Tag: skuffelser

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Forventer du også for meget?

Jeg har tit lidt dårlig samvittighed. Over alt det, som jeg ikke når. Over alle de kreative projekter og ideer, som jeg slet ikke får startet på. Over alt det, som jeg føler, jeg burde gøre.

Kender du det?

Jeg føler, at jeg efter flere år på arbejdsmarkedet har fået et større behov for ro. Jeg kan ikke overskue så mange ting som tidligere. Jeg har slet ikke så mange aftaler længere, og jeg bliver hurtigere overstimuleret af lyde, travlhed og menneskemylder.

Men jeg har stadig nogle usagte krav over for mig selv, som handler om, at jeg skal være lige så aktiv som før.

Problemet er forventninger. De små sataner kommer snigende over alt og viser sig først, når jeg opdager, at de ikke er blevet mødt. Så bliver jeg skuffet og irriteret over, at det ikke var, som jeg forventede.

Læs Dine tanker skaber dit liv – så pas på dem

Men det giver jo slet ikke mening, at jeg skal være lige så aktiv, som jeg var i mine studieår. Dengang var jeg jo studerende med meget mere frihed og på en eller anden måde mindre ansvar. Jeg arbejdede frivilligt, pendlede fra København til studiet i Odense, var med til at skrive en bog, var aktiv på mit kollegium, hvor jeg også festede hver weekend, og jeg så mange af mine venner hver uge.
Jeg bliver helt forpustet ved tanken, når jeg tænker på dengang.

Nu er det meste af min tid låst fast i arbejde, der ikke efterlader lige så meget frihed. Derimod er der meget mere ansvar, og jeg er træt, når jeg kommer hjem. Og jeg skal stadig se kæresten, ordne alt det praktiske, drive den her blog, se mine venner, træne og slappe af. Der er sådan set nok at se til.

Jeg har de sidste par år følt, at jeg ikke var lige så aktiv som tidligere – og det var indirekte klart for mig, at det var et problem. Der kommer den dårlige samvittighed ind i billedet. Fordi hvorfor kan jeg ikke lave nogle flere aftaler? Træne lidt mere? Lave alle mulige kreative (og tidskrævende) projekter?

Men hvorfor er det egentlig et problem, at min hverdag (helt naturligt) har ændret sig? Det er jo helt normalt? Og jeg skal ikke lave de samme ting, have de samme behov eller føle de samme ting som for fem til ti år siden.

Læs At sige nej kan være selvkærligt

Min kæreste sagde noget klogt den anden dag, da jeg (igen) snakkede om den her problematik.

”Måske har du hele tiden haft brug for den ro, men måske kunne du ikke mærke det dengang. Måske er du blevet bedre til at mærke efter.”

Jeg ved ikke, om jeg havde lige så meget brug for ro dengang, men det giver faktisk rigtig god mening i mine ører. Det er i hvert fald vildt godt og selvkærligt, hvis jeg kan give mig selv det, som jeg har brug for – men jeg skal også huske at justere mine forventninger derefter. De skal nemlig passe sammen med virkeligheden.

Læs Husk at lytte til dig selv

Kender du det, at dine forventninger hænger fast i fortiden, og din virkelighed har rykket sig, så de to ikke længere passer sammen? I hvilke situationer eller områder af dit liv oplever du det?

Læs Giv slip på fortiden 

Faktisk oplever jeg, at forventninger er noget rod i mange dele af mit liv. Jeg kommer ubevidst til at forvente noget, og pludselig opdager jeg, at det er dem, der har forstyrret min opfattelse af virkeligheden.

Prøv at holde øje med, hvornår dine forventninger fucker med dig. Og hvor langt de muligvis er fra din virkelighed eller dine behov. Og prøv derefter at give slip på dem. Øv dig i at forvente mindre – for så er der mindre risiko for skuffelse, og det bliver nemmere at tage tingene, som de kommer, og lade dem udfolde sig.

Jeg glæder mig til at høre, hvilke tanker det sætter i gang hos dig. Brug gerne kommentarfeltet!