Tag: skyggearbejde

selvværd, lavt selvværd, frygt

Interview: Joan Elgum om frygten og vores historier

Joan Elgum på 47 år er Skyggevejleder, Coach, foredragsholder og formidler samt uddannet lærer og administrativt i offentlig administration.
Indehaver af hjemmesiden www.vaerdigheds-akademiet.dk. Hun arbejder som Coach, Skyggevejleder og foredragsholder i Det Blå Behandlerhus i Roskilde samt i Taastrup.
Joan Elgum bor på den københavnske vestegn.

Læs mere om hende her:

https://www.vaerdigheds-akademiet.dk/ og på Facebook.

Hvordan har dit eget selvværd været som barn, ung og voksen?

Selvværdet er for mig en underlig størrelse. Kompleks og sammensat, varierende for mig og har været det på en diffus måde for mig igennem min opvækst, min barndom, ungdom og som voksen. På den ene side har jeg altid følt mig forkert, og på den anden side unik.

Som lille erindrer jeg, at jeg har været meget glad, og billederne fra mine tidlige år fysisk – samt dem, jeg har i mit indre – vidner om en glad pige i indre styrke, ro og balance.

Jeg husker også, hvornår dette begyndte at ændre sig. Omkring de 8-10 år og frem begyndte jeg at føle mig forkert, anderledes, som en outsider, og at jeg var anderledes end de fleste, og at jeg ikke var det samme værd som andre omkring mig – jeg følte mig for følsom.

Jeg græd meget som barn og ung. Jeg mærkede mine følelser stærkt, og gråden kom, når jeg ikke længere kunne være i mig selv, med det, jeg mærkede. Jeg græd i skolen, og det gjorde mig også til et let offer for mobning. Jeg stoppede med at græde i skolen i mellemtrinnet efter en dag, hvor en lærer bad de andre om at stoppe med at være efter mig og bad mig om at stoppe med at græde så let. Jeg husker tydeligt den time, hvor den samtale fandt sted, og hvor vi efterfølgende skulle ud og spille stikbold.

En bold ramte mig i hovedet og jeg skulle lige til at bryde ud i gråd, men i stedet bed jeg det i mig, jeg ville ikke græde mere. Jeg ville gøre det, min lærer bad mig om, da jeg gerne ville væk fra mobberiet og gerne ville vise, at jeg hørte efter. Indeni græd jeg, og når jeg kom hjem fra skole, græd jeg ofte på mit værelse.

Som ung mærkede jeg også denne anderledeshed af følsomhed, og jeg dyrkede den også. Jeg blev for eksempel senere kaldt voksen og følsom af mine klassekammerater – hvilket jeg på sin vis mærkede en indre stolthed over og forsvarede mig med, men samtidig ikke rigtig kunne lide ved mig selv. Jeg var stolt, og samtidig skammede jeg min følsomhed ud og kunne ikke lide den, når den ramte mig og gjorde mig ulykkelig indeni.

Mine forældre gjorde deres bedste for at forstå mig, men jeg ved også, at mit følsomme sind var svært at forstå og rumme for dem. I deres afmagt blev jeg gentagne gange mødt af sætningen ”om jeg ikke nok kunne lade være med at være følsom som et råddent æg”, nærtagende og lignende.

Da jeg var 16 år, kom jeg på efterskole, og der skete noget i mig det år.

Jeg opdagede, at min følsomme side også var en gave, og at jeg havde en evne til at se og forstå andre, til at spille en aktiv rolle og være en fortaler, en primusmotor i det sociale liv med den side af mig. Jeg var ikke blot accepteret, jeg var rummet, som jeg var, og fik venskaber og en kæreste, som ville mig med min følsomhed. Mit selvværd voksede, og jeg begyndte for eksempel at skabe min egen tøjstil omkring de 17 år og gik med hat og store øreringe, jeg selv lavede.

Da jeg efterfølgende kom på HF, blev jeg kåret som ” den gode kammerat”, der fremmede det sociale liv i klassen. Mit selvværd var blevet styrket, men indeni kæmpede jeg stadig den indre kamp imellem at være ok med min følsomme, dybt reflekterende side og de bump, jeg mærkede i mig, når følelserne tog over, eller jeg mærkede, at jeg ikke umiddelbart levede og var så letlevende og humoristisk som de fleste andre unge, jeg var sammen med.

Denne indre kamp har jeg båret med mig hele vejen ind i mit voksenliv. Mine relationer, mine egne evner til at stå ved mig har derfor været bølgegange af følelser og værd. Sikkerhed og selvværd mod usikkerhed, manglende værd.

Jeg har flere gange i mit voksenliv stået stærkt og tydeligt i mig selv, for derefter at tale mig selv ned og trække i land ved at undskylde mig selv efterfølgende for for eksempel at fylde for meget, tale for meget, være for dyb og dybsindig.

Ved eftertanke tror jeg, at jeg har været meget påvirket af det ydre og ydrestyret omkring mit selvværd. Jeg har været glad og følt mit selvværd, når jeg følte mig unik eller følte en forståelse for mig, og jeg har været afhængig af denne forståelse, samt anerkendelse for at mærke mit indre som en styrke. Sådan har jeg det ikke i dag.

I dag ved jeg, at jeg er mig, og min følsomhed er del af mig og en styrke, jeg har, som en del af mit hele jeg. Jeg ved, at jeg aldrig kan søge selvværd i kraft af andres forståelse og anerkendelse, men at kilden til mit eget værd er, når jeg rummer mig selv og fylder mit kærlighedskar op indefra. Andres forståelse og anerkendelse betyder da noget, men som en bonus til den balance, der er i indre ro, kærlighed og accept af hele mig i mit eget indre. Der vil altid være nogen, der kan lide mig, og andre, der ikke kan, og det har jeg det helt ok med i dag.

Hvilke historier har du fortalt dig selv i forhold til selvværd?

Jeg har fortalt historier om mig selv, som holdt mig fast i, at jeg var for følsom til livet, for følsom til at være elskelig, at jeg har været anderledes, for dyb, for reflekterende, for nærtagende.

At værd og værdighed, kærlighed var noget, jeg skulle gøre mig fortjent til.

Hvordan vil du beskrive din egen rejse mod et bedre selvværd?

Jeg vil beskrive min egen rejse mod et bedre selvværd som en livsrejse hjem. Som en rejse hjem til den efterladte pige, jeg lod tilbage på perronen grædende, udskældt og skammet ud. Som jeg igennem flere omgange skulle sendes retur for at genbesøge og møde. Først den dag jeg turde og blev sendt helt hjem til min indre pige, og da jeg tog hendes hånd i min hånd og tog hende med mig på rejsen væk fra barndommens land, da fandt jeg hele mig i værd, værdi, “vær-dig-heden” og selvværdet.

Hvilke metoder og redskaber har du brugt for at arbejde med dit selvværd?

Tankens kraft! Det kognitive, at ændre tanker, har været det absolut stærkeste redskab på min rejse hjem til bedre selvværd.

Skyggearbejdet i kombination af det kognitive har været revolutionerende for mig – den hele forskel. At have grebet mit mod til at se på mine skygger, de mørke og de lyse skygger, jeg har gemt væk i mig, og at integrere dem har i den grad styrket mit selvværd.

Prikken over i’et har været, da jeg opdagede, hvordan historier, jeg har fortalt mig selv om mig selv, kan ændres, når jeg har turde se på fakta i de fortællinger og derved har kunnet transformere historierne til styrkende fortællinger for mit værd. Sket er sket, der er, hvad der er, accept er også en kæmpe værdi i arbejdet med mit selvværd.

Det befriende i det personlige lederskab, væk fra offerrollen – at tage ansvar ved at handle og lytte til min intuition og faktisk følge det, mit indre kalder på i ansvarlighed for mit liv. Det vildeste i at vide og leve med bevidsthed og styrke i at – det er op til mig selv, hvordan jeg vil leve, hvordan jeg vil tage andres reaktioner ind, og hvad jeg vil lade påvirke mig.

Rollemodeller og at have læst om andre og hørt på andres livshistorier og transformationer til bedre selvværd har været en kæmpe guideline også.

Hvordan kan man arbejde med sine egne historier og overbevisninger?

Det er muligt at ændre sine overbevisninger og de historier, vi fortæller om os selv eller fastholder os selv i, ved at se det som et par briller, vi tager på. Tager vi rene briller på med pudsede glas, der ser alt som det er rent og faktisk, eller vælger vi at tage de fedtede briller på, som begrænser vores udsyn, så vi kan fastholde os selv i det, vi synes, at vi ser eller har set. Er det igennem mørke glas, eller er det igennem lyse glas, vi anskuer livet omkring os med.

Det handler med andre ord om, hvilket mindset vi vælger at se verden igennem. Vores vilje til at ville se klart og med åbent sind eller viljen til at ville fastholde de overbevisninger, vi har dannet os, som føles så rigtige, men ikke nødvendigvis er de mest konstruktive for os selv.

Gamle historier kan vi ændre i os selv ved at gå tilbage og se på dem med nye briller på, og så der spørge os selv, hvad skete der faktisk dengang… ”Hvad kunne fluen på væggen se og høre?”

Og dernæst spørge os selv: ”Hvad fik jeg det til at betyde, det der skete – og er det sandt?”

”Kan den betydning, jeg fik ud af det, der skete, være en anden?”

Endelig er det en styrkende tanke at gå med: ”at alle gør deres bedste i enhver situation med de ressourcer, de har til rådighed på det givne tidspunkt”

Et eksempel er min egen fortælling om, at min lærer fik mig til at føle, jeg ikke længere måtte være følsom og græde, da hun ville hjælpe mig ud af mobbeofferrollen. Den overbevisning har holdt mig fastlåst i årevis i en historie om, at jeg er forkert med min følsomhed. I stedet kan jeg se fakta, som at det, der skete, var en lærer, der ville hjælpe og gav råd i den bedste kærlige tilgang. Det kan jeg bruge som en styrkende overbevisning for mig til at vide, at hun så mig, og jeg er værd at se og tage vare på, og at hun gjorde det bedste, hun kunne, for mig i den givne situation.

Hvordan kan man arbejde med sin frygt?

Frygt er blot en følelse, derfor har vi egentlig ikke så meget at frygte. Følelser kommer og går, og der er intet farligt i følelser – følelser kan være ubehagelige at være i, men de er ikke farlige. Det er, når vi ikke tør eller kan være med vores følelser, at vi mister os selv i kampen mod at være med følelserne. Det er den kamp imod følelsen og alt det, vi gør for ikke at være i følelsen af frygt, som kan vælte os.

At arbejde med sin frygt kræver derfor mod, at vi tør gå dybt og røre ved det i os, som skaber følelsen af frygt.

Følelsen af frygt kan vi gøre til vores ven, vores guide – da den egentlig fortæller os så meget om, hvad vi mangler for at være i balance og ro med os selv – indefra.

Det simple spørgsmål at stille os selv er, “hvad er det, jeg er bange for at være?”. Frygten er vigtig at arbejde med, når vi arbejder med skygger og transformationer i vores liv.

De fleste mennesker har den samme grundfrygt, så det kan hjælpe at vide, at vi alle er ens i rødderne. De fleste af os er bange for ikke at høre til – at ryge ud af fællesskabet, ikke at være perfekte og for at blive afsløret for at være noget – fx for meget, eller for lidt.

Når vi opdager vores frygt, kan vi undersøge hvor den kommer fra, og hvad det for en væremåde, vi ikke tør være/vil være med.

Ved at vide, hvad det er for en egenskab/væremåde, vi ikke tør være, er der skabt en åbning for at komme frygten til livs. Derfra gælder det om at bruge sit mod til at tage frygten ind og vende den til en ressource i udvikling. Se på, hvilken ressource frygten kan byde på.

Derefter kan vi blive venner med frygten. Det kan gøres ved at gå igennem frygten, at se på værdien af en væremåde og gå ud og være det, vi ikke umiddelbart tør være og gøre. Igennem leg… leg med det… leg det ind i små steps i handling. Derved udvides komfortzonen, og mere frihed og mindre begrænsning vil være skabt til at leve og være som hele mennesker med alle følelser og alle måder at være på.

Når vi ser på frygten som budskab, vejviser og kvalitet i vores liv, vil vi leve mere frit.

Hvis vi går udenom frygten, vil den altid stå tilbage som et spøgelse, der dukker op igen og igen, og vi vil forblive i en dulme-smerte cyklus, der kun fjerner frygten kortvarigt og holder frygten fra døren kortvarigt.

Hvordan har det at arbejde med din frygt gjort en forskel for dig?

Jeg er blevet meget mere fri, mere glad, og jeg oplever mit værd vokser i takt med, at modet vokser i mig.. Selvom der stadig er frygt i mig og ting, jeg lige skal hente mere mod til, før jeg springer ud i det.

For mig har skyggearbejdet og min egen udvikling som coach og coaching bragt mig direkte i kontakt med min frygt. Min frygt for fx at være for meget, at fylde har tydeligt begrænset mig i at være den, jeg oprigtigt er, og som jeg nu mærker tydeligt er del af mig og har været det altid – autentisk – og det bruger jeg som en power, der nu kommer indefra. Jeg kan mærke hele mig selv og bruger det til at guide mig dagligt i valg og fravalg i mit liv. Jeg tror også, at det har gjort mig mere tydelig overfor andre. Mere karismatisk, elskelig eller ej.

Hvad har været dine største indsigter omkring dit eget selvværd eller selvværd generelt?

Omkring selvværd generelt synes jeg at fornemme, at vi er en kultur af skrantende selvværd, men høj selvtillid som ofte forveksles med selvværd. Det er interessant, at det er de samme følelser og tanker omring selvværd, der kommer til udtryk, når mennesker taler og åbner op om, hvad de bøvler med omkring deres eget værd og selvværd.

Selvværd er selvkærligt – men også fandens stærk næstekærlighed.

Hvis alle hviler i troen på eget værd og ”vær-dig-heden”, vil det give synergi i kærlighed af overskud og rummelighed overfor hinandens forskelligheder i vær-di og værdigheder.

Det er en erfaring, jeg synes at have gjort mig qua min egen udvikling og qua de mennesker, jeg kender og møder på min vej, som hviler i sig selv og kender sit værd.

Hvad er dine 3 bedste råd til at arbejde med sig selv og sit selvværd?

  • Rum dig selv, som du rummer og tager dig af et lille barn, i kærlighed, omsorg og anerkendelse af alle følelser og alle egenskaber, du måtte se hos dig selv. Søg støtte, vejledning og sparring på din udviklingsvej – du kan godt selv, men styrket i samspil med andre.
  • Udvikling sker med hovedet, med kroppen og hjertet. Ved at arbejde med bevidstheden i hovedet, skabes indsigt og forståelse, men udvikling sker kun, når vi har hjertet med i følelser, og vi mærker de kropslige svar. Vi kan tænke os til meget, men udvikling sker i handling.
  • Vær frygten utro, og gift dig med dine drømme – den, du drømmer om at være, er du allerede – du skal blot turde folde hele ”vær-dig-heden ud” og genskabe dig som den, du er født til at være.
podcast, selvværd

Har du set, jeg er med i en podcast?

I løbet af sommeren var jeg gæst i en podcast ved navn Flow Galore Podcast, og afsnittet kom ud for nylig. Det handler om skygger og det at hoppe ud som selvstændig, og hvilke skygger og udfordringer man kan støde på i den proces. Det er Luca Sofia, der laver Flow Galore Podcast, og jeg har faktisk været så heldig at være med flere gange – først i et afsnit om skygger og derefter i et, hvor jeg interviewer Luca Sofia.

I begge afsnit taler Luca Sofia og jeg om skygger, men i det nyeste taler vi også om, hvordan det er at springe ud som selvstændige. Vi taler om selve beslutningen at gå selvstændig, og hvilke tanker der knytter sig til den proces. Vi kommer forbi, hvilke skygger vi selv har mødt i det at være selvstændige, for der har for mit vedkommende været en del tanker og følelser omkring, hvad jeg føler, jeg bør og tør.

Jeg håber, du har lyst til at lytte med til begge episoder (nr. 15 “Skin lys på dine skygger med Sabine Lai Ovesen” og det nye nr. 49 “Skygger og manifestation – Indre udvikling for nye selvstændige med skyggecoach og selvværdsvejleder Sabine Lai Ovesen”) – og fortæl mig gerne her i kommentarfeltet eller på Facebook/Instagram, hvad du synes om episoderne!

Jeg elsker at være med i podcasts, og da jeg var yngre, arbejdede jeg selv med radio, så det er ret sjovt at gøre det igen.

Vil du lære mere om skygger, kan du læse min skyggeføljeton (start med første del her).

skyggearbejde, selvværd, selvtillid

Interview: Britt Ladefoged Priskorn om guldklumpen i skyggearbejdet

Britt Ladefoged Priskorn er uddannet Shadow Facilitator (ved Pernille Melsted) samt Selvværdsvejleder og Parterapeut (ved Joan Ørting). Hun bor på Amager i København og har egen klinik med individuelle skyggeforløb. Her tilbyder hun også Pernille Melsteds 8 ugers forløb ”Sæt dig selv fri”, som er et 1:1 skyggecoachingforløb.
Derudover holder hun også skyggeforløb for grupper hos linebassoe.dk i Hillerød.
Se mere om Britt på hendes Facebook-side og www.brittladefoged.dk.

Vil du læse mere om skyggearbejde, inden du læser interviewet, så kan du læse min skyggeføljeton her.

Hvordan vil du beskrive skyggearbejde?

Carl Jung sagde ”skyggen er den person, du ikke vil være”. Det synes jeg beskriver det rigtigt fint. Der er mange måder at arbejde med sine skygger og mange forskellige indgange til at finde sine skyggesider. Når vi laver skyggearbejde, kigger vi på de egenskaber, som vi har dømt forkerte, og som vi har valgt at udelukke fra vores bevidste billede af os selv. Udover at kigge på disse egenskaber, kigger vi også på, hvorfor det er lige præcis de egenskaber, vi har taget afstand fra. Vi undersøger vores historie omkring egenskaberne, og hvem der har lært os, at de er forkerte. Vi er ikke født med skyggesider. Vores skyggesider opstår, når vi mærker skam. Når vores forældre skældte os ud for at være for grådige, egoistiske eller larme for meget. Så fik vi en følelse af at være forkerte og uønskede, og så skynder vi os at gemme den egenskab væk for at undgå at mærke den skam. Så skygger er skabt ud af skam.

Det er helt naturligt at have skyggesider, det har vi alle sammen. Det er ikke nødvendigvis et problem at have skyggesider – problemet kommer, når vi fornægter og ikke vil forholde os til dem. For så vil de poppe op og spænde ben for os og sabotere os. Når vi vedkender os skyggesiderne og begynder at kigge nærmere på dem, så kan de vise os områder i vores liv, som vi kunne have gavn af at give opmærksomhed. De kalder på vores opmærksomhed, når de popper op.

Hvad kan man bruge skyggearbejde til?

Som jeg ser det, er skyggearbejde mere frihed til at være dem, vi allerede er. Med den frihed kommer der et større selvværd, for der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Og vi kan få mere empati over for os selv og andre. Vi kan få flere nuancer, så vi kan gå fra den sorte-hvide tankegang, der handler om enten/eller, og i stedet gå til både/og. Det kan bringe os tættere på vores drømme og mål, fordi vi ikke er bange for at blive dømt.

Det giver også større mod og større rummelighed – både over for andre og en selv. Hvis jeg kan rumme min egen egoisme, reagerer jeg heller ikke på andres egoisme, når jeg møder den derude. Skyggearbejde giver mere balance, for jeg kan være det hele. Jeg får mulighed for at vælge et sted midt på aksen, hvis vi forestiller os to modsatrettede egenskaber på en akse. Meget skyggearbejde handler om balance. Vi overkompenserer, når vi vil væk fra en bestemt egenskab, og bliver det modsatte alt for meget, og det er der heller ikke noget frihed i.

Arbejdet med skygger giver også mere autencitet, og jeg føler mig mere ægte og mere tro mod mig selv. Og alt det her kan give mig en følelse af fred både i forhold til mig selv og mine relationer.

Hvis man ikke kigger på sine skygger, er der risiko for at leve et facadeliv, fordi man får lukket ned for halvdelen af sig selv. Og det kan ende med, at man sidder tilbage og føler sig helt offeragtig, vred og frustreret – uden at vide, hvad der egentlig er på spil, og at man faktisk har haft en mulighed for at tage ansvar for de her ting.

Hvorfor skal man vælge skyggearbejdet frem for andre metoder til personlig udvikling?

Jeg tænker, man skal vælge skyggearbejde, fordi det er et virkelig trygt arbejde. Jeg har følt mig meget omfavnet fra dag et. Skyggearbejde er et meget dybt, personligt indre arbejde. Der er ikke noget facit og ikke noget mål – du skal ikke et bestemt sted hen, og den tanke kan jeg vildt godt lide. Det er heller et udviklingsarbejde, du som sådan bliver færdig med, men det er en ny måde at forholde sig til dig selv på.

Der er meget selvudviklingsarbejde, som handler om at blive nyt og bedre menneske – du skal være mere glad, positiv, åben, rummelig osv. Men i skyggearbejde skal du ikke lave dig selv om, for du er allerede det hele. Skyggearbejde er en invitation til at lære sig selv at kende på et dybere plan. Her kan man give mere plads til ens undertrykte sider. Her kan man byde de sider velkommen og give dem plads – men uden at skulle give slip på noget andet af sig selv. Derfor er det enormt trygt for mig at arbejde med skygger, og jo mere jeg giver plads til mig selv, jo mere vil jeg vokse og udvikle mig. Der er ikke noget, du kan gøre forkert i skyggearbejde.


Hvordan arbejder du med
dit eget skyggearbejde?

Skyggearbejde fylder rigtig meget i min egen bevidsthed. Jeg har virkelig fået det integreret, så jeg bruger det meget uden at tænke over det.

Når jeg mærker, at jeg reagerer på en negativ egenskab i et andet menneske, så prøver jeg at være opmærksom på at finde den egenskab, som jeg reagerer på. Så prøver jeg at undersøge, hvad min historie er med den egenskab – hvor har jeg lært det, jeg tænker, og hvorfor har jeg sådan en modstand på den egenskab? Jeg prøver at fokusere på egenskaben, for når jeg kan adskille egenskaben fra personen, bliver det nemmere at arbejde med.

Et eksempel kan være egenskaben grådighed, som jeg reagerer på i en anden.

Så kigger jeg på, om jeg mon selv har den egenskab et sted, og om jeg udlever den et sted i mit liv?

Og hvis jeg ikke kan finde den egenskab i mit liv, så kigger jeg på den modsatte egenskab – har jeg den? Jeg spørger mig selv, om jeg er i gang med at overkompensere for at komme væk fra grådigheden?

Derefter spørger jeg mig selv, om jeg kan finde et sted, hvor grådigheden kan give mig noget godt, og hvor jeg kan udleve den egenskab lidt i mit liv? Jeg behøver ikke være grådig på samme måde som den person, jeg har bedømt negativt, men måske kan jeg få gavn af den egenskab et eller sted i mit liv.

En anden måde at finde gaven i egenskaben er også at kigge på, hvad jeg går glip af, hvis jeg aldrig tillader den egenskab at komme til udtryk. Egenskaben er nemmere at tage til mig, når jeg kan finde guldklumpen i den.

Og når jeg har opdaget, at det måske er okay at være den egenskab en lille smule, så kan jeg gå i gang med at øve mig på at udleve den. Jeg kan øve mig i nogle trygge situationer, hvor der ikke er så meget på spil, og tage museskridt for at komme lidt tættere på at tage egenskaben til mig.

I forhold til klienter er det meget den samme proces. Det er vigtigt at finde de egenskaber, de reagerer på i andre. Og når de skal til at integrere de egenskaber, kan jeg godt lide at lave en brainstorm med klienten, hvor vi kigger på alle de handlinger, klienten kunne gøre for at tage egenskaben til sig. Det giver klienten et overblik over alle de muligheder, der faktisk er for at handle. Vi tømmer bare hovedet, og vi dømmer ikke de forskellige ideer. Når vi har gjort det, ser vi, om der er nogle handlinger fra listen (eller andre steder), som klienten vil binde sig til at gøre inden vores næste session. Her er det rigtig vigtigt, at det bliver et så lille skridt som muligt, så det er noget, klienten virkelig føler, han/hun kan gøre. Hvis klienten har meget modstand mod at gøre handlingen, kan vi kigge på egenskaben igen, men med andre øjne. Hvis vi kunne se den helt rene version af den egenskab, så bliver det måske nemmere for klienten at gøre det. Det kan være ved at finde den positive version af egenskaben. Man kan også prøve at tage nogle andre briller på ved at forestille sig, hvordan andre ville se på den her adfærd, og hvad de ville kalde den egenskab, det handler om.

Hvad har du lært af skyggearbejdet?

Det, jeg har fået ud af skyggearbejde, er, at jeg er blevet meget mere nysgerrig på både mig selv og andre. Gad vide hvorfor de mennesker er, som de er? Hvorfor opfører de sig, som de gør? Jeg har egentlig altid været nysgerrig på andre,men det er blevet nemmere at gå dybere med dem. Jeg synes også, at jeg er blevet en bedre terapeut af at have lært skyggearbejde. Jeg er fx blevet bedre til at stille spørgsmål, der går i dybden. Måske handler det også om, at jeg selv har gået hele vejen på Shadow Facilitator-uddannelsen, og at jeg har prøvet alle aspekter af skyggearbejde.

Jeg er blevet mere modig og er kommet mere i kontakt med mit mod. Jeg er ikke længere så bange for at fejle, og jeg er blevet mere tryg i den proces, det er at kaste mig ud i noget, jeg ikke har prøvet før. Jeg er blevet bedre til at indrømme, at jeg er bange, nervøs eller spændt, men så gøre det alligevel. At stå i det spændingsfelt, hvor jeg faktisk ikke tør, men jeg gør det alligevel. Jeg er blevet mere tryg på et dybere plan, for det, der sker, det er okay. Jeg er også blevet bedre til at sige tingene, som de er, og at give udtryk for, hvad jeg føler.

Et eksempel på min modighed er, at jeg holder gruppeforløb, hvor jeg underviser i skygger – det havde jeg slet ikke turde, før jeg tog den her uddannelse. Jeg har oplevet, at hvis jeg fortæller fra start af, hvordan jeg har det (nervøs fx), er ærlig og ikke prøver at lade som om, jeg har styr på det, og at jeg tør være med det, der er, så bliver jeg mere tydelig i min kommunikation, og folk kan mærke, hvor jeg er. Jeg har brugt det bevidst, når jeg har undervist grupperne, og jeg har oplevet, at jeg bliver mødt med empati, for alle kender til det at være nervøs. Så tager jeg virkelig brodden af nervøsiteten. Det giver mig en frihed, fordi jeg behøver ikke undertrykke den side af mig, og jeg er ikke bange for at blive ”afsløret”, for den side er også en del af mig, og den må gerne være der.

Også det at tage uddannelsen er modigt i sig selv, føler jeg. Der er mange ting igennem den, hvor jeg har skullet være modig. Fx var der en øvelse, hvor man skal bede sine nærmeste om at beskrive de ting, som de mindst kan lide ved én. Det kommer tæt på. Jeg har forholdt mig til alle sider af mig selv i løbet af uddannelsen. Der var også en øvelse, hvor vi skulle kigge på alle de ting, som vi dømmer andre for. Det er virkelig pinligt nogle gange, fordi jeg nogle gange har tænkt ”hvad er jeg for et menneske?”.

Hvilke skygger har du arbejdet meget med?

Nogle af mine store skygger er grådig, egoistisk, krævende og besværlig.

Fx besværlig har jeg arbejdet meget med, og det er stadig en stor skygge, for jeg er meget bange for at, at andre skal opfatte mig som besværlig. Derfor er jeg i mange situationer meget nem at have med at gøre, og jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg har overkompenseret for at undgå at være besværlig. Det har jeg gjort ved at sætte mig selv for meget til side, og jeg har haft svært ved at give udtryk for, hvad jeg selv har lyst til og har brug for.

De skygger har begrænset min lyst og mit mod i at udfolde mig og opnå mine mål. Men jeg har alligevel skullet bruge nogle af de egenskaber i min proces med at blive selvstændig.

Jeg har fået en bevidsthed omkring at give mig selv lov til at være fx grådig og egoistisk– fordi der er nogle gode ting at hente der. Jeg når ikke mine drømme, hvis ikke jeg tør være grådig og egoistisk engang imellem.

Et andet eksempel er, at jeg har haft en skygge på det at ”fylde meget”, og den skygge har holdt mig tilbage fra fx at undervise, men nu, hvor jeg har fået kigget på den, så kan jeg også undervise.

Hvad har været det bedste ved skyggearbejdet?

Det er svært at sige, hvad der har givet mig mest. Men det at lege en detektiv i mit eget liv, det har været super interessant. Og det med at blive opmærksom på, at der i alle egenskaber gemmer sig noget godt – det har virkelig rykket mig. Jeg har fået flere sider af mig selv i spil, fordi jeg har opdaget, at det er værdifuldt at få de undertrykte sider i spil. Jeg ved ikke, om andre kan mærke forskel, men jeg kan virkelig mærke forskel indeni mig. Jeg føler mig ikke så fastlåst længere, og jeg kan smide masken uden at dømme mig selv. Og det er måske det vigtigste: at jeg ikke er så hård ved mig selv mere.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere afslappet omkring nogle af de egenskaber, som jeg har kritiseret, efter uddannelsen, og jeg har fået det nemmere i nogle relationer.

Det har også gjort en forskel, at jeg har kunnet se noget andet i de personer, som jeg har dømt og kritiseret for bestemte egenskaber. Jeg har lært at se bagom de egenskaber, der har trigget mig, for de mennesker er jo også så meget andet end lige den egenskab. Fx har jeg arbejdet med at finde nogle gode egenskaber, som jeg har kunnet rose personen for, selvom jeg også har været fokuseret på de negative egenskaber. Jeg har øvet mig i at se, hvad der også er sandt om den person?

Samtidig har jeg givet mig selv lov til at føle de følelser, jeg nu har haft.
Hele skyggearbejdet har i det hele taget givet mig en tro på, at jeg også har noget at bidrage med, og at jeg også er interessant.




Hvad har skyggearbejdet
betydet for dit selvværd?

Jeg kan mærke en større empati, forståelse og medfølelse for mig selv. Det har jeg fået ved at dykke ned i, hvorfor jeg har de skyggesider, jeg har. Hvad er det for en skam, som bor i mig, og som har gjort, at jeg har sat de sider af mig selv væk. Jeg har fået en større forståelse for, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør – og det giver en større medfølelse for mig selv. Det gør, at jeg ikke dømmer mig selv så hårdt, ikke er bange for at fejle og ikke være god nok. Jeg har fundet mere fred med den, jeg er – og hele tiden har været.

Jeg ser flere muligheder nu. Der er ikke nogen døre, der er lukkede for mig mere. Jeg ved, at hvis jeg får brug for det eller får lyst til det, så har jeg frihed til at gå ind i mine forskellige egenskaber. Jeg kan udforske hvad som helst. Jeg har de samme muligheder som alle andre for at gå ind i de egenskaber og undersøge, hvordan jeg kan bruge dem.

Jeg kommer nok aldrig derhen, hvor fx egoisme bliver en stor del af min personlighed, men jeg ved, at jeg kan trække på den egenskab, hvis og når jeg får brug på den.

Hvordan kan man højne sit selvværd ved hjælp af skyggearbejdet?

Igennem skyggearbejdet flytter man fokus fra at blive et bedre menneske til at være et helt menneske, og det gør det svært at fejle i det arbejde. Det er med til at gøre, at man ikke kommer til at tænke dårligt om sig selv. Og når man finder gaven i de egenskaber, som vi har undertrykt, så bliver det mere trygt for os at udleve de egenskaber på en god og passende måde. Jeg skal ikke være noget andet end det, jeg er. Jeg er nemlig helt okay med alt, hvad jeg indeholder. Jeg er bevidst om, at alle egenskaber er værdifulde, og vi har brug for dem alle sammen – for det var aldrig meningen, at det hele skulle dømmes ude som noget skamfuldt.

Dine 3 bedste råd/øvelser til at arbejde med sine skygger?

Stol på dig selv:
Noget af det vigtigste for mig i det her arbejde er, at man kan være med det, der er. Og stole på det, man mærker, og have tillid til processen. Man kan ikke tænke sig til det hele, så man må stole på, at det, man kan mærke, og som hiver i én, er rigtigt. Når vi får sluppet ideen om, at vi skal tænke os til alting, kan vi komme mere ned i kroppen og slippe noget kontrol og mærke efter.

Brainstorm handlinger:
Brainstormen, hvor man får øjnene op for alle de små handlinger og muligheder for at udleve sine skygger, har gjort meget for mig.
Man kan fx lave brainstormen ud fra disse spørgsmål:
– Hvad kunne jeg gøre for at komme tættere på mit mål?
– Hvad kunne jeg gøre, hvis jeg var ligeglad med andres holdninger?
– Hvordan kan jeg være fx egoistisk igennem små handlinger?

Det med at forpligte sig til en handling – det er det, der rykker. Når du gør noget andet, end du plejer. For nogle vil det måske være godt at lave en aftale med en ven/kæreste/søster og sige det, som man har gang i, højt. Man kan fx aftale, at de skal spørge ind til, om man har fået det gjort. Det er godt at vælge noget så småt som muligt – fx kan man spørge sig selv: ”hvad er det mindste, jeg kunne gøre?”

Hvad er dine bedste råd til at højne selvværdet?

Find den måde, der virker for dig:
Det er helt naturligt at møde modstand, når vi skal gøre noget andet, end vi plejer. Det kan føles kunstigt, og bare det at vide, at den følelse kommer, kan gøre det nemmere.

En kærlig indre dialog:
Vi kan øve os på at tale pænere til os selv ved at takke den indre kritiker. Den stemme har virkelig passet godt på os og gavnet os tidligere i vores liv.

Fx kan man sige: ”Tak, fordi du har passet på mig, men nu har jeg faktisk ikke brug for dig længere. Jeg tager styringen herfra”.

Kontakt til sit indre barn:
Det har virket godt for mig at finde barndomsbilleder af mig selv og have fremme. Jeg fandt hende den sprudlende, glade, dansende pige, som slet ikke var bange for, hvad andre tænkte om hende. Det at komme i kontakt med hende, jeg engang var, har rykket meget for mig.
Hæng hende op, og hav hende synligt fremme.

Sæt dig i en andens sted:
Hvis man har en udfordring, kan man forestille sig, at det er ens veninde, der står i den, og tænke over, hvad ville man så ville sige til hende? Her fjerner man sig lidt fra sig selv og kan se situationen udefra, men man bliver også bevidst omkring, hvordan man egentlig taler til dig selv – og hvor grimt vi nogle gange taler til os selv. Sådan ville vi aldrig tale til dem, vi holder af.

Hav tålmodighed:
Din indre dialog bliver ikke ændret på en uge, så vær tålmodig med dig selv. Tag de små skridt, og fejr dig selv, hver gang du gør noget andet/taler pænt til dig selv.

Del dit arbejde:
Fortæl din omgangskreds, hvad du arbejder med for tiden. Det gør det nemmere at bede om hjælp, og det at sige det højt give en højere forpligtelse over for de nye handlinger.

Lav dit eget mantra, og omgiv dig med det:
Lav et mantra med ord og sætninger, som du har brug for at tro om dig selv. Det kan være med til at vende den kritiske indre dialog til en mere positiv dialog. Et mantra kunne fx være: ”Jeg er en modig, selvstændig kvinde”

selvværd, negative overbevisninger

Negative overbevisninger begrænser vores selvopfattelse og liv

Vi er alle rundet og formet af vores opvækst og de oplevelser, som vi har mødt på vores vej. Igennem livet former vi vores identitet og dermed vores selvopfattelse – og den kan desværre indeholde nogle negative overbevisninger. Med os får vi nemlig historier om os selv, og om hvordan verden hænger sammen.

”Jeg er sådan én, der …” – hvilke ord ville du beskrive dig selv med i sådan en sætning?

”Jeg kan ikke finde ud af at…” – hvilke ord ville du sætte efter her?

”Jeg tror på, at vi…” – hvilke værdier og livsopfattelser tror du på?

”Verden er …” – ja, hvad er verden i dine øjne?

Mange af vores overbevisninger, negative som positive, bliver synlige i sproget. Vi afslører os selv, når vi taler med hinanden, og når vi fortæller om vores oplevelser.

Én af mine negative overbevisninger er blevet tydelig for mig igennem mit sprog det seneste års tid. Jeg har lagt mærke til, at jeg fortæller mine venner om, hvor meget jeg føler hele tiden. Hvor meget jeg svinger i mine følelser, og hvordan jeg føler ”for meget”. Jeg spejler mig især i min kæreste, når jeg fortæller – for han er så rolig og ensartet i sin energi. Jeg forestiller mig tit en graf, hvor min kæreste ligger i en jævn, vandret linje hen over grafen, men hvor min streg skøjter hen over grafen i noget, der ligner Tivolis vildeste rutsjebane i op- og nedture.

Problemet er, at jeg oplever, at jeg ”føler for meget”. At det er forkert, at jeg føler så meget, og at jeg er til besvær og irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Det er – når jeg tænker over det – en følelse, der går langt tilbage. Jeg er til tider blevet udskammet i min familie, når jeg har været ked af det, frustreret og vred. Jeg har fået af vide, at jeg skal slappe af, når jeg er begyndt at græde – og det har sat sig som skam i mit system. Det at få af vide, at man er forkert, når man oplever og udtrykker naturlige følelser (der jo er der af en grund), kan give en negativ overbevisning, som man tager med sig i sit liv. Det kan også samtidig skabe en skygge, som man derefter prøver at skjule for omverdenen, fordi man skammer sig. I mit tilfælde er det ikke muligt for mig at skjule mine følelser, så de kommer til udtryk uanset hvad, men skammen er der stadig, og jeg føler, at jeg helst skal være glad, fordi det er sådan jeg opnår mest kærlighed.

Og ja, der er helt klart forskel på, hvordan min kæreste og jeg udtrykker vores følelser, og hvordan vi bliver påvirket af ting. Jeg græder til film og sørgelige Facebook-videoer, jeg bliver vred over avisartikler, der skriver om uretfærdige ting, og jeg bliver virkelig glad, når jeg ser noget magisk, danser eller hulahopper. Men at jeg reagerer på tingene anderledes end ham er jo ikke forkert. Jeg er ikke forkert, fordi jeg er følsom. Det er helt naturligt og menneskeligt at føle en masse ting – og følelserne er jo en god indikator på, hvad der sker i vores liv. De fortæller os, om noget føles rigtigt eller forkert. Der er intet galt med at spejle sig i andre mennesker, men vi skal passe på, at vi ikke danner en negativ overbevisning om os selv, fordi vi sammenligner os med andre.

Jeg fangede mig selv i at fortælle historien om ”alle mine følelser” igen til en af mine venner for nylig, og bagefter kunne jeg mærke, at det ikke var rart, at jeg satte mig selv i bås på den måde, fordi der er noget negativt i den måde, jeg fortæller det på. Fordi overbevisningen er negativ, kommer jeg også til at tale om mig selv på en negativ måde. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil lade være med at fortælle den historie om mig selv – for jeg behøver ikke gå ind i den slags beskrivelser af mig selv, og de negative overbevisninger holder mig tilbage.
En ting er at afholde mig fra at fortælle historien, men det er ikke nok. Jeg bliver også nødt til at sætte noget andet og mere positivt i stedet for, så jeg kan nuancere og udvide min fortælling om mig selv.

En simpel øvelse til de negative overbevisninger

En simpel øvelse er at skrive de overbevisninger, man har, ned:

Fx:

”Jeg føler for meget for ofte. Jeg er irriterende, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er til besvær, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er for følsom. Jeg er for meget. Jeg skaber problemer med mine følelser. Jeg er svær at elske, når jeg føler så meget.”

Derefter kan man prøve at finde modsætningerne til de sætninger, fx:

”Mine følelser er naturlige og almindelige. Jeg kommunikerer klart, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg tør være sårbar og skabe forbindelser til andre mennesker, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er i god kontakt med mine følelser. Jeg er god nok, som jeg er. Jeg tager initiativ til at løse problemer, når jeg udtrykker mine følelser. Jeg er værd at elske, præcis som jeg er.”

Nu kan jeg begynde at fortælle mig selv (og andre) disse sætninger i stedet. Jeg kan gentage dem for mig selv flere gange om dagen, fx sætte en alarm på telefonen, hænge sætningerne op på spejlet eller skrive dem i min notesbog. Løbende kan jeg mærke efter, om de sætninger er gode, eller om de skal justeres lidt eller meget. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert her, og sætningerne skal passe til den, der skal bruge dem. Det vigtigste er, at sætningerne er i nutid og enten positive eller neutrale. Og så skal de føles gode. Det er okay, hvis de er lidt uden for vores komfortzone, for det betyder, at de kan ændre noget, men hvis de er for voldsomme og føles helt forkerte, har vi brug for at justere, så de indeholder noget, som vi kan tro på, og som giver mening for os.

Hvilke negative overbevisninger hører du dig selv fortælle?

Følg med ovre på min Facebook-side, hvis de vil have flere tips og tricks, blive inspireret, se videoer eller få af vide, hvornår der kommer nye blogindlæg op.

bede om hjælp

Det at bede om hjælp er en styrke

Jeg ser mig selv som en stærk, selvstændig kvinde. Der er nogle ting, jeg ikke kan (fx sådan noget håndværksarbejde), og dem prøver jeg at holde mig fra. Én af de ting, jeg ikke kan, er at bede om hjælp.

Men jeg kan mange andre ting, og jeg har altid været stolt af min selvstændige ”jeg kan selv”-tilgang. Jeg flyttede til Nice efter gymnasiet, og da mit au pair-ophold ikke gik særligt godt, slog det mig ikke ud. Jeg fandt selv en lejlighed i Paris og flyttede dertil, hvorefter jeg fandt et tjenerjob, nye steder at bo og åbnede en bankkonto. Jeg har altid kunnet klare mig selv (tak til mine forældre, der lavede en børneopsparing til mig, som jeg kunne låne lidt af engang imellem!). Jeg har nok ikke altid taget den nemme vej. For eksempel har jeg flyttet alle mine ting (havde ikke møbler i København dengang) fra Østerbro til Valby på cykel. Det betød mange cykelture med vandrerygsækken på ryggen og evt. en kuffert rullende på cykelstien. Ikke om jeg skulle tage bussen! Jeg har cyklet med alverdens ting bag på eller i armene: symaskine, flyttekasser, poser, indkøb osv.

Min ”I’m a strong independent woman”-attitude betyder også, at jeg har overordentligt svært ved at bede om hjælp. Jeg har afvist min kærestes hjælp mange gange, når han har spurgt, om han skulle bære min tunge bedstemorcykel op ad trapperne på S-togsstationer. ”Jeg kan godt selv,” pruster jeg op ad trappen og fortryder, for den er skide tung. Da vi skulle flytte fra Frederiksberg til Rødovre, havde jeg enormt svært ved at takke ja til min vens tilbud om at køre os i Ikea og købe skoskab – fordi var det nu ikke for meget besvær? Det var også min kæreste, der lokkede mig til at spørge min veninde, om hun ville hjælpe med at køre nogle kasser køkkenting på genbrugspladsen, fordi jeg havde ikke selv lyst til at spørge (jeg havde derimod store planer om at læsse en flyttekasse bag på cyklen og så gå hen til nærmeste genbrug. Og gentage det tre gange!).

Kender du det, at det er svært at bede om hjælp?

Min kæreste er af en helt anden støbning. Han beder gerne sine forældre eller sin bror om at fragte ting – også selvom det er en ting, man sagtens kunne have på cyklen! Det har gjort mig bevidst om, at jeg har nogle mørke skygger på det at bede om hjælp. Jeg er bange for at være til besvær (skygge: at være besværlig), og jeg tror, at jeg er bange for at virke svag, hvis jeg beder om hjælp.

Jeg vil gerne være stærk og være uafhængig af andre (min kæreste spørger faktisk også tit ”Hvorfor skal du være så stærk?”, hvis vi har en konflikt, og jeg hiver mit stærke skjold frem. Det hører vist til et andet blogindlæg).

Jeg har øvet mig de sidste par år på at spørge om hjælp og tage imod hjælp. Men det er svært. Det kan være svært at lade sin maske falde og tillade sig selv at være alt det, man ikke vil være.

Den anden dag havde min kæreste og jeg en snak om mit fuldtidsprojekt med Stjerne Selvværd. Jeg har følt mig overvældet over projektets størrelse og har mistet fokus, fordi jeg har forsøgt at overskue det hele på én gang. Han sagde, at jeg måske tog lidt for meget på mine skuldre, fordi jeg ikke rakte ud efter hjælp og ville gøre det hele selv. Og at han var ked af, at jeg ikke ville tage imod de gode råd, som han har givet mig.
Men alt stritter på mig, når jeg bliver fodret med gode råd, for jeg kan jo godt selv! Jeg vil finde ud af det selv! Men da gik det op for mig, at det måske vil være rigtigt godt, hvis jeg øver mig endnu mere. For min kæreste mener det så godt, når han gerne vil hjælpe. Og måske mener alle de andre, der siger, at de gerne vil hjælpe, det også godt?

Hvad er det egentlig, jeg kan miste ved at sige ja? (Stolthed? Illusionen om at være stærk?)
Og ved at sige nej? (Uoverskuelige opgaver, tid, livsglæde, motivation osv.?)
Tænk, hvad jeg kan bygge op, hvis jeg tør bede om hjælp til de svære opgaver?

Det er ikke meningen, at vi skal gøre det hele selv. Og alle kan jo ikke alting. Jeg kan i hvert fald slet ikke alting. Jeg knækker halsen, når jeg forsøger at gøre det hele – eller jeg springer over vigtige ting, fordi jeg ikke kan overskue dem. Vi mennesker vil jo gerne hjælpe hinanden, for det føles jo enormt godt at gøre noget for andre.

Hvordan har du det med at bede om hjælp? Hvor kan du bruge hjælp i dit liv? Hvor kan dit liv blive nemmere, hvis du rækker ud efter hjælp?

Hvis du skulle bede om hjælp én gang snart, hvad skulle det så være til?

selvværd, lavt selvværd

Alles kop te-testen

Der er mange, der siger, at man ikke kan gøre alle tilfredse, og at alle aldrig kommer til at kunne lide én. Man kan ikke være alles kop te, som man siger. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at det er rigtigt. Og jo mere du er dig selv og følger dit hjertes lyster og drømme, jo mere vil du støde folk og vække positivt eller negativt i andre. Jeg ved, det er rigtigt, at jeg ikke kan være alles kop te – og jeg har jo oplevet før, at folk ikke brød sig om mig, mit tøj, mine handlinger, mit udtryk osv.

Vil du gerne være alles kop te?

Alligevel er det svært at blive mødt af andres modstand og kritik, synes jeg. Det er ikke let ikke at være holdt af eller at mærke, at andre ikke bryder sig om mig. Jeg tror, det er en lang proces at blive ligeglad med, hvad andre tænker om mig – og den har allerede varet længe. Jeg har en idé om, at jeg er blevet bedre til det, men for tiden er jeg i tvivl.

Der er en i min omgangskreds, som kradser. Jeg har en kraftig følelse af, at jeg rammer noget i hende. Jeg har indtryk af, at uanset hvad jeg gør, så synes hun, det er irriterende. For nylig skulle vi ordne noget sammen, og vi gik fejl af hinanden med det samme. Det var svært, at kommunikationen var dårlig, og det var rigtig svært, at jeg kunne mærke, at hun ikke brød sig om mig. Det startede en negativ tankespiral hos mig, fordi hvad var det, jeg havde gjort forkert? Var jeg virkelig så slem, at hun nærmest ikke gad snakke med mig?

De sagte og skrevne ord satte sig fast i min krop og hvirvlede rundt i tankerne, og jeg fik lyst til at diskutere, forsvare og forklare mig. Jeg indså, at det ikke var en god idé at diskutere, fordi når vi gik så meget fejl af hinanden og tolkede hinandens ord negativt, så ville relationen nok aldrig blive bedre af at blive ved med at rode rundt i forviklingerne. Så jeg trådte ud af det, da vi havde ordnet det, vi skulle. Lod det ligge. Lod mine forklaringer og ord blive i min egen krop. Gav mig selv lov til at være ramt af det, være forvirret og ked af det over situationen, men gav også mig selv lov til at gå væk fra det. Som Mette Holm siger (min underviser på Skyggevejlederuddannelsen), så får man sjældent noget ud af at ”bøvle i modstand”. Det er bedre at ”stille sig oven på situationen” og fokusere på det, der gør en glad, frem for at blive og diskutere i en situation, som hiver én ned.

Jeg havde en spændende samtale med en kvinde en dag for noget tid siden, og hun fortalte, at hun altid fik af vide, at hun var så sød, rar og omgængelig. Hun gjorde en masse for andre, og for at de skulle have det godt, men hun viste ikke så meget af sig selv til omverdenen. Måske fordi hun faktisk havde glemt sig selv og havde mistet kontakten til sig selv. Og det rammer hovedet på sømmet, synes jeg. Hvis alle skal kunne lide dig, så mister du dig selv. Hvis alle skal kunne lide dig, skal du hele tiden gå på kompromis med dig selv. Skal du være i kontakt med dig selv, respektere dig selv og følge dine egne drømme, så vil du næsten uundgåeligt støde nogle. Det kan være, du trigger nogle skygger hos dem, det kan være, du vækker noget misundelse hos dem, fordi du tør noget, som de selv drømmer om, og det kan være, at andre bare ikke er enige i det, du har gang i.

Og det er okay. Det er okay ikke at være alles kop te – men det er også okay at blive ramt af de afvisninger, vi møder. Jeg blev ramt for nylig, men jeg vil prøve at lære noget af det og øve mig på at tackle det så godt som muligt. Det handler blandt andet om at give mig selv plads til at føle de ting, der kommer op, men samtidig ikke blive revet med af de følelser og optrappe en eventuel konflikt. At holde nok fast i mig selv til, at jeg ikke ryger ned i de usikre tanker, og til, at jeg ikke glemmer mig selv i det hele. At observere det hele og vente med at reagere, til jeg kan reagere kærligt og med overskud.

Hvornår blev du sidst ramt af ”alles kop te-testen”?

skyggearbejde, projektion, selvværd

Hvordan skyggerne skaber konflikter i vores liv * Skyggearbejde 5.0

Dette blogindlæg er en del af en skyggeføljeton, og du kan læse det første indlæg her.

Kender du det med, at du bliver voldsomt irriteret over noget, som andre mennesker gør? Og andre omkring dig synes ikke, at den bestemte opførsel eller udstråling er specielt irriterende? Men det rammer dig, og du får en kraftig følelsesmæssig reaktion. Det kan være, når andre udviser en adfærd, som du aldrig selv kunne finde på. Eller det kan være noget relativt harmløst, som når folk kommer for sent, fråser med pålægget eller svarer lidt kort for hovedet.

Når vi undertrykker nogle af vores egenskaber, er de nemlig ikke helt væk. Vi bruger meget energi på at presse dem ned i vores underbevidsthed, men skyggerne popper alligevel op i vores liv på forskellige måder. Og hvis man er opmærksom, kan man spotte sine egne skygger ved at kigge på, hvordan man reagerer på andre.

Vi vil ikke vedkende os de egenskaber, som vi har lært er forkerte, og det betyder, at vi i stedet ser de egenskaber i folk omkring os. En af læresætninger inden for skyggearbejde er nemlig:

”Det, du ikke kan acceptere i dig selv, kan du heller ikke acceptere i andre”

Derfor vil vi gå rundt og lave ubevidste projektioner. En projektion er en kraftig reaktion på noget – for eksempel et andet menneske. Det vil sige, at vores ubevidste opdager en egenskab, som vi har undertrykt i os selv, i andre. Når vi oplever den egenskab i andre, får vi en kraftig reaktion. Er det vores mørke skygge, vi opdager i andre, vil vi få en følelse af frastødelse (husk, de mørke skygger er de egenskaber, vi ser som negative). Ser vi en lys skygge i andre, vil vi opleve en følelse af tiltrækning og beundring. Det, at vi får en kraftig reaktion på andre, viser os, at der højst sandsynligt er nogle skygger på spil i os, som vi kan kigge på og arbejde med.

På den måde kan man sige, at alle andre mennesker fungerer som vores spejle. Der er nogle mennesker, som vi er neutrale over for – de rammer ikke noget i os, og vi projicerer ikke vores skygger over på dem. Andre trigger os mere eller mindre kraftigt, fordi vi ser vores egne forbilledlige eller uacceptable sider i andre.

Dagens blogindlæg er et gæsteindlæg, som jeg har skrevet til Luca Sofia, der driver webmagasinet lucasofia.dk – og her…

Slået op af Stjerne SelvværdTirsdag den 11. september 2018

Konflikterne opstår, når det er de mørke skygger, vi projicerer over på andre. Et eksempel kan være, at jeg bliver meget irriteret på min kæreste over, at det første, han gør, når han kommer hjem, er at lægge sig i sofaen med benene op. På den ene side beundrer jeg hans evne til at mærke sine egne behov for at slappe af og at opfylde dem. På den anden side kan jeg få en kraftig følelse af, at han er doven og ugidelig. Her skal jeg både være obs på de lyse og mørke skygger, der er på spil. Min kæreste er god til at slappe af, og det vil jeg gerne lære af ham. Jeg har også brug for at kaste mig på langs i sofaen og flade helt ud – og slippe to do-listerne! På den anden side viser irritationen mig, at der er noget på spil med ordene ”doven” og ”ugidelig”. Her kan jeg undersøge, hvorfor jeg ikke må være doven og ugidelig. Hvem har sagt eller vist mig det?

Hvem eller hvad bliver du irriteret på? Hvem dømmer du negativt? Hvem peger du fingre ad?

Hvem beundrer du? Hvem bliver du tiltrukket af – og hvilke egenskaber handler det om?

Jeg tror, mange sure opstød, løftede pegefingre, Jantelovs-kritik og hverdagsirritation handler om mørke skygger. Vi ser noget i andre, som vi ikke kan acceptere i os selv, og derfor må de andre fandme heller ikke være sådan! Men det må de godt, og hvis vi tillader os selv også at være sådan engang imellem, ville vi slet ikke have behov for at kritisere eller dømme andre. Fordi hvis vi når dertil, hvor vi kan være det hele eller være lidt mere af det hele, så bliver vi slet ikke ramt, når andre også er lidt af det hele. Hvis du selv er for eksempel egoistisk, vred, arrogant og svag, så forstår du, hvorfor andre også kan have behov for at være sådan. Hvis du sprang over i køen i supermarkedet i sidste uge, kan du nemmere sige ”Herregud”, når andre gør det i dag.

”Den mørke side er tærskelvogteren til sand frihed. Vi må hver især være parate til hele tiden at undersøge og afdække dette aspekt af selvet. Uanset om du kan lide det eller ej, hvis du er et menneske, har du en skygge. Hvis du ikke kan se den, så bare spørg i din familie eller blandt dem, du arbejder sammen med. De kan pege på den for dig. Vi tror, at vore masker kan skjule det indre selv, men uanset hvad det er, vi har svært ved at erkende om os selv, så har det en tendens til at stikke hovedet frem og gøre sig synligt, når vi mindst af alt venter det”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen” – som jeg vil anbefale til alle, der er interesseret i skygger.

Hvor kan du fange dig selv i nogle af dine projektioner? Har du allerede opdaget en projektion, og hvad opdagede du?

Når vi forstår skyggearbejdet og kan blive opmærksomme på vores egne projektioner og skygger, kan vi tage ejerskab over vores egne historier og vaner. Vi kan lære at stoppe med at bebrejde andre for det, som vi egentlig selv skal kigge på og udleve. Vi kan få mindre drama i vores liv, hvis du ikke hele tiden er ”ovre i andre” og kan skille tingene lidt mere ad. Ligeledes kan vi forstå, at meget af det, som andre gør omkring og mod os, slet ikke handler om os. Det handler om dem. Reagerer de kraftigt på dig, er det muligvis deres egen projektion, der er på spil, og den er deres ansvar. Dine projektioner er dit ansvar. Det giver en enorm frihed i forhold til al interaktion med andre mennesker, synes jeg, at forstå de her ting. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det, da jeg var 17 år. Hvor jeg tror, at en stor del af den kritik, som jeg mødte, egentlig var andre menneskers projektioner. Måske havde de skygger på det at være farvestrålende, storgrinende, anderledes (hvad det så end betyder), modig i forhold til ikke at tilpasse sig den store grå masse. Hvem ved? Men jeg var nok ikke klar til den læring på det tidspunkt, men jeg er så sindssygt taknemmelig for, at den er kommet til mig nu. Jeg kan nu ændre mine fortolkninger af min historie, og hvad jeg har oplevet, og jeg kan øve mig fremadrettet på ikke at tage ting så personligt. Og jeg kan tage ansvar for det, der er mig, og skabe kærligere og dybere relationer til andre, uden at kritisere dem for noget, der egentlig er mine egne skygger/fortrængte egenskaber.

selvværd, skyggearbejde, lyse skygger

Hvad er lyse skygger? * Skyggearbejde 4.0

Dette er en del af en føljeton om begreberne inden for skyggearbejde, og dette er del 4. Du kan læse de tre første indlæg her, her og her

Lyse skygger består ligesom mørke skygger af fortrængte egenskaber – men modsat de mørke skygger er de lyse skygger ikke egenskaber, som vi frastødes af eller skammer os over. Det er derimod egenskaber, som vi tiltrækkes af og gerne selv vil have.

Derfor kan vi spotte vores lyse skygger, når vi ser noget i andre, som vi bliver fascineret af eller misundelige på. Det kan for eksempel være, at man bliver fascineret af sin ven, der er super modig, der tager på en jordomrejse helt alene. ”Åh, hvor er du modig! Det ville jeg aldrig turde”, ville man måske tænke.

Men ifølge skyggeteorien kan du ikke se noget i andre, som du ikke selv har. Så hvis du ser egenskaben ”modig” i andre, så er det, fordi du selv har den egenskab inde i dig et sted. Du har måske ikke trænet den eller gjort så meget brug af den, men den er der stadig. Det kan også være, at du er blind over for, hvornår du selv er modig. ”If you spot it, you got it” er en sætning, jeg har hørt meget på min Skyggevejlederuddannelse hos Mette Holm, og det er dejligt betryggende at vide, at alt det gode, vi ser i andre, det har vi også selv. Det handler om at være bevidst om, hvad vi ser i andre, og derefter være modig nok til at finde egenskaben frem i os selv.

Hvad bliver du fascineret af i andre mennesker?

En lys skygge er altså en egenskab, som man selv ville ønske, at man havde. En egenskab eller et karaktertræk, som man fascineres og tiltrækkes af hos andre. Det kan både være hos folk, man kender, og folk, man ikke kender personligt, fx kendisser, musikere eller politikere.

“Det er ikke kun vore negative træk, vi projicerer over på andre; det er også de positive. De fleste, jeg arbejder med, projicerer deres geni og kreativitet, deres styrke og succes. Hvis du gerne vil være som en anden, er det, fordi du ejer evnen i dig selv til at være sådan. Hvis du er betaget af superstjerner og bruger tid og penge på at læse om deres liv, så find den side, du elsker hos dem, i dit indre. Du fortjener at få det, du ser og for alvor ønsker. (…) Når du begynder at opfylde dine egne drømme og mål, bliver du mindre optaget af, hvad andre mennesker foretager sig. Vi har hver især et behov for at være vor egen helt.”

– Debbie Ford i bogen “Kast lys over skyggen”

Det kan være svært at tage de lyse skygger til sig, fordi det både kræver selvtillid at tro på, at man faktisk kan være den egenskab, men også fordi vi her i Jantelovsdanmark har lært, at vi ikke skal skinne for meget. Vi skal ikke vise os frem, fylde for meget eller være for meget fremme i skoene. Det kommer selvfølgelig an på, hvilke egenskaber vi taler om, og hvordan folk ser på forskellige egenskaber (det vil altid være forskelligt fra person til person, hvad vi tolker som positivt eller negativt). Men generelt kan det være sværere at integrere de lyse skygger end de mørke, fordi det kræver mod at tage ”for sig af retterne” og begynde at stråle helt vildt. Det kan nemlig godt afføde kritik fra ens omverden, hvis man pludselig ændrer sig og begynder at fylde mere og gøre mere af det, som man drømmer om. Det kan aktivere både janteloven, folks misundelse og prikke til folks egne skygger.

Noget andet, der knytter sig til integrationen af lyse skygger, er, at der kan være mørke skygger i vejen. De skal integreres, før man kan integrere ”sit lys”, altså sine lyse skygger. Jeg bliver fx meget fascineret af folk, der kan tale foran mange mennesker eller helt ubekymret være på en scene. Det ville jeg ønske, at jeg kunne (og jeg ved, at jeg har den egenskab, for jeg var meget ubekymret som barn og spillede teater og sang i vilden sky). Men! Før jeg kan integrere den scenevante egenskab – eller skal vi kalde den ”performeren” – så skal jeg lige integrere de mørke skygger, som handler om, at jeg ikke må være ”for meget”, ”selvpromoverende” og ”selvglad”. Jeg skal derfor først skabe fred og balance med nogle af de egenskaber, som jeg ikke vil acceptere i mig selv, før jeg kan tage de egenskaber til mig, som jeg drømmer om at udleve. Jeg kan ikke finde min gamle performer frem, hvis jeg ikke accepterer, at jeg også engang imellem er ”for meget” eller viser mig frem fx .

Øvelse:

  • Prøv at lave en liste over alle de personer, som du ser op til eller er fascineret af.
  • Hvad er det, de kan eller gør, som du bliver interesseret i?
  • Hvilken egenskab ligger der bag?
  • Hvor kommer de egenskaber til udtryk i dit liv nu (eller tidligere)?
  • Er der nogen mørke skygger, der står i vejen for at integrere disse egenskaber?

Ved at lære at acceptere og tage ejerskab over vores lyse skygger, kan vi skabe endnu mere balance i vores liv. Skyggearbejdet handler netop om at skabe balance ved at acceptere og gøre brug af ALLE vores egenskaber. Derudover kan de lyse skygger hjælpe os med at nå vores mål og det, vi drømmer om, og de kan hjælpe os til at stråle i al vores eget lys og at stå mere ved os selv. En bivirkning ved at tage sine lyse skygger mere til sig er, at man kan inspirere andre til at gøre det samme. For hvis du tør være fx sej, modig, bramfri, vidende, ambitiøs, fri, handlekraftig (eller hvad du nu ville ønske, du var), så må alle de andre skønne mennesker ude i verden også tage deres fascinerende egenskaber til sig.

Og hvis du nu sidder og tænker ”åh, man kan man godt være alt det, man drømmer om?” Ja, så er det korte svar ifølge skyggeteorien:

”Ja! Hvis du ser en god egenskab i andre, så har du den selv! Og så handler det om at finde modet frem til at prøve at være mere af den egenskab, så du kan stå mere ved dig selv og være mere af alt det, du drømmer om!”

Kommentér gerne med dine tanker eller dine lyse skygger i kommentarfeltet – jeg elsker at høre, hvad I tænker om mine blogindlæg!

selvværd, skyggearbejde, mørke skygger

Hvad er en mørk skygge * Skyggearbejde 3.0

Dette blogindlæg er tredje del af en føljeton omkring skyggearbejde, og du kan læse del 1 og del 2 her.

En skygge er en undertrykt egenskab, som vi enten helt har glemt, at vi har (en ubevidst skygge), eller som vi prøver at skjule for omverdenen (en bevidst skygge). Skygger kan deles op i mørke og lyse skygger.

En mørk skygge er en egenskab, som vi ikke vil kendes ved, og som vi derfor har undertrykt. Som jeg skrev om i sidste afsnit, så danner vi skygger, når vi oplever modstand eller kritik fra omverdenen på vores opførsel eller egenskaber. De mørke skygger består af de egenskaber, som vi har lært er ”forkerte” eller ”negative” – og for at blive i fællesskabet og få kærlighed tilpasser vi vores personlighed, så de andre kan lide os. Måske fortalte vores forældre os, at vi skulle holde op med at være egoistiske, eller vi fik af vide i børnehaven, at vi ikke skulle larme så meget. Vi lærte måske af vores bedsteforældre, at der blev en køligere stemning i stuen, når vi var næsvise, og vi opdagede, at vi blev smidt i seng uden dessert, når vi viste vores følelser igennem gråd.

Hvad blev opfattet som negativt i din familie eller i dine omgivelser som barn?

Forfatteren Debbie Ford, som jeg også citerer i det her blogindlæg, har et fantastisk billede på skyggerne – især de mørke. Forestil dig, at du er i en svømmehal, og du skal forsøge at holde en masse badebolde under vandet. Badeboldene er de mørke skygger, som du vil holde væk fra andres øjne, derfor skal du holde dem nede. Men det kræver enormt meget energi at holde badebolde nede under vand – og jo længere nede de er (altså, jo mere undertrykte skyggerne er), jo mere kraft kan de få på, hvis de slipper ud af dit greb. Og du kommer højst sandsynligt til at slippe dit greb engang imellem. Når du er træt, når du føler dig presset, når du er fuld (og har smidt hæmningerne), eller hvis du på anden måde mister kontrollen, så kommer de mørke skygger op til overfladen og siger hej. Og det er ikke altid en rar oplevelse at møde sine ”uacceptable sider”, for der kommer en masse skam og mindreværdsfølelse med.

Som vi vokser op, glemmer vi måske helt, at vi engang har haft en bestemt egenskab, for det er blevet normalt for os at undertrykke den. Da vi har lært, at egenskaben er ”dårlig”, lærer vi også at adoptere den holdning. Pludselig synes vi også, at den egenskab er uacceptabel, og når vi ser egenskaben i andre, dømmer vi dem på en negativ måde. Fordi det, som vi ikke kan acceptere i os selv (det, vi har lært er uacceptabelt: de mørke skygger), det kan vi heller ikke acceptere i andre.

Det kender du sikkert godt fra dig selv. Hvis du skulle nævne 5 ting ved andre, der irriterer dig grusomt, så kan du sikkert godt komme på nogle rimelig nemt.

”Alt, hvad vi hader, har modstand på eller ikke vil vedkende os, lever sit eget liv og undergraver vores selvværdsfølelse. Når vi står ansigt til ansigt med den mørke side, er vor første indskydelse at vende hovedet væk, og den næste reaktion er at prøve at overtale den til at lade os være i fred. (…) Men ironisk nok er det netop de skjulte aspekter, vi har forkastet, som har mest brug for vores opmærksomhed. Da vi låste de sider af os inde,, som vi ikke brød os om, afskar vi os samtidig- uden at vide det – fra vores mest værdifulde skatte.”

Debbie Ford ”Kast lys over skyggen”

Og netop det at kigge på, hvad man bliver irriteret over hos andre, er en rigtig god måde at finde nogle af sine mørke skygger på. Ifølge skyggeteorien projicerer man nemlig sine ubevidste skygger over på andre. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis selv kan se sine skygger, men fordi man ser sine undertrykte egenskaber i andre, kan man få øje på dem. Et andet trick til at afdække sine mørke skygger er at kigge på, hvad du skammer dig over. Hvad vil du ikke have, at nogen opdager om dig? Hvad laver du derhjemme, som ingen andre må se? Hvilken historie ville være den mest pinlige at fortælle om på Facebook – og hvilken egenskab repræsenterer historien?

Vil du prøve at finde nogle af dine mørke skygger, kan du tænke over disse spørgsmål:

  • Hvad bliver du irriteret over i andre mennesker?
  • Hvad dømmer du andre mennesker for?
  • Hvad skammer du dig over?
  • Hvornår har du sidst ”mistet kontrollen” og gjort noget pinligt over for andre?
  • Færdiggør sætningen ”Meget kan du kalde mig, men jeg er fandme ikke…..(egenskab)”
  • Færdiggør sætningen ”Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at….. (gøre hvad: hvilken egenskab?)”
  • Hvilke sider af dig selv viser sig, når du er fuld – og hvilke af dem kan du ikke lide?

Vær ærlig. Mærk den modstand, der kommer op. Prøv at være åben over for, om du måske har de egenskaber et sted dybt inde i dig. Kan du huske, om du har udvist de egenskaber før? Og hvordan der blev reageret på dig, når du viste dem?

”Afdækning er det første skridt i skyggeprocessen. Afdækning kræver betingelsesløs ærlighed og vilje til at se det, du ikke har kunnet se før. Indrømmelsen af skyggeselvet er begyndelsen til integrations- og healingsprocessen. Husk, at hvert af disse ”negative ord” karaktertræk rummer en positiv gave til dig og en større værdi, end du nogensinde kan forestille dig.”

Debbie Ford “Kast lys over skyggen”

skyggearbejde, selvværd

Sådan opstår en skygge * Skyggearbejde 2.0

Dette blogindlæg er del 2 af en skyggeføljeton, som går i dybden med flere af elementerne i skyggeteorien. Du kan læse det første indlæg her.

En skygge, hvad enten den er lys eller mørk, kan opstå igennem hele livet, når vi for eksempel bliver udsat for kritik eller bliver usikre på, om vi passer ind i fællesskabet. Vi begynder allerede at danne skygger, når vi er helt små børn, og det er også i den periode, hvor mange af vores skygger bliver dannet. Når vi er helt små, og når vi vokser op, er vi nemlig afhængige af vores forældres kærlighed, og det er også her, vores personlighed dannes.

En skygge er en undertrykt egenskab. Når vi bliver født, har vi alle egenskaber til rådighed for os, og børn har til at starte med ikke lært, hvordan de skal opføre sig. Derfor udtrykker de deres behov og lyster helt naturligt, og når de kommer. Men i forbindelse med opdragelsen begynder forældrene, andre omsorgspersoner og for eksempel børnehavepædagoger eller skolelærere at fortælle og vise børnene, hvordan de skal opføre sig. Barnet vil gøre alt for at passe ind i familien og få kærlighed eller passe ind i fællesskabet, og derfor begynder de at tilpasse sig og undertrykke de sider, som, det lærer, er uacceptable eller ”negative”.

”Den (skyggen, red.) rummer alle de dele af os selv, som vi forsøger at skjule eller benægte. Den omfatter de mørke aspekter, som vi ikke tror kan accepteres af familie, venner og, vigtigst at alle, af os selv. Denne mørke side er pakket dybt ned i bevidstheden og gemt for os selv og andre. Og det signal, vi hele tiden modtager fra fortrængningens sted, er enkelt: Der er noget galt med mig. Jeg er ikke i orden. Jeg kan ikke elskes. Jeg fortjener ikke noget. Jeg har ikke nogen værdi.”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen”

 

Hvilke egenskaber, som vi som børn begynder at undertrykke, er forskellige fra familie til familie – det er nemlig forskelligt, hvad forældre og andre anser som ”negative” egenskaber. I nogle familier kan det måske være de larmende, dominerende og voldsomme egenskaber, der ikke er okay, mens det i andre familier måske er de egenskaber, der handler om at vise følelser, være doven eller være svag, der er uacceptable. Det kan også variere, i hvilken grad man lærer at undertrykke sine egenskaber. I nogle familier er der måske flere ting, ”som man simpelthen ikke gør i den her familie. Vi gør ikke sådan!” – og her vil et barn måske undertrykke en egenskab så kraftigt, at det overbeviser sig selv om, at det slet ikke har den egenskab (en såkaldt ubevidst skygge), mens det i andre familier måske er mindre udtalt, hvor slem en egenskab er.

Hvilke egenskaber var ikke velsete i din familie?

Jeg tror helt klart, at jeg meget tidligt i min barndom har dannet en skygge på at være krævende, for jeg plagede stort set aldrig som barn. Hvordan den er skabt, kan jeg ikke huske. Til gengæld er den måske kun blevet stærkere op igennem mit liv, fordi jeg har generelt meget lidt lyst til, at folk tænker, at jeg er krævende eller til besvær. Det er nemmere for mig at se, hvordan jeg har dannet en masse skygger igennem mine teenageår. Det var i de år, at jeg for alvor blev afvist af flere forskellige fællesskaber – inklusiv min far (dvs. af ”familien”). Her lærte jeg, at det var dumt at vise følelser, at stikke næsen frem, at sige sin mening og at være ”anderledes”, fordi så kunne folk ikke lide én. Min far kunne ikke lide, når jeg viste følelser, og så afviste han mig med ordene ”hold op med at skabe dig”. Nede i sportsklubben blev jeg afvist (ja, jeg ved faktisk stadig ikke, hvorfor de alle sammen en dag vendte mig ryggen), muligvis fordi jeg havde stillet spørgsmål ved et hierarki, der var ved at blive skabt (og havde sagt min mening). Den store gruppe af ”smarte” i byen afviste mig, fordi jeg var ”anderledes” og gik i noget mere farverigt og ikke-moderigtigt tøj. Store dele af min familie kritiserede også mit tøj, og hvordan jeg så ud, så jeg oplevede fra flere sider, at jeg var ”forkert”. Det var i de år, at jeg opdagede, hvor ondt det gør, når man møder kritik fra de fællesskaber, man indgår i, og hvor jeg vendte det hele indad i én stor ”der må være noget galt med mig” skamfølelse.

Vi kan som børn, teenagere eller voksne opleve, at der er en eller flere af vores egenskaber, som møder kritik eller modstand fra omgivelserne. Der er flere måder, hvorpå det kan ske, og hvor vi kan vælge – bevidst eller ubevidst – at gemme en side af os væk for at bevare vores plads i fællesskabet.

1) Det kan for eksempel være direkte kritik eller irettesættelse: ”Jeg gider ikke tale med dig, når du er så dominerende!” kan være en meget tydelig besked at få. Her er det ikke svært at gætte, at ”dominerende” er en negativ egenskab, som ikke falder i god jord.

2) En anden måde, vi kan opleve modstand på, er, når folk omkring os reagerer negativt på os. En kritisk eller afvisende adfærd eller kropssprog kan give os et hint om, at der er noget ved os, der ikke er ”godt nok”, og alene ud fra andres reaktioner mod os kan vi beslutte os for at tilpasse os. For vi vil jo gerne have, at folk reagerer godt på os, ikke?

3) Endelig kan vi også ved at observere andre lave konklusioner omkring, hvordan det er godt at opføre sig, hvis man skal have kærlighed fra forældre eller andre. Oplever man for eksempel som barn, at et andet barn får en skideballe for at plage for at få en is, kan barnet for at beskytte sig selv mod en fremtidig skideballe (som jo kan tolkes som en afvisning) ved at gemme sin krævende plage-egenskab væk.

”Skygger opstår, når mennesker, der har stor indflydelse på os, har en kraftig holdning til, hvordan vi er. (…) De får lov til at have en kraftfuld indflydelse på os, fordi vi har så vanvittigt meget behov for at høre til som mennesker. Det bliver derfor afgørende at navigere, så de elsker os og ikke hader os. (…) Især som børn er vi hele tiden på vej mod mere kærlighed og på flugt fra afvisning”.

Mette Holm i bogen “Det du siger er du selv”

Kan du huske nogen eksempler, hvor du er blevet irettesat eller har observeret andre, hvorefter du har valgt at gemme en eller flere af dine egenskaber væk?

Kan du efter at have læst det her blogindlæg se, hvor du måske har dannet nogle skygger? Hvor du har mødt modstand eller kritik og har valgt at tilpasse dig? Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller gerne vil dele dine tanker. Jeg elsker at høre, hvad I synes! 🙂

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, lavt selvværd, vrede

Det handler om at give følelserne plads de rigtige steder


”Du skal fandme ikke vække mig så tidligt, når vi har aftalt, at jeg skal sove så længe som muligt, og det er jo fuldstændig umuligt at sove, når du ikke engang gider lukke døren ind til soveværelset, og jeg kan høre den fucking brødrister bippe hele tiden! Det kan du fandme ikke være bekendt!”

råbte jeg vredt af min kæreste i weekenden, hvorefter jeg smækkede med døren og trampede ud i badeværelset for at gå i bad.

Vi skulle ud og kigge på lejlighed, og jeg havde været på bartender natarbejde dagen før. Derfor kunne jeg ikke få mine sædvanlige otte timer, så vi havde aftalt, at jeg skulle sove så længe som muligt for derefter at skynde mig op og i bad. Hvilket jeg troede, at jeg havde gjort klart, at jeg kunne gøre på 15 minutter – så da min kæreste kom ind og vækkede mig med ordene ”Hej, har du sovet godt? Der er 30 minutter til, at vi skal køre”, blev jeg simpelthen så vred. Det var ikke det, vi havde aftalt, og han forstod tydeligvis ikke, hvor vigtig min søvn var, og at jeg kunne gøre mig klar hurtigt. Det var dyrebare spildte soveminutter, forstod han ikke det??? Og han forsøgte ikke engang at passe på mig og min søvn, så han havde både spurgt, om jeg havde sovet godt, inden jeg skulle op, og ladet døren stå åbent, mens han lavede morgenmad, vi kunne spise i toget. Jeg følte mig forrådt og behandlet uden respekt.

Men måske var det alligevel alt for meget ligefrem at råbe af ham og at blive så vred? Ja, det var det i høj grad, kom jeg frem til lidt senere. Og endnu senere på dagen gik det op for mig, at jeg måske blev så vred, fordi jeg ikke får udtrykt min vrede ordentligt alle de andre steder, hvor jeg også får en vred følelse, og derfor kommer min opsamlede vrede uhensigtsmæssigt ud de steder, hvor jeg føler, at jeg kan få afløb for den. Og det er jo desværre ofte sammen med vores kære, hvor vi kan lade maskerne falde lidt, og hvor vi ikke altid føler, at vi behøver at opføre os ”som pæne og ordentlige mennesker”.

Jeg blev vred over at blive vækket så ”tidligt”, og jeg følte virkelig ikke, at min kæreste respekterede, at jeg havde arbejdet hele natten og derfor skulle have ro til at sove. Men jeg blev altså kun vækket 15 minutter før planlagt, og jeg havde måske ikke formuleret mig ordentligt, da jeg dagen før forklarede ham, hvornår jeg skulle op – og jeg havde altså selv valgt at tage en bartendervagt OG at tage med ud og kigge på lejlighed dagen efter. Jeg havde i høj grad selv et ansvar i situationen – om ikke andet i hvert fald for at formidle mine følelser og reaktioner på en ordentlig måde.

Vrede er en helt naturlig følelse, som godt må være her – men det er også godt at få den ud på en sund måde. Det kan føles godt at smække med døren i øjeblikket, men hvis det ikke stemmer overens med, hvordan du gerne vil opføre dig, så kan det enten være et tegn på, at du måske skal kanalisere vreden ud på en anden måde, eller at du skal kigge på, hvorfor du ikke vil være sådan.

Og sådan er det med skygger, altså de egenskaber, som vi ikke vil kendes ved i os selv. Jo mere vi prøver at undertrykke dem, jo kraftigere springer de op, når de ikke kan undertrykkes længere. Det sker ofte, når vi er trætte eller stressede, fulde eller på anden måde har sluppet kontrollen lidt.

”Lad os se vores fortrængte følelser og uerkendte egenskaber som menneskelig lava. Lava findes nede under jordens overflade. Hvis der oppe på overfladen ikke findes åbninger, som dampen kan strømme ud igennem og lette presset på den mægtige kraft, som ligge nedenunder, er den eneste mulighed for udløb en udbrud. På samme måde bygges der dunkle tilskyndelser og impulser op i vores psyke, og med mindre vi finder en sund og risikofri måde at give dem afløb på, kommer de af sig selv til udtryk på uhensigtsmæssige og potentielt farlige måder. Ved at anerkende, acceptere og vedkende os vores mørke side skaber vi naturlige sikkerhedsventiler inden i os selv.”

Debbie Ford i bogen ”Når skyggen tager over”

Jeg tror aldrig, at jeg har lært at få min vrede ud på en god måde. Jeg var meget vred som teenager, men det kom mest ud, når jeg var fuld og enten blev aggressiv (det værste eksempel er, at jeg faktisk engang har slået én i hovedet med en knytnæve i et blackout!), eller at jeg fx kastede flasker ned i jorden. Der var en god grund til, at jeg var vred, men det kom ikke særligt konstruktivt ud. I mit voksenliv har jeg også været vred, og jeg tror, det er på tide, at jeg lærer at rumme følelsen, sætte ord på den på en god måde, sætte grænser og komme af med den, så den ikke sidder tilbage i min krop.

Der er et tankemønster i mig, der ikke har det godt med at være vred. Der har ellers været en del vrede i mit barndomshjem, hvor mine forældre skændtes meget i flere år, indtil de blev skilt, da jeg var teenager. Måske har jeg set, hvad vrede kan gøre ved en stemning og en familie, og derfor besluttet mig for, at det ikke er noget, jeg skal udtrykke. (Men det er så alligevel lige præcis, hvad der sker, når jeg råber af min kæreste.) Jeg har ikke lært at sætte gode ord på min vrede, og det har min forældre heller ikke kunnet. Kritik og passive-aggressive vendinger er fløjet igennem luften og hen over middagsbordet, og ingen af dem har vist mig, hvordan man får respekteret sin vrede, samtidig med at man respekterer dem omkring sig.

Derfor er det det, jeg ubevidst tyr til, når jeg bliver overmandet af en vred følelse. Enten undertrykker jeg den, fordi jeg ikke kan være med den og ikke ved, hvordan jeg skal give udtryk for den uden at være ”en dum kælling”, og ellers kommer den ud på en kritisk og passiv-aggressiv måde.

Kender du det? Hvordan har du det med vrede? Eller andre ”ubehagelige, såkaldt negative” følelser? Hvordan håndterer du din vrede?

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal arbejde mere med min vrede. Det betyder, at jeg skal arbejde på at integrere min vrede (det vil sige at acceptere den egenskab som en del af mig, øve mig på at udtrykke den, hvor det giver mening og stoppe med at skamme mig over at være vred), og at jeg også skal finde konstruktive måder at få afløb for min vrede på, når jeg oplever den.

Jeg er for eksempel ret vred over min situation som arbejdsløs og den håbløshed, der ligger i, at der altid er nogle, der er bedre end mig og har mere erfaring. Og det må jeg godt være vred over, for det er hårdt.

Jeg er også vred over, at mine naboer har larmet og repareret og lavet ting i opgangen uden at fortælle os andre om, hvad der foregår og hvorfor. Måske skulle jeg bare selv spørge, hvad der sker, og sige, at det havde været rart at have fået noget af vide på forhånd? (Sådan på den helt rolige og ærlige måde?)

Jeg er vred over, at mange af mine venskaber har ændret sig eller er blevet helt væk. Men det må jeg jo enten acceptere, tale med vennerne om eller gøre noget for at ændre på.

Jeg er vred på mig selv over, at jeg på den ene side stiller for høje krav til mig selv og er for hård ved mig selv, og at jeg på den anden side ikke gør nok, ikke er god nok osv. Der skal måske en ærlig snak på bordet med mig selv efterfulgt af en ordentlig portion selvkærlighed?

Hvad går du og kæmper med? Er der nogen følelser eller egenskaber, som du ikke kan rumme ved dig selv? Og hvad gør du for at være i det?

Jeg vil elske at høre, hvad du tænker om det her indlæg, så kommentér gerne her eller på Facebook.

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du kan udtrykke dine følelser og reaktioner på sunde og konstruktive måder! 🙂

selvværd, selvtillid, personlig udvikling

Fra nu af vil jeg være skamløs!

S K A M L Ø S . . .

Vi lærer som børn, at der er bestemte egenskaber, som vi ikke skal vise omverdenen, hvis vi skal have kærlighed fra vores forældre. Det lyder hårdt – men som menneske er det livsnødvendigt at være en del af fællesskabet – og som barn er det vigtigste vores forældres kærlighed. Vi ved instinktivt godt, at vi ikke kan overleve, ”hvis vi bliver sat ud i kulden” og forladt af vores forældre. Derfor tilpasser vi os og lærer, hvordan vi skal opføre os – og hvordan vi i hvert fald ikke skal. Det kan både ske ved skæld ud (udskamning) eller ved mere subtile hentydninger (vores forældres opførsel, kropssprog, reaktioner).

Derfor ender vi som voksne med en maske og en masse skygger (lyse og mørke). Masken er den personlighed, som vi viser til verden. Jeg er for eksempel sød, glad og sjov (og alt muligt andet selvfølgelig – men der er også meget, jeg IKKE er over for min omverden). Men det, at vi ikke føler, at vi kan ”vise hele vores væsen” til andre, betyder, at vi føler os begrænsede og ufuldstændige. Der er måske en masse egenskaber, som vi har lært, at vi ikke skal vise eller være. Det varierer fra familie til familie, hvad det er. De egenskaber, som vi gemmer væk, kan og tør vi ikke bruge i vores liv. Vi skammer os måske over dem, og vi får ikke brugt dem, når det giver mening.

Men vi er født med alle egenskaber, og det er super ærgerligt, at vi ikke kan stå ved hele os selv – og det er ærgerligt, at vi ikke kan gøre brug af bestemte egenskaber, når der faktisk er brug for dem.

Lad mig komme med et eksempel: det kan være, du har lært, at du ikke må være egoistisk. Det var måske ikke velset i din familie, og derfor skammer du dig som voksen, når du føler dig egoistisk, eller får lyst til at være det. Eller det kan være, du har gemt din egoisme så langt væk, at du slet ikke kan mærke dine egne grænser, og hvad du har lyst til. Det kan desværre vise sig ved, at du ikke får sat grænser og hele tiden kommer til at fokusere på andres behov i stedet for dine egne (og så får du måske stress eller bliver udkørt).

Kan vi i stedet lære at stå ved alle vores egenskaber og hele vores mangfoldige person med alle vores kanter, uperfektheder og unikke træk, ja, så bliver livet mere spændende og livligt. Og du formår at bruge egenskaberne til de situationer, hvor det passer ind.
For jo, det giver enormt god mening at kunne være egoistisk, ”for meget”, stærk, vred, dominerende og svag nogle gange, selvom de egenskaber måske bliver set som negative.

Den kommer i glimt, den der følelse af, at jeg vil stå mere ved mig selv. At jeg ikke vil skjule mig længere. At jeg ikke vil skamme mig længere. Men her på det sidste er den blevet mere tydelig, og jeg er blevet langt mere ligeglad med, hvad folk måtte tænke om mig.

Jeg forstår bedre og bedre, at folks meninger om mig siger mere om deres eget selvværd og hele deres egen tilværelse, end den gør om mig. Og så er jeg så ubeskriveligt træt af, at jeg holder mig tilbage fra at gøre ting, som jeg gerne vil – fordi jeg ikke tør, fordi jeg er bange for reaktionerne, eller fordi jeg føler, jeg skal skamme mig over mig selv.

Det kan være de små ting: den anden dag havde jeg købt en to go-kaffe, og jeg havde bedt om at få den i min egen to go-kop, men bartenderen lavede alligevel kaffen i et papkrus – og jeg stod dér og bed mig i læben, for skulle jeg sige noget (og stå ved mig selv), eller skulle jeg bare bide det i mig (og være irriteret over det)? Det endte med det sidste.

Og det kan være de store ting: for eksempel at jeg ikke tør stå ordentligt ved, at jeg har lavet en blog, og at jeg har store drømme for den. Så når folk spørger ind til den, så bliver jeg genert og kigger ned i jorden, mens jeg rødmende fortæller, at det ”bare er en lille blog, og at jeg godt ved, at den ikke har så mange læsere” – i stedet for at sige med et fast blik og rank ryg: ”ja, det er min blog, og jeg er allerede i gang med at få klienter igennem den, og jeg håber virkelig, at jeg kan gøre en forskel for andre.”

Kan du se forskellen? Hvornår skammer du dig? Hvad skammer du dig over? Hvor har du lært, at du skal holde dig tilbage? Hvilke egenskaber må du ikke ”være for meget af” i din familie?

Men nu vil jeg ikke skamme mig længere. Jeg vil ikke føle, at jeg er forkert, når jeg:

  • sætter mine grænser
  • bliver vred, når jeg har grund til det
  • blærer mig med min blog
  • står ved mine drømme
  • siger min mening
  • er dominerende
  • viser, at jeg ved noget om tingene
  • er stille, når jeg har brug for det
  • er larmende, når jeg har brug for det
  • bliver sur (når jeg ikke får min kaffe i min medbragte to go-kop!!)
  • spiser slik, selvom jeg gerne vil tabe mig
  • er ”for meget” og tager mine bling bling-øreringe på om mandagen
  • siger nej tak
  • siger ja tak
  • viser mine følelser (også de grimme, urimelige, ubehagelige)

Jeg vil være skamløs fra nu af. Det er slut med at gå rundt og have det dårligt over mig selv, og hvem jeg er. Fordi jeg er fucking okay! Og jeg vil have det bedste ud af livet, turde være uperfekt og sårbar og have den der skønne følelse af, at jeg kan være det hele.

Det er på vej, kan jeg mærke. Det er kommet gradvist, og jeg glæder mig kun til at se endnu flere resultater, når jeg byder flere sider af mig selv inden for.

Hvilke egenskaber skal du invitere på kaffe? Og hvor lang tid vil du egentlig bruge på kun at være en halv version af dig selv?

Har du brug for hjælp til finde dine skyggesider frem eller stå mere ved dig selv, så husk, at jeg stadig har nogle gratis forløb med op til fem selvværdssamtaler. Hvad har du at miste?

selvværd, selvtillid,

Jeg var faktisk lige pludselig god!

Har du prøvet at overraske dig selv og klare dig bedre i for eksempel skolen, på arbejdet eller i noget andet fagligt, end du troede, du kunne? Har du opdaget nye sider af dig selv for nylig?
Det gjorde jeg nemlig den anden dag!

Jeg har de sidste seks uger gået på et seks ugers kursus for ledige i Digital Markedsføring, og jeg har hele kurset været meget interesseret i emnerne. Jeg oplevede faktisk mig selv være enormt ”tændt” på faget, og jeg oplevede også mig selv række hånden op, tage styringen i min gruppe, sige min mening – hvilket er en helt ny Sabine! Det var enormt fedt at opdage, at jeg også kan være lidt fremme i skoene i en helt ny gruppe af mennesker, at jeg godt tør tage styringen, og at jeg – når jeg fik en hurtig automattanke ”åh, synes de nu, at jeg var lidt for meget” -formåede at tænke:

”Det er ikke mit problem, hvis de synes, jeg er for meget. Jeg er okay, og det skal jeg ikke bekymre mig om. Jeg må gerne fylde lidt mere, og så kan vi tale om det, hvis de fortæller mig, at jeg har gjort noget forkert”.

Og helt ærligt? Hvad er der egentlig galt med at række hånden op, stille spørgsmål, sige sig mening og tage styringen i en gruppe, hvis der ikke er andre, der gør det? Ikke noget! At jeg tænker, at ”sådan må jeg ikke være” er jo et tillært tankemønster, som ikke nødvendigvis er sundt for mig.

En anden ting, der overraskede mig, var, at jeg begyndte at sige helt åbent til familie og venner, at jeg gik efter et 12-tal til eksamen. Sådan har jeg aldrig sagt før! Jeg har altid været lidt underspillet og mere ligeglad med karakterer – men nu kunne jeg mærke, at jeg virkelig gerne ville gøre det godt, forstå stoffet og frem for alt vise mig selv, at jeg kunne klare det godt.

Og det gik heldigvis rigtig godt til eksamen, selvom jeg ikke fik 12 – og jeg er så stolt over mig selv.

Så jeg fik set nogle helt nye sider af mig selv i forbindelse med det kursus, og jeg opdagede, at jeg også kan være lidt ”stræberagtig” (jeg mener stræber som en god ting – det er jo fantastisk at turde gå efter at være god, turde stille sig derud, hvor man viser andre, at man er dygtig, og at man arbejder frem imod et mål!).
I løbet af foråret og sommeren er jeg også ved at uddanne mig til Skyggevejleder, og det er netop det, som skyggearbejdet handler om:

at turde være hel, at give alle sine sider og egenskaber plads og at turde vise hele sin personlighed frem for omverdenen.

Skyggearbejdet er enormt spændende, og jeg øver mig på at lokke de sider frem, som jeg har undertrykt siden barndommen. Og her på mit Digital Markedsføringskursus var der jo sørme nogle af dem: den styrende side, den initiativrige side og den ambitiøse side. Og så er der vist ikke andet at sige end:

”Velkommen til, skyggesider! I må gerne være her hos mig, for jeg ved, at I kan berige mit liv, hvis jeg bruger jer rigtigt og i de passende situationer! Tak, fordi I viser mig, at sådan er jeg også.”

Hvornår har du overrasket dig selv? Har du også fundet nogle gemte sider af dig selv frem? Og turde du tage imod den?

Brug gerne kommentarfeltet, skriv til mig på Facebook, eller på mailen.

selvværd, selvtillid, selvkærlighed

Tag et kig på dig selv

Den anden dag havde jeg en snak med en ven. Vi talte om, hvordan det gik med os begge to, og hvad der skete i vores liv. På et tidspunkt kom vi ind på hans personlige udvikling, og hvordan han forsøgte at arbejde sig hen imod ”et bedre jeg”. Det handlede blandt andet om, at han gerne ville være lidt anderledes, og at han ikke var tilfreds med den person, han var – fordi den, han var, ikke levede op til hans værdier omkring, hvordan han skulle være, og hvordan han gerne ville bidrage til verden.

Det lød alt sammen meget godt, for det er godt at have nogle sunde værdier, og det er godt at have nogle mål, som man går efter. Jeg går selv meget op i personlig udvikling, og jeg er selv i gang med at prøve at blive ”et bedre menneske”, når jeg tager kurser, læser bøger og reflekterer over, hvad jeg kan gøre anderledes. Alligevel var der noget, der skurrede lidt i ørerne, og jeg spurgte ham, om hans vej til udvikling altid gik fra, at den, han var, skulle ændre sig for at leve op til hans forventninger – eller om det nogensinde gik den anden vej også. Altså, at forventningerne engang imellem blev sænket og tilpasset, hvem han var. Det viste sig, at det havde han faktisk slet ikke tænkt over i sit stærke fokus på at leve mere op til sine idealer.

Det overraskede mig, at han slet ikke havde tænkt over, om hans forventninger måske var for høje. Fordi mit fokus næsten altid er på bedre selvværd og selvkærlighed, så synes jeg, at man skal passe på med de høje forventninger. Og man skal passe på med at ville ændre for meget på sig selv. Det betyder ikke, at man ikke kan ”optimere” sig selv eller arbejde hen imod nogle gode mål. Men hvis forventningerne bliver brugt som en urealistisk målestok, som man hver dag kan slå sig selv i hovedet med, fordi man ikke kan leve op til dem – så er det ikke godt for selvværdet. Så har man måske en aktiv indre kritiker, der kritiserer én for ikke at være god nok, arbejde hårdt nok eller være et godt nok menneske.
Det er skadeligt i længden at have sådan en stemme kørende i hovedet, og derfor ville min tilgang altid være: vær kærlig mod dig selv, acceptér og respektér dig selv, og arbejd langsomt hen imod de mål, du har.

Jeg tror på, at man når længere – og er et sundere menneske, når man når derhen – hvis man kan være selvkærlig på vejen og stoppe den kritiske stemme, når man ikke lever op til de forbandede forventninger.

Senere talte jeg med min kæreste om den snak, jeg havde haft med min ven, og jeg påpegede, at vi var helt forskellige mennesker i forhold til forventninger. Men det var min kæreste ikke enig i, og han sagde:

”Du har da selv ret høje forventninger, og du har ofte krav til dig selv omkring, hvor mange ting du skal nå i løbet af en dag.”

Lige dér indså jeg, at han havde ret. Jeg har også vildt høje forventninger til mig selv – og jeg skrev jo faktisk et blogindlæg om netop det for noget tid siden. Det havde jeg så lige glemt i mellemtiden, hvor jeg sad og prøvede at give min ven gode råd. Men jeg gør jo præcis det samme, og jeg er også kritisk over for mig selv, når jeg ikke lever op til forventningerne. Det er det, der er pointen med det her blogindlæg:

Tag et kig på dig selv, når du har en mening om andre. Handler det også om dig selv? Når du dømmer andre, er det så i virkeligheden, fordi du dømmer dig selv for netop den egenskab?

Jeg er lige startet på et nyt kursus, der handler om skyggearbejde. Og her er teorien helt kort: ”Det, du siger, er du selv”, som underviseren Mette Holms bog om skyggearbejde også hedder.

Når du peger på andre, så er der tre fingre, der peger tilbage på dig selv. Kig på dig selv i stedet for. Hvad har du et problem med, som du ser i andre?

Mette Holms pointe er blandt andet, at verden omkring dig er et spejl, og at det, du ser i andre, faktisk handler om dig selv. Fordi alle mennesker rummer alle egenskaber (men de fleste af os har undertrykt en del af vores egenskaber for at passe ind i fællesskabet), så hvis du ser på et menneske og tænker, at den person er for eksempel stærk, egoistisk eller modig, så glemmer vi både, at den person også rummer alle andre egenskaber (og derfor også er svag, selvopofrende og bange), men også at vi selv indeholder de egenskaber, som vi ser i den anden.

Så da jeg hørte min ven fortælle, og jeg tænkte ”du gør det jo helt forkert”, så var det måske, fordi hans måde at gøre tingene på triggede noget i mig – fordi jeg gør det samme.
Skyggearbejdet er enormt interessant, og jeg vil skrive mere om det løbende under kurset.

Har du oplevet for nylig, at det, du så i et andet menneske, faktisk handlede om dig selv? Hvad gjorde du så, da du opdagede det?

Godt nytår, og en kæmpe tak!

Hurra, det er 2018! Rigtig godt nytår til dig, kære læser! Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år med nogle gode tanker omkring, hvad du vil arbejde med og for i det kommende år. At du havde en god nytårsfest, og at du har haft en dejlig og hyggelig jul.

Jeg selv er lidt rundt på gulvet efter en lang juleferie, hvor jeg havde en masse forskellige følelser fisende rundt i kroppen, og efter et nytår, hvor jeg for en gangs skyld ikke nåede at lave min nytårsopgørelse over 2017 og lave nye intentioner for 2018. Men jeg har alligevel gået og tænkt lidt på, hvad jeg gerne vil have, 2018 skal indeholde. Mere kreativitet og glæde – for eksempel i form af mere dans, ukulele, yoga og hulahop. Mere kærlighed og dybde – for eksempel i form af en prioritering af kærligheden og et nyt, mere positivt mindset i mine relationer. Mere mening og mindre bekymring – for eksempel i form af nye meningsfulde aktiviteter og mere væren i nuet. Mindre bekymring vil jeg også prøve at sikre ved at lade være med at tænke så meget. Jeg tænker rigtig meget, og jeg observerer mig selv og mine omgivelser meget. Det er en god ting, for det gør mig forhåbentlig mere bevidst om mig selv, mine tanker og mine mønstre. Men jeg har opdaget, at min indre kritiker og den frygtsomme del af mig selv føler med på sidelinjen, når jeg observerer, og det betyder, at de nemt kan komme ind i mit sind og overtage fortolkningen af mine observationer. Jeg bliver simpelthen mere bekymret og bange, når de overtager og hele tiden gør mig opmærksom på, at jeg skal overveje, om jeg er god nok. Det vil jeg prøve at holde op med, og jeg tror, det vil være godt for mig at tænke lidt mindre. Eller i hvert fald vælge mere bevidst, hvad jeg tænker på.

Har du nogen intentioner for 2018? Skriv dem gerne i kommentarfeltet, hvis du vil dele dem – jeg vil elske at høre dem og måske blive inspireret af dem 🙂

Stjerne Selvværd fylder snart 1 år – det er helt fantastisk, synes jeg! Tænk, at jeg har haft en blog om selvværd i et helt år! Jeg har stadig meget af lære om at drive en blog (vist især om markedsføring…), og du er mere end velkommen til at skrive ris og ros til mig i kommentarfeltet eller på mailen stjerneselvvaerd@gmail.com. Jeg er her for at lære og blive bedre, så alle kommentarer er velkomne.

Jeg vil også gerne takke dig for at læse med. Jeg ved ikke, om dette indlæg er det første, du læser, eller om du har læst flere – eller måske endda har læst med helt fra starten – men jeg er sindssygt taknemmelig for, at du læser med. TAK for det. TAK for dig. Jeg håber, at nogle af indlæggene kan inspirere dig og give dig noget med på vejen, som du kan bruge i din egen rejse til et bedre selvværd. Mit mål er at videregive det, som jeg har lært, så flere kan få gode redskaber til at arbejde med deres selvværd. Selvværdet er grundstenen i vores liv på en eller anden måde. Det har stor betydning for, hvordan vi opfatter verden omkring os og os selv – hvilket igen har stor betydning for, hvordan vi agerer i den verden.

Og så vil jeg også gerne dele en god nyhed med dig. Jeg har nemlig meldt mig til at nyt kursus, som vil styrke mig i mit arbejde som selvværdsvejleder. Det hedder Skyggevejlederuddannelsen, og det er psykolog Mette Holm, der afholder det. Det løber over seks måneder, og det handler kun om skyggearbejdet. Skyggeteorien handler om, at man som barn undertrykker nogle sider af sig selv, fordi man oplever, at det er bedst sådan i forhold til at få kærlighed. Men som voksen mangler man de sider, og man begynder for eksempel at lede efter dem i en partner. Samtidig betyder skyggesiderne (de sider, vi har undertrykt), at vi hverken kan acceptere dem hos os selv eller hos andre, og det giver anledning til både indre og ydre konflikter.

Jeg glæder mig helt vildt meget til det. Jeg håber på at lære en masse ny teori og få praktisk erfaring med at finde, arbejde med og tage skyggerne tilbage. Kan jeg finde mine egne skygger og lære at integrere dem i min selvopfattelse, vil det også være et godt redskab til at få et bedre selvværd.

Og jeg glæder mig til at dele en masse af det med jer!

Skål for et fantastisk 2018! 🙂
Hvis du gerne vil have hjælp til at arbejde med dit selvværd, så tilbyder jeg stadig gratis forløb, læs mere her.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvem leder du efter?

Kender du det med, at du bliver ved med at blive tiltrukket af de samme typer? Og at det ikke nødvendigvis er lige lutter lagkage, når du så har været sammen med ham eller hende i længere tid, fordi du opdager nogle andre sider af personen?

Der er en sidste krølle på halen i forhold til de øvelser, som jeg har beskrevet de sidste par uger. Du kan nemlig også bruge øvelsen med skyggerne og masken til at blive klogere på, hvad det er, du ubevidst leder efter i en partner.

Dine skygger fandt du ved at finde de modsatte ord af dem i din maske.

Når du ved, hvad dine skygger er, så kan du nemlig igen lave sådan en ”modsat” øvelse og prøve at finde nogle ord, som betyder næsten det samme, men som er positivt ladede. Altså, positive synonymer.

Min maske er sød, glad og sjov. Det vil sige, at mine skygger er noget à la egoistisk, alvorlig og kedelig.

Men de positive ord, der svarer til mine tre skygger er tro mod sig selv, reflekteret og rolig.

Hvis man er egoistisk, lytter man jo til sine egne behov og gør, hvad man synes, der er bedst for sig selv. Derved er den positive version, at man er tro mod sig selv – og det er jo noget, som man kan beundre.

Igen skal du her prøve at tænke over, hvad det er, du lægger i de forskellige ord og prøve at finde de ord, der passer til. Der ligger meget gemt i nuancerne. For eksempel er kedelig og rolig ikke nødvendigvis det samme, men når jeg tænker over de to ord, så er kedelig noget med, at man siger nej til ting, og at man ikke gider lave noget (sjovt.) Og her passer rolig godt som et positivt synonym, fordi det betyder, at man ikke hele tiden skal lave noget, og at det er okay bare at være og slappe af.

Teorien er, at de positive ord, som du finder, er de egenskaber, som du går ud og leder efter i en partner. Og det giver faktisk rigtig god mening. For som jeg skrev i det andet indlæg, så fødes vi som ”hele” mennesker med alle egenskaber. Men hvis vi derefter forkaster nogle af de egenskaber og derved ikke er hele længere, så vil vi jo længes efter at finde de forsvundne dele igen, så vi igen kan blive hele. Alt det her foregår ubevidst, for vi føler jo nok ikke et behov efter at være mere egoistiske, alvorlige eller kedelige – eller hvad du nu har af skygger. De positive ord, som du finder og leder efter, det er så din partners maske.

”Når du har alle tre ord, har du et overblik over, hvilken type person du forelsker dig i, og du kan også se under Mine skygger (dine egne skygger, red.), hvad du senere vil hade ham for”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Prøv at se, om de ord, du har fundet, passer på din partner, dine tidligere partnere, eller hvem du ellers går og synes er interessante. Passer det?

Mine ord (tro mod sig selv, reflekteret og rolig) passer nemlig rigtig godt på min kæreste. Han er sådan en rolig fyr, der godt kan sætte grænser, når han kan mærke, at noget er for meget. Han siger sin mening (både det positive og det negative) uden at det lader til, han har nogen problemer med det, og han tænker en del over tingene. Han er selvfølgelig også alt muligt andet, men lige de tre egenskaber passer rigtigt godt på ham.

Der er forskellige faser i et parforhold, og ifølge Joan Ørting er der først forelskelsen, derefter magtkampene og til sidst kærligheden. Og her bliver skyggerne interessante. For det, vi bliver tiltrukket af i forelskelsen (for mit vedkommende det rolige, reflekterede og tro mod sig selv), ændrer sig nemlig, når forelskelsen langsomt forsvinder.

Så opdager man nemlig, at ens kæreste ikke kun er hans eller hendes maske, men at han også er alt det, som man er træt af – nemlig ens egne skygger. Så jeg opdager måske snart, at min kæreste også er egoistisk, kedelig og alvorlig – alt det, som jeg ikke kan acceptere, at jeg også er. Og så er det magtkampene begynder, og den fase handler om, at man gerne vil ændre på hinanden. Lyder det bekendt?

Pointen her er vigtig: det handler ikke om at ændre på sin partner, fordi gør man det, vil det blive en meget lang kamp. Kan du overhovedet ændre på et andet menneske? Og bør du?
Det handler i stedet om at se, at det, du pludselig opdager hos din partner, er dine egne skygger, og hvis du vil have et harmonisk parforhold og udvikle dig selv, så må du øve dig på at acceptere dine egne skygger – både hos dig selv og hos din partner.

”Men i stedet for at prøve at lave ham om, så handler skyggearbejde om selv at kunne rumme de sider ved ham, som vi i virkeligheden selv indeholder, men som vi ikke vil stå ved.”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Så når min kæreste kommer med sine platte jokes, og min automatreaktion er ”ih, hvor er du bare plat!”, så skal jeg se i øjnene, at jeg selv er virkelig plat engang imellem. Og når han roder og passivt insisterer på at have fire ekstra spisebordsstole placeret rundt omkring i sin stue, som han kun bruger til at hænge tøj på, så skal jeg måske acceptere, at jeg også selv roder og er utjekket indimellem (jeg føler mig faktisk tit utjekket, men det er ikke en følelse, som jeg er glad for). Når han igen igen foreslår, at vi bare skal ligge i sengen og se Netflix, så skal jeg bare sige ja til at være ”kedelig”, for det skal jeg lære at acceptere i mig selv (og det er godt for mig at slappe af uden at skulle nå noget).

Jeg øver mig på det her, og det interessante er, at hver gang jeg bliver lidt irriteret på min kæreste (eller andre for den sags skyld) og jeg når at fange mig selv i det, så viser det sig altid, at det, som jeg bliver irriteret over, er egenskaber/handlinger/følelser, som jeg ikke tillader hos mig selv. Og derved bliver det meget nemmere at dele min opdagelse med kæresten fremfor at begynde at kritisere ham. Det lykkes i hvert fald nogle gange!

Målet er, at du accepterer, at du også er alle dine skygger (sammen med alt det andet, som du er), og at du derigennem kan acceptere de sider hos andre. Så stopper krigen, hvor du prøver at ændre på den anden og få ret. Derefter kan du forhåbentlig komme til fasen, hvor du kan favne din partner i alt det, som han eller hun er.

Hvad tænker du om denne øvelse? 🙂