Tag: selvværd

selvværd, lavt selvværd, frygt

Interview: Joan Elgum om frygten og vores historier

Joan Elgum på 47 år er Skyggevejleder, Coach, foredragsholder og formidler samt uddannet lærer og administrativt i offentlig administration.
Indehaver af hjemmesiden www.vaerdigheds-akademiet.dk. Hun arbejder som Coach, Skyggevejleder og foredragsholder i Det Blå Behandlerhus i Roskilde samt i Taastrup.
Joan Elgum bor på den københavnske vestegn.

Læs mere om hende her:

https://www.vaerdigheds-akademiet.dk/ og på Facebook.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Selvværdet er for mig en underlig størrelse. Kompleks og sammensat, varierende for mig og har været det på en diffus måde for mig igennem min opvækst, min barndom, ungdom og som voksen. På den ene side har jeg altid følt mig forkert, og på den anden side unik.

Som lille erindrer jeg, at jeg har været meget glad, og billederne fra mine tidlige år fysisk – samt dem, jeg har i mit indre – vidner om en glad pige i indre styrke, ro og balance.

Jeg husker også, hvornår dette begyndte at ændre sig. Omkring de 8-10 år og frem begyndte jeg at føle mig forkert, anderledes, som en outsider, og at jeg var anderledes end de fleste, og at jeg ikke var det samme værd som andre omkring mig – jeg følte mig for følsom.

Jeg græd meget som barn og ung. Jeg mærkede mine følelser stærkt, og gråden kom, når jeg ikke længere kunne være i mig selv, med det, jeg mærkede. Jeg græd i skolen, og det gjorde mig også til et let offer for mobning. Jeg stoppede med at græde i skolen i mellemtrinnet efter en dag, hvor en lærer bad de andre om at stoppe med at være efter mig og bad mig om at stoppe med at græde så let. Jeg husker tydeligt den time, hvor den samtale fandt sted, og hvor vi efterfølgende skulle ud og spille stikbold.

En bold ramte mig i hovedet og jeg skulle lige til at bryde ud i gråd, men i stedet bed jeg det i mig, jeg ville ikke græde mere. Jeg ville gøre det, min lærer bad mig om, da jeg gerne ville væk fra mobberiet og gerne ville vise, at jeg hørte efter. Indeni græd jeg, og når jeg kom hjem fra skole, græd jeg ofte på mit værelse.

Som ung mærkede jeg også denne anderledeshed af følsomhed, og jeg dyrkede den også. Jeg blev for eksempel senere kaldt voksen og følsom af mine klassekammerater – hvilket jeg på sin vis mærkede en indre stolthed over og forsvarede mig med, men samtidig ikke rigtig kunne lide ved mig selv. Jeg var stolt, og samtidig skammede jeg min følsomhed ud og kunne ikke lide den, når den ramte mig og gjorde mig ulykkelig indeni.

Mine forældre gjorde deres bedste for at forstå mig, men jeg ved også, at mit følsomme sind var svært at forstå og rumme for dem. I deres afmagt blev jeg gentagne gange mødt af sætningen ”om jeg ikke nok kunne lade være med at være følsom som et råddent æg”, nærtagende og lignende.

Da jeg var 16 år, kom jeg på efterskole, og der skete noget i mig det år.

Jeg opdagede, at min følsomme side også var en gave, og at jeg havde en evne til at se og forstå andre, til at spille en aktiv rolle og være en fortaler, en primusmotor i det sociale liv med den side af mig. Jeg var ikke blot accepteret, jeg var rummet, som jeg var, og fik venskaber og en kæreste, som ville mig med min følsomhed. Mit selvværd voksede, og jeg begyndte for eksempel at skabe min egen tøjstil omkring de 17 år og gik med hat og store øreringe, jeg selv lavede.

Da jeg efterfølgende kom på HF, blev jeg kåret som ” den gode kammerat”, der fremmede det sociale liv i klassen. Mit selvværd var blevet styrket, men indeni kæmpede jeg stadig den indre kamp imellem at være ok med min følsomme, dybt reflekterende side og de bump, jeg mærkede i mig, når følelserne tog over, eller jeg mærkede, at jeg ikke umiddelbart levede og var så letlevende og humoristisk som de fleste andre unge, jeg var sammen med.

Denne indre kamp har jeg båret med mig hele vejen ind i mit voksenliv. Mine relationer, mine egne evner til at stå ved mig har derfor været bølgegange af følelser og værd. Sikkerhed og selvværd mod usikkerhed, manglende værd.

Jeg har flere gange i mit voksenliv stået stærkt og tydeligt i mig selv, for derefter at tale mig selv ned og trække i land ved at undskylde mig selv efterfølgende for for eksempel at fylde for meget, tale for meget, være for dyb og dybsindig.

Ved eftertanke tror jeg, at jeg har været meget påvirket af det ydre og ydrestyret omkring mit selvværd. Jeg har været glad og følt mit selvværd, når jeg følte mig unik eller følte en forståelse for mig, og jeg har været afhængig af denne forståelse, samt anerkendelse for at mærke mit indre som en styrke. Sådan har jeg det ikke i dag.

I dag ved jeg, at jeg er mig, og min følsomhed er del af mig og en styrke, jeg har, som en del af mit hele jeg. Jeg ved, at jeg aldrig kan søge selvværd i kraft af andres forståelse og anerkendelse, men at kilden til mit eget værd er, når jeg rummer mig selv og fylder mit kærlighedskar op indefra. Andres forståelse og anerkendelse betyder da noget, men som en bonus til den balance, der er i indre ro, kærlighed og accept af hele mig i mit eget indre. Der vil altid være nogen, der kan lide mig, og andre, der ikke kan, og det har jeg det helt ok med i dag.

Hvilke historier har du fortalt dig selv i forhold til selvværd?

Jeg har fortalt historier om mig selv, som holdt mig fast i, at jeg var for følsom til livet, for følsom til at være elskelig, at jeg har været anderledes, for dyb, for reflekterende, for nærtagende.

At værd og værdighed, kærlighed var noget, jeg skulle gøre mig fortjent til.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Jeg vil beskrive min egen rejse mod et bedre selvværd som en livsrejse hjem. Som en rejse hjem til den efterladte pige, jeg lod tilbage på perronen grædende, udskældt og skammet ud. Som jeg igennem flere omgange skulle sendes retur for at genbesøge og møde. Først den dag jeg turde og blev sendt helt hjem til min indre pige, og da jeg tog hendes hånd i min hånd og tog hende med mig på rejsen væk fra barndommens land, da fandt jeg hele mig i værd, værdi, “vær-dig-heden” og selvværdet.

Hvilke metoder og redskaber har du brugt for at arbejde med dit selvværd?

Tankens kraft! Det kognitive, at ændre tanker, har været det absolut stærkeste redskab på min rejse hjem til bedre selvværd.

Skyggearbejdet i kombination af det kognitive har været revolutionerende for mig – den hele forskel. At have grebet mit mod til at se på mine skygger, de mørke og de lyse skygger, jeg har gemt væk i mig, og at integrere dem har i den grad styrket mit selvværd.

Prikken over i’et har været, da jeg opdagede, hvordan historier, jeg har fortalt mig selv om mig selv, kan ændres, når jeg har turde se på fakta i de fortællinger og derved har kunnet transformere historierne til styrkende fortællinger for mit værd. Sket er sket, der er, hvad der er, accept er også en kæmpe værdi i arbejdet med mit selvværd.

Det befriende i det personlige lederskab, væk fra offerrollen – at tage ansvar ved at handle og lytte til min intuition og faktisk følge det, mit indre kalder på i ansvarlighed for mit liv. Det vildeste i at vide og leve med bevidsthed og styrke i at – det er op til mig selv, hvordan jeg vil leve, hvordan jeg vil tage andres reaktioner ind, og hvad jeg vil lade påvirke mig.

Rollemodeller og at have læst om andre og hørt på andres livshistorier og transformationer til bedre selvværd har været en kæmpe guideline også.

Hvordan kan man arbejde med sine egne historier og overbevisninger?

Det er muligt at ændre sine overbevisninger og de historier, vi fortæller om os selv eller fastholder os selv i, ved at se det som et par briller, vi tager på. Tager vi rene briller på med pudsede glas, der ser alt som det er rent og faktisk, eller vælger vi at tage de fedtede briller på, som begrænser vores udsyn, så vi kan fastholde os selv i det, vi synes, at vi ser eller har set. Er det igennem mørke glas, eller er det igennem lyse glas, vi anskuer livet omkring os med.

Det handler med andre ord om, hvilket mindset vi vælger at se verden igennem. Vores vilje til at ville se klart og med åbent sind eller viljen til at ville fastholde de overbevisninger, vi har dannet os, som føles så rigtige, men ikke nødvendigvis er de mest konstruktive for os selv.

Gamle historier kan vi ændre i os selv ved at gå tilbage og se på dem med nye briller på, og så der spørge os selv, hvad skete der faktisk dengang… ”Hvad kunne fluen på væggen se og høre?”

Og dernæst spørge os selv: ”Hvad fik jeg det til at betyde, det der skete – og er det sandt?”

”Kan den betydning, jeg fik ud af det, der skete, være en anden?”

Endelig er det en styrkende tanke at gå med: ”at alle gør deres bedste i enhver situation med de ressourcer, de har til rådighed på det givne tidspunkt”

Et eksempel er min egen fortælling om, at min lærer fik mig til at føle, jeg ikke længere måtte være følsom og græde, da hun ville hjælpe mig ud af mobbeofferrollen. Den overbevisning har holdt mig fastlåst i årevis i en historie om, at jeg er forkert med min følsomhed. I stedet kan jeg se fakta, som at det, der skete, var en lærer, der ville hjælpe og gav råd i den bedste kærlige tilgang. Det kan jeg bruge som en styrkende overbevisning for mig til at vide, at hun så mig, og jeg er værd at se og tage vare på, og at hun gjorde det bedste, hun kunne, for mig i den givne situation.

Hvordan kan man arbejde med sin frygt?

Frygt er blot en følelse, derfor har vi egentlig ikke så meget at frygte. Følelser kommer og går, og der er intet farligt i følelser – følelser kan være ubehagelige at være i, men de er ikke farlige. Det er, når vi ikke tør eller kan være med vores følelser, at vi mister os selv i kampen mod at være med følelserne. Det er den kamp imod følelsen og alt det, vi gør for ikke at være i følelsen af frygt, som kan vælte os.

At arbejde med sin frygt kræver derfor mod, at vi tør gå dybt og røre ved det i os, som skaber følelsen af frygt.

Følelsen af frygt kan vi gøre til vores ven, vores guide – da den egentlig fortæller os så meget om, hvad vi mangler for at være i balance og ro med os selv – indefra.

Det simple spørgsmål at stille os selv er, “hvad er det, jeg er bange for at være?”. Frygten er vigtig at arbejde med, når vi arbejder med skygger og transformationer i vores liv.

De fleste mennesker har den samme grundfrygt, så det kan hjælpe at vide, at vi alle er ens i rødderne. De fleste af os er bange for ikke at høre til – at ryge ud af fællesskabet, ikke at være perfekte og for at blive afsløret for at være noget – fx for meget, eller for lidt.

Når vi opdager vores frygt, kan vi undersøge hvor den kommer fra, og hvad det for en væremåde, vi ikke tør være/vil være med.

Ved at vide, hvad det er for en egenskab/væremåde, vi ikke tør være, er der skabt en åbning for at komme frygten til livs. Derfra gælder det om at bruge sit mod til at tage frygten ind og vende den til en ressource i udvikling. Se på, hvilken ressource frygten kan byde på.

Derefter kan vi blive venner med frygten. Det kan gøres ved at gå igennem frygten, at se på værdien af en væremåde og gå ud og være det, vi ikke umiddelbart tør være og gøre. Igennem leg… leg med det… leg det ind i små steps i handling. Derved udvides komfortzonen, og mere frihed og mindre begrænsning vil være skabt til at leve og være som hele mennesker med alle følelser og alle måder at være på.

Når vi ser på frygten som budskab, vejviser og kvalitet i vores liv, vil vi leve mere frit.

Hvis vi går udenom frygten, vil den altid stå tilbage som et spøgelse, der dukker op igen og igen, og vi vil forblive i en dulme-smerte cyklus, der kun fjerner frygten kortvarigt og holder frygten fra døren kortvarigt.

Hvordan har det at arbejde med din frygt gjort en forskel for dig?

Jeg er blevet meget mere fri, mere glad, og jeg oplever mit værd vokser i takt med, at modet vokser i mig.. Selvom der stadig er frygt i mig og ting, jeg lige skal hente mere mod til, før jeg springer ud i det.

For mig har skyggearbejdet og min egen udvikling som coach og coaching bragt mig direkte i kontakt med min frygt. Min frygt for fx at være for meget, at fylde har tydeligt begrænset mig i at være den, jeg oprigtigt er, og som jeg nu mærker tydeligt er del af mig og har været det altid – autentisk – og det bruger jeg som en power, der nu kommer indefra. Jeg kan mærke hele mig selv og bruger det til at guide mig dagligt i valg og fravalg i mit liv. Jeg tror også, at det har gjort mig mere tydelig overfor andre. Mere karismatisk, elskelig eller ej.

Hvad har været dine største indsigter omkring dit eget selvværd eller selvværd generelt?

Omkring selvværd generelt synes jeg at fornemme, at vi er en kultur af skrantende selvværd, men høj selvtillid som ofte forveksles med selvværd. Det er interessant, at det er de samme følelser og tanker omring selvværd, der kommer til udtryk, når mennesker taler og åbner op om, hvad de bøvler med omkring deres eget værd og selvværd.

Selvværd er selvkærligt – men også fandens stærk næstekærlighed.

Hvis alle hviler i troen på eget værd og ”vær-dig-heden”, vil det give synergi i kærlighed af overskud og rummelighed overfor hinandens forskelligheder i vær-di og værdigheder.

Det er en erfaring, jeg synes at have gjort mig qua min egen udvikling og qua de mennesker, jeg kender og møder på min vej, som hviler i sig selv og kender sit værd.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  • Rum dig selv, som du rummer og tager dig af et lille barn, i kærlighed, omsorg og anerkendelse af alle følelser og alle egenskaber, du måtte se hos dig selv. Søg støtte, vejledning og sparring på din udviklingsvej – du kan godt selv, men styrket i samspil med andre.
  • Udvikling sker med hovedet, med kroppen og hjertet. Ved at arbejde med bevidstheden i hovedet, skabes indsigt og forståelse, men udvikling sker kun, når vi har hjertet med i følelser, og vi mærker de kropslige svar. Vi kan tænke os til meget, men udvikling sker i handling.
  • Vær frygten utro, og gift dig med dine drømme – den, du drømmer om at være, er du allerede – du skal blot turde folde hele ”vær-dig-heden ud” og genskabe dig som den, du er født til at være.
selvkærlige, selvværd

Selvkærligheden er det vigtigste

Alt efter hvordan man ser på selvværd og forbedringen af det, kan det være en kompleks størrelse. For hvad er selvværd egentlig, og hvornår ved man, om det er højt eller lavt? Og hvad kan man gøre for at få et bedre selvværd?

Selvværdet viser os, om vi synes, vi er gode nok eller ej. Jo højere selvværd, jo mere ved vi, at vi hører til her i verden, og at vi er gode nok i kraft af ”bare at være til”. Og har vi omvendt lavt selvværd, føler vi, at vi ikke er lige så gode som andre, og at der måske er noget i vejen med os. Vi har et negativt selvbillede og føler os forkerte og i ubalance.

Og der er mange ting, vi kan gøre for at arbejde med vores selvværd, og hvad vi har brug for kan skifte igennem tiden. Du kan sikkert mærke, hvad der ville være selvkærligt for dig?

Vi kan for eksempel arbejde med at forstå og afklare vores historier, for når vi forstår dem og kan lægge dem på de rigtige hylder indeni, gør de mindre ondt, og vi kan adskille os fra historierne. Ja, vi har oplevet historierne, og de oplevelser har gjort noget ved os – men vi når langt, hvis vi kan forstå, at vi ikke ER vores oplevelser, og at folks handlinger ofte ikke har noget med os at gøre.

Vi kan tilgive dem, som har været lede, uopmærksomme, ligeglade eller svigtet os. Det betyder ikke, at vi accepterer og legitimerer det, der er sket – for tilgivelse er for vores egen skyld. Det handler om, at vi ikke skal gå rundt med byrden, hadet og de tunge følelser længere. Når vi slipper hadet, kan vi bevæge os lettere rundt i verden og komme videre.

Vi kan også rydde op i vores liv, både fysisk og psykisk. Vi kan skille os af med de ting, der tynger os, og vi kan ændre vaner og mønstre. Når vi rydder op, får vi mere plads til de ting, som er gavnlige for os, fx tid til motion, de bedste venner eller at arbejde med os selv.

Vigtigst af alt er selvkærligheden – og de ovenstående ting er også selvkærlige handlinger. Men vi kan sagtens være selvkærlige hver dag. Det behøver ikke være de store ting, som kræver tid at arbejde med. Selvkærlighed kan være en pause, et afslappende bad, et godt måltid mad eller motion. Det kan være at sige nej til det, der lyder sjovt, men som vi ikke har energi til. Det kan være at passe på vores økonomi, det kan være at tage en digital detox eller tage vores dejligste tøj på hver dag, så vi føler os godt tilpas.

Hvad er selvkærligt for dig?

Og hvad har du brug for i dag?

Tricket er at kunne mærke efter og vide, hvad der er kærligt for os i dag. For det, vi har brug for i dag, er ikke nødvendigvis det, vi har brug for i morgen. Nogle dage har vi måske brug for at styre os selv med hård hånd, fordi lysten til Netflix-binge og flygte er meget stærk. Andre dage er det netop selvkærligt at tage en pause og aflyse aftenens planer, fordi kroppen har brug for ro og hvile.

Har du svært ved at mærke, hvad du har brug for, så kan du begynde at øve dig allerede i dag. Prøv at stilne tankerne og mærke din krop. Hvad siger den? Hvordan har den det? Er den træt? Stiv og ufleksibel? Hvad har kroppen brug for? Hvad har sindet brug for?

Prøv at tage 5 selvkærlige minutter hver dag, hvor du mærker ind i dig selv. Langsomt vil du få en bedre kontakt til dig selv, og hvis du også handler på det, det mærker, vil du få en mere selvkærlig hverdag.

Hvis du skulle nævne tre ting lige nu, som du har brug for at gøre mere eller mindre af, hvad skulle det så være? (Du ved det sikkert godt, hvis du ikke tænker for meget over det?!)

Jeg vil gerne have mere bevægelse, meditation, åndedrætsøvelser, mere handling på mine drømme og mere tid sammen med mine venner. Jeg vil gerne have mindre skærmtid, færre bekymringer og mindre virkelighedsflugt (hej, Netflix!).

Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvad du har brug for, og hvad du kunne gøre af selvkærlige ting over for dig selv. Jeg vil elske at læse med!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du har altid et valg

Der er sket mange nye ting i mit liv de sidste 6 måneder – jeg er blandt andet startet på mit selvstændige selvværdsprojekt, og jeg har fået to faste freelancejobs (og der er to på bedding). Jeg har mange idéer, og jeg har arrangeret min første workshop – og aflyst den igen. Jeg promoverer mig selv på Instagram. Jeg er for første gang i mange år på røven økonomisk. Det er en lidt overvældende tid, for der sker meget (og det er dejligt!), og jeg prøver at finde mine ben i det hele. Jeg er overbevist om, at det hele lander et godt sted snart, men jeg føler mig lidt utålmodig.

Og det er ikke det eneste, som jeg føler. Jeg føler mange ting for tiden, og jeg har været på noget af følelsesmæssig rutsjetur på det sidste. Der sker meget, og samtidig føler jeg, at jeg står stille. (Men jeg står ikke stille sammenlignet med nogle måneder siden – og det skal jeg huske!). Min kæreste har lagt skuldre til utroligt mange grædeture og fortvivlede monologer, men han lader til at have en glemsom hjerne, så han siger, at han ikke synes, det er så slemt.

Men for et par dage siden slog det mig: nu har jeg rodet rundt i de her følelser længe nok. Jeg har grædt nok, og jeg har været overvældet nok. Det betyder ikke, at jeg har tænkt mig at prøve at lade være med at føle noget (who are you kidding?!?), men at jeg fremover vil handle mere. Observere følelsen og derefter mærke, hvad jeg har brug for, og hvad der kunne løfte mit humør. Være aktiv i stedet for passiv. Det føles som en god beslutning. Det føles empowering. Det er jo mig, der styrer mit liv, og når jeg tager handling på ting, så sker der noget.

Fik du læst interviewet med Aiyana Maria?

Vi har følelser af en grund – de vil gerne fortælle os noget om de situationer, vi står i. Og det er ikke sundt for selvværdet at afvise de følelser – på den måde går vi både glip af de beskeder, som de kommer med, og får en følelse af at være forkerte mennesker med forkerte følelser. Følelser er i mine øjne naturlige, og der er altid en grund til, at de er der. De er alle sammen legitime, MEN! De skal ikke altid have lov til at overtage det hele. I mange tilfælde kan man blive fanget i følelserne (og her tænker jeg på de såkaldte ”negative” følelser), måske både fordi man føler forvirring og skam over dem, og fordi man begynder at fortælle sig selv historier om følelserne, eller man ryger tilbage til fortiden, hvor de følelser er genkendelige.

Men det er, når vi handler, at der sker en forandring. Vi kan aktivt vælge at fokusere på noget andet end de følelser, vi oplever. Vi kan for eksempel fokusere på taknemmelighed, glæde eller kreativitet. Vi kan ”narre” vores hjerner, så vi i stedet for at svælge i følelserne vælger at kultivere andre følelser. Måske skal vi danse det ud? Måske skal vi gå en tur og trækker vejret dybt, mens vi kigger på naturen omkring os? Måske skal vi bage nogle boller, så vi kommer ud af hovedet og over i en aktivitet? Måske skal vi ringe til en ven og høre om deres dag for at få nogle andre inputs?

Vi kan gøre tusinde ting, men pointen er, at du altid har et valg. Så hvad vil du have mere af? Hvad drømmer du om? Hvad fylder din mave med glædesbobler og grin? Skal du ikke have lidt mere af det?

Jeg skal male mere akvarel og spille klaver og ukulele. Jeg skal ud og gå ture i naturen, og jeg skal svinge mine hulahopringe mere herhjemme. Jeg skal skrive dagbog og høre musik. Jeg skal danse mere. Jeg skal stadig føle og give plads til følelserne – men de behøver ikke altid diktere mit humør og mine handlinger. Det er mig, der har styringen.

selvværd, natur, lavt selvværd

Interview: Aiyana Maria om vores forbindelse til naturen

Aiyana Maria er berejst i forskellige kulturer og har studeret og praktiseret forskellige naturspirituelle traditioner både i Nord og Syd. 
Hun er i øjeblikket ved at nedskrive sine erfaringer med magi, forbundethed og shamanistiske værktøjer. Hun tilbyder shamanistisk mentoring til dem som ønsker at fordybe deres relation til naturen og heraf opleve en større indre og ydre balance .

I november 2019 starter Aiyana Maria en rejse rundt i Årshjulet. En indre og ydre rejse, guidet af jordens cyklus med de to Jævndøgn, Vintersolhvervet og Sommersolhvervet.

Hun ønsker at genopfriske vores erindring om, hvordan vi kan leve med naturen, så vi kan bevæge os i samklang med dens kræfter og rytme. Essensen er at skabe balance. At hjælpe mennesker med at tage kraften hjem. At få klarhed over, hvordan og hvornår de mister deres energi – hvor er der ubalance i deres indre og/eller ydre verden? Aiyana Maria bruger bl.a. et medicinhjul til at tune ind på, hvordan hun kan arbejde med den enkelte klient eller en gruppe.

Hun bor delvis i sin nyttehave i Vestegnen og i sin lejlighed i Valby. Se mere om Aiyana Maria på Facebook her (privat profil)og her (Sharing Urban Nature). 

Hvad er shamanisme?

Shamanisme er en åndelig praksis brugt verden over til at opretholde balancen mellem mennesker og naturen. Shamaner rådslog sig med den åndelige verden for at sikre balance og harmoni. I disse kulturer levede man i samklang med naturens rytme, fulgte årshjulet cyklus og fejrede de naturlige højtider. Der blev udvist respekt for de forskellige verdener: planter, dyr og mineraler. Specielt den åndelige verden fandt man det vigtig at være i en nær og god relation med. Shamaner er kendt for at rejse til åndeverden, fx på rytmen af trommen, for at hente healing, vejledning, kraft eller visdom med sig tilbage til et enkelt individ eller til hele landsbyen. Som almindelige mennesker kan vi også tage på en trommerejser og skabe forbindele til vores kraftdyr. Via både simple og mere avancerede øvelser samt guidede visualiseringer kan vi træne det at ændre vores bevidsthedstilstand, åbne os op og lytte – med andet end vores fysiske ører. Det er at praktisere shamanisme. Hvilket mange mennesker, også her i Norden, praktiserer. Shamanisme, kan man sige, er et håndværk i magi.

Hvad er dit forhold til naturen?

Det er et ret bredt spørgsmål – for hvordan definerer vi egentlig, hvad naturen betyder? Hvis man slår det op i en ordbog, står der noget a la ”alt det, der ikke er menneskeskabt”. Så naturen indbefatter skovsøen, hvert enkelt sandkorn, nattergalen, solen, en brændenælde, natuglen, hjorten, bøgen, strandengen, løvskoven, planeterne, klipperne, de usynlige kræfter, dem som vogter over de forskellige steder osv. Hver især har de en unik energi – et unikt udtryk, som er spændende at lære at kende. Jeg relaterer mig derfor til dem på samme måde, som jeg gør med et menneske. Med respekt og nysgerrighed. Nogle føler jeg mig mere draget mod end andre. Men jeg lærer dem at kende ved at bruge tid sammen med dem. Være nærværende – øve mig i at lytte og være nysgerrig på den kvalitet, som den enkelte – fx. månen eller en rødgran – kommer med.

Planter har forskellige egenskaber, som man kan studere og blive klogere på. Det er en god idé at starte med en enkelte plante eller to – og at starte med at lære deres fysiske egenskaber at kende. Sanke dem. Indtage dem og mærke deres medicin på egen krop.
Også steder har sin egen kraft / energi, som man kan mærke sig ind i. Der er fx. stor forskel på en bøgeskov i Norden og en regnskov i Amazonas. Der kan også være stor forskel i energien i den samme skov. En del af skoven kan være imødekommende og en anden del mere lukket. Det er en god idé at hilse på skoven og fortælle, hvorfor man er kommet. Dét skaber forbindelse.

Hvorfor er det vigtigt at være forbundet med naturen?

Vi ER forbundet med naturen. Vi er naturen. Vi kan ikke være “ikke forbundet”. Jorden er vores ultimative liv-giver – vores allesammens bedstemor. Så hvordan behandler vi vores bedstemor?
De chok og traumer, som vi udsættes for, bliver ofte givet videre til til vores børn, hvis vi ikke arbejder os igennem dem. Gennem kvinden bliver traumer givet videre på et cellulær plan til hendes barn igennem graviditeten og fødslen. Så det, vi gør mod en kvinde, gør vi også mod hendes barn og den næste generation.
Det samme med jorden. Det, vi gør imod hende, gør vi også imod os selv. Forurener vi grundvandet med pesticider, forurener vi vores eget drikkevand. Nedbrændingen og fældningen af skovene kan få store konsekvenser. Ikke kun for biodiversiteten, de dyr og mennesker, som lever der, men også for resten af verden. Det er så vigtigt at forstå og erkende, at vi ER forbundet.

Før i tiden levede vi i direkte kontakt med naturen. Her var vi dybt afhængige af vores lokale miljø, de rette vejrforhold, afgrøderne og den årlige høst. Det kunne få store konsekvenser, hvis en jagt eller høst gik galt. Her var det tydeligt, hvordan moderjord gav os alt, hvad vi skulle bruge. Brænde, bomuld, jern osv. Idag er denne forbindelse ikke så åbenlyst, og det kræver en indsats at bevare og nære denne udveksling.

Vores planet giver os alt, hvad vi har brug for. Men er vi taknemmelige for det, vi modtager? Oprigtigt taknemmelig. Hvis vi ikke er, er det der, vi er, men hvis vi kun tager og tager af hendes ressourcer uden – i det mindste – at føle en taknemmelighed, så vokser ubalancen. Og det er det, vi kan se i verden nu. Moderjord forsøger på alle mulige måder at kommunikere med os, men vi lytter ikke ordentligt. Vi kan genskabe harmoni og balancen ved at respektere og ære jorden, os selv og alle levende væsner.

Hvordan kommer vi tættere på naturen? 

Ved at prioritere kvalitetstid med den. Med planterne, dyrene, bjergene og andre mennesker og vores egen indre natur. Vi skal ud og sanke! Ud på strandengen og plukke bær og hyben til vores morgensmoothie. Eller ud i skoven og samle svampe og brændenælder. Når man tilbereder fødevarer, som man har samlet, så opstår der ofte en naturlig glæde og taknemmelighed. Taknemmeligheden får os tættere på naturen. Og det er så meget mere sjovere og næringsrigt at høste sin egen mad – frem for at købe den i Netto, som er den hurtige løsning.
Vi kan studere planterne ved at slå op i urtebøger og finde den lokale plantemedicin, som kan skabe balance i kroppen. Herefter kan man gå ud i sanke dem og erfare, hvad den gør ved én, hvis man bruger dem i fx en te, som ekstrakt eller i en salve. Vi kan også bare spørge planten… men det kræver lidt øvelse.

Vi kan også prøve at mærke, hvordan en svømmetur i havet føles. Evt. gå til vandet med en specifik intention om at slippe en blokering eller et fastløst tankemønster. Mærk derefter, hvad en svømmetur gør ved hovedet og tankerne? Hvad gør det ved kroppen?

Det er faktisk ikke så vigtigt, hvad vi gør, men mere hvordan vi gør det, vi gør. Her ligger nøglen. Fx er der stor forskel på at lave et bål for derefter at sidde og kigge ned i mobilen og være fanget af tankerne. Modsat at lave et bål for at bede om afklaring og klarhed over, hvad det er, man virkelig brænder for og ønsker i sit liv. Intention-sætning er vigtigt i dette arbejde. Hvad er hensigten med det, du gør?

Hvordan kan vi bruge naturen som et spejl, der kan give os dybere indsigt i os selv?

Som kvinder har vi en fordel, da vi, biologisk set, følger månens cyklus og bløder en gang om måneden. Vi er naturligt stærkere forbundet til jordens cyklus fra forår til vinter. Indsigt i jordens rytme skaber indsigt i os selv. Der opstår en dybere forståelse, når vi tuner ind på årshjulets cyklus; de to Jævndøgn – balancepunkter, hvor nat og dag er lige lange – samt de to Solhverv – vintersolhverv og sommersolhverv. Der er en energi og en kraft, som følger sæsonerne og årshjulets cyklus. Nu er det for eksempel snart Efterårsjævndøgn d. 23 september. Det betyder, at det er tid til at høste. Tid til at se tilbage på de frø, man har plantet – også i overført betydning – og høste resultaterne.  

Solhverv og jævndøgn ses som tærskler eller porte til den næste fase i årshjulets cyklus. Naturens energi er særligt stærk på de tidspunkter, så det er gode tidspunkter at aligne sig med naturens energi, sige sine intentioner højt og tune ind på sin drøm, længsel og vision.
At lave ceremonielt arbejde på disse højtider er en måde at samarbejde med naturen på og komme i samklang med den energi, der er til rådighed for os – og som dyrene og planterne også lever efter.

Sommersolhvervet repræsenterer årets længste dag og er kulminationen på solens kraft og ildens væsen. Her er det at skabe og transformere i fokus – at træde frem i sit eget lys.
I stedet er denne højtid blevet erstattet med Sankt Hans herhjemme. En kristen fejring af Johannes Døberen, hvor vi brænder en heks af på bålet som symbolet på det onde. Ved at deltage i dette arrangement samskaber vi vores kultur. En kultur, hvor vi brænder heksen / det onde og fejrer Johannes Døberen. Man kunne istedet fejre sommerens komme og årets længste dag. Men det er selvfølgelig individuelt, hvad der er meningsfuldt for den enkelte.

Jeg oplever, at der er en dyb længsel efter at samles om noget. Ilden har en tillokkende kraft, og det skaber fællesskab at synge sammen rundt om et bålet. Og igen.. det er ikke, hvad vi gør – men hvordan vi gør det, vi gør.
Jeg vil i stedet invitere til, at vi samles om bålet og fejrer årets længste dag. At vi fejrer vores indre flamme ved at nære vores passioner og drømme. Her kan vi give det til bålet, som vi gerne vil transformere eller give slip på. Når vi siger vores intention højt i cirklen – ærer os selv der, hvor vi er og hvor vi er på vej hen – skaber vi et kraftfuldt felt.

Hvordan har din egen rejse været i forhold til at finde din egen vej og komme tættere på naturen?

Jeg er en globetrotter der har rejst meget. Jeg er vokset op i en lille by i Vestjylland, men oplevet i en ung alder en stor udlængsel efter at komme ud i verden. Så jeg har været vidt omkring og besøgt alle kontinenter. Det var nok først, da jeg kom til Syd- og Mellemamerika, at jeg for alvor åbnede mig op for en anden måde at leve på og være med naturen.
I 2010 oplevede jeg, hvordan folk levede i samklang med naturen, og hvordan fx det spanske sprog omfavner naturen og forbindelsen mellem os på en anderledes måde. Da jeg mødte disse naturspirituelle medicinmænd- og kvinder, var det en helt ny verden, som åbnede sig op for mig. Jeg havde længtes efter noget, som jeg ikke helt kunne definere. Her var det!

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg startede med at rejse i den ydre verden og søgte efter noget udefinerbart. Det ydre verden hjælp mig så med at åbne op til min indre skattekammer, og det var først, da jeg begyndte at rejse i mit indre, at jeg fandt mit kald i livet. Jeg kunne se, at alt omkring os er det spejl på noget inden i os selv, og at det, vi gør i den ydre verden, gør vi mod os selv. Sammenhængen gik op for mig. Og magien og medicinen i at væve verdenerne sammen.

Jeg har siddet med naturfolk flere steder i verden, blandt andet Shipibo (Peru), Huni Kuin (Brasilien), Hopi- og Lakota (Native Americans) + medicinmænd og kvinder fra Syd- og Centralamerika. Jeg blev så dybt berørt over deres teachings og alt det, de sagde. Når man rejser ud i verden siger man, lidt kliche-agtigt, at det er for at finde sig selv. Men det var faktisk det, jeg gjorde. Lille Aiyana Maria, fra den lille by i vestjylland, sad der i regnskoven i Peru og havde alle mulige indsigter. Det var stort. Der fik jeg virkelig, for første gang, kontakt til noget, som var større end mig selv.

Jeg rejste tilbage til Danmark og tænkte, at der måtte være sådanne folk i vores del af verden også. Der kom jeg i kontakt med nogle dygtige læremestre i den nordiske og keltiske tradition, som generøst har delt deres viden med mig. Dem er jeg så taknemmelig for.

Da mine rejser og oplevelser i udlandet har været med til at forme mig mere end noget andet, er det kun naturligt, at jeg blander en nordisk tilgang med alt det, jeg har lært ude i verden. Jeg har taget det, der virker – og meget af det minder faktisk om hinanden. Mange teknikker og øvelser går igen på forskellige måder og med en forskellig tilgang, men lighedstrækkene ved de mere simple øvelser er ret utrolige.

Hvor er du nu på din rejse?

Jeg er et ret ydmygt sted i øjeblikket. Der er så meget, jeg ikke ved. Og jo mere jeg accepterer det faktum – og slapper af ind i det. Jo mere afslappet og modig bliver jeg så i forhold til at dele det, jeg ved. Og jeg har, egentlig, en hel del viden kulmineret på nuværende tidspunkt, som jeg gerne vil dele ud af for at åbne op for en anden måde at være i verden på.

Det føltes sårbart at dele sit hjertebarn med verden. At stå i sin kraft og præsentere alt det, man er, og alt det, man står for. Det er mega sårbart. Men jeg er nu er sted på min rejse, hvor jeg virkelig kan se styrken i sårbarheden. Wow, sikke en kraft, der ligger der. Og sikken en kraft, der ligger i at gå sin frygt i møde med oprejst panden. Og sige “hey, jeg ser dig. Og nej, jeg falder ikke for dine tricks, og nej, jeg skal ikke den velkendte vej, jeg skal herover… udover klippen.” Det har taget mig mange år og mange tusinde små finjusteringer, før jeg følte mig modig og klar til at dele det, som jeg oplever er mit bidrag til verden. Men nu er jeg klar. Og jeg deler mine erfaringer i en-en sessioner, i cirkler og i de bøger, som jeg arbejder på.

At mærke – virkelig mærke mine dybeste behov, mine drømme og mit kald. Og at handle på dem – følge dem helt til dørs – til den gyldne port. Det er nogenlunde der, jeg er lige nu. En længsel efter at bidrage til en bedre verden for de kommende generationer. At gøre mit til at højne bevidstheden og styrke forbundethed med Moderjord og alle de kosmiske kræfter. At primært børn og unge bliver inspireret til, at der er en anden måde at være i verden på, og at der er magi derude – masser at magi, som vi alle kan tappe ind i.

Hvad betyder det for vores selvfølelse og selvværd, at vi forstår, at vi er en lille del af et stort univers? 

Det ikke føle sig god nok er jo en reel følelse, men i stedet for at skubbe den væk, kan vi invitere den inden for og være nysgerrig på at lære af den at kende. Hvorfor mon den er kommet på besøg? Hvad forsøger den at fortælle? Hvilket behov ligger bagved følelsen?
Jo mere vi undertrykker vores følelser,  jo mere anmassende bliver de. De vil gerne velkomnes, anerkendes og mærkes. Feeling is healing.
Det er dog også være opmærksom på, hvor meget vores følelser fylder. Det er en hårfin balance. Er det vores følelser, som styrer os, eller kan vi lade sjælen komme til? Hvem er kaptajnen på skibet? Jeg tror først, vi kan først komme ind til vores selvværd, når vi lærer at komme ind forbi de overfladiske og frygtbaserede følelser og tanker.

Når vi går i skoven og ser alle træerne og planterne, så accepterer vi dem, som de er. Men når vi møder andre mennesker, så begynder vi at dømme dem – ligesom vi dømmer os selv. Accept af andre fremmer selvaccept og selvkærlighed. Når vi opdager, at vi dømmer andre, så kan vi fange tanken, spejle den tilbage på os selv – eller vi kan sige “stop” og fokusere på noget andet. Simpelthen. Det er igen det med at være kaptajnen og tage lederskab. Nogle gange skal vi være benhårde over for de tanker, der ikke hjælper os, men istedet fastholder os nede i sumpen. Hvis vi lader os styre af hverdagens tanker og følelser, kan vi ikke rigtigt mærke os selv, og vi kan ende de helt forkerte steder i livet. I det forkerte job. Med den forkerte partner. Og så kommer ensomheden. Hvis vi i en lang periode undertrykker vores essens og slavisk følger andres forestillinger eller samfundets struktur, så bliver livet nemt trist og meningsløst.

Det er først, når vi begynder at give af vores gaver – det, som vi er kommet for at dele, og når vi begynder at udforske vores kreativitet, at vi føler os i live og sprudlende. Jo mere vi kan komme tilbage til vores eget center og gøre, hvad der skal til for, at vi oplever afslappethed og indre ro, jo mere kan vi mærke, hvem vi egentligt er. Uden masker. Mærke hvem vi er, hvad er det, vi gerne vil, og hvad vores dybe længsel er – så har vi fat i noget vigtigt.

Og husk  – vi sidder på en stor sten, der bare flyver gennem i universet med maximal fart. Jeg tror, det handler om at få et andet perspektiv på det hele og kigge lidt op fra sin egen navle indimellem. Humoren er en god læremester – så man ikke tager sig selv så højtideligt. Det kan være rigtig godt at se tingene lidt oppefra. At se sig selv, sit liv og verden fra ørnens perspektiv.

Hvilke metoder har du selv brugt i forhold til at forstå dig selv bedre i forhold til naturen?

Jeg følger årshjulet og den energi/kraft, som er aktuel i Moderjords cyklus. Lige nu er det tid til at høste. Så jeg ser på de frø, jeg plantede i foråret. Ikke kun de fysiske plante-frø, men også frø i form af intentioner og drømme: fik de nok næring, nok vand, nok lys/opmærksomhed? Eller glemte jeg dem? Havde jeg plantet for mange?  

Udover at fejre årshjulets højtider og følge min månedlige cyklus går jeg i ceremoni, når der er noget, som fylder i mit liv. Jeg laver forskellige ceremonier for mig selv og sammen med andre. En ceremoni kan vare i nogen timer, en aften eller henover nogle dage, det afhænger af, hvad der arbejdes med. Det er her, jeg virkelig oplever, at jeg får skruet ned for tankerne og skruet op for sanserne og min forbundethed til noget større. Man kan arbejde på mange forskellige måder, og det, man arbejder med, kan også være meget forskelligt. Temaet kan fx. være at opnå klarhed, afklaring, kraft og styrke, finde indtil rodårsagen, modtage vejledning, rådgivning eller healing.

Det er virkelig gavnligt at have et dagligt ritual. Gerne i de tidlige morgentimer. Det kan for eksempel indeholde yoga, meditation, en gåtur i naturen, hvad som helst som skaber ro og styrker vores forbindelse til vores krop. Også smudging (rensning med urter, red.), at tænde et lys og sætte en intention for dagen. At lave et dagligt ritual, hvor jeg forbinder mig til noget større og træner det at lytte – med andet end mine ører. Beskeder kan blive leveret på mange mystiske måder.
Disciplinen i at møde op hver morgen, for sig selv og sine drømme, er kraftfuld medicin. Mærke, hvordan man har det og bede om hjælp og støtte til det, man kan have brug for. Det er med til at skabe forbundethed til noget, der er større end os selv.

At gå i skoven med en specifik intention er noget, jeg har brugt en del.
Her kan man bede om hjælp, klarhed, vejledning eller rådgivning til en situation eller et aktuelt tema i ens liv. Først finder man et uforstyrret sted i skoven og sætter sig ned. Herefter åbner man op for sine sanser og lader roen sprede sig i det indre univers. Trækker vejret dybt. Ind og ned. Forestiller sig, at man slår rødder ned i jorden og forbinder sig med jorden. Man skaber forbindelse ned og åbner sig tilsvarende op.
Herfra mærker man sig ind i, hvad man ønsker et svar på eller hjælp til. Siger sin intention højt og lader sig blive ledt rundt i skoven. Lyt ud i naturen, og mærk ind i kroppen. Man skal ikke analysere det, man oplever – selvom tankerne har rigtigt meget lyst til det. I stedet gentager man sin intention og observerer, hvad der sker. Hvad bliver man tiltrukket af? Hvad taler til en? Efter en times tid går man tilbage og skriver sine oplevelser ned. Det er ret magisk, hvad sådan en vandring kan give af input og svar.

Jeg har også arbejdet med:
– Trommerejser
– Svedhytten
– Yoga, åndedræt, meditation, følelsesmæssig terapi
– Mange forskellige slags ceremonier: vandceremoni, ildceremoni, indvielseceremonier, overgangsritualer og ceremonier med bevidsthedsudvidende planter
– Magi og alkymi

I dette arbejde er det helt essentielt, at man tager de indsigter til sig, som kommer til en, og integrerer dem i sin hverdag. Hver dag er en ceremoni. Ceremonierne fungerer som et mikrokosmos og et spejl, hvor man kan se sin hverdag og det større billede af ens liv med mere klarhed.
Dagligt øver jeg mig i at være nærværende, kærlig og at tage imod de gaver, som bliver mig givet med taknemmelighed. Og lige nu føles det helt afgørende og presserende, at jeg giver tilbage med de gaver, som jeg nu har at bidrage med til det store hele, så det bliver skabt balance i vores udveksling.

Hvad er dine tre bedste råd til at arbejde med sig selv og naturen?

  • Tag ud og vær med naturen. Tag ud i skoven, sluk din mobil, og vær til stede. Sov i shelter, lav bål og hop i vandet. Det er kraftfyldt at opleve skumringen og morgengryet – udforsk, hvad der sker i naturen og inde i dig i de timer. Hvis der er noget, som fylder i dit liv, noget du gerne vil have hjælp til – tag en intention med derud. Naturen står til rådighed. Du har selv svarene på det, som fylder i dit liv. Bed om hjælp, og øv dig i at lytte. Du er din egen medicin.

  • Brug naturen. Tag ud og sank. Her er der forskellige apps, der kan hjælpe en med, hvad man sanker i de forskellige sæsoner af råvarer. Fx “Vild Mad”. Bøgerne “Spis dit Ukrudt”, ”Naturens Spisekammer” eller ”Mere energi med urter” er også gode. Og man kan jo finde alt online nu til dags. Der er masser af viden at finde derude. Men husk at at brugehele kroppen. Ikke kun hovedet. Vær tilstede med planten, når du tager fra den. Fortæl den, hvad du gør, hvorfor du tager fra den, og hvad du skal bruge det til. Giv noget igen, som føltes naturligt for dig – sig tak.

  • Hjælp med det, du kan, så vi kan samskabe en smuk og sund verden til de kommende generationer. Husk, at det handler om, hvordan du gør det, du gør? Er du tilstede, når du er sammen med dine familie og venner? Når du går i skoven, når du er i bad… Kan du mærke vandet ramme din krop? Er det dejligt – kan det blive endnu mere dejligt og selvkærligt? – eller er du allerede på arbejde i dine tanker? Træk vejret dybere. Og når du spiser, tænk på, at denne lækre mad, højst sandsynligt er kommet fra et frø, næret af vandet og jorden, vinden og solen. Nogen har plantet frøet, høstet det, bragt det frem til køkkengryderne, og andre har tilberedt det. Et dyreliv er en endnu mere kompleks proces. Kan vi værdsætte den næring, vi fylder vores krop med. Være til stede i nuet. Være venlig og kærlige overfor os selv, andre mennesker og for naturen. Tænk på tre ting, du er taknemmelig for, hver aften. Spred kærlighed – også indad.
selvkærlighed, selvværd

Selvkærlighed er mange ting for mig

Selvkærlighed bliver ofte præsenteret som noget, der ligner et spaophold med ansigtsmasker, agurker på øjnene og en hårkur i håret – men selvkærlighed er meget mere end det. Selvom jeg elsker alt, der giver mig en fornemmelse af et spaophold – og som jeg aktivt bruger som en afslappende og kærlig oplevelse for mig selv – så er selvkærlighed en langt mere nuanceret praksis, som man kan arbejde med.

For mig handler selvkærlighed nemlig om balance. Det handler ikke kun om at forkæle mig selv, når jeg har lyst – for hvis det så sådan ud, ville jeg ikke lave andet end at spise kage, lave ansigtsmasker og se tv-serier! Det handler derimod om at finde balancen mellem at være god ved mig selv, stoppe den kritiske stemme og at skubbe mig selv ud i de ting, der er gode og nødvendige for mig – også selvom jeg ikke altid har lyst. Selvkærlighed kan også bestå af at se det større billede og gå efter mine drømme, selvom der er nogle skridt på den rejse, der er lidt kedelige eller føles grænseoverskridende. Det er også selvkærligt at stå op for mig selv ved at sige min mening, sætte grænser eller sige ja/nej til ting.
Jeg skriver lidt mere om det i mit opslag fra Instagram.

Balancen handler for mig om at kunne se mit liv på den længere bane, så alle mine handlinger ikke bliver impulsstyrede af mine følelser. Jeg kan godt have lyst til alt muligt i øjeblikket, men hvis jeg kan se, at det modarbejder mit humør, min selvfølelse, mine relationer eller mine drømme på sigt, så mener jeg, at det er selvkærligt at tænke sig om en ekstra gang. Det er her, udtrykket “reparenting” kommer ind i billedet. Flere behandlere taler om det begreb, der kort fortalt betyder, at du skal være din egen “forælder”, hvor du opfylder dine egne behov (som måske ikke altid blev opfyldt i barndommen), og hvor du holder dig selv på sporet af den person, du gerne vil være, ved hjælp af selvdisciplin.

En ting er reparenting, selvdisciplin og at have fokus på det store billede. Den anden del af min opfattelse og praksis af selvkærlighed er netop en kærlig tilgang til mig selv. At jeg lytter til mig selv, og at jeg er kærlig over for mig selv. Det betyder, at jeg er opmærksom på, hvordan jeg taler til mig selv, og at jeg tilgiver mig selv, når jeg laver en fejl eller “gør noget forkert”. Jeg ved, at den indre kritiker ikke hjælper på selvfølelsen, og at det er menneskeligt at lave fejl. Så jeg øver mig i at give mig selv plads og sige “pyt”, når tingene ikke går som planlagt.

Herunder er der nogle eksempler på, hvad selvkærlighed er for mig:

Hvad er selvkærlighed for dig?

selvværd, negative overbevisninger

Negative overbevisninger begrænser vores selvopfattelse og liv

Vi er alle rundet og formet af vores opvækst og de oplevelser, som vi har mødt på vores vej. Igennem livet former vi vores identitet og dermed vores selvopfattelse – og den kan desværre indeholde nogle negative overbevisninger. Med os får vi nemlig historier om os selv, og om hvordan verden hænger sammen.

”Jeg er sådan én, der …” – hvilke ord ville du beskrive dig selv med i sådan en sætning?

”Jeg kan ikke finde ud af at…” – hvilke ord ville du sætte efter her?

”Jeg tror på, at vi…” – hvilke værdier og livsopfattelser tror du på?

”Verden er …” – ja, hvad er verden i dine øjne?

Mange af vores overbevisninger, negative som positive, bliver synlige i sproget. Vi afslører os selv, når vi taler med hinanden, og når vi fortæller om vores oplevelser.

Én af mine negative overbevisninger er blevet tydelig for mig igennem mit sprog det seneste års tid. Jeg har lagt mærke til, at jeg fortæller mine venner om, hvor meget jeg føler hele tiden. Hvor meget jeg svinger i mine følelser, og hvordan jeg føler ”for meget”. Jeg spejler mig især i min kæreste, når jeg fortæller – for han er så rolig og ensartet i sin energi. Jeg forestiller mig tit en graf, hvor min kæreste ligger i en jævn, vandret linje hen over grafen, men hvor min streg skøjter hen over grafen i noget, der ligner Tivolis vildeste rutsjebane i op- og nedture.

Problemet er, at jeg oplever, at jeg ”føler for meget”. At det er forkert, at jeg føler så meget, og at jeg er til besvær og irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Det er – når jeg tænker over det – en følelse, der går langt tilbage. Jeg er til tider blevet udskammet i min familie, når jeg har været ked af det, frustreret og vred. Jeg har fået af vide, at jeg skal slappe af, når jeg er begyndt at græde – og det har sat sig som skam i mit system. Det at få af vide, at man er forkert, når man oplever og udtrykker naturlige følelser (der jo er der af en grund), kan give en negativ overbevisning, som man tager med sig i sit liv. Det kan også samtidig skabe en skygge, som man derefter prøver at skjule for omverdenen, fordi man skammer sig. I mit tilfælde er det ikke muligt for mig at skjule mine følelser, så de kommer til udtryk uanset hvad, men skammen er der stadig, og jeg føler, at jeg helst skal være glad, fordi det er sådan jeg opnår mest kærlighed.

Og ja, der er helt klart forskel på, hvordan min kæreste og jeg udtrykker vores følelser, og hvordan vi bliver påvirket af ting. Jeg græder til film og sørgelige Facebook-videoer, jeg bliver vred over avisartikler, der skriver om uretfærdige ting, og jeg bliver virkelig glad, når jeg ser noget magisk, danser eller hulahopper. Men at jeg reagerer på tingene anderledes end ham er jo ikke forkert. Jeg er ikke forkert, fordi jeg er følsom. Det er helt naturligt og menneskeligt at føle en masse ting – og følelserne er jo en god indikator på, hvad der sker i vores liv. De fortæller os, om noget føles rigtigt eller forkert. Der er intet galt med at spejle sig i andre mennesker, men vi skal passe på, at vi ikke danner en negativ overbevisning om os selv, fordi vi sammenligner os med andre.

Jeg fangede mig selv i at fortælle historien om ”alle mine følelser” igen til en af mine venner for nylig, og bagefter kunne jeg mærke, at det ikke var rart, at jeg satte mig selv i bås på den måde, fordi der er noget negativt i den måde, jeg fortæller det på. Fordi overbevisningen er negativ, kommer jeg også til at tale om mig selv på en negativ måde. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil lade være med at fortælle den historie om mig selv – for jeg behøver ikke gå ind i den slags beskrivelser af mig selv, og de negative overbevisninger holder mig tilbage.
En ting er at afholde mig fra at fortælle historien, men det er ikke nok. Jeg bliver også nødt til at sætte noget andet og mere positivt i stedet for, så jeg kan nuancere og udvide min fortælling om mig selv.

En simpel øvelse til de negative overbevisninger

En simpel øvelse er at skrive de overbevisninger, man har, ned:

Fx:

”Jeg føler for meget for ofte. Jeg er irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er til besvær, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er for følsom. Jeg er for meget. Jeg skaber problemer med mine følelser. Jeg er svær at elske, når jeg føler så meget.”

Derefter kan man prøve at finde modsætningerne til de sætninger, fx:

”Mine følelser er naturlige og almindelige. Jeg kommunikerer klart, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg tør være sårbar og skabe forbindelser til andre mennesker, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er i god kontakt med mine følelser. Jeg er god nok, som jeg er. Jeg tager initiativ til at løse problemer, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er værd at elske, præcis som jeg er.”

Nu kan jeg begynde at fortælle mig selv (og andre) disse sætninger i stedet. Jeg kan gentage dem for mig selv flere gange om dagen, fx sætte en alarm på telefonen, hænge sætningerne op på spejlet eller skrive dem i min notesbog. Løbende kan jeg mærke efter, om de sætninger er gode, eller om de skal justeres lidt eller meget. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert her, og sætningerne skal passe til den, der skal bruge dem. Det vigtigste er, at sætningerne er i nutid og enten positive eller neutrale. Og så skal de føles gode. Det er okay, hvis de er lidt uden for vores komfortzone, for det betyder, at de kan ændre noget, men hvis de er for voldsomme og føles helt forkerte, har vi brug for at justere, så de indeholder noget, som vi kan tro på, og som giver mening for os.

Hvilke negative overbevisninger hører du dig selv fortælle?

Følg med ovre på min Facebook-side, hvis de vil have flere tips og tricks, blive inspireret, se videoer eller få af vide, hvornår der kommer nye blogindlæg op.

bede om hjælp

Det at bede om hjælp er en styrke

Jeg ser mig selv som en stærk, selvstændig kvinde. Der er nogle ting, jeg ikke kan (fx sådan noget håndværksarbejde), og dem prøver jeg at holde mig fra. Én af de ting, jeg ikke kan, er at bede om hjælp.

Men jeg kan mange andre ting, og jeg har altid været stolt af min selvstændige ”jeg kan selv”-tilgang. Jeg flyttede til Nice efter gymnasiet, og da mit au pair-ophold ikke gik særligt godt, slog det mig ikke ud. Jeg fandt selv en lejlighed i Paris og flyttede dertil, hvorefter jeg fandt et tjenerjob, nye steder at bo og åbnede en bankkonto. Jeg har altid kunnet klare mig selv (tak til mine forældre, der lavede en børneopsparing til mig, som jeg kunne låne lidt af engang imellem!). Jeg har nok ikke altid taget den nemme vej. For eksempel har jeg flyttet alle mine ting (havde ikke møbler i København dengang) fra Østerbro til Valby på cykel. Det betød mange cykelture med vandrerygsækken på ryggen og evt. en kuffert rullende på cykelstien. Ikke om jeg skulle tage bussen! Jeg har cyklet med alverdens ting bag på eller i armene: symaskine, flyttekasser, poser, indkøb osv.

Min ”I’m a strong independent woman”-attitude betyder også, at jeg har overordentligt svært ved at bede om hjælp. Jeg har afvist min kærestes hjælp mange gange, når han har spurgt, om han skulle bære min tunge bedstemorcykel op ad trapperne på S-togsstationer. ”Jeg kan godt selv,” pruster jeg op ad trappen og fortryder, for den er skide tung. Da vi skulle flytte fra Frederiksberg til Rødovre, havde jeg enormt svært ved at takke ja til min vens tilbud om at køre os i Ikea og købe skoskab – fordi var det nu ikke for meget besvær? Det var også min kæreste, der lokkede mig til at spørge min veninde, om hun ville hjælpe med at køre nogle kasser køkkenting på genbrugspladsen, fordi jeg havde ikke selv lyst til at spørge (jeg havde derimod store planer om at læsse en flyttekasse bag på cyklen og så gå hen til nærmeste genbrug. Og gentage det tre gange!).

Kender du det, at det er svært at bede om hjælp?

Min kæreste er af en helt anden støbning. Han beder gerne sine forældre eller sin bror om at fragte ting – også selvom det er en ting, man sagtens kunne have på cyklen! Det har gjort mig bevidst om, at jeg har nogle mørke skygger på det at bede om hjælp. Jeg er bange for at være til besvær (skygge: at være besværlig), og jeg tror, at jeg er bange for at virke svag, hvis jeg beder om hjælp.

Jeg vil gerne være stærk og være uafhængig af andre (min kæreste spørger faktisk også tit ”Hvorfor skal du være så stærk?”, hvis vi har en konflikt, og jeg hiver mit stærke skjold frem. Det hører vist til et andet blogindlæg).

Jeg har øvet mig de sidste par år på at spørge om hjælp og tage imod hjælp. Men det er svært. Det kan være svært at lade sin maske falde og tillade sig selv at være alt det, man ikke vil være.

Den anden dag havde min kæreste og jeg en snak om mit fuldtidsprojekt med Stjerne Selvværd. Jeg har følt mig overvældet over projektets størrelse og har mistet fokus, fordi jeg har forsøgt at overskue det hele på én gang. Han sagde, at jeg måske tog lidt for meget på mine skuldre, fordi jeg ikke rakte ud efter hjælp og ville gøre det hele selv. Og at han var ked af, at jeg ikke ville tage imod de gode råd, som han har givet mig.
Men alt stritter på mig, når jeg bliver fodret med gode råd, for jeg kan jo godt selv! Jeg vil finde ud af det selv! Men da gik det op for mig, at det måske vil være rigtigt godt, hvis jeg øver mig endnu mere. For min kæreste mener det så godt, når han gerne vil hjælpe. Og måske mener alle de andre, der siger, at de gerne vil hjælpe, det også godt?

Hvad er det egentlig, jeg kan miste ved at sige ja? (Stolthed? Illusionen om at være stærk?)
Og ved at sige nej? (Uoverskuelige opgaver, tid, livsglæde, motivation osv.?)
Tænk, hvad jeg kan bygge op, hvis jeg tør bede om hjælp til de svære opgaver?

Det er ikke meningen, at vi skal gøre det hele selv. Og alle kan jo ikke alting. Jeg kan i hvert fald slet ikke alting. Jeg knækker halsen, når jeg forsøger at gøre det hele – eller jeg springer over vigtige ting, fordi jeg ikke kan overskue dem. Vi mennesker vil jo gerne hjælpe hinanden, for det føles jo enormt godt at gøre noget for andre.

Hvordan har du det med at bede om hjælp? Hvor kan du bruge hjælp i dit liv? Hvor kan dit liv blive nemmere, hvis du rækker ud efter hjælp?

Hvis du skulle bede om hjælp én gang snart, hvad skulle det så være til?

Simon Frederiksen

Interview: Simon Frederiksen om at finde guldet i kriserne

Simon Frederiksen er uddannet Serviceøkonom, Sexolog, Mastercoach og har også 1/3 af en tømreruddannelse. Han er 33 år gammel og bor på Nørrebro i København.

Han driver et eventfirma i københavn, går på en speaker uddannelse og arbejder som DJ. Han tager også klienter som coach og sexolog, holder foredrag og er mentor på både Joan Ørtings sexologuddannelse og Mindjuice Academys coachuddannelse.


Simon Frederiksen interesserer sig for personlig udvikling, lykke, sangskrivning, DJing, fotoblogs, klatring, motorcykling, backpacking.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Som barn og ung havde jeg rigtig lavt selvværd, og når jeg ser tilbage, er det lige netop det svigtende selvværd, der lå til grund for en følelse af manglende livskvalitet, der gennemsyrede min tilværelse helt ind i voksenlivet.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Først og fremmest med ordet “igangværende”. Selvværd har været et stort tema i mit liv og er det stadig. Efter 15 års arbejde med mig selv er det stadig et af de helt centrale emner i min personlige udvikling. Som de fleste indre rejser i mit liv startede denne med en krise. Jeg var 18 år, var blevet dumpet af min gymnasiekæreste og følte, at mit liv var ved at falde fra hinanden. En virkelig sej lærer på mit gymnasium tilbød samtaler, og en dag valgte jeg at gå ind af hans dør og åbne op omkring det, der tyngede. Han var hurtig til at se ind bag kærestesorgerne og hjalp mig bl.a. til at se hvordan jeg – indtil da – aldrig havde set mine forældres kærlighed til mig. Jeg var i tvivl om, om jeg var elsket, og jeg elskede bestemt ikke mig selv.

Så hvad gjorde du?

Først og fremmest så blev jeg nysgerrig på, hvad det var for nogle historier, der styrede mit liv. Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at være hudløst ærlig overfor mig selv og øvede mig i at se både mig selv og min omverden mere objektivt – forholde mig til fakta frem for at følge med en – ofte ubevidst – trang til at bekræfte gamle, negative historier. At nedfælde tanker og følelser i dagbog har været et simpelt, men enormt kraftfuldt værktøj til at reflektere over vigtige processer. Særligt i krisetider kan der være enormt meget at hente her.

Jeg har lært, at indsigter er fucking vigtige, men at de alligevel sjældent er nok i sig selv. Drømme er heller ikke nok i sig selv. Jeg drømmer f.eks. om et liv, hvor jeg kan være fri til at udtrykke alle sider af mig selv. Jeg drømmer om at turde leve som det hele menneske, jeg blev født som, og at vide, at jeg er okay i alle sider af mig selv. Men skal jeg så bare læne mig tilbage og håbe, at det sker? Nej, jeg må jo gøre noget.

Den gøren, jeg taler om, kan se ud på rigtig mange måder. Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at det at gøre noget – i denne sammenhæng – meget vel kan være at gøre ingenting. Altså at stoppe al den overfladiske handlen og så i stedet turde mærke efter.

Selv backpackede jeg rundt i verden i to år i min søgen på det meningsfulde liv. Den største indsigt, som det – ironisk nok – gav, var, at mening ikke findes nogen steder ude i verden, men ultimativt kun kan findes indeni mig selv. Men de to års rejse var nødvendige for at få den læring, og det er det vigtigste. Jeg kan ikke bare læne mig tilbage i utilfredshed og frustration, jeg må ligesom gøre noget. Vi må prioritere det, der er vigtigt for os. Jeg har brugt en kæmpe del af min tid, min energi, mine penge og mit fokus på eksempelvis kurser, uddannelser, rejser, læsning, ceremonier og praksisser, som jeg ser vil bevæge mig mod min drøm om at være et helt menneske med evnen til at elske mig selv ubetinget.

Hvad vil det sige for dig at være et helt menneske?

At kunne føle, eje og udtrykke alle sider af det at være menneske. Jeg har altid følt mig meget hæmmet og gør det til dels stadig. I mit ønske om at blive elsket har jeg allerede fra barndommen skruet voldsomt ned for mange sider af mig selv i forsøg på at opnå den kærlighed, jeg længtes efter. Jeg blev rigtig god til at være hjælpsom og medgørlig og lærte, hvordan jeg undgik at være besværlig eller krævende. Men der er masser af gaver i det at kunne være besværlig og krævende, og uden adgang til disse sider vil jeg aldrig føle mig hel. Jeg vil dømme de sider hos andre og være frastødt, når jeg møder dem i mig selv. Kærligheden til mig selv handler derfor i høj grad om at turde se disse sider i mig selv, tage dem til mig, elske dem og udtrykke dem.




Egne historier og
guldet i kriserne

Hvilke historier har du haft om dig selv, og hvordan har du opløst dem?

Min stærkeste historie er, at jeg er uden betydning. Den har jeg troet på i mange år, og jeg har underkendt, at jeg på nogen måde kunne have en impact. Jeg har samlet beviser på, hvor uduelig jeg var, hvor indadvendt, socialt akavet, frygtsom, doven og svag jeg var. Jeg har fået øje på, at det gav mig noget at samle beviser for dette. For hvis jeg er uduelig og uden betydning, så har jeg heller ikke noget ansvar. Der er ikke noget, jeg skal, for jeg duer jo ikke til noget. Sikke en belejlig undskyldning for at blive i komfortzonen – at forblive et hjælpeløst offer frem for en kraftfuld mand, der tager ansvar for mit liv – en undskyldning for at gøre det nemme. Den indsigt har hjulpet til at opløse mine historier. Altså sådan da… for de lever stadig og trangen til at forblive komfortabel lever stadig, og tvivlen banker stadig ofte på døren.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

Uddannelser. Længerevarende, faciliterede forløb, hvor jeg bliver udfordret og støttet i at udvikle hengemte sider af mig selv. Jeg uddannede mig til sexolog hos Joan Ørting og har siden taget flere uddannelser hos Mindjuice Academy – en skole hvor de virkelig har forstået at indsigter i sig selv ikke er nok, men at personlig udvikling kræver handling. Livet er dog tilsyneladende så smart indrettet, at vi ikke behøver påbegynde en uddannelse for at igangsætte vigtige processer. Før eller siden vil vi altid møde en krise, der tvinger os til at se på det, der er svært.

Hvordan håndterer du kriser?

Først kæmper jeg med næb og kløer for at skubbe den fra mig. Tidligere var det måske i form af to måneders fest og druk, senere er det blevet til to dage sammenkrøllet under dynen, og i dag er det – i mange tilfælde – nede for en stund med forvirring og fortvivlelse. Hvad jeg efterhånden har lært er, at det er i kriserne, vi udvikler os. Joan Ørting taler om, at guldet ligger i krisen, og hos Mindjuice Academy minder de om, at krise rent faktisk betyder vendepunkt. Så frem for at flygte som tidligere, så forsøger jeg nu – ærligt – at undersøge, hvad der virkelig sker. Jeg gør mit bedste for at byde sorgen, frustrationen, utilfredsheden og vreden velkommen. Jeg spørger, hvad den vil mig, og hvis jeg virkelig lytter, så taler den og hjælper mig på sporet af områder af mit liv, hvor jeg har mistet mig selv.

Hvad er den største indsigt, du har gjort dig omkring dit selvværd?

Kærlighed er i bund og grund det eneste, jeg virkelig ønsker. Jeg vil aldrig kunne tage imod mere kærlighed fra andre, end hvad jeg kan give mig selv. Derfor er og bliver selvværdet det vigtigste og mest centrale punkt i min søgen på fred, lykke, succes og kærlighed.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  • Lyt til dig selv. Se klart. Vid, hvad der er vigtigt for dig. Drop sammenligningen med andre – ikke mindst reklamer og polerede instagram-profiler.
  • Gør noget. Gå ind i det, der gør ondt frem for at flygte – spørg smerten, hvad du har brug for at gøre, og gør det så. Hvis du tør lytte til dig selv, så ved du godt, hvad du har brug for at gøre.
  • Find en udfordrende og støttende setting, hvor du kan bearbejde dine største sår og længsler. Prioriter pengene, tiden og energien på det.

Er der mere, du vil tilføje?

Al transformation starter med indsigt, og denne kan komme på mange måder. Livet kaster indsigter efter os konstant, hvis vi tør lytte. Og oplever jeg ikke det, så kan jeg ganske enkelt spørge mig selv: “Hvad længes jeg efter?” og så virkelig lytte.


Du kan se og læse mere om Simon Frederiksen og hans arbejde med musik og events her:
www.facebook.com/music.simonf,
www.facebook.com/MissWorldCPH og www.facebook.com/silenteventsdk.

selvværd, lavt selvværd

Jeg ser min drøm lige ind i øjnene

Som du måske har set på Facebook, så er jeg hoppet ud i at arbejde fuldtid med Stjerne Selvværd de næste fire måneder. Og det er virkelig en drøm at prøve af! Jeg skal undersøge, hvad der sker med forretningen, når jeg nu lægger mere energi i den, og om det føles godt, rigtigt og tilfredsstillende for mig at være min egen chef. Jeg har givet mig selv de fire måneder, så jeg har en god tidsramme, hvor jeg kan nå at mærke ordentligt efter, og hvor jeg også kan få noget op at stå. Det er alt sammen meget spændende, nervepirrende og dejligt!

Beslutningen kom, efter at en af mine venner havde spurgt lidt ind til, hvorfor jeg ikke prøvede selvværdsvejledningen af fuldtid. Jeg er jo også uddannet journalist, men har været arbejdsløs i en længere periode. Jo mere jeg talte med min ven om det og lod det summe i min krop, jo mere rigtigt føltes det. Jeg er jo virkelig passioneret omkring selvværd og personlig udvikling! Jeg har taget to kurser, og jeg har haft den her blog i over to år. Og når der ikke er andet end lukkede døre ovre i journalistlandet, hvorfor så ikke prøve at kaste terningerne på en anden måde?

Det, der holdt mig tilbage, var selvfølgelig frygt. For ikke at lykkes med det. For at være en rigtig dårlig, slap chef over for mig selv. For at få afslag og afvisninger, fordi jeg ikke klarer det godt nok. Der er sådan set ikke noget galt med frygt. Jeg har ikke prøvet at være selvstændig før, så hvis det ikke kildede gevaldigt i maven, så ville jeg jo næsten være et supermenneske. Det er naturligt at være bange – men jeg ved også, at nogle af mine frygtbaserede tanker handler om mine negative overbevisninger. De lyder blandt andet sådan her:

  • Jeg er ikke god til at være min egen chef.
  • Jeg er ikke dygtig nok.
  • Jeg ved ikke nok til at kunne starte op på fuld tid.
  • Jeg er ikke god til at konkurrere, så jeg kan ikke konkurrere med alle de andre coaches derude.

Hvem siger, frygten har ret?

Og hvem ved? Måske kan jeg modbevise dem alle eller nogle af de overbevisninger, når jeg prøver? Måske er jeg faktisk god til at være min egen chef, når det handler om noget, jeg er super passioneret omkring? Måske er jeg dygtig nok – ellers må jeg jo lære noget mere hen ad vejen. Jeg burde vide nok med mine kurser og al den viden, jeg har suget til mig i løbet af årene. Jeg har trods alt arbejdet med mit eget selvværd de sidste 10-20 år (alt efter hvordan man tæller!). Måske skal jeg ikke konkurrere med alle de andre, men finde min egen stemme og min egen vej i det hele og på den måde tiltrække folk, der kan lide min tilgang?

Hvad er du passioneret omkring? Og hvor i dit liv lader du frygten styre dine beslutninger?

Nu har jeg valgt at give frygten en fuckfinger. Jeg prøver min drøm af og lærer alt, jeg kan undervejs! Heldigvis har jeg været realistisk nok til at sætte mine forventninger lavt og neutralt. (Og hvorfor nu det, tænker du? Jeg har dårlige erfaringer med at sætte for høje forventninger til mig selv. Det giver mig lyst til at give op, og det går ikke!)
Succeskriteriet er nemlig ikke, at jeg bliver en rig og succesrig selvværdsvejleder. Heller ikke at jeg fortsætter med at arbejde fuldtid på det efter de fire måneder. Det er faktisk en succes allerede nu, fordi jeg har trodset frygten og er hoppet ud i det (og har råbt det ud på Facebook, så ”alle” ved det!). Selve processen og forsøget er vigtigere end, hvad der sker på den anden side. Afklaringen af, hvordan det går, og hvordan jeg har det med det, er vigtigere end et bestemt resultat. Måske opdager jeg, at jeg virkelig er dårlig til at være min egen chef, og at jeg slet ikke trives med at arbejde alene eller på den her måde. Måske kan jeg ikke tjene nok penge på det og må finde en anden model. Og måske bliver jeg en bragende succes og bliver glad for det. Uanset hvad der sker, så er det okay. Jeg er her for at lære, teste og være modig.

Snart kan jeg sige, at jeg virkelig prøvede den her drøm af – så jeg slipper for at tænke over min selvværdsbiks og dens potentiale resten af mit liv. Prøv at forestille dig den ærgrelse, jeg ville sidde med som 70-årig, fordi jeg aldrig prøvede den her drøm af?!

Er der en drøm, du gerne vil prøve af? Fortæl gerne om det i kommentarfeltet, jeg vil elske at høre om dine passionsprojekter!

Tak, fordi du læser med her – det betyder meget!
Du kan følge med på Instagram her.

lavt selvværd, selvtillid, selvrespekt

Jeg respekterer mig selv, når jeg rydder op

At rydde op i mine skuffer og skabe har længe været et tema for mig. Jeg har de sidste par år jævnligt haft kløende fingre og haft en trang til at smide ting ud (altså, til genbrug selvfølgelig!). Jeg har længe tænkt, at mit behov for at rydde op stammede fra et behov for at rydde op i mit hoved. Altså, det, at jeg har været forvirret over karriere, livssituation og andet, har givet mig et behov for at rydde op i mit liv. Og når de forskellige situationer ikke har løst sig, eller det har været svært at rydde op i mit indre, så har jeg kanaliseret det behov for mindre forvirring ud i min lejlighed. Det har betydet, at jeg har smidt utroligt mange poser tøj til genbrug og fjernet omkring 50 bøger fra min bogreol. Det har været en lettelse, og det har givet mig en god følelse, når mit hjem er blevet lettere. Men trangen er hele tiden kommet tilbage. Det skal også siges, at jeg ejer mange ting og dippedutter. Jeg elsker at gå på loppemarkeder og finde nyt tøj, jeg elsker bøger, og jeg gemmer på de ting, jeg finder og får i gave. Så der har været noget at tage af! Men for nylig fik jeg et nyt perspektiv på min oprydningstrang. En veninde skrev på Instagram, at man kan fastholde sin energi lille, når man omgiver sig med ting, som man egentlig ikke er så glad for. At man ikke skinner så meget, som man kan, når man fx sover i andres aflagte sengetøj eller går i den der bluse, man har fået i gave, men som man ikke føler sig så godt tilpas i. Det ræsonnerede godt hos mig. Og for nylig oplevede jeg det faktisk på egen krop. Jeg har nemlig i mange år sovet i pyjamasser, som jeg har fået i gave for 10-15 år siden, og jeg har ”nedgraderet” sports t-shirts og reklame t-shirts til at være nattøj. For et par måneder siden besluttede jeg mig for at købe noget ordentligt nattøj, og jeg havde fundet et vildt fint stribet multifarvet sæt, som jeg savlede over på nettet. Da jeg fik det købt, blev jeg SÅ glad. Altså, sådan virkelig (overraskende!) glad! Jeg følte mig så dejligt tilpas i det, og jeg følte, jeg forkælede mig selv. Jeg var oppe at køre over det nattøj i flere uger – og jeg nyder det stadig, hver gang jeg har det på. Men det er jo bare nattøj? Ja, det er det, men det er samtidig et skift i hele den måde, jeg behandler mig selv på. Når jeg tillader mig selv at gå efter det, som gør mig rigtig glad, så respekterer jeg mig selv. Jeg lader mig ikke ”nøjes” med noget, der ikke føles godt. Jeg fortæller mig selv, at jeg fortjener det bedste. Jeg gør ikke mig selv mindre, end jeg er, og jeg tillader mig selv at sprudle. For det handler jo ikke om nattøjet (eller prisen på det) – det her gælder alle aspekter af livet. For et par dage siden gjorde jeg det samme med mit lager af skønhedsprodukter. Jeg elsker at finde cremer og andre ting på tilbud, hvilket har gjort, at jeg har et lille lager af body lotion, håndcreme, sæber og shampooer. Jeg gik dem alle sammen igennem og endte med at sende en del af det til genbrug. Der er ikke noget galt med de ting, men jeg vil ikke nyde at bruge dem – og derfor behøver jeg ikke holde fast i dem. Jeg må godt sende ting videre, som ikke gør mig glad (selvom det er svært for mig at skille mig af med brugbare ting) – det vil kun fjerne mængden af ting, som forstyrrer. Og måske er der nogle andre, der kan blive glad for den der Elvital balsam til farvet hår 🙂 Nu kommer det hele til at lyde meget materialistisk, men det gælder som sagt i alle aspekter af livet. Det kan være godt at rydde op i relationer, hvor man ikke længere føler sig godt tilpas. Det kan være godt at skille sig af med de opgaver, som hænger én ud af halsen på arbejdet – hvis man kan. Det kan være rigtig fint at kigge på de traditioner, som man blindt følger (fx her i juletiden), men som egentlig ikke fylder én op med glæde. Fordi for hvis skyld gør man det?

Hvor kan du rydde op?

Hvor kan du få mere glæde ind i dit liv?

Hvor nøjes du?

Ofte er vi bange for, hvad andre tænker eller forventer af os. Jeg har flere gange tænkt, at jeg ikke kan smide en bluse eller en taske ud, fordi jeg ”har jo fået den af en eller anden, og måske bliver de kede af, at jeg ikke ville have den” – men altså, derfor skal jeg jo ikke holde fast i den, hvis jeg ikke bruger den!

Prøv at lægge mærke til, om du også holder fast i ting, relationer, vaner eller fx traditioner, fordi du har en idé om, at andre forventer noget af dig?

Kender du sætningen ”If it’s not a hell yes, it’s a no”? Den florerer på Instagram for tiden, og den er faktisk meget god, synes jeg. Det er også lidt svært at efterleve, at jeg skal være oppe at køre over alt i mit liv, men det er en fin måde at tænke på. Fordi hvorfor skal vi egentlig ikke kun vælge det til, som virkelig tænder noget i os? Hvorfor skal vi også sige ja til ting, som kun vækker en lidt lunken følelse i os? Og det er ikke, fordi jeg tænker, at vi alle sammen skal gå ud og bruge en masse penge på dyre ting. Det handler udelukkende om, hvordan de forskellige ting får os til at føle. Tænk, hvis vi alle sammen turde tænke vildere og større. Fordi måske fortjener du faktisk det allerbedste. Måske må du godt kun vælge alt det bedste til – og du må gerne sortere alt det mindre gode fra. Hvem siger, du skal nøjes? Hvor har du lært det? Når jeg vælger det bedste til og skiller mig af med det gamle og kedelige, så respekterer jeg mig selv. Og når jeg respekterer mig selv, er det langt nemmere at stå ved mig selv, sætte grænser og i det hele taget opgradere mit liv. Selvrespekt er en rigtig god øvelse til selvværdet, og du kan jo prøve at se, om en oprydning kan gøre underværker for dig.

Hvor bliver du inspireret til at rydde op?

lavt selvværd, selvtillid, krop

Interview: Luca Sofia om vejen til et bedre selvværd

Hvordan vil du introducere dig selv??

“Jeg hedder Luca Sofia, er 34 år (29. Maj 1984) og har en professionsbachelor i psykomotorisk terapi. Jeg bor i det gamle Sydhavnen i København, hvor der er højt til himlen, langt mellem bygningerne og masser af natur (inkl. lamaer!) Jeg har lidt en provinsfølelse her i Sydhavnen, fordi her er så roligt og luftigt, og samtidig er indre by meget tæt på. Det bedste af begge verdener, som Hannah Montana ville sige. Jeg kendte ikke Sydhavnen særligt godt, før jeg flyttede hertil, men jeg er så glad for at bo her!

Mine interesser er holistisk livsstil, relationer, psykologi, autoimmun trivsel, selvudvikling, Human Design, spiritualitet, psykomotorisk terapi… Jeg integrerer spiritualitet, psykologi og kroppen i min private praksis, hvor jeg arbejder med manifestation, Human Design og psykomotorisk terapi. Disse emner skriver jeg også om på www.lucasofia.dk.

Jeg lytter altid til podcasts (hvis ikke, jeg lytter til musik) og efter at have gået om katten som den varmegrød i et par år, besluttede jeg mig for at starte min egen (TheDichotomy.) Jeg interesserer mig utroligt meget for at lave podcastsog spændende interviews med mine dejlige gæster (bl.a. har den skønne indehaver af stjerneselvværd.dk gæstet The Dichotomy til en god snak om skyggearbejde, den er bestemt et lyt værd!)

Musik og sangskrivning, at blogge og skrive i det hele taget, at male, digtning, at rejse, være i natur, yoga & dans er ligeledes interesser (jeg er tvilling og har vitterligt interesser, som dagen er lang!)

lavt selvværd, selvtillid, krop
Luca Sofia, lucasofia.dk

Hvornår begyndte du at interessere dig for selvværd?

Det ligger så langt tilbage, at jeg næsten ikke kan huske det. Jeg var helt sikkert stadig barn. Det gik meget tidligt op for mig, at vores selvværd er fundamentet for hele vores liv. Jeg var et lidt atypisk barn på en måde, fordi jeg i en virkelig ung alder var reflekterende omkring mig selv og andre mennesker – sådan lidt gammelklog. Jeg kan huske, at jeg som barn lyttede med, når mine forældre, som er hhv. talepædagog og lærer, diskuterede pædagogik og forskellige cases ved aftenbordet. Mine forældre blev tit forbløffede, når jeg pludselig kom med mit klare perspektiv på situationen midt i pasta bolognesen, fordi der var en indsigt hos mig, som ikke rigtig passede til min alder. At kunne se og forstå andres bevæggrunde og indre mekanik hænger helt sikkert sammen med at være projector inden for Human Design. Når jeg læser tilbage i mine dagbøger, begyndte jeg at skrive meget om selvværd fra omkring 12-års alderen.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Som jeg ser det, fødes vi alle med vores selvværd intakt, autentisk solidt og stærkt. Som babyer har vi intet koncept om, at der skulle være noget som helst galt med os. Små børn er helt i deres autentiske selv – de synes ikke, at noget ved dem er ulækkert eller forkert, og de giver udtryk for de følelser og behov de har – uden filter. Op igennem tilværelsen kan vi så indoptage begrænsende overbevisninger, opleve traumer og blive påvirket på måder, som kan lægge sig som hæmmende lag over vores oprindeligt skinnende stærke stjerne-selvværd.

Sådan har det også været for mig. Jo ældre jeg blev igennem min opvækst, jo mere usikker blev jeg på mig selv og sent i teenageårerne og først i 20’erne, var mit selvværd lavest. Jeg har altid været et meget sensitivt menneske og har også altid haft tendens til at være hård ved mig selv og stillet store krav til mig selv – en kombination, som har krævet, at jeg har arbejdet bevidst med mit selvværd og med kærligheden til mig selv.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Min rejse med mit selvværd kan jeg ikke adskille fra rejsen med mit helbred og min krop. Jeg har en autoimmun sygdom – cøliaki – som påvirker hele kroppen og særligt tarmen. Vi ved nu, at tarmens balance har enormt stor indflydelse på psyken. De år, hvor jeg var allermest syg med udiagnosticeret cøliaki var også de år, hvor mit selvværd var allerlavest. Det tror jeg ikke er helt tilfældigt. I takt med at min krop blev støttet i sin helingsproces, faldt store aspekter på plads ift. mit selvværd. Selvom man ikke har en autoimmun sygdom, kan psyken stadig være påvirket af en krop i ubalance (det hele hænger jo sammen), så jeg ser kropslig omsorg som en vigtig komponent ift. selvværd.

Et andet vigtigt element er, at jeg altid har været drevet af udvikle, forstå og forbedre. Ikke på sådan en stresset ”must do better”-måde; snarere ud fra en dyb forståelse af, at vi er her på jorden for at lære, for at blive klogere på hinanden og verden, og for at følge vores glæde. Lige fra barnsben har jeg haft en intuitiv forståelse af, at vi er medskabere af vore egne liv. At vi har ALT at skulle have sagt. At vi har evnerne og magten til at ændre vores verden. Forståelse og mening er vigtig for mig i selvværdsarbejdet, for når jeg forstår, og jeg kan tilskrive meningsfuldhed – så kan jeg acceptere. Og accept ser jeg som en stor del af kærlighed til både mig selv og andre.

Spiritualitet har også fyldt meget på min rejse med mit selvværd i den forstand, at jeg har en forståelse af, at vi alle er guddommelige, at vi alle er her på lige fod, og at vi intet kan gøre forkert. Som jeg ser det, er vi hinandens lærere. Jo ældre, jeg er blevet, jo bedre har jeg kunnet indoptage denne (for mig) sandhed.

Jeg har oplevet en del skift og ændringer i mit liv. Også en del tab – det har de fleste af os. Gennem hver udfordring synes jeg, at jeg er kommet stærkere ud på den anden side, fordi jeg har haft netop dén drivkraft – at jeg ville lære, at jeg ville forstå, at jeg ville finde mening og blive klogere og komme ud på den anden side med fornyet styrke og endnu mere solidt forankret i min autenticitet. Det er aldrig sket over night, men har taget sin tid med god plads til bearbejdning – og det er en proces, jeg tror, vi altid vil være i. Vi bliver, som jeg ser det, aldrig ”færdigudviklede” (i hvert fald ikke i dette liv) – vi kan derimod blive ved at gro og lære. Jeg tror, at når vi kan have denne bevidsthed med os og vide, at intet sker IMOD os og samtidig huske, at vi er medskabere – så åbner livet sig for os på en helt ny måde på et solidt fundament af autentisk selvværd.

Hvilke metoder og redskaber har du brugt for at arbejde med dit selvværd?

Jeg har skrevet utroligt meget dagbog. Det har hjulpet mig meget at skrive ned og vende tanker og følelser på papir eller computer, og jeg har brugt dette redskab ligeså længe, jeg kan huske. Når jeg skriver, kan jeg let fange mig i at være hård ved mig selv – det bliver tydeligere, når jeg ser det sort på hvidt, og derfor lettere at ændre, fordi der kommer bevidsthed på. De begrænsende overbevisninger, vi alle render rundt med, kan virkelig komme for bevidsthedens lys, når man udtrykker sig gennem dagbog – og bevidsthed er altafgørende for at skabe ændringer.

Det har også hjulpet mig at finde støtte i andres perspektiver og lærdom – jeg har læst masser af inspirerende bøger, som har været med til at åbne mine øjne for, at vi alle virkelig er højt elskede børn af universet (for at bruge lidt spirituel lingo). Fx bøgerne Sjælerejser, Nuets Kraft og Helbred dit liv.

Siden jeg var 17 har jeg endvidere set en spirituel lærer, som udover at lære mig om esoterisk visdom også har fungeret som en form for mentor, vejleder eller guide udi spirituel selvudvikling. Denne mentor har spillet en stor rolle i min forståelse for mig selv og andre, og jeg er sikker på, at mit liv havde set helt og aldeles anderledes ud, hvis jeg ikke havde kunnet lære af ham. Hans perspektiver har ræsonneret utroligt meget med mine egne og samtidig var han det guidende lys, jeg havde brug for i de perioder, hvor jeg ikke selv kunne se mit eget.

At inddrage kroppen har for mig været uvurderligt. Både helbredsmæssigt, som jeg tidligere har nævnt, men også terapeutisk. Jeg har arbejdet med kroppen gennem bl.a. yoga, dans og psykomotorisk terapi. Krop og psyke hænger jo sammen, så når vi sætter ind ift. både livsstil, krop og psyke, kan vi skabe enorme, potente ændringer. Hypnomeditationer og kropsterapi har jeg brugt meget, sammen med dagbogsskriverier til at få lys på begrænsende overbevisninger om mig selv, som lå som hæmmende lag over mit autentiske selvværd.

Som eksempel kan jeg nævne en begrænsende overbevisning, jeg har arbejdet med. Den gik på, at jeg inderst inde var forkert/dårlig/slem/”bad.” Da jeg var i gang med at arbejde med mit underbevidste materiale gennem hypnomeditation og psykomotorisk terapi, dukkede et minde engang frem fra mørket: Da jeg var teenager, havde jeg en veninde, som jeg var gledet gradvist fra på grund af noget teenage-veninde-trekantshalløj. Som 15-16-årig stødte jeg på hende og nogle fælles venner på en festival, og vi gav hinanden en krammer og smalltalkede lidt. Efterfølgende mødte jeg én af de fælles venner igen, som fortalte mig, at min veninde havde sagt, at det godt kunne være, at jeg virkede sød, men når man lærte mig at kende, var jeg en rigtig heks. Jeg tudede hele aftenen. AV. Jeg glemte det med tiden med min bevidste hjerne, men dén udtalelse fra en person, jeg holdt meget af, var røget lige direkte ind i min underbevidsthed, som en fortælling om, at jeg i virkeligheden var en rigtig rådden person (sammen med andre narrativer, der passede perfekt sammen med denne.) Ved at få bevidsthed og lys på denne begrænsende overbevisning, kunne jeg via hypnomeditation og psykomotorisk terapi komme i proces med at bearbejde den.

Hvilke metoder eller redskaber har virket bedst?

  • Dagbog (hvis man ikke bryder sig om at skrive, kan man lydoptage eller lave videoer til sig selv)
  • En mentor eller vejleder, som virkelig ræsonnerer med én, og som kan være lygteholder, mens man selv går i mørket eller skumringen
  • Oprydning i underbevidsthedens begrænsende overbevisninger gennem hypnomeditationer og psykomotorisk terapi (kropsterapi)
  • Skyggearbejde a la Debbie Ford

Hvad er den største indsigt, du har gjort dig omkring dit selvværd?

Selvværdet sidder i underbevidstheden, og underbevidstheden udgør ca. 95% af vores bevidsthed. Det er dermed kun sølle fem procent, vi har adgang til med vores bevidste hjerne. Derfor kan vi ikke nødvendigvis komme særligt langt ved blot at bruge affirmationer, ved at tale om vores problematikker eller ved at arbejde med selvværdet med den bevidste hjerne. Derimod skal vi have fat i underbevidstheden for at hæve selvværdet. Vi skal have ryddet op og bragt heling til de blokeringer og sår, som befinder sig dernede hos os alle. Hvis vi har et lavt selvværd, er det fordi vi har indoptaget en fortælling et andet sted fra – det er aldrig autentisk for os at have et lavt selvværd. Husk, som små børn elsker vi jo os selv helt og holdent. Jo lavere vort selvværd er, jo mere hengemt materiale og begrænsende overbevisninger har vi i underbevidstheden.

Det nytter ikke meget at fortælle sig selv, at man skal tænke positivt eller dunke sig selv oveni hovedet med de fejl, man synes, man begår, hvis ikke man tager fat om problemet ved roden – og roden sidder altså som sagt altid i underbevidstheden.

Med fx hypnomeditationer, hypnoterapi og psykomotorisk terapi kan man få bragt lys til underbevidsthedens mørke og få hevet de begrænsende overbevisninger frem for at ændre dem.

Selvværdet og dets
forhold til kroppen

Hvordan hænger kroppen sammen med ens selvværd?

Når man taler om selvværdet, kan man med fordele tale om selvbilledet, som er det overordnede billede vi har af os selv – dén, vi opfatter os selv at være inkl. tanker, følelser, evner, handlekompetencer, talenter, vaner osv.

Kropsbilledet er en del af selvbilledet, dvs. krop og psyke hænger unægtelig sammen. Således har jeg heller aldrig stødt på nogen, som har et højt selvværd, men et dårligt forhold til kroppen eller omvendt. Kroppen er en del af den person vi er i dette liv.

Hvis vi gerne vil hæve vores selvværd, kan vi med fordel tage os af kroppen og give den omsorg og næring, for derigennem giver vi os selv omsorg og næring.

Hvordan kan lavt selvværd påvirke kroppen?

Når man har et lavt selvværd, har man som regel en masse stresshormoner i sin krop. Det er rent ud sagt ganske hårdt for både krop og psyke at have lavt selvværd. Amygdalaen, den del af hjernen, som har til opgave at holde os i sikkerhed for farer, er ganske aktiv ved lavt selvværd, fordi utroligt meget opfattes som en trussel. Neutrale kommentarer kan tages som kritik, vi bliver let triggede og tager udsagn, handlinger eller adfærd personligt, eller vi er generelt mere nedtrykte, fordi vi ikke har det godt med os selv. Det påvirker selvfølgelig kroppen. Måske har man mavepine eller får problemer med fordøjelsen, måske giver det sig udslag i hormonel ubalance, eller måske er man energifattig. Eller man kan slet og ret blive stresset.

Det er dog ikke kun psyken, som påvirker kroppen – kroppen påvirker i høj grad også psyken, som tidligere nævnt. Derfor er det, set med mine øjne, af overordentlig stor vigtighed at inddrage kroppen, når vi skal arbejde med vores selvværd. Meget ubevidst materiale sidder ligeledes i kroppen – følelser, stemninger og minder, som vi ikke har adgang til med vores bevidste hjerne. Vores måde at bruge kroppen på har en stor indflydelse på vores hjernekemi, og denne viden kan vi bruge bevidst i arbejdet med selvværdet. Hvis vi fx bruger såkaldte power poses (særlige kropspositurer, som skal holdes i mindst to minutter), kan vi sænke kortisol og hæve testosteron – to hormoner, som har stor indflydelse på vores adfærd.

Selvværd og kroppen hænger sammen og heldigvis for det, for det gør det lettere at arbejde med, at der så at sige ”smutveje” ind til selvværdet ved at arbejde med kroppen.

Hvad har dit eget forhold været til din krop?

Jeg var som barn glad for min krop, fordi den var adræt, fleksibel og udholdende, og jeg var hurtigere og stærkere end de fleste drenge i min klasse. Men jeg havde et betinget forhold til kroppen og holdt af den, fordi den udfyldte de roller, som var prestigefyldte i vores samfund (slank, hurtig osv.) Da jeg sent i teenageårerne tog mere på, havde jeg det straks sværere med min krop, og da min autoimmune sygdom for alvor slog ud, var det endnu sværere. Da syntes jeg ikke, min krop vingede ret mange af de bokse af, som jeg havde lært var værdifulde i samfundet.

Jeg har været på en lang rejse ift. kærlighed til min krop, hvor jeg skulle lære den at kende på ny efter at have fået forståelse for min autoimmune sygdom. Jeg skulle lære at elske den ubetinget – upåagtet af udseende. Det har ikke altid været let, men jeg er taknemmelig for alt det, jeg har lært. Da jeg var yngre, troede jeg, det ideelle var at være tynd, og hvis jeg havde kunnet se, hvordan min krop ser ud nu (kurver og runde vinkler), havde jeg nok græmmes. Jeg har dog aldrig haft så stor en kærlighed til min krop (og mig selv i det hele taget), som jeg har nu.

Hvordan kan man arbejde med kroppen for at få det bedre med sig selv?

Når jeg arbejder med mine klienter, arbejder vi både med krop og psyke, fordi de to aspekter jo uvægerligt hænger sammen. Når vi skal fokusere direkte på kroppen, anbefaler jeg at tage sig rigtig godt af den livsstilsmæssigt. Dét er i sig selv med til at højne selvværdet, for vores kærlighed vokser til dét, vi giver omsorg. Dernæst anbefaler jeg at arbejde med at give sin krop plads til at fylde og udtrykke sig. Hvordan kan du lide at fylde og udtrykke dig? Jeg giver min krop plads til at fylde gennem dans og fri bevægelse, power poses og yoga. Når kroppen får lov at fylde helt fysisk, sendes automatisk signaler til amygdala om, at alt er sikkert, og at den (amygdalaen) skal tage en slapper. Således sænkes stresshormonerne, og der bliver plads til at endorfinerne, oxytocin og dopamin kan surfe rundt i blodet.

Dernæst anbefaler jeg psykomotorisk terapi for at nære og afbalancere nervesystemet. Nervesystemets balance er i høj grad baggrunden for, hvordan vi navigerer i verden. Nervesystemet afgør, hvor reaktive vi er og spiller ind ift. hvad vi bliver trigget af, vrede af og kede af det over. Når vi rekalibrerer nervesystemet og bringer det i balance, kan vi gribe helt ind i selvværdet på afgørende vis. Gennem psykomotorisk terapi har vi også adgang til, som nævnt, det ubevidste materiale, som bliver siddende i kroppen. Det kan være større eller mindre traumer, eller det kan være mindre hændelser eller følelser, som ikke tidligere er blevet udtrykt, forløst eller bearbejdet.

Power poses er endvidere et meget håndgribeligt og anvendeligt værktøj, vi kan bruge når som helst til at ændre vores sindsstemning.

Hvad har været dine største indsigter omkring dit eget selvværd eller selvværd generelt?

At lavt selvværd er en dårlig historie, man har indoptaget – aldrig sandheden. Dit selvværd er inderst inde højt og ubeskadiget. Du er ikke broken; du er ikke i stykker eller en lost case. Det er ikke for sent. Aldrig. Dit autentiske høje, skinnende selvværd er der stadig, der kan bare være lag af alt muligt andet ovenpå. Det behøver ikke at være svært at fjerne de lag. Det kræver ikke 10 år i terapi. Det kræver bare, at vi har modet og lysten til at gå i kommunikation med vores underbevidsthed og krop. Heling kan være enormt hurtig – det behøver ikke tage lang tid.

Hvordan arbejder du med klienters følelse af værd i din praksis?

Jeg arbejder med klienters følelse af værd ved at støtte dem i den proces, det er at få lys på deres begrænsende overbevisninger, traumer og gamle sår. Jeg er den lygteholder i mørket, som ser deres lys, når de ikke selv kan se det, og dén, som bringer næring og heling til de steder, som gør ondt. Gennem min værktøjskasse faciliterer jeg udvikling hos klienterne, hvor de slipper det gamle, som holder dem tilbage, samtidig med at de integreres i deres autentiske selvværd, som de strålende mennesker, de er kommet her på planeten for at være. Gennem psykomotorisk terapi, Human Design og manifestationsvejledning finder klienterne frihed og mod til at være dem, de altid har drømt om at være – dem, de altid har været inderst inde.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  1. Find dine begrænsende overbevisninger – for dé er dine sår, som dit selvværd er skabt på baggrund af. Hvad tror du om dig selv? Når du forstår roden, kan du hive den op og smide hele ukrudtsplanten ud!
  2. Kultivér en egenterapeutisk praksis (eller brug mental tandtråd, som jeg kalder det). Skriv dagbog, meditér, lav hypnomeditationer, hvad end som giver mening for dig i den dur. Det er oprydningsarbejdet, som ikke kan springes over.
  3. Nær og giv dig selv og din krop omsorg. Vær din egen gode mor. Indse, at der er INTET, du kan gøre forkert. Du er dybt elsket, og der er intet at frygte. Du er medskaber af din egen virkelighed og kan altid skabe noget nyt. Når du skaber på baggrund af et autentisk selvværd, bliver dit liv ligeså skønt, som du tør drømme om!

Er der mere, du vil tilføje?

Vi er, som jeg ser det, dumpet ned på planeten for at udvikle os og lære gennem kontraster. Human Design viser os det blue print, vi kommer med og kan give os en utroligt dyb forståelse og omsorg for os selv og hinanden. Forståelse og omsorg hænger sammen. Det er svært at have omsorg for noget, man ikke forstår. Jo bedre og mere indgående, du forstår dig selv, jo nemmere er det at have selvomsorg og således højne sit selvværd.

Sider af mig selv, som jeg opfattede som fejl, fik jeg et nyt perspektiv på efter at have lært mit Human Design. Faktisk fandt jeg ud af, det dét, jeg opfattede som allermest fejlagtigt hos mig, i virkeligheden dækkede over mine største styrker.

Og således ender vi med en kliché, som netop er en kliché, fordi den er sand: Dét, du opfatter som din svaghed, dine fejl og dine mangler, er egentlig dine største styrker, når du bringer lys og bevidsthed og transformation ind. Har du kæmpet hele dit liv med misbrug? Så er én af dine største styrker måske, at du er i stand til at hjælpe andre ud af deres misbrug. Er du tynget af skam? Så er én af dine største styrker måske at vise andre, hvordan man kan slippe skammen og skinne, som den man virkelig er. Har du et dårligt forhold til din krop? Så er én af din største styrker måske, at du kan lære andre at elske deres kroppe gennem din særlige rejse og dit særlige perspektiv.

Du er her af en helt særlig årsag, og du har en helt særlig rolle at spille i dette liv. Et højt selvværd er dit autentiske selvværd, og du har adgang til det hele tiden. Når vi fjerner de hæmmende lag, kan det skinne stærkere end nogensinde.

Vil du læse mere om og af Luca Sofia, så blogger hun på www.lucasofia.dk. 

selvværd, lavt selvværd

Mine 10 bedste råd til bedre selvværd

Jeg har samlet mine bedste redskaber til at få bedre selvværd, og som du kan bruge til at arbejde med et lavt selvværd. Jeg håber, du kan bruge dem – og du er både velkommen til at dele blogindlægget med dine venner og at kommentere i bunden. Jeg vil elske at høre, hvad du har fået ud af redskaberne, eller om du kender andre gode måder at højne ens lave selvværd på.


1. Lav Spejløvelsen hver dag

– en daglig øvelse, hvor du giver kærlighed til dig selv, og hvor du giver dig selv det, som du har brug for.

Øvelsen vil på sigt give dig overskud, en bedre kontakt til dig selv og større omsorg for dig selv.

Læs om Spejløvelsen her.


2. Skriv i en taknemmelighedsdagbog hver eneste dag

– at fokusere på, hvad der gør dig taknemmelig, giver dig et positivt fokus, der over tid vil gøre dig gladere i hverdagen. Forskning viser blandt andet, at det også ændrer din hjernestruktur, og at du vil føle effekten af øvelsen flere måneder efter. Rimelig sejt, ikke?!

Læs mere om et taknemmelighedsstudie fra det amerikanske universitet Berkeley her,

eller denne artikel fra Harvard, der opsummerer forskellig taknemmlighedsforskning

eller denne artikel, der opsummerer 7 ting, som taknemmelig gør ved os


3. Stop din indre kritiker

– øv dig i dagligt at fange dig selv, når du begynder at kritisere dig selv.

Øv dig i at blive bevidst om din indre kritiker (hvad siger den, hvornår siger den det?), og øv dig i at stoppe den ved at ændre fokus eller ved at balancere med positive tanker i stedet. En indre kritisk monolog er meget skadelig for vores selvværd, og vi er oftere langt hårdere ved os selv, end andre er.

Læs mere om den indre kritiker her.


4. Gå dine historier efter i sømmene

– hvorfor har du lavt selvværd? Hvad har du lært om dig selv? Og hvem har du lært det af? Og er de egentlig sande, de historier?

Vi har alle forskellige historier med os fra vores opdragelse, opvækst og oplevelser. Vi er påvirkede af vores oplevelser, men det, som vi har taget med os fra livet, er ikke nødvendigvis hele sandheden. Du er ikke forkert eller dum, bare fordi nogle har fortalt dig det. Ved at få et overblik over dine historier, og hvor de kommer fra, kan du nemmere adskille dig selv fra dem og nuancere dem med en større historie. Eller helt lægge dem på hylden og lave dine egne historier.


5. Vær god ved din krop

– du skal bo i den hele livet.

Når vi har lavt selvværd, går det også ofte ud over kroppen. Den er forkert, dum og for tyk. Men din krop er din krop, og jo før du behandler den med respekt, jo før får du det bedre med den. Øv dig i at være taknemmelig for din krop, øv dig i at tale pænt til og om den, og øv dig i at behandle den godt. Det kan være med sund mad, bevægelse, afslapning, kropspleje og kærlige berøringer.

Læs mere her, eller prøv at lave disse groundende øvelser



Hvordan arbejder du med dit selvværd?


6. Tillad dig selv at mærke alle dine følelser

– dine følelser er ikke forkerte og skamfulde.

Det skaber modstand og spænding at undertrykke sine følelser – også dem, som i dine øjne måske er negative. Du er ikke forkert, fordi du føler skam, vrede eller sorg. Husk, at der er en grund til, hvorfor du får de følelser, som du gør. De prøver at fortælle dig noget – måske er der noget, du har behov for? Måske reagerer du helt naturligt på dine omgivelser, selvom vi har lært, at nogle følelser er ”forkerte”. Når du lader alt det, der er dig, komme til udtryk, vil det på sigt hjælpe på din selvfølelse og din accept af dig selv.

Se den spændende TED-talk med psykolog Susan David om følelsesmæssig fleksibilitet her.

Føler du, at du sidder fast i dine ”negative” tanker, og at du har lært det af følelserne, som du kan lige nu? Så kan du bevidst vælge at flytte dit fokus til mere ”positive” tanker, som kan løfte dit humør. Læs mere om det her


7. Tal med dine venner om dit liv

– at gå med de svære ting selv er ikke løsningen.

Når vi har det skidt, kan vi have tendens til at isolere os selv. Det kan være svært at række ud efter hjælp, for vi vil ikke være til besvær, eller vi tør ikke være sårbare over for andre. Men det kan være rigtig godt at tale med andre om de tanker, du går og gør dig. Det er modigt at åbne op, og du får kærlighed tilbage, når du gør det. Det kan være gavnligt at lette dit hjerte og få nye perspektiver på din situation. Det frigiver sunde hormoner at græde, og du kan bruge din omgangskreds til at få støtte og omsorg. Det har vi alle sammen brug for. Derudover giver det glæde og en følelse af samhørighed at være sammen med andre mennesker.

Vil du gerne tale med andre om din situation? Her er min liste over steder, der tilbyder samtaler og fællesskab. 


8. Skru ned for forventningerne til dig selv

– høje forventninger gør det lettere for dig ”at fejle”.

Kritiserer du dig selv, når du ikke levede op til dine egne forventninger? Føler du altid, at du kunne gøre lidt mere? Høje forventninger kan bremse udvikling og din hverdagsglæde. Og så fodrer høje forventninger den indre kritiker, så du får én over nakken, når du ikke kan leve op til dine egne mål. Øv dig i at blive opmærksom på, hvad du forventer af dig selv. Øv dig i at sætte bittesmå mål, så du giver dig selv plads til at være dig. Øv dig i at tillade dig selv at sænke barren, og øv dig i at tillade dig selv at droppe de mange målsætninger og ideer om, hvordan tingene skal være. Det er okay, som det er. Du er okay. Husk, at udvikling (og meget andet!) tager tid – ofte længere end vi tror.

Se denne inspirerende TED-talk fra forfatter Elisabeth Gilberts.


9. Tillad dig selv at gå efter det bedste

– du behøver ikke nøjes, fordi du tror, du ikke er mere værd.

Mennesker med lavt selvværd har problemer med deres følelse af værd. Vi føler, vi er forkerte, og at vi ikke fortjener alt det gode. Men det gør vi. Du behøver ikke nøjes på alle fronter, for det holder dig i en lille og lav energi. Du må gerne være her. Du må gerne sige din mening. Du må gerne sætte grænser og gøre det, der er rigtigt for dig. Du må gerne give dig selv de oplevelser, du har lyst til. Du må gerne sige nej, og du må gerne sige ja. Du må gerne ligge og slappe af på sofaen. Du må gerne spise den gode mad. Du er værdig, og hvis du øver dig på at udvide det, du må og kan, så vil du også langsomt føle dig mere værdig. Den opførsel styrker dig og sprænger dine gamle historier om, at du ikke er værdig. Så hvad vil du gerne gøre for dig selv?


10. Tal med en professionel om dit selvværd.

At få styr på dine historier, at lette dit hjerte og få vendt de tanker, du går og tumler med, kan være utroligt gavnligt for dit selvværd. Nye perspektiver, nye erkendelser og nye redskaber til din hverdag hjælper dig med at slippe dine gamle vaner og historier og giver dig en ny vej fremad, så du kan være mere kærlig over for dig selv i fremtiden og skabe det bedste liv for dig selv.

Det er selvkærligt at prioritere dig selv og dit selvværd.

Læs mere om, hvad jeg tilbyder af vejledning her. 

skyggearbejde, selvværd

Sådan opstår en skygge * Skyggearbejde 2.0

Dette blogindlæg er del 2 af en skyggeføljeton, som går i dybden med flere af elementerne i skyggeteorien. Du kan læse det første indlæg her.

En skygge, hvad enten den er lys eller mørk, kan opstå igennem hele livet, når vi for eksempel bliver udsat for kritik eller bliver usikre på, om vi passer ind i fællesskabet. Vi begynder allerede at danne skygger, når vi er helt små børn, og det er også i den periode, hvor mange af vores skygger bliver dannet. Når vi er helt små, og når vi vokser op, er vi nemlig afhængige af vores forældres kærlighed, og det er også her, vores personlighed dannes.

En skygge er en undertrykt egenskab. Når vi bliver født, har vi alle egenskaber til rådighed for os, og børn har til at starte med ikke lært, hvordan de skal opføre sig. Derfor udtrykker de deres behov og lyster helt naturligt, og når de kommer. Men i forbindelse med opdragelsen begynder forældrene, andre omsorgspersoner og for eksempel børnehavepædagoger eller skolelærere at fortælle og vise børnene, hvordan de skal opføre sig. Barnet vil gøre alt for at passe ind i familien og få kærlighed eller passe ind i fællesskabet, og derfor begynder de at tilpasse sig og undertrykke de sider, som, det lærer, er uacceptable eller ”negative”.

”Den (skyggen, red.) rummer alle de dele af os selv, som vi forsøger at skjule eller benægte. Den omfatter de mørke aspekter, som vi ikke tror kan accepteres af familie, venner og, vigtigst at alle, af os selv. Denne mørke side er pakket dybt ned i bevidstheden og gemt for os selv og andre. Og det signal, vi hele tiden modtager fra fortrængningens sted, er enkelt: Der er noget galt med mig. Jeg er ikke i orden. Jeg kan ikke elskes. Jeg fortjener ikke noget. Jeg har ikke nogen værdi.”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen”

 

Hvilke egenskaber, som vi som børn begynder at undertrykke, er forskellige fra familie til familie – det er nemlig forskelligt, hvad forældre og andre anser som ”negative” egenskaber. I nogle familier kan det måske være de larmende, dominerende og voldsomme egenskaber, der ikke er okay, mens det i andre familier måske er de egenskaber, der handler om at vise følelser, være doven eller være svag, der er uacceptable. Det kan også variere, i hvilken grad man lærer at undertrykke sine egenskaber. I nogle familier er der måske flere ting, ”som man simpelthen ikke gør i den her familie. Vi gør ikke sådan!” – og her vil et barn måske undertrykke en egenskab så kraftigt, at det overbeviser sig selv om, at det slet ikke har den egenskab (en såkaldt ubevidst skygge), mens det i andre familier måske er mindre udtalt, hvor slem en egenskab er.

Hvilke egenskaber var ikke velsete i din familie?

Jeg tror helt klart, at jeg meget tidligt i min barndom har dannet en skygge på at være krævende, for jeg plagede stort set aldrig som barn. Hvordan den er skabt, kan jeg ikke huske. Til gengæld er den måske kun blevet stærkere op igennem mit liv, fordi jeg har generelt meget lidt lyst til, at folk tænker, at jeg er krævende eller til besvær. Det er nemmere for mig at se, hvordan jeg har dannet en masse skygger igennem mine teenageår. Det var i de år, at jeg for alvor blev afvist af flere forskellige fællesskaber – inklusiv min far (dvs. af ”familien”). Her lærte jeg, at det var dumt at vise følelser, at stikke næsen frem, at sige sin mening og at være ”anderledes”, fordi så kunne folk ikke lide én. Min far kunne ikke lide, når jeg viste følelser, og så afviste han mig med ordene ”hold op med at skabe dig”. Nede i sportsklubben blev jeg afvist (ja, jeg ved faktisk stadig ikke, hvorfor de alle sammen en dag vendte mig ryggen), muligvis fordi jeg havde stillet spørgsmål ved et hierarki, der var ved at blive skabt (og havde sagt min mening). Den store gruppe af ”smarte” i byen afviste mig, fordi jeg var ”anderledes” og gik i noget mere farverigt og ikke-moderigtigt tøj. Store dele af min familie kritiserede også mit tøj, og hvordan jeg så ud, så jeg oplevede fra flere sider, at jeg var ”forkert”. Det var i de år, at jeg opdagede, hvor ondt det gør, når man møder kritik fra de fællesskaber, man indgår i, og hvor jeg vendte det hele indad i én stor ”der må være noget galt med mig” skamfølelse.

Vi kan som børn, teenagere eller voksne opleve, at der er en eller flere af vores egenskaber, som møder kritik eller modstand fra omgivelserne. Der er flere måder, hvorpå det kan ske, og hvor vi kan vælge – bevidst eller ubevidst – at gemme en side af os væk for at bevare vores plads i fællesskabet.

1) Det kan for eksempel være direkte kritik eller irettesættelse: ”Jeg gider ikke tale med dig, når du er så dominerende!” kan være en meget tydelig besked at få. Her er det ikke svært at gætte, at ”dominerende” er en negativ egenskab, som ikke falder i god jord.

2) En anden måde, vi kan opleve modstand på, er, når folk omkring os reagerer negativt på os. En kritisk eller afvisende adfærd eller kropssprog kan give os et hint om, at der er noget ved os, der ikke er ”godt nok”, og alene ud fra andres reaktioner mod os kan vi beslutte os for at tilpasse os. For vi vil jo gerne have, at folk reagerer godt på os, ikke?

3) Endelig kan vi også ved at observere andre lave konklusioner omkring, hvordan det er godt at opføre sig, hvis man skal have kærlighed fra forældre eller andre. Oplever man for eksempel som barn, at et andet barn får en skideballe for at plage for at få en is, kan barnet for at beskytte sig selv mod en fremtidig skideballe (som jo kan tolkes som en afvisning) ved at gemme sin krævende plage-egenskab væk.

”Skygger opstår, når mennesker, der har stor indflydelse på os, har en kraftig holdning til, hvordan vi er. (…) De får lov til at have en kraftfuld indflydelse på os, fordi vi har så vanvittigt meget behov for at høre til som mennesker. Det bliver derfor afgørende at navigere, så de elsker os og ikke hader os. (…) Især som børn er vi hele tiden på vej mod mere kærlighed og på flugt fra afvisning”.

Mette Holm i bogen “Det du siger er du selv”

Kan du huske nogen eksempler, hvor du er blevet irettesat eller har observeret andre, hvorefter du har valgt at gemme en eller flere af dine egenskaber væk?

Kan du efter at have læst det her blogindlæg se, hvor du måske har dannet nogle skygger? Hvor du har mødt modstand eller kritik og har valgt at tilpasse dig? Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller gerne vil dele dine tanker. Jeg elsker at høre, hvad I synes! 🙂

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Nej blev der sagt!

Jeg siger meget nej for tiden. Jeg har lige sagt nej til et vikararbejde, jeg ellers var sikker på, at jeg gerne ville have. Men da jeg fik en anden besked omkring arbejdsvilkårene, end jeg havde fået til at starte med, kunne jeg mærke, at det ikke var rigtigt at sige ja. Selvom jeg kunne mærke, at jeg ikke ville blive glad for at arbejde der, så havde jeg det alligevel svært med at sige nej – fordi må man gerne sige nej til arbejde, når man er arbejdsløs? Må man godt sige nej til et job, man selv har søgt?

Jeg kom frem til, at det må jeg godt (haha, jeg sidder lige og hører en podcast, og ordene ”måske skal jeg slippe et job” blev sagt, mens jeg skrev det her!).

Og det er ikke det eneste nej, jeg har ytret eller handlet på på det sidste. Jeg har sagt op på mit bartenderarbejde, hvor jeg har været vikar i snart et år (og det betød i praksis, at jeg stod med ét ben inde og én ben ude). Jeg har også sagt op på mit tekstforfatterarbejde, hvor jeg hverken var glad for opgaverne eller for den måde, som tingene blev formidlet på.

Jeg har også sagt nej til aftaler og sex. Det føles simpelthen så rart at sige nej til det, som ikke føles rigtigt, både på kort og lang sigt! Har du prøvet det for nylig?

For mig har det handlet om at skrælle ting væk, for at jeg bedre kan fokusere på det, der er vigtigt for mig, når der ikke er for meget larm omkring mig. Og det er vigtigt for mig at finde et arbejde, som jeg kan blive glad for, og som er nok timer/udbetaler nok til, at jeg kan komme ud af dagpengesystemet. Det er dejligt med nogle småjobs, men set i bakspejlet er det mere distraherende og kræver mere energi af mig, end jeg får ud af det.

Og så er der den krølle på det hele, at når du siger nej til noget, så siger du ja til noget andet. I mange af de her tilfælde har jeg sagt ja til fokus, mere energi og ro, ja til prioritering og til det, der føles godt for mig. Og det, der føles godt for mig, skulle gerne lade mig op og give mig energi, som jeg så igen kan bruge på at arbejde for og på det, som jeg drømmer om.

Hvad bruger du for meget energi på, som ikke giver dig særligt meget tilbage? Hvad distraherer dig væk fra det vigtige i dit liv?

Foredragsholderen og forfatter Mel Robbins har også talt om det her på sine sociale medie-kanaler for nylig.

”You must learn to say NO. And this goes way beyond the words you speak. Saying no is about the actions you take. If you answer work email at 8pm or 6pm, you just said YES I’m available 24/7. (…) If you allow yourself to be distracted with shit that doesn’t matter, you just said YES to something that wasn’t important. If you listen to your friends spew gossip, you said YES I agree with smack talk. (…) When you stay focused and finish your to do-list, you say NO to distractions. And when you leave work email for tomorrow, you say NO to the guilt and fear that convinces you to be available 24/7.”

Mel Robbins på Instagram @melrobbinslive

Her handler det for Mel Robbins ikke kun om at sige nej, men ligeså meget om de handlinger, man foretager sig. Og det giver vildt god mening, synes jeg, og det er en god måde at se det på. Jeg kan især godt lide tanken omkring, hvad du egentlig siger ja til (altså prioriterer), når du siger nej til noget. I stedet for kun at tænke på, hvad man ”mister” eller går glip af, så er det en god idé at vende det om til, hvad man i stedet får ud af det.

Det har været godt for mig at sige nej. Det føles, som om jeg respekterer mig selv mere, og jeg kan mærke, at jeg øver mig på at mærke, hvad jeg gerne vil, og hvad der føles rigtigt.

Har man lavt selvværd, er man måske også trænet i at overhøre sin indre stemme, der fortæller én, om man skal gå den ene eller anden vej. Har man problemer med selvværdet, kan andre folks meninger om én betyde enormt meget, og derfor kan det blive andres mening om én eller éns egen frygt for, hvad andre tænker, der kommer til at styre mange af éns valg. Og det er ikke særlig sundt for selvværdet, for jo mere man overhører sig selv, sine behov og sine grænser, jo dårligere kan man risikere at få det med sig selv. Hvis ikke man tager sig selv alvorligt, hvem skulle så gøre det?

Derfor er det netop noget af det, som jeg selv arbejder med alene og sammen med mine selvværdsklienter: at gøre det, der er godt for én selv, at lytte til sig selv og at sætte grænser. Jo mere du respekterer dig selv, jo bedre vil du få det over tid med dig. Du vil blive stærkere, og du vil kunne mærke dig selv meget mere. Kan du træffe nogle sunde valg for dig (ikke for alle andre), vil du både mindske de ubehagelige oplevelser, som du kan havne i, når du lader dig rive med af flokken, men du vil også få mere selvrespekt og selvkærlighed.

Husk, at du skal være sammen med dig hele livet – og det er du nok den eneste, der skal. Jo mere du kan være det så klichéfyldte ”din egen bedste ven”, jo bedre et liv vil du få. Og det betyder måske, at du skal øve dig i at sige mere nej til ting? Og måske sige mere ja til det, som du ikke tidligere har turde sige ja til, men som du drømmer om? I hvert fald at blive mere bevidst om, hvad DU skal sige ja og nej til. Det er to kraftfulde ord – både hvis de bruges bevidst eller ubevidst. Men vil du bruge dem til din fordel, skal du bruge dem bevidst og vide, hvornår du skal sige det ene og ikke det andet – og omvendt.

Hvor kan du sige mere nej i dit liv? Hvor vil det berige dit liv at sige nej? Og hvor vil det berige det at sige ja tak? Skriv gerne i kommentarfeltet, jeg elsker at høre, hvad du tænker!

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Perfektionismen skaber problemer

Det bliver et kort blogindlæg i dag, fordi jeg har ikke helt tænkt det her færdigt. Men i sidste uge skrev jeg om, hvordan det kan åbne op for en masse velvære, nydelse og ro, hvis man tillader sig nogle ting. Jeg tillod for eksempel mig selv at slappe fuldstændig af i en hel uge, og det gjorde, at mit hoved var så roligt og stille, som det ikke har været længe.

Det fik mig til at tænke på, om ikke vi alle sammen kan få meget mere ud af livet – og måske få et bedre selvværd – hvis vi faktisk tillader os selv fuldt og helt nogle af de ting, som vi går og længes efter. I den forbindelse nævnte jeg, at jeg gerne ville tillade mig selv at lave flere fejl og være uperfekt – for selvom jeg godt ved, at jeg ER uperfekt, så tillader jeg faktisk ikke mig selv at være det. Det kan jeg mærke ved, at jeg ofte slår mig selv i hovedet med kritik og lede sætninger, når jeg ikke lever op til mine høje forventninger. (Og hvorfor har jeg overhovedet de forventninger? Hvordan kan jeg have høje forventninger på den ene side og prædike uperfekthed på den anden?)

For et par dage siden lavede jeg et lille e-mail minikursus om selvværd, som jeg havde tilmeldt mig for et halvt år siden hos den canadiske coach Cassie Jeans. Det havde ligget i min mailboks og ventet på mig siden januar, og selvom der ikke var så meget nyt i det for mig, så fik jeg alligevel en ret god erkendelse, nemlig at det faktisk er min underliggende perfektionisme, som er skyld i, at jeg kæmper med følelser som modløshed, manglende motivation og struktur og en følelse af ikke at være god nok.

Og det er netop de følelser, der fylder meget i mit liv lige nu (og endnu mere fordi jeg er arbejdsløs, så er det godt nok svært at få motivationen op at køre og meget nemmere at føle sig ikke god nok) – og det er også netop de følelser, der holder mig tilbage.
Tænk, hvad jeg kunne udrette, hvis jeg kunne tage mig sammen til at føre mine ideer ud i livet? Tænk, hvordan jeg ville have det med mig selv, hvis jeg ikke skulle bruge så meget energi på at føle mig lidt forkert og ikke god nok?
Tænk, hvordan jeg kunne få den her blog og mine selvværdssamtaler ud over rampen, fordi jeg bare havde knald i røven og turde gøre det?

Det her vil jeg i hvert fald undersøge lidt mere, for der ligger noget guld gemt her, kan jeg mærke!

Så derfor slutter jeg indlægget af med et par spørgsmål til dig:

– Hvordan har du det med perfektionisme?

– Hvordan prøver du at være perfekt?

– I hvilke områder af dit liv fylder perfektionismen meget/for meget?

– Hvad gør perfektionismen ved dig?

– Hvor holder perfektionismen dig tilbage?

– Hvor gør perfektionismen dig godt?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker om og oplever med perfektionisme. Jeg vil elske at høre dine tanker!

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Lad ikke dit selvværdsarbejde blive en dum hammer

Der findes en hel masse ”burde” i vores samfund. Vi skal hele tiden løbe stærkt for at nå mange ting, vi skal knokle på arbejdet, nyde en god slat kultur, følge med i nyhederne og holde vores krop slank og trænet. Ovenikøbet skal vi også hele tiden optimere os selv, udvikle os og blive bedre mennesker. Eller er det bare mig?

Jeg har i hvert fald lidt for mange ting på min mentale to do-liste, og det kan let give dårlig samvittighed, når jeg ikke når dem. Så er jeg pludselig en ”dårlig journalist”, hvis jeg ikke får fulgt med i nyhederne, jeg er ”doven og selv ude om det”, hvis jeg ikke får trænet, og jeg er ”kedelig og bagud”, hvis jeg ikke lige har set de nyeste tv-programmer, teaterstykker eller har været ude i byen og opleve noget kultur.

Og jeg er en ”dårlig selvværdsvejleder og elev”, når jeg ikke får lavet mine spejløvelser, ikke får øvet mig på at fange mig selv i negative tankemønstre og ikke får læst bøger om skyggearbejde.

Det kan hurtigt blive til en dårlig cirkel af negative tanker, og så kommer den indre kritiker på banen. Den kritiserer, fordømmer og udskammer. Det er faktisk ikke særligt rart. Kender du det?

Jeg fungerer ikke særligt godt med kritik, og min indre kritiker giver mig ikke ligefrem lyst til at hanke op i mig selv og krydse flere ting af på to do-listen. Den giver mig tværtimod dårlig samvittighed og en følelse af selvhad og modløshed.

Hvordan får du det, når din indre kritiker går i gang?

Derfor er mit budskab til dig i dag, at du skal passe på med at gøre din personlige og/eller spirituelle udvikling til en kedelig pligt, der kan aktivere din indre kritiker. Det handler både om forventninger, men også meget om at give dig selv lidt plads. Det er altså okay, at du ikke når det hele. Det er okay, at du springer over dine øvelser nogle dage. Det er helt fint, at du ikke udvikler dig lige så hurtigt, som du havde planlagt.

Det vigtigste er jo ikke, om du arbejder med dig selv på en bestemt måde, hvor hurtigt du gør det, eller hvor hurtigt du kan komme fra a til b. Det handler derimod om, at du GØR noget. At du ønsker at udvikle dig og tør arbejde for det. Min selvværdsfilosofi er helt klart at tage små skridt og være god ved sig selv på vejen. Kan du tage store skridt, så gør endelig det! Giv den gas, så længe du kan. Men hvis du pludselig ikke kan leve op til dine egne forventninger og krav, så vær kærlig over for dig selv. Du gør det godt.

Får du også dårlig samvittighed over dit selvværdsarbejde engang imellem? Og hvad gør du, når du oplever det? Kan du tilgive dig selv og være selvkærlig?

Fortæl mig gerne, hvad du tænker om emnet i kommentarfeltet eller på Facebook.

selvværd, kropsopfattelse

Mit arbejde med selvværdet virker

At arbejde med sit selvværd kan være hårdt arbejde, og nogle gange kan det være svært at se, om man overhovedet rykker sig. Forandringerne sker gradvist og nogle gange helt lydløst, men jeg tror inderligt på, at arbejdet virker, hvis man er konsekvent og opmærksom. Meget udvikling sker ikke linært, men mere i kurver, der kører op og ned, eller skridt, der går både frem og tilbage. Ofte møder vi de samme udfordringer igen og igen – men hver gang er der en mulighed for at lære noget nyt og rykke sig et lille stykke fremad.

For nylig har jeg opdaget, hvor meget mit selvværdsarbejde har rykket mig fremad. Der er flere eksempler, men i dag vil jeg fortælle om mit kropsarbejde. Min vægt plejer nemlig at ligge rimelig stabilt på et par kilos forskel, men for et par år siden tog jeg lidt på og endte med en højere vægt end normalt. Jeg opdagede det faktisk ikke med det samme, men da jeg gjorde, meldte jeg mig ind i et fitnesscenter. Både for at tabe mig, men mest for at røre mig, fordi jeg opdagede, at jeg brugte det meste af min tid på at pendle (siddende) til arbejde, hvor jeg også brugte mange timer foran en computer (siddende), inden jeg steg på toget hjem igen (siddende). Jeg havde brug for mere bevægelse i mit liv.

Og det seneste år har jeg egentlig været ret aktiv med flere timers træning om ugen, og jeg er også begyndt til hulahop (og det er så sjovt!) – men vigtigst af alt begyndte jeg også at arbejde selvkærligt med min krop. Det gik ud på at prøve at acceptere min krop, som den er. Ikke at stresse over, at jeg havde taget på. At acceptere, at det var dér, min krop var lige nu, og at det var okay. Og når jeg står på en kondimaskine i fitnesscenteret, har jeg gjort det til en vane at tænke disse sætninger for mig selv:

– Jeg elsker min krop, præcis som den er!

– Jeg respekterer og værdsætter min krop, præcis som den er!

– Jeg træffer nogle gode og sunde valg for min krop og for mit sind!

– Jeg er taknemmelig for min krop og alt det, den gør for mig!

På den måde fodrer jeg min underbevidsthed med positive tanker.  Læs om tankernes kraft her.

I går vejede jeg mig (havde ellers lagt vægten langt væk, da jeg ikke synes, vi er gode venner), og jeg fik simpelthen et chok. Jeg vejer nu ikke kun to kilo mere end, hvad jeg plejede at gøre. Nu vejer jeg 5-7 kilo mere, end jeg plejede. Jeg kan analysere længe på, hvorfor jeg gør det, men her vil jeg bare nøjes med at påpege det, der gik op for mig:

For selvom jeg godt kan mærke, der er noget af mit tøj, som ikke sidder helt, som det plejer, og noget af det kan jeg faktisk slet ikke passe, så har jeg det faktisk godt med min krop. Jeg vil gerne tabe mig en lille smule, men jeg synes faktisk, den gør det godt. Den er flot og stærk. Den er sund og rask, og den hjælper mig hver eneste dag. Jeg er virkelig glad for min krop! Hvad skulle jeg dog gøre uden den?! Her kan jeg virkelig mærke, at det fokus og arbejde, som jeg har lagt i min kropsopfattelse, virker. Det virker!

Hvordan har du det med kroppen?

Her er, hvad jeg har gjort:

– Forsøgt at minimere de negative tanker om min krop (hvad godt gør de?)

– Forsøgt at øge de positive tanker om min krop

– Lavet en vane med at sige de fire positive sætninger til mig selv, hver eneste gang jeg står på en step maskine, cross trainer eller et løbebånd. Ikke kun én gang, men i al den tid, som jeg står der.

– Givet min krop tilladelse til at være der, hvor den er

– Forsøgt at undgå panik og stress og i stedet tænkt, at det nok skal komme på et tidspunkt

– Udtrykt taknemmelighed over for min krop

– Sagt positive ting til og om min krop

Hvad kan du gøre for at få et bedre forhold til din krop?

Selvom jeg blev lidt nedtrykt over vægten, så blev det også tydeligt for mig, hvordan min kropsopfattelse ikke passede til vægten. Jeg blev nedtrykt over vægten, fordi det tal, der kom frem, ikke passer til min selvopfattelse – ikke fordi jeg har et problem med min krop egentlig. Jeg har formået at skabe et okay forhold til min krop, selvom den er større og tungere, end den plejer. Og det gjorde mig stolt og glad. For hvad er egentlig vigtigst? Tallet på vægten, eller hvordan du har det med dig selv og din krop?

Jeg var ude og kigge på tøj med en veninde for noget tid siden, og hun kiggede på nogle bestemte bluser, som hun godt kunne lide.
”Men jeg kan ikke gå i de her bluser, fordi min mave ikke ser godt ud i dem!”, sagde hun og gjorde det samtidig klart, at det var hendes krop, der var forkert, og ikke bluserne.

Den kunne jeg godt tænke mig at vende om – for det er altså aldrig kroppen, der er forkert! Hvis der er noget tøj, der ikke passer til din krop, så er det altså tøjet, der er forkert på den. Din krop er altid okay, uanset hvordan den ser ud. Vi og vores kroppe var her altså før det tøj, der lige er blevet produceret (og som sikkert er designet ud fra et temmelig snævert kropsideal!), så det logiske må da være, at tøjet skal tilpasses kroppene og ikke omvendt!

Derfor ved jeg ved godt, hvad jeg vælger! At have en god kropsopfattelse og give min krop plads og accept må til enhver tid komme før et tal på en vægt! Og så tror jeg for øvrigt ikke på, at det at gøre kroppen til problemet eller hade sin krop gør noget godt for os eller for vores motivation for at ændre den. Jeg synes, det er okay, at man gerne vil tabe sig – men jeg tror, det er enormt sundt at kigge på, hvorfor man vil det. I mine øjne er den bedste måde at skabe ændringer i sin kropsopfattelse at begynde at være mere sød ved sin krop. Prøve at elske den, være taknemmelig for den – for jo gladere du er for din krop, jo bedre vil du behandle den.

Derfor kommer vægten ned under brusekabinen igen, hvor den kan samle støv, og jeg fortsætter med at tænke positivt om min krop og at have det sjovt med forskellige former for bevægelse.

Ovre på Facebook er ugens udfordring at lave spejløvelsen hver dag – og har du problemer med din kropsopfattelse, er du meget velkommen til at hoppe med på udfordringen! Den vil helt sikkert kunne give dig en mere positiv tilgang til din krop.

selvværd, slå hjernen fra

Nogle gange skal du ikke tænke så meget – om at slå hjernen fra

I dag handler det om at slå hjernen fra – den er nemlig ikke altid på vores side. Mit sidste blogindlæg blev måske lige alvorligt nok, og derfor er pointen i dag lidt i den anden grøft. For nogle gange kan man tænke for meget over tingene og fokusere for meget på én lille prik i stedet for hele billedet.

Kender du det? At du tænker for meget over tingene? At du kommer til at fokusere helt snævert på én eller flere ting, men glemmer det store billede?

I sidste uges blogindlæg, hvor jeg i forhold til at få børn har fokuseret enormt meget på min alder, og i forhold til arbejde har jeg fokuseret enormt meget på konkurrencen – i begge tilfælde handler det jo ikke kun om de to ting. Det handler om alt muligt andet også!

Og det gør det jo tit, livet. Det handler om alt muligt, og når det kommer til lavt selvværd, kan man også have tendens til at fokusere på nogle få ting – fx at man har det dårligt, at man ikke tror på, det kan blive bedre, eller følelsen af at sidde fast i et bestemt mønster.

Jeg tror virkelig på, at det er godt at bruge sin hjerne og sit sind, når man går rundt og tumler med nogle ting – fx kan man med fordel kigge rationelt på sine oplevelser, analysere (en smule) på, hvad der er sket, og bruge sindet til at forstå sammenhænge eller finde løsninger.

Men jeg synes også, sindet kan tage overhånd.

”You have probably come across ”mad” people in the street incessantly talking or muttering to themselves. Well, it’s not that much different from what you and other ”normal” people do, except that you don’t do it out loud. The voice comments, speculates, judges, compares, complains, likes, dislikes, and so on. The voice isn’t necessarily relevant to the situation you find yourself in at the time; it may be reviving the recent or distant past or rehearsing or imagining future situations. Here it often imagines things going wrong and negative outcomes; this is called worry. (…) It is not uncommon for the voice to be a person’s own worst enemy.”
– Eckhart Tolle i The Power of Now

Her er det den indre kritiker, som forfatteren Eckhart Tolle beskriver i citatet – og det er blandt andet den stemme, der kan komme og forpurre vores tanker og tage over vores sind på en negativ måde.
Vi mennesker er bygget til at fokusere mere på det negative end det positive, og studier har vist, at der skal fem gode ting til for at udligne én dårlig.

Læs mere i disse to artikler:
https://www.psychologytoday.com/us/articles/200306/our-brains-negative-bias

https://www.huffingtonpost.com/renee-jain/negativity-bias_b_3517365.html

Husk hjertet og kroppen

Derfor giver det rigtig god mening, at vi kommer til at fokusere på de ting, der frustrerer os mest – men det betyder jo ikke, at vi ikke kan prøve at slå hjernen fra engang imellem.

Det er nemlig ikke kun sindet, vi skal bruge, hvis vi vil arbejde med vores selvværd. Vi skal også have hjertet og kroppen med. Hjertet skal vi bruge til at mærke efter, hvordan vi har det, og hvad vi længes efter. Hjertet skal også bruges til at føle medfølelse, både over for os selv og andre.
Kroppen kan vi for eksempel bruge til at trække fokus væk fra hovedet og over i nuet. At være i kontakt med kroppen gør også, at du kan mærke, hvordan du har det.

Så det handler om at finde balancen. Det er fint at bruge hjernen og sindet, når det giver mening, og du får noget ud af det. Tager det overhånd, så bliver du hvirvlet ind i dine tanker og taber dig selv i det.

Husk at bruge kroppen også, og det kan du for eksempel gøre på disse måder:

– Ved at trække vejret dybt kommer du ned i kroppen og tilbage til nuet

– Meditere

– Lave vejrtrækningsøvelser

– Lave afspændingsøvelser eller body scan-øvelser

– Bevæge kroppen, fx yoga, danse, fri leg på gulvet osv.

– Dyrke sport og mærke dine muskler

– Sætte dig stille med en hånd på hjertet og en hånd på maven

– Bruge kroppen og hænderne kreativt

❤️ Jeg har en lille udfordring til dig – er du frisk? Positive tanker kan være med til at sætte et nyt og bedre fokus…

Slået op af Stjerne Selvværd4. maj 2018

Men du kan også træne dit sind til at arbejde med dig fremfor i mod dig.
Så du min udfordring på Facebook? Den handlede nemlig om at være taknemmelig for alt det, som du har, og at skrive det ned hver dag i en uge. På den måde træner du langsomt dit sind til også at være opmærksom på alle de positive ting, der sker i dit liv – for lad os være ærlige: selvom du føler, at du er helt ude at skide, så må der være noget, som du kan være taknemmelig for? Har du tag over hovedet og mad på bordet? Har du rent vand i vandhanen? Har du nogle gode mennesker omkring dig? Det er ting, der ofte tages for givet (især i et land som Danmark, hvor vi er så vant til, at det er sådan), men som i høj grad er værd at være taknemmelig for – for det er altså ikke alle, der er så heldige. Og det kan også være det helt små ting: en blå himmel, en fin ukrudtsblomst i vejkanten, den slidte, men elskede sweater i skabet.

”Der er altid et eller andet, vi kan være taknemmelige for, selv på de dårlige dage er der jo alligevel et lille lys i mørket… vores gode dyne, en varm kop te eller et smil fra en forbipasserende. Der er altid noget, vi kan værdsætte. Allerede efter et par uger kan vi mærke forskellen fra før og nu, fordi vores sind er blevet kodet til at finde det gode i stedet for det dårlige. Det gør faktisk en stor forskel.”
– Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Hvordan bruger du din hjerne i hverdagen?
Og hvad gør du for at komme ned i kroppen?

Skriv gerne dine tanker og kommentarer her i kommentarfeltet – jeg vil elske at høre, hvad du synes!

selvværd, skamløs,

Sådan bliver du skamløs

Som jeg skrev i sidste blogindlæg, så har jeg nu besluttet mig for at være skamløs. Skamløs er et ord, der er ved at gå lidt i glemmebogen i min verden. Men det, der er tilbage af ordet, har en ret negativ klang.

”Se hende derovre, hun er fuldstændig skamløs, tsk, tsk!”

Kan du høre det for dig? Hvordan det lægger sig meget tæt op ad sætninger som ”skam dig” og ”hvem tror hun, at hun er?”

Men jeg synes faktisk, det er et meget smukt ord. Man er fri for skam. Man skammer sig ikke over, hvem man er, eller hvad man gør. Og det er der, vi skal arbejde på at komme hen! Tænk at kunne være sig selv og vise verden, hvem man er – uden at skamme sig eller føle sig forkert. Åh, hvilken befrielse!

Dermed ikke sagt, at jeg helt uproblematisk kan være fri for skam fra nu af – sådan er det med udvikling. Det går op og ned og rundt i spiraler. Og det er okay.

Men jeg har virkelig haft det godt med beslutningen, som har frigivet en masse energi, stolthed og glæde. Jeg har trampet smilende rundt i pedalerne på cyklen, jeg har gået med rankere ryg, og jeg har fået sagt min mening. Jeg synes, du skal prøve det!

Derfor vil jeg forsøge at lave en liste over, hvordan du også kan blive skamløs. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har tilføjelser, tanker eller holdninger til listen. Sammen kan vi måske lave verdens bedste liste til at blive skamløse?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Sådan bliver du skamløs:

  1. Find ud af, hvad du skammer dig over 
    Lav en liste, hvor du skriver det hele ned. Svar på spørgsmål som ”hvad skammer jeg mig over?”, ”hvornår føler jeg mig forkert?” og ”hvad har andre skammet mig ud for/kritiseret mig for?”
  2. Undersøg listen
    Hvor kommer de forskellige ting, du skammer dig over, fra? Er det noget, du har lært af dine forældre? Dine venner i folkeskolen? En gammel kæreste? Kan du placere dine skamfulde sider/følelser i enten relationer eller tidsperioder, er du godt på vej til at få en dybere forståelse for, hvorfor du skammer dig.
  3. Mærk efter hver ting på listen 
    Gå igennem hver enkelt ting, og mærk efter, hvad du har brug for dér. Har du brug for at give noget til dig selv, har du brug for at tage en snak med personen, der er tilknyttet, eller måske skrive et brev (du behøver ikke sende det). Eller skal du tilgive nogen?
  4. Tag et opgør med listen
    Gå kritisk til listen, og spørg dig selv, om hver enkelt ting virkelig havde noget med dig at gøre, eller om det er noget, der stadig er gældende for dig. Behøver du stadig skamme dig over noget, som du lærte af dine forældre i en presset situation, da du var lille? Måske er der flere ting på listen, som du kan slippe, fordi du kan stille dig op i helikopteren og få en anden forståelse for, hvad der skete dengang.
    Brug gerne lang tid her, det er et vigtigt skridt, og det kan have brug for tid.
  5. Beslut dig for, at NU vil du slippe skammen og være skamløs
    Kan du finde noget kraft indeni dig, der enten virkelig har fået nok af at skamme sig, eller som er enormt motiveret for at komme over på den skamløse side, vil det være rigtig godt. Læg noget energi i beslutningen. Fortæl eventuelt andre om din beslutning, skriv den ned, og sig den højt for dig selv.
  6. Vær opmærksom
    Læg mærke til, hvad der sker indeni dig, når du nu går ud i verden og er skamløs. Hvordan føles det? Hvor er det let, og hvor er det svært? Hvad sker der i dine tanker? I starten kan det være, du vil opleve, at skammen kommer snigende – og her skal du være på vagt, så du fanger følelsen og får den sendt ud af døren igen. Måske skal du sige “Hej skam, jeg kan godt se dig, men vi to har jo sagt farvel til hinanden, og det må jeg holde fast i. Tak for alt det, du har lært mig.”
  7. Øv dig 
    Øv dig, øv dig, øv dig. Være selvkærlig, hvis du falder tilbage i skammen, undersøg den, bearbejd den, og prøv igen. Vælg det skamløse til hver dag. Arbejd med dit selvværd, så du står stærkere. Arbejd med din selvtillid, så du er mere selvsikker. Vær kærlig over for dig selv.
    Acceptér dig selv, som det fantastiske menneske du er – også med alle dine kanter, skrammer, buler og huller. Du er god nok. For helvede, du er god nok – og du fortjener et liv uden skam!

Hvad tænker du om listen? Mangler den noget? Har du mod på at hoppe ud i det? Og hvad skete der med dig, da du gik i gang med den? Kommentér gerne herunder, så jeg kan følge med i din udvikling – det vil betyde meget for mig!

selvværd, selvtillid, personlig udvikling

Fra nu af vil jeg være skamløs!

S K A M L Ø S . . .

Vi lærer som børn, at der er bestemte egenskaber, som vi ikke skal vise omverdenen, hvis vi skal have kærlighed fra vores forældre. Det lyder hårdt – men som menneske er det livsnødvendigt at være en del af fællesskabet – og som barn er det vigtigste vores forældres kærlighed. Vi ved instinktivt godt, at vi ikke kan overleve, ”hvis vi bliver sat ud i kulden” og forladt af vores forældre. Derfor tilpasser vi os og lærer, hvordan vi skal opføre os – og hvordan vi i hvert fald ikke skal. Det kan både ske ved skæld ud (udskamning) eller ved mere subtile hentydninger (vores forældres opførsel, kropssprog, reaktioner).

Derfor ender vi som voksne med en maske og en masse skygger (lyse og mørke). Masken er den personlighed, som vi viser til verden. Jeg er for eksempel sød, glad og sjov (og alt muligt andet selvfølgelig – men der er også meget, jeg IKKE er over for min omverden). Men det, at vi ikke føler, at vi kan ”vise hele vores væsen” til andre, betyder, at vi føler os begrænsede og ufuldstændige. Der er måske en masse egenskaber, som vi har lært, at vi ikke skal vise eller være. Det varierer fra familie til familie, hvad det er. De egenskaber, som vi gemmer væk, kan og tør vi ikke bruge i vores liv. Vi skammer os måske over dem, og vi får ikke brugt dem, når det giver mening.

Men vi er født med alle egenskaber, og det er super ærgerligt, at vi ikke kan stå ved hele os selv – og det er ærgerligt, at vi ikke kan gøre brug af bestemte egenskaber, når der faktisk er brug for dem.

Lad mig komme med et eksempel: det kan være, du har lært, at du ikke må være egoistisk. Det var måske ikke velset i din familie, og derfor skammer du dig som voksen, når du føler dig egoistisk, eller får lyst til at være det. Eller det kan være, du har gemt din egoisme så langt væk, at du slet ikke kan mærke dine egne grænser, og hvad du har lyst til. Det kan desværre vise sig ved, at du ikke får sat grænser og hele tiden kommer til at fokusere på andres behov i stedet for dine egne (og så får du måske stress eller bliver udkørt).

Kan vi i stedet lære at stå ved alle vores egenskaber og hele vores mangfoldige person med alle vores kanter, uperfektheder og unikke træk, ja, så bliver livet mere spændende og livligt. Og du formår at bruge egenskaberne til de situationer, hvor det passer ind.
For jo, det giver enormt god mening at kunne være egoistisk, ”for meget”, stærk, vred, dominerende og svag nogle gange, selvom de egenskaber måske bliver set som negative.

Den kommer i glimt, den der følelse af, at jeg vil stå mere ved mig selv. At jeg ikke vil skjule mig længere. At jeg ikke vil skamme mig længere. Men her på det sidste er den blevet mere tydelig, og jeg er blevet langt mere ligeglad med, hvad folk måtte tænke om mig.

Jeg forstår bedre og bedre, at folks meninger om mig siger mere om deres eget selvværd og hele deres egen tilværelse, end den gør om mig. Og så er jeg så ubeskriveligt træt af, at jeg holder mig tilbage fra at gøre ting, som jeg gerne vil – fordi jeg ikke tør, fordi jeg er bange for reaktionerne, eller fordi jeg føler, jeg skal skamme mig over mig selv.

Det kan være de små ting: den anden dag havde jeg købt en to go-kaffe, og jeg havde bedt om at få den i min egen to go-kop, men bartenderen lavede alligevel kaffen i et papkrus – og jeg stod dér og bed mig i læben, for skulle jeg sige noget (og stå ved mig selv), eller skulle jeg bare bide det i mig (og være irriteret over det)? Det endte med det sidste.

Og det kan være de store ting: for eksempel at jeg ikke tør stå ordentligt ved, at jeg har lavet en blog, og at jeg har store drømme for den. Så når folk spørger ind til den, så bliver jeg genert og kigger ned i jorden, mens jeg rødmende fortæller, at det ”bare er en lille blog, og at jeg godt ved, at den ikke har så mange læsere” – i stedet for at sige med et fast blik og rank ryg: ”ja, det er min blog, og jeg er allerede i gang med at få klienter igennem den, og jeg håber virkelig, at jeg kan gøre en forskel for andre.”

Kan du se forskellen? Hvornår skammer du dig? Hvad skammer du dig over? Hvor har du lært, at du skal holde dig tilbage? Hvilke egenskaber må du ikke ”være for meget af” i din familie?

Men nu vil jeg ikke skamme mig længere. Jeg vil ikke føle, at jeg er forkert, når jeg:

  • sætter mine grænser
  • bliver vred, når jeg har grund til det
  • blærer mig med min blog
  • står ved mine drømme
  • siger min mening
  • er dominerende
  • viser, at jeg ved noget om tingene
  • er stille, når jeg har brug for det
  • er larmende, når jeg har brug for det
  • bliver sur (når jeg ikke får min kaffe i min medbragte to go-kop!!)
  • spiser slik, selvom jeg gerne vil tabe mig
  • er ”for meget” og tager mine bling bling-øreringe på om mandagen
  • siger nej tak
  • siger ja tak
  • viser mine følelser (også de grimme, urimelige, ubehagelige)

Jeg vil være skamløs fra nu af. Det er slut med at gå rundt og have det dårligt over mig selv, og hvem jeg er. Fordi jeg er fucking okay! Og jeg vil have det bedste ud af livet, turde være uperfekt og sårbar og have den der skønne følelse af, at jeg kan være det hele.

Det er på vej, kan jeg mærke. Det er kommet gradvist, og jeg glæder mig kun til at se endnu flere resultater, når jeg byder flere sider af mig selv inden for.

Hvilke egenskaber skal du invitere på kaffe? Og hvor lang tid vil du egentlig bruge på kun at være en halv version af dig selv?

Har du brug for hjælp til finde dine skyggesider frem eller stå mere ved dig selv, så husk, at jeg stadig har nogle gratis forløb med op til fem selvværdssamtaler. Hvad har du at miste?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdsøvelse: Hvad vil du øve dig på?

Det er nemt at blive fanget i sine vaner og gøre det samme hver dag, tænke de samme tanker hver dag og i det hele taget gentage meget af det, man gjorde i går. Men det er muligt at bryde ud af sine vaner og gøre noget andet. Det betyder ikke, at du bare kan ændre dine vaner fra den ene dag til den anden, men det betyder, at du kan aktivt vælge, hvad du vil fokusere på og så øve dig. Øve, øve, øve dig.

Det kan for eksempel være at gøre det, du har valgt, i fem minutter hver dag. Eller aktivt prøve at være bevidst om at reagere på en anden måde. Vi har jo altid et valg, selvom det ikke altid føles sådan. Og så snart du er blevet bevidst om, at du gerne vil ændre noget, så kan du gå i gang. Det er super nemt – og alligevel så svært!

At arbejde sig henimod nogle personlige mål er godt, for det betyder, at du tager ansvar for (i hvert fald dele af) dit liv, og samtidig viser du også dig selv, at du er stærk, modig og målrettet. Det kan være med til at rykke dig ud af din komfortzone og gøre dig til et stærkere menneske – og forhåbentlig har det en meget positiv effekt på dit selvværd og din selvforståelse. Du viser dig selv, at du godt kan rykke dig væk fra det, som, du ikke synes, er tilfredsstillende. Det er godt for selvværdet!

Så her er en øvelse til dig:

  • Skriv ned på et stykke papir, hvad du gerne vil ændre. Du må gerne skrive flere ting på, og de må gerne være både store og små. Tøm gerne hovedet, og tænk både over din opførsel, dine tanker og dine reaktioner. Hvad skal der til for, at dit liv ser bare en lille smule bedre ud?
  • Vælg derefter den ting eller de ting ud, som du vil begynde at øve dig på. Start allerede i dag, og se, hvordan det føles. Hvad sker der indeni dig, når du prøver at gøre noget anderledes? Giver det energi? En følelse af overraskelse? Eller en følelse af, at det var helt forkert?
  • Du bestemmer og vælger selv, hvad der giver mening for dig. Men husk, at du godt kan ændre både dine tanker (og dermed dine følelser), dine reaktioner og din opførsel. Du kan lægge en plan, aflægge et løfte eller bare tage det, som det nu kommer. Det er op til dig.
  • Når du kommer i gang, er det meget vigtigt, at du husker at være selvkærlig. For der vil ganske sandsynligt være dage eller perioder, hvor det ikke lige går efter planen. Måske glemmer du dine mål, måske har du ikke energien til at gøre det, eller måske kan du slet ikke lykkes med det, selvom du prøver. Det er helt okay! Det er naturligt, at din proces vil gå op og ned, og vaner er ikke til at spøge med. De sidder super godt fast, så det er ikke, fordi du er ”dårlig” eller ”ikke god nok”, men fordi det er sådan, livet er. Kritiserer du dig selv, kan du skade dit selvværd frem for at styrke det. I stedet for at slå dig selv oveni hovedet med, at du ikke fik det gjort, så send en masse kærlige ord og tanker i din egen retning, tilgiv dig selv, og gør noget godt for dig selv. Og så op på hesten igen!

Så hvad skal DU øve dig på? Skriv gerne dine tanker, oplevelser eller de ting, du gerne vil øve dig på, i kommentarfeltet 🙂 Jeg vil elske at høre, hvad du kommer frem til og får ud af det.

Jeg vil øve mig på de her ting:

  • at blive mindre irriteret på min kæreste. Han er lige flyttet ind i min lejlighed, og det hele roder, og han ved ikke, hvor tingene er. Jeg bliver generelt nemt irriteret (måske skal jeg finde ud af, hvad det handler om??), men jeg vil gerne øve mig på at blive mindre irriteret på ham. Han er så sød og fantastisk, og jeg skal behandle ham ordentligt.
  • at drikke mere vand i løbet af dagen (for jeg er lidt for god til at glemme det, og så får jeg hovedpine. Det er dumt – og hvem ved? Måske bliver jeg irritabel, fordi jeg er dehydreret?).
  • at tage tingene én ad gangen og øve mig på ikke at blive overvældet. Jeg føler virkelig, at en stor del af det at blive voksen er, at der hele tiden er ting, der skal laves. Og lige for tiden er det lidt for meget for mig, så jeg vil øve mig på at ikke at have mere end tre ting på min to do-liste hver dag og sige lidt med ”pyt”.

God fornøjelse!

selvværd, selvtillid, selvkærlighed

Tag et kig på dig selv

Den anden dag havde jeg en snak med en ven. Vi talte om, hvordan det gik med os begge to, og hvad der skete i vores liv. På et tidspunkt kom vi ind på hans personlige udvikling, og hvordan han forsøgte at arbejde sig hen imod ”et bedre jeg”. Det handlede blandt andet om, at han gerne ville være lidt anderledes, og at han ikke var tilfreds med den person, han var – fordi den, han var, ikke levede op til hans værdier omkring, hvordan han skulle være, og hvordan han gerne ville bidrage til verden.

Det lød alt sammen meget godt, for det er godt at have nogle sunde værdier, og det er godt at have nogle mål, som man går efter. Jeg går selv meget op i personlig udvikling, og jeg er selv i gang med at prøve at blive ”et bedre menneske”, når jeg tager kurser, læser bøger og reflekterer over, hvad jeg kan gøre anderledes. Alligevel var der noget, der skurrede lidt i ørerne, og jeg spurgte ham, om hans vej til udvikling altid gik fra, at den, han var, skulle ændre sig for at leve op til hans forventninger – eller om det nogensinde gik den anden vej også. Altså, at forventningerne engang imellem blev sænket og tilpasset, hvem han var. Det viste sig, at det havde han faktisk slet ikke tænkt over i sit stærke fokus på at leve mere op til sine idealer.

Det overraskede mig, at han slet ikke havde tænkt over, om hans forventninger måske var for høje. Fordi mit fokus næsten altid er på bedre selvværd og selvkærlighed, så synes jeg, at man skal passe på med de høje forventninger. Og man skal passe på med at ville ændre for meget på sig selv. Det betyder ikke, at man ikke kan ”optimere” sig selv eller arbejde hen imod nogle gode mål. Men hvis forventningerne bliver brugt som en urealistisk målestok, som man hver dag kan slå sig selv i hovedet med, fordi man ikke kan leve op til dem – så er det ikke godt for selvværdet. Så har man måske en aktiv indre kritiker, der kritiserer én for ikke at være god nok, arbejde hårdt nok eller være et godt nok menneske.
Det er skadeligt i længden at have sådan en stemme kørende i hovedet, og derfor ville min tilgang altid være: vær kærlig mod dig selv, acceptér og respektér dig selv, og arbejd langsomt hen imod de mål, du har.

Jeg tror på, at man når længere – og er et sundere menneske, når man når derhen – hvis man kan være selvkærlig på vejen og stoppe den kritiske stemme, når man ikke lever op til de forbandede forventninger.

Senere talte jeg med min kæreste om den snak, jeg havde haft med min ven, og jeg påpegede, at vi var helt forskellige mennesker i forhold til forventninger. Men det var min kæreste ikke enig i, og han sagde:

”Du har da selv ret høje forventninger, og du har ofte krav til dig selv omkring, hvor mange ting du skal nå i løbet af en dag.”

Lige dér indså jeg, at han havde ret. Jeg har også vildt høje forventninger til mig selv – og jeg skrev jo faktisk et blogindlæg om netop det for noget tid siden. Det havde jeg så lige glemt i mellemtiden, hvor jeg sad og prøvede at give min ven gode råd. Men jeg gør jo præcis det samme, og jeg er også kritisk over for mig selv, når jeg ikke lever op til forventningerne. Det er det, der er pointen med det her blogindlæg:

Tag et kig på dig selv, når du har en mening om andre. Handler det også om dig selv? Når du dømmer andre, er det så i virkeligheden, fordi du dømmer dig selv for netop den egenskab?

Jeg er lige startet på et nyt kursus, der handler om skyggearbejde. Og her er teorien helt kort: ”Det, du siger, er du selv”, som underviseren Mette Holms bog om skyggearbejde også hedder.

Når du peger på andre, så er der tre fingre, der peger tilbage på dig selv. Kig på dig selv i stedet for. Hvad har du et problem med, som du ser i andre?

Mette Holms pointe er blandt andet, at verden omkring dig er et spejl, og at det, du ser i andre, faktisk handler om dig selv. Fordi alle mennesker rummer alle egenskaber (men de fleste af os har undertrykt en del af vores egenskaber for at passe ind i fællesskabet), så hvis du ser på et menneske og tænker, at den person er for eksempel stærk, egoistisk eller modig, så glemmer vi både, at den person også rummer alle andre egenskaber (og derfor også er svag, selvopofrende og bange), men også at vi selv indeholder de egenskaber, som vi ser i den anden.

Så da jeg hørte min ven fortælle, og jeg tænkte ”du gør det jo helt forkert”, så var det måske, fordi hans måde at gøre tingene på triggede noget i mig – fordi jeg gør det samme.
Skyggearbejdet er enormt interessant, og jeg vil skrive mere om det løbende under kurset.

Har du oplevet for nylig, at det, du så i et andet menneske, faktisk handlede om dig selv? Hvad gjorde du så, da du opdagede det?

Godt nytår, og en kæmpe tak!

Hurra, det er 2018! Rigtig godt nytår til dig, kære læser! Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år med nogle gode tanker omkring, hvad du vil arbejde med og for i det kommende år. At du havde en god nytårsfest, og at du har haft en dejlig og hyggelig jul.

Jeg selv er lidt rundt på gulvet efter en lang juleferie, hvor jeg havde en masse forskellige følelser fisende rundt i kroppen, og efter et nytår, hvor jeg for en gangs skyld ikke nåede at lave min nytårsopgørelse over 2017 og lave nye intentioner for 2018. Men jeg har alligevel gået og tænkt lidt på, hvad jeg gerne vil have, 2018 skal indeholde. Mere kreativitet og glæde – for eksempel i form af mere dans, ukulele, yoga og hulahop. Mere kærlighed og dybde – for eksempel i form af en prioritering af kærligheden og et nyt, mere positivt mindset i mine relationer. Mere mening og mindre bekymring – for eksempel i form af nye meningsfulde aktiviteter og mere væren i nuet. Mindre bekymring vil jeg også prøve at sikre ved at lade være med at tænke så meget. Jeg tænker rigtig meget, og jeg observerer mig selv og mine omgivelser meget. Det er en god ting, for det gør mig forhåbentlig mere bevidst om mig selv, mine tanker og mine mønstre. Men jeg har opdaget, at min indre kritiker og den frygtsomme del af mig selv føler med på sidelinjen, når jeg observerer, og det betyder, at de nemt kan komme ind i mit sind og overtage fortolkningen af mine observationer. Jeg bliver simpelthen mere bekymret og bange, når de overtager og hele tiden gør mig opmærksom på, at jeg skal overveje, om jeg er god nok. Det vil jeg prøve at holde op med, og jeg tror, det vil være godt for mig at tænke lidt mindre. Eller i hvert fald vælge mere bevidst, hvad jeg tænker på.

Har du nogen intentioner for 2018? Skriv dem gerne i kommentarfeltet, hvis du vil dele dem – jeg vil elske at høre dem og måske blive inspireret af dem 🙂

Stjerne Selvværd fylder snart 1 år – det er helt fantastisk, synes jeg! Tænk, at jeg har haft en blog om selvværd i et helt år! Jeg har stadig meget af lære om at drive en blog (vist især om markedsføring…), og du er mere end velkommen til at skrive ris og ros til mig i kommentarfeltet eller på mailen stjerneselvvaerd@gmail.com. Jeg er her for at lære og blive bedre, så alle kommentarer er velkomne.

Jeg vil også gerne takke dig for at læse med. Jeg ved ikke, om dette indlæg er det første, du læser, eller om du har læst flere – eller måske endda har læst med helt fra starten – men jeg er sindssygt taknemmelig for, at du læser med. TAK for det. TAK for dig. Jeg håber, at nogle af indlæggene kan inspirere dig og give dig noget med på vejen, som du kan bruge i din egen rejse til et bedre selvværd. Mit mål er at videregive det, som jeg har lært, så flere kan få gode redskaber til at arbejde med deres selvværd. Selvværdet er grundstenen i vores liv på en eller anden måde. Det har stor betydning for, hvordan vi opfatter verden omkring os og os selv – hvilket igen har stor betydning for, hvordan vi agerer i den verden.

Og så vil jeg også gerne dele en god nyhed med dig. Jeg har nemlig meldt mig til at nyt kursus, som vil styrke mig i mit arbejde som selvværdsvejleder. Det hedder Skyggevejlederuddannelsen, og det er psykolog Mette Holm, der afholder det. Det løber over seks måneder, og det handler kun om skyggearbejdet. Skyggeteorien handler om, at man som barn undertrykker nogle sider af sig selv, fordi man oplever, at det er bedst sådan i forhold til at få kærlighed. Men som voksen mangler man de sider, og man begynder for eksempel at lede efter dem i en partner. Samtidig betyder skyggesiderne (de sider, vi har undertrykt), at vi hverken kan acceptere dem hos os selv eller hos andre, og det giver anledning til både indre og ydre konflikter.

Jeg glæder mig helt vildt meget til det. Jeg håber på at lære en masse ny teori og få praktisk erfaring med at finde, arbejde med og tage skyggerne tilbage. Kan jeg finde mine egne skygger og lære at integrere dem i min selvopfattelse, vil det også være et godt redskab til at få et bedre selvværd.

Og jeg glæder mig til at dele en masse af det med jer!

Skål for et fantastisk 2018! 🙂
Hvis du gerne vil have hjælp til at arbejde med dit selvværd, så tilbyder jeg stadig gratis forløb, læs mere her.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du skal handle, hvis du vil ændre dig

Det er ikke nok at bruge hovedet, hvis du vil have andre resultater, end dem du får nu. Det er ikke nok at forestille sig, hvad der skal gøres anderledes, og planlægge, hvordan du skal nå dit mål. Hvis du vil ændre dig, opnå et mål eller i det hele taget rykke dig ud af stedet, må du rykke kroppen også, bevæge læberne og gå derud, hvor det måske er lidt farligt.

Du skal handle, hvis du vil skabe forandring. Det er simpelt, men det kan nu godt være ganske svært. Som da jeg skulle starte den her blog, hvor jeg tog mig sammen til det i et helt år, inden jeg trykkede på ”publicér”-knappen på hjemmesiden og tvang mig selv til at lave en Facebook-side og invitere alle mine Facebook-venner.

Jeg drømte om at lave en blog om selvværd – men jeg fik den altså først, da jeg besluttede mig for at trykke på knappen og gå ”live”. Men nu har jeg den, og den lever, og jeg skriver til den hver uge.

Er du klar over, hvordan det føltes at springe ud i det?

Det var den skønneste, mest nervepirrende og stolte følelse. Jeg gjorde det fandme. Havde jeg ikke sat en dato og fulgt igennem med den, havde jeg nok stadig stået med en uforløst drøm og en masse usikre hvad nu hvis-tanker.

Hvad drømmer du om?

Er du god til at rykke på dine drømme? Og hvad gør du, hvis du gerne vil gøre noget andet end det, du plejer, men det føles uoverskueligt? Hopper du så ud i det, eller går du rundt om den varme grød?

Åh, jeg gør meget det sidste. Danser og hopper, men ikke desto mindre rundt om i stedet for at hoppe op i grøden. Med en masse hvad nu hvis-tanker, overspringshandlinger og overbevisende ord om, at det måske ikke er så vigtigt alligevel. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne handle lidt mere. De gange jeg har handlet, har jeg fået nogle fantastiske oplevelser – og jeg har styrket mit selvværd, fordi jeg har vist mig selv, at jeg kan.

Da jeg besluttede mig for at flytte hjemmefra til Frankrig – og tog af sted igen, selvom jeg havde en ubehagelig oplevelse på min første tur. Da jeg lettere spontant tog til optagelsesprøve på journaliststudiet på SDU og kom ind. Da jeg købte en enkeltbillet til Thailand efter et break-up. Da jeg meldte mig til uddannelsen som Selvværdsvejleder, selvom jeg ikke vidste, hvad der ventede.

Og det handler jo slet ikke kun om de store, flotte, vilde drømme. Det handler i høj grad også om at turde kigge indad og arbejde med sig selv. Hvis man for eksempel gerne vil være mere modig, arbejde med sit selvværd eller lære at sætte grænser. Det hele kræver mod og vilje, og det, der ser nemt ud for andre, kan trække tænder ud hos en anden.

Der er jo en grund til, at forskellige ting er svære for os. Nogle gange er grunden ikke lige til at få øje på, men der må jo være en grund til, at vi er, som vi er. Igennem hele vores opvækst og liv har vi lært, hvad der er rigtigt og forkert i for eksempel vores forældres øjne. Vi har følt os accepteret og ikke accepteret, og vi har alle fået knubs med på vejen. Vi har indrettet os efter alle de oplevelser på forskellige måder. Og det er helt normalt. 

Klap dig selv på skulderen, og start fra, hvor du står. Tag nogle små skridt derud, hvor det er farligt, og opdag, at du godt kan stå oprejst derude også. Hvis du gerne vil være mere modig, så bliver du nødt til at opføre dig mere modigt. Hvis du gerne vil lære at sætte grænser, så bliver du nødt til at mærke efter, hvor de går, og sætte dem. Og vil du gerne arbejde med dit selvværd, så må du gøre noget andet for at få det bedre med dig selv.

Uanset hvad du gerne vil arbejde med, bliver du nødt til at handle for at opnå det. Det kan være rigtigt godt at bruge hovedet også, og der kan for eksempel være nogle negative tankemønstre eller overbevisninger, som du skal arbejde med og give slip på.

Også her er der gode, udviklende oplevelser i vente, hvis man tør handle.

Som da jeg begyndte i terapi, fordi en masse ting begyndte at boble op til overfladen. Når jeg øver mig på at mærke efter, hvad jeg har brug for. Når jeg øver mig på at sige min ærlige mening og sætte grænser. Når jeg rækker hånden op for at sige noget foran en masse mennesker, selvom jeg ikke tør. Og når jeg tør være sårbar, selvom der er risiko for afvisning.

Hvad vil du gøre anderledes i dag?

 

PS Jeg tror på dig! 

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Forventer du også for meget?

Jeg har tit lidt dårlig samvittighed. Over alt det, som jeg ikke når. Over alle de kreative projekter og ideer, som jeg slet ikke får startet på. Over alt det, som jeg føler, jeg burde gøre.

Kender du det?

Jeg føler, at jeg efter flere år på arbejdsmarkedet har fået et større behov for ro. Jeg kan ikke overskue så mange ting som tidligere. Jeg har slet ikke så mange aftaler længere, og jeg bliver hurtigere overstimuleret af lyde, travlhed og menneskemylder.

Men jeg har stadig nogle usagte krav over for mig selv, som handler om, at jeg skal være lige så aktiv som før.

Problemet er forventninger. De små sataner kommer snigende over alt og viser sig først, når jeg opdager, at de ikke er blevet mødt. Så bliver jeg skuffet og irriteret over, at det ikke var, som jeg forventede.

Læs Dine tanker skaber dit liv – så pas på dem

Men det giver jo slet ikke mening, at jeg skal være lige så aktiv, som jeg var i mine studieår. Dengang var jeg jo studerende med meget mere frihed og på en eller anden måde mindre ansvar. Jeg arbejdede frivilligt, pendlede fra København til studiet i Odense, var med til at skrive en bog, var aktiv på mit kollegium, hvor jeg også festede hver weekend, og jeg så mange af mine venner hver uge.
Jeg bliver helt forpustet ved tanken, når jeg tænker på dengang.

Nu er det meste af min tid låst fast i arbejde, der ikke efterlader lige så meget frihed. Derimod er der meget mere ansvar, og jeg er træt, når jeg kommer hjem. Og jeg skal stadig se kæresten, ordne alt det praktiske, drive den her blog, se mine venner, træne og slappe af. Der er sådan set nok at se til.

Jeg har de sidste par år følt, at jeg ikke var lige så aktiv som tidligere – og det var indirekte klart for mig, at det var et problem. Der kommer den dårlige samvittighed ind i billedet. Fordi hvorfor kan jeg ikke lave nogle flere aftaler? Træne lidt mere? Lave alle mulige kreative (og tidskrævende) projekter?

Men hvorfor er det egentlig et problem, at min hverdag (helt naturligt) har ændret sig? Det er jo helt normalt? Og jeg skal ikke lave de samme ting, have de samme behov eller føle de samme ting som for fem til ti år siden.

Læs At sige nej kan være selvkærligt

Min kæreste sagde noget klogt den anden dag, da jeg (igen) snakkede om den her problematik.

”Måske har du hele tiden haft brug for den ro, men måske kunne du ikke mærke det dengang. Måske er du blevet bedre til at mærke efter.”

Jeg ved ikke, om jeg havde lige så meget brug for ro dengang, men det giver faktisk rigtig god mening i mine ører. Det er i hvert fald vildt godt og selvkærligt, hvis jeg kan give mig selv det, som jeg har brug for – men jeg skal også huske at justere mine forventninger derefter. De skal nemlig passe sammen med virkeligheden.

Læs Husk at lytte til dig selv

Kender du det, at dine forventninger hænger fast i fortiden, og din virkelighed har rykket sig, så de to ikke længere passer sammen? I hvilke situationer eller områder af dit liv oplever du det?

Læs Giv slip på fortiden 

Faktisk oplever jeg, at forventninger er noget rod i mange dele af mit liv. Jeg kommer ubevidst til at forvente noget, og pludselig opdager jeg, at det er dem, der har forstyrret min opfattelse af virkeligheden.

Prøv at holde øje med, hvornår dine forventninger fucker med dig. Og hvor langt de muligvis er fra din virkelighed eller dine behov. Og prøv derefter at give slip på dem. Øv dig i at forvente mindre – for så er der mindre risiko for skuffelse, og det bliver nemmere at tage tingene, som de kommer, og lade dem udfolde sig.

Jeg glæder mig til at høre, hvilke tanker det sætter i gang hos dig. Brug gerne kommentarfeltet!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Ræk hånden ud

I søndags havde jeg en rigtig ked af det-dag. Jeg vågnede og var trist helt ind i knoglerne. Jeg brugte dagen inde på mit værelse med at se serier i sengen, rydde lidt op og i det hele taget være meget introvert og trist. Jeg var forvirret over mit liv og min uvisse fremtid. Jeg ved ikke, hvor jeg kommer til at arbejde, eller hvor jeg skal bo, når den bygning, jeg bor i, er blevet solgt. Jeg føler mig splittet imellem mine forventninger om fremtiden og den reelle virkelighed, som jeg står i. Det er på en måde forvirrende at være voksen, og selvom jeg har været voksen i flere år (tror jeg nok?!), så holder forvirringen ikke op.

Da en ven skrev til mig og foreslog en spontan gåtur, kunne jeg ikke overskue det. Jeg var travlt optaget med at svælge i min egen tristhed. Men måske skulle jeg have sagt ja til at gå en tur. Jeg var på den måde kommet lidt ud, og jeg havde måske fået en god snak om det hele. Jeg tror, det havde været godt for mig.

Det er vigtigt at række ud efter hjælp, når man har det svært. Nogle mener, at man er ”svag”, hvis man beder om hjælp, fordi de har en idé om, at man skal kunne klare sig selv. Jeg mener, man er modig, hvis man tør bede om hjælp. Man er modig, fordi man tør vise sin sårbarhed over for andre, og man kan jo risikere at få et nej. Men vi er stærkere sammen, og det kan ændre hele verden at få et andet perspektiv på sin situation, få et godt råd eller støtte på det rigtige tidspunkt.

Hvem rækker du ud efter, når du har det svært? Og er der noget i dit liv, som du godt kunne bruge hjælp til? Hvordan kan du række hånden ud efter hjælp – hos nogle, du kender, eller nogle udefra?Jeg er lige startet i en virksomhedspraktik i Mødrehjælpen, og det er gået op for mig, hvor mange gode ting de gør for gravide og børnefamilier. De har både abortrådgivning, netværksskabende aktiviteter for børnefamilier, økonomisk rådgivning, julehjælp, behandling af både børn og voksne, der har været udsat for vold, og butikker, der sælger børnetøj. Står du i en situation, hvor du kan bruge nogle af Mødrehjælpens mange gratis tilbud? Så kan du læse mere på deres hjemmeside her

Her er nogle flere links, hvis du har brug for at række ud efter hjælp. Giv det en chance. Du har ikke særligt meget at miste – men tænk, hvis det går godt. Så har du så meget at vinde!

Der findes med garanti mange flere tilbud – du kan altid google dig frem til rådgivningstilbud. Du kan også undersøge, om der er nogen muligheder igennem din skole, dit studie eller dit arbejde. Måske har kommunen eller andre lokale tiltag nogen muligheder? Det er ofte også muligt at blive prøvekanin hos for eksempel studerende på psykologistudiet eller andre studier, der beskæftiger sig med terapi, psyken, kroppen og andet.

Har du problemer med selvværdet, kan du også tale med mig. Jeg er uddannet Selvværdsvejleder, og der er stadig pladser på mine gratis forløb.

 

selvværd, kroppen, lavt selvværd

Kom ned i kroppen

Nogle gange foregår det hele oppe i hovedet. Tankerne flyver rundt, og du fokuserer kun på de ting, du ser ud igennem øjnene, og hvad du tænker om det. Hjernen kører derudad, og når du skal træffe beslutninger, gør du det med logikken og med det rationelle. Det vil give mening for din karriere at gøre sådan og sådan, og det vil være smart og effektivt, hvis du gjorde det dér, og det ville se godt ud, hvis du tog det der tøj på og så videre og så videre.

Det kan være rigtig fint at bruge vores hjerne – det er jo det, den er der for. Problemet med hele tiden at ”være meget oppe i hovedet” er, at det er tankerne, der får lov til at styre. Det bliver nærmest hovedet, der styrer os og ikke omvendt. Det kan også betyde, at vi mister kontakten til vores krop. Måske kan du ikke mærke, hvordan din krop har det lige nu – eller at du ignorerer det, hvis du kan.

Men kroppen er også et instrument, som vi kan bruge til vores fordel – ligesom hjernen. Kroppen ved mange ting, og den giver dig hele tiden signaler, som du kan lytte til og bruge. Og kan du mærke efter i din krop, kan du også pludselig træffe beslutninger ud fra dit hjerte og ikke kun din hjerne.

Hvordan har du det med din krop? Kan du mærke den? Hvordan har den det lige nu? Har du ondt nogen steder? Hvor føles det rart? Kan du mærke dit hjerte slå? Og hvordan er dit åndedræt? Hvad sker der, hvis du trækker vejret dybt flere gange og bare mærker din krop?

Jeg tror på, at det er super vigtigt, at vi har en god forbindelse til vores krop. På den måde kan vi have en balance mellem hjerte og hovedet, altså mellem kroppen og vores tanker. For vi er jo ikke vores tanker, selvom det godt kan føles sådan. De drøner fremad, og jeg har læst, at vi tænker omkring 60.000 af dem hver eneste dag. 60.000!!! Det er altså en del af holde styr på, og når man så tænker over, at de fleste af de tanker tænkte vi også i går og dagen før det, så bliver det tydeligt, at vi kan få et fordrejet verdenssyn, hvis vi kun lytter til tankerne.

”Som det er nu, vil jeg sige, at 80 til 90 procent af de fleste menneskers tænkning ikke bare er selvgentagende og nyttesløs, men meget af den er også skadelig, fordi den fungerer forstyrret og ofte er negativ. Iagttag sindet, og du opdager, det er sandt. Det forårsager et alvorligt tab af livsenergi.”

Eckhart Tolle i ”Nuets kraft”

Derudover er det meget nemt at tænke på fortiden eller på fremtiden, når vi tænker, og det betyder, at vi fjerner os fra nuet. Vi oplever simpelthen ikke det, der sker lige nu, hvis vi hele tiden gennemlever gamle oplevelser i sindet eller bekymrer os om fremtiden. Kan vi derimod komme ned i kroppen, vil vi automatisk være i nuet. Forfatteren Eckhart Tolle taler meget om det at bruge kroppen som et instrument til at komme tilbage til nuet i sin bog ”Nuets kraft” – som jeg varmt kan anbefale. Han taler om at rette sit fokus indad, så man mærker kroppen og den liv.

”Ret opmærksomheden mod kroppen. Føl den indefra. Er den levende? Er der liv i dine hænder, armen, ben og fødder – i din mave, dit bryst? Kan du føle det subtile energifelt, der gennemtrænger hele kroppen og giver vibrerende liv til hvert eneste indre organ og hver eneste celle?Bliv ved med at fokusere på din indre krop lidt endnu. Undlad at tænke på den. Føl den. Jo mere opmærksomhed, du giver den, jo klarere og stærkere er følelsen.”

skriver Eckhart Tolle i bogen.

Der er mange måder at komme ”ned i kroppen” på, men noget, der virker godt for mig, er mit åndedræt. Jeg prøver generelt at være opmærksom på det og sørge for, at jeg ofte trækker vejret dybt. Hvis jeg trækker vejret dybt et par gange og prøver at mærke min krop, kan jeg mærke mit hjerte slå – og det kan jeg ellers ikke normalt. Hvis jeg fokuserer på mine hænder, kan jeg mærke, at de pibler og sitrer af liv. Normalt tænker jeg slet ikke over, hvordan min krop føles. Men det må jo være sådan, kroppen føles hele tiden – jeg kan bare ikke mærke det, fordi jeg er så fanget af mine tanker og mit sind.

Andre måder kan være at lave noget med kroppen, altså at bevæge den på forskellige måder. Jeg kan godt lide at dyrke yoga og danse, for der får jeg brugt kroppen mere alsidigt, og jeg kommer i kontakt med den på en god, behagelig og sjov måde. Tankerne står mere stille, og jeg kan bare bevæge mig intuitivt i nuet og være i min krop. Det er ret rart.
Hvordan kan du godt lide at bevæge dig? Og kommer du ned i kroppen ved at bruge den aktivt?

En anden måde at komme ned i kroppen på er ved at meditere. Her sidder man typisk stille og fokuserer én bestemt ting eller bare på at observere kroppen og sindet. Jo oftere du mediterer, jo større forbindelse vil du få til din krop. Der findes et hav af forskellige typer, bøger og apps, du kan bruge. Jeg selv bruger appen Insight Timer engang imellem, og der er mange guidede meditationer.

Som jeg har været inde på før, så styrer vores tanker meget af vores liv, og har vi lavt selvværd, vil vores tanker kredse om vores eget værd og alle de bekymringer, der følger med. Kan vi komme mere ned i kroppen, vil det ikke bare give en bedre forbindelse til dig selv, men det vil også “slukke” lidt for alle de negative tanker, der måske kører rundt i knolden på dig. Det vil give dig overskud til at gøre nogle gode ting for dig og give dig en bevidsthed om, at du ikke er dine tanker. Og at du selv kan være med til at vælge, hvad du vil tænke.

Hvad virker for dig? Hvordan ser du på forbindelse mellem krop og sind? Og kunne du godt selv bruge lidt bedre kontakt til din krop? Kommentér gerne her på bloggen eller på Facebook.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvordan har du det med kroppen?

Hvordan har du det egentlig med din krop? Føler du dig tilpas i den? Er du glad for den? Eller kritiserer du den, hver gang du ser den i spejlet? Dækker du den til med løst tøj eller trækker konsekvent maven ind, når du er sammen med andre mennesker?

Har du lavt selvværd, vil det påvirke dig i mange aspekter af dit liv – inklusiv din kropsopfattelse. Det, kombineret med at vi lever i et samfund med nogle meget faste og snævre skønhedsidealer og eksponeringen af dem på de sociale medier, gør, at det meget nemt kan være svært at føle sig god nok, smuk nok, slank nok, ”perfekt” nok.

Jeg har selv et ganske ambivalent forhold til min krop. Jeg har heldigvis et rimelig naturligt forhold til kroppe generelt, og jeg har ikke problemer med at gå i bikini på stranden om sommeren eller med at tage bad i svømmehallen. Jeg ved, at vi alle er forskellige, og at kroppen er noget naturligt, der ser ud på tusindvis af forskellige måder. Jeg er opvokset med forældre, der tullede rundt nøgne derhjemme, og det betyder i dag, at jeg anser det som normalt og naturligt. På den anden side har jeg siden teenageårene kritiseret min krop for at være for tyk og forkert. Mine lår har næsten altid været for store og min mave for blød og dellet. Jeg har i mange år haft et kæmpe fokus på andre kvinders lår – hvordan ser de ud, hvor slanke er deres inderlår, hvor glatte er deres lår i huden – som jeg så har sammenlignet med mine egne.

Det er en rigtig dårlig strategi, det der med at sammenligne. Ofte vil vi jo finde de ”bedre udgaver” og sammenligne os med dem, og i den konkurrence vil vi altid tabe. Jeg taber altid, når jeg sammenligner mine lår med modellernes på de store plakater (og de er ovenikøbet photoshoppede!). Hvis jeg så bare sammenlignede mig med andre med større lår, ville jeg i det mindste føle, at jeg måske var heldig med mine ben, men det gør jeg jo aldrig. Sammenligninger kan hurtigt blive en endeløs kamp, der får næring fra vores negative tanker og lave selvværd, og som ryger mere og mere ud af kontrol.

Problemet med at sammenligne sig med andre er jo, at det kan man objektivt slet ikke. Vi er alle født med forskellige kroppe og forskellige gener, og vi lever alle forskellige liv. Vi kan jo ikke sammenligne os med andre, der er født med en helt anden type krop, har en anden forbrænding, lever et helt andet liv og spiser helt anderledes end os. Det vil jo aldrig give mening at forsøge at sammenligne to helt forskellige størrelser. Derudover har vi ofte et snævert fokus, når vi sammenligner os med andre, og det betyder, at vi kun kigger efter det fokus. I mit tilfælde: har hun slankere ben end mig? Kigger jeg kun på modemodeller, så ja, de har ALTID slankere ben end mig. I modeverdenen skal man være tynd og have et lavt BMI – og det skal man jo ikke i den ”virkelige” verden. At de derudover er photoshoppede, så det minimale fedt på inderlårene også er fjernet, så er det jo næsten som at sammenligne sig med en tegneseriefigur.

Derudover så tror jeg også, at vores øjne snyder. Det er vores hjerne og dermed vores tanker, der bestemmer, hvad vi ser, når vi kigger på vores krop. Man skulle tro, at øjnene så virkeligheden, som den er, men det er jo desværre ikke tilfældet. Et godt eksempel er anorektikere, der oplever, at de ser tykke ud, når de kigger sig i spejlet – mens alle andre kun ser skind og knogler. Sådan har jeg det også for tiden. Det ene øjeblik føler jeg mig ganske tilfreds med min krop, men så bliver jeg overrasket, når jeg ser et billede af mig selv. Hvorfor ser jeg så tyk ud på det billede, når jeg nu lige er kommet frem til, at jeg har en flot, almindelig krop? Eller omvendt: hov, jeg ser da ret slank ud på det billede, hvordan kan det være, når jeg nu går rundt og føler mig så tyk? Det kan faktisk være en ganske forvirrende oplevelse for mig at finde ud af, hvordan jeg skal have det med min krop. Det skifter hele tiden. Jeg føler mig for eksempel mere slank, hvis jeg dyrker sport (også nogle gange bare efter én omgang), og jeg har det omvendt, hvis jeg ikke rører mig så meget. Men det er jo ikke, fordi min krop svinger med fem kilo frem og tilbage fra dag til dag, og det viser igen, hvor meget kropsopfattelsen faktisk handler om det mentale.

Her er en video om modemagasiner og skønhedsidealer fra Oskar T. Brand

Stay Beautiful: Ugly Truth In Beauty Magazines

EVERY WOMAN SHOULD WATCH THIS! A shocking video about the ugly truth hidden in beauty and fashion magazines. Second part: https://www.facebook.com/oskar.t.brand.official/videos/2122098377816441music: Muciojad – Before I Sleep (Oskar T. Brand remix)More of my music / free download here:http://music.oskartbrand.comhttp://soundcloud.com/oskartbrand/tracksMore of my videos:http://www.youtube.com/oskartbrand/videoshttp://www.instagram.com/oskartbrandhttp://www.twitter.com/oskartbrandhttp://www.oskartbrand.blogspot.comhttp://www.oskartbrand.comhttps://theartistunion.com/oskartbrandSubtitles available (Arabic, Chinese, Croatian, Dutch, Finnish, French, German, Greek, Hebrew, Hungarian, Italian, Latvian, Malaysian, Norwegian, Polish, Portuguese, Russian, Spanish, Swedish, Thai, Turkish) on Facebook and YouTubeWould you like to volunteer with subtitles? Please send me a message for a timing file. Languages required: other than the ones aboveThanks to www.GlobalDemocracy.com for allowing me to use their Body Evolution video.

Slået op af Oskar T. Brand i 24. september 2016

 

Det samme gør sig måske gældende for dig? Hvad ser du, når du kigger dig i spejlet? Hvilke historier fortæller du dig selv om din krop? Og er det historierne, der styrer, hvad du ser?

Prøv at stille dig foran spejlet og observér, hvilke tanker der kommer, når du kigger på dig selv. Skriv dem eventuelt ned på et stykke papir. Prøv at være åben og ikke dømmende, når du observerer, hvad der sker i tankerne. Er der nogen områder på din krop, som du er hårdere ved end andre? Er der nogen områder, der ikke fremkalder nogen kritik? Er der nogen områder, som du tænker positivt om? Kommer der minder om andres kommentarer om din krop op, når du kigger på den?

Herefter har du et overblik over, hvilke dele af din krop som møder kritik fra din indre kritiker, og herefter kan du lægge en plan for, hvordan du vil arbejde henimod en bedre kropsopfattelse.

Her er nogle ideer til dig:

– Vær opmærksom på de negative tanker om din krop, og hvornår de popper op i dit hoved

– Vær selvkærlig over for hele din krop, især de områder som du er ked af

– Sig søde og positive ting om og til din krop  Læs om Spejløvelsen her

– Undgå at tale grimt om og til din krop

– Vælg aktivt, at du ikke vil sammenligne dig med andre, og øv dig på det

– Vær taknemlig for din krop og alt det, som den gør for dig hver eneste dag

– Undersøg, hvordan du kan få et bedre forhold til de dele af din krop, som du kritiserer

– Bevæg dig og brug kroppen på en god måde, som gør dig glad og giver dig energi

– Gennemgå dine sociale medier, og undersøg, om der er nogle af de ting, du følger/får ind i dine feeds, som er dårlige for din kropsopfattelse (for eksempel konti med ”perfekte” modeller – gør det noget godt for dig at følge dem? Hvordan får du det, når du kigger på de billeder?)

– Hold op med at følge de konti på sociale medier, som ikke er gode for dig

– Find i stedet konti, som gør dig glad og inspireret og eventuelt promoverer selvkærlighed og rummelige kropsidealer

– Behandl din krop godt: giv den god næring, plej den udvendigt (hvis det gør dig glad), pas på den

– Ønsker du virkelig at tabe dig, så sæt dig nogle mål og forfølg dem – men pas på, at det ikke er den lave selvfølelse, der styrer det hele. Så bliver du nemlig aldrig tilfreds

Hvad tænker du om det her emne? Hvilke tanker sætter indlægget i gang hos dig?

Husk, at alle kroppe er gode kroppe. Din krop er okay. Min krop er okay. Alle kroppe er perfekte i deres uperfekthed. Der er plads til os alle. Vi skal være taknemlige for vores krop, som arbejder for os hver eneste dag. Den fordøjer al den mad, vi putter ind i kroppen, den holder os oprejst, og den er stærk. Vi kan træne den op til alt muligt, og vi kan de mest utrolige ting med den.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Tænker du også på, hvad folk tænker om dig?

Hvordan har du det med folks mening om dig? Kredser dine tanker meget om, hvad andre mon tænker om dig? Det kan være et tegn på, at du har problemer med dit selvværd.

Jo mere andres mening betyder for os mennesker, jo mindre føler vi os måske værd. Eller måske kan vi ikke sætte det så firkantet op – men hvis andres meninger om dig betyder så meget, er det jo, fordi du søger anerkendelse og godkendelse udefra i stedet for indefra.

Hvis du har det 100 procent godt med dig selv, og du føler dig lige så meget værd som alle andre, og du har en gennemgående følelse af, at du bare er helt okay – ja, så betyder andres mening ikke så meget. Den kan i hvert fald ikke ramme dig helt ind i hjertekulen og drive dig vanvittig med hvad nu hvis de ikke kan lide mig-tanker resten af ugen.

Hvor meget lader du dig påvirke af, hvad andre tænker om dig? Hvor meget tid bruger du på at bekymre dig, inden du overhovedet ved, hvad de tænker?

Jeg har selv brugt enormt meget energi på at bekymre mig om, hvad andre mon tænkte.
Læs Det handler slet ikke om dig del 1
Det startede i teenageårene, hvor jeg mødte meget kritik for blandt andet mit tøj. Det gik folk bare helt vildt meget op i – sådan føltes det i hvert fald for mig. Jeg fik mange kommentarer (og tilråb på gaden?!) omkring mit farverige tøj, og det gjorde, at jeg blev meget selvbevidst. Jeg ændrede heldigvis ikke tøjstil, men jeg brugte utrolige mængder energi på at føle mig forkert, usikker og bange for, hvad andre tænkte.

Sidenhen er det heldigvis langsomt blevet bedre, men jeg må indrømme, at jeg stadig tænker over det. For meget. Nu er det lidt mindre, hvad folk, jeg ikke kender, på gaden tænker, selvom jeg også stadig får de tanker, hvis jeg har noget ekstra ”vildt” eller farverigt tøj på (der sidder teenageårene på en måde stadig i mig, og bekymringen er blevet en slags automatisk tankegang). Nu er det mere folk, der er lidt tættere på mig. Hvad tænker kollegaerne egentlig? Og svigermor? Eller mine venner – kom jeg nu til at sige noget forkert, eller har jeg gjort noget forkert? Synes de nu, at det er lidt skørt, at jeg er begyndt at gå til hulahop? Hvad tænker de om, at jeg er arbejdsløs?

”For det er, når vi ikke har et godt selvværd, at vi kan komme til dels at fortælle om vores liv på en måde, der ikke støtter og bygger os op, og dels at leve for meget ude i vores relationer – ude i dét, vi tror, de andre mener, tænker og synes om os. For vi ved det jo ikke. Vi tror det bare. (…) Det er selvværdet og den gode historie om os selv, der får det hele til at vende og det hele til at virke.” Gitte Jørgensen i ”Pippi Power”

Det er helt vildt trættende at skulle bruge så meget energi på at bekymre sig om den slags. Ofte ved du ikke slet ikke, hvad folk tænker, så energien bliver brugt på en form for gætværk, hvor det mest er dine tanker, der faktisk styrer det hele. Læs Det handler slet ikke om dig del 2

Fordi hvorfor er det egentlig, at vi giver andre mennesker magten til at beslutte, om vi er gode nok? Hvad kan de, som vi ikke kan? Hvorfor har de autoriteten til at vurdere, om vi er gode nok som mennesker (og kærester, venner, familiemedlemmer og alt det andet)? Og kender de overhovedet os og kan se det fulde billede? Og hvis de ikke kan, så er der da endnu mindre grund til at give dem magten til at bestemme, om vi er okay.

Selvom jeg jo ikke helt har knækket koden, så er mit råd, at du kan være opmærksom på at give dig selv al den anerkendelse, godkendelse og kærlighed, som du har brug for.
Læs Gør noget godt for dig selv

Hvis du øver dig på det, så vil andres mening måske over tid begynde at betyde mindre. Du kan stå stærkere i dig selv, for i sidste ende er det jo kun dig, der skal synes, at du er okay. Det er enormt rart, hvis andre også synes det (og mon ikke de gør??), men det vigtigste er, at du har det godt med dig. Tag magten tilbage til dig selv – det er dig, der definerer, om du er okay. Andres meninger om dig siger faktisk mere om dem end om dig. Tag en beslutning om, at du ikke vil give magten fra dig længere, og arbejd dig frem imod at tænke positive, kærlige, stærke tanker om dig selv. Husk, at du ikke skal banke dig selv oven i hovedet, når det ikke lykkes – du er i gang med at ændre gamle tankemønstre, og det tager (desværre rigtig) lang tid. Vær god ved dig selv i processen, og fejr de små sejre.

”Det, du indstiller din opmærksomhed på, vokser og bliver varigt i dit liv. Gå væk fra det negative, og indstil din opmærksomhed på det, som du virkelig ønsker at få eller have. (…) Lær at tænke positive bekræftelser. En bekræftelse er ethvert udsagn, du siger. Alt for ofte tænker vi negative bekræftelser. Negative bekræftelser skaber blot mere af det, som vi siger, vi ikke ønsker. (…) Udtal altid dine udsagn i nutid, for eksempel ”jeg er” eller ”jeg har”.”
Louise Hay i ”Helbred dit liv”

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Dagpengesystemet kradser

Jeg har snart været arbejdsløs i fire uger. Det er både kort og lang tid. Det er ikke min første gang på dagpenge, for jeg har besøgt systemet mange gange, fordi jeg har haft mange tidsbegrænsede stillinger. De fleste besøg har været korte, fordi der kom altid et nyt vikariat. Men der var den dér ene periode, hvor jeg ledte efter et job i flere måneder, og til sidst blev jeg så deprimeret, at jeg gik til lægen og sagde ”jeg tror, jeg har en depression”.

Og det er lige præcis dét, som jeg er bange for. At jeg havner der igen. Med alle de følelser og alle de negative tanker. Fordi det er svært at være på dagpenge. Vi lever i et samfund, hvor man er så tæt identificeret med sit arbejde, at det er det første, vi spørger hinanden om, når vi møder hinanden.

”Hvad laver du til daglig?” Hvorfor spørger vi egentlig ikke hinanden om andre ting som ”Hvornår har du sidst været lykkelig – og hvorfor?”, ”Hvad er dine fem yndlingsting at lave?” eller ”Hvad er dine tanker omkring kærlighed?”.

Det er ret nemt for mig at føle mig uduelig og som en taber, når jeg er på dagpenge. Jeg ved godt, at vi alle er lige meget værd, og at alle, der prøver at fortælle mig noget andet, har fat i den helt forkerte ende, men jeg kan alligevel blive meget påvirket af det. Jeg kan huske, at jeg var til en fest hos en af mine venner i den der periode for nogle år tilbage. Jeg kendte ikke rigtigt nogen, så det betød, at jeg utroligt mange gange skulle forklare ”at jeg ikke lavede noget lige nu, fordi jeg var arbejdsløs”. Hvilket igen affødte alle de her – sikkert velmenende, men ærlig talt ret irriterende – kommentarer som ”Kan du ikke bare blive freelancer?”, ”Har du prøvet at søge uopfordret?” og ”Kan du ikke bruge dit netværk?”. Den slags banale råd til jobsøgning kender man altså godt, når man er på dagpenge.

Det værste for mig er min indre kritiker, der ser det som sin opgave at evaluere mig dagen lang. Og der er godt nok meget, jeg kan gøre ”forkert”, når jeg er på dagpenge. Så er jeg ikke aktiv nok, ikke god nok, ikke modig nok, ikke effektiv nok – og med den attitude får jeg nok aldrig et job. Og jeg har opdaget, at jo mere jeg lader den indre kritiker komme med sit anmelderkatalog, som den hælder ud over mig, jo mere går det ned ad bakke. Hurtigt.

Jeg kan allerede mærke det nu, her tre og en halv uge inde i systemet. Det kan godt være lidt svært at komme op om morgenen, og det er nærmest umuligt for mig at møde klokken 9.00 på biblioteket, som ellers er min aftale med mig selv. Jeg gider for det meste ikke skrive de der ansøgninger, og jeg er en verdensmester i at overspringshandle. Jeg taler også i mere negative vendinger, og jeg er blevet mere irritabel.

Så jeg øver mig på at være selvkærlig, fordi jeg ved, at jeg bedre kan holde humøret oppe og derved have mere overskud til at søge jobs, hvis jeg kan holde den indre kritiker i skak. Det går blandt andet ud på, at jeg har lavet en ugentlig struktur, hvor jeg skal på biblioteket mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Onsdag har jeg fri, fordi det er selvkærligt og motiverende. Jeg skal søge de job, som a-kassen kræver – og gerne lidt flere. Jeg holder også altid fri i weekenden, og jeg tilgiver mig selv, når det ikke lige gik som planlagt. Det er okay. Og jeg anerkender mig selv for alt det, jeg gør og opnår, selvom det måske ikke lyder af meget, når min kæreste kommer hjem fra arbejde og fortæller om sin dag. Og så fylder jeg min hverdag med gode mennesker, hyggelige aktiviteter, sport og andet, som gør mig glad og giver mig energi. Fordi det er med til at holde den gode spiral kørende, hvor jeg er god ved mig selv og derved har energi nok til at holde kritikeren i skak. Og den gode spiral er helt ekstremt vigtig – altid, men især når jeg er på dagpenge.

Læs Husk at fejre dig selv

Det handler også om at kende sig selv godt nok til at vide, hvad der får én op eller ned. Hvad der virker, og hvad der absolut ikke gør. Og så gå efter de gode ting og skære de dårlige fra. Det er egentlig så simpelt og dog så svært.

Har du prøvet at være arbejdsløs? Hvordan er det for dig? Hvad virker for dig? Og hvad virker slet ikke? Jeg vil som altid gerne høre, hvad du tænker om mine indlæg, og hvad det sætter i gang hos dig, så du er meget velkommen til at skrive her i kommentarfeltet.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Vær tålmodig

Da jeg startede på Selvværdsvejlederuddannelsen, vidste jeg allerede, at jeg gerne ville arbejde med klienter, som jeg kunne vejlede til et bedre selvværd. Da jeg blev færdig med kurset, spirede idéen om at have en blog om selvværd også. Men jeg var også lidt bange for at gøre alt det nye – for hvad nu hvis jeg ikke var god nok?

Læs At være bange for sine drømme

Hele efteråret 2016 skrev jeg på mine blogindlæg, og det var først i januar 2017, at jeg fik startet bloggen rigtig. Da først den var i gang, var den pludselig ikke så farlig længere. Nu kunne jeg skrive til den hver uge, og det, der før var så skræmmende, var nu blevet normalt.

Jeg havde også lavet et koncept, hvor 10 personer kunne få fem timers gratis selvværdsvejledning, men der var ikke nogen nye prøvekaniner, der bed på. Jeg har gået og ventet og ventet, samtidig med at jeg bare har været glad for, at jeg beviste over for mig selv, at jeg kunne drive en blog.

Men pludselig for nogle uger siden var der én, der skrev til mig. Hun ville gerne tage imod de fem timer, og den anden dag havde vi vores første snak. Jeg havde egentlig været ret nervøs, fordi hvordan gør man egentlig det med at vejlede? Hvad hvis hun vidste det hele i forvejen eller syntes, det var nogle dumme øvelser, jeg kom med?

Heldigvis gik det rigtig godt! Jeg stillede en masse spørgsmål og kom ind til, hvad der var problematikken, og jeg fik givet nogle øvelser videre. Hun fortalte, at hun var glad for snakken og glædede sig til at prøve øvelserne, som var nye for hende. Selvom jeg sikkert kunne have gjort det meget bedre, så var jeg bare sindssygt glad bagefter. Jeg har endelig fået hul på boblen med klienter, og jeg er stolt af mig selv over, at jeg er nået hertil.

Pointen med det her indlæg er, at du skal blive ved med at prøve, hvis der er noget, du drømmer om. Og at det godt kan lykkes, selvom det måske ikke går så hurtigt som forventet. Det er helt fint at tage små skridt og stille og roligt bevæge sig fremad. Jeg vil i hvert fald undersøge, hvad det her kan blive til og glæde mig over de små fremskridt.

Læs Husk at fejre dig selv.

Hvad drømmer du om? Hvilke fremskridt har du haft? Går det for langsomt eller for hurtigt? Og kan du være tålmodig omkring det hele? Jeg vil gerne høre om dine drømme, så kommentér gerne i kommentarfeltet.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvem leder du efter?

Kender du det med, at du bliver ved med at blive tiltrukket af de samme typer? Og at det ikke nødvendigvis er lige lutter lagkage, når du så har været sammen med ham eller hende i længere tid, fordi du opdager nogle andre sider af personen?

Der er en sidste krølle på halen i forhold til de øvelser, som jeg har beskrevet de sidste par uger. Du kan nemlig også bruge øvelsen med skyggerne og masken til at blive klogere på, hvad det er, du ubevidst leder efter i en partner.

Dine skygger fandt du ved at finde de modsatte ord af dem i din maske.

Når du ved, hvad dine skygger er, så kan du nemlig igen lave sådan en ”modsat” øvelse og prøve at finde nogle ord, som betyder næsten det samme, men som er positivt ladede. Altså, positive synonymer.

Min maske er sød, glad og sjov. Det vil sige, at mine skygger er noget à la egoistisk, alvorlig og kedelig.

Men de positive ord, der svarer til mine tre skygger er tro mod sig selv, reflekteret og rolig.

Hvis man er egoistisk, lytter man jo til sine egne behov og gør, hvad man synes, der er bedst for sig selv. Derved er den positive version, at man er tro mod sig selv – og det er jo noget, som man kan beundre.

Igen skal du her prøve at tænke over, hvad det er, du lægger i de forskellige ord og prøve at finde de ord, der passer til. Der ligger meget gemt i nuancerne. For eksempel er kedelig og rolig ikke nødvendigvis det samme, men når jeg tænker over de to ord, så er kedelig noget med, at man siger nej til ting, og at man ikke gider lave noget (sjovt.) Og her passer rolig godt som et positivt synonym, fordi det betyder, at man ikke hele tiden skal lave noget, og at det er okay bare at være og slappe af.

Teorien er, at de positive ord, som du finder, er de egenskaber, som du går ud og leder efter i en partner. Og det giver faktisk rigtig god mening. For som jeg skrev i det andet indlæg, så fødes vi som ”hele” mennesker med alle egenskaber. Men hvis vi derefter forkaster nogle af de egenskaber og derved ikke er hele længere, så vil vi jo længes efter at finde de forsvundne dele igen, så vi igen kan blive hele. Alt det her foregår ubevidst, for vi føler jo nok ikke et behov efter at være mere egoistiske, alvorlige eller kedelige – eller hvad du nu har af skygger. De positive ord, som du finder og leder efter, det er så din partners maske.

”Når du har alle tre ord, har du et overblik over, hvilken type person du forelsker dig i, og du kan også se under Mine skygger (dine egne skygger, red.), hvad du senere vil hade ham for”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Prøv at se, om de ord, du har fundet, passer på din partner, dine tidligere partnere, eller hvem du ellers går og synes er interessante. Passer det?

Mine ord (tro mod sig selv, reflekteret og rolig) passer nemlig rigtig godt på min kæreste. Han er sådan en rolig fyr, der godt kan sætte grænser, når han kan mærke, at noget er for meget. Han siger sin mening (både det positive og det negative) uden at det lader til, han har nogen problemer med det, og han tænker en del over tingene. Han er selvfølgelig også alt muligt andet, men lige de tre egenskaber passer rigtigt godt på ham.

Der er forskellige faser i et parforhold, og ifølge Joan Ørting er der først forelskelsen, derefter magtkampene og til sidst kærligheden. Og her bliver skyggerne interessante. For det, vi bliver tiltrukket af i forelskelsen (for mit vedkommende det rolige, reflekterede og tro mod sig selv), ændrer sig nemlig, når forelskelsen langsomt forsvinder.

Så opdager man nemlig, at ens kæreste ikke kun er hans eller hendes maske, men at han også er alt det, som man er træt af – nemlig ens egne skygger. Så jeg opdager måske snart, at min kæreste også er egoistisk, kedelig og alvorlig – alt det, som jeg ikke kan acceptere, at jeg også er. Og så er det magtkampene begynder, og den fase handler om, at man gerne vil ændre på hinanden. Lyder det bekendt?

Pointen her er vigtig: det handler ikke om at ændre på sin partner, fordi gør man det, vil det blive en meget lang kamp. Kan du overhovedet ændre på et andet menneske? Og bør du?
Det handler i stedet om at se, at det, du pludselig opdager hos din partner, er dine egne skygger, og hvis du vil have et harmonisk parforhold og udvikle dig selv, så må du øve dig på at acceptere dine egne skygger – både hos dig selv og hos din partner.

”Men i stedet for at prøve at lave ham om, så handler skyggearbejde om selv at kunne rumme de sider ved ham, som vi i virkeligheden selv indeholder, men som vi ikke vil stå ved.”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Så når min kæreste kommer med sine platte jokes, og min automatreaktion er ”ih, hvor er du bare plat!”, så skal jeg se i øjnene, at jeg selv er virkelig plat engang imellem. Og når han roder og passivt insisterer på at have fire ekstra spisebordsstole placeret rundt omkring i sin stue, som han kun bruger til at hænge tøj på, så skal jeg måske acceptere, at jeg også selv roder og er utjekket indimellem (jeg føler mig faktisk tit utjekket, men det er ikke en følelse, som jeg er glad for). Når han igen igen foreslår, at vi bare skal ligge i sengen og se Netflix, så skal jeg bare sige ja til at være ”kedelig”, for det skal jeg lære at acceptere i mig selv (og det er godt for mig at slappe af uden at skulle nå noget).

Jeg øver mig på det her, og det interessante er, at hver gang jeg bliver lidt irriteret på min kæreste (eller andre for den sags skyld) og jeg når at fange mig selv i det, så viser det sig altid, at det, som jeg bliver irriteret over, er egenskaber/handlinger/følelser, som jeg ikke tillader hos mig selv. Og derved bliver det meget nemmere at dele min opdagelse med kæresten fremfor at begynde at kritisere ham. Det lykkes i hvert fald nogle gange!

Målet er, at du accepterer, at du også er alle dine skygger (sammen med alt det andet, som du er), og at du derigennem kan acceptere de sider hos andre. Så stopper krigen, hvor du prøver at ændre på den anden og få ret. Derefter kan du forhåbentlig komme til fasen, hvor du kan favne din partner i alt det, som han eller hun er.

Hvad tænker du om denne øvelse? 🙂

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Masken og alle dine skygger

Kan du huske den øvelse med kærlighedsbarometeret, som jeg skrev om for et par uger siden? Den hjalp dig med at finde dine ”positive skygger”, som er de egenskaber, som du gerne vil have mere af eller have i det hele taget. (Men du har dem allerede, du ved det bare ikke!)

I dag vil jeg fortælle, hvordan du kan finde din ”maske” og dine ”skygger”. Det er en øvelse, som kan hjælpe dig med at få bedre selvværd, for det handler dybest set om, at du skal øve dig på at acceptere alle sider af dig selv. Når du kan det, kan du elske dig selv mere, end du måske kan nu, og det betyder nemlig også, at du derfor kan elske andre endnu mere.

Teorien er, at vi som børn fødes som hele mennesker. Vi fødes simpelthen med alle de egenskaber, der findes. Vi er og kan det hele. Men som vi vokser op, opdager vi, at der er visse egenskaber, som ikke er så velsete i familien. Vi opdager måske, at vi ikke får så meget kærlighed, når vi larmer, er egoistiske eller er for vilde. Som barn er det vigtigste at få kærlighed og at være en del af sin familie og af det fællesskab, så derfor begynder vi at tilpasse os. Vi gemmer de egenskaber, som ikke er så gode i vores forældres øjne. Vi holder op med at larme og lærer måske, at vi får mere kærlighed, hvis vi hjælper med at rydde op. Pludselig er vi ikke så hele længere, fordi vi har undertrykt en masse egenskaber ved os selv.

”Masken bliver nu vores personlige vinderformular. Masken består af de egenskaber, som vi blev mest accepteret for i vores barndomshjem, og det er nu de egenskaber, som vi benytter os af, og som vi identificerer os med som vores personlighed.

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Først skal du finde din maske, det vil sige den ”maske”, du har på foran omverdenen. Det er den personlighed, som du viser andre. Og din personlighed er selvfølgelig kompleks og bred, men prøv alligevel at tænke på tre ord, som du føler beskriver dig. De skal være positive. Hvordan er du for eksempel, hvis du er til en jobsamtale? Når du møder nye mennesker?

Min maske er glad, sød og sjov. Jeg er ofte i godt humør og smilende, og jeg er venlig, lyttende og hjælpsom. Jeg prikker også tit til folk, så de begynder at grine, og jeg laver små jokes. Jeg har faktisk arbejdet sammen med folk, som flere gange har sagt til mig ”Du er da altid glad. Jeg troede ikke, du kunne blive ked af det” – men selvfølgelig kan jeg det.

Hvad er dine tre ord og din maske?

Nu kan du finde dine skygger ved at finde din maskes modsatte ord. Altså, jeg skal finde de ord, der er det modsatte af glad, sød og sjov. Det kunne for eksempel være trist/alvorlig, egoistisk og kedelig. Det kan være svært at finde ordene, så prøv at tænke lidt over, hvad dine ord i masken betyder for dig, og hvad der svarer til dets modsætning. De ord, som du finder, er dine skygger.

Dine skygger er de egenskaber, som du har undertrykt, og som du nu ikke vil kendes ved. Jeg reagerer for eksempel ret voldsomt, hvis jeg bare tænker på, at folk skulle tænke, at jeg er kedelig. For det er jeg fandme ikke, det kan jeg godt love dig for! Jeg kan til enhver tid kaste rundt med noget glimmer, tage noget (endnu mere) farverigt tøj på og bunde en øl. Jeg er ikke kedelig. Prøv at ”smage” på de ord, som du har fundet. Hvad gør de ved dig? Er det egenskaber, som du føler, at du har, eller er det nogle, som du ærligt talt helst ikke vil kendes ved?

Du kan lave listen meget længere, hvis du graver lidt mere i, hvad du ikke vil være. Hvis du tænker over, hvad du dømmer andre for, er det også en rigtig god måde at finde dine skygger på. Er der nogen kendte mennesker, som du dømmer – og for hvad? Hvornår tænker du, at nogen er noget negativt? Hvad kan du bare ikke klare, at nogen gør? Og hvis du nu skulle sætte det ord på dig selv, hvad ville det så gøre ved dig?

Jeg dømmer for eksempel folk, der hele tiden taler som sig selv. Folk, der er dominerende i en gruppesammenhæng, og folk, der ikke lytter til andre. Jeg dømmer folk, der ikke gider sortere deres affald eller på anden måde virker til at være ligeglade med miljøet. Jeg dømmer folk, der praler med deres egne bedrifter, og folk, som er hensynsløse – for eksempel i trafikken. Jeg dømmer kvinder, der viser deres kraftige lår frem i korte kjoler.

Og hvorfor gør jeg det? Fordi jeg er et dårligt menneske? Nej, jeg gør det, fordi jeg har skygger på de ting – og det betyder, at jeg slet ikke tillader mig selv at gøre det samme. Når jeg ikke kan acceptere bestemte ting i mig selv, kan jeg heller ikke acceptere det hos andre. Den anden dag fik jeg vildt dårlig samvittighed over, at jeg smed noget plastik i en almindelig skraldespand og ikke over i plastik-skraldespanden, og jeg tillader ikke mig selv at tale om mig selv hele tiden, og jeg må ikke vise mine lår frem i noget meget kort.

”Umiddelbart kan vi jo ikke lide vores skygger. Vi fordømmer dem, og vi lader, som om de slet ikke er os. Men. Vores skyggesider er faktisk vores personlige udvikling. Det betyder, at jo mere vi tager ejerskab af dem, befrier dem fra deres fangenskab, står ved dem og viser dem til verden, des større kærlighed får vi til os selv og til andre. Vi bliver hele igen, som da vi blev født.”

Joan Ørting, ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det handler om at blive bevidst om, hvad vi har undertrykt ved os selv, og derefter gradvist øve os på at tage de egenskaber tilbage. De fleste egenskaber er gode at have ved hånden i bestemte situationer. Der er ikke noget galt med at være egoistisk, for ved at være egoistisk mærker du dig selv og dine behov. Du sætter dig selv først – og hvis ikke du gør det, hvem skal så? Det er også okay at være vred – vrede hjælper dig med at mærke dine grænser og sætte dem. Nogle gange er det godt at være kedelig, hvis det betyder, at du slapper af og gør det, du har lyst til.

Der er en anden god måde at finde sine skygger på. Hvis du forestiller dig, at du peger med pegefingeren på dem, du dømmer og for eksempel siger: ”Du er så egoistisk, du er!” – hvor peger de andre fingre så hen? Tilbage på dig selv. For det er du også. Og det er okay. Du er det hele, du er et fantastisk menneske i al din skønhed og kompleksitet. Du har det hele indeni dig, og jo mere du tillader dig selv at være alt det, som du er, jo mere kan du acceptere en verden, der er præcis lige så kompleks som du selv.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den her øvelse. Giver den mening for dig? Hvad fandt du frem til? Var det svært eller let at finde din maske og dine skygger? Hvad kan du bruge det til?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, eller send mig en mail (også hvis du har spørgsmål eller andet) på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Kærlighedsbarometeret

Da jeg tog min uddannelse som Selvværdsvejleder hos Joan Ørting, lavede vi en øvelse, der handlede om et ”kærlighedsbarometer”. Jeg håber, du har lyst til at prøve at lave øvelsen, for den kan vise nogle interessante ting om dig, om dine relationer til din familie og andre, og den kan hjælpe dig med at fokusere på nogle positive ”skygger”. Jeg vil komme nærmere ind på skygger og masker i et andet blogindlæg, men skygger er nogle af de egenskaber, som vi har lært at undertrykke ved os selv.

Øvelsen går ud på, at du skal tegne et barometer, eller i hvert fald en linje med tal fra 1-100 på. Her skal du sætte alle dine familiemedlemmer ind – og dig selv. Du skal placere folk på barometeret, alt efter hvor meget du elsker dem. Altså, dem, du elsker højest, sætter du højest.

Det med at sætte et tal eller en procent på, hvor meget man elsker folk omkring sig (og især hvor meget man elsker sig selv!) er en ret svær øvelse, synes jeg. Men prøv alligevel. Hvor hører dine forældre til? Dine bedsteforældre og dine søskende? Dine onkler og tanter? Hvis der er familiemedlemmer, der er døde, må du også gerne sætte dem på.

Husk at sætte dig selv på. Hvor hører du til på skalaen? Hvor højt elsker du dig selv?

Når du har placeret din familie, dig selv og andre, som er dig meget kær, så prøv at undersøge dit resultat. Hvem ligger i toppen? Er det mænd eller kvinder? Er der nogen fællestræk mellem dem i toppen? Hvor ligger du egentlig selv henne? Højt eller lavt? Og hvorfor?

Teorien er, at alle dem, der er højere end dig selv på kærlighedsbarometeret, er nogle, som du har sat op på en piedestal. Og at du faktisk ikke kan elske nogen mere, end du elsker dig selv.

”Alle, der ligger over dig på kærlighedsbarometeret, har du sat op på en piedestal, og det betyder, at du projicerer dine egne skønne egenskaber over på dem. Det er dem, der er fantastiske, det er dem, der er dygtige. Men kan vi elske eller hade noget ved nogen, som vi ikke selv indeholder? Nej, du har selv de kvaliteter, som du ser i dine børn, din mor, din bror osv.”

– Citat fra Joan Ørtings bog ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det vil sige, at hvis du kun elsker dig selv 70 procent, så kan du kun elske andre 70 procent. Du har ikke mere kærlighed at give af. Så de sidste 30 procent er forgudelse, og det skal ikke forveksles med kærlighed.

Øvelsen slutter ikke her. Nu skal du nemlig prøve at kigge på de mennesker, som du har sat over dig selv, og skrive nogle af de gode kvaliteter ned, som du synes, de har. Er din mor kærlig, og din far social? Er din morfar helt fantastisk, og din lillebror klog?

Alle de positive egenskaber, som du oplever, at de mennesker har, kaldes for positive skygger. Det er egenskaber, som vi gerne selv vil have. Egenskaber, som vi ser op til eller drømmer om også at være. Vi lærer nemlig igennem vores opvækst, at der er nogle egenskaber, der ikke er så velsete, så dem gemmer vi væk. Men det betyder, at vi faktisk mister dele af os selv, og at vi i løbet af livet vil lede efter de egenskaber for at blive hele igen.

Når du har de positive ord, som du har skrevet ned, så kan du lave en sætning, som handler om dig selv. Tag ordene, som du har beskrevet de andre med, og brug dem om dig selv.
For eksempel: Jeg er en kærlig, social og klog kvinde/mand.

På den måde kan du begynde at tage nogle af de egenskaber til dig, som du har glemt hos dig selv, men som du ser i andre. Der er en god sandsynlighed for, at de ord, som du finder frem til, er egenskaber, som du gerne selv ville have eller have mere af. Måske skal du grave lidt, for det kan godt være, at du for eksempel allerede føler dig social. Men er der noget i din opvækst, hvor du har oplevet kritik eller ikke har fået kærlighed omkring det at være social?

”Den sætning, du har skrevet, er nu din nye udvikling. Sig den til dig selv igen og igen, hver dag mange gange, og hæng sætningen op på din væg, så du ikke glemmer den. Når du har sådan en positiv sætning om dig selv, så vil du stille og roligt integrere de positive skygger, så de bliver dine egne. Det er følelsen, du lægger i ordene, der er vigtigst. Det er ikke nok blot at sige dem og tænke dem. Du skal føle dem.”

– Citat fra Elsk dig selv og bliv elsket

Joan Ørting anbefaler også, at man laver øvelsen flere gange. Når man har brugt sætningen længe, så kan det være, den skal fornys, og det kan man gøre ved at lave øvelsen eller ved at mærke efter, hvilke ord man har brug for. Næste gang kan man også sætte sine venner, idoler eller andre ind.

Jeg fandt frem til en sætning på kurset, som lød noget i stil med ”Jeg er en selvsikker, kreativ og modig kvinde, det er hende, jeg er!”, og da vi var cirka halvvejs igennem, ændrede jeg på et ord eller to. Jeg følte simpelthen, at jeg havde fået mere af den egenskab ved at sige sætningen dagligt, og så fandt jeg et nyt ord, som jeg gerne ville øve mig på at føle, at jeg var.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om øvelsen. Du er altid velkommen til at kommentere herinde.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du bliver ikke lykkelig af at tabe dig

Jeg er på højskole i denne uge. En aktiv ferie på Sydfyn, hvor jeg danser og lærer at massere. I går var der et foredrag om aftenen med Petra Nagel, journalist og tv-vært på DR3. Hun har for nylig lavet et tv-program, hvor hun undersøger, hvordan hun kan få et bedre selvværd – og især et bedre forhold til sin krop. Da de otte afsnit handler om selvværd, har jeg selvfølgelig set dem alle sammen. Og de kan godt anbefales! Selvom jeg nogle gange syntes, at der var for meget fokus på, at ”hvis jeg taber mig, så bliver jeg gladere”, så rammer programmet fuldstændig hovedet på sømmet i forhold til mange af de tanker, som jeg selv og sikkert tusindvis af andre kender.

Hun undersøger forskellige måder at arbejde med sin krop på, at arbejde med sine tanker og sit selvværd på, og det meste af det er meget interessant, og jeg synes, det sætter mange tanker i gang.

Du kan se afsnittene her

Selve foredraget i går var super spændende. Hun fortalte ærligt omkring, hvordan hun havde lavet programmet, og hvad det havde lært hende. Blandt andet sagde hun, at hun havde lært at blive opmærksom på sin indre kritiker og på at tale selvkærligt til sig selv. Meget af det, hun sagde, og det, hun havde lært, klingede meget velkendt inden i mig, så jeg vil helt klart anbefale dig at se programmerne.

Nogle af hendes pointer til sidst var:

– du bliver ikke lykkeligere af at tabe dig, fordi bagefter finder du bare noget nyt, der ikke er godt nok. Nissen følger med. Det er bedre at acceptere sig selv dér, hvor man er lige nu.

– hold op med at følge ”perfekte” mennesker på fx Instagram og andre sociale medier

– hold op med at sammenligne dig med andre og deres perfekte liv, deres liv er ikke perfekte, det er kun en virkelighed, som du selv stykker sammen ud fra de ”perfekte” brudstykker, du fx ser på sociale medier

– vær selv mere bevidst omkring, hvad du liker på sociale medier, og hvad du selv lægger op. Måske er der plads til også at vise det uperfekte?

Det synes jeg var nogle mega gode pointer, så hop du ind på dr.dk og se alle afsnittene! Jeg vil som altid gerne høre, hvad du tænker, så du er velkommen til at kommentere her på indlægget, på Facebook eller på mailen, stjerneselvvaerd@gmail.com

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Gode links til dig

Jeg vil gerne dele gode links, videoer og artikler med dig. Jeg har her samlet en bunke fra mine egne mapper, hvor jeg gemmer ting, der ser spændende ud. Måske er nogle af dem spændende for dig? De handler om selvværd, selvtillid og udvikling. Jeg har ikke selv set eller læst det hele, men jeg håber, du kan  bruge dem.

Fra TED.com:

Mel Robbins, Stop screwing yourself over

Sarah Knight, The Magic of not giving a F***

Dr. Ivan Joseph, The skill of self confidence

Alison Ledgerwood, Getting stuck in the negatives (and how to get unstuck)

Want to be happy? Slow down

Diverse:

Eckhart Tolle, How to silence the voices in your head

30 challenges for 30 days of growth

Four fears you need to conquer if you want to live your very best life

6 ways to care less about what other people think

Louise Hay-visdom

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvad nu, hvis du…

Hvad nu hvis du tog den der flotte kjole på, som du går og kigger på i skabet, men ikke helt tør tage på?

Hvad nu hvis du meldte dig til den der sport, som du længe har drømt om at dyrke?

Hvad nu hvis du gik i biografen alene og købte alt det bland selv-slik, som du havde lyst til?

Hvad nu hvis du kontaktede ham eller hende den flotte og søde, selvom du bliver lidt nervøs, hver gang du tænker på det?

Hvad nu hvis du sagde din mening på arbejdet, i skolen eller et andet sted?

Hvad hvis du tog på ferie alene, fordi du drømmer om at se et bestemt sted eller gøre noget bestemt?

Hvad nu hvis du lavede en liste over alle de ting, som dit hjerte hvisker til dig, at det drømmer om – og så udførte dem én efter én?

Hvad ville der så ske med dig? Med dit liv? Med dit humør, din energi, dit selvværd, din selvtillid?

Jeg tror på, at hvis vi lytter lidt mere til hjertet og faktisk handler på det, som det lille, smukke organ fortæller os, så får vi et rigere liv med mere mening, kreativitet, oplevelser og glæde.

Så hvad drømmer du om? Og kan du se for dig, hvad det ville gøre ved dig, hvis du fulgte nogle af dem?

Jeg har skrevet lidt om det her emne tidligere, og dem kan du læse her: Dengang jeg tog alene til ThailandAt være bange for sine drømmeBevæg dig lidt ud af din komfortzone og .

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Jeg er fandme okay!

Jeg har skrevet om det før, det her med at tankerne og følelserne går op og ned i én stor rutsjebanebevægelse. Nogle dage går det godt, andre dage går det mindre godt. Det er alt sammen en del af livet, at det hele går lidt op og ned. Men der er noget i mig, som simpelthen nægter at lade sig rive med af mine dårlige tanker.

Hvis jeg føler mig som et godt menneske den ene dag, hvorfor skal jeg så pludselig føle mig som et dårligt menneske den næste? Jeg har jo lært, at vi alle sammen er lige gode, og at vi alle sammen er noget værd. Hvem er det egentlig, der skal bestemme, om jeg er god nok? Mig selv? Hvad ved jeg egentlig om det? Hvorfor skulle jeg have mandat til at dømme andres værd – inklusiv mit eget?

Nogle gange lader jeg mig forblænde af min indre kritiker og min indre stemme, der gerne vil gøre sig til herre over mig. Den tror, den ved bedst. Men jeg tror faktisk ikke på, at den ved noget som helst om livet. Jeg tror ikke, den har et fint eksamensbevis, der gør den til en klog kone. Jeg tror ikke, den har rejst jorden rundt, så den kan forstå verden med et bredt perspektiv. Jeg tror ikke, den lytter til andre ”kloge koner” for at lære nyt, fordi den tror selv, den har ret.

Den lever af frygt og af drama, og den kan kun finde ud af at reproducere al den kritik og negative snak, som den har hørt ude i verden. Den er unuanceret og ubalanceret. Og jeg tror ikke på, at den kan finde ud af at give mig et sandfærdigt billede af verden, og af hvem jeg er.

Fordi selvfølgelig er jeg god nok, som jeg er. Jeg gør mit bedste med det, jeg har. Jeg prøver. Jeg elsker og holder af. Jeg gør en masse gode ting for mig selv og andre.
Jeg skal ikke tro på alt det negative, som min indre kritiker  prøver at fylde mig med. Jeg er helt unik og helt min egen. Ingen har gået i mine sko, og ingen har levet mit liv. Samtidig er jeg lige så normal som alle andre – jeg vil bare gerne have det rart, jeg vil gerne have et godt liv, jeg vil bare gerne elskes og forstås.

Så jeg kæmper – ofte hver eneste dag. Jeg kæmper med den negative stemme, der ærligt talt virker, som om den bare ønsker, at jeg holder mig hjemme under dynen. Jeg fylder på med positive tanker. Jeg taler pænt til mig selv, og jeg modbalancerer alt det, som min indre kritiker siger til mig. Jeg smiler og fortæller mig selv, at ”alt er godt”.

Har du det også sådan? Har du overvejet, at din indre kritiker måske ikke har ret? Lytter du til den? Er du kritisk over for den stemme, eller tager du det hele for gode varer?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Holder du fast i dit lave selvværd?

Dengang jeg var yngre, var jeg så stærkt identificeret med min teenagehistorie, at jeg nærmest følte, at jeg skulle fortælle den til alle, som jeg lærte at kende. Jeg følte simpelthen ikke, at folk kunne lære den “rigtige” mig at kende, hvis ikke de hørte alle mine historier om, hvordan jeg var blevet mobbet i min sportsklub og mobbet af alle de ”smarte” i min hjemby, og hvordan det hele bare havde været så hårdt, da min far var afvisende over for mig efter mine forældres skilsmisse.

I flere år var min historie (den hårde mobbehistorie, altså, ikke den om den trygge, gode barndom) så vigtig for, hvem jeg var. Som jeg har skrevet om i Hvilke historier fortæller du dig selv, så blev min egen historie en historie, som jeg fortalte igen og igen. Jeg var jo hende, der helt uretfærdigt havde oplevet svigt, mobning og afvisning, men som var kommet ovenpå igen – dog med ar på sjælen. Lige indtil den dag, hvor jeg fik nok. Jeg blev så træt af at skulle fortælle den samme, triste historie igen og igen, og pludselig følte jeg slet ikke, at den passede til, hvem jeg var blevet. Hvis jeg skulle starte ethvert nyt venskab med min teenagehistorie, så følte jeg pludselig, at jeg i deres øjne blev fastholdt i en form for offerrolle – som jeg ikke længere selv var tilpas i.

I går hørte jeg psykolog Mette Holm fortælle om, hvordan man træffer de rigtige valg, og på et tidspunkt kommer hun ind på det her med, at man kan blive afhængig af sine kriser. Selvom man har det utroligt dårligt, er det i krisen, at man får masser af opmærksomhed, nærvær og medlidenhed fra sin omverden, og det er de positive oplevelser, man kan blive afhængig af. Det fik mig til at tænke på, at man også kan blive afhængig af sit lave selvværd. Både fordi det er trygt, hvis man længe har haft det sådan. Det er lidt bagvendt, at man holder fast i det dårlige, men vi mennesker er vanemennesker og tryghedsnarkomaner, så vi er meget glade for det, vi kender. Og kender vi følelsen af lavt selvværd, så kan det være skræmmende at forlade den. Hvem ved, hvad der venter på den anden side? Samtidig får vi måske noget ekstra opmærksomhed fra venner og familie, og det er jo så dejligt at få en krammer og nogle søde ord, når man deler sine følelser.

Jeg fortæller stadig min historie til mennesker, der kommer tæt på. Jeg er stadig lidt identificeret med den, og jeg kan sagtens fange mig selv i at glide ned i historien og lade mig svælge i den opmærksomhed, jeg får ud af det. Derudover kan der være nogle reaktionsmønstre fra dengang, som kan være gode at forstå for andre. At føle mig udenfor og afvist er mine temaer, så jeg får måske lettere de følelser end andre, og det kan være fint at forklare til andre, hvad der sker, når jeg pludselig reagerer på et eller andet. Men jeg ved også, at min historie ikke gør mig til den, jeg er. Den skal ikke styre mit liv fremadrettet, og jeg skal ikke hele tiden rode rundt i de ting, der skete dengang. Så jeg øver mig på ikke at fortælle om den periode, med mindre det er relevant.

Derimod prøver jeg at fokusere på alt det gode, jeg har i mit liv. Søde venner, skønne forældre, en fantastisk kæreste og i det hele taget et privilegeret liv. Det er det, jeg har lige nu her i nutiden. Det er faktisk det eneste, jeg har. Min historie er vigtig, men den er også kun et fatamorgana af oplevelser, jeg havde engang i fortiden. Jeg har lært en masse af det, og det skal jeg tage med mig videre. Alt det negative, som jeg i nogle tilfælde stadig ikke engang forstår hvorfor skete, det skal jeg bare lade ligge.

Det her er ikke en løftet pegefinger, der skal få dig til at føle, at du ”bare” skal slippe dine historier og dit lave selvværd. Det er slet ikke så let, og der kan også være en god grund til, at du holder fast i nogle ting. Men det kan være rigtigt godt at blive bevidst om, hvad der sker i dit hoved, og hvad du får ud af evt. at holde fast i nogle af dine følelser eller historier. Hvis du gerne vil slippe nogle oplevelser, tanker, mønstre eller andet, så kan du altid arbejde aktivt på det – men husk, at ting tager tid, og at du skal være selvkærlig i processen.

Hvordan har du det med dit eget selvværd? Holder du også lidt fast i det? Hvad får du ud af at holde fast i det? Hvad er dine tanker omkring at give slip på det? Hvad skal der til, for at du kan slippe dine lave selvværdsfølelser lidt mere?

Husk, at jeg tilbyder op til fem gratis samtaler, hvis du har brug for at få vendt nogle ting.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdet støder på bakker

Nogle gange ville jeg ønske, at når jeg først havde fået et godt selvværd, så blev bare ved med at være godt, uden at jeg skulle arbejde på det mere. Det er desværre ikke tilfældet. For det første er mit selvværd aldrig kommet helt op på 100 procent, og for det andet er livet jo op- og nedture i en stor, kontinuerlig cyklus, der bare bumler derudad.

Her i weekenden har jeg følt mig lidt underligt tilpas. Fredag var jeg til en fest, hvor jeg ikke rigtigt følte mig hjemme, og jeg følte mig stille, introvert og passiv. Jeg havde ikke så meget at byde ind med, følte jeg. Dagen efter havde jeg en vagt på mit bar-arbejde, hvor jeg faktisk havde det lidt på samme måde, og hvor jeg følte mig underligt stille. Det var ligesom om, at jeg bare ikke havde lyst til at tale. Søndagen brugte jeg på et loppemarked i København med en god veninde, og der var sol, kaffe og gode loppefund. Men igen havde jeg den her underliggende følelse af, at jeg var trukket lidt ind i mig selv og ikke bød ind med så meget. At jeg måske ikke var så sjov at være sammen med, og at jeg ikke gjorde det godt nok.

Alle tre dages følelser gav mit humør et dyk nedad, og jeg begyndte at føle, at jeg måske ikke var så interessant at hænge ud med, og at jeg slet ikke var mit eget glade selv. Søndag aften blev jeg overvældet af en uforklarlig tristhed og begyndte at græde. Da jeg skulle prøve at sætte ord på det hele, kunne jeg pludselig se en sammenhæng. Jeg er nemlig blevet arbejdsløs som journalist for en måned siden, og jeg befinder mig ikke så godt i dagpengesystemet, hvor jeg lynhurtigt føler mig uduelig, ikke god nok og har meget svært ved at motivere mig selv. Her føler jeg heller ikke, at jeg ”har noget at byde ind med”, eller ”at jeg ikke er god nok (til at få et arbejde)”. Jeg kunne pludselig se, at den måde, jeg ser på mig selv og føler mig som arbejdsløs, smitter af på andre dele af mit liv. Jeg bliver påvirket af at være arbejdsløs, og så spreder det sig til min generelle selvværdsfølelse.

Det er noget rigtigt skidt, når enkeltstående episoder eller i princippet adskilte faser får lov til at hive hele ens selvværd med ned under overfladen. Men det er også helt naturligt, og jeg giver mig selv lov til at have alle de her følelser. Jeg må godt føle mig uduelig, og at jeg ikke har noget at byde ind med. Men jeg skal passe rigtigt meget på, at alle de tanker ikke får lov til at blive en integreret del af mit selvbillede. For de er ikke sande, og de viser i hvert fald ikke hele billedet af, hvem jeg er.

Så jeg forsøger at være opmærksom på, hvad der sker omkring mig og indeni mig. Jeg ved, at jeg er påvirket af min situation, og at det kan gøre nogle ting ved mig. Så jeg prøver at have et fokus på, hvad det er, mine følelser og tanker gør ved mig – både så jeg kan mærke mig selv og tillade mig selv at føle alt det, jeg føler, men også så jeg kan gøre noget aktivt for også at komme et andet sted hen følelsesmæssigt. Det betyder, at jeg prøver at passe godt på mig selv i de her dage. Jeg går til yoga- og dansetimer i mit fitnesscenter, og jeg prøver at fastholde nogle sunde vaner (for eksempel øver jeg mig rigtig meget på ikke at snooze om morgenen), så jeg holder mig selv i gang – men jeg passer også rigtigt meget på Den indre kritiker og forsøger at være endnu mere selvkærlig over for mig selv. Jeg har brug for at være ekstra selvkærlig, og det har vi jo nok alle sammen, når vi støder på de der bakker, som livet kommer med. Den hårde kritiker, som kommer med hammeren, så snart vi gør det mindste forkert, gør altså ikke tingene bedre. Læs Jeg fik et tilbagefald

Det er den svære balancegang mellem at skubbe mig selv, men også give mig selv lov. Som når jeg prøver at gå på biblioteket og skrive ansøgninger, men også giver mig selv lov til at holde fri en dag midt i ugen. Som når jeg prøver at lære ikke at snooze, når alarmen ringer om morgenen. Jeg klapper mig selv på skulderen, når det lykkes, men jeg tilgiver mig selv, når jeg – som i dag – snoozer i halvanden time. Når jeg prøver at komme ned og træne hver dag, men også giver mig selv lov til at stene i sengen med Netflix. Når jeg prøver at spise flere grøntsager, men tilgiver mig selv, når jeg kommer til at spise for meget sødt. Det er okay, det hele. Jeg er god nok, som jeg er – også når jeg ”fejler”…

Selvværdsarbejdet er – desværre og også heldigvis – et dagligt arbejde, som det er bedst ikke at slække på. Så når jeg får nogle negative tanker, der giver mig følelsen ikke at være god nok, så prøver jeg at modsvare det med nogle positive tanker, der kan give mig et bredere selvbillede. Jeg er faktisk ret sej nogle gange, og jeg er altså ikke en fiasko, selvom jeg er arbejdsløs. Det er systemet og den måde, som omverdenen taler om arbejdsløse på, der er med til at skabe den diskurs i samfundet. Og selvom det ikke er lykkedes mig at få et job endnu, så behøver det ikke sige noget om, hvem jeg er som person eller som ven, kæreste eller datter. De ting skal helst holdes adskilt, selvom det er svært.

Har du også oplevet livets små og store bakker? Kan du mærke, hvordan det kan påvirke din selvtillid og dit selvværd? Hvad gør du så? Hvordan holder du dig oven vande, når de dystre tanker bliver for overvældende? Jeg vil meget gerne høre, hvad du tænker, så du er altid velkommen til at skrive i kommentarfeltet her, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Bevæg dig lidt ud af din komfortzone

Jeg var til min første funk dansetime i Fitness World for et par uger siden. Jeg elsker at danse, men det bliver mest til noget hjemmegjort danseri, hvor jeg enten står og ikke helt ved, hvor jeg skal gøre af mig selv, eller hvor jeg giver den maks gas på et dansegulv (dette sker gerne med et par genstande i blodet!) eller derhjemme med hjemmelavede, men ofte meget funky, dansetrin. Jeg er sådan en type, der taler meget om, at jeg gerne vil gå til dans, men som meget sjældent får gjort noget ved det.

Læs Hvilke historier fortæller du dig selv?

Det var anden gang, jeg var til funk i fitnesscenteret. Jeg endte med at stå midt i klassen – hvilket egentlig er et ret fint sted at stå, hvis man gerne vil kunne se instruktøren det meste af tiden – og det gav mig hurtigt en følelse af, at alle ville kigge i min retning, når de kiggede i spejlet eller på instruktøren. Det var nogle svære dansetrin, og jeg havde både svært ved at huske koreografien og få mine arme og ben til at lystre. Selvom jeg er ganske rytmisk, så er det godt nok svært at få ens lemmer til at flagre i den rigtige retning og på det rigtige tidspunkt, når der er en bestemt koreografi. Jeg var til timen med en af mine rigtigt gode venner, og han grinede jævnligt af mig og mit forvirrede ansigtsudtryk, når jeg igen opdagede, at jeg var en takt bagud. På et tidspunkt opdagede jeg, at jeg havde et hul i mine gamacher – midt i skridtet! I slutningen af timen faldt jeg faktisk ned på røven, fordi vi skulle ”grinde” os helt ned i skovskiderstilling, og så fik jeg overbalance. Ret pinligt!

Uh, der var mange tanker, der kørte rundt i mit hoved, og jeg fik faktisk overbevist mig selv om, at var den eneste, der ikke kunne finde ud af det. Men helt ærligt! Vi var 20 mennesker, så mon ikke nogle af de andre også havde lidt svært ved det? Men lige dér syntes jeg, at alle de andre havde godt styr på det, og at jeg var den eneste, som stod og kludrede i det.

Trods alle følelserne af at være rigtig dårlig til funk og at være konstant akavet, så var det jo også rigtigt sjovt! Jeg lærte nogle nye trin, jeg opdagede, hvad jeg havde svært ved, og jeg grinede og koncentrerede mig. Jeg var glad bagefter, og jeg følte, at jeg havde overvundet en udfordring.
Det er fedt at danse, og jeg besluttede, at selvom jeg fik/får alle de tanker, så vil jeg blive ved med at møde op til de timer. For på et eller andet tidspunkt skal jeg nok få fat i det, og til sidst bliver jeg måske helt god til at følge med. Tænk lige, hvor fedt det ville være! Og så føles det bare helt fantastisk faktisk at tage dansetimer (også selvom de ”kun” er i Fitness World!), når jeg nu har drømt om det, tænkt på det og talt om det så længe.

”If you have the courage to start, you have the courage to succeed”, som Mel Robbins skriver i sin bog ”The 5 Second Rule” (som jeg virkelig kan anbefale!).

Jeg tror på, at det er helt vildt vigtigt at komme ud af sin komfortzone, hvis vi skal udvikle os. Hvis vi gør det samme i dag, som vi gjorde i går, så er vi det samme sted i morgen. Og vores grænser kan måske endda snævre ind omkring os, så vi bliver mere og mere bange for at gøre forskellige ting. Som når jeg bliver mere og mere bange for højder, men prøver at tvinge mig selv til at hoppe ud fra 3 meter vippen i friluftsbadet i København hver sommer – fordi jeg ved, at hvis jeg ikke gør det, så bliver jeg en dag utryg ved at hoppe fra 1 meter vippen. Sidste sommer tog det mig 45 minutter at springe fra 3 meter vippen, og frygten havde virkelig godt tag i mig. Men jeg gjorde det – endda to gange – og det er vigtigt. Grænserne skal skubbes, fordi det ikke er dem, der skal bestemme over vores liv, og fordi vi skal udvikle os.

Læs om dengang, jeg tog til Thailand uden returbillet

Sådan er det også med selvværdet. Det skal trænes, og der skal skubbes til nogle grænser, hvis vi skal få det bedre med os selv. Hvis vi i dag ikke tør gøre bestemte ting og ikke for eksempel tør sige vores mening, så er det vigtigt, at vi forsøger at tage små skridt ud i det utrygge land. Her kan vi lære en masse om os selv, og vi kan vokse, hvis vi oplever, at det faktisk ikke er så farligt. Måske oplever vi, at vi kan meget mere, end vi troede, og det kan både styrke selvværdet og selvtilliden.

Vi skal turde lave spejløvelsen, selvom den kan være dybt ubehagelig. Om ikke andet starte i det små, for eksempel ved at kigge os selv kærligt i øjnene og tænke en sød tanke. Derefter kan man udvide repertoiret, så man en dag kan sige højt ”Jeg elsker dig, (navn)”. Vi skal turde tage det farverige tøj på, vi skal turde at gå alene i biografen, og vi skal turde at stå fast på, hvem vi er. Sådan kan vi blive mere og mere godt tilpas i vores krop, i vores sind og i vores liv.

Jeg skal i hvert fald til flere dansetimer! Jeg skal også øve mig på at ringe til folk i firmaer, inden jeg søger et job, øve mig på at promovere den her blog, øve mig i at tale foran mennesker (også bare små grupper på 5+) og øve mig på at stå ved, hvem jeg er.

Hvad taler du om at gøre, men som du aldrig får gjort? Hvorfor gør du det ikke? Og hvad kunne du få ud af det, hvis du turde hoppe ud i det?

Kommentér som altid gerne herunder, på Facebook eller på stjerneselvvaerd@gmail.com

”Hvad vil være det mest vanvittige, skøre, befriende, impulsive, nytænkende, kreative, tossede, spændende, spontane, dejlige, udvidende, livsbekræftende, oplivende, livgivende, sjoveste, skæggeste, mest fantastiske, du kunne gøre i dag?”

-Gitte Jørgensen i sin bog ”Pippi Power” (som jeg også virkelig kan anbefale).

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Da jeg mødte mit indre barn

Det er lidt svært for mig at sige, præcis hvornår jeg mødte mit indre barn for første gang. Jeg ved, at jeg mødte hende ”sådan rigtigt”, da jeg gik på Selvværdsvejlederuddannelsen i 2015, men jeg havde mødt hende før det også. Inden jeg uddannede mig til Selvværdsvejleder, havde jeg bare kun mødt hende, når det hele blev rigtigt svært.

Det gjorde det ofte i forhold, hvor jeg kunne blive enormt usikker og bange – fx for at min kæreste ville gå fra mig eller være mig utro. Kort sagt at blive svigtet, som jeg havde prøvet før. Et eksempel kunne være, at der var noget, en kæreste gjorde, ikke gjorde eller sagde (en såkaldt trigger), som gjorde mig usikker på, om jeg nu var god nok, eller om han hellere ville være sammen med en anden. Så ville jeg begynde at blive ked af det, få hjertebanken og få underlige fornemmelser i kroppen. Jeg ville måske fortælle, at jeg blev usikker, og vi ville måske snakke lidt om det, men det ville måske ikke gå væk, og mine tanker ville løbe mere og mere løbsk, og mine følelser i kroppen ville også trappe op. Der var dér, jeg ville møde mit indre barn. Når hun skreg, var rystende bange eller forsøgte at gemme sin usikre krop bag et kæmpe vredesskjold, som hun havde bygget op over årene.

Når jeg mødte hende der, havde jeg det altid dårligt, og hun føltes som et gammelt monster, der rejste sig fra graven og hev mig med ned i et kvælende kviksand. Jeg kunne nogle gange helt bogstaveligt ikke trække vejret – jeg hulkede og hyperventilerede og var helt ude af det. Det har jeg heldigvis ikke oplevet mere end en håndfuld gange.

Kender du dit indre barn? Kender du de her følelser, hvor du reagerer kraftigt på nogle ting, og hvor det føles, som om fortiden kommer og flår i dit hjerte? Eller er det helt volapyk, det med det indre barn?

Dit indre barn er dig, da du var et lille barn på omkring tre og fem år. Det er dig, da du måske ikke fik opmærksomhed nok, ikke fik nok kærlighed, eller hvad det nu kan være. Dit indre barn er på en måde en samling af alt det, du har oplevet i din barndom, og som har været godt og skidt. Men hvis sårene ikke er helet, så er dit sårede barn stadig indeni dig, og det er ham eller hende, der reagerer højlydt, når noget i din nutid trigger følelser fra din fortid.

”In popular psychology and analytical psychology, inner child is our childlike aspect. It includes all that we learned and experienced as children, before puberty. The inner child denotes a semi-independent entity subordinate to the waking conscious mind.”

– Wikipedia

For nogle år siden, da de her episoder var værst, blev jeg mere og mere bevidst om, hvordan mit indre barn havde det – men hun stak kun hovedet frem, når jeg var bange og ked af det. Jeg kunne fornemme, hvordan hun begyndte at røre på sig, og jeg kunne mærke, om hun blev helt utrøstelig, eller om hun pustede sig op og gemte sig bag vrede. Det var jo mig, der var vred og sagde de hårde ord, men jeg kunne mærke hende reagere indeni mig.

”Tænk på, hvor perfekt du var, da du var et ganske lille barn. Spædbørn behøver ikke at gøre noget for at være gode nok, de er allerede perfekte, og de opfører sig, som om de ved det. De ved, at de er verdens navle. De er ikke bange for at bede om det, de har brug for. De udtrykker frit deres følelser.(…) Sådan har du også været. Sådan har vi alle været. Så begyndte vi at lytte til de voksne og deres angst, og vi begyndte at fornægte vores egen storhed.”

– Louise Hay i bogen ”Helbred dit liv”

På selvværdsvejlederuddannelsen skulle vi en dag på en trommerejse. Vi skulle ligge på gulvet på tæpper, slappe af og lukke øjnene. På gulvet imellem os gik en mand rundt med en tromme (Robert Lubarski, hvis du vil slå ham op), og han lavede en guidet meditation, hvor vi skulle finde en nedgang til vores egen underverden. Her skulle vi møde vores indre barn, som ville gå os i møde. Jeg kom ned på en stor græsplæne, og der kom lille Sabine gående imod mig. Hun var storsmilende og grinede. Vi krammede og sagde hej,og så brugte vi ellers resten af tiden på at rulle rundt i græsset og kilde hinanden, grine og have det helt enormt rart. Solen skinnede, og der var vand i bunden af haven. Det var en kæmpe oplevelse for mig, en oplevelse, som jeg den dag i dag – her to år efter – stadig kan få tårer i øjnene over. Jeg mødte mit indre barn, og jeg så, at hun havde det godt. Hun var ikke længere helt vildt sårbar og ked af det. Hun var glad, og hun var helt sin egen. Fjollet, ubekymret, kreativ, unik, kærlig og frygtløs. Hun var, som jeg husker mig selv, inden jeg blev bange og svigtet.

Det møde var så vigtigt for mig og min videre rejse mod et godt selvværd. Det har været en kæmpe gave at møde hende, for nu kender jeg hende, og jeg møder hende ikke længere kun, når hun føler sig såret og skal trøstes. Jeg ved, at hun altid er der, og at hun for det meste har det godt. Og når hun er ked af det, så er det mig, der skal trøste hende. Jeg er den voksne, der skal tage mig af hende og give hende det, som hun ikke har fået dengang. Når hun bliver bange for, at folk omkring hende forlader hende, så er det mig, der skal fortælle hende, at jeg altid vil være der for hende, og at jeg elsker hende, præcis som hun er. Når hun bliver vred (fordi hun inderst inde er ked af det og sårbar), så er det mig, der skal lokke hende frem bag det store skjold og give hende en kæmpe krammer og en masse kærlighed. For det fortjener hun (og hun er jo mig, så jeg fortjener det).

Forstår du? Det er dit indre barn, du skal tale til, når du laver spejløvelsen. Når du kan mærke, at der sker noget inden i dig. Du kan komme langt, hvis du kan lære dit indre barn at kende og forstå, hvilke behov det har. Og hvis du kan opfylde dine behov, kan du hele dig selv.

Forleden fandt jeg en artikel om det indre barn i magasinet Psykologi, og den kan du læse her

Jeg ser helt vildt op til mit indre barn. Jeg vil gerne være som hende, for hun er mega sej, og hun bekymrer sig ikke om, hvad andre tænker, og hun gør, hvad hun vil.

Som da vi sagde farvel ved vandet, og hun løb op af en trappe op til en lille træhule i et træ (der boede hun åbenbart!), og jeg spurgte hende ”Bor du dér? Er du ikke bange for højder?” (Det er jeg nemlig), og hun svarede: ”Nej, ikke endnu!”
Den besked blæste mig fuldstændig bagover. Hun er ikke bange endnu. Jeg skal hele mine svigt og mine sår, så jeg kan komme tilbage til, hvor hun er. Et fredfyldt og lykkeligt sted.

Kender du dit indre barn? Hvad har det været udsat for? Hvad har det brug for – og hvornår? Hvad kan du gøre for at lære det bedre at kende? Hvad skal du give dit indre barn?

Fortæl mig gerne om dine egne oplevelser, erfaringer eller tanker om det her emne – det er jo helt vildt spændende!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Du er god nok

Du er god nok, som du er. Du er altså helt vildt god nok, præcis som du er! Det er ikke andre, der skal bestemme, om du er god nok. Det er dig selv. Og i dag vil jeg bare fortælle dig, at du er helt, som du skal være.

Du er lige så meget værd som alle andre mennesker. Bare det, at du findes, gør, at du har værdi. Alle dine egenskaber er gode nok. Din personlighed er god nok. Dit udseende er godt nok. Dine tanker er gode nok, og dine følelser er gode nok. Alt, hvad du kommer med, er godt nok.

Din krop er god nok, som den er. Dit ansigt er godt nok, og dit hår er godt nok. Din overkrop er god nok. Din ryg er god nok. Dine arme og hænder er gode nok. Din mave er god nok. Din bagdel er god nok, som den er. Dine lår er gode nok (det minder jeg også mig selv om i dag), dine knæ er gode nok. Dine lægge er gode nok, og dine fødder er gode nok. Alt ved dit udseende er godt nok. Elsk din krop. Den arbejder for dig hver eneste dag. Den elsker dig. Og når den er på tværs, så prøver den at fortælle dig noget.

Elsk dig selv. Du er din egen bedste ven. Hvis der er nogen, du skal være sammen med resten af dit liv, så er det dig selv. Tal pænt til dig selv. Tal aldrig grimmere til dig selv, end du ville tale til din bedste ven.

Du er helt okay, som du er.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvilke historier fortæller du egentlig dig selv?

Hver gang jeg har det mindste at gøre med matematik, plejer jeg at fortælle alle, der gider lytte, at jeg er ret dårlig til det. Det sker både i supermarkedet, over for mine journalistiske kilder (hvis vi på en eller anden måde bevæger os ind på matematik), mine venner og alle mulige andre. Det ryger simpelthen ud af munden på mig.

– Jeg er ikke så god til det med matematik.

– Jeg kan slet ikke finde ud af matematik.

– Puha, matematik er ikke min stærke side!

Sådan kan det lyde, og i mange situationer er det slet ikke nødvendigt, at jeg fortæller folk, hvor god eller dårlig jeg er til at regne. Ja, jeg har haft svært ved matematik i skolen, og ja, jeg bruger det stort set ikke i mit voksenliv, så selvfølgelig er jeg da ret rusten. Men måske er jeg ikke så dårlig, som jeg går rundt og siger hele tiden?

Det med matematikken er blot ét eksempel på alle de historier, jeg går rundt og fortæller mig selv. Vi skaber jo hele tiden fortællinger om os selv, og de kan blandt andet være skabt af tidligere oplevelser.

Jeg fik for eksempel af vide i folkeskolen, at jeg gjorde det svært for mig selv i matematiktimerne, og min fysiklærer spurgte mig faktisk engang, om jeg var dum (foran hele klassen), når jeg stillede så mange spørgsmål. Så jeg holdt op med at række hånden op, og jeg gav op på naturvidenskabelige fag. Min historie som ”dårlig til matematik” var skabt.

Vores virkelighed er i høj grad skabt af de tanker, som vi går og gør os om os selv og vores omverden. Vi prøver jo at finde ud af, hvem vi er som mennesker, så vi tager alle tidligere oplevelser, vores egenskaber og drømme og maser dem sammen til én stor modellervoksfigur.

– Se! Sådan er jeg! Jeg er dårlig til matematik, men rigtig god til at grine. Jeg går i farverigt tøj, og jeg er journalist. Jeg er socialt akavet, kan ikke finde ud af at tale foran mange mennesker, jeg kommer næsten altid for sent, jeg er skide dårlig til at finde vej, jeg er…. Bla bla bla…, siger modellerfiguren ud igennem min mund.

Læs Dine tanker skaber dit liv – så pas på dem

Jo, jeg kommer tit for sent – men hvad nu hvis jeg faktisk kommer mere for sent, fordi jeg hele tiden tænker, føler og siger, at jeg gør det? Jo, jeg er dårlig til at finde vej, men nogle gange går det faktisk meget godt med retningssansen. Ja, jeg kan blive rigtig usikker i sociale sammenhæng, men nogle gange har jeg været så selvsikker og god til alt det sociale, at folk er faldet ned af stolen, når jeg har sagt, at jeg nogle gange bliver usikker.

Kan du se det?

Verden er langt mere kompleks og nuanceret, end vores historier giver den lov til at være. Vi er langt mere komplekse, nuancerede (og fantastiske, må jeg lige tilføje!), end vi går rundt og bilder os selv ind. Især hvis du har lavt selvværd, kan du være præget af negative historier, som måske hænger fast fra fortiden, eller som har fundet sit eget liv og bliver ved med at vokse og tynge dig.

Lær Den indre kritiker at kende

Nu skal det ikke lyde, som om alle de historier, vi går rundt og fortæller os selv og om os selv, er dårlige og skal fjernes. Nogle historier kan jo være rigtige, fyldestgørende og gode. Men problemet er, når vi skaber negative fortællinger om os selv, og når vi ukritisk begynder at tro på dem. Så kan de begrænse os og måske endda vokse og blive selvforstærkende. Som når jeg efter et par dårlige oplevelser i folkeskolen skaber en historie om, at jeg er dårlig til alle naturvidenskabelige fag – og her 15 år efter stadig går rundt med den opfattelse. Det vil jo være rigtig godt for mig at få et mere neutralt forhold til matematik, så jeg ikke behøver føle mig dårlig, mindreværdig, dum og akavet, ikke?
Vi behøver nemlig ikke holde fast i vores historier hele livet igennem. En hovedrengøring engang imellem vil være utroligt godt!

Og hvis du kigger alle dine historier efter i sømmene, kan det være, at du opdager, at du er meget mere end dem. At du ikke har brug for de historier længere, fordi de holder dig tilbage, eller fordi de ikke er fyldestgørende længere. Så kan du bygge og skabe nye historier om dig selv. Historier med plads til dig, plads til gode følelser og energi.

Her er nogle spørgsmål, som du kan starte med:

– Hvilke historier fortæller du dig selv?

– Om din personlighed/hvem du er?

– Om hvad du kan?

– Hvad fortæller du om dig selv i forhold til dine personlige relationer, dit professionelle liv, og når du står foran spejlet?

Prøv at finde fem til ti historier, og udsæt dem hver især for disse spørgsmål:

– Hvor kommer den historie fra?

– Hvor sand er den historie?

– Hvad gør den historie ved dig? (Hvad får den dig til at føle, tænke og gøre?)

– Kunne det være, at den historie kun viser et begrænset udsnit af virkeligheden?

– Hvad kan du gøre for at gøre historien mere nuanceret, mere fyldestgørende, mere ægte?

– Skal denne historie have lov til at overleve og stadig være en del af din historiefortælling?

– Hvis ja, hvorfor?

Hvis du har lyst til at dele nogle af dine tanker, indsigter eller følelser efter det her blogindlæg, vil jeg meget gerne høre dem 🙂 Du kan kommentere herunder, sende en mail eller skrive til mig på Stjerne Selvværds Facebookside

Jeg fik et tilbagefald 

Det er rigtigt stort for mig at have startet den her blog. Der ligger utroligt mange timers usikkerhed i tilblivelsen af Stjerne Selvværd, og det var først, da jeg satte en endelig deadline på, at det lykkedes mig at trykke ”publish” på de blogindlæg og fortælle om det på Facebook. Og jeg satte kun den deadline, fordi jeg var ved at blive rigtig ked af det over, at jeg ligesom ikke rigtigt turde gøre noget ordentligt ved det hele.

Siden bloggen er blevet lagt frem, så er det gået godt. Jeg har tålmodighed med, at tingene sker i deres eget tempo, og så længe at jeg faktisk holder bloggen kørende, så er jeg meget stolt af mig selv. Men her den anden dag fik jeg et ”tilbagefald” og blev rigtigt usikker på mig selv – igen.

”Hvad nu hvis jeg slet ikke kan finde ud af at køre en blog?”

”Hvad nu hvis den (og jeg) bliver en kæmpe fiasko?”

”Har jeg overhovedet nok styr på det her emne til at kunne skrive en blog omkring det?”

Alle de tanker kørte rundt i hovedet på mig. Det var enormt frustrerende at blive hevet ind i den følelse af usikkerhed, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg endte med at spise en hel rulle Oreo’s kiks, selvom jeg godt vidste, at det ikke ville hjælpe på noget som helst.

Jeg blev bare så frustreret over, at jeg igen havde alle de usikre følelser. Jeg har arbejdet på at få et bedre selvværd, hele mine gamle traumer og finde fred i, hvem jeg er, i omkring ti år – og så vælter det hele og kaster mig 200 kilometer tilbage på ruten?! Årh!!
Hvorfor fanden kan jeg ikke bare tro på mig selv og det, som jeg kan? Hvorfor skal jeg tvivle på mig selv på den måde?

Når jeg tænker mig om, møder jeg stadig mange situationer i min hverdag, hvor jeg kan blive usikker på, om jeg er god nok, og hvor jeg tænker meget på, hvad andre tænker om mig. Jeg har sgu bare ikke knækket koden for, hvordan jeg slipper usikkerheden 100 procent.

Det er helt normalt at tage to skridt frem og så et tilbage, og jeg ved også godt, at jeg er kommet virkelig langt på den her rejse til et godt selvværd. Jeg ville bare – lige dér i det øjeblik – ønske, at det var let.

At arbejde på sit selvværd er hårdt arbejde. Hvis du i nogle af de andre blogindlæg har fået indtrykket af, at man bare kan lave spejløvelsen i en måned i træk, og så er usikkerheden pist væk… Ja, så kan du godt tro om igen. Der skal arbejdes hver dag. Gamle sår skal heles, tilgives og accepteres, du skal være kærlig over for dig selv hver dag, og negative og destruktive vaner skal vendes til positive og selvkærlige. Og du må ikke holde op, når du synes, det går godt. Du skal blive ved med at have et positivt fokus på dit selvværd. Den gode nyhed er, at det for det meste er rigtig dejligt at arbejde med sit selvværd. Det er hyggeligt, fandens lærerigt og det hele værd, når du kan se resultaterne og føle forskellen.

Læs om Spejløvelsen her

Hvornår har du sidst følt dig usikker? Kan du godt give dig selv lov til at være usikker uden at banke dig selv i hovedet med dårlig samvittighed? Og hvad gør du så for at komme ovenpå igen?

At vælge at tænke positivt

De sidste mange morgener har jeg haft utroligt svært ved at komme ud af sengen. Dynens lette tyngde, der hviler på min krop, og søvnens langstrakte drømmeland, der stadig er viklet rundt om mine øjenlåg, gør det virkelig rart at ligge i sengen. Og så er det så mørkt og koldt udenfor, og jeg har lidt – for ikke at sige meget – svært ved at tage mig sammen til at gå i bad og i det hele taget bare stikke en fod uden for dynens varme tryghed.

Men når jeg så endelig er kommet op, har jeg været god til at sige pænt godmorgen til mig selv i spejlet.

“Godmorgen, min skat. I dag bliver en fantastisk dag!”

Og så har jeg smilet lidt, fordi det var alligevel så hyggeligt at høre, at jeg ikke har kunnet forblive morgenmuggen.

Og i løbet af morgenen og på vejen til arbejdet har jeg været fokuseret på at tænke nogle rigtigt gode tanker, for eksempel:

“Jeg er glad, og jeg har det godt.”

“Jeg har et dejligt liv med en masse kærlighed, overskud, søde mennesker og kreativitet”

“Jeg er glad for mit arbejde, og i dag bliver en god, hyggelig og produktiv dag.”

“Jeg er en god ven, datter, kæreste og kollega.”

Jeg har gentaget dem mange gange i træk, og jeg har øvet mig i at finde på flere og flere sætninger, som, jeg synes, rummer noget godt, som jeg enten gerne vil forstærke eller have ind i mit liv. Og det kan godt være, det lyder fjollet, men det virker altså! I hvert fald på mig. Jeg kan mærke, hvordan mit humør bliver bedre, og hvordan hele min energi bliver stærkere. Og så går jeg rundt dér på gaden og smiler fjoget, og det er altså bare rart.

Jeg laver mine sætninger ud fra de ting, som jeg gerne vil være, og hvordan jeg gerne vil have det. Så jeg spørger mig selv om, hvad jeg drømmer om, og hvilke følelser jeg godt kunne tænke mig at have i kroppen. Derudover prøver jeg at forstærke de gode tanker, jeg allerede har om mig selv og om mit liv – for eksempel at jeg er glad for mit arbejde, og at jeg er glad.

Det handler nemlig om at være bevidst om sine tanker og det, som tankerne gør ved en. Det er muligt at aktivt vælge at tænke positive tanker eller kigge efter det positive i alle situationer. Men det kræver opmærksomhed, for det er meget let at blive hevet ned af negative tanker, der kan starte en ubehagelig spiral. Psykolog Mette Holm sender daglige morgenmails ud, og i dem taler hun ofte om det med ”søge op i tankerne”. Det betyder ifølge hende altid at tænke positive og konstruktive tanker – også i de svære situationer. At vende sit fokus hen imod det, som man gerne vil have, frem for at hænge fast i det, som man er utilfreds med.

Det at være opmærksom på og aktivt tænke positive tanker kan bruges på alle tidspunkter af døgnet, og det kan både bruges som en måde at styrke sit selvværd på og en måde at tackle en svær situation på. Hvis der sker noget i ens liv, der er svært, eller som giver en nogle ubehagelige følelser, så kan man i mange tilfælde bedre håndtere situationen, hvis det er muligt at holde et positivt fokus.

Hvorimod at hvis de knap så rare følelser får lov til at diktere, hvad hovedet skal tænke, så kan tankerne hurtigt blive negative, drænende og ubehagelige. Og før man har set sig om, så kan følelser og tanker blive ved med at påvirke hinanden i en nedadgående spiral, og pludselig har man det utroligt dårligt.

Et eksempel på dette er, at jeg engang var i et forhold, hvor jeg ofte blev meget usikker. Det startede som regel med nogle usikre tanker (om at min kæreste måske var mig utro), og det blev naturligvis til nogle ubehagelige følelser i kroppen som ondt i maven, hjertebanken og uro. Det var enormt svært for mig at få de usikre tanker til at gå væk, så følelserne fik endnu flere katastrofetanker til at blusse op i hovedet, og det gav mig endnu mere uro i kroppen, som igen fik mine tanker til at løbe løbsk. Til sidst kunne jeg slet ikke styre mine tanker, og jeg mistede fornemmelsen for, hvad der var realistisk, og hvad der ”bare” var utopiske katastrofetanker.

Dengang oplevede jeg mange nedadgående spiraler, hvor jeg mistede kontrollen med både tanker og følelser, men nu føler jeg, at jeg er blevet lidt bedre til at opdage, når der er negative tanker i hovedet, og når de ikke så rare følelser popper op i kroppen. Og så gælder det bare om at forsøge at få spiralen vendt til en positiv én eller i det mindste en neutral én.

Kender du det? Og hvad gør du i den situation? Tænker du over, at du har et valg – at tænke enten positivt eller lade dig rive med af det negative?

Som Louise Hay skriver i sin bog ”Helbred dit liv”:

”Det eneste, det drejer sig om, er en tanke – og en tanke kan ændres. Ligegyldigt hvad problemet er, så er vore oplevelser blot ydre manifestationer af indre tanker. Endog selvhad er kun at hade en tanke, som du har om dig selv. Du har en tanke, der siger ”Jeg er en dårlig person”. Denne tanke skaber en følelse, og du tager den følelse til dig. Men hvis du ikke har tanken, så kan du heller ikke få følelsen. Og tanker kan ændres. Hvis du ændrer tanken, så må følelsen forsvinde.”

Hvad tænker eller siger du, når du prøver at være positiv? Og virker det? Del gerne dine tanker og erfaringer herunder – måske kan vi alle sammen blive inspireret.

 

PS Dette indlæg er skrevet i efteråret 2016, så det er derfor, jeg skriver, at det er meget mørkt om morgenen 🙂

Det handler slet ikke om dig.. Del 2

I del 1 fortalte jeg om nogle af mine oplevelser i gymnasiet, hvor jeg brugte rigtig meget krudt på at bekymre mig om, hvad andre tænkte om mig. Jeg var blevet overbevist om, at de fleste nok ikke kunne lide mig, og at de dømte mig på en negativ måde på grund af mit tøj og udseende.

Senere har jeg indset en del ting, som jeg kan bruge, når usikkerheden rammer mig – for det gør den stadig engang imellem. Men nu er det meget sjældent, at jeg pludselig tænker ”hm, ser jeg mærkelig ud i dag? Jeg synes, folk kigger på mig”.

Her er, hvad jeg lærte:

– For det første det helt banale: at du kun kan se, at folk kigger på dig, hvis du kigger på dem. Hvis dine øjne ikke er rettet imod andres ansigter, så kan du ikke se, hvor de kigger hen. Set i bakspejlet er der måske mange af de andre unge på mit gymnasium, som har haft en følelse af, at jeg kiggede på dem (og hvem ved – måske var de også bange for, hvad jeg tænkte om dem? Så har vi siddet to usikre sjæle, der bare har tænkt på, hvad den anden tænkte..)

Alle folk kigger jo på alle. De vil aldrig holde op med at kigge på dig – og ja, de tænker nok også et eller andet. Du kan prøve at gemme dig, tilpasse dig eller ændre dig – men de vil stadig kigge.
Men du kigger jo også på dem, ikke? Og hvad tænker du så? Noget negativt? Noget positivt? Noget overfladisk? Noget, som de egentlig ikke behøver bekymre sig om?
Vi bruger jo vores øjne til at orientere os og til at vurdere vores omgivelser, så det behøver altså ikke være noget alvorligt, når folk kigger på dig.

– Hver gang folk kigger på dig, og du får en negativ følelse, så kommer den følelse fra dig selv. Med mindre folk siger noget direkte til dig, så er det dig selv og dine ”briller”, der går ind og tolker på situationen. Når du tolker og vurderer, hvad andre mennesker tænker og føler om dig (uden at du overhovedet ved noget om det), så er det blandt andet dine tidligere oplevelser, dine gamle traumer og dine tillærte tankemønstre, som går ind og ”hjælper” dig med at vurdere situationen. Det vil sige, at du faktisk ikke kan vurdere situationen neutralt.

En person, der er vant til at møde søde mennesker og få komplimenter, tænker måske, at folk kun tænker gode ting om dem – for hvorfor skulle de andet? Mens en person, der har mødt kritik, måske tænker, at de møder mere kritik.
Hvis man satte to, fem eller hundrede mennesker op foran ”et kiggende publikum”, så ville de alle fortælle om forskellige oplevelser – nogle ville føle sig godt tilpas, andre ville føle sig bedømt negativt, andre usikre, og andre ville måske slet ikke rigtigt få nogen følelser på den baggrund.

Kan du blive bevidst om, hvilke ”briller” du ser verden med, så bliver det meget nemmere at se udover dine egne vurderinger af verden og give plads til, at det hele måske ikke er, som du tror.

Læs indlægget om at passe på sine tanker.

– Jeg har også lært, at de fleste faktisk bare travlt med deres eget liv, og hvad der nu lige sker for dem. Jeg er overbevist om, at jeg i gymnasiet har været enormt optaget af, hvad andre tænkte om mig, og har tænkt, at de gik og var meget optaget af mig. Men set i bakspejlet var de nok mest bare optaget af sig selv. De havde måske selv nogle ting at slås med, travlt med venner og fester, masser af lektier, og de skulle finde ud af, hvem de var, og hvad de ville bruge deres liv på. Hvorfor skulle de dog gå og bruge så meget krudt på mig?
Pointen er, at man har tendens til at tænke, at andre bruger meget mere krudt på én, end de rent faktisk gør.

– Jeg fik selv rigtigt meget ud af at flytte mig fysisk. Da jeg gik i gymnasiet, var det det eneste, jeg kendte til. Men da jeg flyttede til Frankrig og senere København, så mødte jeg pludselig en masse mennesker, som var rigtig søde, og som slet ikke dømte mig. Det hjalp mig til at forstå, at virkeligheden ikke nødvendigvis var, som jeg gik og troede. Det gav mig et perspektiv på det hele og viste mig, at der nok var problemer i min hjemby, men at jeg slet ikke blev mødt sådan alle steder. Og så kunne jeg pludselig begynde at tro på, at jeg måske alligevel var god nok.
Det kan altså hjælpe at flytte sig fra det negative og gøre noget nyt, så du kan få et nyt perspektiv på tingene.

Alt i dit liv former, hvem du er. Hvis du har oplevet noget svært tidligere eller går igennem noget svært lige nu, så er det med til at gøre dig stærkere og gøre dig til den, du er. Alt det svære kan du vende til en styrke på et senere tidspunkt. Kræver det hårdt arbejde? Ja! Er det det værd? JA!
At blive mobbet har givet mig meget bedre forståelse for andre, der har det svært. Jeg har fået mere empati og har fået lyst til at hjælpe folk. Jeg ved, at ord og handlinger kan gøre ondt, så jeg er mere opmærksom på at være et godt menneske. Fordi mit eget selvværd har været i stykker, ved jeg, hvor vigtigt det er at reparere det, og jeg ved, hvordan der kan se ud på den anden side.

– Ifølge mange teorier har folk, der mobber andre, det selv svært. Lavt selvværd kan for eksempel gøre, at man har behov for at hævde sig over for andre. At man trykker andre ned, så man selv kan få en højere status. At man fortæller andre, at de ikke er ”gode nok”, for selv at have følelsen af, at man er ”bedre end andre” og derved god nok.

Folk, der er i balance, har ikke behov for at mobbe andre og være ubehagelige. Folk, der har et godt selvværd og ved, at de er ligeså meget værd som andre, får ikke noget ud af at give andre en følelse af, at de er mindre værd. Ved du det, så kan det blive nemmere at tage tingene mindre personligt, når folk opfører sig ubehageligt over for dig. Det kan give et perspektiv, der hjælper dig til at huske, at der måske ligger mere bagved, og at det ikke nødvendigvis handler om dig.

Jo bedre et selvværd, vi kan få, jo mere kan vi acceptere, at vi alle er forskellige, men at vi er lige meget værd. Vi kan lade andres irrationelle kritik prelle af på os, som om vi havde en flot regnjakke på. Indeni ved vi nemlig godt, at vi er gode nok. Vi kan se bag andres kritik og se, at de måske selv har ondt et sted indeni. Og vi er bevidste om, at vi ikke må tro på alt, hvad vi tænker. Vores briller farver hele vores verdenssyn, og vi må ikke lade brillerne vurdere verden, så den kun er kedelige grå og dystre sorte farver.

”If you can’t see anything beautiful about yourself, get a better mirror, look a little closer, stare a little longer. ’Cause there’s something inside you that made you keep trying despite everyone who told you to quit. You build a cast around your broken heart and signed it yourself and signed it ”They were wrong!””

– Shane Koyczan, TED talk ”To this day…. For the bullied and beautiful”

Se videoer om mobning på TED

Det handler slet ikke om dig… Del 1

Da jeg gik i gymnasiet, spurgte jeg dagligt min veninde, om jeg ”så mærkelig ud”. Jeg stillede spørgsmålet, fordi jeg hver eneste dag følte, at folk omkring mig kiggede meget på mig på en negativ og dømmende måde.

Forhistorien – som du måske har læst andre steder på bloggen  – er, at jeg i mine teenageår oplevede meget kritik og afvisning fra andre teenagere (og i andre sammenhænge også mine venner og min familie). De andre unge sagde, at mit tøj var grimt, og at jeg var en ”klam hippie” og alt muligt andet, der set i bakspejlet har været overfladisk kritik fra mennesker, der ikke kendte mig eller måske selv havde noget at bøvle med. Men fordi det stod på omkring fem år og også i løbet af de år eskalerede til ikke kun at handle om mit skøre, farverige tøj, så var jeg i gymnasiet helt enormt bevidst om, at der var nogle, der ikke kunne lide mig.

Jeg blev så selvbevidst, at jeg hele tiden kom til at gå og kigge efter, om de andre kiggede på mig. Og jeg havde hele tiden følelsen af, at de kiggede og hviskede bag min ryg. Det var ærligt talt ret ubehageligt, og de første år på gymnasiet var ikke vildt sjove, fordi det også tog mig noget tid at komme ordentlig ind i sammenholdet i min klasse.

Så min kære veninde måtte hver dag svare på, om jeg så ”mærkelig ud”. Hun svarede altid nej, fordi jeg jo havde ikke mad siddende i hovedet eller toiletpapir hængende ud af bukserne. Jeg så helt normal ud, og jeg var bare mig – men problemet var jo ikke så meget mit tøj.

Problemet var, at jeg på det her tidspunkt havde taget al den kritik, jeg havde mødt, til mig. Jeg var begyndt at tro på historien om, at jeg så mærkelig ud, gik i noget mærkeligt tøj, at jeg selv måske var mærkelig, og at ingen kunne lide mig. Jeg fortalte mig selv den historie hver dag. Det vil sige, at jeg faktisk brugte ordet ”mærkelig” som det første ord til at beskrive mig selv, hvis jeg blev spurgt om, hvem jeg var. ”Jeg er sådan lidt mærkelig”, ville jeg sige.
Jeg reproducerede alle de negative ord, som folk havde råbt efter mig (også selvom det bare var en eller anden ligegyldig, smart fyr, der råbte, at jeg havde grimme bukser på) eller sagt til mig. Jeg lod stille og roligt kritikken sive ind i min krop og mit hoved, og jeg overtog den, så det blev min egen selvopfattelse.

Og når det var så stor en del af mit eget selvbillede, så begyndte jeg jo også ubevidst at kigge efter beviser på, at det var sådan, verden hang sammen. Derfor var jeg hele tiden meget bevidst om, om de andre elever kiggede på mig i timen eller på gangene. Det første år turde jeg knap nok gå igennem kantinen af frygt for, hvor mange øjne jeg ville se lande på mig. Så jeg stormede altid igennem kantinen med bøjet hoved – og gik ud og spiste min frokost på toilettet. Min veninde fortalte mig, at hendes klassekammerater havde sagt om mig, at jeg ”virkede så arrogant”, når jeg gik igennem kantinen. Hvis de bare havde vidst, hvordan jeg havde det indeni!

Når jeg kiggede efter, om de andre elever kiggede på mig, så fangede jeg selvfølgelig en del af dem gøre netop det. Man kigger jo rundt på sin omverden – og mit tøj stak vitterligt meget ud med mange forskellige farver blandet sammen. Hver gang jeg fangede nogens blik, kunne jeg bruge det til at forstærke min følelse af, at jeg nok ”så mærkelig ud”.

Senere har jeg indset, at det meget sjældent handler om mig, når folks øjne falder på mig. Og at jeg i hvert fald ikke behøver tolke det negativt – for jeg kan vitterligt ikke vide, hvad de tænker. Måske synes de, mine sko er vildt flotte, eller at mit hår sidder lidt sjovt, eller bare at de også gerne vil have en grøn Fjällräven.

Bliv klogere på at styre dine tanker her.

Læs med i del 2, hvor jeg fortæller, hvad jeg har lært af den her oplevelse.

Kan du genkende noget af det her? Har du også haft nogle ideer om, hvad andre har tænkt om dig? Har du ladet frygten styre? Har du også (haft) et negativt selvbillede, fordi du har overtaget nogens kritik af dig? Hvad har det betydet for dig, og hvad har du gjort for at komme videre?

Kom meget gerne med kommentarer herunder – det kan være forløsende at dele sin historie, og her på bloggen er der plads til at være sårbar, stærk, usikker og uperfekt 🙂

Husk at lytte til dig selv

For et stykke tid siden havde jeg en ret hård uge. Der var uventet travlt på arbejdet, og jeg følte, at jeg løb rundt for at nå alting. Oveni det var jeg kommet til at lave aftaler hver aften. Når jeg skriver ”kommet til”, så er det, fordi jeg for længst er blevet klar over, at jeg har brug for alenetid for at lade op. Jeg bliver overstimuleret, irriteret og overvældet, hvis jeg er omgivet af mennesker hele tiden, men gang på gang glemmer jeg at tage hensyn til mine behov og laver i stedet for mange aftaler.

I den her uge var jeg allerede træt om onsdagen. Det var ellers hyggelige aftaler med venner, der inkluderede biografture, popkorn og gode snakke. Men bare tanken om, at der ville komme aftale på aftale, gjorde mig nærmest fortvivlet, og samtidig kunne jeg heller ikke få mig selv til at aflyse nogen af dem. ”Jamen, jeg vil jo rigtig gerne se den her veninde”, tænkte jeg. Da jeg i weekenden havde besøg af min mor, blev jeg totalt sur på ”den lille lort” af en pandekage, der ikke ville blive god (og det var endda den første, og de er jo aldrig gode!), og jeg glædede mig bare til, at jeg kunne være alene.

Da ugens syv dage med travl arbejdsuge og hyggelige aftaler var gået, havde jeg bestilt en hel palle brænde, som jeg skulle bære op på fjerde sal. ”Det kan jeg gøre på en time”, tænkte jeg mandag aften, og så skulle resten af aftenen bare stå på blognight og den tiltrængte alenetid. Hvad, jeg blot troede, ville være en times hårdt arbejde, tog mig to hele aftener, og jeg fik kun hjælp på andendagen. Hvilket resulterede i gråd over for min kæreste, der meget hjælpsomt spurgte mig, om han skulle blive og sove, fordi jeg var ked af det. Hvilket fik mig til nærmest at råbe ”jeg har brug for at være alene!!!”

Puha, det var en hård omgang. Min pointe er, at det er rigtig godt at kende sig selv og sine behov – og så skal man huske at lytte til dem (ellers bliver man træt ligesom mig, der egentlig godt kender mine behov, men som nogle gange overser dem).

Hvis ikke du har tænkt over dine behov før, så kan du prøve at svare på disse spørgsmål nedenfor. Når du kender dem, kan du begynde at prøve at indrette dit liv efter dem – det vil med garanti gøre dig gladere med mere ro og overskud – og så er der også overskud til at arbejde på dit selvværd!

  • Hvordan slapper du af?
  • Hvad giver dig energi?
  • Hvad stresser dig?
  • Hvilke signaler kommer fra din krop og dit sind, når du bliver stresset eller overser dine behov?
  • Hvordan lader du op?
  • Hvad kan du allerbedst lide at lave, hvis du selv kan bestemme?
  • Er der nogen steder i dit liv, hvor du ikke lytter til dine behov?
  • Hvad kan du gøre for at få mere energi og overskud ind i dit liv?

Find selv på flere 🙂

Efter min hårde uge vidste jeg, at jeg skulle slappe så meget af som muligt, så jeg havde et minimum af aftaler og hyggede i stedet med mig selv næsten hver aften. Åh, det var så skønt! Der var god tid, ro og plads til at gøre lige, hvad jeg ville.
Det handler om at finde balancen. Og kan man mærke sine egne behov og agere efter dem, så vil det også hjælpe på ens selvværd, fordi man er bevidst om sig selv og lytter. Man viser respekt for sig selv og accepterer sine egne behov – også selvom de måske ikke lige passer ned i andres forventninger. Det er nemlig en rigtig god selvværdsøvelse at være god ved sig selv hver dag.

Vær mere selvkærlig med disse nemme tips 

Hvis du vil arbejde med dit selvværd, så er det vigtigt, at du har nogle gode, daglige vaner, som hjælper dig til at tænke positivt og mere selvkærligt om dig selv.

Lær Spejløvelsen her. 

Spejløvelsen er en elementær øvelse, som jeg anbefaler, at du gør hver dag i en eller anden form. Her taler du kærligt til dig selv, og det vil gradvist give dig bedre og bedre selvværd, fordi du fortæller dig selv, at du rummer, accepterer og elsker alle dele af dig.

Men husker du så at lave Spejløvelsen? Jeg kan nemt komme til at glemme den, selvom jeg møder et spejl mange gange i løbet af dagen. Derfor synes jeg, det er både hyggeligt og en god idé at have små remindere, som kan hjælpe mig med mine gode selvværdsvaner.

Jeg har derfor lavet en liste med gode tips til at huske dig selv på, at du er dejlig, som du er!

  • Sæt små sedler op med kærlige beskeder til dig selv og/eller huskekommentarer til at lave Spejløvelsen, trække vejret, tænke positive tanker, eller hvad du nu gerne vil huskes på at gøre. Det kan for eksempel på køleskabet, på toilettet, på spejlet eller ved natbordet.
  • Lav selvkærlige kodeord. Lav for eksempel kodeord til Facebook  eller andre steder, hvor du kombinerer selvkærlige sætninger med tal, og hvad der ellers skal til for at lave et sikkert password. Det kunne for eksempel være sætningen: Jeg er en fantastisk person, der elsker og værdsætter mig selv. Det kunne blive til JeefPdeoVms (+tal og tegn), hvis man bare tager sætningens forbogstaver. På den måde får du skrevet en god sætning (og dermed sagt den højt i hovedet) hver dag.
  • Skriv kærlige hilsener til dig selv på dine alarmer eller notifikationer på telefonen. Så når du kigger på telefonen, der bimler og forsøger at vække dig, så står der for eksempel ”Godmorgen, dejlige! Jeg elsker dig”. På mine morgenalarmer står der ”Godmorgen, skønne du!”, ”Jeg elsker dig” og ”Du er fantastisk!”
  • Hav en selvkærlig baggrund på computeren eller telefonen. Det kan enten være gode ord, stærke sætninger eller billeder, der minder dig om noget godt.
  • Ram billeder, postkort, inspirerende kunst eller andet ind og hav stående på bordet, kontoret, hængende på væggen og så videre.

Bliver det ikke lidt pussenusset, hvis du skal gøre alt det her, spørger du måske? Jo, det kan da godt være. Det handler også om, at du skal finde de ting, der virker for dig. Hvad bliver du inspireret af? Hvad bliver du glad af at kigge på? Hvordan kan du motivere dig selv til at være selvkærlig?

Mange af de her ting behøver andre i dit liv slet ikke opdage. Hvad der står på din alarm om morgenen, eller hvad du bruger som kodeord, er ikke noget, som andre behøver at få indblik i – men det er samtidig ting, der måske kan gøre en forskel for dig.

Omgiv dig med ting, som gør dig glad. Husk at være selvkærlig over for dig selv – især når du slet ikke har lyst, for der har du mest brug for det. Skid på, hvad andre tænker om dine øvelser og vaner, hvis de virker for dig.

Har du selv nogle gode idéer til, hvordan man kan være mere selvkærlig? Hvad virker for dig?Kommentér gerne herunder, så vi kan hjælpe hinanden.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Forskellen på selvværd og selvtillid

Kender du forskellen på selvværd og selvtillid? De to begreber bliver nemlig ofte forvekslet med hinanden. Selvom de kan minde om hinanden, så er der en væsentlig og meget vigtig forskel på de to.

Som jeg ser det, så er selvtillid groft sagt orienteret imod ”ydre ting” som egne evner, materielle goder og udseende, hvorimod et godt selvværd er en grundfølelse af, at man er god nok, som man er.

Man kan have god selvtillid, hvis man er god til et fag i skolen, eller hvis man er dygtig til at spille musik. Selvtilliden er høj, når man har tiltro til egne evner. Hvis man har det rigtigt fede job, så har man måske en god selvfølelse, og man ved, at man er noget værd, fordi man har den titel. Eller måske har man igennem livet opbygget en god portion selvtillid, så man stoler på, at man kan klare de opgaver, der lander på ens bord. Det kan også være, at man er omgivet af en masse materielle goder, har en super veltrænet krop, en flot kæreste eller en masse kurser på cv’et.

Men hvad sker der så, når den flotte kæreste finder en anden, og man bliver fyret, eller man mister alle sine penge? Føler man så, at man er noget værd?

Hvis man samtidig har lavt selvværd, så vælter korthuset, når de ydre ting forsvinder. Ens identitet kan være knyttet gevaldigt op på de ydre omstændigheder i ens liv – og så får ens selvfølelse et ordentligt slag, når de ydre omstændigheder ændrer sig.

Læs om Spejløvelsen her.

”Det er helt tydeligt, at vi lever i et selvtillidssamfund, hvor vi dyrker konkurrencen, karaktererne, økonomien, udseendet… ja, survival of the fittest. Fra vi er helt unge, lever vi med sammenligningerne. Er jeg god, er jeg lige så god som hende, eller er jeg dårligere end hende? (…) Selvtillid har et indbygget barometer: Derfor holder vi øje med, om vi er foran eller bagud i forhold til andre. For at høste anerkendelse skal vi jo helst være en lille smule bedre end gennemsnittet.”

Joan Ørting i bogen ”Elsk dig selv og bliv elsket”

 

Selvværd er derimod en indre og mere varig tilstand. Her handler det om at vide, at man er god nok, som man er – uanset om man har et imponerende job eller er arbejdsløs. Uanset om man har lagt make-up eller ej. Uanset om man har fået høje karakterer i skolen eller dumpede en eksamen. Alt det ydre er i princippet lige meget for følelsen af selvværd, fordi man ved, at alle mennesker har samme værdi, og man ved, at man selv er værdifuld.

Det kræver ikke særlige egenskaber, et særligt udseende eller et vist beløb på bankbogen for at være værdifuld. Det, at vi eksisterer, er nok i sig selv.

”Det sunde selvværd handler om at have kærlighed til sig selv, til hele den, man er. Der er tale om en grundkærlighed, vi kan kalde det en sund grundstamme, der handler om, at lige meget hvad der sker i dit liv, så kan du sige til dig selv: ”Jeg elsker da i hvert fald mig selv”.”

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

 

Derfor kan der ske alverdens ting i vores liv (som der jo oftest og uundgåeligt gør!), uden at man bliver væltet helt omkuld, hvis man har et godt selvværd. Følelsen af at være god nok er nemlig den samme, selvom der sker forskellige op- og nedture i ens liv. Det betyder selvfølgelig ikke, at man slet ikke bliver ked af at miste en partner, et job, penge eller noget andet ”ydre”. Det gør jo ondt at miste – men det er, hvis man får følelsen af, at man pludselig ikke længere er noget værd, at man måske skal kigge på sit selvværd.

Det er rigtig godt at have god selvtillid, og det er rart at føle, at man er god til noget. Men hvis man hele tiden søger efter bekræftelse ude fra og ikke føler, at man er noget værd i sig selv, så bliver livet lidt svært. Det bliver jo en evig kamp om at holde fast i de ting, der giver én værdi. Men de fleste ting i livet mister vi igen, så det er en farlig leg. Derfor er det altid vigtigt at arbejde for at have et godt selvværd, for på den måde kan du sikre, at du altid vil føle dig god nok.

Joan Ørting beskriver selvværd og selvtillid med en tegning af et træ. Træets krone er selvtilliden – det er den, andre kan se. Den kan være stor og flot (hvis man har god selvtillid), eller den kan være lille (hvis man ikke føler, man er god til noget). Selvværdet er derimod rødderne på træet – og jo bedre selvværd, man har, jo større er rodnettet. Det betyder, at træet stadig står oprejst, selv hvis der kommer vilde storme, der rusker i trækronen.

Selvtillid er altså en følelse, der handler om ens tiltro til egne evner eller noget andet, man “kan eller har”, hvorimod selvværd er en grundfølelse omkring ens eget værd, som i princippet er upåvirkelig af ydre omstændigheder.

Giver det mening? Hvad har du selv mest af – selvværd eller selvtillid? Hvordan ser rødderne på dit træ ud? Hvor meget selvtillid har du? Og hvordan står det til med selvværdet? Ved du godt, at du er noget værd, bare fordi du er dig?
Jeg vil rigtig gerne høre, hvad du tænker om emnet, så kommentér gerne herunder.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Spejløvelsen – gå fra lavt selvværd til et godt selvværd 

Har du lavt selvværd, findes der en meget enkel øvelse, som du kan lave hver dag for at få bedre selvværd. Flere undervisere sværger til den, blandt andet Louise Hay og Joan Ørting, og jeg kan også mærke en rigtig god effekt af den.

Det skal lige siges, at den både lyder lidt syret for det utrænede øre og kan være overraskende svær at udføre – men bliv ikke bange!

Øvelsen hedder Spejløvelsen – og stod det til mig, skulle alle begynde at lave den her øvelse hver eneste dag. Den er enormt effektiv, hvis du vil arbejde med dit lave selvværd, for den går aktivt ind og taler imod din indre kritiker og viser din underbevidsthed, at du vil have det bedre med dig selv.

Du gør sådan her:

  • Stil dig foran spejlet, eller tag et spejl op foran ansigtet.
  • Kig dig selv ind i øjnene, og prøv at se dig selv. Se dig selv som dit indre barn (den lille pige eller dreng, som har brug for at høre søde ord), og lad være med at fokusere på dit udseende.
  • Sig til dig selv, gerne højt og tydeligt: ”Jeg elsker dig, (dit navn).”

Jo flere søde og gode ting, du siger til dig selv, jo bedre vil effekten på dit selvværd være. Sig for eksempel, at du elsker dig selv flere gange. At du værdsætter dig selv, og at du altid vil være der for dig selv. At du er stolt over dig selv, eller at du er smuk, vidunderlig, sød, spændende, interessant og sjov. Du kan sige alle de ting til dig selv, som du har lyst til – men husk at sige nogle af de svære også. Nogle af de ting, som du måske ikke helt tror på, men som måske er områder af din krop eller personlighed, som du enten er ked af eller gerne vil være mere af.

Det er vigtigt, at du bliver bevidst om, hvad dit indre barn har brug for at høre. Det kan være, du skal sige det modsatte af, hvad din indre kritiker fortæller dig? Eller at du finder ud af, hvilke temaer du har lidt under i barndommen for eksempel, og prøver at lave gode sætninger til Spejløvelsen ud fra dem. Eller at du kigger på, hvilke temaer du slås med lige nu.
Du kan altid ændre det, du siger til dig selv i spejlet. I nogle perioder har du måske brug for at fokusere på din krop, i andre måske at tale om din frygt for at blive forladt osv.

Jeg plejer at sige, at jeg ”elsker, elsker, elsker” mig selv, og så siger jeg tit en lang række ord, som, jeg både synes, beskriver mig, men som jeg også gerne vil være mere af. Kreativ, stærk, fantastisk og dygtig osv. Jeg siger også til mig selv, at jeg er en god ven, en god datter og et godt menneske.

Det, der umiddelbart sker for mig, er, at jeg ikke kan lade være med at smile til mig selv. Det føles simpelthen rigtig godt at få de ting af vide, selvom det er mig selv, der siger dem. Det er super hyggeligt, og jeg tror på, at ordene synker ned i min underbevidsthed og forplanter sig dernede. Og jeg kan mærke, at smilet sender værdifulde endorfiner ud i min krop, og at det igen skaber nogle gode tanker og en dejlig fornemmelse i kroppen. Og når jeg har det godt, ja, så er jeg jo meget mere positiv og kan møde verden på en god måde, som igen vil skabe gode resultater for mig. Derfor kan en øvelse som spejløvelsen få stor indvirkning på dit liv, fordi den kan sprede positive ringe ud i alle aspekter af dit liv. Du vil på sigt ændre din opfattelse af dig selv, og du vil balancere de negative ord, som du måske dagligt fortæller dig selv. Og det vil hjælpe på dit lave selvværd.

Det kan godt være svært, men prøv alligevel!

Men hvis det føles helt vildt svært at sige til dig selv, at du elsker dig, så er det også helt okay. De fleste er jo slet ikke vant til at tale sådan til sig selv, og måske føler man sig lidt åndssvag, som man står der og sludrer med sig selv i spejlet. Samtidig bor vi også i danske Jantelovsland, hvor man helst ikke skal tro, man er noget – og er man så ikke for selvfed, når man står og roser sig selv i spejlet? Måske, men hvis det virker, hvorfor så ikke skide på den Jantelov?

Læs indlægget om Den indre kritiker.

For det første må du gerne starte med at sige det indeni dig selv, hvis det er svært at sige det højt.

For det andet så er det også helt okay at starte blidt ud. Hvis det for eksempel er sætningen ”jeg elsker dig, (dit navn)”, du kløjes i, så kan du starte med at sige ”jeg er villig til at lære at elske dig”.

På den måde er du i gang, og du fortæller din krop og dit sind, hvad du gerne vil arbejde henimod.

Som Louise Hay skriver i sin (virkelig spændende) bog ”Helbred dit liv”:

”Jeg beder folk om at se sig selv i øjnene og sige noget positivt om sig selv, hver gang de går forbi et spejl. Den mest virkningsfulde måde at arbejde med bekræftelser på er at se sig selv i spejlet og sige dem højt.” (side 73)

Prøv det. Find et spejl, og kig dig selv dybt i øjnene. Du kan godt, og du fortjener det. Gør det hver dag i minimum en måned, og se, om du kan mærke en forskel.

Jeg vil meget gerne høre om dine oplevelser med spejløvelsen, så du er altid velkommen til at skrive til mig eller kommentere her på indlægget.

Når blæsevejret vælter én omkuld

Her i efteråret havde jeg en uge, hvor jeg var ret ked af det. Pludselig var det hele bare galt. Jeg var ked af, at jeg ikke havde noget fast arbejde, og at den jobsamtale, jeg havde været til, i mit hoved var gået dårligt.

Den ene negative følelse tog den anden, og før jeg så mig om, havde jeg isoleret mig i min lejlighed og havde meget travlt med at se tv-serier om unge, norske piger, der havde lige så lidt styr på deres liv som mig. Jeg flygtede ind min computer, mens jeg spiste chokolade og blev mere og mere deprimeret over mit liv.

Læs indlægget om at gøre noget godt for dig selv her

Men jeg har faktisk et rigtig godt liv, og jeg er som regel meget glad og tilfreds. Det kan godt være, jeg ikke har et fast arbejde lige nu, men der er masser af glæde, frihed og kærlighed i mit liv. Så hvad var det, der gik galt?

Jeg blev usikker på mig selv, og jeg lod ubevidst en masse ydre ting påvirke mig dybt. Det er blandt andet det, som godt selvværd handler om. Hvis du grundlæggende ved (sådan helt inderst inde), at du er god nok, som du er – så er det altså ikke jobbet, der kan vælte dig!

Et godt selvværd betyder, at man ved, at uanset hvad der sker, så er man noget værd. Man har værdi – lige så meget som ham den hjemløse på gaden eller ham den dygtige direktør i den store virksomhed. Vi er alle sammen lige meget værd, for vi er alle mennesker på den her jord. Hvorfor skulle hun være bedre end mig? Hvorfor skulle jeg være bedre end dig?

”Selvværd er følelsen af, at du er god nok – lige meget hvad. At du har værdi som menneske, uanset hvilken indtægt du har, hvilken familie du kommer fra, eller hvilken situation du står i. Når du tør være tro overfor dig selv og autentisk stå ved, hvem du er, og hvad du har lyst til, lige meget hvordan responsen er, så hviler du godt i dig selv.”

– Joan Ørting i bogen ”Elsk dig selv og bliv elsket”.

Ét af problemerne er i mine øjne, at vi lever i et samfund, hvor vi godt nok er meget lige i forhold til andre steder i verden, men hvor vi hele tiden skal præstere, være så dygtige til dit og dat, se enormt godt ud og i det hele taget finde vores værdi i nogle ydre ting. Men hvorfor har man værdi som menneske, bare fordi man har den flotte kæreste eller den dyre bil? Hvad betyder det egentlig – andet end et flot image?

Men når det er sådan omkring os hele tiden, og der er reklamer for kunstige bryster på busserne, og folk kigger medlidende på dig, når du siger, du er arbejdsløs, så kan det være rigtig svært at føle sig god nok. Og hvis man ikke har et godt selvværd, så kan man blive i tvivl. Det blev jeg lige i den uge – også selvom jeg føler, at jeg har fået et meget bedre selvværd i de sidste par år.

Ens selvværd handler også om, hvor man kommer fra, og hvad der er sket i ens liv. Vi har jo alle levet helt forskellige liv, hvor vi er blevet udsat for både fantastiske og nedbrydende ting. Og det er blandingsforholdet imellem de to poler, der kan være afgørende for, hvordan man har det med sig selv. Er man usikker på sig selv, så bliver man nemmere blæst omkuld, når livets vinde blæser på én.

Jeg har fx haft en god, tryg barndom, hvor jeg stort set ikke oplevede noget negativt, og derfor gik jeg ind i mine teenageår med en god, sund selvværdsfølelse. Jeg vidste, jeg var elsket, og jeg havde ikke prøvet at blive forladt.
Men det ændrede sig, da jeg blev 15 år. Jeg begyndte at opleve en masse kritik af, hvem jeg var, og hvad jeg gjorde, og jeg følte mig meget afvist på mange fronter. Der var både den der gruppe af andre unge, der kritiserede mig for mit tøj og råbte efter mig på gaden, og så var der mine venner i den sportsklub, jeg gik i, som pludselig vendte mig ryggen og frøs mig ude fra den ene dag til den anden – uden at jeg vidste hvorfor.
Og så var der min far, der i flere år opførte sig meget afvisende over for mig efter mine forældres skilsmisse.

Dengang var jeg meget uforstående over for det hele, fordi hvad var det, jeg gjorde galt? Hvorfor kunne folk ikke lide mig? Var jeg ikke god nok?

Det værste var min fars afvisninger, fordi jeg gik fra at føle mig elsket (af en primær omsorgsperson) til pludselig at føle, at jeg ikke var en god nok datter – eller et godt nok menneske ligefrem. Den følelse blev naturligvis forstærket af de andre oplevelser, der foregik samtidig, og efter et par års indædt kamp og følelse af uretfærdighed knækkede mit selvværd bare.
Jeg kan stadig huske den aften, det skete; den store dråbe, der fik champagnen til at løbe ud over kanten. Fra den dag begyndte jeg at tvivle på mig selv og mit eget værd. Og pludselig var mit selvbillede et helt andet: jeg var hende den mærkelige, som folk ikke så godt kunne lide.

Læs indlægget om Den indre kritiker her

Vi har alle sammen en masse negative oplevelser med i vores rygsæk – og har der været for mange, eller er det sket for længe eller i en sårbar periode af vores liv, så er det helt naturligt, at selvværdet får et ordentligt hak i tuden.
Spørgsmålet er, hvordan vi genopretter selvværdet. Det vil jeg dykke ned i her på bloggen. Målet er at give dig redskaber til at arbejde med dit selvværd, så du kan blive et stærkt, selvsikkert og glad menneske! Jeg håber, du vil følge med – og du er altid velkommen til at komme med spørgsmål eller kommentarer. Jeg er selv på vej, og jeg har så meget at lære endnu.

At være bange for sine drømme

Jeg skal være helt ærlig over for dig. Jeg har simpelthen været så bange for at starte den her blog om selvværd. Jeg blev uddannet som Selvværdsvejleder i december 2015, og jeg kan mærke, at jeg har fået meget mere selvværd af at tage den et-årige uddannelse, men alligevel så skræmmer den her blog mig bare mega meget – fordi hvad nu, hvis folk synes, den er vildt dårlig?

Da jeg var færdig med uddannelsen som Selvværdsvejleder, vidste jeg godt, at jeg gerne ville have klienter, som jeg kunne hjælpe med at få bedre selvværd, og drømmen om at starte en blog blev også hurtigt formet i mine tanker. Det virkede jo som en genial idé! Jeg er uddannet journalist og er vant til at skrive og formidle, og jeg havde lige fået alle de her nye, seje værktøjer hos Joan Ørting, hvor jeg har taget mit kursus.

Mine venner heppede på mig og sagde, at det var en god idé, og at det ville jeg være god til. Det var super dejligt at få den opbakning og støtte, men der var også noget andet, der rumsterede inde i kroppen på mig. Det var den her velkendte frygt for at eksponere mig selv. For at fejle. Og for at blive bedømt af andre mennesker.

For hvad nu hvis den her blog bliver en kæmpe fiasko? At folk, jeg både kender og ikke kender, synes, den er noget værre lort? At jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger om at drive en blog?

De her tanker har fyldt rigtigt meget, og selvom jeg har taget små skridt i retning af faktisk at starte bloggen, så har jeg mest bare skubbet den foran mig. Ubevidst valgt ikke at prioritere det og tænkt, at det havde jeg ikke tid til lige nu. Men når man har en drøm, så bliver man jo nødt til at prioritere den, hvis den skal lykkes. Tingene sker desværre ikke af sig selv.
Én ting er i hvert fald sikker: vi når ikke vores drømme, hvis vi ikke tør risikere noget. Og selvom det er farligt, så er det netop de skridt ud af vores komfortzone, der gør, at vi vokser som mennesker. Jeg vil gerne vokse og være modig – vil du være med?

Så nu står jeg lige foran beslutningen om at starte den her blog. Jeg vil sindssygt gerne, fordi jeg ved, at det vil udfordre mig både fagligt og personligt. Og den udfordring vil forhåbentlig rykke mig og gøre mig til et stærkere og mere modigt menneske. Samtidig vil det give mig en enorm tilfredsstillelse at arbejde for at opnå min drøm, og bloggen kan måske endda hjælpe mig med at finde klienter, der gerne vil arbejde med deres selvværd, hvilket er en anden drøm.

Og ja, jeg er vildt bange for at stille mig derud, hvor alle kan se mig og vurdere mig for det, jeg laver. Men jeg er også ved at være så ulykkelig over ikke at følge min drøm, at jeg snart tør tage springet. Fordi hvad er det værste, der kan ske? Og kan det være værre end følelsen af ikke at gøre noget som helst?

Kender du det her med at være bange for at følge dine drømme? Hvad går du og drømmer om? Hvad er du bange for? Og hvad holder dig tilbage?

Kommentér gerne herunder, hvad du tænker om de her ting. Måske kan vi motivere hinanden og hjælpe hinanden med gode råd og opmuntring.

Her er en virkelig stærk video af Prince Ea, der handler om det her med ikke at følge sine drømme. Jeg har set den så mange gange, og måske vil den også motivere dig.