Tag: skygger

selvværd, lavt selvværd

Alles kop te-testen

Der er mange, der siger, at man ikke kan gøre alle tilfredse, og at alle aldrig kommer til at kunne lide én. Man kan ikke være alles kop te, som man siger. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at det er rigtigt. Og jo mere du er dig selv og følger dit hjertes lyster og drømme, jo mere vil du støde folk og vække positivt eller negativt i andre. Jeg ved, det er rigtigt, at jeg ikke kan være alles kop te – og jeg har jo oplevet før, at folk ikke brød sig om mig, mit tøj, mine handlinger, mit udtryk osv.

Vil du gerne være alles kop te?

Alligevel er det svært at blive mødt af andres modstand og kritik, synes jeg. Det er ikke let ikke at være holdt af eller at mærke, at andre ikke bryder sig om mig. Jeg tror, det er en lang proces at blive ligeglad med, hvad andre tænker om mig – og den har allerede varet længe. Jeg har en idé om, at jeg er blevet bedre til det, men for tiden er jeg i tvivl.

Der er en i min omgangskreds, som kradser. Jeg har en kraftig følelse af, at jeg rammer noget i hende. Jeg har indtryk af, at uanset hvad jeg gør, så synes hun, det er irriterende. For nylig skulle vi ordne noget sammen, og vi gik fejl af hinanden med det samme. Det var svært, at kommunikationen var dårlig, og det var rigtig svært, at jeg kunne mærke, at hun ikke brød sig om mig. Det startede en negativ tankespiral hos mig, fordi hvad var det, jeg havde gjort forkert? Var jeg virkelig så slem, at hun nærmest ikke gad snakke med mig?

De sagte og skrevne ord satte sig fast i min krop og hvirvlede rundt i tankerne, og jeg fik lyst til at diskutere, forsvare og forklare mig. Jeg indså, at det ikke var en god idé at diskutere, fordi når vi gik så meget fejl af hinanden og tolkede hinandens ord negativt, så ville relationen nok aldrig blive bedre af at blive ved med at rode rundt i forviklingerne. Så jeg trådte ud af det, da vi havde ordnet det, vi skulle. Lod det ligge. Lod mine forklaringer og ord blive i min egen krop. Gav mig selv lov til at være ramt af det, være forvirret og ked af det over situationen, men gav også mig selv lov til at gå væk fra det. Som Mette Holm siger (min underviser på Skyggevejlederuddannelsen), så får man sjældent noget ud af at ”bøvle i modstand”. Det er bedre at ”stille sig oven på situationen” og fokusere på det, der gør en glad, frem for at blive og diskutere i en situation, som hiver én ned.

Jeg havde en spændende samtale med en kvinde en dag for noget tid siden, og hun fortalte, at hun altid fik af vide, at hun var så sød, rar og omgængelig. Hun gjorde en masse for andre, og for at de skulle have det godt, men hun viste ikke så meget af sig selv til omverdenen. Måske fordi hun faktisk havde glemt sig selv og havde mistet kontakten til sig selv. Og det rammer hovedet på sømmet, synes jeg. Hvis alle skal kunne lide dig, så mister du dig selv. Hvis alle skal kunne lide dig, skal du hele tiden gå på kompromis med dig selv. Skal du være i kontakt med dig selv, respektere dig selv og følge dine egne drømme, så vil du næsten uundgåeligt støde nogle. Det kan være, du trigger nogle skygger hos dem, det kan være, du vækker noget misundelse hos dem, fordi du tør noget, som de selv drømmer om, og det kan være, at andre bare ikke er enige i det, du har gang i.

Og det er okay. Det er okay ikke at være alles kop te – men det er også okay at blive ramt af de afvisninger, vi møder. Jeg blev ramt for nylig, men jeg vil prøve at lære noget af det og øve mig på at tackle det så godt som muligt. Det handler blandt andet om at give mig selv plads til at føle de ting, der kommer op, men samtidig ikke blive revet med af de følelser og optrappe en eventuel konflikt. At holde nok fast i mig selv til, at jeg ikke ryger ned i de usikre tanker, og til, at jeg ikke glemmer mig selv i det hele. At observere det hele og vente med at reagere, til jeg kan reagere kærligt og med overskud.

Hvornår blev du sidst ramt af ”alles kop te-testen”?

skyggearbejde, projektion, selvværd

Hvordan skyggerne skaber konflikter i vores liv * Skyggearbejde 5.0

Dette blogindlæg er en del af en skyggeføljeton, og du kan læse det første indlæg her.

Kender du det med, at du bliver voldsomt irriteret over noget, som andre mennesker gør? Og andre omkring dig synes ikke, at den bestemte opførsel eller udstråling er specielt irriterende? Men det rammer dig, og du får en kraftig følelsesmæssig reaktion. Det kan være, når andre udviser en adfærd, som du aldrig selv kunne finde på. Eller det kan være noget relativt harmløst, som når folk kommer for sent, fråser med pålægget eller svarer lidt kort for hovedet.

Når vi undertrykker nogle af vores egenskaber, er de nemlig ikke helt væk. Vi bruger meget energi på at presse dem ned i vores underbevidsthed, men skyggerne popper alligevel op i vores liv på forskellige måder. Og hvis man er opmærksom, kan man spotte sine egne skygger ved at kigge på, hvordan man reagerer på andre.

Vi vil ikke vedkende os de egenskaber, som vi har lært er forkerte, og det betyder, at vi i stedet ser de egenskaber i folk omkring os. En af læresætninger inden for skyggearbejde er nemlig:

”Det, du ikke kan acceptere i dig selv, kan du heller ikke acceptere i andre”

Derfor vil vi gå rundt og lave ubevidste projektioner. En projektion er en kraftig reaktion på noget – for eksempel et andet menneske. Det vil sige, at vores ubevidste opdager en egenskab, som vi har undertrykt i os selv, i andre. Når vi oplever den egenskab i andre, får vi en kraftig reaktion. Er det vores mørke skygge, vi opdager i andre, vil vi få en følelse af frastødelse (husk, de mørke skygger er de egenskaber, vi ser som negative). Ser vi en lys skygge i andre, vil vi opleve en følelse af tiltrækning og beundring. Det, at vi får en kraftig reaktion på andre, viser os, at der højst sandsynligt er nogle skygger på spil i os, som vi kan kigge på og arbejde med.

På den måde kan man sige, at alle andre mennesker fungerer som vores spejle. Der er nogle mennesker, som vi er neutrale over for – de rammer ikke noget i os, og vi projicerer ikke vores skygger over på dem. Andre trigger os mere eller mindre kraftigt, fordi vi ser vores egne forbilledlige eller uacceptable sider i andre.

Dagens blogindlæg er et gæsteindlæg, som jeg har skrevet til Luca Sofia, der driver webmagasinet lucasofia.dk – og her…

Slået op af Stjerne SelvværdTirsdag den 11. september 2018

Konflikterne opstår, når det er de mørke skygger, vi projicerer over på andre. Et eksempel kan være, at jeg bliver meget irriteret på min kæreste over, at det første, han gør, når han kommer hjem, er at lægge sig i sofaen med benene op. På den ene side beundrer jeg hans evne til at mærke sine egne behov for at slappe af og at opfylde dem. På den anden side kan jeg få en kraftig følelse af, at han er doven og ugidelig. Her skal jeg både være obs på de lyse og mørke skygger, der er på spil. Min kæreste er god til at slappe af, og det vil jeg gerne lære af ham. Jeg har også brug for at kaste mig på langs i sofaen og flade helt ud – og slippe to do-listerne! På den anden side viser irritationen mig, at der er noget på spil med ordene ”doven” og ”ugidelig”. Her kan jeg undersøge, hvorfor jeg ikke må være doven og ugidelig. Hvem har sagt eller vist mig det?

Hvem eller hvad bliver du irriteret på? Hvem dømmer du negativt? Hvem peger du fingre ad?

Hvem beundrer du? Hvem bliver du tiltrukket af – og hvilke egenskaber handler det om?

Jeg tror, mange sure opstød, løftede pegefingre, Jantelovs-kritik og hverdagsirritation handler om mørke skygger. Vi ser noget i andre, som vi ikke kan acceptere i os selv, og derfor må de andre fandme heller ikke være sådan! Men det må de godt, og hvis vi tillader os selv også at være sådan engang imellem, ville vi slet ikke have behov for at kritisere eller dømme andre. Fordi hvis vi når dertil, hvor vi kan være det hele eller være lidt mere af det hele, så bliver vi slet ikke ramt, når andre også er lidt af det hele. Hvis du selv er for eksempel egoistisk, vred, arrogant og svag, så forstår du, hvorfor andre også kan have behov for at være sådan. Hvis du sprang over i køen i supermarkedet i sidste uge, kan du nemmere sige ”Herregud”, når andre gør det i dag.

”Den mørke side er tærskelvogteren til sand frihed. Vi må hver især være parate til hele tiden at undersøge og afdække dette aspekt af selvet. Uanset om du kan lide det eller ej, hvis du er et menneske, har du en skygge. Hvis du ikke kan se den, så bare spørg i din familie eller blandt dem, du arbejder sammen med. De kan pege på den for dig. Vi tror, at vore masker kan skjule det indre selv, men uanset hvad det er, vi har svært ved at erkende om os selv, så har det en tendens til at stikke hovedet frem og gøre sig synligt, når vi mindst af alt venter det”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen” – som jeg vil anbefale til alle, der er interesseret i skygger.

Hvor kan du fange dig selv i nogle af dine projektioner? Har du allerede opdaget en projektion, og hvad opdagede du?

Når vi forstår skyggearbejdet og kan blive opmærksomme på vores egne projektioner og skygger, kan vi tage ejerskab over vores egne historier og vaner. Vi kan lære at stoppe med at bebrejde andre for det, som vi egentlig selv skal kigge på og udleve. Vi kan få mindre drama i vores liv, hvis du ikke hele tiden er ”ovre i andre” og kan skille tingene lidt mere ad. Ligeledes kan vi forstå, at meget af det, som andre gør omkring og mod os, slet ikke handler om os. Det handler om dem. Reagerer de kraftigt på dig, er det muligvis deres egen projektion, der er på spil, og den er deres ansvar. Dine projektioner er dit ansvar. Det giver en enorm frihed i forhold til al interaktion med andre mennesker, synes jeg, at forstå de her ting. Jeg ville ønske, jeg havde vidst det, da jeg var 17 år. Hvor jeg tror, at en stor del af den kritik, som jeg mødte, egentlig var andre menneskers projektioner. Måske havde de skygger på det at være farvestrålende, storgrinende, anderledes (hvad det så end betyder), modig i forhold til ikke at tilpasse sig den store grå masse. Hvem ved? Men jeg var nok ikke klar til den læring på det tidspunkt, men jeg er så sindssygt taknemmelig for, at den er kommet til mig nu. Jeg kan nu ændre mine fortolkninger af min historie, og hvad jeg har oplevet, og jeg kan øve mig fremadrettet på ikke at tage ting så personligt. Og jeg kan tage ansvar for det, der er mig, og skabe kærligere og dybere relationer til andre, uden at kritisere dem for noget, der egentlig er mine egne skygger/fortrængte egenskaber.

skyggearbejde, selvværd

Sådan opstår en skygge * Skyggearbejde 2.0

Dette blogindlæg er del 2 af en skyggeføljeton, som går i dybden med flere af elementerne i skyggeteorien. Du kan læse det første indlæg her.

En skygge, hvad enten den er lys eller mørk, kan opstå igennem hele livet, når vi for eksempel bliver udsat for kritik eller bliver usikre på, om vi passer ind i fællesskabet. Vi begynder allerede at danne skygger, når vi er helt små børn, og det er også i den periode, hvor mange af vores skygger bliver dannet. Når vi er helt små, og når vi vokser op, er vi nemlig afhængige af vores forældres kærlighed, og det er også her, vores personlighed dannes.

En skygge er en undertrykt egenskab. Når vi bliver født, har vi alle egenskaber til rådighed for os, og børn har til at starte med ikke lært, hvordan de skal opføre sig. Derfor udtrykker de deres behov og lyster helt naturligt, og når de kommer. Men i forbindelse med opdragelsen begynder forældrene, andre omsorgspersoner og for eksempel børnehavepædagoger eller skolelærere at fortælle og vise børnene, hvordan de skal opføre sig. Barnet vil gøre alt for at passe ind i familien og få kærlighed eller passe ind i fællesskabet, og derfor begynder de at tilpasse sig og undertrykke de sider, som, det lærer, er uacceptable eller ”negative”.

”Den (skyggen, red.) rummer alle de dele af os selv, som vi forsøger at skjule eller benægte. Den omfatter de mørke aspekter, som vi ikke tror kan accepteres af familie, venner og, vigtigst at alle, af os selv. Denne mørke side er pakket dybt ned i bevidstheden og gemt for os selv og andre. Og det signal, vi hele tiden modtager fra fortrængningens sted, er enkelt: Der er noget galt med mig. Jeg er ikke i orden. Jeg kan ikke elskes. Jeg fortjener ikke noget. Jeg har ikke nogen værdi.”

Debbie Ford i bogen ”Kast lys over skyggen”

 

Hvilke egenskaber, som vi som børn begynder at undertrykke, er forskellige fra familie til familie – det er nemlig forskelligt, hvad forældre og andre anser som ”negative” egenskaber. I nogle familier kan det måske være de larmende, dominerende og voldsomme egenskaber, der ikke er okay, mens det i andre familier måske er de egenskaber, der handler om at vise følelser, være doven eller være svag, der er uacceptable. Det kan også variere, i hvilken grad man lærer at undertrykke sine egenskaber. I nogle familier er der måske flere ting, ”som man simpelthen ikke gør i den her familie. Vi gør ikke sådan!” – og her vil et barn måske undertrykke en egenskab så kraftigt, at det overbeviser sig selv om, at det slet ikke har den egenskab (en såkaldt ubevidst skygge), mens det i andre familier måske er mindre udtalt, hvor slem en egenskab er.

Hvilke egenskaber var ikke velsete i din familie?

Jeg tror helt klart, at jeg meget tidligt i min barndom har dannet en skygge på at være krævende, for jeg plagede stort set aldrig som barn. Hvordan den er skabt, kan jeg ikke huske. Til gengæld er den måske kun blevet stærkere op igennem mit liv, fordi jeg har generelt meget lidt lyst til, at folk tænker, at jeg er krævende eller til besvær. Det er nemmere for mig at se, hvordan jeg har dannet en masse skygger igennem mine teenageår. Det var i de år, at jeg for alvor blev afvist af flere forskellige fællesskaber – inklusiv min far (dvs. af ”familien”). Her lærte jeg, at det var dumt at vise følelser, at stikke næsen frem, at sige sin mening og at være ”anderledes”, fordi så kunne folk ikke lide én. Min far kunne ikke lide, når jeg viste følelser, og så afviste han mig med ordene ”hold op med at skabe dig”. Nede i sportsklubben blev jeg afvist (ja, jeg ved faktisk stadig ikke, hvorfor de alle sammen en dag vendte mig ryggen), muligvis fordi jeg havde stillet spørgsmål ved et hierarki, der var ved at blive skabt (og havde sagt min mening). Den store gruppe af ”smarte” i byen afviste mig, fordi jeg var ”anderledes” og gik i noget mere farverigt og ikke-moderigtigt tøj. Store dele af min familie kritiserede også mit tøj, og hvordan jeg så ud, så jeg oplevede fra flere sider, at jeg var ”forkert”. Det var i de år, at jeg opdagede, hvor ondt det gør, når man møder kritik fra de fællesskaber, man indgår i, og hvor jeg vendte det hele indad i én stor ”der må være noget galt med mig” skamfølelse.

Vi kan som børn, teenagere eller voksne opleve, at der er en eller flere af vores egenskaber, som møder kritik eller modstand fra omgivelserne. Der er flere måder, hvorpå det kan ske, og hvor vi kan vælge – bevidst eller ubevidst – at gemme en side af os væk for at bevare vores plads i fællesskabet.

1) Det kan for eksempel være direkte kritik eller irettesættelse: ”Jeg gider ikke tale med dig, når du er så dominerende!” kan være en meget tydelig besked at få. Her er det ikke svært at gætte, at ”dominerende” er en negativ egenskab, som ikke falder i god jord.

2) En anden måde, vi kan opleve modstand på, er, når folk omkring os reagerer negativt på os. En kritisk eller afvisende adfærd eller kropssprog kan give os et hint om, at der er noget ved os, der ikke er ”godt nok”, og alene ud fra andres reaktioner mod os kan vi beslutte os for at tilpasse os. For vi vil jo gerne have, at folk reagerer godt på os, ikke?

3) Endelig kan vi også ved at observere andre lave konklusioner omkring, hvordan det er godt at opføre sig, hvis man skal have kærlighed fra forældre eller andre. Oplever man for eksempel som barn, at et andet barn får en skideballe for at plage for at få en is, kan barnet for at beskytte sig selv mod en fremtidig skideballe (som jo kan tolkes som en afvisning) ved at gemme sin krævende plage-egenskab væk.

”Skygger opstår, når mennesker, der har stor indflydelse på os, har en kraftig holdning til, hvordan vi er. (…) De får lov til at have en kraftfuld indflydelse på os, fordi vi har så vanvittigt meget behov for at høre til som mennesker. Det bliver derfor afgørende at navigere, så de elsker os og ikke hader os. (…) Især som børn er vi hele tiden på vej mod mere kærlighed og på flugt fra afvisning”.

Mette Holm i bogen “Det du siger er du selv”

Kan du huske nogen eksempler, hvor du er blevet irettesat eller har observeret andre, hvorefter du har valgt at gemme en eller flere af dine egenskaber væk?

Kan du efter at have læst det her blogindlæg se, hvor du måske har dannet nogle skygger? Hvor du har mødt modstand eller kritik og har valgt at tilpasse dig? Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller gerne vil dele dine tanker. Jeg elsker at høre, hvad I synes! 🙂

selvværd, selvtillid, personlig udvikling

Fra nu af vil jeg være skamløs!

S K A M L Ø S . . .

Vi lærer som børn, at der er bestemte egenskaber, som vi ikke skal vise omverdenen, hvis vi skal have kærlighed fra vores forældre. Det lyder hårdt – men som menneske er det livsnødvendigt at være en del af fællesskabet – og som barn er det vigtigste vores forældres kærlighed. Vi ved instinktivt godt, at vi ikke kan overleve, ”hvis vi bliver sat ud i kulden” og forladt af vores forældre. Derfor tilpasser vi os og lærer, hvordan vi skal opføre os – og hvordan vi i hvert fald ikke skal. Det kan både ske ved skæld ud (udskamning) eller ved mere subtile hentydninger (vores forældres opførsel, kropssprog, reaktioner).

Derfor ender vi som voksne med en maske og en masse skygger (lyse og mørke). Masken er den personlighed, som vi viser til verden. Jeg er for eksempel sød, glad og sjov (og alt muligt andet selvfølgelig – men der er også meget, jeg IKKE er over for min omverden). Men det, at vi ikke føler, at vi kan ”vise hele vores væsen” til andre, betyder, at vi føler os begrænsede og ufuldstændige. Der er måske en masse egenskaber, som vi har lært, at vi ikke skal vise eller være. Det varierer fra familie til familie, hvad det er. De egenskaber, som vi gemmer væk, kan og tør vi ikke bruge i vores liv. Vi skammer os måske over dem, og vi får ikke brugt dem, når det giver mening.

Men vi er født med alle egenskaber, og det er super ærgerligt, at vi ikke kan stå ved hele os selv – og det er ærgerligt, at vi ikke kan gøre brug af bestemte egenskaber, når der faktisk er brug for dem.

Lad mig komme med et eksempel: det kan være, du har lært, at du ikke må være egoistisk. Det var måske ikke velset i din familie, og derfor skammer du dig som voksen, når du føler dig egoistisk, eller får lyst til at være det. Eller det kan være, du har gemt din egoisme så langt væk, at du slet ikke kan mærke dine egne grænser, og hvad du har lyst til. Det kan desværre vise sig ved, at du ikke får sat grænser og hele tiden kommer til at fokusere på andres behov i stedet for dine egne (og så får du måske stress eller bliver udkørt).

Kan vi i stedet lære at stå ved alle vores egenskaber og hele vores mangfoldige person med alle vores kanter, uperfektheder og unikke træk, ja, så bliver livet mere spændende og livligt. Og du formår at bruge egenskaberne til de situationer, hvor det passer ind.
For jo, det giver enormt god mening at kunne være egoistisk, ”for meget”, stærk, vred, dominerende og svag nogle gange, selvom de egenskaber måske bliver set som negative.

Den kommer i glimt, den der følelse af, at jeg vil stå mere ved mig selv. At jeg ikke vil skjule mig længere. At jeg ikke vil skamme mig længere. Men her på det sidste er den blevet mere tydelig, og jeg er blevet langt mere ligeglad med, hvad folk måtte tænke om mig.

Jeg forstår bedre og bedre, at folks meninger om mig siger mere om deres eget selvværd og hele deres egen tilværelse, end den gør om mig. Og så er jeg så ubeskriveligt træt af, at jeg holder mig tilbage fra at gøre ting, som jeg gerne vil – fordi jeg ikke tør, fordi jeg er bange for reaktionerne, eller fordi jeg føler, jeg skal skamme mig over mig selv.

Det kan være de små ting: den anden dag havde jeg købt en to go-kaffe, og jeg havde bedt om at få den i min egen to go-kop, men bartenderen lavede alligevel kaffen i et papkrus – og jeg stod dér og bed mig i læben, for skulle jeg sige noget (og stå ved mig selv), eller skulle jeg bare bide det i mig (og være irriteret over det)? Det endte med det sidste.

Og det kan være de store ting: for eksempel at jeg ikke tør stå ordentligt ved, at jeg har lavet en blog, og at jeg har store drømme for den. Så når folk spørger ind til den, så bliver jeg genert og kigger ned i jorden, mens jeg rødmende fortæller, at det ”bare er en lille blog, og at jeg godt ved, at den ikke har så mange læsere” – i stedet for at sige med et fast blik og rank ryg: ”ja, det er min blog, og jeg er allerede i gang med at få klienter igennem den, og jeg håber virkelig, at jeg kan gøre en forskel for andre.”

Kan du se forskellen? Hvornår skammer du dig? Hvad skammer du dig over? Hvor har du lært, at du skal holde dig tilbage? Hvilke egenskaber må du ikke ”være for meget af” i din familie?

Men nu vil jeg ikke skamme mig længere. Jeg vil ikke føle, at jeg er forkert, når jeg:

  • sætter mine grænser
  • bliver vred, når jeg har grund til det
  • blærer mig med min blog
  • står ved mine drømme
  • siger min mening
  • er dominerende
  • viser, at jeg ved noget om tingene
  • er stille, når jeg har brug for det
  • er larmende, når jeg har brug for det
  • bliver sur (når jeg ikke får min kaffe i min medbragte to go-kop!!)
  • spiser slik, selvom jeg gerne vil tabe mig
  • er ”for meget” og tager mine bling bling-øreringe på om mandagen
  • siger nej tak
  • siger ja tak
  • viser mine følelser (også de grimme, urimelige, ubehagelige)

Jeg vil være skamløs fra nu af. Det er slut med at gå rundt og have det dårligt over mig selv, og hvem jeg er. Fordi jeg er fucking okay! Og jeg vil have det bedste ud af livet, turde være uperfekt og sårbar og have den der skønne følelse af, at jeg kan være det hele.

Det er på vej, kan jeg mærke. Det er kommet gradvist, og jeg glæder mig kun til at se endnu flere resultater, når jeg byder flere sider af mig selv inden for.

Hvilke egenskaber skal du invitere på kaffe? Og hvor lang tid vil du egentlig bruge på kun at være en halv version af dig selv?

Har du brug for hjælp til finde dine skyggesider frem eller stå mere ved dig selv, så husk, at jeg stadig har nogle gratis forløb med op til fem selvværdssamtaler. Hvad har du at miste?

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvem leder du efter?

Kender du det med, at du bliver ved med at blive tiltrukket af de samme typer? Og at det ikke nødvendigvis er lige lutter lagkage, når du så har været sammen med ham eller hende i længere tid, fordi du opdager nogle andre sider af personen?

Der er en sidste krølle på halen i forhold til de øvelser, som jeg har beskrevet de sidste par uger. Du kan nemlig også bruge øvelsen med skyggerne og masken til at blive klogere på, hvad det er, du ubevidst leder efter i en partner.

Dine skygger fandt du ved at finde de modsatte ord af dem i din maske.

Når du ved, hvad dine skygger er, så kan du nemlig igen lave sådan en ”modsat” øvelse og prøve at finde nogle ord, som betyder næsten det samme, men som er positivt ladede. Altså, positive synonymer.

Min maske er sød, glad og sjov. Det vil sige, at mine skygger er noget à la egoistisk, alvorlig og kedelig.

Men de positive ord, der svarer til mine tre skygger er tro mod sig selv, reflekteret og rolig.

Hvis man er egoistisk, lytter man jo til sine egne behov og gør, hvad man synes, der er bedst for sig selv. Derved er den positive version, at man er tro mod sig selv – og det er jo noget, som man kan beundre.

Igen skal du her prøve at tænke over, hvad det er, du lægger i de forskellige ord og prøve at finde de ord, der passer til. Der ligger meget gemt i nuancerne. For eksempel er kedelig og rolig ikke nødvendigvis det samme, men når jeg tænker over de to ord, så er kedelig noget med, at man siger nej til ting, og at man ikke gider lave noget (sjovt.) Og her passer rolig godt som et positivt synonym, fordi det betyder, at man ikke hele tiden skal lave noget, og at det er okay bare at være og slappe af.

Teorien er, at de positive ord, som du finder, er de egenskaber, som du går ud og leder efter i en partner. Og det giver faktisk rigtig god mening. For som jeg skrev i det andet indlæg, så fødes vi som ”hele” mennesker med alle egenskaber. Men hvis vi derefter forkaster nogle af de egenskaber og derved ikke er hele længere, så vil vi jo længes efter at finde de forsvundne dele igen, så vi igen kan blive hele. Alt det her foregår ubevidst, for vi føler jo nok ikke et behov efter at være mere egoistiske, alvorlige eller kedelige – eller hvad du nu har af skygger. De positive ord, som du finder og leder efter, det er så din partners maske.

”Når du har alle tre ord, har du et overblik over, hvilken type person du forelsker dig i, og du kan også se under Mine skygger (dine egne skygger, red.), hvad du senere vil hade ham for”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Prøv at se, om de ord, du har fundet, passer på din partner, dine tidligere partnere, eller hvem du ellers går og synes er interessante. Passer det?

Mine ord (tro mod sig selv, reflekteret og rolig) passer nemlig rigtig godt på min kæreste. Han er sådan en rolig fyr, der godt kan sætte grænser, når han kan mærke, at noget er for meget. Han siger sin mening (både det positive og det negative) uden at det lader til, han har nogen problemer med det, og han tænker en del over tingene. Han er selvfølgelig også alt muligt andet, men lige de tre egenskaber passer rigtigt godt på ham.

Der er forskellige faser i et parforhold, og ifølge Joan Ørting er der først forelskelsen, derefter magtkampene og til sidst kærligheden. Og her bliver skyggerne interessante. For det, vi bliver tiltrukket af i forelskelsen (for mit vedkommende det rolige, reflekterede og tro mod sig selv), ændrer sig nemlig, når forelskelsen langsomt forsvinder.

Så opdager man nemlig, at ens kæreste ikke kun er hans eller hendes maske, men at han også er alt det, som man er træt af – nemlig ens egne skygger. Så jeg opdager måske snart, at min kæreste også er egoistisk, kedelig og alvorlig – alt det, som jeg ikke kan acceptere, at jeg også er. Og så er det magtkampene begynder, og den fase handler om, at man gerne vil ændre på hinanden. Lyder det bekendt?

Pointen her er vigtig: det handler ikke om at ændre på sin partner, fordi gør man det, vil det blive en meget lang kamp. Kan du overhovedet ændre på et andet menneske? Og bør du?
Det handler i stedet om at se, at det, du pludselig opdager hos din partner, er dine egne skygger, og hvis du vil have et harmonisk parforhold og udvikle dig selv, så må du øve dig på at acceptere dine egne skygger – både hos dig selv og hos din partner.

”Men i stedet for at prøve at lave ham om, så handler skyggearbejde om selv at kunne rumme de sider ved ham, som vi i virkeligheden selv indeholder, men som vi ikke vil stå ved.”

Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Så når min kæreste kommer med sine platte jokes, og min automatreaktion er ”ih, hvor er du bare plat!”, så skal jeg se i øjnene, at jeg selv er virkelig plat engang imellem. Og når han roder og passivt insisterer på at have fire ekstra spisebordsstole placeret rundt omkring i sin stue, som han kun bruger til at hænge tøj på, så skal jeg måske acceptere, at jeg også selv roder og er utjekket indimellem (jeg føler mig faktisk tit utjekket, men det er ikke en følelse, som jeg er glad for). Når han igen igen foreslår, at vi bare skal ligge i sengen og se Netflix, så skal jeg bare sige ja til at være ”kedelig”, for det skal jeg lære at acceptere i mig selv (og det er godt for mig at slappe af uden at skulle nå noget).

Jeg øver mig på det her, og det interessante er, at hver gang jeg bliver lidt irriteret på min kæreste (eller andre for den sags skyld) og jeg når at fange mig selv i det, så viser det sig altid, at det, som jeg bliver irriteret over, er egenskaber/handlinger/følelser, som jeg ikke tillader hos mig selv. Og derved bliver det meget nemmere at dele min opdagelse med kæresten fremfor at begynde at kritisere ham. Det lykkes i hvert fald nogle gange!

Målet er, at du accepterer, at du også er alle dine skygger (sammen med alt det andet, som du er), og at du derigennem kan acceptere de sider hos andre. Så stopper krigen, hvor du prøver at ændre på den anden og få ret. Derefter kan du forhåbentlig komme til fasen, hvor du kan favne din partner i alt det, som han eller hun er.

Hvad tænker du om denne øvelse? 🙂

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Masken og alle dine skygger

Kan du huske den øvelse med kærlighedsbarometeret, som jeg skrev om for et par uger siden? Den hjalp dig med at finde dine ”positive skygger”, som er de egenskaber, som du gerne vil have mere af eller have i det hele taget. (Men du har dem allerede, du ved det bare ikke!)

I dag vil jeg fortælle, hvordan du kan finde din ”maske” og dine ”skygger”. Det er en øvelse, som kan hjælpe dig med at få bedre selvværd, for det handler dybest set om, at du skal øve dig på at acceptere alle sider af dig selv. Når du kan det, kan du elske dig selv mere, end du måske kan nu, og det betyder nemlig også, at du derfor kan elske andre endnu mere.

Teorien er, at vi som børn fødes som hele mennesker. Vi fødes simpelthen med alle de egenskaber, der findes. Vi er og kan det hele. Men som vi vokser op, opdager vi, at der er visse egenskaber, som ikke er så velsete i familien. Vi opdager måske, at vi ikke får så meget kærlighed, når vi larmer, er egoistiske eller er for vilde. Som barn er det vigtigste at få kærlighed og at være en del af sin familie og af det fællesskab, så derfor begynder vi at tilpasse os. Vi gemmer de egenskaber, som ikke er så gode i vores forældres øjne. Vi holder op med at larme og lærer måske, at vi får mere kærlighed, hvis vi hjælper med at rydde op. Pludselig er vi ikke så hele længere, fordi vi har undertrykt en masse egenskaber ved os selv.

”Masken bliver nu vores personlige vinderformular. Masken består af de egenskaber, som vi blev mest accepteret for i vores barndomshjem, og det er nu de egenskaber, som vi benytter os af, og som vi identificerer os med som vores personlighed.

– Joan Ørting i ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Først skal du finde din maske, det vil sige den ”maske”, du har på foran omverdenen. Det er den personlighed, som du viser andre. Og din personlighed er selvfølgelig kompleks og bred, men prøv alligevel at tænke på tre ord, som du føler beskriver dig. De skal være positive. Hvordan er du for eksempel, hvis du er til en jobsamtale? Når du møder nye mennesker?

Min maske er glad, sød og sjov. Jeg er ofte i godt humør og smilende, og jeg er venlig, lyttende og hjælpsom. Jeg prikker også tit til folk, så de begynder at grine, og jeg laver små jokes. Jeg har faktisk arbejdet sammen med folk, som flere gange har sagt til mig ”Du er da altid glad. Jeg troede ikke, du kunne blive ked af det” – men selvfølgelig kan jeg det.

Hvad er dine tre ord og din maske?

Nu kan du finde dine skygger ved at finde din maskes modsatte ord. Altså, jeg skal finde de ord, der er det modsatte af glad, sød og sjov. Det kunne for eksempel være trist/alvorlig, egoistisk og kedelig. Det kan være svært at finde ordene, så prøv at tænke lidt over, hvad dine ord i masken betyder for dig, og hvad der svarer til dets modsætning. De ord, som du finder, er dine skygger.

Dine skygger er de egenskaber, som du har undertrykt, og som du nu ikke vil kendes ved. Jeg reagerer for eksempel ret voldsomt, hvis jeg bare tænker på, at folk skulle tænke, at jeg er kedelig. For det er jeg fandme ikke, det kan jeg godt love dig for! Jeg kan til enhver tid kaste rundt med noget glimmer, tage noget (endnu mere) farverigt tøj på og bunde en øl. Jeg er ikke kedelig. Prøv at ”smage” på de ord, som du har fundet. Hvad gør de ved dig? Er det egenskaber, som du føler, at du har, eller er det nogle, som du ærligt talt helst ikke vil kendes ved?

Du kan lave listen meget længere, hvis du graver lidt mere i, hvad du ikke vil være. Hvis du tænker over, hvad du dømmer andre for, er det også en rigtig god måde at finde dine skygger på. Er der nogen kendte mennesker, som du dømmer – og for hvad? Hvornår tænker du, at nogen er noget negativt? Hvad kan du bare ikke klare, at nogen gør? Og hvis du nu skulle sætte det ord på dig selv, hvad ville det så gøre ved dig?

Jeg dømmer for eksempel folk, der hele tiden taler som sig selv. Folk, der er dominerende i en gruppesammenhæng, og folk, der ikke lytter til andre. Jeg dømmer folk, der ikke gider sortere deres affald eller på anden måde virker til at være ligeglade med miljøet. Jeg dømmer folk, der praler med deres egne bedrifter, og folk, som er hensynsløse – for eksempel i trafikken. Jeg dømmer kvinder, der viser deres kraftige lår frem i korte kjoler.

Og hvorfor gør jeg det? Fordi jeg er et dårligt menneske? Nej, jeg gør det, fordi jeg har skygger på de ting – og det betyder, at jeg slet ikke tillader mig selv at gøre det samme. Når jeg ikke kan acceptere bestemte ting i mig selv, kan jeg heller ikke acceptere det hos andre. Den anden dag fik jeg vildt dårlig samvittighed over, at jeg smed noget plastik i en almindelig skraldespand og ikke over i plastik-skraldespanden, og jeg tillader ikke mig selv at tale om mig selv hele tiden, og jeg må ikke vise mine lår frem i noget meget kort.

”Umiddelbart kan vi jo ikke lide vores skygger. Vi fordømmer dem, og vi lader, som om de slet ikke er os. Men. Vores skyggesider er faktisk vores personlige udvikling. Det betyder, at jo mere vi tager ejerskab af dem, befrier dem fra deres fangenskab, står ved dem og viser dem til verden, des større kærlighed får vi til os selv og til andre. Vi bliver hele igen, som da vi blev født.”

Joan Ørting, ”Elsk dig selv og bliv elsket”

Det handler om at blive bevidst om, hvad vi har undertrykt ved os selv, og derefter gradvist øve os på at tage de egenskaber tilbage. De fleste egenskaber er gode at have ved hånden i bestemte situationer. Der er ikke noget galt med at være egoistisk, for ved at være egoistisk mærker du dig selv og dine behov. Du sætter dig selv først – og hvis ikke du gør det, hvem skal så? Det er også okay at være vred – vrede hjælper dig med at mærke dine grænser og sætte dem. Nogle gange er det godt at være kedelig, hvis det betyder, at du slapper af og gør det, du har lyst til.

Der er en anden god måde at finde sine skygger på. Hvis du forestiller dig, at du peger med pegefingeren på dem, du dømmer og for eksempel siger: ”Du er så egoistisk, du er!” – hvor peger de andre fingre så hen? Tilbage på dig selv. For det er du også. Og det er okay. Du er det hele, du er et fantastisk menneske i al din skønhed og kompleksitet. Du har det hele indeni dig, og jo mere du tillader dig selv at være alt det, som du er, jo mere kan du acceptere en verden, der er præcis lige så kompleks som du selv.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om den her øvelse. Giver den mening for dig? Hvad fandt du frem til? Var det svært eller let at finde din maske og dine skygger? Hvad kan du bruge det til?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, eller send mig en mail (også hvis du har spørgsmål eller andet) på stjerneselvvaerd@gmail.com.