtigt er opmærksom på den.

Min indre kritiker siger for eksempel til mig, at jeg har fede lår, at jeg er pinlig og socialt akavet over for nye mennesker, og at mine tænder er grimme, og at jeg ikke skal tro, at jeg er noget. Og at folk sikkert synes, jeg er underlig, og at de ikke kan lide mig. At jeg er kedelig og ikke rigtig dygtig til noget.

Den fortæller mig faktisk nogle af de samme ting, som jeg har hørt før. Det vil sige, at stemmen reproducerer den kritik, jeg har mødt fra andre, og de historier, som jeg har taget til mig og er begyndt at tro på. Min indre kritiker forstærker mine negative tanker om mig selv, og den gør det endnu sværere for mig at forbedre mit selvværd.

Hvad fortæller din stemme dig?

Jeg har læst, at vi mennesker tænker op mod 70.000 tanker om dagen, og hvis den indre kritiker har fat i en stor del af de tanker, så er vi altså i problemer. Dag ud og dag ind fortæller den os måske, at vi ikke er gode nok, at vi er forkerte, eller at vi skal være kede af os selv.

Hvad gør man så ved sin indre kritiker?

Første skridt er at blive bevidst om den – det vil sige at lægge mærke til den og lægge mærke til, hvad det er, den siger. Hvad fortæller den dig? Hvilke temaer fokuserer den på?

Andet skridt er at få et indtryk af, hvornår den indre kritiker er i gang. Er det foran spejlet eller i sociale sammenhænge? Er det, når du er hjemme, eller når du er ude? Er det, når du spiser, eller når du skal præstere noget? Tidspunkter og temaer er guld værd, hvis du vil dykke ned i en forståelse af, hvor din indre kritiker får sit krudt fra. Har du hørt de her ting før? Er der nogen, der har kritiseret dig i nogle bestemte situationer, og nu gør stemmen det samme?

Tredje skridt er at begynde at modarbejde den indre kritiker og vende det negative til noget positivt.

Hvis kritikeren siger til dig, at du har en grim og fed krop, så kan du – hver gang du opdager, den siger det – sige (højt eller inde i hovedet) det modsatte. Altså, at du har en flot, skøn og sund krop.

På den måde kan man langsomt begynde at blokere for og overdøve den indre og negative kritiker med positiv modstand. Efter noget tid skulle det gerne have den virkning, at stemmen enten får mindre magt over dig, eller at du bliver gladere for dig selv, fordi du er mere selvkærlig.

Nu tænker du måske, at det er noget værre pjat at sige alt muligt til sig selv, som man måske ikke engang rigtigt mener.

Og det kan godt føles akavet at sige positive ting til sig selv, men i enhver situation har du jo et valg. I tilfældet med din indre kritiker kan du vælge at lytte til alt det negative (der sikkert slet ikke passer!), eller du kan vælge at sige noget positivt til dig selv i stedet. Begge dele er måske ikke 100 procent sande i dine øjne eller føles komfortable – men den positive version vil i mine øjne ALTID være at foretrække.

Jeg er kommet mig over det akavede i det, så nu får det mig bare til at smile hver gang. Det er ret skønt!

Derfor fortæller jeg mig selv hver dag i spejlet (og i hovedet), at jeg elsker mig selv, at jeg er god nok, som jeg er, og at jeg er alverdens gode ting som kærlig, fantastisk, sød, hjælpsom, kreativ, dygtig, modig, smuk, stærk, selvsikker og så videre.

Negative kommentarer kan give én lavt selvværd – også når kritikken kommer fra én selv. Mens positive kommentarer kan give et godt eller bedre selvværd. Og hvem vil ikke gerne have et godt selvværd og et godt selvbillede?

Og du fortjener det jo (jo, du gør!). Du er med garanti et smukt, fantastisk og vidunderligt menneske ligesom alle os andre – så pres den indre kritiker ud af dit sind, og fyld hovedet og kroppen med glade og kærlige sætninger.