Tag: selvtillid

selvtillid, selvværd

Jeg har opdaget, at jeg har lav selvtillid

Det gik op for mig for nylig, at jeg har lavere selvtillid, end jeg troede. Jeg har haft store problemer med mit selvværd, og jeg har da godt vidst, at jeg ikke gik rundt og var super selvsikker og propfuld af selvtillid.

Men her for nylig opdagede jeg, at jeg næsten hele tiden er fuld af tanker, der kredser om, at jeg ikke tror, at jeg kan klare dit og dat, eller at jeg ikke er dygtig nok til at få et arbejde.

Selvtillid kan godt være bundet op på selvværd, men de to ting er ikke det samme. Selvværd er ens følelse af værd. Om man føler sig god nok eller ikke god nok. Selvværd er den indre grundfølelse af, om man er noget værd som menneske. Selvtillid er derimod ens tillid til egne evner, eller noget man har. For eksempel kan man føle sig dygtig til sit arbejde eller have god tillid til, at man kan lære nye ting. Eller have god selvtillid, fordi man ser godt ud eller har noget, der er status i.

Min selvtillid er høj på nogle punkter og lav på andre, og det er helt naturligt, tror jeg. Det er svært at være god til det hele, og livets oplevelser kan være med til at forme ens selvtillid. Men jeg er ærlig talt blevet lidt skræmt over, hvor lav min selvtillid er på nogle punkter.

For eksempel er det blevet ret tydeligt for mig, at én af grundene til, at jeg ikke har et fast arbejde (og er arbejdsløs lige pt.) er, at jeg ikke tror, jeg er god nok til at få et fast arbejde. Jeg bliver meget påvirket af konkurrencen og de mange krav, der kan være i et jobopslag, og selvom jeg på den ene side tænker, at jeg ville kunne være god til et vist job, så er der et tankemønster nedenunder, der er overbevist om, at jeg ikke er god nok til at få et fast arbejde. Flere år med løse ansættelser og vikariater har nok også været med til at danne den overbevisning – men den skal jeg jo have gjort op med, for det, jeg tænker, er i høj grad med til at skabe min virkelighed.

En anden ting, mine tanker kredser meget om for tiden, er børn. Altså, det at få nogle. Jeg bliver ikke yngre, som man siger, og de tanker fylder mere og mere. Men de mest dominerende tanker (udover ”åh, bliver det ikke lidt hårdt?” og ”ej, hvor spændende med sådan en lille én”) er tanker omkring, om jeg nu kan klare det at være mor. Der er ikke rigtigt noget, der taler for, at jeg ikke skulle kunne det – jeg er en ressourcestærk kvinde, der kommer fra et kærligt middelklassehjem, hvor jeg har haft en tryg barndom. Jeg er god til at passe på mine penge, og jeg er helt almindeligt velfungerende. Men alligevel bliver jeg ved med at tænke usikre tanker omkring det, og jeg er helt igennem bange for, at jeg ikke kan finde ud af det. Det er helt sikkert naturligt at have sådan nogle følelser, men jeg føler alligevel, at de tanker fylder intimiderende meget.

Nå, jeg ved ikke helt, hvad jeg vil sige med det her blogindlæg. Det er en stor mundfuld at opdage, at man også skal arbejde på selvtilliden. Der er ligesom nok at se til med at prøve at finde et arbejde (og ikke gå nedenom og hjem i dagpengesystemet), holde styr på selvværdet, køre en blog og forsøge at stable en vejleder-business på benene, tage en Skyggevejleder-uddannelse og i det hele taget bevæge sig rundt i det her liv! 🙂

Samtidig ved jeg jo godt, hvad vejen frem er:

  • arbejde med Spejløvelsen og fokusere på selvtilliden
  • holde fokus på at tænke positive tanker og lade de negative passere
  • øve mig på det, som jeg vil være god til – så får jeg langsomt mere selvtillid på de punkter
  • være selvkærlig og ikke slå mig selv oveni hovedet

Hvordan står det til med din selvtillid? Og har du nogle gode tips til, hvordan man kan arbejde med den?

selvværd, selvtillid, personlig udvikling

Fra nu af vil jeg være skamløs!

S K A M L Ø S . . .

Vi lærer som børn, at der er bestemte egenskaber, som vi ikke skal vise omverdenen, hvis vi skal have kærlighed fra vores forældre. Det lyder hårdt – men som menneske er det livsnødvendigt at være en del af fællesskabet – og som barn er det vigtigste vores forældres kærlighed. Vi ved instinktivt godt, at vi ikke kan overleve, ”hvis vi bliver sat ud i kulden” og forladt af vores forældre. Derfor tilpasser vi os og lærer, hvordan vi skal opføre os – og hvordan vi i hvert fald ikke skal. Det kan både ske ved skæld ud (udskamning) eller ved mere subtile hentydninger (vores forældres opførsel, kropssprog, reaktioner).

Derfor ender vi som voksne med en maske og en masse skygger (lyse og mørke). Masken er den personlighed, som vi viser til verden. Jeg er for eksempel sød, glad og sjov (og alt muligt andet selvfølgelig – men der er også meget, jeg IKKE er over for min omverden). Men det, at vi ikke føler, at vi kan ”vise hele vores væsen” til andre, betyder, at vi føler os begrænsede og ufuldstændige. Der er måske en masse egenskaber, som vi har lært, at vi ikke skal vise eller være. Det varierer fra familie til familie, hvad det er. De egenskaber, som vi gemmer væk, kan og tør vi ikke bruge i vores liv. Vi skammer os måske over dem, og vi får ikke brugt dem, når det giver mening.

Men vi er født med alle egenskaber, og det er super ærgerligt, at vi ikke kan stå ved hele os selv – og det er ærgerligt, at vi ikke kan gøre brug af bestemte egenskaber, når der faktisk er brug for dem.

Lad mig komme med et eksempel: det kan være, du har lært, at du ikke må være egoistisk. Det var måske ikke velset i din familie, og derfor skammer du dig som voksen, når du føler dig egoistisk, eller får lyst til at være det. Eller det kan være, du har gemt din egoisme så langt væk, at du slet ikke kan mærke dine egne grænser, og hvad du har lyst til. Det kan desværre vise sig ved, at du ikke får sat grænser og hele tiden kommer til at fokusere på andres behov i stedet for dine egne (og så får du måske stress eller bliver udkørt).

Kan vi i stedet lære at stå ved alle vores egenskaber og hele vores mangfoldige person med alle vores kanter, uperfektheder og unikke træk, ja, så bliver livet mere spændende og livligt. Og du formår at bruge egenskaberne til de situationer, hvor det passer ind.
For jo, det giver enormt god mening at kunne være egoistisk, ”for meget”, stærk, vred, dominerende og svag nogle gange, selvom de egenskaber måske bliver set som negative.

Den kommer i glimt, den der følelse af, at jeg vil stå mere ved mig selv. At jeg ikke vil skjule mig længere. At jeg ikke vil skamme mig længere. Men her på det sidste er den blevet mere tydelig, og jeg er blevet langt mere ligeglad med, hvad folk måtte tænke om mig.

Jeg forstår bedre og bedre, at folks meninger om mig siger mere om deres eget selvværd og hele deres egen tilværelse, end den gør om mig. Og så er jeg så ubeskriveligt træt af, at jeg holder mig tilbage fra at gøre ting, som jeg gerne vil – fordi jeg ikke tør, fordi jeg er bange for reaktionerne, eller fordi jeg føler, jeg skal skamme mig over mig selv.

Det kan være de små ting: den anden dag havde jeg købt en to go-kaffe, og jeg havde bedt om at få den i min egen to go-kop, men bartenderen lavede alligevel kaffen i et papkrus – og jeg stod dér og bed mig i læben, for skulle jeg sige noget (og stå ved mig selv), eller skulle jeg bare bide det i mig (og være irriteret over det)? Det endte med det sidste.

Og det kan være de store ting: for eksempel at jeg ikke tør stå ordentligt ved, at jeg har lavet en blog, og at jeg har store drømme for den. Så når folk spørger ind til den, så bliver jeg genert og kigger ned i jorden, mens jeg rødmende fortæller, at det ”bare er en lille blog, og at jeg godt ved, at den ikke har så mange læsere” – i stedet for at sige med et fast blik og rank ryg: ”ja, det er min blog, og jeg er allerede i gang med at få klienter igennem den, og jeg håber virkelig, at jeg kan gøre en forskel for andre.”

Kan du se forskellen? Hvornår skammer du dig? Hvad skammer du dig over? Hvor har du lært, at du skal holde dig tilbage? Hvilke egenskaber må du ikke ”være for meget af” i din familie?

Men nu vil jeg ikke skamme mig længere. Jeg vil ikke føle, at jeg er forkert, når jeg:

  • sætter mine grænser
  • bliver vred, når jeg har grund til det
  • blærer mig med min blog
  • står ved mine drømme
  • siger min mening
  • er dominerende
  • viser, at jeg ved noget om tingene
  • er stille, når jeg har brug for det
  • er larmende, når jeg har brug for det
  • bliver sur (når jeg ikke får min kaffe i min medbragte to go-kop!!)
  • spiser slik, selvom jeg gerne vil tabe mig
  • er ”for meget” og tager mine bling bling-øreringe på om mandagen
  • siger nej tak
  • siger ja tak
  • viser mine følelser (også de grimme, urimelige, ubehagelige)

Jeg vil være skamløs fra nu af. Det er slut med at gå rundt og have det dårligt over mig selv, og hvem jeg er. Fordi jeg er fucking okay! Og jeg vil have det bedste ud af livet, turde være uperfekt og sårbar og have den der skønne følelse af, at jeg kan være det hele.

Det er på vej, kan jeg mærke. Det er kommet gradvist, og jeg glæder mig kun til at se endnu flere resultater, når jeg byder flere sider af mig selv inden for.

Hvilke egenskaber skal du invitere på kaffe? Og hvor lang tid vil du egentlig bruge på kun at være en halv version af dig selv?

Har du brug for hjælp til finde dine skyggesider frem eller stå mere ved dig selv, så husk, at jeg stadig har nogle gratis forløb med op til fem selvværdssamtaler. Hvad har du at miste?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Ræk hånden ud

I søndags havde jeg en rigtig ked af det-dag. Jeg vågnede og var trist helt ind i knoglerne. Jeg brugte dagen inde på mit værelse med at se serier i sengen, rydde lidt op og i det hele taget være meget introvert og trist. Jeg var forvirret over mit liv og min uvisse fremtid. Jeg ved ikke, hvor jeg kommer til at arbejde, eller hvor jeg skal bo, når den bygning, jeg bor i, er blevet solgt. Jeg føler mig splittet imellem mine forventninger om fremtiden og den reelle virkelighed, som jeg står i. Det er på en måde forvirrende at være voksen, og selvom jeg har været voksen i flere år (tror jeg nok?!), så holder forvirringen ikke op.

Da en ven skrev til mig og foreslog en spontan gåtur, kunne jeg ikke overskue det. Jeg var travlt optaget med at svælge i min egen tristhed. Men måske skulle jeg have sagt ja til at gå en tur. Jeg var på den måde kommet lidt ud, og jeg havde måske fået en god snak om det hele. Jeg tror, det havde været godt for mig.

Det er vigtigt at række ud efter hjælp, når man har det svært. Nogle mener, at man er ”svag”, hvis man beder om hjælp, fordi de har en idé om, at man skal kunne klare sig selv. Jeg mener, man er modig, hvis man tør bede om hjælp. Man er modig, fordi man tør vise sin sårbarhed over for andre, og man kan jo risikere at få et nej. Men vi er stærkere sammen, og det kan ændre hele verden at få et andet perspektiv på sin situation, få et godt råd eller støtte på det rigtige tidspunkt.

Hvem rækker du ud efter, når du har det svært? Og er der noget i dit liv, som du godt kunne bruge hjælp til? Hvordan kan du række hånden ud efter hjælp – hos nogle, du kender, eller nogle udefra?Jeg er lige startet i en virksomhedspraktik i Mødrehjælpen, og det er gået op for mig, hvor mange gode ting de gør for gravide og børnefamilier. De har både abortrådgivning, netværksskabende aktiviteter for børnefamilier, økonomisk rådgivning, julehjælp, behandling af både børn og voksne, der har været udsat for vold, og butikker, der sælger børnetøj. Står du i en situation, hvor du kan bruge nogle af Mødrehjælpens mange gratis tilbud? Så kan du læse mere på deres hjemmeside her

Her er nogle flere links, hvis du har brug for at række ud efter hjælp. Giv det en chance. Du har ikke særligt meget at miste – men tænk, hvis det går godt. Så har du så meget at vinde!

Der findes med garanti mange flere tilbud – du kan altid google dig frem til rådgivningstilbud. Du kan også undersøge, om der er nogen muligheder igennem din skole, dit studie eller dit arbejde. Måske har kommunen eller andre lokale tiltag nogen muligheder? Det er ofte også muligt at blive prøvekanin hos for eksempel studerende på psykologistudiet eller andre studier, der beskæftiger sig med terapi, psyken, kroppen og andet.

Har du problemer med selvværdet, kan du også tale med mig. Jeg er uddannet Selvværdsvejleder, og der er stadig pladser på mine gratis forløb.

 

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvordan har du det med kroppen?

Hvordan har du det egentlig med din krop? Føler du dig tilpas i den? Er du glad for den? Eller kritiserer du den, hver gang du ser den i spejlet? Dækker du den til med løst tøj eller trækker konsekvent maven ind, når du er sammen med andre mennesker?

Har du lavt selvværd, vil det påvirke dig i mange aspekter af dit liv – inklusiv din kropsopfattelse. Det, kombineret med at vi lever i et samfund med nogle meget faste og snævre skønhedsidealer og eksponeringen af dem på de sociale medier, gør, at det meget nemt kan være svært at føle sig god nok, smuk nok, slank nok, ”perfekt” nok.

Jeg har selv et ganske ambivalent forhold til min krop. Jeg har heldigvis et rimelig naturligt forhold til kroppe generelt, og jeg har ikke problemer med at gå i bikini på stranden om sommeren eller med at tage bad i svømmehallen. Jeg ved, at vi alle er forskellige, og at kroppen er noget naturligt, der ser ud på tusindvis af forskellige måder. Jeg er opvokset med forældre, der tullede rundt nøgne derhjemme, og det betyder i dag, at jeg anser det som normalt og naturligt. På den anden side har jeg siden teenageårene kritiseret min krop for at være for tyk og forkert. Mine lår har næsten altid været for store og min mave for blød og dellet. Jeg har i mange år haft et kæmpe fokus på andre kvinders lår – hvordan ser de ud, hvor slanke er deres inderlår, hvor glatte er deres lår i huden – som jeg så har sammenlignet med mine egne.

Det er en rigtig dårlig strategi, det der med at sammenligne. Ofte vil vi jo finde de ”bedre udgaver” og sammenligne os med dem, og i den konkurrence vil vi altid tabe. Jeg taber altid, når jeg sammenligner mine lår med modellernes på de store plakater (og de er ovenikøbet photoshoppede!). Hvis jeg så bare sammenlignede mig med andre med større lår, ville jeg i det mindste føle, at jeg måske var heldig med mine ben, men det gør jeg jo aldrig. Sammenligninger kan hurtigt blive en endeløs kamp, der får næring fra vores negative tanker og lave selvværd, og som ryger mere og mere ud af kontrol.

Problemet med at sammenligne sig med andre er jo, at det kan man objektivt slet ikke. Vi er alle født med forskellige kroppe og forskellige gener, og vi lever alle forskellige liv. Vi kan jo ikke sammenligne os med andre, der er født med en helt anden type krop, har en anden forbrænding, lever et helt andet liv og spiser helt anderledes end os. Det vil jo aldrig give mening at forsøge at sammenligne to helt forskellige størrelser. Derudover har vi ofte et snævert fokus, når vi sammenligner os med andre, og det betyder, at vi kun kigger efter det fokus. I mit tilfælde: har hun slankere ben end mig? Kigger jeg kun på modemodeller, så ja, de har ALTID slankere ben end mig. I modeverdenen skal man være tynd og have et lavt BMI – og det skal man jo ikke i den ”virkelige” verden. At de derudover er photoshoppede, så det minimale fedt på inderlårene også er fjernet, så er det jo næsten som at sammenligne sig med en tegneseriefigur.

Derudover så tror jeg også, at vores øjne snyder. Det er vores hjerne og dermed vores tanker, der bestemmer, hvad vi ser, når vi kigger på vores krop. Man skulle tro, at øjnene så virkeligheden, som den er, men det er jo desværre ikke tilfældet. Et godt eksempel er anorektikere, der oplever, at de ser tykke ud, når de kigger sig i spejlet – mens alle andre kun ser skind og knogler. Sådan har jeg det også for tiden. Det ene øjeblik føler jeg mig ganske tilfreds med min krop, men så bliver jeg overrasket, når jeg ser et billede af mig selv. Hvorfor ser jeg så tyk ud på det billede, når jeg nu lige er kommet frem til, at jeg har en flot, almindelig krop? Eller omvendt: hov, jeg ser da ret slank ud på det billede, hvordan kan det være, når jeg nu går rundt og føler mig så tyk? Det kan faktisk være en ganske forvirrende oplevelse for mig at finde ud af, hvordan jeg skal have det med min krop. Det skifter hele tiden. Jeg føler mig for eksempel mere slank, hvis jeg dyrker sport (også nogle gange bare efter én omgang), og jeg har det omvendt, hvis jeg ikke rører mig så meget. Men det er jo ikke, fordi min krop svinger med fem kilo frem og tilbage fra dag til dag, og det viser igen, hvor meget kropsopfattelsen faktisk handler om det mentale.

Her er en video om modemagasiner og skønhedsidealer fra Oskar T. Brand

Stay Beautiful: Ugly Truth In Beauty Magazines

EVERY WOMAN SHOULD WATCH THIS! A shocking video about the ugly truth hidden in beauty and fashion magazines. Second part: https://www.facebook.com/oskar.t.brand.official/videos/2122098377816441music: Muciojad – Before I Sleep (Oskar T. Brand remix)More of my music / free download here:http://music.oskartbrand.comhttp://soundcloud.com/oskartbrand/tracksMore of my videos:http://www.youtube.com/oskartbrand/videoshttp://www.instagram.com/oskartbrandhttp://www.twitter.com/oskartbrandhttp://www.oskartbrand.blogspot.comhttp://www.oskartbrand.comhttps://theartistunion.com/oskartbrandSubtitles available (Arabic, Chinese, Croatian, Dutch, Finnish, French, German, Greek, Hebrew, Hungarian, Italian, Latvian, Malaysian, Norwegian, Polish, Portuguese, Russian, Spanish, Swedish, Thai, Turkish) on Facebook and YouTubeWould you like to volunteer with subtitles? Please send me a message for a timing file. Languages required: other than the ones aboveThanks to www.GlobalDemocracy.com for allowing me to use their Body Evolution video.

Slået op af Oskar T. Brand i 24. september 2016

 

Det samme gør sig måske gældende for dig? Hvad ser du, når du kigger dig i spejlet? Hvilke historier fortæller du dig selv om din krop? Og er det historierne, der styrer, hvad du ser?

Prøv at stille dig foran spejlet og observér, hvilke tanker der kommer, når du kigger på dig selv. Skriv dem eventuelt ned på et stykke papir. Prøv at være åben og ikke dømmende, når du observerer, hvad der sker i tankerne. Er der nogen områder på din krop, som du er hårdere ved end andre? Er der nogen områder, der ikke fremkalder nogen kritik? Er der nogen områder, som du tænker positivt om? Kommer der minder om andres kommentarer om din krop op, når du kigger på den?

Herefter har du et overblik over, hvilke dele af din krop som møder kritik fra din indre kritiker, og herefter kan du lægge en plan for, hvordan du vil arbejde henimod en bedre kropsopfattelse.

Her er nogle ideer til dig:

– Vær opmærksom på de negative tanker om din krop, og hvornår de popper op i dit hoved

– Vær selvkærlig over for hele din krop, især de områder som du er ked af

– Sig søde og positive ting om og til din krop  Læs om Spejløvelsen her

– Undgå at tale grimt om og til din krop

– Vælg aktivt, at du ikke vil sammenligne dig med andre, og øv dig på det

– Vær taknemlig for din krop og alt det, som den gør for dig hver eneste dag

– Undersøg, hvordan du kan få et bedre forhold til de dele af din krop, som du kritiserer

– Bevæg dig og brug kroppen på en god måde, som gør dig glad og giver dig energi

– Gennemgå dine sociale medier, og undersøg, om der er nogle af de ting, du følger/får ind i dine feeds, som er dårlige for din kropsopfattelse (for eksempel konti med ”perfekte” modeller – gør det noget godt for dig at følge dem? Hvordan får du det, når du kigger på de billeder?)

– Hold op med at følge de konti på sociale medier, som ikke er gode for dig

– Find i stedet konti, som gør dig glad og inspireret og eventuelt promoverer selvkærlighed og rummelige kropsidealer

– Behandl din krop godt: giv den god næring, plej den udvendigt (hvis det gør dig glad), pas på den

– Ønsker du virkelig at tabe dig, så sæt dig nogle mål og forfølg dem – men pas på, at det ikke er den lave selvfølelse, der styrer det hele. Så bliver du nemlig aldrig tilfreds

Hvad tænker du om det her emne? Hvilke tanker sætter indlægget i gang hos dig?

Husk, at alle kroppe er gode kroppe. Din krop er okay. Min krop er okay. Alle kroppe er perfekte i deres uperfekthed. Der er plads til os alle. Vi skal være taknemlige for vores krop, som arbejder for os hver eneste dag. Den fordøjer al den mad, vi putter ind i kroppen, den holder os oprejst, og den er stærk. Vi kan træne den op til alt muligt, og vi kan de mest utrolige ting med den.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Dagpengesystemet kradser

Jeg har snart været arbejdsløs i fire uger. Det er både kort og lang tid. Det er ikke min første gang på dagpenge, for jeg har besøgt systemet mange gange, fordi jeg har haft mange tidsbegrænsede stillinger. De fleste besøg har været korte, fordi der kom altid et nyt vikariat. Men der var den dér ene periode, hvor jeg ledte efter et job i flere måneder, og til sidst blev jeg så deprimeret, at jeg gik til lægen og sagde ”jeg tror, jeg har en depression”.

Og det er lige præcis dét, som jeg er bange for. At jeg havner der igen. Med alle de følelser og alle de negative tanker. Fordi det er svært at være på dagpenge. Vi lever i et samfund, hvor man er så tæt identificeret med sit arbejde, at det er det første, vi spørger hinanden om, når vi møder hinanden.

”Hvad laver du til daglig?” Hvorfor spørger vi egentlig ikke hinanden om andre ting som ”Hvornår har du sidst været lykkelig – og hvorfor?”, ”Hvad er dine fem yndlingsting at lave?” eller ”Hvad er dine tanker omkring kærlighed?”.

Det er ret nemt for mig at føle mig uduelig og som en taber, når jeg er på dagpenge. Jeg ved godt, at vi alle er lige meget værd, og at alle, der prøver at fortælle mig noget andet, har fat i den helt forkerte ende, men jeg kan alligevel blive meget påvirket af det. Jeg kan huske, at jeg var til en fest hos en af mine venner i den der periode for nogle år tilbage. Jeg kendte ikke rigtigt nogen, så det betød, at jeg utroligt mange gange skulle forklare ”at jeg ikke lavede noget lige nu, fordi jeg var arbejdsløs”. Hvilket igen affødte alle de her – sikkert velmenende, men ærlig talt ret irriterende – kommentarer som ”Kan du ikke bare blive freelancer?”, ”Har du prøvet at søge uopfordret?” og ”Kan du ikke bruge dit netværk?”. Den slags banale råd til jobsøgning kender man altså godt, når man er på dagpenge.

Det værste for mig er min indre kritiker, der ser det som sin opgave at evaluere mig dagen lang. Og der er godt nok meget, jeg kan gøre ”forkert”, når jeg er på dagpenge. Så er jeg ikke aktiv nok, ikke god nok, ikke modig nok, ikke effektiv nok – og med den attitude får jeg nok aldrig et job. Og jeg har opdaget, at jo mere jeg lader den indre kritiker komme med sit anmelderkatalog, som den hælder ud over mig, jo mere går det ned ad bakke. Hurtigt.

Jeg kan allerede mærke det nu, her tre og en halv uge inde i systemet. Det kan godt være lidt svært at komme op om morgenen, og det er nærmest umuligt for mig at møde klokken 9.00 på biblioteket, som ellers er min aftale med mig selv. Jeg gider for det meste ikke skrive de der ansøgninger, og jeg er en verdensmester i at overspringshandle. Jeg taler også i mere negative vendinger, og jeg er blevet mere irritabel.

Så jeg øver mig på at være selvkærlig, fordi jeg ved, at jeg bedre kan holde humøret oppe og derved have mere overskud til at søge jobs, hvis jeg kan holde den indre kritiker i skak. Det går blandt andet ud på, at jeg har lavet en ugentlig struktur, hvor jeg skal på biblioteket mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Onsdag har jeg fri, fordi det er selvkærligt og motiverende. Jeg skal søge de job, som a-kassen kræver – og gerne lidt flere. Jeg holder også altid fri i weekenden, og jeg tilgiver mig selv, når det ikke lige gik som planlagt. Det er okay. Og jeg anerkender mig selv for alt det, jeg gør og opnår, selvom det måske ikke lyder af meget, når min kæreste kommer hjem fra arbejde og fortæller om sin dag. Og så fylder jeg min hverdag med gode mennesker, hyggelige aktiviteter, sport og andet, som gør mig glad og giver mig energi. Fordi det er med til at holde den gode spiral kørende, hvor jeg er god ved mig selv og derved har energi nok til at holde kritikeren i skak. Og den gode spiral er helt ekstremt vigtig – altid, men især når jeg er på dagpenge.

Læs Husk at fejre dig selv

Det handler også om at kende sig selv godt nok til at vide, hvad der får én op eller ned. Hvad der virker, og hvad der absolut ikke gør. Og så gå efter de gode ting og skære de dårlige fra. Det er egentlig så simpelt og dog så svært.

Har du prøvet at være arbejdsløs? Hvordan er det for dig? Hvad virker for dig? Og hvad virker slet ikke? Jeg vil som altid gerne høre, hvad du tænker om mine indlæg, og hvad det sætter i gang hos dig, så du er meget velkommen til at skrive her i kommentarfeltet.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Går du og gemmer på en snak?

For nylig havde jeg en alvorlig snak med en ven. Eller det vil sige… Den var faktisk ikke så alvorlig. Det troede jeg bare, at den ville være, fordi jeg ikke havde kunnet tage mig sammen til at tage snakken i flere måneder.

Jeg var simpelthen så bange for, at det ville gå dårligt, eller at min ven ville blive sur på mig. Jeg er meget konfliktsky, så de negative ”hvad nu hvis”-katastrofetanker kan godt sætte min puls og min hjerne i seriøse svingninger. Det betød, at jeg gik og brugte rigtig meget energi på at være nervøs for snakken, køre den fiktive samtale inde i hovedet, være irriteret og have dårlig samvittighed over det. Jeg kunne jo godt mærke, at det gik ud over mig, at jeg var så konfliktsky og ikke fik sagt det, jeg ville – men det gik jo også ud over min ven og vores venskab.

“De fleste mennesker er meget sjuskede med, hvad de fokuserer på.
Husk på den psykologiske grundlov, der siger:
Det, du fokuserer på, vokser. Og husk, at hver evig eneste gang, du har det træls med noget, er det, fordi dit fokus er på det.
Jeg siger ikke, at der ikke kan være ting, der er svære, som skal have dit fokus – men jeg ved, at når du hænger fast i det negative, så får du mere af det negative.”

Mette Holm, psykolog, i et af sine morgenboosts på mail.

Læs At sige nej kan være selvkærligt

Er du også konfliktsky? Tænker du for meget over, hvad folk tænker om dig, hvis du siger din mening eller sætter nogle grænser? Har man problemer med sit selvværd, så kan det være nogle af symptomerne. Så står man mindre stærkt i sig selv, og andres mening bliver meget vigtig. Hvis folk kan lide én, så føler man sig måske okay, men når de ikke gør? Av, så gør det virkelig ondt, og man begynder at tvivle på sig selv. Sådan har jeg det stadig nogle gange, og jeg bryder mig ikke om alvorlige snakke – fordi jeg kan blive meget bange for, at det kan koste venskabet, forholdet eller tilliden mellem mig og den anden.

Læs Dine tanker skaber dit liv, så pas på dem

Heldigvis gik min snak godt, og det er altid meget sundt for mig at opdage, at jeg ”ikke dør af det”, for så får jeg også mere mod til at gøre det en anden gang. Og det er jo det, mod handler om. Man opdager, at det ikke er så farligt, og så udvider man sin horisont og kan gøre mere, end man kunne før.

Læs Da jeg tog alene til Thailand

Har du også nogle alvorlige snakke, du har hængende over hovedet? Hvad holder dig tilbage fra at tage den/dem? Hvad er du bange for? Hvad er det værste, der kunne ske? Og hvad tror du – hvis du tager din mere rationelle briller på – at der sker i virkeligheden?
Ville det gøre noget for din selvtillid eller dit selvværd at kaste sig ud i en alvorlig snak, hvor du har noget på hjerte?

Som en god ven spurgte mig om den anden dag (og det er et spørgsmål, som i mine øjne er genialt til alt det svære og farlige i ens liv): Hvor lang tid vil du bruge på det?
Indsæt selv det farlige i stedet for ”det”. Altså, i mit tilfælde: hvor lang tid vil du bruge på at have det dårligt, fordi du ikke kan tage dig sammen til at have den snak?
Det sætter nogle tanker i gang, synes jeg. For det er jo liv, man bruger på det. Dyrebar tid. Tid, man kunne bruge på noget godt og rart.

Og husk at tilgive dig selv, hvis dine tanker kører rundt med dig. Du gør det så godt, som du kan, husk det.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdet støder på bakker

Nogle gange ville jeg ønske, at når jeg først havde fået et godt selvværd, så blev bare ved med at være godt, uden at jeg skulle arbejde på det mere. Det er desværre ikke tilfældet. For det første er mit selvværd aldrig kommet helt op på 100 procent, og for det andet er livet jo op- og nedture i en stor, kontinuerlig cyklus, der bare bumler derudad.

Her i weekenden har jeg følt mig lidt underligt tilpas. Fredag var jeg til en fest, hvor jeg ikke rigtigt følte mig hjemme, og jeg følte mig stille, introvert og passiv. Jeg havde ikke så meget at byde ind med, følte jeg. Dagen efter havde jeg en vagt på mit bar-arbejde, hvor jeg faktisk havde det lidt på samme måde, og hvor jeg følte mig underligt stille. Det var ligesom om, at jeg bare ikke havde lyst til at tale. Søndagen brugte jeg på et loppemarked i København med en god veninde, og der var sol, kaffe og gode loppefund. Men igen havde jeg den her underliggende følelse af, at jeg var trukket lidt ind i mig selv og ikke bød ind med så meget. At jeg måske ikke var så sjov at være sammen med, og at jeg ikke gjorde det godt nok.

Alle tre dages følelser gav mit humør et dyk nedad, og jeg begyndte at føle, at jeg måske ikke var så interessant at hænge ud med, og at jeg slet ikke var mit eget glade selv. Søndag aften blev jeg overvældet af en uforklarlig tristhed og begyndte at græde. Da jeg skulle prøve at sætte ord på det hele, kunne jeg pludselig se en sammenhæng. Jeg er nemlig blevet arbejdsløs som journalist for en måned siden, og jeg befinder mig ikke så godt i dagpengesystemet, hvor jeg lynhurtigt føler mig uduelig, ikke god nok og har meget svært ved at motivere mig selv. Her føler jeg heller ikke, at jeg ”har noget at byde ind med”, eller ”at jeg ikke er god nok (til at få et arbejde)”. Jeg kunne pludselig se, at den måde, jeg ser på mig selv og føler mig som arbejdsløs, smitter af på andre dele af mit liv. Jeg bliver påvirket af at være arbejdsløs, og så spreder det sig til min generelle selvværdsfølelse.

Det er noget rigtigt skidt, når enkeltstående episoder eller i princippet adskilte faser får lov til at hive hele ens selvværd med ned under overfladen. Men det er også helt naturligt, og jeg giver mig selv lov til at have alle de her følelser. Jeg må godt føle mig uduelig, og at jeg ikke har noget at byde ind med. Men jeg skal passe rigtigt meget på, at alle de tanker ikke får lov til at blive en integreret del af mit selvbillede. For de er ikke sande, og de viser i hvert fald ikke hele billedet af, hvem jeg er.

Så jeg forsøger at være opmærksom på, hvad der sker omkring mig og indeni mig. Jeg ved, at jeg er påvirket af min situation, og at det kan gøre nogle ting ved mig. Så jeg prøver at have et fokus på, hvad det er, mine følelser og tanker gør ved mig – både så jeg kan mærke mig selv og tillade mig selv at føle alt det, jeg føler, men også så jeg kan gøre noget aktivt for også at komme et andet sted hen følelsesmæssigt. Det betyder, at jeg prøver at passe godt på mig selv i de her dage. Jeg går til yoga- og dansetimer i mit fitnesscenter, og jeg prøver at fastholde nogle sunde vaner (for eksempel øver jeg mig rigtig meget på ikke at snooze om morgenen), så jeg holder mig selv i gang – men jeg passer også rigtigt meget på Den indre kritiker og forsøger at være endnu mere selvkærlig over for mig selv. Jeg har brug for at være ekstra selvkærlig, og det har vi jo nok alle sammen, når vi støder på de der bakker, som livet kommer med. Den hårde kritiker, som kommer med hammeren, så snart vi gør det mindste forkert, gør altså ikke tingene bedre. Læs Jeg fik et tilbagefald

Det er den svære balancegang mellem at skubbe mig selv, men også give mig selv lov. Som når jeg prøver at gå på biblioteket og skrive ansøgninger, men også giver mig selv lov til at holde fri en dag midt i ugen. Som når jeg prøver at lære ikke at snooze, når alarmen ringer om morgenen. Jeg klapper mig selv på skulderen, når det lykkes, men jeg tilgiver mig selv, når jeg – som i dag – snoozer i halvanden time. Når jeg prøver at komme ned og træne hver dag, men også giver mig selv lov til at stene i sengen med Netflix. Når jeg prøver at spise flere grøntsager, men tilgiver mig selv, når jeg kommer til at spise for meget sødt. Det er okay, det hele. Jeg er god nok, som jeg er – også når jeg ”fejler”…

Selvværdsarbejdet er – desværre og også heldigvis – et dagligt arbejde, som det er bedst ikke at slække på. Så når jeg får nogle negative tanker, der giver mig følelsen ikke at være god nok, så prøver jeg at modsvare det med nogle positive tanker, der kan give mig et bredere selvbillede. Jeg er faktisk ret sej nogle gange, og jeg er altså ikke en fiasko, selvom jeg er arbejdsløs. Det er systemet og den måde, som omverdenen taler om arbejdsløse på, der er med til at skabe den diskurs i samfundet. Og selvom det ikke er lykkedes mig at få et job endnu, så behøver det ikke sige noget om, hvem jeg er som person eller som ven, kæreste eller datter. De ting skal helst holdes adskilt, selvom det er svært.

Har du også oplevet livets små og store bakker? Kan du mærke, hvordan det kan påvirke din selvtillid og dit selvværd? Hvad gør du så? Hvordan holder du dig oven vande, når de dystre tanker bliver for overvældende? Jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker, så du er altid velkommen til at skrive i kommentarfeltet her, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Bevæg dig lidt ud af din komfortzone

Jeg var til min første funk dansetime i Fitness World for et par uger siden. Jeg elsker at danse, men det bliver mest til noget hjemmegjort danseri, hvor jeg enten står og ikke helt ved, hvor jeg skal gøre af mig selv, eller hvor jeg giver den maks gas på et dansegulv (dette sker gerne med et par genstande i blodet!) eller derhjemme med hjemmelavede, men ofte meget funky, dansetrin. Jeg er sådan en type, der taler meget om, at jeg gerne vil gå til dans, men som meget sjældent får gjort noget ved det.

Læs Hvilke historier fortæller du dig selv?

Det var anden gang, jeg var til funk i fitnesscenteret. Jeg endte med at stå midt i klassen – hvilket egentlig er et ret fint sted at stå, hvis man gerne vil kunne se instruktøren det meste af tiden – og det gav mig hurtigt en følelse af, at alle ville kigge i min retning, når de kiggede i spejlet eller på instruktøren. Det var nogle svære dansetrin, og jeg havde både svært ved at huske koreografien og få mine arme og ben til at lystre. Selvom jeg er ganske rytmisk, så er det godt nok svært at få ens lemmer til at flagre i den rigtige retning og på det rigtige tidspunkt, når der er en bestemt koreografi. Jeg var til timen med en af mine rigtigt gode venner, og han grinede jævnligt af mig og mit forvirrede ansigtsudtryk, når jeg igen opdagede, at jeg var en takt bagud. På et tidspunkt opdagede jeg, at jeg havde et hul i mine gamacher – midt i skridtet! I slutningen af timen faldt jeg faktisk ned på røven, fordi vi skulle ”grinde” os helt ned i skovskiderstilling, og så fik jeg overbalance. Ret pinligt!

Uh, der var mange tanker, der kørte rundt i mit hoved, og jeg fik faktisk overbevist mig selv om, at var den eneste, der ikke kunne finde ud af det. Men helt ærligt! Vi var 20 mennesker, så mon ikke nogle af de andre også havde lidt svært ved det? Men lige dér syntes jeg, at alle de andre havde godt styr på det, og at jeg var den eneste, som stod og kludrede i det.

Trods alle følelserne af at være rigtig dårlig til funk og at være konstant akavet, så var det jo også rigtigt sjovt! Jeg lærte nogle nye trin, jeg opdagede, hvad jeg havde svært ved, og jeg grinede og koncentrerede mig. Jeg var glad bagefter, og jeg følte, at jeg havde overvundet en udfordring.
Det er fedt at danse, og jeg besluttede, at selvom jeg fik/får alle de tanker, så vil jeg blive ved med at møde op til de timer. For på et eller andet tidspunkt skal jeg nok få fat i det, og til sidst bliver jeg måske helt god til at følge med. Tænk lige, hvor fedt det ville være! Og så føles det bare helt fantastisk faktisk at tage dansetimer (også selvom de ”kun” er i Fitness World!), når jeg nu har drømt om det, tænkt på det og talt om det så længe.

”If you have the courage to start, you have the courage to succeed”, som Mel Robbins skriver i sin bog ”The 5 Second Rule” (som jeg virkelig kan anbefale!).

Jeg tror på, at det er helt vildt vigtigt at komme ud af sin komfortzone, hvis vi skal udvikle os. Hvis vi gør det samme i dag, som vi gjorde i går, så er vi det samme sted i morgen. Og vores grænser kan måske endda snævre ind omkring os, så vi bliver mere og mere bange for at gøre forskellige ting. Som når jeg bliver mere og mere bange for højder, men prøver at tvinge mig selv til at hoppe ud fra 3 meter vippen i friluftsbadet i København hver sommer – fordi jeg ved, at hvis jeg ikke gør det, så bliver jeg en dag utryg ved at hoppe fra 1 meter vippen. Sidste sommer tog det mig 45 minutter at springe fra 3 meter vippen, og frygten havde virkelig godt tag i mig. Men jeg gjorde det – endda to gange – og det er vigtigt. Grænserne skal skubbes, fordi det ikke er dem, der skal bestemme over vores liv, og fordi vi skal udvikle os.

Læs om dengang, jeg tog til Thailand uden returbillet

Sådan er det også med selvværdet. Det skal trænes, og der skal skubbes til nogle grænser, hvis vi skal få det bedre med os selv. Hvis vi i dag ikke tør gøre bestemte ting og ikke for eksempel tør sige vores mening, så er det vigtigt, at vi forsøger at tage små skridt ud i det utrygge land. Her kan vi lære en masse om os selv, og vi kan vokse, hvis vi oplever, at det faktisk ikke er så farligt. Måske oplever vi, at vi kan meget mere, end vi troede, og det kan både styrke selvværdet og selvtilliden.

Vi skal turde lave spejløvelsen, selvom den kan være dybt ubehagelig. Om ikke andet starte i det små, for eksempel ved at kigge os selv kærligt i øjnene og tænke en sød tanke. Derefter kan man udvide repertoiret, så man en dag kan sige højt ”Jeg elsker dig, (navn)”. Vi skal turde tage det farverige tøj på, vi skal turde at gå alene i biografen, og vi skal turde at stå fast på, hvem vi er. Sådan kan vi blive mere og mere godt tilpas i vores krop, i vores sind og i vores liv.

Jeg skal i hvert fald til flere dansetimer! Jeg skal også øve mig på at ringe til folk i firmaer, inden jeg søger et job, øve mig på at promovere den her blog, øve mig i at tale foran mennesker (også bare små grupper på 5+) og øve mig på at stå ved, hvem jeg er.

Hvad taler du om at gøre, men som du aldrig får gjort? Hvorfor gør du det ikke? Og hvad kunne du få ud af det, hvis du turde hoppe ud i det?

Kommentér som altid gerne herunder, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com

”Hvad vil være det mest vanvittige, skøre, befriende, impulsive, nytænkende, kreative, tossede, spændende, spontane, dejlige, udvidende, livsbekræftende, oplivende, livgivende, sjoveste, skæggeste, mest fantastiske, du kunne gøre i dag?”

-Gitte Jørgensen i sin bog ”Pippi Power” (som jeg også virkelig kan anbefale).

At vælge at tænke positivt

De sidste mange morgener har jeg haft utroligt svært ved at komme ud af sengen. Dynens lette tyngde, der hviler på min krop, og søvnens langstrakte drømmeland, der stadig er viklet rundt om mine øjenlåg, gør det virkelig rart at ligge i sengen. Og så er det så mørkt og koldt udenfor, og jeg har lidt – for ikke at sige meget – svært ved at tage mig sammen til at gå i bad og i det hele taget bare stikke en fod uden for dynens varme tryghed.

Men når jeg så endelig er kommet op, har jeg været god til at sige pænt godmorgen til mig selv i spejlet.

“Godmorgen, min skat. I dag bliver en fantastisk dag!”

Og så har jeg smilet lidt, fordi det var alligevel så hyggeligt at høre, at jeg ikke har kunnet forblive morgenmuggen.

Og i løbet af morgenen og på vejen til arbejdet har jeg været fokuseret på at tænke nogle rigtigt gode tanker, for eksempel:

“Jeg er glad, og jeg har det godt.”

“Jeg har et dejligt liv med en masse kærlighed, overskud, søde mennesker og kreativitet”

“Jeg er glad for mit arbejde, og i dag bliver en god, hyggelig og produktiv dag.”

“Jeg er en god ven, datter, kæreste og kollega.”

Jeg har gentaget dem mange gange i træk, og jeg har øvet mig i at finde på flere og flere sætninger, som, jeg synes, rummer noget godt, som jeg enten gerne vil forstærke eller have ind i mit liv. Og det kan godt være, det lyder fjollet, men det virker altså! I hvert fald på mig. Jeg kan mærke, hvordan mit humør bliver bedre, og hvordan hele min energi bliver stærkere. Og så går jeg rundt dér på gaden og smiler fjoget, og det er altså bare rart.

Jeg laver mine sætninger ud fra de ting, som jeg gerne vil være, og hvordan jeg gerne vil have det. Så jeg spørger mig selv om, hvad jeg drømmer om, og hvilke følelser jeg godt kunne tænke mig at have i kroppen. Derudover prøver jeg at forstærke de gode tanker, jeg allerede har om mig selv og om mit liv – for eksempel at jeg er glad for mit arbejde, og at jeg er glad.

Det handler nemlig om at være bevidst om sine tanker og det, som tankerne gør ved en. Det er muligt at aktivt vælge at tænke positive tanker eller kigge efter det positive i alle situationer. Men det kræver opmærksomhed, for det er meget let at blive hevet ned af negative tanker, der kan starte en ubehagelig spiral. Psykolog Mette Holm sender daglige morgenmails ud, og i dem taler hun ofte om det med ”søge op i tankerne”. Det betyder ifølge hende altid at tænke positive og konstruktive tanker – også i de svære situationer. At vende sit fokus hen imod det, som man gerne vil have, frem for at hænge fast i det, som man er utilfreds med.

Det at være opmærksom på og aktivt tænke positive tanker kan bruges på alle tidspunkter af døgnet, og det kan både bruges som en måde at styrke sit selvværd på og en måde at tackle en svær situation på. Hvis der sker noget i ens liv, der er svært, eller som giver en nogle ubehagelige følelser, så kan man i mange tilfælde bedre håndtere situationen, hvis det er muligt at holde et positivt fokus.

Hvorimod at hvis de knap så rare følelser får lov til at diktere, hvad hovedet skal tænke, så kan tankerne hurtigt blive negative, drænende og ubehagelige. Og før man har set sig om, så kan følelser og tanker blive ved med at påvirke hinanden i en nedadgående spiral, og pludselig har man det utroligt dårligt.

Et eksempel på dette er, at jeg engang var i et forhold, hvor jeg ofte blev meget usikker. Det startede som regel med nogle usikre tanker (om at min kæreste måske var mig utro), og det blev naturligvis til nogle ubehagelige følelser i kroppen som ondt i maven, hjertebanken og uro. Det var enormt svært for mig at få de usikre tanker til at gå væk, så følelserne fik endnu flere katastrofetanker til at blusse op i hovedet, og det gav mig endnu mere uro i kroppen, som igen fik mine tanker til at løbe løbsk. Til sidst kunne jeg slet ikke styre mine tanker, og jeg mistede fornemmelsen for, hvad der var realistisk, og hvad der ”bare” var utopiske katastrofetanker.

Dengang oplevede jeg mange nedadgående spiraler, hvor jeg mistede kontrollen med både tanker og følelser, men nu føler jeg, at jeg er blevet lidt bedre til at opdage, når der er negative tanker i hovedet, og når de ikke så rare følelser popper op i kroppen. Og så gælder det bare om at forsøge at få spiralen vendt til en positiv én eller i det mindste en neutral én.

Kender du det? Og hvad gør du i den situation? Tænker du over, at du har et valg – at tænke enten positivt eller lade dig rive med af det negative?

Som Louise Hay skriver i sin bog ”Helbred dit liv”:

”Det eneste, det drejer sig om, er en tanke – og en tanke kan ændres. Ligegyldigt hvad problemet er, så er vore oplevelser blot ydre manifestationer af indre tanker. Endog selvhad er kun at hade en tanke, som du har om dig selv. Du har en tanke, der siger ”Jeg er en dårlig person”. Denne tanke skaber en følelse, og du tager den følelse til dig. Men hvis du ikke har tanken, så kan du heller ikke få følelsen. Og tanker kan ændres. Hvis du ændrer tanken, så må følelsen forsvinde.”

Hvad tænker eller siger du, når du prøver at være positiv? Og virker det? Del gerne dine tanker og erfaringer herunder – måske kan vi alle sammen blive inspireret.

 

PS Dette indlæg er skrevet i efteråret 2016, så det er derfor, jeg skriver, at det er meget mørkt om morgenen 🙂
selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Forskellen på selvværd og selvtillid

Kender du forskellen på selvværd og selvtillid? De to begreber bliver nemlig ofte forvekslet med hinanden. Selvom de kan minde om hinanden, så er der en væsentlig og meget vigtig forskel på de to.

Som jeg ser det, så er selvtillid groft sagt orienteret imod ”ydre ting” som egne evner, materielle goder og udseende, hvorimod et godt selvværd er en grundfølelse af, at man er god nok, som man er.

Man kan have god selvtillid, hvis man er god til et fag i skolen, eller hvis man er dygtig til at spille musik. Selvtilliden er høj, når man har tiltro til egne evner. Hvis man har det rigtigt fede job, så har man måske en god selvfølelse, og man ved, at man er noget værd, fordi man har den titel. Eller måske har man igennem livet opbygget en god portion selvtillid, så man stoler på, at man kan klare de opgaver, der lander på ens bord. Det kan også være, at man er omgivet af en masse materielle goder, har en super veltrænet krop, en flot kæreste eller en masse kurser på cv’et.

Men hvad sker der så, når den flotte kæreste finder en anden, og man bliver fyret, eller man mister alle sine penge? Føler man så, at man er noget værd?

Hvis man samtidig har lavt selvværd, så vælter korthuset, når de ydre ting forsvinder. Ens identitet kan være knyttet gevaldigt op på de ydre omstændigheder i ens liv – og så får ens selvfølelse et ordentligt slag, når de ydre omstændigheder ændrer sig.

Læs om Spejløvelsen her.

”Det er helt tydeligt, at vi lever i et selvtillidssamfund, hvor vi dyrker konkurrencen, karaktererne, økonomien, udseendet… ja, survival of the fittest. Fra vi er helt unge, lever vi med sammenligningerne. Er jeg god, er jeg lige så god som hende, eller er jeg dårligere end hende? (…) Selvtillid har et indbygget barometer: Derfor holder vi øje med, om vi er foran eller bagud i forhold til andre. For at høste anerkendelse skal vi jo helst være en lille smule bedre end gennemsnittet.”

Joan Ørting i bogen ”Elsk dig selv og bliv elsket”

 

Selvværd er derimod en indre og mere varig tilstand. Her handler det om at vide, at man er god nok, som man er – uanset om man har et imponerende job eller er arbejdsløs. Uanset om man har lagt make-up eller ej. Uanset om man har fået høje karakterer i skolen eller dumpede en eksamen. Alt det ydre er i princippet lige meget for følelsen af selvværd, fordi man ved, at alle mennesker har samme værdi, og man ved, at man selv er værdifuld.

Det kræver ikke særlige egenskaber, et særligt udseende eller et vist beløb på bankbogen for at være værdifuld. Det, at vi eksisterer, er nok i sig selv.

”Det sunde selvværd handler om at have kærlighed til sig selv, til hele den, man er. Der er tale om en grundkærlighed, vi kan kalde det en sund grundstamme, der handler om, at lige meget hvad der sker i dit liv, så kan du sige til dig selv: ”Jeg elsker da i hvert fald mig selv”.”

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

 

Derfor kan der ske alverdens ting i vores liv (som der jo oftest og uundgåeligt gør!), uden at man bliver væltet helt omkuld, hvis man har et godt selvværd. Følelsen af at være god nok er nemlig den samme, selvom der sker forskellige op- og nedture i ens liv. Det betyder selvfølgelig ikke, at man slet ikke bliver ked af at miste en partner, et job, penge eller noget andet ”ydre”. Det gør jo ondt at miste – men det er, hvis man får følelsen af, at man pludselig ikke længere er noget værd, at man måske skal kigge på sit selvværd.

Det er rigtig godt at have god selvtillid, og det er rart at føle, at man er god til noget. Men hvis man hele tiden søger efter bekræftelse ude fra og ikke føler, at man er noget værd i sig selv, så bliver livet lidt svært. Det bliver jo en evig kamp om at holde fast i de ting, der giver én værdi. Men de fleste ting i livet mister vi igen, så det er en farlig leg. Derfor er det altid vigtigt at arbejde for at have et godt selvværd, for på den måde kan du sikre, at du altid vil føle dig god nok.

Joan Ørting beskriver selvværd og selvtillid med en tegning af et træ. Træets krone er selvtilliden – det er den, andre kan se. Den kan være stor og flot (hvis man har god selvtillid), eller den kan være lille (hvis man ikke føler, man er god til noget). Selvværdet er derimod rødderne på træet – og jo bedre selvværd, man har, jo større er rodnettet. Det betyder, at træet stadig står oprejst, selv hvis der kommer vilde storme, der rusker i trækronen.

Selvtillid er altså en følelse, der handler om ens tiltro til egne evner eller noget andet, man “kan eller har”, hvorimod selvværd er en grundfølelse omkring ens eget værd, som i princippet er upåvirkelig af ydre omstændigheder.

Giver det mening? Hvad har du selv mest af – selvværd eller selvtillid? Hvordan ser rødderne på dit træ ud? Hvor meget selvtillid har du? Og hvordan står det til med selvværdet? Ved du godt, at du er noget værd, bare fordi du er dig?
Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du tænker om emnet, så kommentér gerne herunder.