Tag: skyggearbejde

bede om hjælp

Det at bede om hjælp er en styrke

Jeg ser mig selv som en stærk, selvstændig kvinde. Der er nogle ting, jeg ikke kan (fx sådan noget håndværksarbejde), og dem prøver jeg at holde mig fra. Én af de ting, jeg ikke kan, er at bede om hjælp.

Men jeg kan mange andre ting, og jeg har altid været stolt af min selvstændige ”jeg kan selv”-tilgang. Jeg flyttede til Nice efter gymnasiet, og da mit au pair-ophold ikke gik særligt godt, slog det mig ikke ud. Jeg fandt selv en lejlighed i Paris og flyttede dertil, hvorefter jeg fandt et tjenerjob, nye steder at bo og åbnede en bankkonto. Jeg har altid kunnet klare mig selv (tak til mine forældre, der lavede en børneopsparing til mig, som jeg kunne låne lidt af engang imellem!). Jeg har nok ikke altid taget den nemme vej. For eksempel har jeg flyttet alle mine ting (havde ikke møbler i København dengang) fra Østerbro til Valby på cykel. Det betød mange cykelture med vandrerygsækken på ryggen og evt. en kuffert rullende på cykelstien. Ikke om jeg skulle tage bussen! Jeg har cyklet med alverdens ting bag på eller i armene: symaskine, flyttekasser, poser, indkøb osv.

Min ”I’m a strong independent woman”-attitude betyder også, at jeg har overordentligt svært ved at bede om hjælp. Jeg har afvist min kærestes hjælp mange gange, når han har spurgt, om han skulle bære min tunge bedstemorcykel op ad trapperne på S-togsstationer. ”Jeg kan godt selv,” pruster jeg op ad trappen og fortryder, for den er skide tung. Da vi skulle flytte fra Frederiksberg til Rødovre, havde jeg enormt svært ved at takke ja til min vens tilbud om at køre os i Ikea og købe skoskab – fordi var det nu ikke for meget besvær? Det var også min kæreste, der lokkede mig til at spørge min veninde, om hun ville hjælpe med at køre nogle kasser køkkenting på genbrugspladsen, fordi jeg havde ikke selv lyst til at spørge (jeg havde derimod store planer om at læsse en flyttekasse bag på cyklen og så gå hen til nærmeste genbrug. Og gentage det tre gange!).

Kender du det, at det er svært at bede om hjælp?

Min kæreste er af en helt anden støbning. Han beder gerne sine forældre eller sin bror om at fragte ting – også selvom det er en ting, man sagtens kunne have på cyklen! Det har gjort mig bevidst om, at jeg har nogle mørke skygger på det at bede om hjælp. Jeg er bange for at være til besvær (skygge: at være besværlig), og jeg tror, at jeg er bange for at virke svag, hvis jeg beder om hjælp.

Jeg vil gerne være stærk og være uafhængig af andre (min kæreste spørger faktisk også tit ”Hvorfor skal du være så stærk?”, hvis vi har en konflikt, og jeg hiver mit stærke skjold frem. Det hører vist til et andet blogindlæg).

Jeg har øvet mig de sidste par år på at spørge om hjælp og tage imod hjælp. Men det er svært. Det kan være svært at lade sin maske falde og tillade sig selv at være alt det, man ikke vil være.

Den anden dag havde min kæreste og jeg en snak om mit fuldtidsprojekt med Stjerne Selvværd. Jeg har følt mig overvældet over projektets størrelse og har mistet fokus, fordi jeg har forsøgt at overskue det hele på én gang. Han sagde, at jeg måske tog lidt for meget på mine skuldre, fordi jeg ikke rakte ud efter hjælp og ville gøre det hele selv. Og at han var ked af, at jeg ikke ville tage imod de gode råd, som han har givet mig.
Men alt stritter på mig, når jeg bliver fodret med gode råd, for jeg kan jo godt selv! Jeg vil finde ud af det selv! Men da gik det op for mig, at det måske vil være rigtigt godt, hvis jeg øver mig endnu mere. For min kæreste mener det så godt, når han gerne vil hjælpe. Og måske mener alle de andre, der siger, at de gerne vil hjælpe, det også godt?

Hvad er det egentlig, jeg kan miste ved at sige ja? (Stolthed? Illusionen om at være stærk?)
Og ved at sige nej? (Uoverskuelige opgaver, tid, livsglæde, motivation osv.?)
Tænk, hvad jeg kan bygge op, hvis jeg tør bede om hjælp til de svære opgaver?

Det er ikke meningen, at vi skal gøre det hele selv. Og alle kan jo ikke alting. Jeg kan i hvert fald slet ikke alting. Jeg knækker halsen, når jeg forsøger at gøre det hele – eller jeg springer over vigtige ting, fordi jeg ikke kan overskue dem. Vi mennesker vil jo gerne hjælpe hinanden, for det føles jo enormt godt at gøre noget for andre.

Hvordan har du det med at bede om hjælp? Hvor kan du bruge hjælp i dit liv? Hvor kan dit liv blive nemmere, hvis du rækker ud efter hjælp?

Hvis du skulle bede om hjælp én gang snart, hvad skulle det så være til?

selvværd, lavt selvværd

Alles kop te-testen

Der er mange, der siger, at man ikke kan gøre alle tilfredse, og at alle aldrig kommer til at kunne lide én. Man kan ikke være alles kop te, som man siger. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at det er rigtigt. Og jo mere du er dig selv og følger dit hjertes lyster og drømme, jo mere vil du støde folk og vække positivt eller negativt i andre. Jeg ved, det er rigtigt, at jeg ikke kan være alles kop te – og jeg har jo oplevet før, at folk ikke brød sig om mig, mit tøj, mine handlinger, mit udtryk osv.

Vil du gerne være alles kop te?

Alligevel er det svært at blive mødt af andres modstand og kritik, synes jeg. Det er ikke let ikke at være holdt af eller at mærke, at andre ikke bryder sig om mig. Jeg tror, det er en lang proces at blive ligeglad med, hvad andre tænker om mig – og den har allerede varet længe. Jeg har en idé om, at jeg er blevet bedre til det, men for tiden er jeg i tvivl.

Der er en i min omgangskreds, som kradser. Jeg har en kraftig følelse af, at jeg rammer noget i hende. Jeg har indtryk af, at uanset hvad jeg gør, så synes hun, det er irriterende. For nylig skulle vi ordne noget sammen, og vi gik fejl af hinanden med det samme. Det var svært, at kommunikationen var dårlig, og det var rigtig svært, at jeg kunne mærke, at hun ikke brød sig om mig. Det startede en negativ tankespiral hos mig, fordi hvad var det, jeg havde gjort forkert? Var jeg virkelig så slem, at hun nærmest ikke gad snakke med mig?

De sagte og skrevne ord satte sig fast i min krop og hvirvlede rundt i tankerne, og jeg fik lyst til at diskutere, forsvare og forklare mig. Jeg indså, at det ikke var en god idé at diskutere, fordi når vi gik så meget fejl af hinanden og tolkede hinandens ord negativt, så ville relationen nok aldrig blive bedre af at blive ved med at rode rundt i forviklingerne. Så jeg trådte ud af det, da vi havde ordnet det, vi skulle. Lod det ligge. Lod mine forklaringer og ord blive i min egen krop. Gav mig selv lov til at være ramt af det, være forvirret og ked af det over situationen, men gav også mig selv lov til at gå væk fra det. Som Mette Holm siger (min underviser på Skyggevejlederuddannelsen), så får man sjældent noget ud af at ”bøvle i modstand”. Det er bedre at ”stille sig oven på situationen” og fokusere på det, der gør en glad, frem for at blive og diskutere i en situation, som hiver én ned.

Jeg havde en spændende samtale med en kvinde en dag for noget tid siden, og hun fortalte, at hun altid fik af vide, at hun var så sød, rar og omgængelig. Hun gjorde en masse for andre, og for at de skulle have det godt, men hun viste ikke så meget af sig selv til omverdenen. Måske fordi hun faktisk havde glemt sig selv og havde mistet kontakten til sig selv. Og det rammer hovedet på sømmet, synes jeg. Hvis alle skal kunne lide dig, så mister du dig selv. Hvis alle skal kunne lide dig, skal du hele tiden gå på kompromis med dig selv. Skal du være i kontakt med dig selv, respektere dig selv og følge dine egne drømme, så vil du næsten uundgåeligt støde nogle. Det kan være, du trigger nogle skygger hos dem, det kan være, du vækker noget misundelse hos dem, fordi du tør noget, som de selv drømmer om, og det kan være, at andre bare ikke er enige i det, du har gang i.

Og det er okay. Det er okay ikke at være alles kop te – men det er også okay at blive ramt af de afvisninger, vi møder. Jeg blev ramt for nylig, men jeg vil prøve at lære noget af det og øve mig på at tackle det så godt som muligt. Det handler blandt andet om at give mig selv plads til at føle de ting, der kommer op, men samtidig ikke blive revet med af de følelser og optrappe en eventuel konflikt. At holde nok fast i mig selv til, at jeg ikke ryger ned i de usikre tanker, og til, at jeg ikke glemmer mig selv i det hele. At observere det hele og vente med at reagere, til jeg kan reagere kærligt og med overskud.

Hvornår blev du sidst ramt af ”alles kop te-testen”?

skyggearbejde, projektion, selvværd

Hvordan skyggerne skaber konflikter i vores liv * Skyggearbejde 5.0

Dette blogindlæg er en del af en skyggeføljeton, og du kan læse det første indlæg her.

Kender du det med, at du bliver voldsomt irriteret over noget, som andre mennesker gør? Og andre omkring dig synes ikke, at den bestemte opførsel eller udstråling er specielt irriterende? Men det rammer dig, og du får en kraftig følelsesmæssig reaktion. Det kan være, når andre udviser en adfærd, som du aldrig selv kunne finde på. Eller det kan være noget relativt harmløst, som når folk kommer for sent, fråser med pålægget eller svarer lidt kort for hovedet.

Når vi undertrykker nogle af vores egenskaber, er de nemlig ikke helt væk. Vi bruger meget energi på at presse dem ned i vores underbevidsthed, men skyggerne popper alligevel op i vores liv på forskellige måder. Og hvis man er opmærksom, kan man spotte sine egne skygger ved at kigge på, hvordan man reagerer på andre.

Vi vil ikke vedkende os de egenskaber, som vi har lært er forkerte, og det betyder, at vi i stedet ser de egenskaber i folk omkring os. En af læresætninger inden for skyggearbejde er nemlig:

”Det, du ikke kan acceptere i dig selv, kan du heller ikke acceptere i andre”

Derfor vil vi gå rundt og lave ubevidste projektioner. En projektion er en kraftig reaktion på noget – for eksempel et andet menneske. Det vil sige, at vores ubevidste opdager en egenskab, som vi har undertrykt i os selv, i andre. Når vi oplever den egenskab i andre, får vi en kraftig reaktion. Er det vores mørke skygge, vi opdager i andre, vil vi få en følelse af frastødelse (husk, de mørke skygger er de egenskaber, vi ser som negative). Ser vi en lys skygge i andre, vil vi opleve en følelse af tiltrækning og beundring. Det, at vi får en kraftig reaktion på andre, viser os, at der højst sandsynligt er nogle skygger på spil i os, som vi kan kigge på og arbejde med.

På den måde kan man sige, at alle andre mennesker fungerer som vores spejle. Der er nogle mennesker, som vi er neutrale over for – de rammer ikke noget i os, og vi projicerer ikke vores skygger over på dem. Andre trigger os mere eller mindre kraftigt, fordi vi ser vores egne forbilledlige eller uacceptable sider i andre.

Dagens blogindlæg er et gæsteindlæg, som jeg har skrevet til Luca Sofia, der driver webmagasinet lucasofia.dk – og her…

Slået op af Stjerne SelvværdTirsdag den 11. september 2018

Konflikterne opstår, når det er de mørke skygger, vi projicerer over på andre. Et eksempel kan være, at jeg bliver meget irriteret på min kæreste over, at det første, han gør, når han kommer hjem, er at lægge sig i sofaen med benene op. På den ene side beundrer jeg hans evne til at mærke sine egne behov for at slappe af og at opfylde dem. På den anden side kan jeg få en kraftig følelse af, at han er doven og ugidelig. Her skal jeg både være obs på de lyse og mørke skygger, der er på spil. Min kæreste er god til at slappe af, og det vil jeg gerne lære af ham. Jeg har også brug for at kaste mig på langs i sofaen og flade helt ud – og slippe to do-listerne! På den anden side viser irritationen mig, at der er noget på spil med ordene ”doven” og ”ugidelig”. Her kan jeg undersøge, hvorfor jeg ikke må være doven og ugidelig. Hvem har sagt eller vist mig det?

Hvem eller hvad bliver du irriteret på? Hvem dømmer du negativt? Hvem peger du fingre ad?

Hvem beundrer du? Hvem bliver du tiltrukket af – og hvilke egenskaber handler det om?

Jeg tror, mange sure opstød, løftede pegefingre, Jantelovs-kritik og hverdagsirritation handler om mørke skygger. Vi ser noget i andre, som vi ikke kan acceptere i os selv, og derfor må de andre fandme heller ikke være sådan! Men det må de godt, og hvis vi tillader os selv også at være sådan engang imellem, ville vi slet ikke have behov for at kritisere eller dømme andre. Fordi hvis vi når dertil, hvor vi kan være det hele eller være lidt mere af det hele, så bliver vi slet ikke ramt, når andre også er lidt af det hele. Hvis du selv er for eksempel egoistisk, vred, arrogant og svag, så forstår du, hvorfor andre også kan have behov for at være sådan. Hvis du sprang over i køen i supermarkedet i sidste uge, kan du nemmere sige ”Herregud”, når andre gør det i dag.

”Den mørke side er tærskelvogteren til sand frihed. Vi må hver især være parate til hele tiden at undersøge og afdække dette aspekt af selvet. Uanset om du kan lide det eller ej, hvis du er et menneske, har du en skygge. Hvis du ikke kan se den, så bare spørg i din familie eller blandt dem, du arbejder sammen med. De kan pege på den for dig. Vi tror, at vore masker kan skjule det indre selv, men uanset hvad det er, vi har svært ved at erkende om os selv, så har det en tendens til at stikke hovedet frem og gøre sig synligt, når vi mindst af alt venter det”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen” – som jeg vil anbefale til alle, der er interesseret i skygger.

Hvor kan du fange dig selv i nogle af dine projektioner? Har du allerede opdaget en projektion, og hvad opdagede du?

Når vi forstår skyggearbejdet og kan blive opmærksomme på vores egne projektioner og skygger, kan vi tage ejerskab over vores egne historier og vaner. Vi kan lære at stoppe med at bebrejde andre for det, som vi egentlig selv skal kigge på og udleve. Vi kan få mindre drama i vores liv, hvis du ikke hele tiden er ”ovre i andre” og kan skille tingene lidt mere ad. Ligeledes kan vi forstå, at meget af det, som andre gør omkring og mod os, slet ikke handler om os. Det handler om dem. Reagerer de kraftigt på dig, er det muligvis deres egen projektion, der er på spil, og den er deres ansvar. Dine projektioner er dit ansvar. Det giver en enorm frihed i forhold til al interaktion med andre mennesker, synes jeg, at forstå de her ting. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det, da jeg var 17 år. Hvor jeg tror, at en stor del af den kritik, som jeg mødte, egentlig var andre menneskers projektioner. Måske havde de skygger på det at være farvestrålende, storgrinende, anderledes (hvad det så end betyder), modig i forhold til ikke at tilpasse sig den store grå masse. Hvem ved? Men jeg var nok ikke klar til den læring på det tidspunkt, men jeg er så sindssygt taknemmelig for, at den er kommet til mig nu. Jeg kan nu ændre mine fortolkninger af min historie, og hvad jeg har oplevet, og jeg kan øve mig fremadrettet på ikke at tage ting så personligt. Og jeg kan tage ansvar for det, der er mig, og skabe kærligere og dybere relationer til andre, uden at kritisere dem for noget, der egentlig er mine egne skygger/fortrængte egenskaber.

selvværd, skyggearbejde, lyse skygger

Hvad er lyse skygger? * Skyggearbejde 4.0

Dette er en del af en føljeton om begreberne inden for skyggearbejde, og dette er del 4. Du kan læse de tre første indlæg her, her og her

Lyse skygger består ligesom mørke skygger af fortrængte egenskaber – men modsat de mørke skygger er de lyse skygger ikke egenskaber, som vi frastødes af eller skammer os over. Det er derimod egenskaber, som vi tiltrækkes af og gerne selv vil have.

Derfor kan vi spotte vores lyse skygger, når vi ser noget i andre, som vi bliver fascineret af eller misundelige på. Det kan for eksempel være, at man bliver fascineret af sin ven, der er super modig, der tager på en jordomrejse helt alene. ”Åh, hvor er du modig! Det ville jeg aldrig turde”, ville man måske tænke.

Men ifølge skyggeteorien kan du ikke se noget i andre, som du ikke selv har. Så hvis du ser egenskaben ”modig” i andre, så er det, fordi du selv har den egenskab inde i dig et sted. Du har måske ikke trænet den eller gjort så meget brug af den, men den er der stadig. Det kan også være, at du er blind over for, hvornår du selv er modig. ”If you spot it, you got it” er en sætning, jeg har hørt meget på min Skyggevejlederuddannelse hos Mette Holm, og det er dejligt betryggende at vide, at alt det gode, vi ser i andre, det har vi også selv. Det handler om at være bevidst om, hvad vi ser i andre, og derefter være modig nok til at finde egenskaben frem i os selv.

Hvad bliver du fascineret af i andre mennesker?

En lys skygge er altså en egenskab, som man selv ville ønske, at man havde. En egenskab eller et karaktertræk, som man fascineres og tiltrækkes af hos andre. Det kan både være hos folk, man kender, og folk, man ikke kender personligt, fx kendisser, musikere eller politikere.

“Det er ikke kun vore negative træk, vi projicerer over på andre; det er også de positive. De fleste, jeg arbejder med, projicerer deres geni og kreativitet, deres styrke og succes. Hvis du gerne vil være som en anden, er det, fordi du ejer evnen i dig selv til at være sådan. Hvis du er betaget af superstjerner og bruger tid og penge på at læse om deres liv, så find den side, du elsker hos dem, i dit indre. Du fortjener at få det, du ser og for alvor ønsker. (…) Når du begynder at opfylde dine egne drømme og mål, bliver du mindre optaget af, hvad andre mennesker foretager sig. Vi har hver især et behov for at være vor egen helt.”

– Debbie Ford i bogen “Kast lys over skyggen”

Det kan være svært at tage de lyse skygger til sig, fordi det både kræver selvtillid at tro på, at man faktisk kan være den egenskab, men også fordi vi her i Jantelovsdanmark har lært, at vi ikke skal skinne for meget. Vi skal ikke vise os frem, fylde for meget eller være for meget fremme i skoene. Det kommer selvfølgelig an på, hvilke egenskaber vi taler om, og hvordan folk ser på forskellige egenskaber (det vil altid være forskelligt fra person til person, hvad vi tolker som positivt eller negativt). Men generelt kan det være sværere at integrere de lyse skygger end de mørke, fordi det kræver mod at tage ”for sig af retterne” og begynde at stråle helt vildt. Det kan nemlig godt afføde kritik fra ens omverden, hvis man pludselig ændrer sig og begynder at fylde mere og gøre mere af det, som man drømmer om. Det kan aktivere både janteloven, folks misundelse og prikke til folks egne skygger.

Noget andet, der knytter sig til integrationen af lyse skygger, er, at der kan være mørke skygger i vejen. De skal integreres, før man kan integrere ”sit lys”, altså sine lyse skygger. Jeg bliver fx meget fascineret af folk, der kan tale foran mange mennesker eller helt ubekymret være på en scene. Det ville jeg ønske, at jeg kunne (og jeg ved, at jeg har den egenskab, for jeg var meget ubekymret som barn og spillede teater og sang i vilden sky). Men! Før jeg kan integrere den scenevante egenskab – eller skal vi kalde den ”performeren” – så skal jeg lige integrere de mørke skygger, som handler om, at jeg ikke må være ”for meget”, ”selvpromoverende” og ”selvglad”. Jeg skal derfor først skabe fred og balance med nogle af de egenskaber, som jeg ikke vil acceptere i mig selv, før jeg kan tage de egenskaber til mig, som jeg drømmer om at udleve. Jeg kan ikke finde min gamle performer frem, hvis jeg ikke accepterer, at jeg også engang imellem er ”for meget” eller viser mig frem fx .

Øvelse:

  • Prøv at lave en liste over alle de personer, som du ser op til eller er fascineret af.
  • Hvad er det, de kan eller gør, som du bliver interesseret i?
  • Hvilken egenskab ligger der bag?
  • Hvor kommer de egenskaber til udtryk i dit liv nu (eller tidligere)?
  • Er der nogen mørke skygger, der står i vejen for at integrere disse egenskaber?

Ved at lære at acceptere og tage ejerskab over vores lyse skygger, kan vi skabe endnu mere balance i vores liv. Skyggearbejdet handler netop om at skabe balance ved at acceptere og gøre brug af ALLE vores egenskaber. Derudover kan de lyse skygger hjælpe os med at nå vores mål og det, vi drømmer om, og de kan hjælpe os til at stråle i al vores eget lys og at stå mere ved os selv. En bivirkning ved at tage sine lyse skygger mere til sig er, at man kan inspirere andre til at gøre det samme. For hvis du tør være fx sej, modig, bramfri, vidende, ambitiøs, fri, handlekraftig (eller hvad du nu ville ønske, du var), så må alle de andre skønne mennesker ude i verden også tage deres fascinerende egenskaber til sig.

Og hvis du nu sidder og tænker ”åh, man kan man godt være alt det, man drømmer om?” Ja, så er det korte svar ifølge skyggeteorien:

”Ja! Hvis du ser en god egenskab i andre, så har du den selv! Og så handler det om at finde modet frem til at prøve at være mere af den egenskab, så du kan stå mere ved dig selv og være mere af alt det, du drømmer om!”

Kommentér gerne med dine tanker eller dine lyse skygger i kommentarfeltet – jeg elsker at høre, hvad I tænker om mine blogindlæg!

selvværd, skyggearbejde, mørke skygger

Hvad er en mørk skygge * Skyggearbejde 3.0

Dette blogindlæg er tredje del af en føljeton omkring skyggearbejde, og du kan læse del 1 og del 2 her.

En skygge er en undertrykt egenskab, som vi enten helt har glemt, at vi har (en ubevidst skygge), eller som vi prøver at skjule for omverdenen (en bevidst skygge). Skygger kan deles op i mørke og lyse skygger.

En mørk skygge er en egenskab, som vi ikke vil kendes ved, og som vi derfor har undertrykt. Som jeg skrev om i sidste afsnit, så danner vi skygger, når vi oplever modstand eller kritik fra omverdenen på vores opførsel eller egenskaber. De mørke skygger består af de egenskaber, som vi har lært er ”forkerte” eller ”negative” – og for at blive i fællesskabet og få kærlighed tilpasser vi vores personlighed, så de andre kan lide os. Måske fortalte vores forældre os, at vi skulle holde op med at være egoistiske, eller vi fik af vide i børnehaven, at vi ikke skulle larme så meget. Vi lærte måske af vores bedsteforældre, at der blev en køligere stemning i stuen, når vi var næsvise, og vi opdagede, at vi blev smidt i seng uden dessert, når vi viste vores følelser igennem gråd.

Hvad blev opfattet som negativt i din familie eller i dine omgivelser som barn?

Forfatteren Debbie Ford, som jeg også citerer i det her blogindlæg, har et fantastisk billede på skyggerne – især de mørke. Forestil dig, at du er i en svømmehal, og du skal forsøge at holde en masse badebolde under vandet. Badeboldene er de mørke skygger, som du vil holde væk fra andres øjne, derfor skal du holde dem nede. Men det kræver enormt meget energi at holde badebolde nede under vand – og jo længere nede de er (altså, jo mere undertrykte skyggerne er), jo mere kraft kan de få på, hvis de slipper ud af dit greb. Og du kommer højst sandsynligt til at slippe dit greb engang imellem. Når du er træt, når du føler dig presset, når du er fuld (og har smidt hæmningerne), eller hvis du på anden måde mister kontrollen, så kommer de mørke skygger op til overfladen og siger hej. Og det er ikke altid en rar oplevelse at møde sine ”uacceptable sider”, for der kommer en masse skam og mindreværdsfølelse med.

Som vi vokser op, glemmer vi måske helt, at vi engang har haft en bestemt egenskab, for det er blevet normalt for os at undertrykke den. Da vi har lært, at egenskaben er ”dårlig”, lærer vi også at adoptere den holdning. Pludselig synes vi også, at den egenskab er uacceptabel, og når vi ser egenskaben i andre, dømmer vi dem på en negativ måde. Fordi det, som vi ikke kan acceptere i os selv (det, vi har lært er uacceptabelt: de mørke skygger), det kan vi heller ikke acceptere i andre.

Det kender du sikkert godt fra dig selv. Hvis du skulle nævne 5 ting ved andre, der irriterer dig grusomt, så kan du sikkert godt komme på nogle rimelig nemt.

”Alt, hvad vi hader, har modstand på eller ikke vil vedkende os, lever sit eget liv og undergraver vores selvværdsfølelse. Når vi står ansigt til ansigt med den mørke side, er vor første indskydelse at vende hovedet væk, og den næste reaktion er at prøve at overtale den til at lade os være i fred. (…) Men ironisk nok er det netop de skjulte aspekter, vi har forkastet, som har mest brug for vores opmærksomhed. Da vi låste de sider af os inde,, som vi ikke brød os om, afskar vi os samtidig- uden at vide det – fra vores mest værdifulde skatte.”

Debbie Ford ”Kast lys over skyggen”

Og netop det at kigge på, hvad man bliver irriteret over hos andre, er en rigtig god måde at finde nogle af sine mørke skygger på. Ifølge skyggeteorien projicerer man nemlig sine ubevidste skygger over på andre. Det vil sige, at man ikke nødvendigvis selv kan se sine skygger, men fordi man ser sine undertrykte egenskaber i andre, kan man få øje på dem. Et andet trick til at afdække sine mørke skygger er at kigge på, hvad du skammer dig over. Hvad vil du ikke have, at nogen opdager om dig? Hvad laver du derhjemme, som ingen andre må se? Hvilken historie ville være den mest pinlige at fortælle om på Facebook – og hvilken egenskab repræsenterer historien?

Vil du prøve at finde nogle af dine mørke skygger, kan du tænke over disse spørgsmål:

  • Hvad bliver du irriteret over i andre mennesker?
  • Hvad dømmer du andre mennesker for?
  • Hvad skammer du dig over?
  • Hvornår har du sidst ”mistet kontrollen” og gjort noget pinligt over for andre?
  • Færdiggør sætningen ”Meget kan du kalde mig, men jeg er fandme ikke…..(egenskab)”
  • Færdiggør sætningen ”Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at….. (gøre hvad: hvilken egenskab?)”
  • Hvilke sider af dig selv viser sig, når du er fuld – og hvilke af dem kan du ikke lide?

Vær ærlig. Mærk den modstand, der kommer op. Prøv at være åben over for, om du måske har de egenskaber et sted dybt inde i dig. Kan du huske, om du har udvist de egenskaber før? Og hvordan der blev reageret på dig, når du viste dem?

”Afdækning er det første skridt i skyggeprocessen. Afdækning kræver betingelsesløs ærlighed og vilje til at se det, du ikke har kunnet se før. Indrømmelsen af skyggeselvet er begyndelsen til integrations- og healingsprocessen. Husk, at hvert af disse ”negative ord” karaktertræk rummer en positiv gave til dig og en større værdi, end du nogensinde kan forestille dig.”

Debbie Ford “Kast lys over skyggen”

skyggearbejde, selvværd

Sådan opstår en skygge * Skyggearbejde 2.0

Dette blogindlæg er del 2 af en skyggeføljeton, som går i dybden med flere af elementerne i skyggeteorien. Du kan læse det første indlæg her.

En skygge, hvad enten den er lys eller mørk, kan opstå igennem hele livet, når vi for eksempel bliver udsat for kritik eller bliver usikre på, om vi passer ind i fællesskabet. Vi begynder allerede at danne skygger, når vi er helt små børn, og det er også i den periode, hvor mange af vores skygger bliver dannet. Når vi er helt små, og når vi vokser op, er vi nemlig afhængige af vores forældres kærlighed, og det er også her, vores personlighed dannes.

En skygge er en undertrykt egenskab. Når vi bliver født, har vi alle egenskaber til rådighed for os, og børn har til at starte med ikke lært, hvordan de skal opføre sig. Derfor udtrykker de deres behov og lyster helt naturligt, og når de kommer. Men i forbindelse med opdragelsen begynder forældrene, andre omsorgspersoner og for eksempel børnehavepædagoger eller skolelærere at fortælle og vise børnene, hvordan de skal opføre sig. Barnet vil gøre alt for at passe ind i familien og få kærlighed eller passe ind i fællesskabet, og derfor begynder de at tilpasse sig og undertrykke de sider, som, det lærer, er uacceptable eller ”negative”.

”Den (skyggen, red.) rummer alle de dele af os selv, som vi forsøger at skjule eller benægte. Den omfatter de mørke aspekter, som vi ikke tror kan accepteres af familie, venner og, vigtigst at alle, af os selv. Denne mørke side er pakket dybt ned i bevidstheden og gemt for os selv og andre. Og det signal, vi hele tiden modtager fra fortrængningens sted, er enkelt: Der er noget galt med mig. Jeg er ikke i orden. Jeg kan ikke elskes. Jeg fortjener ikke noget. Jeg har ikke nogen værdi.”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen”

 

Hvilke egenskaber, som vi som børn begynder at undertrykke, er forskellige fra familie til familie – det er nemlig forskelligt, hvad forældre og andre anser som ”negative” egenskaber. I nogle familier kan det måske være de larmende, dominerende og voldsomme egenskaber, der ikke er okay, mens det i andre familier måske er de egenskaber, der handler om at vise følelser, være doven eller være svag, der er uacceptable. Det kan også variere, i hvilken grad man lærer at undertrykke sine egenskaber. I nogle familier er der måske flere ting, ”som man simpelthen ikke gør i den her familie. Vi gør ikke sådan!” – og her vil et barn måske undertrykke en egenskab så kraftigt, at det overbeviser sig selv om, at det slet ikke har den egenskab (en såkaldt ubevidst skygge), mens det i andre familier måske er mindre udtalt, hvor slem en egenskab er.

Hvilke egenskaber var ikke velsete i din familie?

Jeg tror helt klart, at jeg meget tidligt i min barndom har dannet en skygge på at være krævende, for jeg plagede stort set aldrig som barn. Hvordan den er skabt, kan jeg ikke huske. Til gengæld er den måske kun blevet stærkere op igennem mit liv, fordi jeg har generelt meget lidt lyst til, at folk tænker, at jeg er krævende eller til besvær. Det er nemmere for mig at se, hvordan jeg har dannet en masse skygger igennem mine teenageår. Det var i de år, at jeg for alvor blev afvist af flere forskellige fællesskaber – inklusiv min far (dvs. af ”familien”). Her lærte jeg, at det var dumt at vise følelser, at stikke næsen frem, at sige sin mening og at være ”anderledes”, fordi så kunne folk ikke lide én. Min far kunne ikke lide, når jeg viste følelser, og så afviste han mig med ordene ”hold op med at skabe dig”. Nede i sportsklubben blev jeg afvist (ja, jeg ved faktisk stadig ikke, hvorfor de alle sammen en dag vendte mig ryggen), muligvis fordi jeg havde stillet spørgsmål ved et hierarki, der var ved at blive skabt (og havde sagt min mening). Den store gruppe af ”smarte” i byen afviste mig, fordi jeg var ”anderledes” og gik i noget mere farverigt og ikke-moderigtigt tøj. Store dele af min familie kritiserede også mit tøj, og hvordan jeg så ud, så jeg oplevede fra flere sider, at jeg var ”forkert”. Det var i de år, at jeg opdagede, hvor ondt det gør, når man møder kritik fra de fællesskaber, man indgår i, og hvor jeg vendte det hele indad i én stor ”der må være noget galt med mig” skamfølelse.

Vi kan som børn, teenagere eller voksne opleve, at der er en eller flere af vores egenskaber, som møder kritik eller modstand fra omgivelserne. Der er flere måder, hvorpå det kan ske, og hvor vi kan vælge – bevidst eller ubevidst – at gemme en side af os væk for at bevare vores plads i fællesskabet.

1) Det kan for eksempel være direkte kritik eller irettesættelse: ”Jeg gider ikke tale med dig, når du er så dominerende!” kan være en meget tydelig besked at få. Her er det ikke svært at gætte, at ”dominerende” er en negativ egenskab, som ikke falder i god jord.

2) En anden måde, vi kan opleve modstand på, er, når folk omkring os reagerer negativt på os. En kritisk eller afvisende adfærd eller kropssprog kan give os et hint om, at der er noget ved os, der ikke er ”godt nok”, og alene ud fra andres reaktioner mod os kan vi beslutte os for at tilpasse os. For vi vil jo gerne have, at folk reagerer godt på os, ikke?

3) Endelig kan vi også ved at observere andre lave konklusioner omkring, hvordan det er godt at opføre sig, hvis man skal have kærlighed fra forældre eller andre. Oplever man for eksempel som barn, at et andet barn får en skideballe for at plage for at få en is, kan barnet for at beskytte sig selv mod en fremtidig skideballe (som jo kan tolkes som en afvisning) ved at gemme sin krævende plage-egenskab væk.

”Skygger opstår, når mennesker, der har stor indflydelse på os, har en kraftig holdning til, hvordan vi er. (…) De får lov til at have en kraftfuld indflydelse på os, fordi vi har så vanvittigt meget behov for at høre til som mennesker. Det bliver derfor afgørende at navigere, så de elsker os og ikke hader os. (…) Især som børn er vi hele tiden på vej mod mere kærlighed og på flugt fra afvisning”.

Mette Holm i bogen “Det du siger er du selv”

Kan du huske nogen eksempler, hvor du er blevet irettesat eller har observeret andre, hvorefter du har valgt at gemme en eller flere af dine egenskaber væk?

Kan du efter at have læst det her blogindlæg se, hvor du måske har dannet nogle skygger? Hvor du har mødt modstand eller kritik og har valgt at tilpasse dig? Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller gerne vil dele dine tanker. Jeg elsker at høre, hvad I synes! 🙂

selvværd, skyggearbejde, skyggeteori

Hvad er skyggearbejde? *Skyggearbejde 1.0

Jeg har det sidste halve år gået på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse, hvor jeg er blevet trænet i at arbejde med skygger og i at vejlede andre i deres skyggearbejde. Jeg skal snart til eksamen, så derfor vil jeg dykke ned i skyggearbejdet her på bloggen de næste par uger, så du også kan blive lidt klogere på det psykologiske redskab.

For hvad er en skygge? Det er nemlig ikke vores fysiske skygge, som fx Peter Pan mister, da han møder Wendy for første gang. Men alligevel er der måske visse ligheder – en skygge er nemlig en egenskab, som vi har undertrykt og ikke vil kendes ved – og som vi kan undertrykke i så høj grad, at vi faktisk har overbevist os selv om, at vi slet ikke har den egenskab.

Jeg har allerede beskrevet skyggearbejde her, men jeg giver i dag en kort introduktion til teorien her, så du forstår teorien overordnet.

Ifølge skyggeteorien, som blandt andet er blevet formuleret af psykoanalytikeren Jung, fødes vi som spædbørn med alle de egenskaber, der findes. Vi er små hele mennesker, som frit kan glide ind og ud af de mange forskellige egenskaber som glæde, nysgerrighed, vrede og sorg. Børn giver udtryk for hele paletten af egenskaber uden at skamme sig. Men som de vokser op, oplever de, at der er mange af egenskaberne, som ikke er velsete i fx deres familie eller andre omgivelser. Jeg forestiller mig, at det for eksempel kan være egenskaber som vrede, trodsighed, egoistisk, larmende, råbende og grådig, som forældre og andre irettesætter. Og fordi et barn er fuldstændig afhængig af at få kærlighed fra sine forældre, tilpasser det sig. Det gemmer altså de upopulære egenskaber væk for at sikre sig kærlighed fra forældre, familie og omgivelser.

Læs mere om, hvordan en skygge opstår her.

Man skelner mellem to forskellige typer skygger, de mørke og de lyse. De mørke skygger er de egenskaber, som man ikke længere vil kendes ved, altså dem, som man har undertrykt i løbet af sine opvækst. De lyse skygger er de egenskaber, som man gerne vil have, men som man er overbevist om, at man ikke ejer. Læs mere om lyse skygger her.

Derudover skelner man mellem bevidste og ubevidste skygger. De bevidste skygger er de egenskaber, som man skammer sig over, men som man godt ved, at man har. Det kan for eksempel være vrede – her gør man meget for at undgå at vise over for andre, at man kan blive vred, men måske kommer vreden alligevel frem, når man er træt eller i en presset situation. Det er nemlig sådan med skygger, at de nok skal stikke hovedet frem, når man mindst venter det – selvom man virkelig prøver at skjule sine skamfulde sider. De ubevidste skygger er de egenskaber, som man har fortrængt og undertrykt så effektivt, at man faktisk er fuldstændig overbevist om, at ”sådan kan jeg slet ikke være” – det kan ofte være tilfældet med ”ondskab”.

Problemet med skyggerne er, at de ikke forsvinder i voksenlivet. Derimod bringer de skam frem i os, når vi tænker på at bruge en bestemt egenskab, eller når vi gør brug af den. At vi fortrænger store dele af os selv gør os ”uhele” og giver os mindre rum at være i. Og så sker der det pudsige, at vi overkompenserer for den egenskab, vi har undertrykt. Har vi fx undertrykt vrede, så laver man en såkaldt maske (den personlighed, som du viser omverdenen), der er det modsatte, i det her tilfælde kunne det være glad. Jo mindre du tillader dig selv at være vred, jo mere glad prøver du at vise verden, at du er. Men det er ikke holdbart i længden, og det kræver enormt meget energi at opretholde facaden. Og hvilket menneske er glad hele tiden?

Det skaber også drama i vores liv at undertrykke naturlige egenskaber. For det, som vi ikke tillader i os selv, tillader vi heller ikke i andre. Hvis vi har lært, at det er meget forkert at være egoistisk, jamen så går vi ud i livet og bliver enormt irriterede på folk, der opfører sig egoistisk. ”Du er så egoistisk, du er dum!” tænker vi måske og peger fingre af andre, mens vi fortsætter tankerækken med ”Jeg er i hvert fald ikke egoistisk, så jeg er et bedre menneske”.

Egentlig længes vores ubevidste selv efter at blive ”hele” igen, for vi mangler de egenskaber, som vi havde engang. Og vi har glemt, at de egenskaber ikke er dårlige, men at de faktisk er meget brugbare på nogle tidspunkter. Hvornår er det for eksempel brugbart at være egoistisk? Det kunne det for eksempel være, når chefen for 102. gang spørger, om vi ikke lige kan arbejde over – og vi bare kan mærke, at vi er ved at brænde sammen indeni af travlhed og træthed. Her er det måske ”egoistisk” at sige nej, fordi vi sætter os selv over chefens krav – men hvor er det bare vigtigt at kunne sige nej og sætte sig selv først engang imellem. Gad vide, om al det stress, der er i det danske samfund, måske skyldes, at folk ikke kan være egoistiske og derfor overskrider deres egne grænser helt vildt? Bare en tanke…

Derfor handler skyggearbejde om at finde ens mørke og lyse skygger. At finde ud af hvornår de egenskaber, vi har undertrykt, egentlig ville være gode for os at have i vores liv. For det giver selvfølgelig ikke mening at være egoistiske hele tiden – men det giver mening en gang imellem i forskellige grader. Og derefter indse, at vi allerede har alle egenskaberne – både dem, vi har dømt ude som dårlige, og de egenskaber, som vi ville ønske, vi havde.
Herefter skal man begynde med små skridt at øve sig på at tage egenskaberne tilbage. Har man fx en mørk skygge på at være ”selvpromoverende”, så skal man stille og roligt prøve at være det dér, hvor det giver mening. Det kan være, at en smule selvpromovering vil berige ens liv i forbindelse med ens arbejde, i ens kærlighedsliv eller over for vennerne, hvis man er meget stille og ydmyg. Det kunne være, at det ville gøre, at man fik en lønforhøjelse, fordi chefen faktisk opdagede det store arbejde, man lavede, eller at der var nogen på datingappen, der fik øje på én. Det kan også være, at man fik anerkendelse fra vennerne, når man åbnede op og fortalte om noget fedt, som man havde lavet – og at det faktisk gjorde venskaberne stærkere.

Det handler om at integrere sine skygger, både de mørke og de lyse. Man integrerer ved at handle, altså at gå ud og VÆRE de ting, man enten vil eller ikke vil være. Langsomt vil man opleve, at man kan tage egenskaberne mere ind i sin måde at være på, og at man kan bruge dem, når det passer ind i ens liv.

Der er så mange gevinster ved at begynde at integrere ens skygger. Man bliver mere fri – man slipper nemlig for at bruge så meget energi på at undertrykke dele af sig selv, og man slipper for at blive irriteret over andre, der udviser de egenskaber, man ikke selv vil kendes ved. Og kan man integrere nogle af sine lyse skygger, kan man måske opnå flere mål, få det bedre med sig selv og få flere oplevelser. Man bliver i princippet mere i harmoni og i balance med sig selv, og man tillader sig selv og andre mere. Man må godt være alt det ”grimme” eller ”det lyse”, fordi det er naturligt, og man kan se gaverne i det.

Giver det mening med skyggeteorien? Hvilke tanker bringer det frem i dig? Hvilke sider af dig selv har du undertrykt? Og kan du se, at du mangler dem i dit liv?

Skriv gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker, eller hvis du har spørgsmål.

selvværd, lavt selvværd, vrede

Det handler om at give følelserne plads de rigtige steder


”Du skal fandme ikke vække mig så tidligt, når vi har aftalt, at jeg skal sove så længe som muligt, og det er jo fuldstændig umuligt at sove, når du ikke engang gider lukke døren ind til soveværelset, og jeg kan høre den fucking brødrister bippe hele tiden! Det kan du fandme ikke være bekendt!”

råbte jeg vredt af min kæreste i weekenden, hvorefter jeg smækkede med døren og trampede ud i badeværelset for at gå i bad.

Vi skulle ud og kigge på lejlighed, og jeg havde været på bartender natarbejde dagen før. Derfor kunne jeg ikke få mine sædvanlige otte timer, så vi havde aftalt, at jeg skulle sove så længe som muligt for derefter at skynde mig op og i bad. Hvilket jeg troede, at jeg havde gjort klart, at jeg kunne gøre på 15 minutter – så da min kæreste kom ind og vækkede mig med ordene ”Hej, har du sovet godt? Der er 30 minutter til, at vi skal køre”, blev jeg simpelthen så vred. Det var ikke det, vi havde aftalt, og han forstod tydeligvis ikke, hvor vigtig min søvn var, og at jeg kunne gøre mig klar hurtigt. Det var dyrebare spildte soveminutter, forstod han ikke det??? Og han forsøgte ikke engang at passe på mig og min søvn, så han havde både spurgt, om jeg havde sovet godt, inden jeg skulle op, og ladet døren stå åbent, mens han lavede morgenmad, vi kunne spise i toget. Jeg følte mig forrådt og behandlet uden respekt.

Men måske var det alligevel alt for meget ligefrem at råbe af ham og at blive så vred? Ja, det var det i høj grad, kom jeg frem til lidt senere. Og endnu senere på dagen gik det op for mig, at jeg måske blev så vred, fordi jeg ikke får udtrykt min vrede ordentligt alle de andre steder, hvor jeg også får en vred følelse, og derfor kommer min opsamlede vrede uhensigtsmæssigt ud de steder, hvor jeg føler, at jeg kan få afløb for den. Og det er jo desværre ofte sammen med vores kære, hvor vi kan lade maskerne falde lidt, og hvor vi ikke altid føler, at vi behøver at opføre os ”som pæne og ordentlige mennesker”.

Jeg blev vred over at blive vækket så ”tidligt”, og jeg følte virkelig ikke, at min kæreste respekterede, at jeg havde arbejdet hele natten og derfor skulle have ro til at sove. Men jeg blev altså kun vækket 15 minutter før planlagt, og jeg havde måske ikke formuleret mig ordentligt, da jeg dagen før forklarede ham, hvornår jeg skulle op – og jeg havde altså selv valgt at tage en bartendervagt OG at tage med ud og kigge på lejlighed dagen efter. Jeg havde i høj grad selv et ansvar i situationen – om ikke andet i hvert fald for at formidle mine følelser og reaktioner på en ordentlig måde.

Vrede er en helt naturlig følelse, som godt må være her – men det er også godt at få den ud på en sund måde. Det kan føles godt at smække med døren i øjeblikket, men hvis det ikke stemmer overens med, hvordan du gerne vil opføre dig, så kan det enten være et tegn på, at du måske skal kanalisere vreden ud på en anden måde, eller at du skal kigge på, hvorfor du ikke vil være sådan.

Og sådan er det med skygger, altså de egenskaber, som vi ikke vil kendes ved i os selv. Jo mere vi prøver at undertrykke dem, jo kraftigere springer de op, når de ikke kan undertrykkes længere. Det sker ofte, når vi er trætte eller stressede, fulde eller på anden måde har sluppet kontrollen lidt.

”Lad os se vores fortrængte følelser og uerkendte egenskaber som menneskelig lava. Lava findes nede under jordens overflade. Hvis der oppe på overfladen ikke findes åbninger, som dampen kan strømme ud igennem og lette presset på den mægtige kraft, som ligge nedenunder, er den eneste mulighed for udløb en udbrud. På samme måde bygges der dunkle tilskyndelser og impulser op i vores psyke, og med mindre vi finder en sund og risikofri måde at give dem afløb på, kommer de af sig selv til udtryk på uhensigtsmæssige og potentielt farlige måder. Ved at anerkende, acceptere og vedkende os vores mørke side skaber vi naturlige sikkerhedsventiler inden i os selv.”

Debbie Ford i bogen ”Når skyggen tager over”

Jeg tror aldrig, at jeg har lært at få min vrede ud på en god måde. Jeg var meget vred som teenager, men det kom mest ud, når jeg var fuld og enten blev aggressiv (det værste eksempel er, at jeg faktisk engang har slået én i hovedet med en knytnæve i et blackout!), eller at jeg fx kastede flasker ned i jorden. Der var en god grund til, at jeg var vred, men det kom ikke særligt konstruktivt ud. I mit voksenliv har jeg også været vred, og jeg tror, det er på tide, at jeg lærer at rumme følelsen, sætte ord på den på en god måde, sætte grænser og komme af med den, så den ikke sidder tilbage i min krop.

Der er et tankemønster i mig, der ikke har det godt med at være vred. Der har ellers været en del vrede i mit barndomshjem, hvor mine forældre skændtes meget i flere år, indtil de blev skilt, da jeg var teenager. Måske har jeg set, hvad vrede kan gøre ved en stemning og en familie, og derfor besluttet mig for, at det ikke er noget, jeg skal udtrykke. (Men det er så alligevel lige præcis, hvad der sker, når jeg råber af min kæreste.) Jeg har ikke lært at sætte gode ord på min vrede, og det har min forældre heller ikke kunnet. Kritik og passive-aggressive vendinger er fløjet igennem luften og hen over middagsbordet, og ingen af dem har vist mig, hvordan man får respekteret sin vrede, samtidig med at man respekterer dem omkring sig.

Derfor er det det, jeg ubevidst tyr til, når jeg bliver overmandet af en vred følelse. Enten undertrykker jeg den, fordi jeg ikke kan være med den og ikke ved, hvordan jeg skal give udtryk for den uden at være ”en dum kælling”, og ellers kommer den ud på en kritisk og passiv-aggressiv måde.

Kender du det? Hvordan har du det med vrede? Eller andre ”ubehagelige, såkaldt negative” følelser? Hvordan håndterer du din vrede?

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal arbejde mere med min vrede. Det betyder, at jeg skal arbejde på at integrere min vrede (det vil sige at acceptere den egenskab som en del af mig, øve mig på at udtrykke den, hvor det giver mening og stoppe med at skamme mig over at være vred), og at jeg også skal finde konstruktive måder at få afløb for min vrede på, når jeg oplever den.

Jeg er for eksempel ret vred over min situation som arbejdsløs og den håbløshed, der ligger i, at der altid er nogle, der er bedre end mig og har mere erfaring. Og det må jeg godt være vred over, for det er hårdt.

Jeg er også vred over, at mine naboer har larmet og repareret og lavet ting i opgangen uden at fortælle os andre om, hvad der foregår og hvorfor. Måske skulle jeg bare selv spørge, hvad der sker, og sige, at det havde været rart at have fået noget af vide på forhånd? (Sådan på den helt rolige og ærlige måde?)

Jeg er vred over, at mange af mine venskaber har ændret sig eller er blevet helt væk. Men det må jeg jo enten acceptere, tale med vennerne om eller gøre noget for at ændre på.

Jeg er vred på mig selv over, at jeg på den ene side stiller for høje krav til mig selv og er for hård ved mig selv, og at jeg på den anden side ikke gør nok, ikke er god nok osv. Der skal måske en ærlig snak på bordet med mig selv efterfulgt af en ordentlig portion selvkærlighed?

Hvad går du og kæmper med? Er der nogen følelser eller egenskaber, som du ikke kan rumme ved dig selv? Og hvad gør du for at være i det?

Jeg vil elske at høre, hvad du tænker om det her indlæg, så kommentér gerne her eller på Facebook.

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du kan udtrykke dine følelser og reaktioner på sunde og konstruktive måder! 🙂

selvværd, selvtillid, personlig udvikling

Fra nu af vil jeg være skamløs!

S K A M L Ø S . . .

Vi lærer som børn, at der er bestemte egenskaber, som vi ikke skal vise omverdenen, hvis vi skal have kærlighed fra vores forældre. Det lyder hårdt – men som menneske er det livsnødvendigt at være en del af fællesskabet – og som barn er det vigtigste vores forældres kærlighed. Vi ved instinktivt godt, at vi ikke kan overleve, ”hvis vi bliver sat ud i kulden” og forladt af vores forældre. Derfor tilpasser vi os og lærer, hvordan vi skal opføre os – og hvordan vi i hvert fald ikke skal. Det kan både ske ved skæld ud (udskamning) eller ved mere subtile hentydninger (vores forældres opførsel, kropssprog, reaktioner).

Derfor ender vi som voksne med en maske og en masse skygger (lyse og mørke). Masken er den personlighed, som vi viser til verden. Jeg er for eksempel sød, glad og sjov (og alt muligt andet selvfølgelig – men der er også meget, jeg IKKE er over for min omverden). Men det, at vi ikke føler, at vi kan ”vise hele vores væsen” til andre, betyder, at vi føler os begrænsede og ufuldstændige. Der er måske en masse egenskaber, som vi har lært, at vi ikke skal vise eller være. Det varierer fra familie til familie, hvad det er. De egenskaber, som vi gemmer væk, kan og tør vi ikke bruge i vores liv. Vi skammer os måske over dem, og vi får ikke brugt dem, når det giver mening.

Men vi er født med alle egenskaber, og det er super ærgerligt, at vi ikke kan stå ved hele os selv – og det er ærgerligt, at vi ikke kan gøre brug af bestemte egenskaber, når der faktisk er brug for dem.

Lad mig komme med et eksempel: det kan være, du har lært, at du ikke må være egoistisk. Det var måske ikke velset i din familie, og derfor skammer du dig som voksen, når du føler dig egoistisk, eller får lyst til at være det. Eller det kan være, du har gemt din egoisme så langt væk, at du slet ikke kan mærke dine egne grænser, og hvad du har lyst til. Det kan desværre vise sig ved, at du ikke får sat grænser og hele tiden kommer til at fokusere på andres behov i stedet for dine egne (og så får du måske stress eller bliver udkørt).

Kan vi i stedet lære at stå ved alle vores egenskaber og hele vores mangfoldige person med alle vores kanter, uperfektheder og unikke træk, ja, så bliver livet mere spændende og livligt. Og du formår at bruge egenskaberne til de situationer, hvor det passer ind.
For jo, det giver enormt god mening at kunne være egoistisk, ”for meget”, stærk, vred, dominerende og svag nogle gange, selvom de egenskaber måske bliver set som negative.

Den kommer i glimt, den der følelse af, at jeg vil stå mere ved mig selv. At jeg ikke vil skjule mig længere. At jeg ikke vil skamme mig længere. Men her på det sidste er den blevet mere tydelig, og jeg er blevet langt mere ligeglad med, hvad folk måtte tænke om mig.

Jeg forstår bedre og bedre, at folks meninger om mig siger mere om deres eget selvværd og hele deres egen tilværelse, end den gør om mig. Og så er jeg så ubeskriveligt træt af, at jeg holder mig tilbage fra at gøre ting, som jeg gerne vil – fordi jeg ikke tør, fordi jeg er bange for reaktionerne, eller fordi jeg føler, jeg skal skamme mig over mig selv.

Det kan være de små ting: den anden dag havde jeg købt en to go-kaffe, og jeg havde bedt om at få den i min egen to go-kop, men bartenderen lavede alligevel kaffen i et papkrus – og jeg stod dér og bed mig i læben, for skulle jeg sige noget (og stå ved mig selv), eller skulle jeg bare bide det i mig (og være irriteret over det)? Det endte med det sidste.

Og det kan være de store ting: for eksempel at jeg ikke tør stå ordentligt ved, at jeg har lavet en blog, og at jeg har store drømme for den. Så når folk spørger ind til den, så bliver jeg genert og kigger ned i jorden, mens jeg rødmende fortæller, at det ”bare er en lille blog, og at jeg godt ved, at den ikke har så mange læsere” – i stedet for at sige med et fast blik og rank ryg: ”ja, det er min blog, og jeg er allerede i gang med at få klienter igennem den, og jeg håber virkelig, at jeg kan gøre en forskel for andre.”

Kan du se forskellen? Hvornår skammer du dig? Hvad skammer du dig over? Hvor har du lært, at du skal holde dig tilbage? Hvilke egenskaber må du ikke ”være for meget af” i din familie?

Men nu vil jeg ikke skamme mig længere. Jeg vil ikke føle, at jeg er forkert, når jeg:

  • sætter mine grænser
  • bliver vred, når jeg har grund til det
  • blærer mig med min blog
  • står ved mine drømme
  • siger min mening
  • er dominerende
  • viser, at jeg ved noget om tingene
  • er stille, når jeg har brug for det
  • er larmende, når jeg har brug for det
  • bliver sur (når jeg ikke får min kaffe i min medbragte to go-kop!!)
  • spiser slik, selvom jeg gerne vil tabe mig
  • er ”for meget” og tager mine bling bling-øreringe på om mandagen
  • siger nej tak
  • siger ja tak
  • viser mine følelser (også de grimme, urimelige, ubehagelige)

Jeg vil være skamløs fra nu af. Det er slut med at gå rundt og have det dårligt over mig selv, og hvem jeg er. Fordi jeg er fucking okay! Og jeg vil have det bedste ud af livet, turde være uperfekt og sårbar og have den der skønne følelse af, at jeg kan være det hele.

Det er på vej, kan jeg mærke. Det er kommet gradvist, og jeg glæder mig kun til at se endnu flere resultater, når jeg byder flere sider af mig selv inden for.

Hvilke egenskaber skal du invitere på kaffe? Og hvor lang tid vil du egentlig bruge på kun at være en halv version af dig selv?

Har du brug for hjælp til finde dine skyggesider frem eller stå mere ved dig selv, så husk, at jeg stadig har nogle gratis forløb med op til fem selvværdssamtaler. Hvad har du at miste?

selvværd, selvtillid,

Jeg var faktisk lige pludselig god!

Har du prøvet at overraske dig selv og klare dig bedre i for eksempel skolen, på arbejdet eller i noget andet fagligt, end du troede, du kunne? Har du opdaget nye sider af dig selv for nylig?
Det gjorde jeg nemlig den anden dag!

Jeg har de sidste seks uger gået på et seks ugers kursus for ledige i Digital Markedsføring, og jeg har hele kurset været meget interesseret i emnerne. Jeg oplevede faktisk mig selv være enormt ”tændt” på faget, og jeg oplevede også mig selv række hånden op, tage styringen i min gruppe, sige min mening – hvilket er en helt ny Sabine! Det var enormt fedt at opdage, at jeg også kan være lidt fremme i skoene i en helt ny gruppe af mennesker, at jeg godt tør tage styringen, og at jeg – når jeg fik en hurtig automattanke ”åh, synes de nu, at jeg var lidt for meget” -formåede at tænke:

”Det er ikke mit problem, hvis de synes, jeg er for meget. Jeg er okay, og det skal jeg ikke bekymre mig om. Jeg må gerne fylde lidt mere, og så kan vi tale om det, hvis de fortæller mig, at jeg har gjort noget forkert”.

Og helt ærligt? Hvad er der egentlig galt med at række hånden op, stille spørgsmål, sige sig mening og tage styringen i en gruppe, hvis der ikke er andre, der gør det? Ikke noget! At jeg tænker, at ”sådan må jeg ikke være” er jo et tillært tankemønster, som ikke nødvendigvis er sundt for mig.

En anden ting, der overraskede mig, var, at jeg begyndte at sige helt åbent til familie og venner, at jeg gik efter et 12-tal til eksamen. Sådan har jeg aldrig sagt før! Jeg har altid været lidt underspillet og mere ligeglad med karakterer – men nu kunne jeg mærke, at jeg virkelig gerne ville gøre det godt, forstå stoffet og frem for alt vise mig selv, at jeg kunne klare det godt.

Og det gik heldigvis rigtig godt til eksamen, selvom jeg ikke fik 12 – og jeg er så stolt over mig selv.

Så jeg fik set nogle helt nye sider af mig selv i forbindelse med det kursus, og jeg opdagede, at jeg også kan være lidt ”stræberagtig” (jeg mener stræber som en god ting – det er jo fantastisk at turde gå efter at være god, turde stille sig derud, hvor man viser andre, at man er dygtig, og at man arbejder frem imod et mål!).
I løbet af foråret og sommeren er jeg også ved at uddanne mig til Skyggevejleder, og det er netop det, som skyggearbejdet handler om:

at turde være hel, at give alle sine sider og egenskaber plads og at turde vise hele sin personlighed frem for omverdenen.

Skyggearbejdet er enormt spændende, og jeg øver mig på at lokke de sider frem, som jeg har undertrykt siden barndommen. Og her på mit Digital Markedsføringskursus var der jo sørme nogle af dem: den styrende side, den initiativrige side og den ambitiøse side. Og så er der vist ikke andet at sige end:

”Velkommen til, skyggesider! I må gerne være her hos mig, for jeg ved, at I kan berige mit liv, hvis jeg bruger jer rigtigt og i de passende situationer! Tak, fordi I viser mig, at sådan er jeg også.”

Hvornår har du overrasket dig selv? Har du også fundet nogle gemte sider af dig selv frem? Og turde du tage imod den?

Brug gerne kommentarfeltet, skriv til mig på Facebook, eller på mailen.

selvværd, selvtillid, selvkærlighed

Tag et kig på dig selv

Den anden dag havde jeg en snak med en ven. Vi talte om, hvordan det gik med os begge to, og hvad der skete i vores liv. På et tidspunkt kom vi ind på hans personlige udvikling, og hvordan han forsøgte at arbejde sig hen imod ”et bedre jeg”. Det handlede blandt andet om, at han gerne ville være lidt anderledes, og at han ikke var tilfreds med den person, han var – fordi den, han var, ikke levede op til hans værdier omkring, hvordan han skulle være, og hvordan han gerne ville bidrage til verden.

Det lød alt sammen meget godt, for det er godt at have nogle sunde værdier, og det er godt at have nogle mål, som man går efter. Jeg går selv meget op i personlig udvikling, og jeg er selv i gang med at prøve at blive ”et bedre menneske”, når jeg tager kurser, læser bøger og reflekterer over, hvad jeg kan gøre anderledes. Alligevel var der noget, der skurrede lidt i ørerne, og jeg spurgte ham, om hans vej til udvikling altid gik fra, at den, han var, skulle ændre sig for at leve op til hans forventninger – eller om det nogensinde gik den anden vej også. Altså, at forventningerne engang imellem blev sænket og tilpasset, hvem han var. Det viste sig, at det havde han faktisk slet ikke tænkt over i sit stærke fokus på at leve mere op til sine idealer.

Det overraskede mig, at han slet ikke havde tænkt over, om hans forventninger måske var for høje. Fordi mit fokus næsten altid er på bedre selvværd og selvkærlighed, så synes jeg, at man skal passe på med de høje forventninger. Og man skal passe på med at ville ændre for meget på sig selv. Det betyder ikke, at man ikke kan ”optimere” sig selv eller arbejde hen imod nogle gode mål. Men hvis forventningerne bliver brugt som en urealistisk målestok, som man hver dag kan slå sig selv i hovedet med, fordi man ikke kan leve op til dem – så er det ikke godt for selvværdet. Så har man måske en aktiv indre kritiker, der kritiserer én for ikke at være god nok, arbejde hårdt nok eller være et godt nok menneske.
Det er skadeligt i længden at have sådan en stemme kørende i hovedet, og derfor ville min tilgang altid være: vær kærlig mod dig selv, acceptér og respektér dig selv, og arbejd langsomt hen imod de mål, du har.

Jeg tror på, at man når længere – og er et sundere menneske, når man når derhen – hvis man kan være selvkærlig på vejen og stoppe den kritiske stemme, når man ikke lever op til de forbandede forventninger.

Senere talte jeg med min kæreste om den snak, jeg havde haft med min ven, og jeg påpegede, at vi var helt forskellige mennesker i forhold til forventninger. Men det var min kæreste ikke enig i, og han sagde:

”Du har da selv ret høje forventninger, og du har ofte krav til dig selv omkring, hvor mange ting du skal nå i løbet af en dag.”

Lige dér indså jeg, at han havde ret. Jeg har også vildt høje forventninger til mig selv – og jeg skrev jo faktisk et blogindlæg om netop det for noget tid siden. Det havde jeg så lige glemt i mellemtiden, hvor jeg sad og prøvede at give min ven gode råd. Men jeg gør jo præcis det samme, og jeg er også kritisk over for mig selv, når jeg ikke lever op til forventningerne. Det er det, der er pointen med det her blogindlæg:

Tag et kig på dig selv, når du har en mening om andre. Handler det også om dig selv? Når du dømmer andre, er det så i virkeligheden, fordi du dømmer dig selv for netop den egenskab?

Jeg er lige startet på et nyt kursus, der handler om skyggearbejde. Og her er teorien helt kort: ”Det, du siger, er du selv”, som underviseren Mette Holms bog om skyggearbejde også hedder.

Når du peger på andre, så er der tre fingre, der peger tilbage på dig selv. Kig på dig selv i stedet for. Hvad har du et problem med, som du ser i andre?

Mette Holms pointe er blandt andet, at verden omkring dig er et spejl, og at det, du ser i andre, faktisk handler om dig selv. Fordi alle mennesker rummer alle egenskaber (men de fleste af os har undertrykt en del af vores egenskaber for at passe ind i fællesskabet), så hvis du ser på et menneske og tænker, at den person er for eksempel stærk, egoistisk eller modig, så glemmer vi både, at den person også rummer alle andre egenskaber (og derfor også er svag, selvopofrende og bange), men også at vi selv indeholder de egenskaber, som vi ser i den anden.

Så da jeg hørte min ven fortælle, og jeg tænkte ”du gør det jo helt forkert”, så var det måske, fordi hans måde at gøre tingene på triggede noget i mig – fordi jeg gør det samme.
Skyggearbejdet er enormt interessant, og jeg vil skrive mere om det løbende under kurset.

Har du oplevet for nylig, at det, du så i et andet menneske, faktisk handlede om dig selv? Hvad gjorde du så, da du opdagede det?

Godt nytår, og en kæmpe tak!

Hurra, det er 2018! Rigtig godt nytår til dig, kære læser! Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år med nogle gode tanker omkring, hvad du vil arbejde med og for i det kommende år. At du havde en god nytårsfest, og at du har haft en dejlig og hyggelig jul.

Jeg selv er lidt rundt på gulvet efter en lang juleferie, hvor jeg havde en masse forskellige følelser fisende rundt i kroppen, og efter et nytår, hvor jeg for en gangs skyld ikke nåede at lave min nytårsopgørelse over 2017 og lave nye intentioner for 2018. Men jeg har alligevel gået og tænkt lidt på, hvad jeg gerne vil have, 2018 skal indeholde. Mere kreativitet og glæde – for eksempel i form af mere dans, ukulele, yoga og hulahop. Mere kærlighed og dybde – for eksempel i form af en prioritering af kærligheden og et nyt, mere positivt mindset i mine relationer. Mere mening og mindre bekymring – for eksempel i form af nye meningsfulde aktiviteter og mere væren i nuet. Mindre bekymring vil jeg også prøve at sikre ved at lade være med at tænke så meget. Jeg tænker rigtig meget, og jeg observerer mig selv og mine omgivelser meget. Det er en god ting, for det gør mig forhåbentlig mere bevidst om mig selv, mine tanker og mine mønstre. Men jeg har opdaget, at min indre kritiker og den frygtsomme del af mig selv føler med på sidelinjen, når jeg observerer, og det betyder, at de nemt kan komme ind i mit sind og overtage fortolkningen af mine observationer. Jeg bliver simpelthen mere bekymret og bange, når de overtager og hele tiden gør mig opmærksom på, at jeg skal overveje, om jeg er god nok. Det vil jeg prøve at holde op med, og jeg tror, det vil være godt for mig at tænke lidt mindre. Eller i hvert fald vælge mere bevidst, hvad jeg tænker på.

Har du nogen intentioner for 2018? Skriv dem gerne i kommentarfeltet, hvis du vil dele dem – jeg vil elske at høre dem og måske blive inspireret af dem 🙂

Stjerne Selvværd fylder snart 1 år – det er helt fantastisk, synes jeg! Tænk, at jeg har haft en blog om selvværd i et helt år! Jeg har stadig meget af lære om at drive en blog (vist især om markedsføring…), og du er mere end velkommen til at skrive ris og ros til mig i kommentarfeltet eller på mailen stjerneselvvaerd@gmail.com. Jeg er her for at lære og blive bedre, så alle kommentarer er velkomne.

Jeg vil også gerne takke dig for at læse med. Jeg ved ikke, om dette indlæg er det første, du læser, eller om du har læst flere – eller måske endda har læst med helt fra starten – men jeg er sindssygt taknemmelig for, at du læser med. TAK for det. TAK for dig. Jeg håber, at nogle af indlæggene kan inspirere dig og give dig noget med på vejen, som du kan bruge i din egen rejse til et bedre selvværd. Mit mål er at videregive det, som jeg har lært, så flere kan få gode redskaber til at arbejde med deres selvværd. Selvværdet er grundstenen i vores liv på en eller anden måde. Det har stor betydning for, hvordan vi opfatter verden omkring os og os selv – hvilket igen har stor betydning for, hvordan vi agerer i den verden.

Og så vil jeg også gerne dele en god nyhed med dig. Jeg har nemlig meldt mig til at nyt kursus, som vil styrke mig i mit arbejde som selvværdsvejleder. Det hedder Skyggevejlederuddannelsen, og det er psykolog Mette Holm, der afholder det. Det løber over seks måneder, og det handler kun om skyggearbejdet. Skyggeteorien handler om, at man som barn undertrykker nogle sider af sig selv, fordi man oplever, at det er bedst sådan i forhold til at få kærlighed. Men som voksen mangler man de sider, og man begynder for eksempel at lede efter dem i en partner. Samtidig betyder skyggesiderne (de sider, vi har undertrykt), at vi hverken kan acceptere dem hos os selv eller hos andre, og det giver anledning til både indre og ydre konflikter.

Jeg glæder mig helt vildt meget til det. Jeg håber på at lære en masse ny teori og få praktisk erfaring med at finde, arbejde med og tage skyggerne tilbage. Kan jeg finde mine egne skygger og lære at integrere dem i min selvopfattelse, vil det også være et godt redskab til at få et bedre selvværd.

Og jeg glæder mig til at dele en masse af det med jer!

Skål for et fantastisk 2018! 🙂
Hvis du gerne vil have hjælp til at arbejde med dit selvværd, så tilbyder jeg stadig gratis forløb, læs mere her.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvem leder du efter?

Kender du det med, at du bliver ved med at blive tiltrukket af de samme typer? Og at det ikke nødvendigvis er lige lutter lagkage, når du så har været sammen med ham eller hende i længere tid, fordi du opdager nogle andre sider af personen?

Der er en sidste krølle på halen i forhold til de øvelser, som jeg har beskrevet de sidste par uger. Du kan nemlig også bruge øvelsen med skyggerne og masken til at blive klogere på, hvad det er, du ubevidst leder efter i en partner.

Dine skygger fandt du ved at finde de modsatte ord af dem i din maske.

Når du ved, hvad dine skygger er, så kan du nemlig igen lave sådan en ”modsat” øvelse og prøve at finde nogle ord, som betyder næsten det samme, men som er positivt ladede. Altså, positive synonymer.

Min maske er sød, glad og sjov. Det vil sige, at mine skygger er noget à la egoistisk, alvorlig og kedelig.

Men de positive ord, der svarer til mine tre skygger er tro mod sig selv, reflekteret og rolig.

Hvis man er egoistisk, lytter man jo til sine egne behov og gør, hvad man synes, der er bedst for sig selv. Derved er den positive version, at man er tro mod sig selv – og det er jo noget, som man kan beundre.

Igen skal du her prøve at tænke over, hvad det er, du lægger i de forskellige ord og prøve at finde de ord, der passer til. Der ligger meget gemt i nuancerne. For eksempel er kedelig og rolig ikke nødvendigvis det samme, men når jeg tænker over de to ord, så er kedelig noget med, at man siger nej til ting, og at man ikke gider lave noget (sjovt.) Og her passer rolig godt som et positivt synonym, fordi det betyder, at man ikke hele tiden skal lave noget, og at det er okay bare at være og slappe af.

Teorien er, at de positive ord, som du finder, er de egenskaber, som du går ud og leder efter i en partner. Og det giver faktisk rigtig god mening. For som jeg skrev i det andet indlæg, så fødes vi som ”hele” mennesker med alle egenskaber. Men hvis vi derefter forkaster nogle af de egenskaber og derved ikke er hele længere, så vil vi jo længes efter at finde de forsvundne dele igen, så vi igen kan blive hele. Alt det her foregår ubevidst, for vi føler jo nok ikke et behov efter at være mere egoistiske, alvorlige eller kedelige – eller hvad du nu har af skygger. De positive ord, som du finder og leder efter, det er så din partners maske.

”Når du har alle tre ord, har du et overblik over, hvilken type person du forelsker dig i, og du kan også se under Mine skygger (dine egne skygger, red.), hvad du senere vil hade ham for”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Prøv at se, om de ord, du har fundet, passer på din partner, dine tidligere partnere, eller hvem du ellers går og synes er interessante. Passer det?

Mine ord (tro mod sig selv, reflekteret og rolig) passer nemlig rigtig godt på min kæreste. Han er sådan en rolig fyr, der godt kan sætte grænser, når han kan mærke, at noget er for meget. Han siger sin mening (både det positive og det negative) uden at det lader til, han har nogen problemer med det, og han tænker en del over tingene. Han er selvfølgelig også alt muligt andet, men lige de tre egenskaber passer rigtigt godt på ham.

Der er forskellige faser i et parforhold, og ifølge Joan Ørting er der først forelskelsen, derefter magtkampene og til sidst kærligheden. Og her bliver skyggerne interessante. For det, vi bliver tiltrukket af i forelskelsen (for mit vedkommende det rolige, reflekterede og tro mod sig selv), ændrer sig nemlig, når forelskelsen langsomt forsvinder.

Så opdager man nemlig, at ens kæreste ikke kun er hans eller hendes maske, men at han også er alt det, som man er træt af – nemlig ens egne skygger. Så jeg opdager måske snart, at min kæreste også er egoistisk, kedelig og alvorlig – alt det, som jeg ikke kan acceptere, at jeg også er. Og så er det magtkampene begynder, og den fase handler om, at man gerne vil ændre på hinanden. Lyder det bekendt?

Pointen her er vigtig: det handler ikke om at ændre på sin partner, fordi gør man det, vil det blive en meget lang kamp. Kan du overhovedet ændre på et andet menneske? Og bør du?
Det handler i stedet om at se, at det, du pludselig opdager hos din partner, er dine egne skygger, og hvis du vil have et harmonisk parforhold og udvikle dig selv, så må du øve dig på at acceptere dine egne skygger – både hos dig selv og hos din partner.

”Men i stedet for at prøve at lave ham om, så handler skyggearbejde om selv at kunne rumme de sider ved ham, som vi i virkeligheden selv indeholder, men som vi ikke vil stå ved.”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Så når min kæreste kommer med sine platte jokes, og min automatreaktion er ”ih, hvor er du bare plat!”, så skal jeg se i øjnene, at jeg selv er virkelig plat engang imellem. Og når han roder og passivt insisterer på at have fire ekstra spisebordsstole placeret rundt omkring i sin stue, som han kun bruger til at hænge tøj på, så skal jeg måske acceptere, at jeg også selv roder og er utjekket indimellem (jeg føler mig faktisk tit utjekket, men det er ikke en følelse, som jeg er glad for). Når han igen igen foreslår, at vi bare skal ligge i sengen og se Netflix, så skal jeg bare sige ja til at være ”kedelig”, for det skal jeg lære at acceptere i mig selv (og det er godt for mig at slappe af uden at skulle nå noget).

Jeg øver mig på det her, og det interessante er, at hver gang jeg bliver lidt irriteret på min kæreste (eller andre for den sags skyld) og jeg når at fange mig selv i det, så viser det sig altid, at det, som jeg bliver irriteret over, er egenskaber/handlinger/følelser, som jeg ikke tillader hos mig selv. Og derved bliver det meget nemmere at dele min opdagelse med kæresten fremfor at begynde at kritisere ham. Det lykkes i hvert fald nogle gange!

Målet er, at du accepterer, at du også er alle dine skygger (sammen med alt det andet, som du er), og at du derigennem kan acceptere de sider hos andre. Så stopper krigen, hvor du prøver at ændre på den anden og få ret. Derefter kan du forhåbentlig komme til fasen, hvor du kan favne din partner i alt det, som han eller hun er.

Hvad tænker du om denne øvelse? 🙂