Tag: tanker

selvværd, natur, lavt selvværd

Interview: Aiyana Maria om vores forbindelse til naturen

Aiyana Maria er berejst i forskellige kulturer og har studeret og praktiseret forskellige naturspirituelle traditioner både i Nord og Syd. 
Hun er i øjeblikket ved at nedskrive sine erfaringer med magi, forbundethed og shamanistiske værktøjer. Hun tilbyder shamanistisk mentoring til dem som ønsker at fordybe deres relation til naturen og heraf opleve en større indre og ydre balance .

I november 2019 starter Aiyana Maria en rejse rundt i Årshjulet. En indre og ydre rejse, guidet af jordens cyklus med de to Jævndøgn, Vintersolhvervet og Sommersolhvervet.

Hun ønsker at genopfriske vores erindring om, hvordan vi kan leve med naturen, så vi kan bevæge os i samklang med dens kræfter og rytme. Essensen er at skabe balance. At hjælpe mennesker med at tage kraften hjem. At få klarhed over, hvordan og hvornår de mister deres energi – hvor er der ubalance i deres indre og/eller ydre verden? Aiyana Maria bruger bl.a. et medicinhjul til at tune ind på, hvordan hun kan arbejde med den enkelte klient eller en gruppe.

Hun bor delvis i sin nyttehave i Vestegnen og i sin lejlighed i Valby. Se mere om Aiyana Maria på Facebook her (privat profil)og her (Sharing Urban Nature). 

Hvad er shamanisme?

Shamanisme er en åndelig praksis brugt verden over til at opretholde balancen mellem mennesker og naturen. Shamaner rådslog sig med den åndelige verden for at sikre balance og harmoni. I disse kulturer levede man i samklang med naturens rytme, fulgte årshjulet cyklus og fejrede de naturlige højtider. Der blev udvist respekt for de forskellige verdener: planter, dyr og mineraler. Specielt den åndelige verden fandt man det vigtig at være i en nær og god relation med. Shamaner er kendt for at rejse til åndeverden, fx på rytmen af trommen, for at hente healing, vejledning, kraft eller visdom med sig tilbage til et enkelt individ eller til hele landsbyen. Som almindelige mennesker kan vi også tage på en trommerejser og skabe forbindele til vores kraftdyr. Via både simple og mere avancerede øvelser samt guidede visualiseringer kan vi træne det at ændre vores bevidsthedstilstand, åbne os op og lytte – med andet end vores fysiske ører. Det er at praktisere shamanisme. Hvilket mange mennesker, også her i Norden, praktiserer. Shamanisme, kan man sige, er et håndværk i magi.

Hvad er dit forhold til naturen?

Det er et ret bredt spørgsmål – for hvordan definerer vi egentlig, hvad naturen betyder? Hvis man slår det op i en ordbog, står der noget a la ”alt det, der ikke er menneskeskabt”. Så naturen indbefatter skovsøen, hvert enkelt sandkorn, nattergalen, solen, en brændenælde, natuglen, hjorten, bøgen, strandengen, løvskoven, planeterne, klipperne, de usynlige kræfter, dem som vogter over de forskellige steder osv. Hver især har de en unik energi – et unikt udtryk, som er spændende at lære at kende. Jeg relaterer mig derfor til dem på samme måde, som jeg gør med et menneske. Med respekt og nysgerrighed. Nogle føler jeg mig mere draget mod end andre. Men jeg lærer dem at kende ved at bruge tid sammen med dem. Være nærværende – øve mig i at lytte og være nysgerrig på den kvalitet, som den enkelte – fx. månen eller en rødgran – kommer med.

Planter har forskellige egenskaber, som man kan studere og blive klogere på. Det er en god idé at starte med en enkelte plante eller to – og at starte med at lære deres fysiske egenskaber at kende. Sanke dem. Indtage dem og mærke deres medicin på egen krop.
Også steder har sin egen kraft / energi, som man kan mærke sig ind i. Der er fx. stor forskel på en bøgeskov i Norden og en regnskov i Amazonas. Der kan også være stor forskel i energien i den samme skov. En del af skoven kan være imødekommende og en anden del mere lukket. Det er en god idé at hilse på skoven og fortælle, hvorfor man er kommet. Dét skaber forbindelse.

Hvorfor er det vigtigt at være forbundet med naturen?

Vi ER forbundet med naturen. Vi er naturen. Vi kan ikke være “ikke forbundet”. Jorden er vores ultimative liv-giver – vores allesammens bedstemor. Så hvordan behandler vi vores bedstemor?
De chok og traumer, som vi udsættes for, bliver ofte givet videre til til vores børn, hvis vi ikke arbejder os igennem dem. Gennem kvinden bliver traumer givet videre på et cellulær plan til hendes barn igennem graviditeten og fødslen. Så det, vi gør mod en kvinde, gør vi også mod hendes barn og den næste generation.
Det samme med jorden. Det, vi gør imod hende, gør vi også imod os selv. Forurener vi grundvandet med pesticider, forurener vi vores eget drikkevand. Nedbrændingen og fældningen af skovene kan få store konsekvenser. Ikke kun for biodiversiteten, de dyr og mennesker, som lever der, men også for resten af verden. Det er så vigtigt at forstå og erkende, at vi ER forbundet.

Før i tiden levede vi i direkte kontakt med naturen. Her var vi dybt afhængige af vores lokale miljø, de rette vejrforhold, afgrøderne og den årlige høst. Det kunne få store konsekvenser, hvis en jagt eller høst gik galt. Her var det tydeligt, hvordan moderjord gav os alt, hvad vi skulle bruge. Brænde, bomuld, jern osv. Idag er denne forbindelse ikke så åbenlyst, og det kræver en indsats at bevare og nære denne udveksling.

Vores planet giver os alt, hvad vi har brug for. Men er vi taknemmelige for det, vi modtager? Oprigtigt taknemmelig. Hvis vi ikke er, er det der, vi er, men hvis vi kun tager og tager af hendes ressourcer uden – i det mindste – at føle en taknemmelighed, så vokser ubalancen. Og det er det, vi kan se i verden nu. Moderjord forsøger på alle mulige måder at kommunikere med os, men vi lytter ikke ordentligt. Vi kan genskabe harmoni og balancen ved at respektere og ære jorden, os selv og alle levende væsner.

Hvordan kommer vi tættere på naturen? 

Ved at prioritere kvalitetstid med den. Med planterne, dyrene, bjergene og andre mennesker og vores egen indre natur. Vi skal ud og sanke! Ud på strandengen og plukke bær og hyben til vores morgensmoothie. Eller ud i skoven og samle svampe og brændenælder. Når man tilbereder fødevarer, som man har samlet, så opstår der ofte en naturlig glæde og taknemmelighed. Taknemmeligheden får os tættere på naturen. Og det er så meget mere sjovere og næringsrigt at høste sin egen mad – frem for at købe den i Netto, som er den hurtige løsning.
Vi kan studere planterne ved at slå op i urtebøger og finde den lokale plantemedicin, som kan skabe balance i kroppen. Herefter kan man gå ud i sanke dem og erfare, hvad den gør ved én, hvis man bruger dem i fx en te, som ekstrakt eller i en salve. Vi kan også bare spørge planten… men det kræver lidt øvelse.

Vi kan også prøve at mærke, hvordan en svømmetur i havet føles. Evt. gå til vandet med en specifik intention om at slippe en blokering eller et fastløst tankemønster. Mærk derefter, hvad en svømmetur gør ved hovedet og tankerne? Hvad gør det ved kroppen?

Det er faktisk ikke så vigtigt, hvad vi gør, men mere hvordan vi gør det, vi gør. Her ligger nøglen. Fx er der stor forskel på at lave et bål for derefter at sidde og kigge ned i mobilen og være fanget af tankerne. Modsat at lave et bål for at bede om afklaring og klarhed over, hvad det er, man virkelig brænder for og ønsker i sit liv. Intention-sætning er vigtigt i dette arbejde. Hvad er hensigten med det, du gør?

Hvordan kan vi bruge naturen som et spejl, der kan give os dybere indsigt i os selv?

Som kvinder har vi en fordel, da vi, biologisk set, følger månens cyklus og bløder en gang om måneden. Vi er naturligt stærkere forbundet til jordens cyklus fra forår til vinter. Indsigt i jordens rytme skaber indsigt i os selv. Der opstår en dybere forståelse, når vi tuner ind på årshjulets cyklus; de to Jævndøgn – balancepunkter, hvor nat og dag er lige lange – samt de to Solhverv – vintersolhverv og sommersolhverv. Der er en energi og en kraft, som følger sæsonerne og årshjulets cyklus. Nu er det for eksempel snart Efterårsjævndøgn d. 23 september. Det betyder, at det er tid til at høste. Tid til at se tilbage på de frø, man har plantet – også i overført betydning – og høste resultaterne.  

Solhverv og jævndøgn ses som tærskler eller porte til den næste fase i årshjulets cyklus. Naturens energi er særligt stærk på de tidspunkter, så det er gode tidspunkter at aligne sig med naturens energi, sige sine intentioner højt og tune ind på sin drøm, længsel og vision.
At lave ceremonielt arbejde på disse højtider er en måde at samarbejde med naturen på og komme i samklang med den energi, der er til rådighed for os – og som dyrene og planterne også lever efter.

Sommersolhvervet repræsenterer årets længste dag og er kulminationen på solens kraft og ildens væsen. Her er det at skabe og transformere i fokus – at træde frem i sit eget lys.
I stedet er denne højtid blevet erstattet med Sankt Hans herhjemme. En kristen fejring af Johannes Døberen, hvor vi brænder en heks af på bålet som symbolet på det onde. Ved at deltage i dette arrangement samskaber vi vores kultur. En kultur, hvor vi brænder heksen / det onde og fejrer Johannes Døberen. Man kunne istedet fejre sommerens komme og årets længste dag. Men det er selvfølgelig individuelt, hvad der er meningsfuldt for den enkelte.

Jeg oplever, at der er en dyb længsel efter at samles om noget. Ilden har en tillokkende kraft, og det skaber fællesskab at synge sammen rundt om et bålet. Og igen.. det er ikke, hvad vi gør – men hvordan vi gør det, vi gør.
Jeg vil i stedet invitere til, at vi samles om bålet og fejrer årets længste dag. At vi fejrer vores indre flamme ved at nære vores passioner og drømme. Her kan vi give det til bålet, som vi gerne vil transformere eller give slip på. Når vi siger vores intention højt i cirklen – ærer os selv der, hvor vi er og hvor vi er på vej hen – skaber vi et kraftfuldt felt.

Hvordan har din egen rejse været i forhold til at finde din egen vej og komme tættere på naturen?

Jeg er en globetrotter der har rejst meget. Jeg er vokset op i en lille by i Vestjylland, men oplevet i en ung alder en stor udlængsel efter at komme ud i verden. Så jeg har været vidt omkring og besøgt alle kontinenter. Det var nok først, da jeg kom til Syd- og Mellemamerika, at jeg for alvor åbnede mig op for en anden måde at leve på og være med naturen.
I 2010 oplevede jeg, hvordan folk levede i samklang med naturen, og hvordan fx det spanske sprog omfavner naturen og forbindelsen mellem os på en anderledes måde. Da jeg mødte disse naturspirituelle medicinmænd- og kvinder, var det en helt ny verden, som åbnede sig op for mig. Jeg havde længtes efter noget, som jeg ikke helt kunne definere. Her var det!

Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg startede med at rejse i den ydre verden og søgte efter noget udefinerbart. Det ydre verden hjælp mig så med at åbne op til min indre skattekammer, og det var først, da jeg begyndte at rejse i mit indre, at jeg fandt mit kald i livet. Jeg kunne se, at alt omkring os er det spejl på noget inden i os selv, og at det, vi gør i den ydre verden, gør vi mod os selv. Sammenhængen gik op for mig. Og magien og medicinen i at væve verdenerne sammen.

Jeg har siddet med naturfolk flere steder i verden, blandt andet Shipibo (Peru), Huni Kuin (Brasilien), Hopi- og Lakota (Native Americans) + medicinmænd og kvinder fra Syd- og Centralamerika. Jeg blev så dybt berørt over deres teachings og alt det, de sagde. Når man rejser ud i verden siger man, lidt kliche-agtigt, at det er for at finde sig selv. Men det var faktisk det, jeg gjorde. Lille Aiyana Maria, fra den lille by i vestjylland, sad der i regnskoven i Peru og havde alle mulige indsigter. Det var stort. Der fik jeg virkelig, for første gang, kontakt til noget, som var større end mig selv.

Jeg rejste tilbage til Danmark og tænkte, at der måtte være sådanne folk i vores del af verden også. Der kom jeg i kontakt med nogle dygtige læremestre i den nordiske og keltiske tradition, som generøst har delt deres viden med mig. Dem er jeg så taknemmelig for.

Da mine rejser og oplevelser i udlandet har været med til at forme mig mere end noget andet, er det kun naturligt, at jeg blander en nordisk tilgang med alt det, jeg har lært ude i verden. Jeg har taget det, der virker – og meget af det minder faktisk om hinanden. Mange teknikker og øvelser går igen på forskellige måder og med en forskellig tilgang, men lighedstrækkene ved de mere simple øvelser er ret utrolige.

Hvor er du nu på din rejse?

Jeg er et ret ydmygt sted i øjeblikket. Der er så meget, jeg ikke ved. Og jo mere jeg accepterer det faktum – og slapper af ind i det. Jo mere afslappet og modig bliver jeg så i forhold til at dele det, jeg ved. Og jeg har, egentlig, en hel del viden kulmineret på nuværende tidspunkt, som jeg gerne vil dele ud af for at åbne op for en anden måde at være i verden på.

Det føltes sårbart at dele sit hjertebarn med verden. At stå i sin kraft og præsentere alt det, man er, og alt det, man står for. Det er mega sårbart. Men jeg er nu er sted på min rejse, hvor jeg virkelig kan se styrken i sårbarheden. Wow, sikke en kraft, der ligger der. Og sikken en kraft, der ligger i at gå sin frygt i møde med oprejst panden. Og sige “hey, jeg ser dig. Og nej, jeg falder ikke for dine tricks, og nej, jeg skal ikke den velkendte vej, jeg skal herover… udover klippen.” Det har taget mig mange år og mange tusinde små finjusteringer, før jeg følte mig modig og klar til at dele det, som jeg oplever er mit bidrag til verden. Men nu er jeg klar. Og jeg deler mine erfaringer i en-en sessioner, i cirkler og i de bøger, som jeg arbejder på.

At mærke – virkelig mærke mine dybeste behov, mine drømme og mit kald. Og at handle på dem – følge dem helt til dørs – til den gyldne port. Det er nogenlunde der, jeg er lige nu. En længsel efter at bidrage til en bedre verden for de kommende generationer. At gøre mit til at højne bevidstheden og styrke forbundethed med Moderjord og alle de kosmiske kræfter. At primært børn og unge bliver inspireret til, at der er en anden måde at være i verden på, og at der er magi derude – masser at magi, som vi alle kan tappe ind i.

Hvad betyder det for vores selvfølelse og selvværd, at vi forstår, at vi er en lille del af et stort univers? 

Det ikke føle sig god nok er jo en reel følelse, men i stedet for at skubbe den væk, kan vi invitere den inden for og være nysgerrig på at lære af den at kende. Hvorfor mon den er kommet på besøg? Hvad forsøger den at fortælle? Hvilket behov ligger bagved følelsen?
Jo mere vi undertrykker vores følelser,  jo mere anmassende bliver de. De vil gerne velkomnes, anerkendes og mærkes. Feeling is healing.
Det er dog også være opmærksom på, hvor meget vores følelser fylder. Det er en hårfin balance. Er det vores følelser, som styrer os, eller kan vi lade sjælen komme til? Hvem er kaptajnen på skibet? Jeg tror først, vi kan først komme ind til vores selvværd, når vi lærer at komme ind forbi de overfladiske og frygtbaserede følelser og tanker.

Når vi går i skoven og ser alle træerne og planterne, så accepterer vi dem, som de er. Men når vi møder andre mennesker, så begynder vi at dømme dem – ligesom vi dømmer os selv. Accept af andre fremmer selvaccept og selvkærlighed. Når vi opdager, at vi dømmer andre, så kan vi fange tanken, spejle den tilbage på os selv – eller vi kan sige “stop” og fokusere på noget andet. Simpelthen. Det er igen det med at være kaptajnen og tage lederskab. Nogle gange skal vi være benhårde over for de tanker, der ikke hjælper os, men istedet fastholder os nede i sumpen. Hvis vi lader os styre af hverdagens tanker og følelser, kan vi ikke rigtigt mærke os selv, og vi kan ende de helt forkerte steder i livet. I det forkerte job. Med den forkerte partner. Og så kommer ensomheden. Hvis vi i en lang periode undertrykker vores essens og slavisk følger andres forestillinger eller samfundets struktur, så bliver livet nemt trist og meningsløst.

Det er først, når vi begynder at give af vores gaver – det, som vi er kommet for at dele, og når vi begynder at udforske vores kreativitet, at vi føler os i live og sprudlende. Jo mere vi kan komme tilbage til vores eget center og gøre, hvad der skal til for, at vi oplever afslappethed og indre ro, jo mere kan vi mærke, hvem vi egentligt er. Uden masker. Mærke hvem vi er, hvad er det, vi gerne vil, og hvad vores dybe længsel er – så har vi fat i noget vigtigt.

Og husk  – vi sidder på en stor sten, der bare flyver gennem i universet med maximal fart. Jeg tror, det handler om at få et andet perspektiv på det hele og kigge lidt op fra sin egen navle indimellem. Humoren er en god læremester – så man ikke tager sig selv så højtideligt. Det kan være rigtig godt at se tingene lidt oppefra. At se sig selv, sit liv og verden fra ørnens perspektiv.

Hvilke metoder har du selv brugt i forhold til at forstå dig selv bedre i forhold til naturen?

Jeg følger årshjulet og den energi/kraft, som er aktuel i Moderjords cyklus. Lige nu er det tid til at høste. Så jeg ser på de frø, jeg plantede i foråret. Ikke kun de fysiske plante-frø, men også frø i form af intentioner og drømme: fik de nok næring, nok vand, nok lys/opmærksomhed? Eller glemte jeg dem? Havde jeg plantet for mange?  

Udover at fejre årshjulets højtider og følge min månedlige cyklus går jeg i ceremoni, når der er noget, som fylder i mit liv. Jeg laver forskellige ceremonier for mig selv og sammen med andre. En ceremoni kan vare i nogen timer, en aften eller henover nogle dage, det afhænger af, hvad der arbejdes med. Det er her, jeg virkelig oplever, at jeg får skruet ned for tankerne og skruet op for sanserne og min forbundethed til noget større. Man kan arbejde på mange forskellige måder, og det, man arbejder med, kan også være meget forskelligt. Temaet kan fx. være at opnå klarhed, afklaring, kraft og styrke, finde indtil rodårsagen, modtage vejledning, rådgivning eller healing.

Det er virkelig gavnligt at have et dagligt ritual. Gerne i de tidlige morgentimer. Det kan for eksempel indeholde yoga, meditation, en gåtur i naturen, hvad som helst som skaber ro og styrker vores forbindelse til vores krop. Også smudging (rensning med urter, red.), at tænde et lys og sætte en intention for dagen. At lave et dagligt ritual, hvor jeg forbinder mig til noget større og træner det at lytte – med andet end mine ører. Beskeder kan blive leveret på mange mystiske måder.
Disciplinen i at møde op hver morgen, for sig selv og sine drømme, er kraftfuld medicin. Mærke, hvordan man har det og bede om hjælp og støtte til det, man kan have brug for. Det er med til at skabe forbundethed til noget, der er større end os selv.

At gå i skoven med en specifik intention er noget, jeg har brugt en del.
Her kan man bede om hjælp, klarhed, vejledning eller rådgivning til en situation eller et aktuelt tema i ens liv. Først finder man et uforstyrret sted i skoven og sætter sig ned. Herefter åbner man op for sine sanser og lader roen sprede sig i det indre univers. Trækker vejret dybt. Ind og ned. Forestiller sig, at man slår rødder ned i jorden og forbinder sig med jorden. Man skaber forbindelse ned og åbner sig tilsvarende op.
Herfra mærker man sig ind i, hvad man ønsker et svar på eller hjælp til. Siger sin intention højt og lader sig blive ledt rundt i skoven. Lyt ud i naturen, og mærk ind i kroppen. Man skal ikke analysere det, man oplever – selvom tankerne har rigtigt meget lyst til det. I stedet gentager man sin intention og observerer, hvad der sker. Hvad bliver man tiltrukket af? Hvad taler til en? Efter en times tid går man tilbage og skriver sine oplevelser ned. Det er ret magisk, hvad sådan en vandring kan give af input og svar.

Jeg har også arbejdet med:
– Trommerejser
– Svedhytten
– Yoga, åndedræt, meditation, følelsesmæssig terapi
– Mange forskellige slags ceremonier: vandceremoni, ildceremoni, indvielseceremonier, overgangsritualer og ceremonier med bevidsthedsudvidende planter
– Magi og alkymi

I dette arbejde er det helt essentielt, at man tager de indsigter til sig, som kommer til en, og integrerer dem i sin hverdag. Hver dag er en ceremoni. Ceremonierne fungerer som et mikrokosmos og et spejl, hvor man kan se sin hverdag og det større billede af ens liv med mere klarhed.
Dagligt øver jeg mig i at være nærværende, kærlig og at tage imod de gaver, som bliver mig givet med taknemmelighed. Og lige nu føles det helt afgørende og presserende, at jeg giver tilbage med de gaver, som jeg nu har at bidrage med til det store hele, så det bliver skabt balance i vores udveksling.

Hvad er dine tre bedste råd til at arbejde med sig selv og naturen?

  • Tag ud og vær med naturen. Tag ud i skoven, sluk din mobil, og vær til stede. Sov i shelter, lav bål og hop i vandet. Det er kraftfyldt at opleve skumringen og morgengryet – udforsk, hvad der sker i naturen og inde i dig i de timer. Hvis der er noget, som fylder i dit liv, noget du gerne vil have hjælp til – tag en intention med derud. Naturen står til rådighed. Du har selv svarene på det, som fylder i dit liv. Bed om hjælp, og øv dig i at lytte. Du er din egen medicin.

  • Brug naturen. Tag ud og sank. Her er der forskellige apps, der kan hjælpe en med, hvad man sanker i de forskellige sæsoner af råvarer. Fx “Vild Mad”. Bøgerne “Spis dit Ukrudt”, ”Naturens Spisekammer” eller ”Mere energi med urter” er også gode. Og man kan jo finde alt online nu til dags. Der er masser af viden at finde derude. Men husk at at brugehele kroppen. Ikke kun hovedet. Vær tilstede med planten, når du tager fra den. Fortæl den, hvad du gør, hvorfor du tager fra den, og hvad du skal bruge det til. Giv noget igen, som føltes naturligt for dig – sig tak.

  • Hjælp med det, du kan, så vi kan samskabe en smuk og sund verden til de kommende generationer. Husk, at det handler om, hvordan du gør det, du gør? Er du tilstede, når du er sammen med dine familie og venner? Når du går i skoven, når du er i bad… Kan du mærke vandet ramme din krop? Er det dejligt – kan det blive endnu mere dejligt og selvkærligt? – eller er du allerede på arbejde i dine tanker? Træk vejret dybere. Og når du spiser, tænk på, at denne lækre mad, højst sandsynligt er kommet fra et frø, næret af vandet og jorden, vinden og solen. Nogen har plantet frøet, høstet det, bragt det frem til køkkengryderne, og andre har tilberedt det. Et dyreliv er en endnu mere kompleks proces. Kan vi værdsætte den næring, vi fylder vores krop med. Være til stede i nuet. Være venlig og kærlige overfor os selv, andre mennesker og for naturen. Tænk på tre ting, du er taknemmelig for, hver aften. Spred kærlighed – også indad.
selvværd, udvikling, skyggearbejde

Jeg øver mig – på alt muligt

Jeg tænkte, at jeg lige ville følge lidt op på min egen proces. Jeg har jo skrevet om mange ting her på bloggen, men jeg vil prøve at indvie jer i, hvad der sker i mit liv, på en mere overordnet måde.

Skyggevejlederuddannelsen

Jeg startede jo på Skyggevejlederuddannelsen i foråret og har hver måned haft et modul i forskellige dele af skyggeteorien. Du kan læse mere om skyggearbejdet her. Det har været et sindssygt spændende kursus, og skyggeteorien i sig selv giver så meget mening på så mange planer. Og jeg ved ikke, om det var kurset, der satte det i gang, men jeg kom ret hurtigt i kontakt med andre sider af mig selv, end jeg plejede at se. For eksempel gik jeg på et andet kursus i foråret, og her oplevede jeg pludselig mig selv være både styrende i gruppearbejde, glad for at fremlægge og være ambitiøs på min eksamens vegne. Alt sammen egenskaber, som jeg ellers ikke gør meget ud af i min hverdag. Alt sammen egenskaber, som jeg faktisk nogle gange dømmer og kritiserer andre for – fordi egenskaberne er mine mørke skygger.

Det var interessant at opleve de sider af mig selv, og det var ret forfriskende faktisk. Det føles vildt fedt at være den, der står foran klassen og fremlægger, og som tager ordet, når ingen andre gør det. Jeg følte mig pludselig tryg ved at fremlægge, og det ligner ellers ikke mig, der normalt får røde kinder og svedige håndflader af at tale foran andre.

Senere i løbet af skyggevejlederkurset har jeg arbejdet med at være mere selvpromoverende i forhold til bloggen, og det har været udfordrende, men spændende. Jeg kan altid gøre mere, men det er dejligt at mærke, at jeg tør prøve nogle nye ting af. Jeg har også arbejdet med at sætte grænser, give udtryk for min vrede, være dominerende og flere andre ting, som jeg gerne vil integrere. Min mor bed faktisk mærke i det, da jeg var hjemme på besøg:

”Jeg kan mærke, du er i gang med at integrere nogle ting. Du er ikke flinkeskole-Sabine længere. Du er mere bestemt og fast i dit udtryk”, fortalte hun mig.

Min mor gik selv i gang med at udforske skyggearbejdet, da jeg startede på uddannelsen, og hun har læst mange bøger og udfyldt notesbøger med tanker om sit eget skyggearbejde, så hun forstår processen, som jeg går igennem.

Jeg vil løbende arbejde videre med mine skygger, og forhåbentlig vil jeg på et tidspunkt ramme en rigtig god balance, hvor der er plads til hele mig, og hvor jeg kan give udtryk for alle mine sider på passende måder.

Det introverte år

Derudover har jeg i en lang periode følt, at jeg har været meget introvert. Jeg har en oplevelse af, at jeg har lukket mig sammen om mig selv, og det har været nødvendigt, tror jeg. Jeg har haft brug for at lære at slappe af, hvilket min kæreste har lært mig. Jeg har altid været glad for mit eget selskab, og jeg har elsket at slappe af, men jeg har også altid haft ret meget gang i den. Haft mange venner, som jeg så ofte, haft studie og frivilligt arbejde, lavet fede projekter på sidelinjen, haft gang i kreative projekter. Der sker ofte noget, og der er så mange ting, som jeg føler, at jeg skal, og som jeg gerne vil. Da jeg mødte min kæreste for to år siden, havde jeg allerede skåret ned for tempoet, men alligevel fortalte han, ”at han aldrig havde oplevet så meget på et år, som han havde med mig” – og det forstod jeg jo slet ikke, for så skulle han have set mig for fem år siden! Han har lært mig at slappe af, og jeg øver mig på at lytte til mig selv og mine behov. Jeg har nemlig slet ikke behov for, at der hele tiden sker noget. Jeg har faktisk meget behov for at være alene, nulre rundt og ikke have planer. Jeg øver mig stadig, men jeg har lært meget de sidste par år.

Det introverte år (eller to) har også betydet, at jeg har mistet en del venner. Jeg er gledet fra en del mennesker, og jeg gik længe og bøvlede med, om der nu var noget galt, eller om jeg havde gjort noget forkert. Da jeg endelig gav slip på de forskellige venskaber (ingen brændte broer), slap jeg for at bekymre mig og være i vildrede over, hvad jeg skulle gøre. Det er livet, at man glider fra hinanden. Det er naturligt, at det sker nu, hvor vi går ind i faste forhold, får børn, får fuldtidsarbejde og i det hele taget bare får nogle andre prioriteter. Jeg er taknemmelig for det, der har været, og jeg er taknemmelig for de venner, der stadig er her.

Har du mistet nogen venner på det sidste? Og hvordan har du det med det?

Henover sommeren har jeg haft en fornemmelse af, at jeg har været en sommerfugl, der har lukket vingerne om sig selv for at finde ro, ny udvikling og fokus. Men der har også været en fornemmelse af, at det er på tide at åbne vingerne igen. At sprede dem bredt ud, fordi der skal flyves højt. Det introverte er godt, fordi det giver mig ro (når jeg tillader mig selv at slappe af og opnå ro), men der er også mange gode ting i det ekstroverte, som jeg mangler. Social glæde, fjollet dans sammen med mine venner, spændende foredrag, mere liv og glæde. Det skal jeg ud og invitere inden for igen.

Hvad skal du invitere inden for i dit liv i den kommende tid?

Det er nogle af de ting, som jeg har tænkt på og arbejdet med de sidste mange måneder. Jeg håber, du måske kan blive inspireret eller spejle dig i mine tanker.

Hvilken proces er du i for tiden? Hvor er du på vej hen?

Del gerne dine tanker i kommentarsporet (jeg elsker jeres kommentarer!), eller skriv til mig på stjerneselvvaerd@gmail.com.

selvværd, lavt selvværd, vrede

Det handler om at give følelserne plads de rigtige steder


”Du skal fandme ikke vække mig så tidligt, når vi har aftalt, at jeg skal sove så længe som muligt, og det er jo fuldstændig umuligt at sove, når du ikke engang gider lukke døren ind til soveværelset, og jeg kan høre den fucking brødrister bippe hele tiden! Det kan du fandme ikke være bekendt!”

råbte jeg vredt af min kæreste i weekenden, hvorefter jeg smækkede med døren og trampede ud i badeværelset for at gå i bad.

Vi skulle ud og kigge på lejlighed, og jeg havde været på bartender natarbejde dagen før. Derfor kunne jeg ikke få mine sædvanlige otte timer, så vi havde aftalt, at jeg skulle sove så længe som muligt for derefter at skynde mig op og i bad. Hvilket jeg troede, at jeg havde gjort klart, at jeg kunne gøre på 15 minutter – så da min kæreste kom ind og vækkede mig med ordene ”Hej, har du sovet godt? Der er 30 minutter til, at vi skal køre”, blev jeg simpelthen så vred. Det var ikke det, vi havde aftalt, og han forstod tydeligvis ikke, hvor vigtig min søvn var, og at jeg kunne gøre mig klar hurtigt. Det var dyrebare spildte soveminutter, forstod han ikke det??? Og han forsøgte ikke engang at passe på mig og min søvn, så han havde både spurgt, om jeg havde sovet godt, inden jeg skulle op, og ladet døren stå åbent, mens han lavede morgenmad, vi kunne spise i toget. Jeg følte mig forrådt og behandlet uden respekt.

Men måske var det alligevel alt for meget ligefrem at råbe af ham og at blive så vred? Ja, det var det i høj grad, kom jeg frem til lidt senere. Og endnu senere på dagen gik det op for mig, at jeg måske blev så vred, fordi jeg ikke får udtrykt min vrede ordentligt alle de andre steder, hvor jeg også får en vred følelse, og derfor kommer min opsamlede vrede uhensigtsmæssigt ud de steder, hvor jeg føler, at jeg kan få afløb for den. Og det er jo desværre ofte sammen med vores kære, hvor vi kan lade maskerne falde lidt, og hvor vi ikke altid føler, at vi behøver at opføre os ”som pæne og ordentlige mennesker”.

Jeg blev vred over at blive vækket så ”tidligt”, og jeg følte virkelig ikke, at min kæreste respekterede, at jeg havde arbejdet hele natten og derfor skulle have ro til at sove. Men jeg blev altså kun vækket 15 minutter før planlagt, og jeg havde måske ikke formuleret mig ordentligt, da jeg dagen før forklarede ham, hvornår jeg skulle op – og jeg havde altså selv valgt at tage en bartendervagt OG at tage med ud og kigge på lejlighed dagen efter. Jeg havde i høj grad selv et ansvar i situationen – om ikke andet i hvert fald for at formidle mine følelser og reaktioner på en ordentlig måde.

Vrede er en helt naturlig følelse, som godt må være her – men det er også godt at få den ud på en sund måde. Det kan føles godt at smække med døren i øjeblikket, men hvis det ikke stemmer overens med, hvordan du gerne vil opføre dig, så kan det enten være et tegn på, at du måske skal kanalisere vreden ud på en anden måde, eller at du skal kigge på, hvorfor du ikke vil være sådan.

Og sådan er det med skygger, altså de egenskaber, som vi ikke vil kendes ved i os selv. Jo mere vi prøver at undertrykke dem, jo kraftigere springer de op, når de ikke kan undertrykkes længere. Det sker ofte, når vi er trætte eller stressede, fulde eller på anden måde har sluppet kontrollen lidt.

”Lad os se vores fortrængte følelser og uerkendte egenskaber som menneskelig lava. Lava findes nede under jordens overflade. Hvis der oppe på overfladen ikke findes åbninger, som dampen kan strømme ud igennem og lette presset på den mægtige kraft, som ligge nedenunder, er den eneste mulighed for udløb en udbrud. På samme måde bygges der dunkle tilskyndelser og impulser op i vores psyke, og med mindre vi finder en sund og risikofri måde at give dem afløb på, kommer de af sig selv til udtryk på uhensigtsmæssige og potentielt farlige måder. Ved at anerkende, acceptere og vedkende os vores mørke side skaber vi naturlige sikkerhedsventiler inden i os selv.”

Debbie Ford i bogen ”Når skyggen tager over”

Jeg tror aldrig, at jeg har lært at få min vrede ud på en god måde. Jeg var meget vred som teenager, men det kom mest ud, når jeg var fuld og enten blev aggressiv (det værste eksempel er, at jeg faktisk engang har slået én i hovedet med en knytnæve i et blackout!), eller at jeg fx kastede flasker ned i jorden. Der var en god grund til, at jeg var vred, men det kom ikke særligt konstruktivt ud. I mit voksenliv har jeg også været vred, og jeg tror, det er på tide, at jeg lærer at rumme følelsen, sætte ord på den på en god måde, sætte grænser og komme af med den, så den ikke sidder tilbage i min krop.

Der er et tankemønster i mig, der ikke har det godt med at være vred. Der har ellers været en del vrede i mit barndomshjem, hvor mine forældre skændtes meget i flere år, indtil de blev skilt, da jeg var teenager. Måske har jeg set, hvad vrede kan gøre ved en stemning og en familie, og derfor besluttet mig for, at det ikke er noget, jeg skal udtrykke. (Men det er så alligevel lige præcis, hvad der sker, når jeg råber af min kæreste.) Jeg har ikke lært at sætte gode ord på min vrede, og det har min forældre heller ikke kunnet. Kritik og passive-aggressive vendinger er fløjet igennem luften og hen over middagsbordet, og ingen af dem har vist mig, hvordan man får respekteret sin vrede, samtidig med at man respekterer dem omkring sig.

Derfor er det det, jeg ubevidst tyr til, når jeg bliver overmandet af en vred følelse. Enten undertrykker jeg den, fordi jeg ikke kan være med den og ikke ved, hvordan jeg skal give udtryk for den uden at være ”en dum kælling”, og ellers kommer den ud på en kritisk og passiv-aggressiv måde.

Kender du det? Hvordan har du det med vrede? Eller andre ”ubehagelige, såkaldt negative” følelser? Hvordan håndterer du din vrede?

Jeg har besluttet mig for, at jeg skal arbejde mere med min vrede. Det betyder, at jeg skal arbejde på at integrere min vrede (det vil sige at acceptere den egenskab som en del af mig, øve mig på at udtrykke den, hvor det giver mening og stoppe med at skamme mig over at være vred), og at jeg også skal finde konstruktive måder at få afløb for min vrede på, når jeg oplever den.

Jeg er for eksempel ret vred over min situation som arbejdsløs og den håbløshed, der ligger i, at der altid er nogle, der er bedre end mig og har mere erfaring. Og det må jeg godt være vred over, for det er hårdt.

Jeg er også vred over, at mine naboer har larmet og repareret og lavet ting i opgangen uden at fortælle os andre om, hvad der foregår og hvorfor. Måske skulle jeg bare selv spørge, hvad der sker, og sige, at det havde været rart at have fået noget af vide på forhånd? (Sådan på den helt rolige og ærlige måde?)

Jeg er vred over, at mange af mine venskaber har ændret sig eller er blevet helt væk. Men det må jeg jo enten acceptere, tale med vennerne om eller gøre noget for at ændre på.

Jeg er vred på mig selv over, at jeg på den ene side stiller for høje krav til mig selv og er for hård ved mig selv, og at jeg på den anden side ikke gør nok, ikke er god nok osv. Der skal måske en ærlig snak på bordet med mig selv efterfulgt af en ordentlig portion selvkærlighed?

Hvad går du og kæmper med? Er der nogen følelser eller egenskaber, som du ikke kan rumme ved dig selv? Og hvad gør du for at være i det?

Jeg vil elske at høre, hvad du tænker om det her indlæg, så kommentér gerne her eller på Facebook.

Jeg ønsker dig en dejlig dag, hvor du kan udtrykke dine følelser og reaktioner på sunde og konstruktive måder! 🙂

selvværd, lavt selvværd, selvtillid

Perfektionismen skaber problemer

Det bliver et kort blogindlæg i dag, fordi jeg har ikke helt tænkt det her færdigt. Men i sidste uge skrev jeg om, hvordan det kan åbne op for en masse velvære, nydelse og ro, hvis man tillader sig nogle ting. Jeg tillod for eksempel mig selv at slappe fuldstændig af i en hel uge, og det gjorde, at mit hoved var så roligt og stille, som det ikke har været længe.

Det fik mig til at tænke på, om ikke vi alle sammen kan få meget mere ud af livet – og måske få et bedre selvværd – hvis vi faktisk tillader os selv fuldt og helt nogle af de ting, som vi går og længes efter. I den forbindelse nævnte jeg, at jeg gerne ville tillade mig selv at lave flere fejl og være uperfekt – for selvom jeg godt ved, at jeg ER uperfekt, så tillader jeg faktisk ikke mig selv at være det. Det kan jeg mærke ved, at jeg ofte slår mig selv i hovedet med kritik og lede sætninger, når jeg ikke lever op til mine høje forventninger. (Og hvorfor har jeg overhovedet de forventninger? Hvordan kan jeg have høje forventninger på den ene side og prædike uperfekthed på den anden?)

For et par dage siden lavede jeg et lille e-mail minikursus om selvværd, som jeg havde tilmeldt mig for et halvt år siden hos den canadiske coach Cassie Jeans. Det havde ligget i min mailboks og ventet på mig siden januar, og selvom der ikke var så meget nyt i det for mig, så fik jeg alligevel en ret god erkendelse, nemlig at det faktisk er min underliggende perfektionisme, som er skyld i, at jeg kæmper med følelser som modløshed, manglende motivation og struktur og en følelse af ikke at være god nok.

Og det er netop de følelser, der fylder meget i mit liv lige nu (og endnu mere fordi jeg er arbejdsløs, så er det godt nok svært at få motivationen op at køre og meget nemmere at føle sig ikke god nok) – og det er også netop de følelser, der holder mig tilbage.
Tænk, hvad jeg kunne udrette, hvis jeg kunne tage mig sammen til at føre mine ideer ud i livet? Tænk, hvordan jeg ville have det med mig selv, hvis jeg ikke skulle bruge så meget energi på at føle mig lidt forkert og ikke god nok?
Tænk, hvordan jeg kunne få den her blog og mine selvværdssamtaler ud over rampen, fordi jeg bare havde knald i røven og turde gøre det?

Det her vil jeg i hvert fald undersøge lidt mere, for der ligger noget guld gemt her, kan jeg mærke!

Så derfor slutter jeg indlægget af med et par spørgsmål til dig:

– Hvordan har du det med perfektionisme?

– Hvordan prøver du at være perfekt?

– I hvilke områder af dit liv fylder perfektionismen meget/for meget?

– Hvad gør perfektionismen ved dig?

– Hvor holder perfektionismen dig tilbage?

– Hvor gør perfektionismen dig godt?

Kommentér gerne i kommentarfeltet, hvad du tænker om og oplever med perfektionisme. Jeg vil elske at høre dine tanker!

selvværd, slå hjernen fra

Nogle gange skal du ikke tænke så meget – om at slå hjernen fra

I dag handler det om at slå hjernen fra – den er nemlig ikke altid på vores side. Mit sidste blogindlæg blev måske lige alvorligt nok, og derfor er pointen i dag lidt i den anden grøft. For nogle gange kan man tænke for meget over tingene og fokusere for meget på én lille prik i stedet for hele billedet.

Kender du det? At du tænker for meget over tingene? At du kommer til at fokusere helt snævert på én eller flere ting, men glemmer det store billede?

I sidste uges blogindlæg, hvor jeg i forhold til at få børn har fokuseret enormt meget på min alder, og i forhold til arbejde har jeg fokuseret enormt meget på konkurrencen – i begge tilfælde handler det jo ikke kun om de to ting. Det handler om alt muligt andet også!

Og det gør det jo tit, livet. Det handler om alt muligt, og når det kommer til lavt selvværd, kan man også have tendens til at fokusere på nogle få ting – fx at man har det dårligt, at man ikke tror på, det kan blive bedre, eller følelsen af at sidde fast i et bestemt mønster.

Jeg tror virkelig på, at det er godt at bruge sin hjerne og sit sind, når man går rundt og tumler med nogle ting – fx kan man med fordel kigge rationelt på sine oplevelser, analysere (en smule) på, hvad der er sket, og bruge sindet til at forstå sammenhænge eller finde løsninger.

Men jeg synes også, sindet kan tage overhånd.

”You have probably come across ”mad” people in the street incessantly talking or muttering to themselves. Well, it’s not that much different from what you and other ”normal” people do, except that you don’t do it out loud. The voice comments, speculates, judges, compares, complains, likes, dislikes, and so on. The voice isn’t necessarily relevant to the situation you find yourself in at the time; it may be reviving the recent or distant past or rehearsing or imagining future situations. Here it often imagines things going wrong and negative outcomes; this is called worry. (…) It is not uncommon for the voice to be a person’s own worst enemy.”
– Eckhart Tolle i The Power of Now

Her er det den indre kritiker, som forfatteren Eckhart Tolle beskriver i citatet – og det er blandt andet den stemme, der kan komme og forpurre vores tanker og tage over vores sind på en negativ måde.
Vi mennesker er bygget til at fokusere mere på det negative end det positive, og studier har vist, at der skal fem gode ting til for at udligne én dårlig.

Læs mere i disse to artikler:
https://www.psychologytoday.com/us/articles/200306/our-brains-negative-bias

https://www.huffingtonpost.com/renee-jain/negativity-bias_b_3517365.html

Husk hjertet og kroppen

Derfor giver det rigtig god mening, at vi kommer til at fokusere på de ting, der frustrerer os mest – men det betyder jo ikke, at vi ikke kan prøve at slå hjernen fra engang imellem.

Det er nemlig ikke kun sindet, vi skal bruge, hvis vi vil arbejde med vores selvværd. Vi skal også have hjertet og kroppen med. Hjertet skal vi bruge til at mærke efter, hvordan vi har det, og hvad vi længes efter. Hjertet skal også bruges til at føle medfølelse, både over for os selv og andre.
Kroppen kan vi for eksempel bruge til at trække fokus væk fra hovedet og over i nuet. At være i kontakt med kroppen gør også, at du kan mærke, hvordan du har det.

Så det handler om at finde balancen. Det er fint at bruge hjernen og sindet, når det giver mening, og du får noget ud af det. Tager det overhånd, så bliver du hvirvlet ind i dine tanker og taber dig selv i det.

Husk at bruge kroppen også, og det kan du for eksempel gøre på disse måder:

– Ved at trække vejret dybt kommer du ned i kroppen og tilbage til nuet

– Meditere

– Lave vejrtrækningsøvelser

– Lave afspændingsøvelser eller body scan-øvelser

– Bevæge kroppen, fx yoga, danse, fri leg på gulvet osv.

– Dyrke sport og mærke dine muskler

– Sætte dig stille med en hånd på hjertet og en hånd på maven

– Bruge kroppen og hænderne kreativt

❤️ Jeg har en lille udfordring til dig – er du frisk? Positive tanker kan være med til at sætte et nyt og bedre fokus…

Slået op af Stjerne Selvværd4. maj 2018

Men du kan også træne dit sind til at arbejde med dig fremfor i mod dig.
Så du min udfordring på Facebook? Den handlede nemlig om at være taknemmelig for alt det, som du har, og at skrive det ned hver dag i en uge. På den måde træner du langsomt dit sind til også at være opmærksom på alle de positive ting, der sker i dit liv – for lad os være ærlige: selvom du føler, at du er helt ude at skide, så må der være noget, som du kan være taknemmelig for? Har du tag over hovedet og mad på bordet? Har du rent vand i vandhanen? Har du nogle gode mennesker omkring dig? Det er ting, der ofte tages for givet (især i et land som Danmark, hvor vi er så vant til, at det er sådan), men som i høj grad er værd at være taknemmelig for – for det er altså ikke alle, der er så heldige. Og det kan også være det helt små ting: en blå himmel, en fin ukrudtsblomst i vejkanten, den slidte, men elskede sweater i skabet.

”Der er altid et eller andet, vi kan være taknemmelige for, selv på de dårlige dage er der jo alligevel et lille lys i mørket… vores gode dyne, en varm kop te eller et smil fra en forbipasserende. Der er altid noget, vi kan værdsætte. Allerede efter et par uger kan vi mærke forskellen fra før og nu, fordi vores sind er blevet kodet til at finde det gode i stedet for det dårlige. Det gør faktisk en stor forskel.”
– Joan Ørting i Elsk dig selv og bliv elsket

Hvordan bruger du din hjerne i hverdagen?
Og hvad gør du for at komme ned i kroppen?

Skriv gerne dine tanker og kommentarer her i kommentarfeltet – jeg vil elske at høre, hvad du synes!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Selvværdsøvelse: Hvad vil du øve dig på?

Det er nemt at blive fanget i sine vaner og gøre det samme hver dag, tænke de samme tanker hver dag og i det hele taget gentage meget af det, man gjorde i går. Men det er muligt at bryde ud af sine vaner og gøre noget andet. Det betyder ikke, at du bare kan ændre dine vaner fra den ene dag til den anden, men det betyder, at du kan aktivt vælge, hvad du vil fokusere på og så øve dig. Øve, øve, øve dig.

Det kan for eksempel være at gøre det, du har valgt, i fem minutter hver dag. Eller aktivt prøve at være bevidst om at reagere på en anden måde. Vi har jo altid et valg, selvom det ikke altid føles sådan. Og så snart du er blevet bevidst om, at du gerne vil ændre noget, så kan du gå i gang. Det er super nemt – og alligevel så svært!

At arbejde sig henimod nogle personlige mål er godt, for det betyder, at du tager ansvar for (i hvert fald dele af) dit liv, og samtidig viser du også dig selv, at du er stærk, modig og målrettet. Det kan være med til at rykke dig ud af din komfortzone og gøre dig til et stærkere menneske – og forhåbentlig har det en meget positiv effekt på dit selvværd og din selvforståelse. Du viser dig selv, at du godt kan rykke dig væk fra det, som, du ikke synes, er tilfredsstillende. Det er godt for selvværdet!

Så her er en øvelse til dig:

  • Skriv ned på et stykke papir, hvad du gerne vil ændre. Du må gerne skrive flere ting på, og de må gerne være både store og små. Tøm gerne hovedet, og tænk både over din opførsel, dine tanker og dine reaktioner. Hvad skal der til for, at dit liv ser bare en lille smule bedre ud?
  • Vælg derefter den ting eller de ting ud, som du vil begynde at øve dig på. Start allerede i dag, og se, hvordan det føles. Hvad sker der indeni dig, når du prøver at gøre noget anderledes? Giver det energi? En følelse af overraskelse? Eller en følelse af, at det var helt forkert?
  • Du bestemmer og vælger selv, hvad der giver mening for dig. Men husk, at du godt kan ændre både dine tanker (og dermed dine følelser), dine reaktioner og din opførsel. Du kan lægge en plan, aflægge et løfte eller bare tage det, som det nu kommer. Det er op til dig.
  • Når du kommer i gang, er det meget vigtigt, at du husker at være selvkærlig. For der vil ganske sandsynligt være dage eller perioder, hvor det ikke lige går efter planen. Måske glemmer du dine mål, måske har du ikke energien til at gøre det, eller måske kan du slet ikke lykkes med det, selvom du prøver. Det er helt okay! Det er naturligt, at din proces vil gå op og ned, og vaner er ikke til at spøge med. De sidder super godt fast, så det er ikke, fordi du er ”dårlig” eller ”ikke god nok”, men fordi det er sådan, livet er. Kritiserer du dig selv, kan du skade dit selvværd frem for at styrke det. I stedet for at slå dig selv oveni hovedet med, at du ikke fik det gjort, så send en masse kærlige ord og tanker i din egen retning, tilgiv dig selv, og gør noget godt for dig selv. Og så op på hesten igen!

Så hvad skal DU øve dig på? Skriv gerne dine tanker, oplevelser eller de ting, du gerne vil øve dig på, i kommentarfeltet 🙂 Jeg vil elske at høre, hvad du kommer frem til og får ud af det.

Jeg vil øve mig på de her ting:

  • at blive mindre irriteret på min kæreste. Han er lige flyttet ind i min lejlighed, og det hele roder, og han ved ikke, hvor tingene er. Jeg bliver generelt nemt irriteret (måske skal jeg finde ud af, hvad det handler om??), men jeg vil gerne øve mig på at blive mindre irriteret på ham. Han er så sød og fantastisk, og jeg skal behandle ham ordentligt.
  • at drikke mere vand i løbet af dagen (for jeg er lidt for god til at glemme det, og så får jeg hovedpine. Det er dumt – og hvem ved? Måske bliver jeg irritabel, fordi jeg er dehydreret?).
  • at tage tingene én ad gangen og øve mig på ikke at blive overvældet. Jeg føler virkelig, at en stor del af det at blive voksen er, at der hele tiden er ting, der skal laves. Og lige for tiden er det lidt for meget for mig, så jeg vil øve mig på at ikke at have mere end tre ting på min to do-liste hver dag og sige lidt med ”pyt”.

God fornøjelse!

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Hvordan har du det med kroppen?

Hvordan har du det egentlig med din krop? Føler du dig tilpas i den? Er du glad for den? Eller kritiserer du den, hver gang du ser den i spejlet? Dækker du den til med løst tøj eller trækker konsekvent maven ind, når du er sammen med andre mennesker?

Har du lavt selvværd, vil det påvirke dig i mange aspekter af dit liv – inklusiv din kropsopfattelse. Det, kombineret med at vi lever i et samfund med nogle meget faste og snævre skønhedsidealer og eksponeringen af dem på de sociale medier, gør, at det meget nemt kan være svært at føle sig god nok, smuk nok, slank nok, ”perfekt” nok.

Jeg har selv et ganske ambivalent forhold til min krop. Jeg har heldigvis et rimelig naturligt forhold til kroppe generelt, og jeg har ikke problemer med at gå i bikini på stranden om sommeren eller med at tage bad i svømmehallen. Jeg ved, at vi alle er forskellige, og at kroppen er noget naturligt, der ser ud på tusindvis af forskellige måder. Jeg er opvokset med forældre, der tullede rundt nøgne derhjemme, og det betyder i dag, at jeg anser det som normalt og naturligt. På den anden side har jeg siden teenageårene kritiseret min krop for at være for tyk og forkert. Mine lår har næsten altid været for store og min mave for blød og dellet. Jeg har i mange år haft et kæmpe fokus på andre kvinders lår – hvordan ser de ud, hvor slanke er deres inderlår, hvor glatte er deres lår i huden – som jeg så har sammenlignet med mine egne.

Det er en rigtig dårlig strategi, det der med at sammenligne. Ofte vil vi jo finde de ”bedre udgaver” og sammenligne os med dem, og i den konkurrence vil vi altid tabe. Jeg taber altid, når jeg sammenligner mine lår med modellernes på de store plakater (og de er ovenikøbet photoshoppede!). Hvis jeg så bare sammenlignede mig med andre med større lår, ville jeg i det mindste føle, at jeg måske var heldig med mine ben, men det gør jeg jo aldrig. Sammenligninger kan hurtigt blive en endeløs kamp, der får næring fra vores negative tanker og lave selvværd, og som ryger mere og mere ud af kontrol.

Problemet med at sammenligne sig med andre er jo, at det kan man objektivt slet ikke. Vi er alle født med forskellige kroppe og forskellige gener, og vi lever alle forskellige liv. Vi kan jo ikke sammenligne os med andre, der er født med en helt anden type krop, har en anden forbrænding, lever et helt andet liv og spiser helt anderledes end os. Det vil jo aldrig give mening at forsøge at sammenligne to helt forskellige størrelser. Derudover har vi ofte et snævert fokus, når vi sammenligner os med andre, og det betyder, at vi kun kigger efter det fokus. I mit tilfælde: har hun slankere ben end mig? Kigger jeg kun på modemodeller, så ja, de har ALTID slankere ben end mig. I modeverdenen skal man være tynd og have et lavt BMI – og det skal man jo ikke i den ”virkelige” verden. At de derudover er photoshoppede, så det minimale fedt på inderlårene også er fjernet, så er det jo næsten som at sammenligne sig med en tegneseriefigur.

Derudover så tror jeg også, at vores øjne snyder. Det er vores hjerne og dermed vores tanker, der bestemmer, hvad vi ser, når vi kigger på vores krop. Man skulle tro, at øjnene så virkeligheden, som den er, men det er jo desværre ikke tilfældet. Et godt eksempel er anorektikere, der oplever, at de ser tykke ud, når de kigger sig i spejlet – mens alle andre kun ser skind og knogler. Sådan har jeg det også for tiden. Det ene øjeblik føler jeg mig ganske tilfreds med min krop, men så bliver jeg overrasket, når jeg ser et billede af mig selv. Hvorfor ser jeg så tyk ud på det billede, når jeg nu lige er kommet frem til, at jeg har en flot, almindelig krop? Eller omvendt: hov, jeg ser da ret slank ud på det billede, hvordan kan det være, når jeg nu går rundt og føler mig så tyk? Det kan faktisk være en ganske forvirrende oplevelse for mig at finde ud af, hvordan jeg skal have det med min krop. Det skifter hele tiden. Jeg føler mig for eksempel mere slank, hvis jeg dyrker sport (også nogle gange bare efter én omgang), og jeg har det omvendt, hvis jeg ikke rører mig så meget. Men det er jo ikke, fordi min krop svinger med fem kilo frem og tilbage fra dag til dag, og det viser igen, hvor meget kropsopfattelsen faktisk handler om det mentale.

Her er en video om modemagasiner og skønhedsidealer fra Oskar T. Brand

Stay Beautiful: Ugly Truth In Beauty Magazines

EVERY WOMAN SHOULD WATCH THIS! A shocking video about the ugly truth hidden in beauty and fashion magazines. Second part: https://www.facebook.com/oskar.t.brand.official/videos/2122098377816441music: Muciojad – Before I Sleep (Oskar T. Brand remix)More of my music / free download here:http://music.oskartbrand.comhttp://soundcloud.com/oskartbrand/tracksMore of my videos:http://www.youtube.com/oskartbrand/videoshttp://www.instagram.com/oskartbrandhttp://www.twitter.com/oskartbrandhttp://www.oskartbrand.blogspot.comhttp://www.oskartbrand.comhttps://theartistunion.com/oskartbrandSubtitles available (Arabic, Chinese, Croatian, Dutch, Finnish, French, German, Greek, Hebrew, Hungarian, Italian, Latvian, Malaysian, Norwegian, Polish, Portuguese, Russian, Spanish, Swedish, Thai, Turkish) on Facebook and YouTubeWould you like to volunteer with subtitles? Please send me a message for a timing file. Languages required: other than the ones aboveThanks to www.GlobalDemocracy.com for allowing me to use their Body Evolution video.

Slået op af Oskar T. Brand i 24. september 2016

 

Det samme gør sig måske gældende for dig? Hvad ser du, når du kigger dig i spejlet? Hvilke historier fortæller du dig selv om din krop? Og er det historierne, der styrer, hvad du ser?

Prøv at stille dig foran spejlet og observér, hvilke tanker der kommer, når du kigger på dig selv. Skriv dem eventuelt ned på et stykke papir. Prøv at være åben og ikke dømmende, når du observerer, hvad der sker i tankerne. Er der nogen områder på din krop, som du er hårdere ved end andre? Er der nogen områder, der ikke fremkalder nogen kritik? Er der nogen områder, som du tænker positivt om? Kommer der minder om andres kommentarer om din krop op, når du kigger på den?

Herefter har du et overblik over, hvilke dele af din krop som møder kritik fra din indre kritiker, og herefter kan du lægge en plan for, hvordan du vil arbejde henimod en bedre kropsopfattelse.

Her er nogle ideer til dig:

– Vær opmærksom på de negative tanker om din krop, og hvornår de popper op i dit hoved

– Vær selvkærlig over for hele din krop, især de områder som du er ked af

– Sig søde og positive ting om og til din krop  Læs om Spejløvelsen her

– Undgå at tale grimt om og til din krop

– Vælg aktivt, at du ikke vil sammenligne dig med andre, og øv dig på det

– Vær taknemlig for din krop og alt det, som den gør for dig hver eneste dag

– Undersøg, hvordan du kan få et bedre forhold til de dele af din krop, som du kritiserer

– Bevæg dig og brug kroppen på en god måde, som gør dig glad og giver dig energi

– Gennemgå dine sociale medier, og undersøg, om der er nogle af de ting, du følger/får ind i dine feeds, som er dårlige for din kropsopfattelse (for eksempel konti med ”perfekte” modeller – gør det noget godt for dig at følge dem? Hvordan får du det, når du kigger på de billeder?)

– Hold op med at følge de konti på sociale medier, som ikke er gode for dig

– Find i stedet konti, som gør dig glad og inspireret og eventuelt promoverer selvkærlighed og rummelige kropsidealer

– Behandl din krop godt: giv den god næring, plej den udvendigt (hvis det gør dig glad), pas på den

– Ønsker du virkelig at tabe dig, så sæt dig nogle mål og forfølg dem – men pas på, at det ikke er den lave selvfølelse, der styrer det hele. Så bliver du nemlig aldrig tilfreds

Hvad tænker du om det her emne? Hvilke tanker sætter indlægget i gang hos dig?

Husk, at alle kroppe er gode kroppe. Din krop er okay. Min krop er okay. Alle kroppe er perfekte i deres uperfekthed. Der er plads til os alle. Vi skal være taknemlige for vores krop, som arbejder for os hver eneste dag. Den fordøjer al den mad, vi putter ind i kroppen, den holder os oprejst, og den er stærk. Vi kan træne den op til alt muligt, og vi kan de mest utrolige ting med den.

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Tænker du også på, hvad folk tænker om dig?

Hvordan har du det med folks mening om dig? Kredser dine tanker meget om, hvad andre mon tænker om dig? Det kan være et tegn på, at du har problemer med dit selvværd.

Jo mere andres mening betyder for os mennesker, jo mindre føler vi os måske værd. Eller måske kan vi ikke sætte det så firkantet op – men hvis andres meninger om dig betyder så meget, er det jo, fordi du søger anerkendelse og godkendelse udefra i stedet for indefra.

Hvis du har det 100 procent godt med dig selv, og du føler dig lige så meget værd som alle andre, og du har en gennemgående følelse af, at du bare er helt okay – ja, så betyder andres mening ikke så meget. Den kan i hvert fald ikke ramme dig helt ind i hjertekulen og drive dig vanvittig med hvad nu hvis de ikke kan lide mig-tanker resten af ugen.

Hvor meget lader du dig påvirke af, hvad andre tænker om dig? Hvor meget tid bruger du på at bekymre dig, inden du overhovedet ved, hvad de tænker?

Jeg har selv brugt enormt meget energi på at bekymre mig om, hvad andre mon tænkte.
Læs Det handler slet ikke om dig del 1
Det startede i teenageårene, hvor jeg mødte meget kritik for blandt andet mit tøj. Det gik folk bare helt vildt meget op i – sådan føltes det i hvert fald for mig. Jeg fik mange kommentarer (og tilråb på gaden?!) omkring mit farverige tøj, og det gjorde, at jeg blev meget selvbevidst. Jeg ændrede heldigvis ikke tøjstil, men jeg brugte utrolige mængder energi på at føle mig forkert, usikker og bange for, hvad andre tænkte.

Sidenhen er det heldigvis langsomt blevet bedre, men jeg må indrømme, at jeg stadig tænker over det. For meget. Nu er det lidt mindre, hvad folk, jeg ikke kender, på gaden tænker, selvom jeg også stadig får de tanker, hvis jeg har noget ekstra ”vildt” eller farverigt tøj på (der sidder teenageårene på en måde stadig i mig, og bekymringen er blevet en slags automatisk tankegang). Nu er det mere folk, der er lidt tættere på mig. Hvad tænker kollegaerne egentlig? Og svigermor? Eller mine venner – kom jeg nu til at sige noget forkert, eller har jeg gjort noget forkert? Synes de nu, at det er lidt skørt, at jeg er begyndt at gå til hulahop? Hvad tænker de om, at jeg er arbejdsløs?

”For det er, når vi ikke har et godt selvværd, at vi kan komme til dels at fortælle om vores liv på en måde, der ikke støtter og bygger os op, og dels at leve for meget ude i vores relationer – ude i dét, vi tror, de andre mener, tænker og synes om os. For vi ved det jo ikke. Vi tror det bare. (…) Det er selvværdet og den gode historie om os selv, der får det hele til at vende og det hele til at virke.” Gitte Jørgensen i ”Pippi Power”

Det er helt vildt trættende at skulle bruge så meget energi på at bekymre sig om den slags. Ofte ved du ikke slet ikke, hvad folk tænker, så energien bliver brugt på en form for gætværk, hvor det mest er dine tanker, der faktisk styrer det hele. Læs Det handler slet ikke om dig del 2

Fordi hvorfor er det egentlig, at vi giver andre mennesker magten til at beslutte, om vi er gode nok? Hvad kan de, som vi ikke kan? Hvorfor har de autoriteten til at vurdere, om vi er gode nok som mennesker (og kærester, venner, familiemedlemmer og alt det andet)? Og kender de overhovedet os og kan se det fulde billede? Og hvis de ikke kan, så er der da endnu mindre grund til at give dem magten til at bestemme, om vi er okay.

Selvom jeg jo ikke helt har knækket koden, så er mit råd, at du kan være opmærksom på at give dig selv al den anerkendelse, godkendelse og kærlighed, som du har brug for.
Læs Gør noget godt for dig selv

Hvis du øver dig på det, så vil andres mening måske over tid begynde at betyde mindre. Du kan stå stærkere i dig selv, for i sidste ende er det jo kun dig, der skal synes, at du er okay. Det er enormt rart, hvis andre også synes det (og mon ikke de gør??), men det vigtigste er, at du har det godt med dig. Tag magten tilbage til dig selv – det er dig, der definerer, om du er okay. Andres meninger om dig siger faktisk mere om dem end om dig. Tag en beslutning om, at du ikke vil give magten fra dig længere, og arbejd dig frem imod at tænke positive, kærlige, stærke tanker om dig selv. Husk, at du ikke skal banke dig selv oven i hovedet, når det ikke lykkes – du er i gang med at ændre gamle tankemønstre, og det tager (desværre rigtig) lang tid. Vær god ved dig selv i processen, og fejr de små sejre.

”Det, du indstiller din opmærksomhed på, vokser og bliver varigt i dit liv. Gå væk fra det negative, og indstil din opmærksomhed på det, som du virkelig ønsker at få eller have. (…) Lær at tænke positive bekræftelser. En bekræftelse er ethvert udsagn, du siger. Alt for ofte tænker vi negative bekræftelser. Negative bekræftelser skaber blot mere af det, som vi siger, vi ikke ønsker. (…) Udtal altid dine udsagn i nutid, for eksempel ”jeg er” eller ”jeg har”.”
Louise Hay i ”Helbred dit liv”

selvværd, selvtillid, lavt selvværd

Giv slip på fortiden

Da jeg var til en fest for nogle uger siden, fik jeg rodet mig ind i min fortid. En af festens deltagere ville gerne have, at jeg gav den lidt mere gas og slap kontrollen. Og hvad var mit svar?

”Jeg kan ikke så godt lide at give helt slip. Ved du, hvad jeg engang har gjort, da jeg var fuld? Jeg har engang givet en fyr en knytnæve lige i ansigtet, og en anden gang faldt jeg på min cykel og var lige ved at brække kæben!”

Ud af alle de gange jeg har været fuld og til fest, så var det de to eksempler, som jeg hev frem. Det første med knytnæven skete, da jeg var omkring 16 år gammel – det er altså over halvdelen af mit liv siden. Mit stive cykelstyrt skete i 2006, altså for 11 år siden.

Jeg kendte ikke engang ham, som jeg talte med, særligt godt. Det var totalt unødvendigt – og temmelig dramatisk – at hive de to eksempler frem – men hvorfor gjorde jeg det så?

Jeg tror, jeg gjorde det ud af vane. Jeg har brugt så mange år på at være identificeret med min fortid og mine vrede teenageår, og jeg har brugt den historie til at fortælle en historie om mig selv. Jeg var et offer, der havde været udsat for mobning, og jeg kunne ofte få lidt ekstra opmærksomhed, når jeg fortalte om de oplevelser.

Læs Holder du fast i dit lave selvværd?

At bringe de to eksempler på banen føltes meget hurtigt bare underligt og akavet. Det kom fuldstændig ud af kontekst til et menneske, som jeg nærmest ikke kender. Og det er enormt irriterende at opleve, at jeg bliver ved med at hive de eksempler frem – for det er selvfølgelig ikke første gang. Det er 16 år siden, jeg var en vred teenager, og jeg er et helt andet sted nu. Det er godt, at jeg kan se, at det ikke er den bedste idé at holde fast i fortiden på den måde – nu må jeg bare øve mig på at fange mig selv, inden jeg åbner munden. Der skal en ny historie på banen.

Gør du også det her? Hvorfor tror du, at du gør det? Hvad får du ud af det?

Det minder mig om en anden tendens, jeg har haft i mange år – og som jeg sidste år besluttede at lægge på hylden. Jeg havde sådan en irriterende vane med at gøre folk, som jeg kunne genkende fra min hjemby på Fyn, opmærksom på, at jeg vidste, hvem de var. Hvis jeg mødte nogle, som jeg kunne kende ansigterne på (og som, jeg ærligt talt var bange for, måske tænkte noget negativt om mig fra dengang), så gjorde jeg dem altid opmærksom på, at vi havde gået i samme skole eller kendte nogle af de samme mennesker. Jeg var bange for, at de kunne huske mig og tænkte noget negativt – men det viste sig altid, at de overhovedet ikke kunne kende mig.

Det var en anden måde at bringe fortiden ind i nutiden på, som ikke var god for mig. At se dem gav mig tydeligvis nogle nervøse tanker, som strakte sig tilbage i fortiden, men det gjorde det nærmest endnu værre, når jeg gjorde opmærksom på det. Jeg bragte noget akavet på banen uden grund. Måske syntes de heller ikke, det var rart, at der pludselig var én, som var fra fortiden (og måske vidste alt muligt om dem).
Efter jeg havde gjort det til et bryllup sidste sommer, besluttede jeg, at nu var det slut med det. Hvis folk kan kende mig, så kan de sige noget, og ellers vil jeg bare lade som ingenting. Jeg husker ansigter rigtigt godt, og det er ikke alle andre, der gør det.

Læs Det handler slet ikke om dig

Det handler alt sammen om at blive bevidst om, hvilke historier du identificerer dig med, og hvilke historier du fortæller dig selv om dig selv og omverdenen. Herefter kan du undersøge, om det er godt for dig at holde fast i de historier, eller om verden muligvis er lidt mere nuanceret. Så kan du tage en beslutning om at ændre dine vaner, så du gradvist giver mere og mere slip på fortiden.
Går du rundt med nogle sår fra din fortid, kan jeg kun anbefale, at du får talt med nogle om dem eller arbejder med dem. Det er i mine øjne nemmere at give slip på fortiden, når man har fået den bearbejdet og forstår, hvad der er hvad.

Har du selv nogle eksempler på, hvordan du hiver fortiden ind i din nutid? Hvad tænker du om de eksempler? Og kunne du godt nogle gange tænke dig at gøre noget andet?

At vælge at tænke positivt

De sidste mange morgener har jeg haft utroligt svært ved at komme ud af sengen. Dynens lette tyngde, der hviler på min krop, og søvnens langstrakte drømmeland, der stadig er viklet rundt om mine øjenlåg, gør det virkelig rart at ligge i sengen. Og så er det så mørkt og koldt udenfor, og jeg har lidt – for ikke at sige meget – svært ved at tage mig sammen til at gå i bad og i det hele taget bare stikke en fod uden for dynens varme tryghed.

Men når jeg så endelig er kommet op, har jeg været god til at sige pænt godmorgen til mig selv i spejlet.

“Godmorgen, min skat. I dag bliver en fantastisk dag!”

Og så har jeg smilet lidt, fordi det var alligevel så hyggeligt at høre, at jeg ikke har kunnet forblive morgenmuggen.

Og i løbet af morgenen og på vejen til arbejdet har jeg været fokuseret på at tænke nogle rigtigt gode tanker, for eksempel:

“Jeg er glad, og jeg har det godt.”

“Jeg har et dejligt liv med en masse kærlighed, overskud, søde mennesker og kreativitet”

“Jeg er glad for mit arbejde, og i dag bliver en god, hyggelig og produktiv dag.”

“Jeg er en god ven, datter, kæreste og kollega.”

Jeg har gentaget dem mange gange i træk, og jeg har øvet mig i at finde på flere og flere sætninger, som, jeg synes, rummer noget godt, som jeg enten gerne vil forstærke eller have ind i mit liv. Og det kan godt være, det lyder fjollet, men det virker altså! I hvert fald på mig. Jeg kan mærke, hvordan mit humør bliver bedre, og hvordan hele min energi bliver stærkere. Og så går jeg rundt dér på gaden og smiler fjoget, og det er altså bare rart.

Jeg laver mine sætninger ud fra de ting, som jeg gerne vil være, og hvordan jeg gerne vil have det. Så jeg spørger mig selv om, hvad jeg drømmer om, og hvilke følelser jeg godt kunne tænke mig at have i kroppen. Derudover prøver jeg at forstærke de gode tanker, jeg allerede har om mig selv og om mit liv – for eksempel at jeg er glad for mit arbejde, og at jeg er glad.

Det handler nemlig om at være bevidst om sine tanker og det, som tankerne gør ved en. Det er muligt at aktivt vælge at tænke positive tanker eller kigge efter det positive i alle situationer. Men det kræver opmærksomhed, for det er meget let at blive hevet ned af negative tanker, der kan starte en ubehagelig spiral. Psykolog Mette Holm sender daglige morgenmails ud, og i dem taler hun ofte om det med ”søge op i tankerne”. Det betyder ifølge hende altid at tænke positive og konstruktive tanker – også i de svære situationer. At vende sit fokus hen imod det, som man gerne vil have, frem for at hænge fast i det, som man er utilfreds med.

Det at være opmærksom på og aktivt tænke positive tanker kan bruges på alle tidspunkter af døgnet, og det kan både bruges som en måde at styrke sit selvværd på og en måde at tackle en svær situation på. Hvis der sker noget i ens liv, der er svært, eller som giver en nogle ubehagelige følelser, så kan man i mange tilfælde bedre håndtere situationen, hvis det er muligt at holde et positivt fokus.

Hvorimod at hvis de knap så rare følelser får lov til at diktere, hvad hovedet skal tænke, så kan tankerne hurtigt blive negative, drænende og ubehagelige. Og før man har set sig om, så kan følelser og tanker blive ved med at påvirke hinanden i en nedadgående spiral, og pludselig har man det utroligt dårligt.

Et eksempel på dette er, at jeg engang var i et forhold, hvor jeg ofte blev meget usikker. Det startede som regel med nogle usikre tanker (om at min kæreste måske var mig utro), og det blev naturligvis til nogle ubehagelige følelser i kroppen som ondt i maven, hjertebanken og uro. Det var enormt svært for mig at få de usikre tanker til at gå væk, så følelserne fik endnu flere katastrofetanker til at blusse op i hovedet, og det gav mig endnu mere uro i kroppen, som igen fik mine tanker til at løbe løbsk. Til sidst kunne jeg slet ikke styre mine tanker, og jeg mistede fornemmelsen for, hvad der var realistisk, og hvad der ”bare” var utopiske katastrofetanker.

Dengang oplevede jeg mange nedadgående spiraler, hvor jeg mistede kontrollen med både tanker og følelser, men nu føler jeg, at jeg er blevet lidt bedre til at opdage, når der er negative tanker i hovedet, og når de ikke så rare følelser popper op i kroppen. Og så gælder det bare om at forsøge at få spiralen vendt til en positiv én eller i det mindste en neutral én.

Kender du det? Og hvad gør du i den situation? Tænker du over, at du har et valg – at tænke enten positivt eller lade dig rive med af det negative?

Som Louise Hay skriver i sin bog ”Helbred dit liv”:

”Det eneste, det drejer sig om, er en tanke – og en tanke kan ændres. Ligegyldigt hvad problemet er, så er vore oplevelser blot ydre manifestationer af indre tanker. Endog selvhad er kun at hade en tanke, som du har om dig selv. Du har en tanke, der siger ”Jeg er en dårlig person”. Denne tanke skaber en følelse, og du tager den følelse til dig. Men hvis du ikke har tanken, så kan du heller ikke få følelsen. Og tanker kan ændres. Hvis du ændrer tanken, så må følelsen forsvinde.”

Hvad tænker eller siger du, når du prøver at være positiv? Og virker det? Del gerne dine tanker og erfaringer herunder – måske kan vi alle sammen blive inspireret.

 

PS Dette indlæg er skrevet i efteråret 2016, så det er derfor, jeg skriver, at det er meget mørkt om morgenen 🙂

Dine tanker skaber dine følelser og dit liv – så pas på dem!

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så er ens tanker enormt vigtige for, hvordan hele ens liv ser ud. Har man negative tanker har man højest sandsynligvis også et liv, der afspejler de tanker – og omvendt.

Læs indlægget om Den indre kritiker

Hvorfor nu det? Fordi vores tanker er med til at skabe vores følelser, og vores følelser har en enorm indvirkning på de valg, vi tager i livet. Lad mig give dig to fiktive eksempler:

1) Hvis man går rundt og tænker, at livet er hårdt, at man ikke er noget værd, og at folkene omkring én er dumme (kom gerne selv på flere), så går man måske også rundt med sænkede skuldre og nedadgående mundvige. Samtidig føler man sig måske ked af det, negativ, uduelig og ikke værd at elske. Måske går man også rundt med lidt ondt i maven eller andre steder i kroppen.

Når man så møder andre mennesker, kan det være, at man brokker sig, er negativ og har et lukket kropssprog. Og hvis man går rundt og har det sådan, og det er den indstilling, man har til livet, hvad vælger man så, når man står over for nye valgmuligheder? Tør man så springe ud i nye ting? Tør man stole på andre mennesker? Får man det bedste ud af livet?

2) Hvis man derimod vågner med et smil på læben og  dybt inde ved, at man er god nok, som man er. At man er værd at elske, og at man har gode tanker om livet, om sine muligheder og andre mennesker. At man stoler på livet og er taknemmelig for det, man har. Så har man højst sandsynligt nogle gode følelser i kroppen som glæde, entusiasme, åbenhed, kærlighed (til sig selv, andre og livet).

Så kan det være, at man går rundt og smiler lidt for sig selv på gaden, og at man er nysgerrig og åben over for nye mennesker. At man møder verden med glæde og latter. At man siger ja tak med et kæmpe smil, når der byder sig en spændende mulighed (selvom den måske også lyder lidt farlig). Og at man går i seng om aftenen og er glad for sit liv med alle dets op- og nedture.

Det er selvfølgelig lidt firkantet sat op, for vi er jo alle fyldt med både positive og negative tanker. Og det er jo ikke fordi, at hvis man har en dårlig dag eller negative tanker, så har man et dårligt liv.

Og min pointe er heller ikke, at vi alle sammen skal hoppe rundt og være lalleglade mennesker, der afviser alle negative tanker, fordi de skal også have lov til at være der, for de er en del af livet.

Men vores tanker er virkelig vigtige for vores livskvalitet, og vi kan ændre vores liv helt vildt meget, hvis vi kan kontrollere vores tanker og være bevidste om, hvad de gør ved os, og hvordan vi sørger for, at de gavner os i stedet for at modvirke os.

Prøv at lægge mærke til dine tanker i løbet af dagen eller endnu bedre hele ugen. Hvad tænker du på? Hvad tænker du på, når du vågner? Og når du går i seng? Når du bare stener og slår hjernen fra, hvilke tanker kommer så ind i dit hoved? Hvad tænker du på, når du er alene? Når du er sammen med andre mennesker? Og ændrer de sig, alt efter hvem du er sammen med? Hvad tænker du på, når du er træt (udover at du gerne vil lande i en seng snart)? Når du er stresset? Når du er glad? Når du får kritik?

Vi tænker tusindvis af tanker i løbet af en dag, og rigtig mange af dem har vi allerede tænkt før (i går og i forgårs og dagen før osv.), så de er blevet så automatiserede, at vi måske slet ikke tænker over dem. Men det er måske netop de farligste tanker, for de taler til din underbevidsthed på daglig basis og kan måske styre dit liv mere end noget andet.

Så lyt til dem. Vær opmærksom på dem. Når du er blevet bevidst om dem, kan du ændre dem. Hvis du ikke ved, hvad du tænker, er det svært at ændre på dine tanker. Én ting er at fylde på med gode tanker – det er super vigtigt – men hvis vi ikke får ryddet op i de ubevidste tanker (og de ideer om os selv, som tanker repræsenterer), så vil de stadig påvirke os.

Og det er jo dit liv – så det er dig, der skal stå ved roret.

”Det, vi tænker om os selv, bliver vores sandhed. Jeg tror på, at alle – jeg selv iberegnet – er 100 % ansvarlige for alt det, der sker i vores liv, det bedste og det værste. Hver en tanke, vi tænker, skaber vores fremtid. (…) De tanker, vi tænker, og de ord, vi udtaler, skaber vore oplevelser. (…) Når vi skaber fred og harmoni og balance i vores bevidsthed, så er det det, vi får i vores liv.”

– Citat af forfatteren bag bogen ”Helbred dit liv”, Louise Hay.